• Ingen resultater fundet

Debat: Skal vi have en lokalarkivlov?

N/A
N/A
Info

Hent

Protected

Academic year: 2022

Del "Debat: Skal vi have en lokalarkivlov?"

Copied!
3
2
0
Vis mere ( Sider)

Hele teksten

(1)

Debat

Skal vi have en lokalarkivlov?

D e lo kalhistoriske ark iv e r h a r i de seneste å r m a r k e r e t sig s tæ rk t i d et s a m le d e billede a f k u ltu re l ak tiv ite t p å lokalt pla n. L a n d e t er reelt dæ k k e t a f lo kalhistoriske arkiver, flere a f disse h a r fået h e l tid s tilk n y tte t ledelse og o r ­ g a n i s a t i o n s s t r u k t u r e n er blevet u d b y g g e t for a t k u n n e h o n o r e r e de øgede k rav o m u d d a n ­ nelse og til v a r e ta g e lse a f d e fælles o pgave r, hvis løsning tr æ n g e r sig på.

D e t er d erfor et n æ rlig g e n d e s p ø rg s m å l a t rejse, o m tid e n n u er in d e til a t tæ nke p å en lovgivning for de lokalhistoriske arkiv er. Skal vi h a v e en lokalarkiv lo v? F o rtid og N u tid h a r stillet d e t te sp ø r g s m å l til en ræ kke p erso n e r, dels in d e n fo r d e t lo kalhistoriske a rk iv a rb e jd e , dels i b e r ø r in g m e d d e t te p å forskellig vis. De er blevet a n m o d e t o m a t sv a re j a eller nej.

H v is nej, d a hv o rfo r ikke — hvis j a , d a i hvil­

ken form og m e d hvilket in d h o ld .

Palle Friis:

J a - efter m in m e n in g skal vi h a v e en lo k a la r ­ kivlov så s n a r t som m uligt.

D e lokalhistoriske ark iv e r b ø r v æ re et s a m fu n d s a n li g g e n d e , helt p å linie m e d de k u ltu rh isto risk e m u se er. D e t b ed s te a r g u m e n t for mit s y n s p u n k t m å v æ re d e n riv e n d e u d ­ vikling m u s e e r n e h a r haft, sid en » L ov om d a n s k e lo k a lm u se e r« blev v e d t a g e t i 1958.

F ø r 1958 v a r d e n d a n s k e m u s e u m s v e rd e n en m e g et b ro g e t b u k e t a f sto re og s m å m u s e ­ er, som h v e r for sig in d s a m le d e h v a d de h a v ­ de lyst til u d e n egentlig m å ls æ tn in g , og som s to rt set in te t h a v d e til fælles u d over d e t år li­

ge r e p r æ s e n t a n t s k a b s m ø d e i D a n s k k u l t u r h i ­ storisk M u s e u m s fo re n in g .

M e d m u s e u m s lo v e n fik m a n sa m le t den d a n s k e m u s e u m s v e rd e n , og m e d lovens stats- t il s k u d s m u lig h e d efter » k ro n e til k rone« p r i n ­

cip p e t fik m a n s k a b t et effektfuldt i n c i t a m e n t for lokale bevillinger. F r a 1959 til 1972 vokse­

de a n t a ll e t a f m u s e e r fra 44 til 75, og de s a m ­ lede d riftsu d g ifter fra 1,5 mill. k r o n e r til 15,5 mill. kroner. Selv o m prista lle t allerede d e n ­ g a n g h a v d e fart på, er d e t dog tal, d e r u d t r y k ­ ker en i m p o n e r e n d e udvikling.

L oven og d e n s tilsk u d ssa tse r v a r til revision flere g a n g e i p e r io d e n s løb, m e n d e t v a r ikke m u lig t for s ta te n a t følge m e d u d v iklingen i tilsk u d sm æ ssig h e n s e e n d e . E n g e n n e m g r i ­ b e n d e lo v æ n d rin g blev m e re og m e re p å k r æ ­ vet, og i 1976, efter et om h y g g e lig t f o rb e re ­ d e n d e k o m m is s io n s a rb e jd e , v e d to g F o lk e tin ­ get en helt ny m u s e u m s lo v for alle d a n s k e m u s e e r u n d t a g e n de statslige. Ulykkeligvis blev lovforslagets tilsk u d sreg le r u n d e r lovens fo rb e re d e n d e b e h a n d l i n g i F o lk etin g et b e s k å ­ ret d e n ene g a n g efter d e n a n d e n , således at d et endelige ø k o n o m is k e re s u lt a t kom til at stå i et s tæ rk t m isforhold til lovens m a n g e in te n tio n e r.

Selv o m s ta te n s øko n o m is k e e n g a g e m e n t p r o c e n tu e lt u d g ø r en s ta d ig m in d r e del a f m u s e e rn e s b u d g e t te r , så tr o r je g stadig, at sta ts ti ls k u d d e t h a r en e n o r m effekt, som s a m fu n d e ts a n e r k e n d e l s e a f m u s e e rn e s i n d ­ sats. E n d n u stø rre b e t y d n in g h a r s ta tstil­

sk u d d e t, fordi d e t b e r e ttig e r en m u se u m slo v , hvis b e s te m m e ls e r er g r u n d l a g e t for m u s e e r ­ nes s a m a r b e j d e og faglige forpligtelser til at in d sa m le , b e v a r e og form idle.

D e lokalhistoriske arkive rs s itu a tio n i d a g m i n d e r p å m a n g e m å d e r o m m u s e e r n e s før 1958. S to rt set k an d e t enkelte arkiv k o n c e n ­ tre re sig o m de o p g a v e r, d e t h a r lyst til, in d e n for d e t geografiske o m r å d e d et er m u lig t at a r b e jd e i u d e n at k o m m e i k la m m e ri m e d a n ­ d r e arkiv er. De store og bekostelige o p g a v e r og de m e re trivielle o p g a v e r får ofte lov a t ligge. I n g e n k a n m e d rette forla nge d e m løst, n å r a r b e jd s k ra f te n p å ar k iv e t er frivillig, til­

75

(2)

s k u d d e n e s y m b o lsk e og a n t a ll e t a f m o r s o m ­ m e re o p g a v e r u e nde ligt. R e s u lta te t k e n d e r vi alle, som to m m e h u lle r i vores lo kalhistoriske d o k u m e n t a t i o n s m a t e r i a l e , og h u lle rn e bliver flere og flere og sta d ig t større, fordi u d v ik lin ­ gen å r for å r p r o d u c e r e r a rk iv a lie r i et stadigt stig e n d e te m p o og om fang.

Skal h u lle r n e fyldes, eller re tte r e sagt, skal o p g a v e r n e p rio rite r e s fornuftigt, m å det lo­

kalhistoriske a r k iv a r b e jd e gøres til et s a m ­ f u n d s a n li g g e n d e og en forpligtelse.

F o r u d s æ t n i n g e r n e herfor er en lo k a la r k iv ­ lov og en aktiv S ta ts stø tte .

D e r k a n væ re m a n g e m å d e r at fo rm u le r e en a rkivlov og s t r u k t u r e r e de lo kalhistoriske a r ­ kiver på. F o r m ig er d e t n æ rlig g e n d e at b e ­ t r a g t e m u s e e r n e og d r a g e læ re a f de e r f a r in ­ ger, som er in d h ø s t e t g e n n e m b r u g og g e n ­ n e m re visioner a f m u s e u m s lo v e n .

D e n enkleste m ode l j e g p å d e t te g r u n d l a g k an forestille mig, er a n t y d e t i n e d e n s t å e n d e d ia g ra m . D e n lo d r e tte ræ kke »kasser« i d i­

a g r a m m e t s v e n s tre side a n t y d e r de lo k a lh i­

storiske arkiver, g r u p p e r e t am tsvis, og a f

Debat

p la d s h e n s y n h e r b e g r æ n s e t til 3 vilkårlige a m te r .

J e g forestiller m ig ikke nogen egentlig s ta ts a n e r k e n d e ls e a f de lo kalhistoriske a r k i ­ ver, m e n d et er nok n ø d v e n d i g t at u d a r b e j d e en præcis definition p å et lo kalhistorisk arkiv og dets forpligtelser overfor s a m fu n d e t.

H v e r t lo kalhistorisk arkiv u d p e g e r 2 r e p r æ ­ s e n t a n t e r til et a m ts a r k i v r å d . D e n ene r e p r æ ­ se n ta n t skal v æ re arkive ts daglige leder, d e n a n d e n u d pege s a f b e styre lse n b l a n d t dens m e d le m m e r . A m t s a r k i v r å d e n e h a r til o p g a v e at k o o rd in e r e a r k iv a r b e jd e t, ig a n g s æ tt e p r o ­ je k t e r og fordele tilskud fra s ta t og fra a m t s ­

råd.

V e d d e n n e forde ling kan d e r v æ re m a n g e m u li g h e d e r at vælge imellem:

Lige sto rt tilskud til h v e rt arkiv I ilskud i forhold til in d b y g g e r t a l T ils k u d i forh old til lokale tilskud 1 ils kud til løsning a f k o n k rete o p g a v e r P ersonligt føler j e g m ig nok tiltru k k e t m e st a f

76

(3)

d e n sid ste m u li g h e d , d e r vil v æ re mest ig a n g s æ tte n d e , m e n j e g vil også k u n n e gå v a r m t in d for en k o m b i n a t i o n a f d en sidste og n æ s tsid ste m u lig h ed .

Alle la n d e ts a m t s a r k i v r å d vælger h v e r t 4.

å r b l a n d t sine m e d l e m m e r 4 eller 8 r e p r æ ­ s e n t a n t e r til S ta te n s A rk iv n æ v n .

I n æ v n e t s id d e r også r e p r æ s e n t a n t e r for rigsarkiv et, la n d s a r k iv e rn e og for de k o m m u ­ nale in te r e sse o rg a n isa tio n e r.

S L A er p la c e re t u d e p å d i a g r a m m e t s v e n ­ strefløj, som d et foreningspolitiske o r g a n , d e r h a r til op g av e a t in sp ire re og kritisere det lovfæstede arkivvæ sen, så vi ikke risikerer, d e t te e n d e r i form alism e.

D a n s k k u ltu r h is t o ri s k M u s e u m s f o re n in g spiller en tilsv aren d e , helt u u n d v æ r lig rolle i d e n d a n s k e m u s e u m s s t r u k t u r .

D e r er m a n g e sk ønhedsfejl og u afkla re de o m r å d e r i d e n d a n s k e m u s e u m s v e rd e n , som je g h a r b r u g t til forbillede i d e tte forslag. H elt a n d r e forbilleder og m o d e lle r vil m å sk e være la n g t b ed re , m e n lad os n u u n d e r alle o m ­ s tæ n d ig h e d e r få en lokalarkiv lo v.

Arne Gam m elgaard:

J a , vi skal h a v e en lo kalarkiv lo v, m e n ikke lige m e d d et første. D e t er m e g e t n a t u r l ig t og m e ­ get vigtigt, a t vi stiler efter legale r a m m e r for lo k a la r k iv a rb e jd e t, m e n det skal ikke ske, før tiden er m o d e n , og d e t er d e n ikke e n d n u .

F o r at a r g u m e n t e r e for d e t te s y n s p u n k t er d e t k u n n ø d v e n d i g t a t spørge lidt retorisk, hvorfor i a l v e r d e n k u n en del a f d e n sa m le d e n a tio n a l e a r k iv m æ n g d e skulle være b esk y tte t a f lo v b e ste m m e lse r, m e n s en a n d e n del skulle ligge å b e n for alle vin de. J a , et sv a r k u n n e n atu rlig v is være, a t d e n n e a n d e n del er a f m in d r e v æ r d og ikke lovgivning væ rdig. M e n al d e n s t u n d d e t u m i d d e l b a r t k an k o n sta te re s, at ar k iv a lie rn e i de to a r k iv t y p e r i vid u d ­ s tr æ k n i n g o m f a t t e r nø ja g tig de s a m m e m a t e ­ rialer og ty p e r a f arkivalier, h o ld e r t a n k e g a n ­ gen ikke. M e n d a d e r a lts å ikke er no g en lov­

g iv ning for de loka lhistoriske arkiver, er d et n a tu rlig v is ikke tilstræ kkeligt b a r e at a r g u ­

m e n te r e b a g v e n d t. D e r skal en d o k u m e n t a ­ tion p å b o rd e t, og for at n å frem til den, m å m a n tage sit u d g a n g s p u n k t i det, d e r er sket i d a n s k s a m fu n d s liv de sid ste p a r årtier.

E r d e r noget m u li g t bevis for s a m m e n h æ n ­ gen m e lle m p å d e n ene side c e n traliserin g s- og r a tio n a lis e rin g s b ø lg e n fra 60-erne in k lu s i­

ve k o m m u n a l r e f o r m e n og p å d e n a n d e n side sk a b else n a f ca. 300 lo kalhistoriske ark iv e r i n ø ja gtig d e n s a m m e perio de? J e g tr o r nok, d e r er en s a m m e n h æ n g , og j e g tro r også, det vil væ re forh old svis let at d o k u m e n t e r e den.

J e g vil do g h e r nøjes m e d at slutte, at d e n n e rev o lu tio n i d a n s k ark iv v æ sen vel ret n a t u rl ig t m å hav e en lo vgivning til følge. I d e e lt set er d e n r a m m e , som er lagt for d et sta tslige a r ­ kivvæsen tilstrækkelig til a t sikre de a r k i v a ­ lier, som skal sikres s a m t deres rette brug. Alt h v a d d e r ikke falder in d u n d e r d e n n e sektors tr a d itio n e lle lo vgivning m å g ern e blive u- denfor. Idee lt set, j a , og in d til n u i 1980-erne h a r d e t te vel v æ ret rigtigt, m e n d et h o ld e r ikke længere. H e r i la n d e t ser d et j o ud til, at lovgivning for et o m r å d e k o m m e r b agefter d e n udvikling og d e t in d h o ld , d e n skal gælde.

D e t er nok godt s å d a n og i fin o v e r e n s s te m ­ melse m e d d a n s k o pfattelse a f in dividets ret og s ta te n s forpligtelser og d e n slags n a t i ­ onalpsykologisk arve gods. Lige så vel som skolevæsen og socialvæ sen sto rt set hid til h a r in d r e t t e t sig efter m e re eller m in d r e v a g t for­

m u le r e d e regler, m e n m e d et k o n k ret in d h o ld , som m a n så lø b e n d e p r ø v e r a t holde lovgiv­

nin g e n i o v e r e n s s te m m e l s e m e d, lige så vel er tiden n u - s n a r t - in d e til at d a n s k lo vgiv ning ta g e r sig p å at beskrive og d e r m e d sk a b e fa­

ste, legale r a m m e r for et s a m le t d a n s k a r k iv ­ væsen.

E t samlet d a n s k arkivvæ sen. - H vis d e r ikke fandtes nogen lovgivning, og m a n så gik i g a n g m e d en s å d a n fra b u n d e n af, er d e t jo ulogisk at forestille sig, at m a n n e t o p ville lovgive for d e n del a f a r kivvæ sene t, so m id a g er s ta tslig t og ku n for den. - E n udv ik lin g h a r fu n d e t sted, d et hele er ved at a n t a g e o v e r s k u ­ elige former: d e r vil s n a r t k u n n e lovgives. D en vældig e lo kalhistoriske ak tiv ite t er ikke stiln et af, m en p io n e rt id e n er så s m å t ved a t væ re forbi. F r a sted til sted er fo rh o ld e n e blevet

Debat

77

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Denne bog er skrevet til alle der skriver eller beskæftiger sig med at analysere tekster, alle der - som jeg selv - har behov for at gå i dybden med sprogets stilistiske

Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of

Henrik Vejre, Tommy Dalgaard og Esben Munk Sørensen, professorer ved Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet.. biodiversitetskrise kræver indsats nu, hvis

Selv om vi gennem EU er sikret, at ressourcedagsordenen ikke helt forsvinder, ser det ud til, at den danske regering vil overlade det til forbrugerne og til virksomhederne selv

Hvis det er gængs, at tøj bliver skadet af forkert opbevaring eller transport i lande som Danmark, hvor man må formode, at vi har gode forudsætninger for at undgå disse

Sejles råvaren direkte til Ålborg svarer det til at fabrikken i det foregående afsnit placeres tæt på markedet, mens en transport over land betyder forarbejdning på en fabrik

I og med at kildematerialet skal forstås som et produkt af en kolonisituation, hvor der fandt en konfrontation sted mellem forskellige befolkningsgrupper, opstår der

F orsøg er blevet

[r]

[r]

[r]

[r]

Figur 2: Drivhusgasudledninger knyttet til husholdningernes 2019-forbrug opdelt på forbrugskategorier.. Forbrug af biomasse til energiformål og biobrændstoffer. Danmarks forbrug

I afsnittet ’Børn & Familie’ har vi en nyoprettet stilling ledig som daglig leder af vores Ser- viceteam. Teamet har foruden lederen 7 medarbejdere og varetager

Problemformulering: Hvilke belæg er der for intermitterende CTG ved fødsler uden kendte risikofaktorer igangsat med oral misoprostol, og hvorledes forvalter jordemoderen sit kliniske

Der er udarbejdet to vejledninger (denne samt ”Er min altan sikker?”). Hensigten med vejledningerne er at være let læselige, og være en hjælp til bygningsejere, som

Udgangspunktet er, at hovedparten af reglerne i den nye beskæftigelseslov skal være fælles regler for alle målgrupper, og at kun få særlige regler skal gælde et mindre

Ved rekrutteringen af både frivillige og modtagere er det vigtigt at gøre det klart, at både frivillige og modtagere skal have lyst til at være/have besøgsven, skal kunne

[r]

I pauser og SFO-tiden er det ikke relevant at tale om elevcentreret undervisning, og civilise- ringsbestræbelserne adskiller sig fra skolens øv- rige arenaer ved at være

Dette førte til en interesse for, hvordan det så ud i Esbjerg Lægedistrikt i årene omkring år 1900.. Fra Landsarkivet

Jeg går lige ned i Netto, Peter har lungebetændelse, Mine kontaktlinser er for svage, Det bliver snart glat på vejene,. Skal

Den handlingen at rejse sig fra tastaturet, tage røret og dreje afsen- derens telefonnummer (måske endda først slå det op), virker grotesk, når man kan nøjes med