Opsamling hypotese 1

9.3 Hypotese 2: Det antages, at muligheder for indblik i og oplevelser med uddannelsens kultur har betydning for udbyttet

Analysen, der har til formål at belyse hypotese 2, har baggrund i den kvantitative analyse (Martin D. Munk m.fl. 2014) der viser, at 65,2 % af studiepraktikanterne i 2013 har valgt at deltage i Stu-diepraktik, fordi de gerne vil opleve uddannelsesinstitutionen og studielivet. Når så stor en andel har som prioritet at opleve uddannelsesinstitutionen og studielivet, vil det således også have be-tydning for udbyttet, om dette har været muliggjort gennem den pågældende studiepraktik. Når institutionerne bag de udvalgte case får positive tilbagemeldinger på deres håndtering af studie-praktikken, bliver det hermed interessant at se nærmere på, hvad det er, der gives indblik i og på hvilken måde i de pågældende studiepraktikker, samt hvad studiepraktikanterne betegner som det udbytterige ved netop denne måde at gribe det an på.

I den kvantitative undersøgelse vedrørende hvilke aktiviteter, der i studiepraktikken har været oplevet som mest positive og givende har studiepraktikanterne givet nogle kommentarer der vi-ser sig at være i overensstemmelse med denne hypotese – nemlig at indblik i og oplevelvi-ser med uddannelsens kultur er vigtigt for studiepraktikanterne. Møde med nuværende eller tidligere studerende, der fortæller om uddannelse og job, fremhæves blandt andet, ligesom studiemiljø og det sociale aspekt vægtes højt (Martin D. Munk m.fl. 2014, s. 23).

9.3.1 Case UCN: Planlæggernes perspektiv

De to cases fra UCN udtrykker vigtigheden af, at studiepraktikanterne i deres besøg mærker nærheden på uddannelsesstedet for får en fornemmelse for kulturen og menneskene. Det er et vigtigt element i planlægningen, at studiepraktikanterne får en fornemmelse af dette:

”På 2. dagen overværede de faktisk gruppearbejde med vejledning. De oplevede dialogbaseret undervisning, altså hvor underviseren står og har dialog med de studerende på flest forskellige niveauer. Og det er egentlig det, vi gerne vil sælge uddannelsen på (…). Jeg lagde også meget vægt på, at vi også gerne vil nærhed. Vi vil gerne princippet om, at her bliver man altså set (…).”

(Interview ansvarlig 3, 2014).

Udbyttet af studiepraktikken er fra planlæggernes side delvis bundet op på at etablere en lærer-elev - relation, som det også er illustreret i den didaktiske trekant. Denne relation ser planlæg-gerne af Studiepraktik planlæg-gerne, at studiepraktikanterne får en positiv oplevelse med, fx gennem op-levelser med relationer mellem de nuværende studerende og underviseren ved observation af forelæsninger, men også ved selv at deltage i tilrettelagte undervisningsforløb for studieprakti-kanterne, hvor de får mulighed for at komme tættere på nogle af underviserne.

Her fortælles om betydningen af mødet med underviserne: ”(…) vi tilrettelægger to gange en time med noget speciel tilrettelagt undervisning til dem [studiepraktikanterne, red.]. Det er også et bud på fra vores side af, at vi gerne vil have, at de kommer tæt på en underviser. I en situation, hvor man er tæt på vores undervisere, og man får en fornemmelse af, at de her mennesker, der er

Gennem disse oplevelser får studiepraktikanterne en fornemmelse af, hvordan forholdet er mel-lem underviserne og de studerende samt af, hvordan det er at være studerende det pågældende sted, hvilket er et vigtigt element i studiepraktikken, hvis studiepraktikanterne skal have mulighed for at vurdere gennem studiepraktikken, om dette uddannelsessted, med alt hvad det indebærer, er noget for dem. Netop elev-lærer- relationen og fornemmelsen for, om man som studerende bliver set og hørt, er vigtigt for dette:

”(…) nu har jeg jo lyttet lidt til, hvad de [studiepraktikanterne, red.] går og fortæller, og det, der virkelig slår dem, det er, at der er meget nærhed. Altså nærhed mellem underviserne og dem, der er på holdundervisning (…)” (Interview ansvarlig 4, 2014).

Gennem deltagelse i såvel særligt tilrettelagte undervisningsforløb, hvor de selv kommer tæt på underviserne, og i almindelige undervisningsforløb med andre studerende, gives en helhedsop-levelse af lærer-elev-relationen og hvilken betydning, den tilskrives det pågældende sted. Over-værelse af almen undervisning kan være en udfordring for planlæggerne. Dette kan dels skyldes manglende fysiske lokaliteter til at tage 30 personer ekstra ind på et hold, at Studiepraktikken falder samtidigt med, at der er få studerende i huset og dermed ikke mange hold at deltage på, samt udfordring i at udvælge en undervisningstime som giver et billede af niveauet og indholdet på stedet, men som samtidig ikke er alt for svært til, at studiepraktikanterne kan få noget ud af det.

Mødet med andre studerende har i denne sammenhæng ligeledes stor betydning, eftersom det gerne skal give studiepraktikanterne en fornemmelse af sammenhæng mellem det, underviserne siger, og det, de oplever, de studerende siger og gør. Det er med at til at give en autentisk ople-velse af, at man på uddannelsesstedet faktisk gør det, man siger, man gør – at der opleves over-ensstemmelse mellem det sagte og oplevede. Når studiepraktikanterne fx den første dag hører, at det er vigtigt for uddannelsesstedet, at der er nærhed mellem studerende og undervisere, så skulle studiepraktikanterne også gerne mærke denne i mødet mellem studerende og undervise-re. Desuden giver mødet med de studerende studiepraktikanterne mulighed for at se, om de selv ville kunne passe ind. Mødet med nuværende studerende er af stor betydning for, om studie-praktikanterne kan identificere sig selv med livet som studerende der. De får mulighed for at vur-dere, om de ville kunne se sig selv i denne sammenhæng, eller om det er noget, der afskrækker dem. Det kan ligeledes være med til at nedbryde fordomme og forforståelser om, hvordan en be-stemt gruppe studerende menes at se ud og være. Gennem samarbejdet og kommunikationen med studerende kan de komme til at føle et tilhørsforhold til stedet.

9.3.2 Case UCN: Studiepraktikanternes perspektiv

I dette afsnit afsøges det perspektiv, studiepraktikanterne har på betydningen af mulighed for indblik i og oplevelse med kulturen. Det undersøges, om de elementer, planlæggerne ser som væsentlige for udbyttet, også vurderes af studiepraktikanterne som væsentlige.

Mødet med kulturen handler blandt andet om de fysiske lokaliteter og omgivelser, som studiet befinder sig i. Det, at komme ud og se uddannelsesstedet, er med til at afmystificere og giver et indtryk af, om dette er et sted, studiepraktikanterne kan se sig selv. Er det mig at gå her? Føles her rart? Hvordan er den generelle stemning? Føler jeg mig tilpas her? Alle disse indtryk suger

studiepraktikanterne til sig gennem de dage, de er i studiepraktik, og indtrykket af kulturen er et centralt element i udbyttet af studiepraktikken.

Mødet med kulturen indebærer foruden de fysiske omgivelser mødet med menneskene bag ud-dannelsen. Det, at møde de nuværende studerende og danne sig et indtryk af studiet herigen-nem, vægtes utroligt højt af studiepraktikanterne. Studiepraktikanterne fortæller, at det er rart at tale med nogen, som har valgt denne uddannelse og få deres syn på det hele. At det ikke er un-derviserne, men de studerende selv, man taler med, giver ifølge studiepraktikanterne mulighed for at opnå en dybere forståelse. At høre fra de studerende selv, hvordan det er, hvad man skal være forberedt på, hvordan det er med bøger og noter mv. giver et godt indtryk af uddannelsen og de reelle krav hertil, som de opleves at de studerende. ”(…) det var bedre at få en studerendes syn på det. Man bliver jo selv en studerende, når man kommer her.” (Interview studiepraktikant 4, 2014). Som det udtrykkes i interviewene, skal studiepraktikanterne kunne se sig selv i de stude-rende, da det måske bliver dem om kort tid. Det giver et helt andet indblik.

Studiepraktikanterne giver i interviewene udtryk for, at de nuværende studerende giver sig god tid til at besvare deres spørgsmål og generelt snakke med dem om løst og fast. Det føles rigtig rart og giver en positiv oplevelse af stedet og studiet. Det er rat at føle sig imødekommet og vel-kommen. Det er rart at føle, der er tid til en. At man ikke er et forstyrrende element.

Gennem mødet med de studerende, deltagelse i undervisning, hvor også nuværende studerende deltager, og de øvrig elementer i studiepraktikken, får studiepraktikanterne en ide om, hvordan forholdet er mellem undervisere og studerende og mellem studerende indbyrdes. Dette har for studiepraktikanterne betydning for, om de kan se sig selv på uddannelsen. Vægtningen af ek-sempelvis den dialogbaserede undervisning på UCN skal også kunne mærkes af de studerende, og det lader også til at være tilfældet. En fortæller, at det, hun frygter mest, er, hvis man kommer et sted hen, hvor det bare er foredrag, så oplevelsen af den dialogbaserede undervisning, var meget afgørende for hendes udbytte af studiepraktikken. Ligeledes var det positivt, at undervis-ningen rummede både seriøsitet og humor. Det gav studiepraktikanterne et positivt billede af de undervisere, der er på stedet, og den stemning og ping pong, der er mellem undervisere og stu-derende.

”Det var rigtigt godt. (…) der var en time, vi var inde til. Det var seriøst, men der kunne stadig la-ves sjov med det hele. Så det var også positivt, at det ikke var strengt hele vejen igennem. (…) Alt-så man husker, at han [underviseren, red.] var meget humoristisk og bragte det sjove frem, og jeg kan stadig huske mange af de ting, han sagde på grund af det. (…) Der var også flere elever, der ligesom var med på at lave sjov og samtidig høre efter, hvad han siger.” (Interviews studie-praktikant 5, 2014).

Oplevelsen af, at underviserne taler de unges sprog og ikke er alt for akademiske, virker således godt. Det er afvæbnende at blive mødt på denne måde, og det får studiet til at virke attraktivt.

Angående det sociale liv på studiet har studiepraktikken givet et godt indblik i det også. Samvæ-ret mellem de nuværende studerende fortæller, hvordan stemningen er på studiet. Flere har en oplevelse af, at der er et godt sammenhold mellem de studerende, at de hygger sig, og at der er

Såvel mødet med nuværende studerende som mødet med underviserne er direkte og indirekte med til at give studiepraktikanterne et billede af, hvad der forventes af dem som kommende stu-derende, herunder om de oplever sig selv som fagligt dygtige nok til at vælge studiet. Studieprak-tikanterne får indtryk af, at de skal være mere selvstændige, end det forventes på de gymnasiale uddannelser; at de skal være indstillet på at gøre en indsats og være voksne nok til at strukturere egen tid. Disse elementer er med til at give et indtryk af den specifikke uddannelse og den ar-bejdskultur, den er præget af. Også på dette område bidrager praktikken til at afklare, om det er et sted, de kan identificere sig med.

9.3.3 Case AAU: Planlæggernes perspektiv

Planlæggerne har også i denne case som stor prioritet, at studiepraktikanterne stifter bekendt-skab med kulturen på uddannelsesstedet. Dette gælder de fysiske studieomgivelser, mødet med undervisere og studerende samt kulturen i Aalborg som studie by og Aalborg Universitet som et universitet med særlige kulturelle markører. Planlæggerne vil gennem studiepraktikken give et indtryk af, hvordan studiet og det sociale liv på studiet fungerer, lige som de vil formidle erfarin-ger med gruppebaseret projektarbejde og problembaseret læring samt viden om Aalborg som studieby. Dette for at give et samlet indtryk af pakken ’At studere xx på Aalborg Universitet’. An-tagelsen bag planlægningen er, at et indtryk af og en erfaring med disse elementer er afgørende for udbyttet af Studiepraktikken. Kommer studiepraktikanterne til at opleve kulturen på disse studiesteder, vil de være bedre rustet til efterfølgende at træffe et informeret og kvalificeret ud-dannelsesvalg.

Overvejelserne er her de samme som i UCN-casen, idet der planlægges ud fra muligheden for at danne ny mening gennem perspektivering af de indre billeder, studiepraktikanterne på forhånd har af stedet. Desuden gives mulighed for at etablere et tilhørsforhold gennem de praktiske øvel-ser og opgaver, der er tilrettelagt i forløbet, hvorigennem studiepraktikanterne i fællesskab med andre studiepraktikanter løser konkrete uddannelsesspecifikke opgaver. Endelig giver studieprak-tikken gennem tilrettelæggelsen mulighed for at vurdere, om studiepraktikanterne kan se sig selv i denne sammenhæng; om de føler sig hjemme og identitetsmæssigt kan knytte sig til stedet.

Planlæggerne mener, det er af betydning, at studiepraktikanterne får mulighed for at danne rela-tioner til såvel de nuværende studerende som til underviserne på stedet. Dette gør de muligt gennem de forskellige former for interaktion, som de tilrettelægger.de planlægger hermed under hensynstagen til den lærer-elev-relation, som fremgår af den didaktiske trekant.

Også mødet med underviserne gøres der noget ud af. De særligt tilrettelagte forløb giver et nært møde med nogle af studiets undervisere, hvilket bidrager til studiepraktikanternes samlede bille-de af kulturen på studiet. ”De var virkelig glabille-de for bille-det oplæg, vi havbille-de med vores forlæser (..) man kan virkelig mærke, at han brænder for det. Det er rigtig fedt, når man får sådan en ud, så man kan vise dem, at undervisning, det kan også være spændende på universitetet.” (Interview planlægger 2, 2014).

Et af stederne var der planlagt aktiviteter som samarbejdsøvelser, GPS skattejagt og et studiere-levant spil. Det fik rigtig gode tilbagemeldinger og som kommentar til, hvorfor studiepraktikken opleves positivt, fortæller en planlægger ”(…) det kan også være, at det var fordi ,vi havde lavet et sammenhold for alle grupperne.” (Interview planlægger 2, 2014). Oplevelsen af at gøre noget sammen og løse konkrete opgaver sammen styrker sammenholdet og giver et positivt udbytte.

Øvelserne er med til at give indsigt i en kultur, hvor gruppearbejde fylder meget, hvilket er ken-detegnede for denne institution. Formålet er ”(…) at give dem mest mulig viden til måske at kun-ne tage den her beslutning om hvad enten de skal læse på Aalborg Universitet eller ej. Hvis de kommer langvejs fra og skal flytte til Aalborg, så skulle der være lidt om byen, og hvad det er at læse på Aalborg Universitet. Hvis man slet ikke kan se sig selv lave gruppearbejde og bruge rigtig

Det kan være en udfordring at ramme det præcise niveau aktiviteterne, skal foregå på, for at de viser et reelt billede af uddannelsen, men samtidig ikke opleves som fuldstændigt uforståeligt.

Det er en balancegang mellem, at det ikke bliver kedeligt at høre på og samtidig opleves som til-pas udfordrende. Øvelserne er således tilrettelagt som rigtige forsøg, man normalt ville lave, men tilpasset niveauet. Det samme gælder udvalgte forelæsningsdele.

Mødet med nuværende studerende er i AAU-casen også af stor betydning, eftersom man gerne skal give studiepraktikanterne en fornemmelse af sammenhæng mellem det, underviserne siger, og det, de oplever, de studerende siger og gør. Det er med til at give et nuanceret billede af ud-dannelsesstedet og giver studiepraktikanterne flere perspektiver og andre vinkler på kulturen.

Disse nye/andre perspektiver kan være med til at udfordre deres nuværende billeder og forestil-linger og derigennem åbne for nye meningstilskrivelser. Samværet med studerende fra uddannel-sen giver desuden studiepraktikanterne et spejlbillede, de kan spejle sig i og se, om de synes, de kan identificere sig med det at være studerende her.

9.3.4 Case AAU: Studiepraktikanternes perspektiv

Studiepraktikanternes perspektiv lægger sig tæt op ad planlæggernes for så vidt angår, at de også tillægger mødet med kulturen stor betydning. Det er forskelligt, hvad studiepraktikanterne hver især har oplevet som mest positivt. Nogle vægter det, at være med til forelæsninger, andre fremhæver øvelser i grupperne og atter andre mødet med de studerende. ”Det, der fungerede rigtig godt, det var selvfølgelig de øvelser, vi fik lavet og især det, at snakke med studerende – dem, der gik på uddannelsen.” (Interview studiepraktikant 2, 2014). Det er rart at kunne stille uddybende spørgsmål til nogen, som selv går på uddannelsen og kender den indefra. Alle er eni-ge om, at elementerne til sammen funeni-gerede rigtig godt og gav et godt indtryk af, hvordan det er at være studerende det pågældende sted. ”Helheden var faktisk god. Det var planlagt godt og re-levant i forhold til, hvad vi havde tilmeldt os.” (Interview studiepraktikant 2, 2014).

Mødet med underviserne og oplevelsen af relationen mellem underviser og studerende sætter studiepraktikanterne pris på. Fx opleves det som positivt og nærværende, at underviserne kan navnene på de studerende, og at de spørger ind til de studerendes holdninger.

Mødet med de studerende, deltagelse i undervisning samt de andre elementer i studiepraktikken giver hermed studiepraktikanterne indblik i forholdet mellem undervisere og studerende og mel-lem studerende indbyrdes. Dette har for studiepraktikanterne betydning for, om de kan se sig selv på uddannelsen. Indblik i Aalborg som studieby samt erfaring med den problembaserede projektarbejdsform giver desuden et godt indtryk af, hvordan det er at være studerende på Aal-borg Universitet, hvilket også er vigtigt for uddannelsesvalget. Studiepraktikanterne får gennem disse oplevelser mulighed for at forholde sig til, hvorvidt de kan se sig selv som studerende på Aalborg Universitet; om det er noget, de kan identificere sig med.

Socialt har studiepraktikanterne gennem studiepraktikken fået indtryk af, om dette uddannelses-sted tiltaler dem. Hvordan forekommer det sociale at være? Er der god stemning? Alle har på studiepraktikken fået indtryk af, at den sociale dimension fungerer godt; at der er et godt sam-menhold og et godt kammeratskab. Ingen udtrykker i interviewene frygt for ikke at passe ind.

Tværtimod havde studiepraktikanterne et godt indtryk, idet de oplevede, at de også kunne passe ind. Ligeledes gives indtryk af de faglige forventninger gennem Studiepraktikken; såvel direkte

som indirekte. Underviserne fortæller lidt om forventninger, men meget af det ligger mellem lin-jerne i det observerede og det, der tales om med de studerende. Det uformelle møde med de nuværende studerende og undervisere giver således studiepraktikanterne et billede af relatio-nerne lærer-elev og elev-elev samt mulighed for at forholde sig til elev-indhold-dimensionen. De tre dimensioner i den didaktiske trekant giver studiepraktikanterne mulighed for et godt lærings-udbytte af Studiepraktikken.