Socialrådgivere kræver tid til socialt arbejde SOCIALRÅDGIVEREN

11/19

SOCIALRÅDGIVEREN

ARBEJDSMILJØ-KAMPAGNE:

Socialrådgivere kræver tid til socialt arbejde

EFTER FACEBOOK-DEBAT:

DS-formand i praktik hos kritisk medlem

FOREBYGGELSE:

Fra langtidssyg til langtidsrask

HÆDER:

De hjemløses forkæmper forgyldes

SOC_11_2019_v2.indd 1

SOC_11_2019_v2.indd 1 13/11/2019 21.1813/11/2019 21.18

2 TEKST METTE MØRK

5 HUR TIGE

” Algoritmer og skærme svækker den etiske impuls

Der mangler en kritisk debat om, hvad den omfattende digitalisering betyder for

socialrådgivernes faglighed. Det mener lektor Helle Antczak, som er medforfatter til en artikel om digitalisering i den nye udgave af tidsskriftet Uden for nummer.

Når algoritmer og skærme træder ind mellem borgeren og rådgiveren, svæk- kes den etiske impuls, der altid opstår i mødet med den anden. Både empa- ti og ansvar risikerer at forsvinde – eller i hvert fald at reduceres. Vores pro- fession handler om, at socialrådgiveren skal udøve et professionelt skøn, og dette skøn bygger dels på vores erfaringer, dels på vores sanseindtryk i det konkrete møde med hver enkelt borger. Så fordringen er at forsvare social- rådgiverens faglighed og dømmekraft.

Et hav af digitaliseringstiltag er regnet ned over os de senere år, og den ten- dens vil fortsætte. Statens og KL's "fællesoffentlige digitaliseringsstrategi"

er nemlig led i et nyt styringsparadigme, altså et bredt sæt af tanker og ide- aler, der er i færd med at afløse det nu udskældte New Public Management.

Nogle forskere kalder den nye ledelsesidé for Digital Era Governance.

For nogle borgere kan digitalisering give øget livskvalitet, men for de mest udsatte betyder det øget ulighed. De kan for eksempel ikke ansøge digitalt, læser ikke e-post og får som resultat sanktioneret deres kontanthjælp. Og professionen modelleres lige så stille. I den første bølge kom alle fagsyste- merne. De skulle give ”fagligt overblik" og "mere retssikkerhed" for borger- ne. Men tid brugt på administration og fodring af systemet er eksploderet, så kun 10 til 20 procent nu anvendes på borgerkontakt. Næste bølge bliver den såkaldt kunstige intelligens, hvor skjulte algoritmer vil erstatte både det socialfaglige skøn og den enkelte borgers kamp for sin egen fremtid.

De studerende skal for eksempel forberedes på, hvad det gør ved kontakt og dialog med borgerne, at vi anvender standardiserede skabeloner eller kom- munikerer via digitale platforme. De kommende socialrådgivere – og vi selv som undervisere – bør kvalificeres, så vi forstår teknologien og dens implika- tioner. For socialrådgivere skal kunne indgå konstruktivt og kritisk i udvik- ling af teknologierne. DS har været længe undervejs med en teknologistra- tegi – i modsætning til for eksempel vores amerikanske søsterorganisation, som fik en allerede for flere år siden.

Vi håber at skærpe opmærksomheden på, at de mange digitaliseringstiltag både rummer positive og negative sider. Socialrådgivere bør stille krav om etiske teknologivurderinger og ikke bare blindt acceptere, hvad KL og Di- gitaliseringsstyrelsen finder på at "rulle ud". I det hele taget håber vi på at rejse en længe tiltrængt debat. S

Helle Antczak, lektor, socialrådgiver og Master i udsatte børn og unge. Ansat ved socialrådgiveruddannelsen på Københavns Professionshøj- skole. Medforfatter til artiklen: ”Når borgeren bliver til data, fordufter den etiske fordring” i tidsskriftet ”Uden for nummer” nr. 39.

Læs også tema om digitalisering i fagbladet 3/19 socialraadgiverne.dk/socialraadgiveren 2 SOCIALRÅDGIVEREN 11 2019

Du har sammen med Klavs Birkholm skre- vet en artikel om den etiske fordring, når det handler om digitalise- ring på det sociale om- råde. Hvad er det for en etisk fordring?

Hvad er det for en ud- vikling inden for digita- lisering, I ser lige nu?

I taler om, at digitalise- ringen har store konse- kvenser for borgere og profession, både aktu- elt og på længere sigt.

Hvilke konsekvenser for eksempel?

I mener, at både for- skellige fagforbund og socialrådgiver-uddan- nelsen halter bagefter virkeligheden. Hvor- dan?

Hvad skal en socialråd- giver ude i forvaltnin- gen bruge jeres artik el til?

SOC_11_2019_v2.indd 2

SOC_11_2019_v2.indd 2 13/11/2019 21.1813/11/2019 21.18

udgives af Dansk Socialrådgiver­

forening Toldbodgade 19B 1253 København K Telefon 7010 1099 ds@socialraadgiverne.dk www.socialraadgiverne.dk

Ansvarshavende redaktør Mads Bilstrup

mb@socialraadgiverne.dk Kommunikationschef Janne Tynell jt@ socialraadgiverne.dk Redaktør

Susan Paulsen sp@socialraadgiverne.dk

Journalister

Bjarke Hartmeyer Christiansen bhc@socialraadgiverne.dk Lærke Øland Frederiksen lof@socialraadgiverne.dk Bladsekretær Birgit Barfoed bb@socialraadgiverne.dk

Annoncer DG Media a/s Havneholmen 33 1561 København V Telefon 7027 1155 Fax 7027 1156 epost@dgmedia.dk Grafisk design Salomet Grafik Pernille Kleinert Anna Olesen

Forside Palle Peter Skov Tryk Datagraf Årsabonnement 700 kr. inkl. moms Løssalg

50 kr. pr. nummer plus forsendelse

Socialrådgiveren udkommer 12 gange om året Dette nummer udkommer 21. november 2019.

Artikler og indlæg er ikke nødvendigvis udtryk for organisationens holdning.

Kontrolleret oplag: 18284 Trykt oplag: 19200 ISSN 0109-6103

Socialrådgiveren

02 Fem hurtige

04 Den Gyldne Socialrådgiver

René Nielsen, socialrådgiver, juranørd og de hjemløses forkæmper, er hædret med pris.

06 Fra Holstebro til København – og retur Formand i dialog med kritisk medlem 08 Kort nyt

10 TEMA: Tid til socialt arbejde 12 Arbejdsmiljø

Kampagne skal forbedre socialrådgivernes arbejdsmiljø.

14 Daniels underretning

Socialrådgiver Daniel Liljehult er bekymret for sine kollegaer og fagets fremtid.

15 Guide

Sådan deltager du i kampagnen.

16 Det nytter at råbe op

Annette råbte op om dårlige arbejdsforhold – og nu får hun fire nye kollegaer.

17 Dialog om arbejdsmiljø

20 Langtidsrask

Fra langtidssyg til langtidsrask 24 Tillid, stolthed og fordybelse

Fotoreportage fra Socialrådgiverdage 2019.

30 Mig og mit arbejde

Maleka Tabuda er uddannelseskonsulent i Kriminalforsorgen.

31 Juraspalten

Nye regler på vej på børneområdet.

34 Regionsleder

Stå fast på retten til etisk refleksion.

35 Klumme fra praksis Snuden i sporet.

36 Leder

6

30

” Når der skal forhandles løn lokalt, oplever mange socialrådgivere, at kom- munerne bare siger, at der ikke er nogen penge at forhandle om. Det er et af de steder, hvor jeg godt kunne tænke mig, at DS smed fløjlshandskerne.

Paw Borup, socialrådgiver

Foto:Palle Peter Skov

TID TIL SOCIALT

ARBEJDE 10

På mange arbejdspladser har socialrådgiverne ikke længere tid til at udføre deres arbejde ordentligt, og det har alvorlige kon- sekvenser for både social- rådgiverne og borgerne.

Derfor råber socialrådgi- vere landet over nu politi- kerne op - og kræver, at de prioriterer det sociale arbejde.

MIG & MIT ARBEJDE

Socialrådgiver Maleka Tabuda læser erhvervspædagogisk diplomuddan- nelse i sin fritid.

3 SOCIALRÅDGIVEREN 11 2019

SOC_11_2019_v2.indd 3

SOC_11_2019_v2.indd 3 13/11/2019 21.1813/11/2019 21.18

et er svært at forestille sig nogen, der bedre perso- nificerer socialrådgiverfagets DNA, end dig.

Du er drevet af indignation over, at samfun- dets udsatte medborgere ikke behandles vær- digt og retfærdigt. Du har dedikeret dit ar- bejdsliv til kampen for deres rettigheder. Og så er du hamrende fagligt dygtig.

Sådan sagde Dansk Socialrådgiverforenings næstfor- mand, Ditte Brøndum, da hun på socialrådgivernes fagfe- stival sidst i oktober under stående klapsalver overrakte prisen Den Gyldne Socialrådgiver til René Nielsen.

Han er udviklingskonsulent i SAND, De hjemløses landsorganisation i København, og er desuden formand for Faggruppen Hjemløse i Dansk Socialrådgiverfor-

De hjemløses forkæmper hædres med pris

René Nielsen er socialrådgiver, juranørd og de hjemløses forkæmper. Nu er han også modtager af prisen Den Gyldne Socialrådgiver, som han blandt andet får for sin sejr i Landskatteretten, som gav ham ret i, at SKAT uretmæssigt havde inddrevet skattegæld fra en kontanthjælpsmodtager i et omfang, der næsten pressede borgeren ud i hjemløshed.

ening. Med æren, statuetten og diplomet føl- ger 10.000 kroner.

Indignation som drivkraft

Ditte Brøndum henviste til indstillingen til prisen, som fremhævede to eksempler på, hvordan René Nielsens store engagement og indignation giver resultater:

- Din sejr i Landsskatteretten, som i 2013 gav dig ret i, at SKAT uretmæssigt havde ind- drevet skattegæld fra en kontanthjælpsmod- tager i et omfang, der næsten pressede ham ud i hjemløshed. En sag der dannede præce- dens og dermed har hjulpet tusindvis af men- I indstillingen til Den Gyldne Socialrådgiver roses René Nielsen også for at være gavmild med sin faglighed og dybe indsigt i jura.

4 SOCIALRÅDGIVEREN 11 2019 TEKST SUSAN PAULSEN FOTO PALLE PETER SKOV

SOC_11_2019_v2.indd 4

SOC_11_2019_v2.indd 4 13/11/2019 21.1813/11/2019 21.18

nesker – fordi du gravede dig ned i kildeskat- teloven, ligningsloven og loven om inddrivelse og stædigt holdt fast, selv om din arbejdsgiver bad dig om at lade sagen ligge.

- Og senere, da integrationsydelsen kom, forfulgte du en række sager om hjemløse bor- gere, der fejlagtigt var blevet placeret på inte- grationsydelse, fordi nogle kommuner stille- de for store krav til dokumentation af, hvor de havde opholdt sig. Kommunerne revurderede sagerne, og borgerne fik herefter bevilget en højere ydelse i form af kontanthjælp.

I indstillingen til Den Gyldne Socialrådgi- ver roses René Nielsen også for at være gav- mild med sin faglighed og dybe indsigt i jura – og for at gå konstruktivt til værks, når han er i dialog med kommunerne som bisidder for ud- satte borgere. Derudover har han gennem sit arbejde i SAND etableret et frivilligt bisidder- korps af socialrådgiverstuderende og frivilli- ge hjemløse.

Stolt ildsjæl

René Nielsen fortæller, at han blev både rørt og stolt, da han inden Socialrådgiverdage blev holdt, over telefonen, mens han kørte bil, fik at vide, at han skulle hædres med Den Gyldne Socialrådgiver. Han holdt ind til siden, stod ud og dansede en lille ”sejrsdans”.

- Det betyder mere, end jeg anede. Jeg har aldrig rigtig stukket næsen op efter priser og hæder. Jeg betegner mig selv som socialråd- giver med stort S, og jeg er meget stolt af mit felt og mit fag. Så det at blive ”set” af mine fagfæller og Dansk Socialrådgiverforening, det gør mig oprigtig stolt, siger han og tilføjer:

- Jeg var lidt rørstrømsk i forvejen og havde

følelserne uden på tøjet, fordi jeg lige var blevet far for anden gang et par dage inden.

At mødes i øjenhøjde

René Nielsen håber, at han via bisidderkorpset også fremover kan være med til at hjælpe rig- tig mange mennesker,

- Med bisidderkorpset er vi med til at nedbryde fordom- me mellem socialrådgivere og hjemløse, så de kan mødes i øjenhøjde – midt i det clash af systemer og livsverdener, som det er. Og indtil videre er det blevet til et par hundrede styk- ker socialrådgiverstuderende, som har fået jord under negle- ne i forhold til at møde prak- sis. For tiden har vi cirka 50 bisiddere.

René Nielsen lover, at han nørder videre med jura, og sat- ser på, at han snart igen kan vinde en sag på vegne af de mest udsatte borgere. S Læs portrætinterviewet ”Jeg reagerer på uretfærdighed - og når noget er hovedrystende dumt” i fagbladet Socialrådgiveren 01/19 på www.social- raadgiverne.dk/socialraadgiveren

Blå bog

René Nielsen z Født 1978

Uddannelse

z Socialrådgiver, Den sociale Høj- skole, Frederiksberg, 2009 z Læste tre år på læreruddannel-

sen inden Karriere

z Socialrådgiver og CTI-medar- bejder, Københavns Kommune, 2009-2013

z Socialrådgiver og udviklingskon- sulent, SAND De hjemløses lands- organisation, 2013-

z Medejer og bestyrelsesmedlem af herberget Potentialehotellet, Herning, 2016-

Tillidshverv

z Næstformand for Faggruppen Hjemløse i Dansk Socialrådgiver- forening 2016-2018

z Formand for Faggruppen Hjem- løse i Dansk Socialrådgiverfor- ening 2018-

” At blive ”set” af mine fagfæller og Dansk Socialrådgiverforening, det gør mig oprigtig stolt.

René Nielsen, socialrådgiver og modtager af Den Gyldne Socialrådgiver Foto: Lisbeth Holten

5 SOCIALRÅDGIVEREN 11 2019

SOC_11_2019_v2.indd 5

SOC_11_2019_v2.indd 5 13/11/2019 21.1813/11/2019 21.18

andag den 9. september klok- ken 9.30 mødte Dansk Social- rådgiverforenings formand, Mads Bilstrup, på jobcenteret i Holstebro for at følge Paw Borups dag som socialrådgiver i sygedagpengeaf- delingen. Her fik socialrådgivernes for- mand et godt indblik i de frustrationer, som medlemmerne kan have over man- gel på lønudvikling og problemer med arbejdsmiljøet. Og Paw Borup blev klo- gere på, hvordan DS arbejder med dis- se klassiske fagforeningsdyder, selv om det måske ikke er lige så synligt i me- dierne som de socialpolitiske dagsor- dener.

Det var netop et indslag i TV2 News, hvor Mads Bilstrup kritiserede et for- slag om at skære i kontanthjælpen, der gav anledning til praktikbesøget. Ind- slaget fik Paw Borup til tasterne. ”Kon- centrer jer om at være en fagforening i stedet for en socialpolitisk interesseor- ganisation” lød opfordringen til Mads Bilstrup i en debat på Facebook.

Et andet medlem blandede sig i de- batten på Facebook og skrev, at hun var glad for at være i en fagforening, der favnede begge dele, fordi det gi- ver faget anseelse og troværdighed, når Mads Bilstrup udtaler sig om socialpo- litik. Debatten endte med, at Mads Bil- strup inviterede sig selv i praktik hos Paw Borup i jobcenteret i Holstebro.

- Det gjorde jeg, fordi det er en de- bat, der altid vil være til stede i vores forening. Derfor er det vigtigt for mig at være i dialog med medlemmerne, så vi kan finde den rette balance, siger Mads Bilstrup.

Smid fløjlshandskerne

I løbet af praktikdagen nåede Mads Bil- strup både at deltage i en opfølgnings- samtale med en sygemeldt borger og at mødes med Paw Borups tillidsrepræ- sentant og leder. Over frokosten på en café på gågaden i Holstebro fik Paw Bo-

Dialog:

Fra Holstebro til København - og retur

rup mulighed for at uddybe, hvad han mente, da han skrev på Facebook, at DS skulle være der mere for de beta- lende medlemmer.

- Når der skal forhandles løn lo- kalt, oplever mange socialrådgivere, at kommunerne bare siger, at der ikke er nogen penge at forhandle om. Det er et af de steder, hvor jeg godt kunne tænke mig, at DS smed fløjlshandsker- ne, sagde Paw Borup.

Frustrationen over den manglen- de lønudvikling var noget, Mads Bil- strup sagtens kunne genkende fra an- dre medlemmer.

- Vi er netop i gang med at disku- tere, hvad vi skal stille op, når tillids- repræsentanterne ikke kan forhand- le sig frem til lønstigninger lokalt. Og der er det min klare holdning, at så må DS tage sagerne højere op i systemet og bruge tvistsystemet meget mere ak- tivt, siger Mads Bilstrup.

I aftalen om Ny Løn er der et så- kaldt tvistsystem, hvor DS kan overta- ge sagen og forhandle med den øverste ledelse, hvis det kan påvises, at lønnen ikke følger med medarbejderens kvali- fikationer.

Føler sig hørt

Da Paw Borup stod foran Holstebro jobcenter og sagde farvel til Mads Bil- strup, der skulle videre for at mødes med en gruppe nyvalgte tillidsrepræ- sentanter i Vejle, var det med en følel- se af at være blevet hørt.

- Jeg er glad for, at jeg fik den her mulighed. Det er et vigtigt signal, og mine kollegaer føler også, at de bliver hørt igennem mig, siger han.

En måned senere var det så Paw Borups tur til at sætte sig ind i Inter- citytoget og tage den lange vej fra Hol- stebro til København. Her brugte han formiddagen i medlemsafdelingen i Dansk Socialrådgiverforenings sekre- tariat på at høre mere om, hvordan DS TEKST LÆRKE ØLAND FREDERIKSEN

Socialrådgiver Paw Borup synes, at Dansk Socialrådgiverforening (DS) skal være mere fagforening og mindre socialpolitisk forening. Mads Bilstrup inviterede sig selv til Holstebro for at blive klogere på kritikken, og nu har Paw Borup også været i praktik i DS’ sekretariat i København.

” Jeg kunne godt tænkte mig mere synlighed om de historier, hvor det er medlemmerne, det handler om, og ikke de målgrupper vi arbejder med.

Paw Borup, socialrådgiver

M

6 SOCIALRÅDGIVEREN 11 2019

SOC_11_2019_v2.indd 6

SOC_11_2019_v2.indd 6 13/11/2019 21.1913/11/2019 21.19

hjælper medlemmerne med lønforhandlin- ger, afskedigelsessager og andre klassiske fagforeningsopgaver.

- Jeg ved jo godt, at DS bruger rigtig mange ressourcer på at hjælpe medlemmer i denne type sager. Men jeg kunne rigtig godt tænkte mig noget mere synlighed om de historier, hvor det er medlemmerne, det handler om, og ikke de målgrupper vi ar- bejder med, siger Paw Borup.

Så er vi tilbage ved fagforeningens to ben, og hvordan man finder den rette ba- lance. For Mads Bilstrup hænger overens- komster, arbejdsmiljø og lønforhandlinger uløseligt sammen med den socialpolitiske interessevaretagelse.

- En god lovgivning er en forudsætning for, at socialrådgiverne får et tilfredsstil- lende arbejdsmiljø. Jo bedre forhold social- rådgiverne har, jo bedre socialt arbejde kan de udføre. Og jo flere succeser socialrådgi- verne har, jo større sandsynlighed er der for, at arbejdsgiverne vil ansætte flere so- cialrådgivere og give dem en god løn. Så for mig hænger det hele sammen, siger han.

Stadig kritisk medlem

Om eftermiddagen var Paw Borup med til en paneldebat om den teknologiske udvik- lings indflydelse på det sociale arbejde. Her var DS’ næstformand Ditte Brøndum med i panelet, hvor hun argumenterede for, at mange flere socialrådgivere skal med i ud- viklingen af de nye teknologiske løsninger.

- Jeg synes jo, at det er en fantastisk ide at have os socialrådgivere med til at udvik- le de systemer, som vi selv skal arbejde i, for vi har mere forstand på, hvordan vi skal udføre vores arbejde, end djøfferne og po- litikerne længere oppe i systemet. Og så er jeg også enig med flere af paneldeltagerne i, at der mangler forskning på området, si- ger Paw Borup.

Herefter gik turen hjem til Holstebro igen.

- Jeg sætter meget stor pris på den ind- sigt, jeg har fået i alt det spændende og vigtige arbejde, DS også laver herovre. Men

jeg forbeholder mig retten til stadig at være kritisk medlem, siger Paw Borup.

Særligt kunne han godt tænkte sig, at hans fagforening var mere til stede på hans arbejdsplads.

- På de 2,5 år jeg har arbejdet på jobcen- teret, har jeg set vores konsulent fra DS én gang. Jeg ved godt, at det kræver ressour- cer, hvis medarbejderne skal rundt på ar- bejdspladserne. Men det havde bare så stor værdi for mig og mine kollegaer, at Mads kom ud på vores arbejdsplads, siger Paw.

”Bare send en invitation”

Selv om DS jo er repræsenteret på jobcen- teret i Holstebro ved en tillidsrepræsen- tant, så betyder det noget særligt for Paw Borup, at der kommer en hele vejen fra København.

- Det kunne også være regionsforman- den, der kom fra Aarhus. Men det afgø- rende er, at min fagforening kommer ud til mig og spørger mig om, hvordan de kan være en bedre fagforening for mig. Det vil- le betyde rigtig meget for mig, siger Paw Borup.

For Mads Bilstrup betyder det også me- get at komme ud på arbejdspladserne og tale med medlemmerne.

- Jeg kommer meget gerne ud på jeres klubmøder og generalforsamlinger, bare send mig en invitation, lyder opfordringen fra Mads Bilstrup. S

” En god lovgivning er en forudsætning for, at socialrådgiverne får et tilfredsstillende arbejdsmiljø.

Mads Bilstrup, formand, Dansk Socialrådgiverforening

Kontakt din fagforening

Du er altid velkommen til at kontakte Dansk Socialrådgiverforening – både med ønsker om arbejdspladsbesøg og spørgsmål om løn og arbejdsvilkår.

På www.socialrådgiverne.dk/kontakt kan du se, hvordan du nemmest kontakter din fagforening – eller tjek ”DS-kontakt” på side 39 her i bladet.

7 SOCIALRÅDGIVEREN 11 2019

SOC_11_2019_v2.indd 7

SOC_11_2019_v2.indd 7 13/11/2019 21.1913/11/2019 21.19

Syddanmark

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere i Vej- le sætter et projekt i gang, hvor de i samarbejde med veterankoordinatorer i jobcentrene vil fin- de ud af, hvordan flere veteraner med PTSD kan komme i job.

Odense

Det er til gavn for både børn og med- arbejdere, at der siden starten af sko- leåret 2018/19 fast har været social- rådgivere på skolerne i nogle timer om ugen, viser en evaluering

Bornholm

Bornholm savner flere indbyggere, og virksomheder mangler arbejdskraft, så kommunen har søgt Integrationsmini- steriet om at få tildelt 20 flygtninge i 2020 i stedet for 0 som fastsat.

DANMARK KORT

”Beskæftigelsesindsat- sen - En introduktion”

af Anders Bøggild Chris- tensen, Hans Reitzels Forlag, 130 sider, 160 kroner.

”Rundt om Rune” af Linda Lassen, Forlaget Lauritz, 372 sider, 299,95 kroner.

SYSTEM-OVERBLIK Her får man et overblik over beskæftigelsesområdet i re- lation til beskæftigelsesind- satsen og et teoretisk og be- grebsmæssigt sigte i forhold til professionsuddannedes funktion. Bogen er bygget op om fem kapitler, der introdu- cerer til de forskellige dele af området - Ydelser og indsat- ser, Organiseringen, Udvik- ling og reformer, Målgrupper samt Diskussioner og tolknin- ger af den beskæftigelsespoli- tiske linje.

MODERSKAB OG SYGDOM Rundt om Rune handler om Annas forsøg på at få sit liv til at fungere, selv om hun har en psykisk syg søn - om ambiva- lensen, skammen, skylden, af- magten og om forsøget på at komme bagom de smerteful- de følelser og finde en forkla- ring. Hvorfor blev lige Rune psykisk syg? Er det, fordi Anna ikke var en god nok mor? Har Rune trods sin sygdom også et ansvar for sit liv? Hvor langt rækker en mors kærlighed?

ARBEJDSLIV MED MENING Hvordan får vi et menings- fyldt arbejde? Det spørgsmål er til debat i denne bog, som giver ordet til 128 danskere fra 12 forskellige faggrupper, der alle var gået på pension i 2010’erne. De fortæller, hvad der gav mening i deres ar- bejdsliv, og hvad der frustrere- de. Bogen er et indspark i den politiske debat om tidlig tilba- getrækning og om, hvad der gør et godt arbejdsliv.

Aarhus

Børnetelefonen har åbnet en afdeling i Aar- hus, der skal tage imod opkald og chatbe- skeder fra bekymrede børn, unge og foræl- dre. De søger frivillige rådgivere til vagter kl. 18-22.

København Socialt udsatte kan i 2019 og 2020 med ”So- cialt frikort” tjene 20.000 kr. uden at blive trukket i ydelser. I Køben- havn har ca. 200 borge- re fået socialt frikort. 24 kommuner har ikke brugt ordningen.

FLYGTNINGE

Rådgivning om nye regler i udlændingeloven

De seneste år har mange flygtninge været ramt af det store politiske fokus på inddra- gelse af opholdstilladelser og de danske ud- lændingemyndigheders indsatser på det- te område.

Hvad går disse nye regler egentlig ud på, og hvad betyder de for flygtninge i Dan- mark? Hvordan foregår en inddragelsessag hos udlændingemyndighederne, og hvil- ke muligheder har man i sådan en sag? Og hvilke muligheder er der for repatrierings- støtte, hvis man får inddraget sin opholds- tilladelse.

Dansk Flygtningehjælps Asylafdeling til-

byder gratis, individuel rådgivning til de be- rørte flygtninge og tilbyder samtidig at hol- de informationsmøder - eventuelt med tolk - for flygtninge, kommuner, sprogskoler, fri- villiggrupper, lokale foreninger m.fl.

Vi tilbyder også at vurdere, om der for konkrete flygtninge med midlertidig be- skyttelsesstatus efter § 7, stk. 3, er grundlag for at søge om at få ændret sin flygtninge- status og hjælper i givet fald med at skri- ve en klage.

Kontakt Dansk Flygtningehjælps Asylafdeling for yderligere information og rådgivning på tlf.

33 73 50 00 alle hverdage kl. 9-15.

Vejle

I "TEC-cafeen" kan ud- viklingshæmmede, psy- kisk sårbare og borgere med ADHD, autisme el- ler erhvervet hjerneska- de få hjælp til alt fra brug af smartphones og apps til softwareopdateringer.

”Arbejdet forstået baglæns – erfaringer fra 40 års arbejdsliv”

af Lisbet Theilgaard, Niels Møller, Mads Christoffersen, Frydelund, 293 sider, 249,00 kr.

Socialrådgivere redder deres arbejdsplads

Københavns Kommune lagde i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2020 op til at stoppe et projekt med socialrådgivere i kommunens daginstitutioner – i strid med alle anbefalinger og kommunens egne ord om tidlig indsats.

Det fik medarbejderne til at reagere med et brev til Borgerrepræsentationens po- litikere. Efter pres fra socialrådgiverne på området, Dansk Socialrådgiverforening og LFS har partierne bag budgetaftalen nu valgt at droppe besparelsen og dermed fort- sætte ordningen i 2020. Socialrådgivernes fællestillidsrepræsentant, Marie Vithen, kalder det en stor sejr.

8 SOCIALRÅDGIVEREN 11 2019

SOC_11_2019_v2.indd 8

SOC_11_2019_v2.indd 8 13/11/2019 21.1913/11/2019 21.19

9 I Socialrådgiveren 11-1984: Enhed og solidaritet. Disse

begreber er en ubrydelig bestanddel af fagbevægelsens hi- storie og tradition, og netop i disse dage foregår der en vig- tig kamp for at bevare disse principper. Fagbevægelsen må kalde til kamp, når kræfter forsøger at splitte den. Medi- erne har ikke væ-

ret sene til at ud- nytte situationen omkring udbry- derne fra såvel HT-chaufførerne, brandfolkene og HK. Det virker no- get mærkværdigt, at man ved blot at give udtryk for, at man vil melde sig ud af sin fagfor- ening, kan komme i TV-avisen og på forsiden af de stør- ste dagblade.

DS I PRESSEN DET SKREV VI FOR 35 ÅR SIDEN

” Kommunerne skal efter vores mening have et større råderum til at løfte handicapområdet. De skal både have flere midler, og de skal have lov til at planlægge flerårige indsatser, hvis vi reelt ønsker en forskel i den måde, som vi behandler mennesker med behov for sociale indsatser.

Kommuneaftalen var et lille skridt i den rigtige retning, men langtfra nok. Og regeringens udspil til finanslov gør heller ikke op med den sparedagsorden, som socialområdet har været underlagt i alt for mange år.

Dansk Socialrådgiverforenings formand, Mads Bilstrup, i debatindlæg sammen med Janus Tarp, formand for Ulykkespatient- foreningen, 1. november på altinget.dk/social

INSPIRATION:

Succes med at løse skolevægring

Hovedbestyrelsen besøger EU

EU har stor indflydelse på Danmark.

For eksempel påvirker EU ifølge Kom- munernes Landsforening mere end hver tredje sag, som de danske by- råd behandler, og næsten en fjerdedel handler om social- eller beskæftigel- sesområdet. Dermed er EU også med til at bestemme rammerne for social- rådgivernes arbejde.

Derfor tog Dansk Socialrådgi- verforenings hovedbestyrelse til Bruxelles for at høre mere om, hvor- dan EU påvirker Danmark, både når det gælder de økonomiske rammer, arbejdsmarkedet og udviklingen af det sociale og det beskæftigelsespoli- tiske område – og hvordan DS har ind- flydelse på EU’s beslutninger gennem blandt andre Fagbevægelsens Hoved- organisation.

Projektet ”Tilbage Til Skole”, hvor socialrådgivere har haft en helt central rolle i arbejdet med børn og unge med skolefravær, har ført til så gode resultater, at det er blevet implementeret som en del af tilbudsviften i Børne- og Ung- domspsykiatriens ambulante tilbud i Region Syddanmark.

Det tværprofessionelle og tæt koordinerede samarbej- de, hvor fagpersoner på tværs af fagligheder og sektorer lægger fælles planer for børnene, har været helt essentielt for succesen.

”Tilbage Til Skole” er teoretisk og metodisk inspireret af to amerikanske psykologer, Anne Marie Albano og Chri- stoffer Kearney, der sammen har skrevet manualen ”When Children Refuse School”. Senest er ”Tilbage Til Skole” ble- vet hædret med ”Nyt Sammen Bedre-prisen”, som udde- les af Center for Offentlig Innovation og Center for Offentlig Kompetenceudvikling.

Læs mere på psykiatrienisyddanmark.dk/wm509512 , hvor du kan finde inspirationskatalog, pjecer, og kontaktoplysninger.

Flere udsatte unge får ikke et job.

50.000 unge mellem 18 og 29 år har hverken haft et job eller været i gang med en uddannelse inden for de sene- ste to år.

Kilde: Rockwool Fondens Forskningsenhed

” Det er så sejt kæmpet for de udsatte børne- familier og det gode tværfaglige arbejde.

Henriette Duus på Dansk Socialrådgiver- forenings facebook-side som kommentar til, at politikerne i Københavns Kom- mune har trukket besparelser, som ville stoppe et projekt med socialrådgivere i kommunens daginstitutioner.

50.000

9 SOCIALRÅDGIVEREN 11 2019

SOC_11_2019_v2.indd 9

SOC_11_2019_v2.indd 9 13/11/2019 21.1913/11/2019 21.19

TID TIL SOCIALT ARBEJDE

Med arbejdsmiljøkampagnen Tid til socialt arbejde vil Dansk Socialrådgiverforening sammen med socialrådgiverne råbe politikerne op – med underretninger om, hvilke konsekvenser tidspresset har for socialrådgivernes arbejdsliv og for borgerne.

Overvældende mange socialrådgivere har allerede meldt sig til kampagnen – og er kommet med deres bud på, hvad de mangler tid til: Borgeren, at ringe tilbage, fordybelse, relationen, omsorg, koordinering, arbejdsopgaver, refleksion …

Læs om kampagnen - og bliv inspireret til at deltage – hvis du ikke allerede har gjort det.

Kampagne skal forbedre

socialrådgivernes arbejdsmiljø

10 SOCIALRÅDGIVEREN 11 2019 TEKST LÆRKE ØLAND FREDERIKSEN OG SUSAN PAULSEN FOTO PALLE PETER SKOV

SOC_11_2019_v2.indd 10

SOC_11_2019_v2.indd 10 13/11/2019 21.1913/11/2019 21.19

Kampagne skal forbedre

socialrådgivernes arbejdsmiljø

»

SOCIALRÅDGIVEREN 11 2019 11

SOC_11_2019_v2.indd 11

SOC_11_2019_v2.indd 11 13/11/2019 21.1913/11/2019 21.19

amilier, der må vente over et år på en børnefaglig undersøgelse, le- dige, der går i månedsvis uden at få en indsats, kollegaer, der sygemelder sig med stress på stribe.

Det er bare nogle af konsekvenserne, når socialrådgiverne ikke har tid nok til deres arbejdsopgaver.

- Samtidig med at bunkerne af sager vokser og vokser, så overdænger politi- kerne os med unødige dokumentations- krav, evindelige reformer og konstan- te omorganiseringer. Der kommer flere og flere arbejdsopgaver, men der følger ikke tilstrækkeligt med nye kollega- er med. Nogle arbejdspladser rammes også af besparelser. Nu kan vi ikke stå inde for det længere. Det er på tide, at der bliver plads til socialt arbejde, siger Dansk Socialrådgiverforenings næstfor- mand, Ditte Brøndum.

Derfor har Dansk Socialrådgiverfor- ening skudt gang i kampagnen Tid til socialt arbejde. Her beskriver social- rådgivere landet over, hvordan tids- presset påvirker dem og deres arbejde.

De fortællinger samler Ditte Brøndum i en fælles ’underretning’ om socialråd- givernes arbejdsmiljø, som hun giver vi- dere til de politikere, som har ansvaret for at løse problemerne.

- Vi vil åbne politikernes øjne. Få dem til at se, hvad tidspresset gør ved vores arbejdsmiljø, det sociale arbejde og de borgere, vi arbejder med. Vi vil fortælle politikerne, hvordan vores vir-

Socialrådgivere kræver

TID TIL

SOCIALT ARBEJDE

På mange arbejdspladser har socialrådgiverne ikke længere tid til at udføre deres arbejde ordentligt, og det har alvorlige konsekvenser for både socialrådgiverne og borgerne. Derfor råber socialrådgivere landet over nu politikerne op - og kræver, at de prioriterer det sociale arbejde.

F

og med vores egne redskaber. Vi kalder det en underretning for at understrege problemets alvor og politikernes pligt til at skride ind, siger Ditte Brøndum.

På hjemmesiden www.tidtilsocialtar- bejde.dk kan alle socialrådgivere skrive deres egen anonyme underretning, som kommer med i den fælles underretning til politikerne.

Hver tredje er stresset

Dansk Socialrådgiverforening beslut- tede på Repræsentantskabsmødet i 2018, at socialrådgivernes arbejdsmil- jø skulle være foreningens topprioritet de kommende to år. Baggrunden var en undersøgelse, der viste, at hver tredje socialrådgiver føler sig stresset hele ti- den eller ofte. Det er særligt tidspres, arbejdsmængde og følelsen af ikke at kunne levere kvalitet i arbejdet, der stresser socialrådgiverne (se boks side 18).

- Vi er blevet socialrådgivere for at gøre en forskel for andre mennesker.

Men det kræver tid at møde og forstå borgerne som hele mennesker, frem for som tal på et stykke papir. Det kræ- ver tid, når vi bygger bro over de kløf- ter, som adskiller ensomme og isolere- de mennesker fra det store fællesskab.

Når vi sikrer udsatte borgere den rigti- ge støtte eller den rigtige behandling, siger Ditte Brøndum.

Derfor er omdrejningspunktet for

kampagnen, at socialrådgiverne skal have tid til at udføre deres arbejde or- dentligt. Det er en forudsætning for et godt arbejdsmiljø, men det kan ikke gøre det alene.

- Der kan være rigtig mange andre faktorer, der spiller ind på arbejds- miljøet. Det kan for eksempel være enormt hårdt at administrere en lov- givning, som man oplever som urime- lig. Derfor fortsætter vi selvfølgelig vo- res politiske interessevaretagelse. Lige som vores konsulenter fortsat tager sig af de lokale arbejdsmiljøproblemer, si- ger Ditte Brøndum.

Sindssyg travl hverdag

Kampagnen Tid til socialt arbejde blev skudt i gang på Socialrådgiverdage i slutningen af oktober. Her kunne del- tagerne udfylde et skilt med lige præ- cis det, som de mangler tid til i deres arbejde. En af dem, der gjorde det, er Tanja Krogh, som arbejder i Svendborg Kommune. Hun mangler slet og ret tid til sine arbejdsopgaver…

- Hver dag, når jeg kigger i min ka- lender, tænker jeg, at jeg ikke kan nå det hele. Hvad skal jeg prioritere i dag?

Jeg og mine kolleger har sindssygt travlt. Jeg oplever det som om, at vi er et korthus, og hvis man bare hiver ét kort ud – altså hvis en medarbejder bli- ver syg – så er det shaky, fordi vi i for- vejen løber så stærkt.

Tanja Krogh er tillidsrepræsentant 12 SOCIALRÅDGIVEREN 11 2019 TEKST LÆRKE ØLAND FREDERIKSEN OG SUSAN PAULSEN FOTO PALLE PETER SKOV

SOC_11_2019_v2.indd 12

SOC_11_2019_v2.indd 12 14/11/2019 10.2714/11/2019 10.27

for cirka 20 socialrådgivere i Børneteam- et i Svendborg Kommune. Hun vil drøfte kampagnen med sine tillidsrepræsentant- kolleger og i trio-samarbejdet (samarbej- de mellem tillidsrepræsentant, arbejds- miljørepræsentant og leder), og der bliver indkaldt til et klubmøde med kollegerne fra de forskellige afdelinger, så de sammen kan skrive en underretning til politikerne om deres pressede arbejdsmiljø.

- Vi haster ud fra møder – sidder i bilen og skriver handleplaner og referater. Når vi kører hjem fra arbejde, sidder vi og taler i headset med borgere. Vi kan være nødt til at afvise anbragte børn, der har brug for en børnesamtale - fordi der ikke er tid til at køre til Jylland - ud over de to lovpligti- ge børnesamtaler, som barnet har krav på i løbet af et år.

- Og jo, vi kan tage samtalen over telefo- nen, men særlig i starten af anbringelsen, eller hvis der er udfordringer, så har børne- ne brug for, at vi møder op. Viser dem, at vi er deres socialrådgiver, og at ”systemet”

kan og vil hjælpe. For mange anbragte børn handler det om at genopbygge troen på, at det nytter at fortælle, hvordan man har det, og at det bliver taget alvorligt.

- Det giver en følelse af utilstrækkelig- hed ikke at kunne møde op for vores an- bragte børn. Derfor er jeg én af mange, som prioriterer at udvide vores arbejds- tid og køre til anbringelsesstedet en efter- middag. Velvidende at det giver mindre tid til de øvrige udsatte familier, vi har ansva- ret for – og vores egne familier. Men det er

ikke muligt i alle tilfælde og for alle socialrådgivere.

Nye lovkrav – mere tid

Børneteamet har netop været igen- nem et udviklingsforløb med Social- styrelsens Task Force, hvor formålet har været at skabe lovmedholdelig- hed i sagsbehandlingen, mere syste- matik og ensartet faglighed i de bør- nefaglige undersøgelser samt øge trivslen og arbejdsglæden blandt medarbejderne.

Selv om projektet nu er afsluttet, er de ikke kommet i mål på alle para- metre. Og det er især lovmedholdelig- hed og implementeringen af ny viden og nye metoder, som halter. Og det er der ifølge Tanja Krogh én god grund til: Mangel på tid.

- Det er svært at implemente- re ny viden i en sindssyg travl hver- dag. Inddragelse af borgerne er ikke gjort på en halv time. Det tager en del tid at arrangere et netværksmøde – lige som det kan være en langsom- melig proces at nå frem til at handle i sagerne, når alle beslutninger først skal igennem visitationsudvalget. Så et vigtigt budskab til politikerne på Christiansborg er, at når de som lov- givere stiller nye krav til vores arbej- de, så skal de også sikre, at der er tid til det.

”Yes, nu sker der noget”

Inden udviklingsforløbet var afdelin- gen præget af langtidssygemeldinger og stor udskiftning af medarbejdere – og ledere – samt efterslæb af gam- le sager.

- Jeg er fuld af håb om, at vi i fæl- lesskab med ledelsen kan fasthol- de medarbejderne og komme vide- re. Men vi er fortsat meget pressede.

Da jeg hørte om DS’ arbejdsmiljø-

kampagne tænkte jeg: Yes, nu sker der gode ting. Jeg er glad for at få social- rådgivernes arbejdsmiljø på dagsorde- nen med en landsdækkende kampagne.

Jeg oplever, at der ofte er fokus på den enkelte socialrådgiver eller den enkel- te afdeling, men det er mit indtryk, at socialrådgivernes pressede arbejdsmil- jø er et landsdækkende problem. Det er vigtigt, at vi alle råber op og er med til at få sat socialt arbejde på dagsor- denen.

- Vi ønsker at åbne politikernes øjne for det voldsomme pres, vi oplever.

Det handler rigtig meget om følelsen af ikke at kunne nå sit arbejde. Ikke at være tilgængelig og nærværende i sam- arbejdet med borgerne. Og for man- ge kolleger gælder det, at deres privat- liv bliver påvirket med dårlig søvn eller manglende søvn, så der ikke er over- skud og energi til ens egen familie.

Stor opbakning

Tanja Krogh fra Svendborg er langt fra den eneste socialrådgiver, der har stil- let sig op og krævet tid til at gøre sit arbejde ordentligt. Tirsdag den 12. no- vember svømmede de sociale medi- er over med billeder af socialrådgivere, som stod med skilte, hvor de selv hav- de udfyldt, hvad de mangler tid til. For eksempel tid sammen med borgerne og tid til at bruge sin faglighed.

Det glæder næstformand Ditte Brøndum, at se så mange socialrådgive- re stå sammen og bakke op om arbejds- miljøkampagnen.

- Det er fantastisk. Sammen kan vi finde tilbage til det meningsfulde i vo- res arbejdsliv, som gør os til stolte so- cialrådgivere, og giver os lyst til at gå på arbejde hver dag. Det som virkeligt gør en forskel for andre mennesker, si- ger Ditte Brøndum. S

” Der kommer flere og flere arbejdsopgaver, men der følger hverken tid eller nye kollegaer med. Nu kan vi ikke stå inde for det længere.

Ditte Brøndum, næstformand, Dansk Socialrådgiverforening

” Det er svært at implementere ny viden i en sindssyg travl hverdag

Tanja Krogh, tillidsrepræsentant

»

13 SOCIALRÅDGIVEREN 11 2019

SOC_11_2019_v2.indd 13

SOC_11_2019_v2.indd 13 14/11/2019 10.2714/11/2019 10.27

Daniels underretning

”Jeg er bekymret for mit fags fremtid”

” Arbejdet er blevet samlebåndsagtigt, der er ikke længere plads til at lave individuelle vurderinger, fordi vi skal køre alle borgere igennem på samme måde fra start til slut.

Daniel Liljehult, socialrådgiver et er fysisk umuligt at huske 70 forskellige

mennesker - hvor er de i deres forløb, hvad er de i gang med lige netop nu?

Hvad er det næste skridt, som skal bringe dem tættere på arbejdsmarkedet?”

Sådan skriver socialrådgiver Daniel Lilje- hult i den underretning, som han har lavet til kampagnen Tid til socialt arbejde. Daniel Lil- jehult arbejder i sygedagpengeafdelingen i Næstved Kommune, og her skal han ifølge lo- ven holde samtaler med borgerne hver fjerde uge. Men det kan han ikke nå, når han har op til 70 sager. Og det på et område, hvor DS an- befaler, at hver socialrådgiver har ansvaret for 35-50 sygemeldte borgere.

Daniel Liljehult ser ofte kollegaer, der ar- bejder over og spiser frokost foran compute- ren for at kunne nå deres arbejdsopgaver. Han ser kollegaer, der sygemelder sig på grund af stress, og tænker ”hvornår er det min tur?”

- Jeg har skrevet en underretning til poli- tikerne for at åbne deres øjne for de forhold, vi socialrådgivere arbejder under. For jeg vil have tid til at fordybe mig med hver enkelt borger, siger han.

Alle socialrådgivere kan på www.tidtilsoci- altarbejde.dk skrive en underretning om deres eget arbejdsmiljø. Dansk Socialrådgiverfor- ening samler alle underretningerne til én fæl- les underretning om socialrådgivernes arbejds- miljø og giver den til de politikere, som har ansvar for at løse problemerne.

Læs et udsnit af Daniel Liljehults underret- ning på side 15.

Stærkere sammen

Daniel Liljehult opfordrer alle socialrådgive- re til at skrive en underretning, hvis de ople- ver, at tidspresset går ud over dem selv eller de borgere, som de arbejder med.

- Vi står stærkere sammen. Jo flere, der rå- ber op, jo større indtryk kan vi gøre på politi- kerne, siger han.

Det er både politikerne i Folketinget og ude i kommunerne, Daniel Liljehult håber på at kunne råbe op ved at deltage i kampagnen.

- Det er jo på Christiansborg, de skal prioritere beskæftigelsesområdet og til- dele kommuner nogle flere penge. Og så er det lokalpolitikerne, der skal stoppe med at skære ind til benet. Det er beg- ge steder, de skal begynde at prioritere det sociale arbejde, siger han.

Vores faglighed er truet

Politikerne kan ikke forvente, at social- rådgiverne laver godt socialt arbejde under de forhold, de har i dag, mener Daniel Liljehult.

- Jeg føler, at vores faglighed er tru- et, både af tidspresset og af de meget strenge lovkrav, der er på beskæftigel- sesområdet. Arbejdet er blevet samle- båndsagtigt, der er ikke længere plads til at lave individuelle vurderinger, for- di vi skal køre alle borgere igennem på samme måde fra start til slut. Så jeg kan ikke yde den hjælp, jeg gerne vil og har uddannet mig til, siger han.

Daniel Liljehult vil gerne have so- cialpolitikken tilbage på beskæftigel- sesområdet. Men det kræver også mere tid.

- Jo flere sociale indsatser, jeg kan få lov til at sætte i gang, jo mere jeg rent faktisk kan gøre for borgeren, jo færre borgere kan jeg jo hjælpe ad gangen. Så jeg vil rigtig gerne have mere socialpo- litik, men jeg vil også have tiden til at udføre det. Så de to ting hænger sam- men, siger han. S

Socialrådgiver Daniel Liljehult håber, at han med sit opråb kan være med til at åbne politikernes øjne for konsekvenserne, når kommunerne skærer den sociale indsats ind til benet. Han har skrevet en af de underretninger, som Dansk Socialrådgiverforening samler til én fælles underretning til politikerne om socialrådgivernes arbejdsmiljø.

D

14 SOCIALRÅDGIVEREN 11 2019 TEKST LÆRKE ØLAND FREDERIKSEN

SOC_11_2019_v2.indd 14

SOC_11_2019_v2.indd 14 14/11/2019 10.2714/11/2019 10.27

»

”Jeg er bekymret for mit fags fremtid”

z Gå ind på www.tidtilsocialtarbejde.dk og skriv en underretning om dit arbejdsmiljø. Beskriv hvordan tidspresset påvirker dig og dit arbejde.

z Dansk Socialrådgiverforenings ansatte samler din og kollegaernes fortællinger i én fælles underret- ning, som DS giver videre til de politikere, som har ansvaret for at løse problemerne.

z Din fortælling vil være anonym, så det er kun Dansk Socialrådgiverforenings ansatte, der kan se dit navn. Hvis din fortælling eller dele af den bliver brugt som eksempel i forbindelse med kampagnen, vil den blive gengivet anonymt.

Er du ikke i arbejde? Eller arbejder du et sted, hvor I har et godt arbejdsmil- jø? Så kan du godt være med i kampagnen alligevel.

z Gå ind på www.tidtilsocialtarbejde.dk og skriv dig op til kampagnen. Så viser du, at du bakker op om kollegaernes krav om Tid til socialt arbejde.

z Del kampagnen på Facebook, så dine socialrådgivervenner også kan skri- ve sig op til kampagnen.

z Hvis du har gode erfaringer med arbejdsmiljøet, vil DS rigtig gerne høre dem! Når du skriver dig op til kampagnen, vil du senere få en mail, hvor du vil blive bedt om at dele dine gode eksempler.

z De gode erfaringer vil blive brugt i den handle- plan, som vi giver politikerne sammen med un- derretningerne, så de ved, hvordan de skal ret- te op på problemerne.

GUIDE

Sådan deltager du i kampagnen 'Tid til socialt arbejde'

TIDTILSOCIALTARBEJDE.DK

Når vi sidder med en sagsstamme på op til 70 borgere, hvordan kan I så forven- te af os, at vi overhovedet udfører et godt stykke socialt arbejde og hjælper andre mennesker?

Det er fysisk umuligt at huske 70 forskellige mennesker - hvor er de i deres for- løb, hvad er de i gang med lige netop nu? Hvad er det næste skridt, som skal bringe dem tættere på arbejdsmarkedet? Og det er umuligt at hjælpe borgerne, når kom- munerne år efter år sparer på jobcentre, børne- og familieafdelinger og så videre.

Vi skal levere mere og mere, med færre og færre ressourcer.

I sygedagpengeafdelingen skal vi tale med vores borgere hver fjerde uge. Med 70 borgere skal vi snakke med 3,5 borger om dagen. Dette lyder ikke af meget, men så er der fagmøder, kurser, temadage og andet, der tager tid ud af kalende- ren. Jeg skal journalfører vores samtaler, jeg skal forberede sager til rehabilite- ringsteamet, jeg skal lave pensionssager, alt sammen administrativt tungt arbejde, der tager tid. Tid jeg ikke har. Med mere end 70 sager er det fysisk umuligt med de rammer, jeg arbejder under, at jeg kan overholde min rettidighed.

Når jeg ser omkring mig, i min egen afdeling og på tværs af andre afdelinger, er jeg bekymret. Jeg ser kollegaer, der har travlt. Kollegaer, der sygemelder sig på grund af stress, og jeg sidder tilbage og tænker. Hvornår er det min tur?

Hvis vi sidder 10 socialrådgivere, og én bliver længerevarende sygemeldt, kom-

mer der så en vikar? Nej, for det er der ikke råd til. Så bliver arbejdsopgaverne pålagt os, der er tilbage, og vi skal løbe det hurtigere. Hvordan er det rimeligt?

Jeg ser ofte kollegaer, der arbejder over, ellers kan de ikke nå deres arbejdsopgaver. Spiser frokost foran deres computere, ellers kan de ikke nå deres arbejdsopgaver.

Det er mig en gåde, hvorfor hele den sociale indsats ikke bliver prioriteret højere, end den gør. Vi er med til at sikre Danmarks fremtid, både økonomisk og arbejdsstyr- kemæssigt. Men når vi ikke engang kan hjælpe os selv, hvordan forventer I så, at vi kan hjælpe andre?

Jeg håber meget, at I vil se på mit lille opråb og tæn- ke: Hvordan er det blevet sådan? Og specielt: Hvordan får vi bragt orden i den faggruppe, som er grundstenen i hele det sociale system. Hvordan kan vi sikre ordentlige ar- bejdsvilkår for dem, som skal hjælpe andre?

Venlig hilsen Daniel Liljehult

På www.tidtilsocialtarbejde.dk kan du finde plakater, som du kan hænge op på din arbejdsplads, og skilte som du kan printe, så du kan tage et billede af dig selv og lægge op på de sociale medier med #tidtilsocialtarbejde.

Daniels underretning

Kære politikere

Jeg er bekymret. Bekymret for mig, mine kollegaer og mit fags fremtid.

15 SOCIALRÅDGIVEREN 11 2019 TEKST LÆRKE ØLAND FREDERIKSEN

SOC_11_2019_v2.indd 15

SOC_11_2019_v2.indd 15 14/11/2019 10.2714/11/2019 10.27

et nytter noget, når vi står sammen og gør opmærk- som på vores dårlige ar- bejdsforhold, og ikke mindst, hvad de betyder for borger- ne. Sådan lyder konklusionen fra til- lidsrepræsentant Annette Møller Hammerum fra børne- og familieen- heden i Norddjurs Kommune.

I løbet af det seneste hæsblæsen- de år har hun og kollegaerne været i medierne for at fortælle om lov- brud, skrevet en bekymringsskrivel- se til politikerne og har dermed fået problemerne på dagsordenen på fle- re møder i byrådet. Alt dette har re- sulteret i, at der i den netop indgåe- de budgetaftale er afsat to millioner kroner årligt til at ansætte fire eks- tra medarbejdere i børne- og fami- lieenheden.

- Vi ser med meget positive øjne på budgetaftalen. Men hvis ikke jeg sammen med mine kollegaer var stået frem og havde fortalt, at vi ikke kunne leve op til loven, så vil- le politikerne ikke have sat penge af til flere kollegaer i vores afdeling, si- ger Annette Møller Hammerum.

Hun opfordrer derfor alle so- cialrådgivere til at gå ind på www.

tidtilsocialtarbejde.dk og skrive en underretning, hvor de beskriver, hvordan tidspresset påvirker dem og deres arbejde. Dansk Socialråd- giverforening samler alle de anony- me underretninger til én fælles un- derretning om socialrådgivernes arbejdsmiljø og giver den til de po- litikere, som har ansvar for at løse problemerne.

Stadig ikke i mål

Som Socialrådgiveren nr. 7/19 be- skrev i juni, var så mange kollegaer sygemeldte eller stoppet i børne- og familieenheden i Norddjurs Kommu- ne, at de socialrådgivere, der er til-

bage, sidder med 48 sager i gennemsnit på et område, hvor Dansk Socialrådgiverforening anbefaler 25-35 sa- ger.

Det betyder, at Annette Møller Hammerum og hen- des kollegaer ikke kan nå at lave de lovpligtige børne- faglige undersøgelser, men må sætte indsatser i gang på baggrund af foreløbige handleplaner.

- Jeg kan simpelthen ikke nå det. Vi får flere og fle- re sager og bliver færre og færre socialrådgivere til at tage os af dem. Det er helt urimeligt - både over for os og over for de børn og familier, som har brug for vores hjælp, siger hun.

Fire nye kollegaer vil være et stort skridt i den rigti- ge retning, mener Annette Møller Hammerum.

Overvejende røde sager

Når Dansk Socialrådgiverforening anbefaler mellem 25 og 35 sager på børneområdet, så afhænger det af, om man har enkle, komplekse og særligt komplicerede sa- ger. I Norddjurs Kommune har de netop opgjort alle de- res sager i rød, gul og grøn, hvor de røde sager er de mest komplicerede. Og dem er der mange af. Faktisk er langt størstedelen af sagerne røde, fortæller Annette Møller Hammerum.

Tid til at råbe politikerne op

I de snart 24 år, Annette Møller Hammerum har været socialrådgiver, har hun aldrig været så presset, som hun og hende kollegaer har været det seneste år.

- Jeg har aldrig oplevet, at vi har været så meget i knæ. Men omvendt har det været positivt at opleve, hvordan fagforeningerne med DS i spidsen har gjort po- litikerne opmærksom på vores arbejdsforhold, og hvor- dan det går ud over borgerne, siger hun.

Bekymringsskrivelsen blev sendt af Dansk Socialråd- giverforening med opbakning fra DJØF, HK og BUPL.

- Hvis de ikke var gået ind i det her, så havde der ikke ligget et forslag om en opnormering. Så jeg tæn- ker, ja det nytter noget, at vi står sammen, siger Annet- te Møller Hammerum.

Derfor er hun også gået med i kampagnen Tid til so- cialt arbejde.

- Jeg er gået med for at åbne politikernes øjne for konsekvenserne af tidspresset. Tiden er kommet til at råbe politikerne op. Ikke bare i vores kommune, men over hele landet, siger hun. S

Politikerne i Norddjurs har afsat to millioner kroner til at ansætte fire medarbejdere i børne- og familieenheden. Det var aldrig sket, hvis ikke medarbejderne havde advaret imod lovbrud, mener tillidsrepræsentant Annette Møller Hammerum.

Annette råbte op – nu får hun fire nye kollegaer

D

” Det har været positivt at opleve, hvordan fagfor- eningerne med DS i spidsen har gjort politikerne opmærksom på vores arbejdsfor- hold.

Annette Møller Hammerum, socialrådgiver

16 SOCIALRÅDGIVEREN 11 2019 TEKST LÆRKE ØLAND FREDERIKSEN FOTO PALLE PETER SKOV

SOC_11_2019_v2.indd 16

SOC_11_2019_v2.indd 16 14/11/2019 10.2714/11/2019 10.27

»

OVERBLIK

Et g odt arbejdsmiljø skal sikres gennem et samarbejde mellem ledelse og medarbejdere. Tag fat i problemerne, mens de er små, og vær med til at arbejde for større trivsel på din arbejdsplads.

1. Tal først og fremmest med dine nære kolleger. I kender hinanden og hinan- dens arbejdsområder og kan hjælpe hinanden med forslag til løsninger. Vent ikke for længe - små problemer kan vokse sig store - og så bliver de bare van- skeligere at løse.

2. Grib fat i lederen, som har ansvaret og mulighederne for at ændre på for ek- sempel opgavesammensætning og vilkår og kan hjælpe med at prioritere - eller formidle de problemer videre til et højere ledelsesniveau, som hun/han ikke selv kan løse.

3. Tal med din arbejdsmiljørepræsentant. AMiR har forstand på arbejdsmiljø og løsningsmuligheder, og kan tage problemstillinger med videre i MED-ud- valget eller arbejdsmiljøudvalget.

4. Tal med din tillidsrepræsentant. TR kender aftaler og overenskomster, og har lige som AMiR mulighed for at løfte problemstillinger ind i MED-udvalget.

5. Kontakt din konsulent i Dansk Socialrådgiverforening. Kon- sulenten kan lige som AMiR og TR hjælpe dig med at ska- be overblik over situationen og de handlemuligheder, der er. Hvis problemet er gået i hårdknude på din arbejdsplads, så kan Dansk Socialrådgiverforening sammen med din TR og AMiR gå i dialog med ledelsen for at finde de bedste løs- ninger.

6. Vær opmærksom på, at man som medarbejder skal tage et aktivt medansvar for at sikre et godt arbejdsmiljø. Det bety- der blandt andet, at man har pligt til at gøre opmærksom på fejl og mangler, som kan forringe sikkerheden og sundheden på arbejdspladsen.

Dialog om arbejdsmiljø – hvem gør hvad?

»

På www.tidtilsocialtarbejde.dk kan du finde skilte, som du kan printe.

Kilde: www.arbejdsmiljoweb.dk og Dansk Socialrådgiverforening

17 SOCIALRÅDGIVEREN 11 2019

SOC_11_2019_v2.indd 17

SOC_11_2019_v2.indd 17 14/11/2019 10.2714/11/2019 10.27

Dansk Socialrådgiverforening besluttede på Repræ- sentantskabsmødet i 2018, at socialrådgivernes ar- bejdsmiljø skulle være foreningens topprioritet de kommende to år, og vedtog resolutionen ”Mere fag og arbejdsglæde”.

Baggrunden var en undersøgelse, der viste, at hver tredje socialrådgiver føler sig stresset hele tiden eller ofte. Det er særligt tidspres, arbejdsmængde og følel- sen af ikke at kunne levere kvalitet i arbejdet, der stres- ser socialrådgiverne.

Rapporten om socialrådgivernes arbejdsmiljø er la- vet af COWI for Dansk Socialrådgiverforening – og un- dersøgelsens hovedkonklusioner er:

z 31 % af socialrådgiverne er stressede hele tiden eller ofte (FTF 22 % og lønmodtagerne generelt 16 %).

z Værst står det til i de kommunale forvaltninger på børne-familieområdet (44 %) og beskæftigelsesom- rådet (35 %).

z 61 % af socialrådgiverne har en stor eller meget stor arbejdsmængde (FTF 35 % og lønmodtagerne generelt 23 %).

z 28 % af socialrådgiverne arbejder i et højt eller meget højt arbejdstempo (FTF 22 % og lønmodtagerne generelt 14 %).

z 63 % af de socialrådgivere, som har et meget højt arbejdstempo, har en lav el- ler meget lav mulighed for at levere kvalitet i arbejdet.

z 50 % af de socialrådgivere, som har en meget stor arbejdsmængde, har en lav eller meget lav mulighed for at levere kvalitet i arbejdet.

z 57 % af de socialrådgivere, som er stressede hele tiden eller ofte, har en lav el- ler meget lav mulighed for at levere kvalitet i arbejdet.

z 22 % af socialrådgiverne har haft sygefravær det seneste år på grund af det psykiske arbejdsmiljø.

Kilde: ”Socialrådgivernes psykiske arbejdsmiljø – stress, arbejdspres og muligheden for at levere kvalitet i arbejdet”, COWI. Læs rapporten på socialraadgiverne.dk/

publikationer

Læs resolutionen ”Mere fag og arbejdsglæde” på www.socialraadgiverne.dk/rep18

Hver 3. socialrådgiver er stresset

Undersøgelsen ”Fakta om arbejdsmiljø og hel- bred 2018”, fra Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljø placerer socialrådgiverne foran andre stressede faggrupper som læger, gymna- sielærere og kokke, når det gælder den samlede stressbelastning i både arbejde og privatliv. Sam- tidig oplever socialrådgivere mere end nogen an-

den faggruppe, at deres arbejde er uoverskue- ligt, og de ligger i top fem i flere andre kategorier – herunder træthed efter en arbejdsdag.

Kilde: Undersøgelsen ”Fakta om arbejdsmiljø og helbred 2018”, Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljø. Læs undersøgelsen på www.nfa.dk

Socialrådgivere er den mest stressede faggruppe

FAKTA

18 SOCIALRÅDGIVEREN 11 2019 TEKST SUSAN PAULSEN FOTO PALLE PETER SKOV

SOC_11_2019_v2.indd 18

SOC_11_2019_v2.indd 18 14/11/2019 10.2714/11/2019 10.27

Kildehøjen

info@kildehoejen.dk www.kildehoejen.dk

Familiebehandling på familieinstitutionen Kildehøjen

pr. person/måned. Kontakt os for fuldstændig takstark og yderligere information info@kildehoejen.dk

Vi har igen ledige pladser Den selvejende institution Kildehøjen er

for byggende indsats eller alternativ til en ofte langvarig og dyr anbringelse.

• Vi har plads til både større familier/ familier med børn over 2 år og familier med spædbørn og mindre børn.

• Vi har et stærkt tværfagligt team og arbejder med et integrativt og helhedsorienteret syn på intervention og samarbejder bredt med relevante samarbejds- parter og eventuelt netværk.

• Vi arbejder med at afklare familiens kompe tencer sideløbende med at udvikle på forældre kompetencer i et intensivt undervisnings og samtaleforløb.

Vi har en høj vurdering i seneste tilsynsrapport og veldukumenteret evidens for effekten af ophold.

Tilbuddets bedømmelse

Fysiske rammer

Kompetencer

Målgruppe, metoder og resultater Organisation og ledelse Selvstændighed

og relationer Sundhed og trivsel

Uddannelse og beskæftigelse

5 4 3 2 1 0

Vi har en lettilgængelig og overskuelig pris på 36.240,- pr. 1. aug.

...understøtter vi i Sivitas kommunernes arbejde med borgere med anden etnisk baggrund end dansk, og stræber efter at gøre flygtningefamilierne uafhængige

af systemet - igen.

Som specialister har vi stor viden om flygtningefamiliers specifikke udfordringer, som er forbundet til at skulle skabe et nyt liv i et nyt samfund. Vi tilbyder at udføre den pædaogiske indsats og i samarbejde med dig afklare familiens problemstillinger.

Du kan bruge os om sparringspartner eller til at udføre:

• Praktisk pædagogisk støtte

• Støttekontaktperson

• Familiebehandling

• Og meget mere...

www.sivitas.dk kontakt@sivitas.dk (+45) 42 63 43 40

Hvis du har brug for en ekstra hånd...

Vi kan ikke alt,

men vi kan noget.

Sammen kan vi det hele.

Tydelighed Nysgerrig Målrettethed

E000740-0015 Socialrådgiveren nr. 11 2019.indd 19 14/11/2019 10.33

vis det ikke var for Langtidsrask, så havde jeg syge- meldt mig – og formentligt mistet mit arbejde”.

”Jeg tog 12 piller dagligt, da jeg kom til Projekt Langtidsrask, og nu tager jeg ingen! Og det var lige her hos jer det begyndte!”

Citaterne kommer fra brugere af Projekt Langtids- rask i Ringkøbing-Skjern Kommune. Et projekt, som skal sikre, at både medarbejdere, tillidsrepræsentanter og arbejdsgi- vere nemt kan få hjælp til at forebygge sygefravær – eller til at gøre en nødvendig sygemeldingsperiode så kort som muligt.

Derfor arbejder socialrådgiver og projektleder Christina van Die- men på de tilknyttede arbejdspladser, som hun besøger på skift sammen med en fysioterapeut, der ligesom Christina van Diemen er ansat i kommunens beskæftigelsesafdeling.

- Projekt Langtidsrask handler om at forebygge sygefravær ved at skabe synlighed om de tilbud, der er via kommunen, den offent- lige sygesikring og private sygeforsikringer, men det handler også om at guide de ansatte til hjælp til selvhjælp, fortæller Christina van Diemen.

- Det er vigtigt at få folk til at gå til læge. Vestjyder er rimelig hardcore, og jo længere vestpå man kommer, jo længere bliver folk ved med at arbejde uden at gå til læge, selvom de har smerter. Så vi arbejder også med at få medarbejderne ude på arbejdspladserne til at forstå, at ja, de smerter de har af slitage er faktisk slemme nok til at gå til læge. For får de ikke gjort noget ved smerterne, kan det bli- ve endnu værre og ende i en langtidssygemelding.

Rundt om hele mennesket

Medarbejdere, tillidsrepræsentanter og ledere på de deltagende ar- bejdspladser har kunnet henvende sig med udfordringer af fysisk, psykisk eller social karakter. Projektet gælder alle ansatte i de til- knyttede virksomheder – uanset hvilken kommune de bor i.

Forebyggelse:

Fra langtidssyg til langtidsrask

- Vi arbejder med at få medarbejderne ude på arbejdspladserne til at forstå, at de smerter, de har af slitage, faktisk er slemme nok til at gå til læge. For får de ikke gjort noget ved smerterne, kan det blive endnu værre og ende i en langtidssygemelding, fortæller socialrådgiver Christina van Diemen. Hun er leder af Projekt Langtidsrask i Ringkøbing-Skjern Kommune, og kører rundt til udvalgte virksomheder i kommunen som Arla og Vestas for at forebygge sygefravær.

H

handlet om alt fra udfordringer med parforhold, hjælp til børn med handi- cap til fysiske og psykiske gener som smerter i ryg, hofte, knæ, manglen- de søvn, stresssymptomer og depres- sive symptomer. Fra ledere og tillids- repræsentanter har der været mange spørgsmål om sygedagpengelovens reg- ler, tabt arbejdsfortjeneste, arbejds- pladsindretning og §56-aftaler, hvor arbejdsgiveren ved en medarbejders langvarige eller kroniske sygdom kan få refunderet sygedagpenge fra første sygedag.

- Det har været overraskende, at mange henvendelser har handlet om problemer på hjemmefronten, men hvis tingene ikke fungerer derhjemme, på- virker det også de ansattes arbejdsind- sats. Derfor er det nødvendigt med en forebyggende, helhedsorienteret ind- sats. Så der har vi hjulpet med alt fra orlov under reglerne om tabt arbejds- fortjeneste til kurser for parforhold og hjælp til børn med angst, fortæller Christina van Diemen.

Hjælpen foregår som oftest ved, at Christina van Diemen og hendes fysio- terapeutkollega fortæller præcis, hvor den pågældende medarbejder kan få hjælp.

20 SOCIALRÅDGIVEREN 11 2019 TEKST DORTHE KIRKGAARD NIELSEN

SOC_11_2019_v2.indd 20

SOC_11_2019_v2.indd 20 13/11/2019 21.1913/11/2019 21.19