d e n sid ste m u li g h e d , d e r vil v æ re mest ig a n g s æ tte n d e , m e n j e g vil også k u n n e gå v a r m t in d for en k o m b i n a t i o n a f d en sidste og n æ s tsid ste m u lig h ed .
Alle la n d e ts a m t s a r k i v r å d vælger h v e r t 4.
å r b l a n d t sine m e d l e m m e r 4 eller 8 r e p r æ s e n t a n t e r til S ta te n s A rk iv n æ v n .
I n æ v n e t s id d e r også r e p r æ s e n t a n t e r for rigsarkiv et, la n d s a r k iv e rn e og for de k o m m u nale in te r e sse o rg a n isa tio n e r.
S L A er p la c e re t u d e p å d i a g r a m m e t s v e n strefløj, som d et foreningspolitiske o r g a n , d e r h a r til op g av e a t in sp ire re og kritisere det lovfæstede arkivvæ sen, så vi ikke risikerer, d e t te e n d e r i form alism e.
D a n s k k u ltu r h is t o ri s k M u s e u m s f o re n in g spiller en tilsv aren d e , helt u u n d v æ r lig rolle i d e n d a n s k e m u s e u m s s t r u k t u r .
D e r er m a n g e sk ønhedsfejl og u afkla re de o m r å d e r i d e n d a n s k e m u s e u m s v e rd e n , som je g h a r b r u g t til forbillede i d e tte forslag. H elt a n d r e forbilleder og m o d e lle r vil m å sk e være la n g t b ed re , m e n lad os n u u n d e r alle o m s tæ n d ig h e d e r få en lokalarkiv lo v.
Arne Gam m elgaard:
J a , vi skal h a v e en lo kalarkiv lo v, m e n ikke lige m e d d et første. D e t er m e g e t n a t u r l ig t og m e get vigtigt, a t vi stiler efter legale r a m m e r for lo k a la r k iv a rb e jd e t, m e n det skal ikke ske, før tiden er m o d e n , og d e t er d e n ikke e n d n u .
F o r at a r g u m e n t e r e for d e t te s y n s p u n k t er d e t k u n n ø d v e n d i g t a t spørge lidt retorisk, hvorfor i a l v e r d e n k u n en del a f d e n sa m le d e n a tio n a l e a r k iv m æ n g d e skulle være b esk y tte t a f lo v b e ste m m e lse r, m e n s en a n d e n del skulle ligge å b e n for alle vin de. J a , et sv a r k u n n e n atu rlig v is være, a t d e n n e a n d e n del er a f m in d r e v æ r d og ikke lovgivning væ rdig. M e n al d e n s t u n d d e t u m i d d e l b a r t k an k o n sta te re s, at ar k iv a lie rn e i de to a r k iv t y p e r i vid u d s tr æ k n i n g o m f a t t e r nø ja g tig de s a m m e m a t e rialer og ty p e r a f arkivalier, h o ld e r t a n k e g a n gen ikke. M e n d a d e r a lts å ikke er no g en lov
g iv ning for de loka lhistoriske arkiver, er d et n a tu rlig v is ikke tilstræ kkeligt b a r e at a r g u
m e n te r e b a g v e n d t. D e r skal en d o k u m e n t a tion p å b o rd e t, og for at n å frem til den, m å m a n tage sit u d g a n g s p u n k t i det, d e r er sket i d a n s k s a m fu n d s liv de sid ste p a r årtier.
E r d e r noget m u li g t bevis for s a m m e n h æ n gen m e lle m p å d e n ene side c e n traliserin g s- og r a tio n a lis e rin g s b ø lg e n fra 60-erne in k lu s i
ve k o m m u n a l r e f o r m e n og p å d e n a n d e n side sk a b else n a f ca. 300 lo kalhistoriske ark iv e r i n ø ja gtig d e n s a m m e perio de? J e g tr o r nok, d e r er en s a m m e n h æ n g , og j e g tro r også, det vil væ re forh old svis let at d o k u m e n t e r e den.
J e g vil do g h e r nøjes m e d at slutte, at d e n n e rev o lu tio n i d a n s k ark iv v æ sen vel ret n a t u rl ig t m å hav e en lo vgivning til følge. I d e e lt set er d e n r a m m e , som er lagt for d et sta tslige a r kivvæsen tilstrækkelig til a t sikre de a r k i v a lier, som skal sikres s a m t deres rette brug. Alt h v a d d e r ikke falder in d u n d e r d e n n e sektors tr a d itio n e lle lo vgivning m å g ern e blive u- denfor. Idee lt set, j a , og in d til n u i 1980-erne h a r d e t te vel v æ ret rigtigt, m e n d et h o ld e r ikke længere. H e r i la n d e t ser d et j o ud til, at lovgivning for et o m r å d e k o m m e r b agefter d e n udvikling og d e t in d h o ld , d e n skal gælde.
D e t er nok godt s å d a n og i fin o v e r e n s s te m melse m e d d a n s k o pfattelse a f in dividets ret og s ta te n s forpligtelser og d e n slags n a t i onalpsykologisk arve gods. Lige så vel som skolevæsen og socialvæ sen sto rt set hid til h a r in d r e t t e t sig efter m e re eller m in d r e v a g t for
m u le r e d e regler, m e n m e d et k o n k ret in d h o ld , som m a n så lø b e n d e p r ø v e r a t holde lovgiv
nin g e n i o v e r e n s s te m m e l s e m e d, lige så vel er tiden n u - s n a r t - in d e til at d a n s k lo vgiv ning ta g e r sig p å at beskrive og d e r m e d sk a b e fa
ste, legale r a m m e r for et s a m le t d a n s k a r k iv væsen.
E t samlet d a n s k arkivvæ sen. - H vis d e r ikke fandtes nogen lovgivning, og m a n så gik i g a n g m e d en s å d a n fra b u n d e n af, er d e t jo ulogisk at forestille sig, at m a n n e t o p ville lovgive for d e n del a f a r kivvæ sene t, so m id a g er s ta tslig t og ku n for den. - E n udv ik lin g h a r fu n d e t sted, d et hele er ved at a n t a g e o v e r s k u elige former: d e r vil s n a r t k u n n e lovgives. D en vældig e lo kalhistoriske ak tiv ite t er ikke stiln et af, m en p io n e rt id e n er så s m å t ved a t væ re forbi. F r a sted til sted er fo rh o ld e n e blevet
Debat
77
h a r m o n i s e r e t og k a na liseret. E l e m e n te r n e la d e r sig b e n æ v n e m e d sproglige v en d in g er, som er så n o g e n l u n d e en ty d ig e. E n f orha ste t lo vgivning vil im i d le r tid sk a d e d e t hele, fordi s u b s t a n s e n i l o k a la r k iv a r b e jd e t er g o d t nok stillet, s å d a n som f o rh o ld e n e er. D e r er ikke e n d n u noget, d e r lide r sk a d e ved, a t d e r ikke findes en lovgivning for o m r å d e t.
L a n d e t er a rk iv d æ k k e t, m e n nogle arkive r er å r ti e r g am le, de nyeste h a r k n a p nok haft n o g en fødselsdag a t fejre e n d n u . D e r k o m m e r ikke flere eller k u n g a n s k e fa nye ark iv e r til de n æ r m e s te år, m e n en å rr æ k k e u d e n lo v b e
ste m m e ls e r vil givetvis a f sig selv løse en r æ k ke p ro b le m e r , som en lovgivning ikke vil k u n ne klare, m e n s n a r e re gøre m e re k o m p li c e re de. D e r er stæ rk e tilløb til e n s a r t e t h e d i de ca.
200 k o m m u n e r , som h a r 10.-20 000 i n d b y g gere. D e t er stra k s vanskeligere, n å r tu r e n k o m m e r til de stø rr e » k ø b stæ d e r« , og h v a d m e d m a g is tr a t s k o m m u n e r n e ? ! E r d e r nogen, d e r vil d r iste sig til a t foreslå legale b e s t e m m e lse r p å l o k a la r k iv o m r å d e t for d e m ? - O g in d h o ld e t? Skal de » sa m lin g e r« , som o m f a t te r såvel ark iv a lsk som m u s e a l t m a te r ia le h av e d ø d s s t ø d e t? — O g tør j e g m e d svag røst hviske:
k o m m u n e a r k iv e r ? -
N æ h , lad d e frie og f ru g tb a r e kræfters spil blo t r å d e nogle å r e n d n u . Ikke ti vilde heste, og a ltså heller ikke C l a u s B jø rn skal fa m ig til a t fre m sæ tte t a n k e r o m in d h o ld e t a f en a r kivlov, al d e n s t u n d en s å d a n højst s a n d s y n ligt ikke la d e r sig u d f o rm e m e d rim eligt klare bes te m m e ls e r , fordi o m r å d e t er for labilt.
D e n perio d e , som b ø r h e n g å , in d e n d e r sk rid es til lovgiv ning, » d e n p ræ le g ale p e rio de«, vil u v ilkå rligt b rin g e en f r u g t b a r afkla
r in g i s p ø r g s m å le t o m d e ek s iste re n d e a r k i vers lokale s ta tu s. H e le d e t te felt, som er så broget, vil d e t v æ re sv æ rt a t give generelle r e tn in g s lin ie r for. A rkiver, som h a r eksiste ret i en årræ kke , k a n m e g e t vel være g e n s t a n d for fo r a n d ri n g e r h v a d a n g å r e je n d o m s - og o r g a n isa tio n sfo rm er. D e n i g a n g v æ r e n d e udv ik lin g h a r p å d e n m å d e k la re t tils y n e la d e n d e u lø se
lige p r o b l e m e r a f sig selv. H e le d et kom pleks a f sp ø rg sm å l, som vi alle h a r m å t t e t igennem : h v o r h ø re r vi h j e m m e h en n e ? - p å bib lioteket eller m use et? - i k æ ld e re n eller p å loftet? - p å
Debat
forenings- eller k o m m u n a l basis? - M e d egen hjæ lp og m e d lid t k o n s u le n tb is t a n d fra S L A h a r folk lokalt k la re t disse s p ø r g s m å l alene.
F orskellig t fra ste d til sted, m e n alligevel s å d a n , at d e r er ele m e n te r, som m a n er fælles om. O g dem bliver der fle r e og fle re a f!
P å d e n n e b a g g r u n d er det, at j e g fin d er en lovgivning de a l le r n æ r m e s te å r forhastet. L a d tinge ne falde p å p la d s a f sig selv. E n fare ved en for la n g præ le g al p er io d e er d e t n a t u r l i g vis, a t tin g g å r i fisk, at s t r u k t u r e r b r y d e r s a m m e n , in d e n d e r k o m m e r lo v b e s te m m e l
ser, som m å ske ville h a v e fo rh in d r e t n o g et s å d a n t . Eksem plifice ret ved a t e n tu sia stisk e lo
k a l a rk iv a re r o p g iv e r i utide, a t tilgængelig- h e d s s p ø rg s m å le ts b e t y d n in g m is forstå es og s k a b e r svære p ersonlige konflikter, a t v æ r d i
fulde ark iv a lie r g å r til g r u n d e som følge a f m a n g le n d e indsigt hos de ansvarlige . H vis d e r v a r reel fare for, a t d e n slags u h e ld ville f o re k o m m e h y p p ig e re p å g r u n d a f m a n g l e n d e lovgivning, v a r d e t selvfølgelig rigtigst a t fa et k o m m i s s io n s a rb e jd e i g a n g s n a re st, m e n ta k ket være d e n energiske k u r s u s v ir k s o m h e d og a n d r e m å d e r a t d y g tig g ø re os se lv b e sta lte d e a r k iv a r e r på, er d e r g r u n d til a t h å b e , a t vi m å blive f orskå net for alt for b itre fejltagelser.
K u n hvis vi tør forlade os p å, a t vor egen, vore klienters og m a te r ia le r n e s sik k e rh e d er tilgodeset, k a n m a n forsva re a t v e n te m e d en lo vgivning, som ellers ville forebygge uheld, m is forståels er, konflikter og f ru stra tio n e r.
H v a d vin des d e r d a ved a t v en te m e d en lovgivning? F o r d e r skal v æ re en gevinst ved a t vente, ellers v a r d e r in g e n g r u n d til det.
F o rd e le n e og d e n klare n ø d v e n d i g h e d a f en lovgivning er tydelig nok, m e n er d e r fordele ved a t fa en arkivlov i 1989 i s te d e t for i 1982?
- J a , afgjort!
S om forh o ld e n e er i øjeblikket, k a n alle, a l t så også de p o te n tie lle lovgivere, glæ de sig over, a t de d a n s k e lokalhistoriske a rk iv e r h v er og ét i n d g å r i et k æ m p e m æ s s ig t, l a n d s d æ k k e n d e forsøgsprojekt! - D e n n e s itu a tio n er ny i d e n fo rstan d , a t d e t først er pr. 1980, vi m e d rette kan erklæ re la n d e t for ark iv d æ k k et. V ist h a r vi h v e r for sig og u n d e r t i d e n lid t i fælles
sk a b forsøgt os frem hid in d til. M e n som for- søg ssitu atio n b e t r a g t e t er d e t først nu, d a p i
78
Debat
o n e r ti d e n er v ed a t e b b e ud, og d e t n a t io n a le p e rsp e k tiv er tydeligt, a t forh o ld e n e er o p ti
m ale. H v a d e n t e n vi er a m a t ø r e r eller profes
sionelle eller n o g et m i d t im ellem , h v a d en ten vi er heltids-, d eltids- eller fritid se n g a g e re t i a r k iv a rb e jd e t, er vi som d e lta g e re i f orsøgsar
b e jd e t alle u lø n n e t. E n sjæ ld en, m e n fortræf
felig situation.
E n s a m m e n lig n in g : i skolevæ senet er d e r de seneste å r ti e r og vist isæ r i forbinde lse m e d skoleloven a f 1958 og d e n b e r ø m m e lig e Blå B e tæ n k n in g ble vet g e n n e m f ø rt forsøg efter forsøg. D e r er ble vet u d fø rt forsøg m e d store og s m å p r o b le m k o m p le k s e r . F orsøg er blevet beskrevet. M a n h a r o p e r e r e t m e d forsøgs
g r u p p e r og k o n tr o lg r u p p e r . H e le d e t v id e n sk abelige a p p a r a t h a r v æ r e t kørt i stilling. R e s u lt a te r n e er ble vet vejet og v u r d e r e t, kritise
re t og f o rm u leret. D e t h a r a l t s a m m e n v æ ret g o d t og rigtigt. O g dog! O fte h a r d e im p lic e r ed e p å f o rh å n d og a f let forståelige g r u n d e v æ re t in d e i en situ a tio n , so m k u n k u n n e føre til ét - d e t ø n sk e d e - re su lta t. O fte h a v d e u d v ik lin g e n o v e r h a le t forsøget, således at d e t te a l d ri g fik lov til a t g å tid e n ud. Alle forsøg er m u n d e t u d i, a t » d e tte vil koste p e n ge«. Penge, d e r som oftest ikke h a r v æ re t u d vej for at skaffe, og e nde lig er d e t j o en k e n d s g ern in g , a t skolelovgivningen i høj g r a d h a r v æ r e t u n d e r k a s t e t politiske krav, som h a v d e så re lidet a t gøre m e d i n d h ø s t e d e p æ d a g o g i
ske erfaringer. - 5—6 års »forsøg« p å lokalar- k iv o m r å d e t vil h a v e g a n s k e a n d e r le d e s gode betin gelser. F o rs ø g s g r u n d la g e t vil n æ p p e k u n n e form uleres, m e n alle im p lic e re d e vil til sin tid vide, h v a d d e t d re je r sig om. O g d e t er her, h u n d e n ligger b eg ra v et. D e n v elk en d te t a le m å d e o m d e t lokalhistoriske virke, a t »vi ved faktisk ikke rigtig, h v a d d e t er, og det b e k y m r e r os ku n lidet«, h a r s ta d ig en vis gyl
d ig h e d , m e n å r for å r bliver etik e tte r n e sta d ig lettere a t placere, t e r m e r n e bliver sta d ig m e re p r æ g n a n t e , og d e t b e k y m r e r os s ta d ig m ere, a t vi ikke g a n s k e k an afgræ nse vor a r b e j d s m a rk . M e n d e t te k a n vi leve m e d en tid e n d nu. O g situationen er fr u g tb a r ! - D e n forsøgslig- n e n d e tilsta n d skal holdes ved lige. T r a n g e n til a t lovgive: a t o r d n e , styre og reg u le re m å holdes i ave, m e n s vore fælles er f a r in g e r bliver
in d h ø ste t. D e t er her o p g a v e n ligger de næste 5 - 6 år: I n d s a m l i n g a f d e t erfar in g sm a te ria le , som vi h v e r for sig og i fællesskab g å r og i n d høster.
J e g ser m ig a lts å slet ikke i s ta n d til p å n u v æ r e n d e t i d s p u n k t a t fo rm u lere id é er om in d h o ld e t a f en arkivlov, og je g m e n e r altså heller ikke, tide n er in d e til at forsøge noget s å d a n t. D e t som tid e n er in d e til, d e t er en beskrivelse a f d e n øjeblikkelige tilsta n d i la n d e ts lo kalarkiv er. D e t er en opgave, som S L A allerede er i fuld g a n g m e d. D esv æ rre bliver d e n n e beskrivelse i første o m g a n g k u n en m e g e t n ø d tø r ftig a n a ly se a f situ atio n en . M e n d e n n e beskrivelse k u n n e d a n n e g r u n d lag for en d y b t g å e n d e a n a ly se - en hvid bog.
V i g å r ikke f o rsa m lin g sh u se n e s folk eller Niels H ø j l u n d for n æ r ved a t sige, at lo ka larkivom - r å d e t m e d m i n d s t lige så god ret k u n n e fortje
ne en tilsta ndsbeskrive lse, og a t et s å d a n t væ rk n e m t ville k u n n e fa et d o b b e l t så stort om fan g , som r a p p o r t e n o m f o rs a m lin g s h u s e ne fik.
F o rs a m lin g s h u s e n e er et la n d sb y fæ n o m e n . D e t er lo k a la rk iv e rn e ikke. D e n folkelige a p pel, som lo k a la rk iv e rn e r e p ræ s e n te r e r , er en ny og s p æ n d e n d e ting i v o rt sa m fu n d sliv , som nok k u n n e fortjene en fyldig til s ta n d s b e s k r i
velse.
M å s k e er d e t godt, a t vi i d e n n e p eriode ikke u d e n vide re k a n tillade os a t foreslå for
a n s ta l tn in g e r , som k ræ v er nye bevillinger. V i h a r - h å n d e n p å h je rte t - ingen g a r a n t i for, at d e n e n tu s ia s m e , som h idtil h a r b å r e t d e n lo
kalhistoriske bølg e frem, vil hold e, og r a m m e r n e skulle j o g e rn e pas se til in d h o ld e t, m e n n å r d e r n u re n t faktisk g å r arb e jd slø se h isto rikere r u n d t ib l a n d t os, k u n n e m a n vel tillade sig a t m e ne, at de k u n n e g a v n e sig selv og d a n s k ark iv v æ sen ved a t i n d g å i et te a m , som u n d e r ledelse a f f.eks. R ig sark iv e t eller D a n s k historisk F æ lle sfore ning k u n n e u d a r b e j d e en r a p p o r t o m a r k iv s i tu a t io n e n i D a n m a r k . En s å d a n a r b e j d s g r u p p e k u n n e virke rå d g iv e n d e og v ejlede nde, og for m it eget v e d k o m m e n d e vil j e g g o d t tilføje: k o n tro lle re n d e for a r k iv e r nes folk. O g ikke m i n d s t k u n n e d e r også ad d e n vej sæ ttes sk u b i reg istre rin g e n a f vore arkivalier, og d e r k u n n e å b n e s for m a n g e flere
79
Debat
m u li g h e d e r for a t b e n y t te de s a m m e a r k i v a lier.
M e d et s å d a n t o r g a n vil vi m e d f o rtrø stn in g k u n n e lade d e t store la n d s d æ k k e n d e »forsøg«
f ortsæ tte nogle år, alt im ens vi ko n so lid erer og o r g a n is e r e r vide re a d d e n f r u g tb a r e vej, vi kende r, og som vi g o d t k a n følge nogle å r e n d n u - u d e n en lov og b ed s t u d e n en lov, m e n vi skal h a v e en lov, og vi skal gøre en god lov a f den, derfo r skal vi ikke forha ste os.
F o r m it eget v e d k o m m e n d e vil je g h å b e , at d e n s a m le d e lov o m d a n s k ark iv v æ sen m å fa h e n d e s m a je s tæ ts u n d e rs k r ift i d et å r 1989.
Niels-Jørgen H ansen
T a n k e n h a r v æ r e t luftet flere g a n g e i forskelli
ge s a m m e n h æ n g e , - m e n d e r er a l d ri g k o m m e t er k la rt sv a r p å sp ø rg sm å le t, - og d et er o gså svært, - al d e n s tu n d en lov vil have m u lig h e d for a t sk a b e en ræ kke g o d e r for de lokalhistoriske arkiver, m e n s a m tid i g vil den stille en ræ kke k r a v og d e r v e d rejse nye p r o ble m er. D et kan derfo r blive et s p ø rg s m å l om a t v in d e på g y n g e rn e , m e n ta b e p å karussel- len.
E n sædvanlig frem gangsm åde
D e t h a r v æ ret p rø v e t før h e r i la ndet: En k reds a f in te r e sse re d e p e rs o n e r slå r sig s a m m e n o m a t d a n n e en fore ning eller en a n d e n form for sa m virke. E f t e r h å n d e n sker d e r en in stitu tio n a lis e r in g , og d e t e n d e r m e d, at det offentlige o v e r ta g e r fo re ta g e n d e t og d riv e r det vide re p å go d t og on d t.
S å d a n gik d e t m e d b iblioteke rne , s å d a n er d e t g åe t m e d m u s e e r n e , og s å d a n vil d et højst sa n d s y n lig t g å m e d de lo kalhistoriske arkiver,
— de a f d e m , som ikke allerede er k o m m u n a le . Skal vi d a h a v e en arkivlov, eller s k r æ m m e r sp o r e n e fra b ib lio te k e rn e og m u se e r n e ?
F o r d e n lo k a lark iv le d er- eller m e d a r b e jd e r , d e r b e t r a g t e r »sit« arkiv som sit eget ånde lige b a r n eller » p r iv a te eje n d o m « , vil d e r u d e n tvivl være store b e t æ n k e lig h e d e r til stede, n å r
m a n ser, h v o r d a n g a m le veltjente skolelæ rere, p r æ ste r, p o s tm e s tr e o.s.v. blev s k u b b e t u d i kulde n af de nye fagfolk, — b ib lk o te k a re r såvel som m u s e u m s in s p e k tø r e r .
D et vil kræve en fan ta stis k ta k t a f begge p a r t e r at fa en o v e rg a n g til a t forløbe g nid- ningløst, og alligevel er d e t sik kert en u e n d e ligt svæ r opgave, - for ikke a t sige um ulig.
M e n alt d e t te er j o en sag o m fø lelser, og følelser er som b e k e n d t ikke go d e a r g u m e n t e r , n å r m a n taler o m lovgivning. H v o r d a n skal vi da stille os til sp ø r g s m å le t o m en lo k a la rk iv lov - set og v u r d e r e t ud fra saglige s y n s p u n k te r — ud fra h v a d d e r vil g a v n e ark iv e rn e , a r kiv a rb e jd e t og d e r m e d lo k a lhistorie n som helhed.
D er er n æ p p e tvivl om , at d e r s o m m a n via en lov forpligter p r i m æ r k o m m u n e r n e til a t sørge for, at loka lhistorisk m a te ria le b evares og gøres tilgængeligt (!) - vil m a n sa m tid i g ha v e m u lig h e d for at f o rh in d re , a t visse k o m m u n e r s e n o r m e s p a r s o m m e l ig h e d (læs: n æ righed) ød elæ g g e r a r k iv a rb e jd e t de p å g æ l d e n d e ste d e r og d e r m e d er skyld i, a t lo k a lh i
storiske v æ r d ie r g å r tabt.
Og derfor bør vi have en lov
Det er ingen h e m m e l ig h e d , at d e r er k o m m u n e r i d e t te la nd, som e n t e n ikke kan eller ikke vil stø tte et frivilligt, u lø n n e t a r b e jd e for a t sikre g a m le billeder og p a p i r e r p å ste det, og et s å d a n t a r b e jd e kan n u ikke udføres u d e n p e n ge, lige m e get h v o r stor in te resse n er hos de folk, som ta g er in itiativ et og u d fø re r a r b e jd e t vederlagsfrit. D e t m å via en lov gøres kla rt, at et lo kalhistorisk arkiv er en in stitu tio n , som tje ner b å d e d en p å g æ ld e n d e egn og hele l a n d ets his to rie fo rsk n in g ved at in d s a m le og til
gæ ngeliggøre b rik k er i d et sto re puslespil, som D a n m a r k s h i s t o r i e n er. O g d et m å h e r ig e n n e m slås fast, at selv o m d e r er tale o m en frivillig in d s a ts u d e n løn og m å ske m e d p e r sonlige ø k o n o m is k e ofre, så er et lo k a lh isto risk arkiv ikke b a r e de p å g æ ld e n d e m e n n e skers » p riv a te sa n d k a sse « , hvori de leger n o get så hyggelig t h v e r a n d e n m a n d a g aften.
D eres a r b e jd e b ø r ikke h æ m m e s af, a t d et og-
80
