Debat
Skal vi have en lokalarkivlov?
D e lo kalhistoriske ark iv e r h a r i de seneste å r m a r k e r e t sig s tæ rk t i d et s a m le d e billede a f k u ltu re l ak tiv ite t p å lokalt pla n. L a n d e t er reelt dæ k k e t a f lo kalhistoriske arkiver, flere a f disse h a r fået h e l tid s tilk n y tte t ledelse og o r g a n i s a t i o n s s t r u k t u r e n er blevet u d b y g g e t for a t k u n n e h o n o r e r e de øgede k rav o m u d d a n nelse og til v a r e ta g e lse a f d e fælles o pgave r, hvis løsning tr æ n g e r sig på.
D e t er d erfor et n æ rlig g e n d e s p ø rg s m å l a t rejse, o m tid e n n u er in d e til a t tæ nke p å en lovgivning for de lokalhistoriske arkiv er. Skal vi h a v e en lokalarkiv lo v? F o rtid og N u tid h a r stillet d e t te sp ø r g s m å l til en ræ kke p erso n e r, dels in d e n fo r d e t lo kalhistoriske a rk iv a rb e jd e , dels i b e r ø r in g m e d d e t te p å forskellig vis. De er blevet a n m o d e t o m a t sv a re j a eller nej.
H v is nej, d a hv o rfo r ikke — hvis j a , d a i hvil
ken form og m e d hvilket in d h o ld .
Palle Friis:
J a - efter m in m e n in g skal vi h a v e en lo k a la r kivlov så s n a r t som m uligt.
D e lokalhistoriske ark iv e r b ø r v æ re et s a m fu n d s a n li g g e n d e , helt p å linie m e d de k u ltu rh isto risk e m u se er. D e t b ed s te a r g u m e n t for mit s y n s p u n k t m å v æ re d e n riv e n d e u d vikling m u s e e r n e h a r haft, sid en » L ov om d a n s k e lo k a lm u se e r« blev v e d t a g e t i 1958.
F ø r 1958 v a r d e n d a n s k e m u s e u m s v e rd e n en m e g et b ro g e t b u k e t a f sto re og s m å m u s e er, som h v e r for sig in d s a m le d e h v a d de h a v de lyst til u d e n egentlig m å ls æ tn in g , og som s to rt set in te t h a v d e til fælles u d over d e t år li
ge r e p r æ s e n t a n t s k a b s m ø d e i D a n s k k u l t u r h i storisk M u s e u m s fo re n in g .
M e d m u s e u m s lo v e n fik m a n sa m le t den d a n s k e m u s e u m s v e rd e n , og m e d lovens stats- t il s k u d s m u lig h e d efter » k ro n e til k rone« p r i n
cip p e t fik m a n s k a b t et effektfuldt i n c i t a m e n t for lokale bevillinger. F r a 1959 til 1972 vokse
de a n t a ll e t a f m u s e e r fra 44 til 75, og de s a m lede d riftsu d g ifter fra 1,5 mill. k r o n e r til 15,5 mill. kroner. Selv o m prista lle t allerede d e n g a n g h a v d e fart på, er d e t dog tal, d e r u d t r y k ker en i m p o n e r e n d e udvikling.
L oven og d e n s tilsk u d ssa tse r v a r til revision flere g a n g e i p e r io d e n s løb, m e n d e t v a r ikke m u lig t for s ta te n a t følge m e d u d v iklingen i tilsk u d sm æ ssig h e n s e e n d e . E n g e n n e m g r i b e n d e lo v æ n d rin g blev m e re og m e re p å k r æ vet, og i 1976, efter et om h y g g e lig t f o rb e re d e n d e k o m m is s io n s a rb e jd e , v e d to g F o lk e tin get en helt ny m u s e u m s lo v for alle d a n s k e m u s e e r u n d t a g e n de statslige. Ulykkeligvis blev lovforslagets tilsk u d sreg le r u n d e r lovens fo rb e re d e n d e b e h a n d l i n g i F o lk etin g et b e s k å ret d e n ene g a n g efter d e n a n d e n , således at d et endelige ø k o n o m is k e re s u lt a t kom til at stå i et s tæ rk t m isforhold til lovens m a n g e in te n tio n e r.
Selv o m s ta te n s øko n o m is k e e n g a g e m e n t p r o c e n tu e lt u d g ø r en s ta d ig m in d r e del a f m u s e e rn e s b u d g e t te r , så tr o r je g stadig, at sta ts ti ls k u d d e t h a r en e n o r m effekt, som s a m fu n d e ts a n e r k e n d e l s e a f m u s e e rn e s i n d sats. E n d n u stø rre b e t y d n in g h a r s ta tstil
sk u d d e t, fordi d e t b e r e ttig e r en m u se u m slo v , hvis b e s te m m e ls e r er g r u n d l a g e t for m u s e e r nes s a m a r b e j d e og faglige forpligtelser til at in d sa m le , b e v a r e og form idle.
D e lokalhistoriske arkive rs s itu a tio n i d a g m i n d e r p å m a n g e m å d e r o m m u s e e r n e s før 1958. S to rt set k an d e t enkelte arkiv k o n c e n tre re sig o m de o p g a v e r, d e t h a r lyst til, in d e n for d e t geografiske o m r å d e d et er m u lig t at a r b e jd e i u d e n at k o m m e i k la m m e ri m e d a n d r e arkiv er. De store og bekostelige o p g a v e r og de m e re trivielle o p g a v e r får ofte lov a t ligge. I n g e n k a n m e d rette forla nge d e m løst, n å r a r b e jd s k ra f te n p å ar k iv e t er frivillig, til
75
s k u d d e n e s y m b o lsk e og a n t a ll e t a f m o r s o m m e re o p g a v e r u e nde ligt. R e s u lta te t k e n d e r vi alle, som to m m e h u lle r i vores lo kalhistoriske d o k u m e n t a t i o n s m a t e r i a l e , og h u lle rn e bliver flere og flere og sta d ig t større, fordi u d v ik lin gen å r for å r p r o d u c e r e r a rk iv a lie r i et stadigt stig e n d e te m p o og om fang.
Skal h u lle r n e fyldes, eller re tte r e sagt, skal o p g a v e r n e p rio rite r e s fornuftigt, m å det lo
kalhistoriske a r k iv a r b e jd e gøres til et s a m f u n d s a n li g g e n d e og en forpligtelse.
F o r u d s æ t n i n g e r n e herfor er en lo k a la r k iv lov og en aktiv S ta ts stø tte .
D e r k a n væ re m a n g e m å d e r at fo rm u le r e en a rkivlov og s t r u k t u r e r e de lo kalhistoriske a r kiver på. F o r m ig er d e t n æ rlig g e n d e at b e t r a g t e m u s e e r n e og d r a g e læ re a f de e r f a r in ger, som er in d h ø s t e t g e n n e m b r u g og g e n n e m re visioner a f m u s e u m s lo v e n .
D e n enkleste m ode l j e g p å d e t te g r u n d l a g k an forestille mig, er a n t y d e t i n e d e n s t å e n d e d ia g ra m . D e n lo d r e tte ræ kke »kasser« i d i
a g r a m m e t s v e n s tre side a n t y d e r de lo k a lh i
storiske arkiver, g r u p p e r e t am tsvis, og a f
Debat
p la d s h e n s y n h e r b e g r æ n s e t til 3 vilkårlige a m te r .
J e g forestiller m ig ikke nogen egentlig s ta ts a n e r k e n d e ls e a f de lo kalhistoriske a r k i ver, m e n d et er nok n ø d v e n d i g t at u d a r b e j d e en præcis definition p å et lo kalhistorisk arkiv og dets forpligtelser overfor s a m fu n d e t.
H v e r t lo kalhistorisk arkiv u d p e g e r 2 r e p r æ s e n t a n t e r til et a m ts a r k i v r å d . D e n ene r e p r æ se n ta n t skal v æ re arkive ts daglige leder, d e n a n d e n u d pege s a f b e styre lse n b l a n d t dens m e d le m m e r . A m t s a r k i v r å d e n e h a r til o p g a v e at k o o rd in e r e a r k iv a r b e jd e t, ig a n g s æ tt e p r o je k t e r og fordele tilskud fra s ta t og fra a m t s
råd.
V e d d e n n e forde ling kan d e r v æ re m a n g e m u li g h e d e r at vælge imellem:
Lige sto rt tilskud til h v e rt arkiv I ilskud i forhold til in d b y g g e r t a l T ils k u d i forh old til lokale tilskud 1 ils kud til løsning a f k o n k rete o p g a v e r P ersonligt føler j e g m ig nok tiltru k k e t m e st a f
76
d e n sid ste m u li g h e d , d e r vil v æ re mest ig a n g s æ tte n d e , m e n j e g vil også k u n n e gå v a r m t in d for en k o m b i n a t i o n a f d en sidste og n æ s tsid ste m u lig h ed .
Alle la n d e ts a m t s a r k i v r å d vælger h v e r t 4.
å r b l a n d t sine m e d l e m m e r 4 eller 8 r e p r æ s e n t a n t e r til S ta te n s A rk iv n æ v n .
I n æ v n e t s id d e r også r e p r æ s e n t a n t e r for rigsarkiv et, la n d s a r k iv e rn e og for de k o m m u nale in te r e sse o rg a n isa tio n e r.
S L A er p la c e re t u d e p å d i a g r a m m e t s v e n strefløj, som d et foreningspolitiske o r g a n , d e r h a r til op g av e a t in sp ire re og kritisere det lovfæstede arkivvæ sen, så vi ikke risikerer, d e t te e n d e r i form alism e.
D a n s k k u ltu r h is t o ri s k M u s e u m s f o re n in g spiller en tilsv aren d e , helt u u n d v æ r lig rolle i d e n d a n s k e m u s e u m s s t r u k t u r .
D e r er m a n g e sk ønhedsfejl og u afkla re de o m r å d e r i d e n d a n s k e m u s e u m s v e rd e n , som je g h a r b r u g t til forbillede i d e tte forslag. H elt a n d r e forbilleder og m o d e lle r vil m å sk e være la n g t b ed re , m e n lad os n u u n d e r alle o m s tæ n d ig h e d e r få en lokalarkiv lo v.
Arne Gam m elgaard:
J a , vi skal h a v e en lo kalarkiv lo v, m e n ikke lige m e d d et første. D e t er m e g e t n a t u r l ig t og m e get vigtigt, a t vi stiler efter legale r a m m e r for lo k a la r k iv a rb e jd e t, m e n det skal ikke ske, før tiden er m o d e n , og d e t er d e n ikke e n d n u .
F o r at a r g u m e n t e r e for d e t te s y n s p u n k t er d e t k u n n ø d v e n d i g t a t spørge lidt retorisk, hvorfor i a l v e r d e n k u n en del a f d e n sa m le d e n a tio n a l e a r k iv m æ n g d e skulle være b esk y tte t a f lo v b e ste m m e lse r, m e n s en a n d e n del skulle ligge å b e n for alle vin de. J a , et sv a r k u n n e n atu rlig v is være, a t d e n n e a n d e n del er a f m in d r e v æ r d og ikke lovgivning væ rdig. M e n al d e n s t u n d d e t u m i d d e l b a r t k an k o n sta te re s, at ar k iv a lie rn e i de to a r k iv t y p e r i vid u d s tr æ k n i n g o m f a t t e r nø ja g tig de s a m m e m a t e rialer og ty p e r a f arkivalier, h o ld e r t a n k e g a n gen ikke. M e n d a d e r a lts å ikke er no g en lov
g iv ning for de loka lhistoriske arkiver, er d et n a tu rlig v is ikke tilstræ kkeligt b a r e at a r g u
m e n te r e b a g v e n d t. D e r skal en d o k u m e n t a tion p å b o rd e t, og for at n å frem til den, m å m a n tage sit u d g a n g s p u n k t i det, d e r er sket i d a n s k s a m fu n d s liv de sid ste p a r årtier.
E r d e r noget m u li g t bevis for s a m m e n h æ n gen m e lle m p å d e n ene side c e n traliserin g s- og r a tio n a lis e rin g s b ø lg e n fra 60-erne in k lu s i
ve k o m m u n a l r e f o r m e n og p å d e n a n d e n side sk a b else n a f ca. 300 lo kalhistoriske ark iv e r i n ø ja gtig d e n s a m m e perio de? J e g tr o r nok, d e r er en s a m m e n h æ n g , og j e g tro r også, det vil væ re forh old svis let at d o k u m e n t e r e den.
J e g vil do g h e r nøjes m e d at slutte, at d e n n e rev o lu tio n i d a n s k ark iv v æ sen vel ret n a t u rl ig t m å hav e en lo vgivning til følge. I d e e lt set er d e n r a m m e , som er lagt for d et sta tslige a r kivvæsen tilstrækkelig til a t sikre de a r k i v a lier, som skal sikres s a m t deres rette brug. Alt h v a d d e r ikke falder in d u n d e r d e n n e sektors tr a d itio n e lle lo vgivning m å g ern e blive u- denfor. Idee lt set, j a , og in d til n u i 1980-erne h a r d e t te vel v æ ret rigtigt, m e n d et h o ld e r ikke længere. H e r i la n d e t ser d et j o ud til, at lovgivning for et o m r å d e k o m m e r b agefter d e n udvikling og d e t in d h o ld , d e n skal gælde.
D e t er nok godt s å d a n og i fin o v e r e n s s te m melse m e d d a n s k o pfattelse a f in dividets ret og s ta te n s forpligtelser og d e n slags n a t i onalpsykologisk arve gods. Lige så vel som skolevæsen og socialvæ sen sto rt set hid til h a r in d r e t t e t sig efter m e re eller m in d r e v a g t for
m u le r e d e regler, m e n m e d et k o n k ret in d h o ld , som m a n så lø b e n d e p r ø v e r a t holde lovgiv
nin g e n i o v e r e n s s te m m e l s e m e d, lige så vel er tiden n u - s n a r t - in d e til at d a n s k lo vgiv ning ta g e r sig p å at beskrive og d e r m e d sk a b e fa
ste, legale r a m m e r for et s a m le t d a n s k a r k iv væsen.
E t samlet d a n s k arkivvæ sen. - H vis d e r ikke fandtes nogen lovgivning, og m a n så gik i g a n g m e d en s å d a n fra b u n d e n af, er d e t jo ulogisk at forestille sig, at m a n n e t o p ville lovgive for d e n del a f a r kivvæ sene t, so m id a g er s ta tslig t og ku n for den. - E n udv ik lin g h a r fu n d e t sted, d et hele er ved at a n t a g e o v e r s k u elige former: d e r vil s n a r t k u n n e lovgives. D en vældig e lo kalhistoriske ak tiv ite t er ikke stiln et af, m en p io n e rt id e n er så s m å t ved a t væ re forbi. F r a sted til sted er fo rh o ld e n e blevet
Debat
77