Debat
n u i gang, og vi k a n b e g y n d e a t sæ tte en r e gulæ r, k o m p e ta n c e g i v e n d e lo k a la r k iv a ru d - d a n n e ls e højere o p p å ønskelisten. D e t kan do g væ re, a t m a n skal forsøge a t n å m å le t i to skridt.
V i skal så h u r t i g t som o v e r h o v e d e t m uligt h a v e sk a b t et n o g e n l u n d e e n s a r te t n iv e a u i lo ka larkive rne , og d e t gøres b e d s t ved a t fa et s to rt a n t a l m e n n e s k e r p å et re la tiv t k o rtv a rig t k u rsu s (1 -3 m å n e d e r? ), d e r ev e n tu e lt k a n o p bygges a f m o d u le r og k o m b in e r e s m e d én el
ler flere a f de o v e n n æ v n te u d d a n n e ls e r. I d e n n e fase er d e t m e g et vigtigt, at alle p r in c i
pielt kan fa a d g a n g til kurset, også m e n n e sker, d e r »k u n « h a r p r a k ti s k e rfa rin g fra a r b ejde i lo ka larkive rne .
P å basis a f erf a r in g e r in d h ø s t e t fra d e n n e m e lle m te k n ik e r u d d a n n e ls e k a n m a n så o v e r veje a t e ta b le re en egentlig se lvstæ ndig lokal- a r k iv a r u d d a n n e l s e . K u n tid e n k a n vise, o m b e h o v e t er stort nok, eller m e d a n d r e ord: om d e n politiske vilje til a t g å ind i lo k a la r k iv a r b ejd et er stor nok til a t b æ r e en r e g u læ r u d d an n e lse . I givet fald skulle d e r j o også gerne v æ re a r b e jd e til d e f æ r d ig u d d a n n e d e .
Lokalarkivlov •3 - J a , tak!
M e d u d g a n g s p u n k t i o v e n s tå e n d e vil je g sige k la rt »JA!« til s p ø r g s m å le t o m en lo k a lark iv lov. V i skal s n a r e s t m u li g t h a v e en se lv stæ n dig lo kalarkiv lo v, d e r senere m å afløses a f en arkiv lov d æ k k e n d e såvel de statslige som de lokale arkiver.
D e n første lov m å n ø d v e n d ig v is h av e k a r a k te r a f en r a m m e lo v . A rk iv e r n e er e n d n u m e g e t forskellige m .h .t. o r g a n is a tio n , ø k o n o mi m .m ., og loven m å k u n n e r u m m e d e m alle, sa m tid i g m e d a t d e n p eg e r p å en ø n sk v æ rd ig udvikling a f o m r å d e t.
L o v en skal bl.a. r u m m e
1. E n k la rt f o rm u le r e t m å ls æ t n in g for lo
k alark iv ern e .
2. E n tilkendegivelse af, a t p r i m æ r k o m m u n e r n e k a n / b ø r b e t ra g te d riften a f et lokal
a rkiv som en n a t u r l i g opgave. Flere k o m m u n e r m å d o g k u n n e s a m a r b e j d e om a r kivdrift, h v o r d e t er form ålstjenli gt.
3. E n v a lg m u lig h e d for k o m m u n e r n e , således
a t a rk iv e rn e e n t e n kan e tab le re s m e d o r g a n isa to ris k s e lv stæ n d ig h e d eller k o m b i
neres m e d a n d e n in stitution.
4. B e s te m m e ls e r o m forholde t til d e t statslige arkivvæ sen, h e r u n d e r især s p ø rg s m å le t om d e p o n e r in g a f k o m m u n a l e arkive r i lo kal
arkivet.
5. E n erk læ rin g o m at lo k a lark iv e rn e b ø r stile m o d fælles s y ste m a tik for reg istre rin g og o r d n i n g a f m a te r ia le t.
6. E t k rav til alle, d e r a n s æ tte s i et lokalarkiv, o m a t g e n n e m g å et særligt loka larkiva r- k u rsu s (fo r u d sæ tte r n aturligvis, a t d ette k u r su s e t a b l e r e s / ø r loven v edtages).
7. E n r e v i s i o n s p a r a g r a f d e r sikrer, a t loven bliver ta g e t o p til ny v u r d e r in g i løbet a f fx 5 år.
H ans H. Worsøe:
D e t specielle as p ek t, som u n d e r te g n e d e skal b e h a n d l e i d e n n e sag er d e t perso n a lh isto ris k e og slæ gtshistoriske kildestof. E n a fg ræ n sn in g a f d e tte e r im id le rtid y d e r s t vanskelig, id et selve d efinitionen a f slægts- og p e r s o n a lh is t o rie in d e b æ r e r , a t m a n skal se de enkelte in d i
v id e r i dere s sociale s a m m e n h æ n g . E rf a rin g e n h a r d a o gså vist, a t folk, d e r b e g y n d e r a t a r bejde m e d slæ gtshistorie ud fra et snæ vert in d s a m li n g s s y n s p u n k t vedr. d a t a og navne , e nten h u r tig t ta b e r inte resse n eller far øjne ne o p for d e t k u ltu r - og lokalh istoris ke stof. M e d e n s m a n således ikke sn æ v e rt k an afgrænse d et p e rso n a lh isto ris k e og slæ gtshistoriske kil
destof, k a n m a n afgræ nse d e t kildestof, d e r i sig selv er p e rs o n o r ie n te r e t, og je g skal d erfor i d e t følgende i ste d e t b eg ræ n s e m ig til det.
H e r s p rin g e r først og f re m m e st privatarkiver
ne i øjn ene. F o r øjeblikket er praksis , a t for
fattere og a n d r e å n d s p e r s o n e r afleverer, eller t e s ta m e n te r e r , deres p a p i r e r til D e t kongelige bib liotek, m e d e n s R igsarkivets m e g e t aktiv e 4. afdl. ta g e r sig a f e fte rl a d e n s k a b e rn e efter s å d a n n e p erso n e r, som k a n siges at h a v e haft la n d s d æ k k e n d e , eller skal vi sige: m e re en d lokal, b e ty d n in g , så som politikere og o r g a n i sationsfolk. D e r sker h e r et o p sø g e n d e a r b e jd e
89
Debat
a f sto r b e t y d n in g for d e n fre m tid ig e forskning, og d e t er m e g et beklageligt, hvis s p a re k n iv e n også skal r a m m e disse aktivite te r. S åledes er d e t nem lig allered e g åe t m e d de tilsv aren d e aktiviteter, som l a n d s a r k iv e r n e skulle tage sig af, n em lig p e r s o n e r a f s a m m e kategori m e n p å d et næ ste trin a f b e ty d n in g s f u ld h e d , f.eks.
a m t s r å d s m e d l e m m e r og lignende. S å v id t je g ved, er d et k u n d et søn d e rjy s k e la n d sark iv , d e r e n d n u p å d e t te o m r å d e f o rm å r at holde f anen højt. D e a n d r e l a n d s a r k iv e r nøjes m ed det, d e r k o m m e r d u m p e n d e a f sig selv, og det vil fortrinsvis sige p a p i r e r fra slæ gtshis to rike- re og lo ka lhistorike re , og de k an j o også være b e ty d n in g s f u ld e nok. O g så er d e r de lo k a lh i
storiske arkiv er, d e r p å helt lokal basis h a r m u lig h e d for at in d s a m le s m å og sto re p r i v a tarkiver, som a n d r e ikke allerede h a r sat sig p å, som de ikke h a r faet øje p å eller ikke væ ret in te resse re t i. H v is m a n s p ø r g e r sig, o m d ette er en tilfredsstillende o r d n i n g set fra d et lo
k a lhistoriske arkiv s side, m å sv a re t blive et nej - m e n set fra et b r u g e r s y n s p u n k t er o r d n in g e n ikke så ringe e n d d a , hvis m a n blot k u n n e stole på, at d e n p ra k tis e re d e s k o n se k v en t og at d e r p å alle p l a n e r v a r kræ fter til det o p s ø g e n d e arb e jd e . D e n in d e b æ r e r nem lig d e n væ sentlige fordel, at m a n p å f o rh å n d så g o d t som k an regne ud, h v o r de forskellige p a p i r e r skal søges, hvis de er b ev a ret, og at m a n k an b ru g e forfatternes p a p i r e r s a m m e n m e d lit te r a t u r e n , la n d s p o litik e rn e s s a m m e n m e d c e n tr a l a d m i n i s t r a t i o n e n s arkiver, lokal
politikernes s a m m e n m e d dere s o r g a n e rs p a p ir e r og lo k a lh isto rik e rn e s s a m m e n m e d en v æ sentlig del a f d et lokalhistoriske k ilde stof p å la n d s a r k iv e rn e , og en d e lig de k u n lokalt b e t y d e n d e p e rs o n e rs e f te r l a d e n s k a b e r s a m m e n m ed de lo kalhistoriske arkive rs s to f vedr.
m å sk e n e to p d e n v irk s o m h e d , som v e d k o m m e n d e h a r ejet eller a r b e j d e t på. D e t ville selvfølgelig væ re p ra k tisk , a t reg le rn e v a r n ed fæ ld et skriftligt og forpligtende , m e n o m r å d e t » p r iv a te p a p i r e r « er et m e g et ø m tå le lig t e m n e d irek te at lovgive om. D e t n æ rm e s te m a n k u n n e k o m m e er m å sk e en slags »da- ne-fæ«lov o m afd ø d e p e r s o n e rs e fte rla d e n ska ber. E n s a d a n lov vil også k u n n e sikre, at æ ld re ark iv a lie r ikke gjordes til g e n s ta n d for h a n d e l og, som d e t p å et eller a n d e t tid s p u n k t
givetvis vil ske, kom til a t i n d g å i d e t s ta d ig t a c c e lle re re n d e a n tik v ite tsræ s. D a r e d a k t ø r n e ligefrem efterlyser f o rm u l e r in g e n a f en evt. lo kalarkivs in d h o ld , skal j e g h e r forsøge m ig m e d en p a r a g ra f, vel v id e n d e, a t d e r er t u s i n de j u r id is k e m isteltene , d e r ikke er ta g et i ed, m e n som u d g a n g s p u n k t for en drøfte lse k u n ne m a n f.eks. tage fø lg ende fo rm ulering:
» A lle skriftlige frem bringelser a f ikke offentlig proveniens, og som ikke er trykt, hjem falder efter ophavsmandens død til det offentlige ved ejerskifte, medmindre dette fin d e r sted ved arv eller gave.«
N å r skriftlige f re m b rin g e ls e r a f offentlig p ro v en ie n s er u n d t a g e t skyldes d e t te blot, at d e r allerede er lovgivet o m disse. D et er m u ligt, at b ill e d m a te ria le o gså b u r d e in d d r a g e s i p a ra g ra ffe n , evt. m e d en tidsfrist p å 80 år, m e n d e t vil kræ ve en la n g ræ kke u n d ta g e ls e s b e s te m m e ls e r (kunst) og b lot a t tale o m foto
grafier vil ikke v æ re d æ k k e n d e.
I m id le r t id m å m a n gøre sig klart, a t i de øjeblik m a n b e g y n d e r a t lovgive, og d e t lokal
historiske a rkiv bliver d et offentliges r e p r æ s e n t a n t er en in stitu ti o n a lis e r in g a f de loka l
historiske a r k iv e r en u o m g æ n g e lig n ø d v e n d ighe d. M a n kan ikke stille k rav om , a t et m a te ria le skal afleveres til et fo re ta g e n d e u d en sa m tid i g at stille k r a v til d e t te fore tage nde.
Set fra et b e n y t t e r s y n s p u n k t vil d e t te im i d lertid in d e b æ r e sto re fordele, id et k ra v e n e bl.a. m å o m f a tte f a g u d d a n n e t ledelse, b r a n d sik rede r u m , fast å b n i n g s tid og m å sk e k u n n e m a n også tæ n k e sig: forpligtelse til p u b lic e rin g a f r e g i s t r a t u r e r og hjæ lp em id ler. E n d e lig vil d et fo rm e n tlig v æ re n ø d v e n d i g t m e d et til
sy n so r g a n , id et m a n n a tu rlig v is m å h a v e sik
k e rh e d for at de opstillede k r a v virkelig blev opfyld t in d e n m a n til d e lo kalhistoriske a r k i
ver overlod ikke blot som hid til bevaringsvær- digt s to f m e n n u også bevaringspligtigt m a t e r i ale.
F o r m ig at se er d et n e to p her, d e t afg ø r e n de p r o b le m ligger: hvis de lo kalhistoriske a r kiver vil p å t a g e sig at s tå in d e for, at beva- ringsp lig tig t m a te r ia le virkelig b eva res og b e skyttes m o d u v e d k o m m e n d e s indsigt, så er en lokalarkivlov uom gæ ngelig.
V e d d e t m øde , som fa n d t sted i fe b r u a r 1980 p å R ig sark iv e t m e lle m r e p r æ s e n t a n t e r for de lo kalhistoriske ark iv e r p å d e n ene side
90
Debat
og r e p r æ s e n t a n t e r for S ta te n s ark iv v æ sen p å d e n a n d e n p å p e g e d e o v e r a rk iv a r Erik S tig -Jø rg e n sen d e t te forhold i fo rb in d e lse m e d de lo kalhistoriske a rkive rs ønske o m a d g a n g til a t o p b e v a r e k o m m u n a l e arkiv alier. D a d is
se ark iv e r bl.a. o m f a t te r de øm tå le lig e sociale sager, h v o r d e n m in d s te u sik k e rh e d i b e h a n d l in g e n o m g å e n d e vil resu ltere i k rav om kas satio n a f etiske g r u n d e , er sa gen h e r g a n ske o pla gt, m e n j e g m e n e r im id le r tid ovenfor a t h a v e påvist, hv o rled e s k ra v e t o m en in sti
tu tio n a lis e rin g vil væ re en logisk følge a f en lo kalarkiv lo v, også selv om d e n n e k u n kom til a t o m fa tte folks m e st p r iv a t e e fte rl a d e n s k a ber, deres p r iv a ta r k iv e r.
S om b e n y t te r k a n j e g g å in d for en beva- r ingslov og d e n s følger, og je g m e n e r , som ovenfor a n t y d e t, også b ø r u d str æ k k e s til at o m f a tte b ill e d m a te ria le a f såvel topografisk som p e r s o n h is to ris k k a r a k te r , id et d e tte m a teriale n a t u r l i g t h ø r e r h je m m e i de lo k a lh isto riske ark iv e r s a m m e n m e d de lokale p r i v a t a r kiver. A t ben y ttelse a f d e t te m a te r ia le i høj g r a d gøres lettere, n å r d e t lokalhistoriske a r kiv b e s id d e r en s a m lin g a f kopier a f de offent
lige arkivers vig tigste p erso n a lh isto ris k e r æ k ker: kirkebøge r, folketællingslister m.v. er in d ly s en d e , m e n k a n d e t te in d b y g g e s i en evt.
lovgivning?
M e d en lo ka larkivlov i h us vil de lo k a lh i
storiske ark iv e r træ d e in d i en ny u d v ik lin g s
fase, h v o r d e vil in d ta g e en n a t u r l ig p la d s som lokale stu d i e c e n tr e og blive et sted, h v o r de m a n g e v o r d e n d e lokal- og slæ gtshis to riske forskere vil gøre dere s første erfaringer. De vil k u n n e aflaste d e t offentlige ark iv v æ sen p å v æ sentlige p u n k te r , og - hvis de far rå d ig h e d over d e t ovenfor n æ v n t e k o p im a te ria le - i v æ sentlig g r a d k u n n e b i d r a g e til a t d e t origina le k ild e m a te r ia le ikke nedslides a f vor g e n e r a tio n a f forskere. H v is d e r sa m tid i g skaffedes p e n g e til veje, k u n n e m a n derfor u d m æ r k e t d r ø m m e om , a t en lokalarkivlov foreskrev, at d e t offentlige ark iv v æ sen ved et lokalarkivs g o d k en d e lse v a r pligtig til a t forsyne d ette m e d kopie r a f o m r å d e t s g r u n d m a t e r i a l e , b å d e som et led i u d b y g n i n g e n a f lo k a lark iv n e tte t, og som et led i sik k e rh e d sk o p ie rin g en . P e n g e ne hertil m å t t e v æ re en in te g r e re n d e del a f d e n igang sæ tn in g sb ev illin g , d e r skulle følge
m e d e n h v e r ark iv g o d k e n d els e. Alle p a r t e r ville h av e g a v n a f en s å d a n o rd n in g .
Efter disse s p r e d te ta n k e r fra et b r u g e r s y n s p u n k t k an je g ikke u n d l a d e a t k o m m e m e d en b e m æ r k n in g , som m å sk e ikke h a r direkte m e d sa gen a t gøre, nem lig om k assations- sp ø rg sm å le t. I d e t u d k a s t til k a s sa tio n i n denfor de k o m m u n a l e arkiver, som for øje
blikket er u n d e r b e h a n d lin g , o p e r e r e r m a n m e d ka s sa tio n ud fra p e r s o n n u m m e r e t . F ilo
sofien b a g d e t te er, a t m a n blot vil skaffe et statistisk sig nifikant m a te ria le til veje, d a m a n ikke k an b e v a re alt om alle. I tid sskrifte t A r kiv h a r d e r v æ r e t en bev æ g et d e b a t o m s p ø r g s m å le t, og d e t er blevet fre m h æ v e t, a t m e t o d e n ikke tje n er til a t o p n å d e t ø n ske de formål.
I m id le r t id m å m a n fra p e r s o n a lh is to ris k side u n d e r alle o m s t æ n d i g h e d e r gøre indsigelse m o d d e n n e b e h a n d l i n g a f f.eks. socialsager, idet m a n ikke k a n bygge en skildring a f e n k e ltm e n n e sk e rs s k æ b n e p å et ta lm a teria le.
H v o rv i d t en n y b e h a n d l i n g a f d e tte s p ø rg sm å l kan i n d g å i d e b a t t e n o m en evt. lokalarkiv lo v skal je g lade v æ re usagt, m e n m e d d e n i m in in d le d n in g p å p e g e d e sn æ v re forbindelse m ellem p e r s o n h is to rie og lo kalh istorie, m e n e r je g , at s p ø r g s m å le t o m k a s sa tio n i d et p e r s o n historiske g r u n d m a t e r i a l e i høj g r a d m å være et s p ø r g sm å l o gså for d e n lokalh istoris ke b e vægelse.
J o h n K ousgård Sørensen:
Stednavnene og bebyggelserne, ældre?, samtidige?, yngre?
S te d n a v n e f o rs k e r n e h a r faet ø r e r n e i m a s k i
n e n i de se nere år. D e t er dere s m e to d e r til at d a t e r e n a v n e og d e r m e d de bebygge lse r d er b æ re r n a v n e n e , som er blevet u d s a t for kritik fra arkæologisk og his torisk hold.
D e r h a r i m a n g e å r foregået en in te r n d e b a t o m s t e d n a v n e d a t e r i n g e r n e s teoretiske g r u n d l a g og p r a k tisk e u d n y tte lse . D isk u ssi
on e n er la n g tf r a færdig m e n k an vel n u siges at hav e p r æ c is e r e t nogle b e g r æ n s n in g e r i d is se d a t e r i n g s m e t o d e r og f re m h æ v e t nogle ud- n y tte ls e s m u lig h e d e r, som også skulle væ re til
91
