• Ingen resultater fundet

Aalborg Universitet Kan vi tillade os at bruge endnu en mark til byudvikling? Christensen, Finn Kjær

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Aalborg Universitet Kan vi tillade os at bruge endnu en mark til byudvikling? Christensen, Finn Kjær"

Copied!
3
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Aalborg Universitet

Kan vi tillade os at bruge endnu en mark til byudvikling?

Christensen, Finn Kjær

Publication date:

2020

Document Version

Også kaldet Forlagets PDF

Link to publication from Aalborg University

Citation for published version (APA):

Christensen, F. K. (Producent). (2020). Kan vi tillade os at bruge endnu en mark til byudvikling?. Lyd og/eller billed produktion (digital), .

General rights

Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.

- Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.

- You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain - You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal -

Take down policy

If you believe that this document breaches copyright please contact us at vbn@aub.aau.dk providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.

Downloaded from vbn.aau.dk on: March 24, 2022

(2)

AAU Play / november 2020

Kan vi tillade os at bruge endnu en mark til byudvikling?

Finn Kjær Christensen, lektor

Institut for Planlægning, Aalborg Universitet

En klassisk rådgivningsopgave for en landinspektør er at hjælpe en grundejer eller developer med at forholde sig til et areals udnyttelsesmuligheder. I skal være rådgiver for en dag og hjælpe en grundejer med at vurdere den bedste udnyttelse af hans areal.

Grundejeren vil gerne – også i sit lille område – bidrage til opfyldelse af verdensmålene. Det er også kommunens tilgangsvinkel. Han ønsker derfor både at forholde sig til sin økonomi og til

bæredygtighed.

I skal enten finde et egnet område i jeres nærområde på 20-30.000 m2 eller tage udgangspunkt i et areal på 150 m x 200 m. Det helt op til jer, hvor lokalt forankret i ønsker jeres grundejer skal være.

Opgave:

Opgaven går ud på, at I skal tegne jeres bud på en udstykningsplan for parcelhusgrunde eller rækkehusgrunde (dvs. plan med grunde, veje, grønt område osv.).

I planen skal I finde jeres bud på bedste balance mellem følgende:

- Bæredygtig anvendelse

- Livsvilkår – dvs. vælg grundstørrelse og mængde af grønne areal, så man har lyst til at bo der - Økonomisk overskud for grundejeren.

Grundlæggende implementere planlovens formålsparagraf:

- Samfundsudviklingen skal ske på et bæredygtigt grundlag med respekt for menneskets livsvilkår, bevarelse af dyre- og planteliv og øget økonomisk velstand

Nærmere i forhold til bæredygtig anvendelse:

- I skal søge balancen mellem mindst muligt areal tages i brug kontra det nødvendige tages i brug, og når noget tages i brug skal det udnyttes fornuftigt. Der er ikke faste mål for, hvor mange grunde, der skal være på et areal for at I udnytter det på en bæredygtig måde – det er jeres skøn. Det er også op til jer at forholde jer til, om parcelhuse, rækkehuse eller et mix er det bedste valg.

Nærmere i forhold til ”grundstørrelse og mængde af grønt areal, så man har lyst til at bo der”:

- Forudsæt at vejen i området er 6 m bred (og overvej en vendeplads)

- Tag afsæt i bygningsreglementet § 170 og § 173 ift. bebyggelsesprocent og mindste grundstørrelse

- Afsæt 400 m2 til et regnvandsbassin (klimahåndtering af regnvand)

- Forhold jer til hvor tæt det skal være, det kan blive en afvejning, hvor lys og luft til dels bliver et modstykke til bæredygtig udnyttelse.

(3)

AAU Play / november 2020 Nærmere i forhold til økonomisk overskud for grundejeren:

- Tag afsæt i jeres områdes priser på byggegrunde - Sæt vej og grønt område til 0 kr.

- Tag udgangspunkt i, at det koster 200.000 kr. pr. byggegrund at byggemodne (fra barmark til salgbare parcelhusgrunde med tilhørende vej)

- Tag udgangspunkt i at jorden er købt som landbrugsjord til 15 kr. pr. m2.

Hvorfor denne opgave? For at skabe mulighed for at snakke om bæredygtighed på en konkret måde, og samtidig vise, at tingene hænger sammen og er en helhed.

Vi kan ikke snakke bæredygtighed alene, der skal som minimum også en økonomisk virkelighed på. I denne sammenhæng – der skal være interesserede købere og det skal være en forretning for grundejeren.

Hvis vi vil bruge færre arealer til ny by, vil vi sandsynligvis skulle bo tættere og måske er parcelhuse ikke det optimale – de fylder et vist areal. På samme måde er et valg også et fravalg af noget andet i det åbne land. Mere natur vil sandsynligvis betyde mindre landbrug.

Vi skal være bæredygtige, mens vi skal se på hele billedet.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Allerede hollænderne havde i sin tid bygget smådiger, men først efter 1860 byggedes der diger efter en fælles og det hele omfattende plan. I november 1872

Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of

september havde Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark også sendt rådgivere ud til Egtved Put&Take og til Himmerlands Fiskepark, og som i Kærshovedgård benyttede mange sig

Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of

Instrumentalitet og Præstation, der tilsammen angiver, hvor motiveret man er. Konkret bør virksomheder stille sig selv tre spørgsmål for at vurdere deres kundedata- motivation:..

Jeg kan godt lide at sidde for mig selv en stille eftermiddag og lade tankerne flyde. Denne eftermiddag tænker jeg på nogle af vore elever, der kræver en ekstra indsats. For at

Dermed bliver BA’s rolle ikke alene at skabe sin egen identitet, men gennem bearbejdelsen af sin identitet at deltage i en politisk forhandling af forventninger til

Stein Baggers mange numre havde i sidste ende ikke været mulige, hvis han ikke havde indgået i en slags uhellig alliance med alt for risikovil- lige banker, og en revisionsbranche