Mandag den 28. august 2017 Region Nordjylland
Fælles Medicinkort på social- &
misbrugsområdet
FMK
Iben Søgaard Projektmedarbejder
Marianne Nielsen Konsulent
Kirsten Ravn Christiansen Konsulent
Karina Hasager Hedevang
Projektleder
Dagsorden
10.00-10.05 Velkomst og kort præsentationsrunde v. Karina Hasager Hedevang, MedCom 10.05-10.15 MedCom – kort fortalt v. Iben Søgaard, MedCom
10.15-11.00 Baggrund for stimuleret udbredelse af Fælles Medicinkort på social- &
misbrugsområdet v. Karina Hasager Hedevang, MedCom 11.00-11.15 Kaffepause
11.15-11.30 Hvad er Fælles Medicinkort v. Iben Søgaard, MedCom
11.30-12.00 Brugen af MedCom korrespondancemeddelelse i forhold til Fælles Medicinkort v. Kirsten Ravn Christiansen, MedCom
12.00-13.00 Frokost
13.00-13.30 Hverdagen med et FMK-integreret omsorgssystem v. Marianne Nielsen, MedCom
13.30-14.15 Betingelse for varetagelse af sundhedsfaglige opgaver i kommunerne – herunder medicinhåndtering v. Karen Marie Myrendorff, KL
14.15-15.00 Networking inkl. kaffepause v. Karina Hasager Hedevang, MedCom
15.00-15.15 Næste skridt og tak for i dag v. Karina Hasager Hedevang, MedCom
MedCom – kort fortalt
v. Iben Søgaard, MedCom
MedCom – kort fortalt
MedCom er etableret i 1994 som en offentligt finansieret, non-profit organisation. MedCom faciliterer samarbejde mellem myndigheder, organisationer og private firmaer med
tilknytning til den danske sundhedssektor.
MedCom finansieres og ejes i forening af:
• Sundhedsministeriet
• Danske Regioner
• Kommunernes Landsforening (KL) som også udgør MedComs styregruppe
• PLO og sundhed.dk har en observatørrolle i MedComs styregruppe
Arbejdet i MedCom kører i projektperioder på 2-4 år, hvor der arbejdes med projekter og
opgaver i teams.
Det digitale sundhedsvæsen
Formålet med etableringen af MedCom var at standardisere og digitalisere de hyppigst
forekommende kommunikationsstrømme mellem praktiserende læger, sygehuse og kommuner.
MedCom-standarder
En lang række meget benyttede meddelelser er digitaliserede, og mange papirblanketter er blevet overflødige. Det drejer sig for eksempel om:
• Recepter
• Udskrivningsbreve fra sygehuse
• Henvisninger fra almen praksis til sygehuse,
• Helbredserklæringer
• Meddelelser fra sygehuse til kommuner om indlæggelser og udskrivninger
• Genoptræningsplaner
• Fødselsanmeldelser
Det digitale sundhedsvæsen
I MedCom arbejder vi på at øge sammenhængen i sundhedsvæsenet med digitale løsninger, der sikrer patienten og
borgeren bedre service og minimerer fejl.
Vi arbejder tæt sammen med sundhedssektorens parter og IT-leverandører om at udpege klart
definerede use cases/
projekter, hvor alle
involverede har fordele af standardiseret
kommunikation.
Baggrund for stimuleret udbredelse af Fælles Medicinkort på social- & misbrugsområdet
v. Karina Hasager Hedevang, MedCom
• Gennem en målrettet implementeringsindsats de sidste par år, har stort set alle lægepraksis,
speciallægepraksis, kommuner på det traditionelle ældreområde samt sygehuse taget FMK i brug.
• I år 2014-2015 blev Fælles Medicinkort (FMK)
implementeret i alle 98 kommuner på det traditionelle ældreområde (færdigimplementeret i juni 2016)
• I forlængelse heraf, blev der i økonomiaftalen for 2016 afsat kr. 0,5 mio. til at gennemføre en analyse vedrørende anvendelse og udbredelse af FMK til det specialiserede socialområde (bosteder) og
misbrugsområdet (misbrugscentre)
Baggrund for stimuleret udbredelse af Fælles Medicinkort på social- & misbrugsområdet
FMK
Analyserapporten
Analysen vedrørende anvendelse og udbredelse af FMK til det specialiserede socialområde (bosteder) og misbrugsområdet (misbrugscentre) blev gennemført i foråret 2016. Analysen skulle:
• Skabe overblik over hvilke it-systemer, man anvender i dag og hvor digitalt parate man er på hhv. det specialiserede socialområde og misbrugsområdet
• Afdække løsningsscenarier og input til handlingsplan
Bosteder
• Spørgeskemaet for socialområdet blev besvaret af 612 ud af 947 institutioner
• Besvarelserne var jævnt fordelt over landet. Der er således modtaget besvarelser fra 92 ud af de 93 kommuner, hvor der er bosteder omfattet af undersøgelsen.
Misbrug
• Spørgeskemaet for misbrugsområdet er besvaret af 89 ud af 147 institutioner
• Besvarelserne er jævn fordelt over landet. På misbrugsområder, hvor der er færre og mindre centre, er således modtaget besvarelser fra 51 ud af de 72 kommuner.
Svarene fordelte sig endvidere jævnt på de forskellige institutionstyper, og det blev vurderet at være tilfredsstillende og repræsentativt
Analyserapporten
Hvad viste analyserapporten for socialområdet?
Ja, gennem fmk- online.dk; 27; 9%
Ja, gennem integration med system, der anvendes ved medicinhåntering; 64;
20%
Ja, på anden vis (angiv hvilken); 15; 5%
Nej; 192; 62%
Ved ikke; 13; 4%
Har institutionen adgang til FMK?
Analyserapporten - socialområdet
Hvilke faggrupper varetager almindeligvis medicinadministration på socialområdet?
Ofte Somme tider Sjældent Aldrig Ved ikke Total Responses
Pædagoger 424 (72%) 63 (11%) 37 (6%) 61 (10%) 1 (0%) 586
SOSU-assistenter 324 (57%) 37 (6%) 23 (4%) 181 (32%) 6 (1%) 571
Sygeplejersker 147 (26%) 45 (8%) 64 (11%) 298 (53%) 11 (2%) 565
Læger 12 (2%) 12 (2%) 37 (7%) 486 (87%) 13 (2%) 560
Fysio-/ergoterapeuter 57 (10%) 30 (5%) 26 (5%) 441 (79%) 6 (1%) 560
Ufaglærte 89 (16%) 83 (15%) 55 (10%) 326 (58%) 11 (2%) 564
misbrugsområdet?
Har institutionen adgang til FMK?
Ja, gennem fmk- online.dk
50%
Ja, gennem integration med
system, der anvendes ved medicinhåntering
2%
Ja, på anden vis
(angiv hvilken) 12%
Nej 33%
Ved ikke 3%
Hvilke faggrupper varetager almindeligvis medicinadministration på jeres institution?
Analyserapporten
Ofte Somme tider Sjældent Aldrig Ved ikke Total Responses
Pædagoger 11 (13%) 13 (15%) 15 (18%) 44 (52%) 2 (2%) 85
SOSU-assistenter 33 (38%) 8 (9%) 7 (8%) 36 (42%) 2 (2%) 86
Sygeplejersker 56 (65%) 3 (3%) 2 (2%) 23 (27%) 2 (2%) 86
Læger 15 (18%) 6 (7%) 13 (15%) 49 (58%) 2 (2%) 85
Ufaglærte 2 (2%) 4 (5%) 3 (4%) 73 (86%) 3 (4%) 85
Andet 15 (18%) 5 (6%) 6 (7%) 48 (56%) 11 (13%) 85
• Analysen gav et indblik i, at behov og ønsker på social- og misbrugsområdet er så væsentligt forskellige, at det ikke er meningsfuldt at håndtere områderne samlet
• Analysen anbefalede en ”stimuleret udbredelse af FMK på socialområdet” som indebærer, at MedCom skal yde sparring og støtte for de institutioner, der
ønsker at gå i gang med implementering af FMK
• Endvidere anbefales en mere lineær styret implementering af FMK på
misbrugsområdet, da lægerne via bekendtgørelsen er forpligtet til at ordinere via FMK
Konklusion fra analyserapporten
• Revidere eksisterende vejledninger om FMK med social- & misbrugsområdet for øje
• Facilitere netværksmøder
• Yde sparring og støtte ift. planlægning af implementeringen af FMK
• Udarbejde overblik over eksisterende relevante it-systemer og deres FMK- parathed
• Gøre læger på misbrugsområdet opmærksomme på at registrere udleveret medicin i FMK fra første kontakt med patient
Anbefalinger til ”Stimuleret udbredelse af FMK”
• Nedsat arbejdsgruppe i MedCom bestående af:
➢ Karina Hasager Hedevang, Projektleder khs@medcom.dk mobil 29174703
➢ Marianne Nielsen, Konsulent mni@medcom.dk mobil 40230927
➢ Iben Søgaard, Projektmedarbejder ibs@medcom.dk mobil 61781877
➢ Kirsten Ravn Christiansen, Konsulent krc@medcom.dk mobil 20917835
• Udsendt spørgeskemaer for at få:
➢ Kontaktpersoner fra de 98 kommuner til både social- og misbrugsområdet
➢ Antal for hvor mange, der forventer at implementere FMK på hhv. social- &
misbrugsområdet.
Hvad er der sket i MedCom indtil nu?
• 77 svar fra kommuner vedr. socialområdet viste:
➢ 27 kommuner er i drift (ibrugtagning samtidig med det traditionelle ældreområde)
➢ 18 kommuner forventer at komme i gang i 2017
➢ 19 kommuner forventer at komme i gang i 2018
➢ 13 kommuner har ingen planer endnu
• 46 svar fra kommuner vedr. misbrugsområdet viste:
➢ 10 kommuner er i drift
➢ 22 kommuner forventer at komme i gang i 2017
➢ 11 kommuner forventer at komme i gang i 2018
➢ 13 kommuner har ingen planer endnu
Hvad er der sket i MedCom indtil nu?
• Afholdt besøgsrunder på både social- & misbrugsområdet
• Disse besøgsrunder viste et stort behov for, ikke bare at kunne ibrugtage FMK, men også i forlængelse heraf relevante MedCom-meddelelser som eks.
korrespondancemeddelelsen og på misbrugsområdet mange andre MedCom- meddelelser
• Revideret eksisterende vejledninger til at omhandle socialområdet
• I gang med afholdelse af de første netværksmøder Derudover er vi ved at planlægge MedCom11:
• Udarbejdet projektforslag for 2 nye projekter
Hvad er der sket i MedCom indtil nu?
Hvad betyder ”Stimuleret udbredelse af FMK” for jer?
• MedCom yder sparring og støtte for de institutioner, der ønsker det
• Deltage i netværksmøder
• Udleveret de vejledninger, der er tilrettet socialområdet
➢ Implementeringsguide
➢ Anbefalede arbejdsgange
➢ Vejledning til teknisk opkobling
➢ Vejledning til brugen af korrespondancemeddelelsen
• Det er ikke et SKAL projekt, I kan gå i gang, hvis I har lyst
• MEN………….
Projektforslag ”Stimuleret udbredelse af FMK og
korrespondancemeddelelsen på socialområdet”
• …. I skal være meget opmærksomme på, at alle andre parter i sundhedsvæsenet benytter FMK
Vigtigt at informere jer om, hvad formålet med FMK er:
• At reducere antallet af medicineringsfejl, der opstår på grund af manglende oplysninger om borgers medicinering
• At reducere antallet af genindlæggelser på grund af medicineringsfejl
• At reducere tidsforbruget til afklaring af borgers aktuelle medicinoplysninger
korrespondancemeddelelsen på socialområdet”
”Implementering af FMK samt relevante MedCom-meddelelser på misbrugsområdet”
• Projektindhold:
➢ Udarbejdelse af tidsplan for projektet (SKAL projekt for lægerne)
➢ Nedsættelse af pilotgruppe
➢ Gennemførelse af pilotfase
➢ Pilotgruppen skal være med til at udarbejde arbejdsgangsbeskrivelse samt relevant informationsmateriale
➢ Gennemførelse af netværksmøder for alle læger på misbrugsområdet, med henblik på at dele erfaringer og læring lægerne imellem
➢ Yde sparring og støtte i implementeringsfasen
Udarbejdet projektforslag til ny projektperiode i
MedCom
• MedCom´s fornemste opgave er, at binde sundhedsvæsenets parter sammen
• Derfor vil vi altid forsøge at hjælpe jer…
Kontakt os, hvis I er i tvivl om noget ☺
Hvad kan MedCom tilbyde?
Kaffepause
Hvad er Fælles Medicinkort – kort fortalt
v. Iben Søgaard, MedCom
Medicinoplysninger – ét sted
Fælles medicinkort ligger på en central database, og alle læger og andre
relevante sundhedspersoner, som har borgeren i behandling, kan på et
øjeblik lave et opslag på medicinkortet fra eget it-system. Lægerne kan tilføje eller ændre i oplysningerne om
borgerens aktuelle medicinering og på den måde dele data med andre
sundhedspersoner.
Tidligere havde man kun oplysninger
om medicin i sit lokale system.
Systemer med integration til FMK
Lægesystemer
•CGM XMO
•A-Data/Win PLC
•Novax
•MultiMed/Web-praxis
•Clinicare/Docbase
•Ganglion
•EG Clinea/MedWin
•MyClinic
•DMDC
•Xmedicus
•Patina
•Logis Cad
Kommunale systemer
•KMD Care
•KMD Nexus (tidligere Avaleo)
•DXC (tidligere CSC)
•Systematic Cura
•Sensum Bosted
•HD Support
Sygehussystemer
•Epic
Sundhedsplatformen
•CGI Cosmic
•Systematic Columna
•DXC Opus medicin
•Metodica Skalpel
Tandlægesystemer
•TDJournal
•Aldente
Certificeringskrav opfyldt – men forskellig brugergrænseflade i hvert system
For sundhedspersoner uden systemintegration, kan FMK tilgås via fmk-online.dk
Hvad skal FMK afspejle?
• Borgerens aktuelle medicin
– Lægemiddelordination med oplysninger om:
• lægemiddel, dosis, periode, indikation, start- og evt. slutdato (”fast” medicin ÷ slutdato)
– Pauseret lægemiddel
– Lægeordinerede håndkøbspræparater og kosttilskud
• Recept
– Svarer til udstedelse af en bestilling – En ordre til apoteket om udlevering
• Effektuering
– En udlevering (hos lægen eller
på apoteket) eller indgivelse af fx depotmedicin til injektion
Hvilken status kan medicinkortet vise?
• Indlagt
– Når en borger indlægges på sygehus, markeres borgerens medicinkort på FMK for indlagt, hvilket betyder, at det ikke længere afspejler borgerens aktuelle
medicinering.
• Ajourført
– En læge har mulighed for at angive, at en borgers medicinkort er ajourført. Dette betyder, at lægen har set borgerens medicinkort og vurderet, at det indeholder de lægemiddelordinationer, som borgeren aktuelt er i behandling med.
• Udskrevet uden ajourføring
– En borger udskrives fra sygehus, men udskrivende læge har ikke markeret
medicinkortet for ajourført. Andre parter kan derfor ikke være sikker på, om kortet
er retvisende.
Netværksmøde
MedCom
Kirsten Ravn Christiansen, krc@medcom.dk
korrespondancemeddelelse
- i forhold til Fælles Medicinkort
Agenda
• Hvad er en MedCom standard?
• Hvad er en korrespondancemeddelelse?
➢ Kort fortalt
• Hvordan bruges en korrespondancemeddelelse?
➢ Det gode sprog
➢ ISBAR-tjekliste
➢ Afsender/modtager
• Hvorfor bør man bruge korrespondancemeddelelsen?
➢ Gevinster
• Organisatoriske og tekniske forudsætninger
Hvad er en MedCom standard?
• Eksempler:
• Korrespondancemeddelelsen
• Hjemmepleje-sygehus standarder, fx indlæggelsesrapport, plejeforløbsplan
• Henvisning, epikrise
Strukturerede MedCom standarder
Ustruktureret MedCom standard = fritekst
En definition af
hvilke sundhedsfaglige oplysninger, der skal
sendes i en specifik meddelelse mellem sundhedsvæsenets
parter
MedCom standarden tager udgangspunkt i en dansk profilering af
internationale standarder, med
inddragelse af klinisk referencegruppe
De sundhedsfaglige oplysninger i meddelelsen vil altid omhandle en
borger/patient
Standarderne gør det muligt at kommunikere mellem it-systemer
tværsektorielt
Hvad er en korrespondancemeddelelse?
Kaldes for ‘klinisk e-mail’, men er en MedCom standard (sikker elektronisk kommunikation af personhenførbare oplysninger)
• Indeholder logistikdata
• Knyttet til borgerens cpr. nr.
• Emne kan angives
• Simpel brevtekst i form af fritekst
Udveksling via korrespondancemeddelelsen
dokumenteres og gemmes i borgerens journal
Hvordan bruges en korrespondancemeddelelse?
Afsender/modtager
• Aftal lokalt hvilke personalegrupper der skal anvende korrespondancemeddelelsen
• Anbefaling: kun ”medicinansvarlig” bør anvende korrespondancemeddelelsen til kommunikation om medicin
Kort Præcist Entydigt
Det gode sprog:
Husk at tænke over hvordan du henvender dig (al udveksling dokumenteres og
gemmes)!
Henvend dig altid på en høflig måde!
Anbefaling - Brug af emnefelt:
• FMK, når der kommunikeres om borgerens medicinering på FMK
• Relevant og sigende emneord, når der kommunikeres om andet, fx borgers sygdomsbehandling
Aftal brug af emnefelt lokalt!
Hvordan bruges en korrespondancemeddelelse?
Henvend dig kort, præcist og høfligt:
Hej (til praktiserende læge)
Jeg kan se, der er lavet medicinændringer via korrespondancemeddelelse men disse fremgår ikke af FMK.
Kan jeg få jer til at registrere ændringerne på FMK også?
Venlig hilsen
Spl. X (fra bosted)
Undgå hårdt og kommanderende sprog:
Hej (til praktiserende læge)
Jeg kan se på FMK, at du har ordineret tbl. A for smerter til X. Jeg er ikke enig med dig i den ordination, da borgeren også får B.
Hilsen
Y (fra bosted)
Hvordan bruges en korrespondancemeddelelse?
- emne: behandlingsrelateret
Udfyldt eksempel
(skriftligt, emne: behandlingsrelateret)
• Identifikation:
Identificer dig selv (navn, kommunalt domæne) og borgeren (navn, cpr. nr.) /
Angiv dit navn, stillingsbetegnelse og arbejdssted (borgers navn og cpr. nr. tilføjes automatisk)
• Situation:
Beskriv borgerens situation, årsagen til at du henvender dig?
• Baggrund:
Beskriv kort baggrunden, fx resume af relevant sygdomshistorie for henvendelsen
• Analyse:
Giv din analyse af situationen (din egen vurdering af situationen/problemet)
• Råd:
Giv eller bed om råd om situationen/problemet
• Situation:
Nancy Ann er nu færdig med den ordinerede antibiotika for behandling af hendes eksem.
• Baggrund:
Hun har haft eksem i tre uger.
• Analyse:
Jeg synes ikke, at antibiotika behandling har hjulpet tilstrækkeligt på eksemen. Huden ser betændt og rød ud, og eksemen er ikke væk endnu.
• Råd:
Skal Nancy Ann til kontrol?
• Identifikation:
Venlig hilsen Sygeplejerske May June Test Moberg fra Bosted Hillerød Test (borgers navn og cpr.nr. er tilføjet automatisk)
ISBAR-tjekliste
(mundtligt vs. skriftligt)
- emne: FMK
Udfyldt eksempel
(skriftligt, emne: FMK)
• Identifikation:
Identificer dig selv (navn, kommunalt domæne) og borgeren (navn, cpr. nr.) /
Angiv dit navn, stillingsbetegnelse og arbejdssted (borgers navn og cpr. nr. tilføjes automatisk)
• Situation:
Beskriv borgerens situation, årsagen til at du henvender dig?
• Baggrund:
Beskriv kort baggrunden, fx resume af relevant sygdomshistorie for henvendelsen
• Analyse:
Giv din analyse af situationen (din egen vurdering af situationen/problemet)
• Råd:
Giv eller bed om råd om situationen/problemet
• Situation/Baggrund/Analyse:
Jeg kan se, der er lavet medicinændringer via
korrespondancemeddelelse men disse fremgår ikke af FMK.
• Råd:
Kan jeg få jer til at registrere ændringerne på FMK også?
• Identifikation:
Venlig hilsen Sygeplejerske May June Test Moberg fra Bosted Hillerød Test (borgers navn og cpr.nr. er tilføjet automatisk)
ISBAR-tjekliste
(mundtligt vs. skriftligt)
Hvorfor bør man bruge korrespondancemeddelelsen?
➢ Sikker elektronisk kommunikation
➢ Udveksling dokumenteres og gemmes
➢ Ingen spildtid i telefonen
➢ Simpel forsendelse: fra én afsender til én modtager
➢ Kan bruges generelt, ikke kun ift. FMK
➢ Obs! Brug ikke korrespondancemeddelelsen ved sager af akut-karakter!
Teknik
• Fuldt udbytte af korrespondancemeddelelsen hav et sæt af fælles spilleregler
– Kommune og praktiserende læger
• Dialog med det traditionelle ældreområde og praktiserende læger om eksisterende aftaler
– Kommune og sygehus
• Undersøg retningslinjer i nationale/regionale aftaler mellem kommune og region (sundhedsaftale, rammeaftaler for korrespondancemeddelelsen på bestemte områder)
• Hvis man har et IT-system der kan sende og modtage korrespondancemeddelelsen
– Tekniske forudsætninger: lokationsnummer, opkobling til VANS-nettet, korrekt registrering af
korrespondancemeddelelsen i SOR
– Organisatoriske forudsætninger: aftal overgang med samarbejdspartnere, gå i dialog om eksisterende aftaler – Udfør tests
• Hvis man har et IT-system, der IKKE kan sende og modtage korrespondancemeddelelsen
– Gå i dialog med leverandør om ændringer/versionsopdatering
– Gå i dialog med kommunens traditionelle ældreområde om tilkøb af system eller undersøg udbud
– Øvrige tekniske og organisatoriske forudsætninger (som nævnt under det første punkt)
• Hvis man ikke har et IT-system
– Anskaf et MedCom godkendt IT-system
(Elektronisk omsorgsjournalsystem – kommunesystemer kaldet EOJ-systemer, Socialfagligt system, fx bosteds- systemer, eller Lægesystemer – primært til
misbrugsområdet)
– Øvrige tekniske og organisatoriske forudsætninger (som nævnt under det første punkt)
Organisation
En samarbejdsaftale kan bl.a. indeholde:
• Definition af aftalens parter
• Retningslinjer for indhold i og anvendelse af korrespondancemeddelelsen
• Aftaler om responstider (også i tilfælde af ferie)
• Dato for aftalens ikrafttrædelse, og underskrift
Vejledning
Vejledning i
korrespondancemeddelelsen til social- og misbrugsområdet i kommuner kommer
(På de efterfølgende slides findes
eksempler på situationer mellem forskellige
parter, hvor korrespondancemeddelelsen
kan bruges)
praktiserende læge
Elektronisk kommunikation via korrespondancemeddelelsen om:
• Ajourføring af medicinliste på ny borger
• Spørgsmål til ændringer i borgerens aktuelle medicin
• Tvivlsspørgsmål om medicinændringer
• Spørgsmål om dosisændringer i forbindelse med nye symptomer
• Tidspunkter for blodprøvetagning (der har betydning for dosering af medicin)
SOCIALOMRÅDET ALMEN PRAKSIS
Misbrugsområdet og den praktiserende læge
Elektronisk kommunikation via korrespondancemeddelelsen om:
• Opstart og afslutning af en borger på et misbrugscenter
• Information om ændringer under behandlingen relevant for praktiserende læge
MISBRUGSOMRÅDET ALMEN PRAKSIS
Socialområdet i kommunen og sygehuset
Elektronisk kommunikation via korrespondancemeddelelsen om:
• oplysninger om borgerens medicin i forbindelse med indlæggelse/udskrivning (fx lokale ordinationer, cave, seneste depotmedicingivning, PN medicin)
➢ (Der er typisk ingen, eller meget sparsom, elektronisk kommunikation, da kommuner nogle steder slet ikke må opstarte og afsende en korrespondancemeddelelse til sygehuset.
Andre steder må kommuner gerne, hvis de ringer først.)
SOCIALOMRÅDET SYGEHUSET
Misbrugsområdet og sygehuset
Elektronisk kommunikation via korrespondancemeddelelsen om:
• Spørgsmål om borgerens medicin i forbindelse med indlæggelse/udskrivning
➢ (Der er typisk ingen, eller meget sparsom, elektronisk kommunikation, da kommuner nogle steder slet ikke må opstarte og afsende en korrespondancemeddelelse til sygehuset.
Andre steder må kommuner gerne, hvis de ringer først.)
SYGEHUSET MISBRUGSOMRÅDET
andet kommunalt domæne/fagområde
Elektronisk kommunikation via korrespondancemeddelelsen om:
• Vigtige oplysninger om borgerens medicin og behandling
➢ Hvis en kommune anvender samme IT-system indenfor forskellige fagområder, kan der være andre muligheder for elektronisk kommunikation, end korrespondancemeddelelsen, internt i systemet.
SOCIALOMRÅDET
ANDET KOMMUNALT DOMÆNE/FAGOMRÅDE
MISBRUGSOMRÅDET
Social- og misbrugsområdet og apotek
Elektronisk kommunikation via korrespondancemeddelelsen om :
• Ønske om samlet udlevering ved ekspedition af flere bestillinger
• Bestilling af håndkøbspræparater/andre hjælpemidler
SOCIALOMRÅDET
APOTEK
MISBRUGSOMRÅDET
Misbrugsområdet og socialområdet i kommunen
• Elektronisk kommunikation via korrespondancemeddelelsen kan være relevant, hvis et bosted med en borger i misbrugsbehandling i en periode skal stå for
medicinhåndteringen grundet fx ferie i misbrugscenter.
• Ligeledes er der mulighed for elektronisk kommunikation mellem forskellige kommuners misbrugscentre og bosteder.
SOCIALOMRÅDET MISBRUGSOMRÅDET
Frokost
Netværksmøde
MedCom
Marianne Nielsen, mni@medcom.dk
Hverdagen med et
FMK-integreret IT-system
FMK
• Medarbejder med en digital medarbejdersignatur og en sundhedsfaglig autorisation
➢ Første tilknytning samt fraknytning af en borgers medicinkort kan kun foretages af en medarbejder med sundhedsfaglig autorisation
• Medarbejder uden en sundhedsfaglig autorisation
➢ Kan kun få adgang til FMK via et FMK-integreret IT-system ved enten:
• at arbejde på vegne af en medarbejder med sundhedsfaglig autorisation som medhjælp
eller
• at arbejde på vegne af den enkelte institutions, botilbuds eller enheds ledelse via trust-løsning
Hvem kan tilgå FMK
tilknyttet FMK-integreret IT-system
Borgeren får allerede hjælp til medicinhåndtering på det sociale
tilbud
Medarbejder tilknytter borgerens medicinkort til FMK via IT-
fagsystem
Medarbejderen kontrollerer at der er fuld overensstemmelse mellem de to medicinkort og accepterer at oplysninger baseres ud fra FMK-
data
I tilfælde af uoverensstemmelse rettes henvendelse til borgers læge med henblik på ajourføring af FMK Medarbejder følger op på, om
lægen har forholdt sig til henvendelsen og evt. har ændret
borgerens medicinering
Ny borger med behov for medicinhåndtering
Borgeren visiteres til sociale indsatser og har samtidig
brug for hjælp til medicinhåndtering
Medarbejder tildeler borger medicinindsatser og indhenter sundhedsfaglig
dokumentation
Medarbejder tilknytter borgerens medicinkort til
FMK via IT-fagsystem
Medarbejder kontrollerer, at der er overensstemmelse mellem den medicin borgeren
er i besiddelse af og den medicin, som borgerens medicinkort på FMK angiver I tilfælde af
uoverensstemmelse rettes henvendelse til borgers læge
medicinkort
Medarbejder har mistanke om, at der er fejl på en borgers medicinkort, hvor oplysningerne er
baseret på FMK
Medarbejder retter henvendelse til borgers læge med henblik på
afklaring af mistanke
Medarbejder vælger ikke at give det specifikke præparat og noterer i IT-fagsystemet, at ordinationen er
under afklaring og derfor ikke dispenseres
Læge forholder sig til henvendelsen og vurderer, om der
er behov for en ændring af borgerens medicinkort på FMK Medarbejder følger op på, om
lægen har forholdt sig til henvendelsen og evt har ændret
borgerens medicinering
Læge ændrer på en borgers medicinering
Lægen ændrer på en borgers medicinering (fx ændrer på en
eksisterende ordination eller tilføjer en ny ordination) og ajourfører borgerens medicinkort
på FMK
Det sociale tilbud modtager en FMK-advis i FMK-integreret IT- system, der fortæller, at der er sket
en ændring på en borgers medicinkort
Medarbejder kalder FMK og får ajourført det lokale medicinkort i
FMK-integreret IT-system med ændringen og tilføjer
givningstidspunkter
Ved nye ordinationer kontrollerer medarbejder, om der er medicin, der kan dispenseres sammen med
den medicin som er dispenserede inden ændringen
Ved seponerede ordinationer eller ændringer i dosering på en eller
flere aktuelle ordinationer, kasseres den eksisterende dispenserede medicin, og der
foretages ny dispensering
Borger indlægges på sygehus
Borger med medicinhåndtering på det sociale tilbud indlægges, og medicinkort markeres indlagt
Det sociale tilbud modtager automatisk et FMK-advis i FMK- integreret IT-system, der fortæller, at borgerens medicinkort er blevet
markeret ”indlagt”
Medarbejder kontrollerer, om den indlagte borger har lokalt oprettede lægemiddelordinationer
Hvis der er registreret lokale lægemiddelordinationer i FMK-
integreret IT-system, retter medarbejderen henvendelse til
relevant sygehusafdeling og informerer om de lokale
ordinationer.
Borger udskrives fra sygehus
Borger med medicinhåndtering på det sociale tilbud udskrives, og medicinkort markeres udskrevet
Det sociale tilbud modtager et FMK-advis i FMK-integreret IT- system, der fortæller, at borgerens
medicinkort har ændret status
Medarbejder kontrollerer, om borgerens medicinkort er markeret
ajourført og kontrollerer, om der er sket ændringer på borgerens aktuelle lægemiddelordinationer
Hvis medicinkortet ikke er ajourført, rettes henvendelse til
udskrivende afdeling om at ajourføre borgerens medicinkort.
Ved nye ordinationer kontrollerer medarbejder, om der er medicin, der kan dispenseres sammen med den medicin som er dispenserede
inden indlæggelsen Hvis der er seponerede
ordinationer eller ændringer i doseringen på en eller flere aktuelle ordinationer, kasseres den
eksisterende dispenserede medicin, og der foretages ny
dispensering
Borger overflyttes fra et tilbud til et andet
Borger med medicinhåndtering på et socialt tilbud flytter til ny kommune eller nyt socialt tilbud
Medarbejder fraknytter borgerens medicinkort fra tilbuddets IT-
fagsystem
Medarbejder kontrollerer, om borgers medicinkort har lokale ordinationer registreret og videregiver disse oplysninger til nyt
tilbud.
Medarbejder på nyt socialt tilbud tilknytter borgerens medicinkort til
FMK via eget FMK-integreret IT- system og kan bede borgers nye
læge om accept til at håndtere tidligere registreret lokale
ordinationer.
Medicinbestilling
Medarbejder observerer, at en medicinbeholdning er ved at være lav eller mangler og benytter FMK- integreret IT-system til at foretage
en medicinbestilling.
Medarbejder sikrer sig, at der arbejdes på nyeste version af medicinkort samt tjekker, om præparat allerede er bestilt, og hvilken status bestillingen evt. har.
Hvis der er flere udleveringer tilbage på recept, sendes genbestilling automatisk til valgt
apotek.
Hvis der ikke er flere udleveringer tilbage på recept, sendes
automatisk en
receptfornyelsesanmodning til borgers læge.
Hvis der er tale om receptfornyelse af præparat ordineret af sygehus,
sker anmodningen telefonisk i stedet.
FMK-integreret IT-system modtager en FMK-advisering om,
at der er ændringer på borgers medicinkort, og medarbejder
kontrollerer dels borgers medicinkort og dels, at medicinbestillingen er i proces.
Opmærksomhedspunkter
• Medicinbestillinger
• Husk få hentet opdateringer ind
• Dispensering og administration af borgers præparater i samme arbejdsflow
• Lægemiddelordinationer ”forsvinder” pga forkert brug af datoer på FMK
• Manglende ajourføring/opdatering af aktuel medicin
• Hvad er praksislæger forpligtiget til VS sygehuslæger?
• Effektuering – kan det registreres
• Fordel med medicinansvarlige, som står for al kontakt med læger og bestiller
medicinen
Betingelse for varetagelse af sundhedsfaglige opgaver i kommunerne – herunder
medicinhåndtering
v. Karen Marie Myrendorff, KL
VARETAGELSE AF SUNDHEDSFAGLIGE OPGAVER PÅ DET SOCIALE OMRÅDE
Chefkonsulent Karen Marie Myrndorff KL
INMEDICINHÅNDTERINGOG ANDRE SUNDHEDSFAGLIGE OPGAVER KOMMUNALE BOTIUDDSÆT
Sundhedsprofil det sociale område
› Dårligere selvvurderet helbred
› Ryger mere- drikker mere- overvægt-stillesiddende
› Men de vil gerne gøre noget ved det
› Risiko for udvikling af sygdom større- polyfarmaci
› Overdødelighed stor for hele gruppen
› Tab af middellevetid ca.15-20 år
INDSÆT EMNE
SERVICELOV/ SUNDHEDSLOV
› Der er store forskelle på lovkrav
Kravene til at udføre opgaver efter Sundhedsloven er således:
▪ De skal fagligt set være i stand til at udføre opgaven, OG dokumentere opgaven!
▪ Afdække problemstillinger inden for de 12 sygeplejefaglige problemområder hvis man har en autorisation
Der skal desuden forefindes skriftlige instrukser
Ledelsen er ansvarlig for at instrukserne anvendes!
Ledelsen er ansvarlig for at medarbejderne ved hvor de skal henvende sig hvis de ikke kan løse opgaven
Ledelsen er ansvarlig for patientsikkerheden
› Opgaver der er forbeholdt læger kan med få undtagelser delegeres til andre personer
› Denne person er lægens medhjælp
› Medhjælpen skal være omhyggeligt udvalgt og
instrueret - og der skal føres tilsyn
Hvad er en sundhedsindsats? (1)
› Alle opgaver, der i udgangspunktet er lægeordinerede, er sundhedsindsatser
› Alt det man ikke er født med
› Der er dog også en lang række indsatser efter
Sundhedsloven, som ikke er lægeordinerede. Det
gælder bl.a. forebyggelses- og plejeopgaver som
ernæringsscreening
› Borgerens almentilstand er også afgørende for, om der er tale om sundhedsfaglig virksomhed, fx
handicappede
› Det er ikke i sig selv afgørende om forløbet er stabilt
eller ikke stabilt.
Delegering af indsatser efter sundhedslovningen
› Ledelsesansvaret begynder, når lægen parkerer opgaven ved kommunens dør. Altså overtages tilsynet af kommunen
› Der skal foreligge relevante instrukser for arbejdets tilrettelæggelse- hvem må løse hvad?
› Medarbejderne - uanset faglighed - skal vide, hvad
de har kompetencer til, hvornår de skal sige nej og
hvem de skal kontakte
INDSÆT EMNE
Eksempler på sundhedsopgaver
› Medicindosering
› Medicinudlevering
› Sondeernæring
› Insulingivning
› Kompressionsstrømper
› Kateter pleje
› Øjendråber
Krav til brug af medhjælp
› Udvælgelse – sikre at medhjælpen har relevante kvalifikationer
› Klar og entydig instruktion i opgavens udførelse
› Tilsyn - afhænger af opgavens karakter og af
medhjælpens erfaring og kompetence
› Sikre en ledelse der kan tilgodese patientsikkerhed
› Hvis ledelsen ikke er sundhedsfaglig, da sørge for bistand fra sundhedsfagligt personale
› Sikre at hjemmesygeplejen udføres af
medarbejdere med nødvendige kompetencer
› Føre tilsyn med evt. private leverandører
Ledelsens ansvar
› Instruks for forsvarlig arbejdstilrettelæggelse
› Sikre at medarbejderne har de fornødne
kvalifikationer og kompetencer til at løse opgaverne
› På botilbud uden sundhedsfagligt personale er ledelsen ansvarlig for:
› At medarbejderne er oplært i alm. medicingivning
› At lægen ved at opgaven udføres af ikke sundhedsfagligt
personale
Autoriseret sundhedspersonale
› Sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter har journalføringspligt uanset hvilken lov, de
arbejder efter
Ikke-autoriseret sundhedspersonale
› Ikke fastsat regler, der pålægger en pligt til at føre journal, medmindre opgaven overtages ved
udførelse af delegerede forbeholdte
sundhedsfaglige opgaver
Krav til medarbejdere – fortsat
› Medhjælpen er ansvarlig for at frasige sig en opgave, som de ikke kan udføre forsvarligt
› Medhjælpen er ansvarlig for at udføre opgaven efter instruksen
› Går medhjælpen ud over instruksen, er den
pågældende selv ansvarlig
› Ledelsen skal beslutte hvem der må løse en opgave. Dermed giver begrebet ikke mening at anvende i kommunal praksis
› Ledelsen har ansvaret for at opgave og kompetencer passer sammen
› Hvis en medarbejder alligevel videredelegerer trods ledelses- beslutningen har medarbejderen ansvaret for udvælgelse- instruktion- tilsyn. En sådan beslutning kan få
ansættelsesretlige konsekvenser
› Opgaveglidning mellem faggrupper er ikke videredelegation
Instrukser
› Nødvendige instrukser afspejler autorisations-
lovenes bestemmelser om omhu og samvittigheds- fuldhed
› Ansvar for at instrukser forefindes, kan ikke uddelegeres
› Udarbejdelsen af den enkelte instruks kan
uddelegeres
› Ansvars –kompetence og opgavefordeling mellem faggrupper inkl. vikarer
› Medicinhåndtering
› Forholdsregler v. akut opstået sygdom/nødkald/
døende/tilkald af læge
Instrukser - ansvar
› Skal løbende ajourføres
› Skal have en udformning, omfang og placering, så at de er anvendelige i det daglige arbejde
› Nyansatte skal introduceres til afdelingens instrukser
› Føre tilsyn med at arbejdet udføres i
overensstemmelse med instruksen
› Afhængigt af målgruppens uddannelse og erfaring i forhold til den specifikke opgavevaretagelse
› Hvor undladelse eller forkert udførelse umiddelbart kan medføre alvorlig risiko for patient eller personale
› Hvor ansvars- og kompetenceforholdet ikke er naturligt afgrænset mellem de involverede
sundhedspersoner
› På områder som ikke kan forventes at være alment
kendte
Styrelsen f. patientsikkerhed kan!!!!!
Udstede påbud og forbud over for ledelsen af institutioner, der drives af en kommunal-
bestyrelse eller et regionsråd,
hvis ledelsen ikke opfylder sin
forpligtelse.
Tilsyn - Styrelsen for Patientsikkerhed
› Tidligere frekvensbaserede tilsyn
› Ændret pr. 1. januar 2017 til Risikobaseret tilsyn
› Forsøgsperiode på tre år, hvorefter modellen evalueres
› Tilsyn i alle brancher/områder i den tre-årige periode
› Proaktive: Risikobaseret tilsyn
› Reaktive: Områder, man holder ekstra øje med, fx
plejehjem, der ville have fået et ekstra tilsyn
Tilsyn - hvorfor og hvordan?
Opgaver:
› Vidensformidling (læringsaktiviteter)
› Føre tilsyn (10 % af behandlingsstederne pr. år)
Formål med tilsyn og læringsaktiviteter:
› Ændre sundhedspersoners adfærd Hvor mange?
› 260.000 autoriserede sundhedspersoner
› 11.000 behandlingssteder
For hvert år udvælges:
› Område (branche)
› Tema (risikoområde)
Udvælgelsen sker på baggrund af:
› Klager
› Bekymringshenvendelser
› Overordnede konklusioner fra Danske Patientsikkerheds database
› Ordinationsovervågningsprogrammet
› Tilsynsførendes erfaringer
Risikobaserede tilsyn hvor?
› Sygehuse (enkelte afdelinger/afsnit)
› Almen praksis, herunder regionale klinikker
› Sundhedsforhold i Hjemmeplejen
› Akuttilbud i kommunerne
› Bosteder
› Tandlæger
› Fysioterapeuter
› Fodterapeuter
› Formål: kontinuitet- sikkerhed- kvalitet
› Ledelsen på botilbud ansvar for at behandling journalføres
› Der skal oprettes sygeplejefaglig journal
› Indhold alle relevante oplysninger af betydning for obs. pleje og behandling
› Det skal b.la fremgå af journalen at de 12 sygeplejefaglige problemområder er afdækket
› https://www.retsinformation.dk/pdfPrint.aspx?id=144979
INDSÆT EMNE
Medicinhåndtering- særlige krav
› Retningslinjer- hvad er hældt op? hvem har? hvornår ?
› Procedurer for medicingivning – rigtig medicin til rigtig patient herunder anvendelse af håndkøbsmedicin
› Overensstemmelse med journal- lokalt medicinkort- FMK- doseringsæsken ( antal piller)
› Procedurer for medicinhåndtering i overgange ( ind-udflytning) /
medicinændringer
INDSÆT EMNE
Medicinhåndtering fortsat……
› Hvordan recepfornyelse eller ændringer i ordination?
› Forsvarlig opbevaring ( ikke fælles depot) - bortskaffelse af medicin
› Personalets kompetencer og kendskab til alt det der står ovenfor
› https://www.sst.dk/publ/Vejledninger/01/Vejledning_om_embedsl
aegernes_plejehjemstilsyn.pdf
› Lovgivning: servicelov/ sundhedslov
› Private leverandører
› Medarbejdernes kompetencer
› Rette kompetencer/overblik over kompetencer
› Plan for løbene kompetenceudvikling
› Tilsyn/opfølgning/kontrol /instrukser
89
Ledelse og kompetencer
Match mellem opgaver og medarbejdere
› Vagtplanlægning ved forskellige kompetencer hos medarbejdere med samme uddannelse
› Akut sygdom hos medarbejderne og brug af vikarer
› Nye opgaver
› Organiseringsproblematikken
90
