Bilag 6-1 Siden sidst notat

1 16. februar 2009

Bilag 6-1 Siden sidst notat

FMK-projektet

systemer: Æskulap, WinPLC og MedWin er nu i gang med pilottest med ganske få læger.

Pilottesten afsluttes i april 2009.

For Fase 2: FMK hos øvrige lægesystemer er der nu udarbejdet en udviklings- og testplan.

MedCom har indgået aftaler med 11 lægesystemer om udvikling af FMK. 3 i pilottesten i 2008 og de resterende 8 i almindelig udviklingsforløb – fase 2 - i 2009.

Oprindelig skulle lægesystemerne i fase 2 starte i januar 2009, men da pilotdriften blev udskudt og først er færdig i april 2009 er tidsplanen skubbet lidt.

Der startes med opstartsmøde den 9. marts og herefter er der planlagt udvikling og test indtil medio oktober. En endelig alle til alle test foretages i oktober og en egentlig produktionstest sker i november og december. 1. jan 2010 vil alle lægesystemer herefter kunne anvende det nye FMK.

Distribution og ibrugtagning kan herefter ske i 2010.

Udvikling og teknikmøder søges koordineret med sygehusenes udvikling af FMK i deres systemer.

Den endelig plan for distribution og udbredelse fastlægges i forbindelse med overenskomstfor- handlingerne på PLO området.

Økonomien i projektet:

Der er estimeret et forbrug i MedCom på 2.715.000 kr. til gennemførelse af FMK fase 2 hos læge- systemerne. Heraf forventes 1.500.000 kr. dækket fra Finansministeriets reserverede midler til FMK.

Desuden forventes det, at Lægemiddelstyrelsen afholder udgifter til test med videre hos deres leveran-dør: Trifork.

Økonomien drøftes med SDSD og Lægemiddelstyrelsen i uge 8/uge 9 og forelægges på styregrup- pemødet.

Dødsårsagsindberetning

Sundhedsstyrelsen forventer fortsat, at leverandøren lever op til levering af

dødsårsagsindberetningsservice på Sundhedsdatanettet pr. 1. april 200. Dette dog under forudsætning af, at der ikke opstår uforudsete hindringer i forbindelse med implementering af MedComs snitflader.

Lægesystemerne kan ikke forventes at påbegynde implementering af integreret

dødsårsagsindberetning før i løbet af 2010, med henvisning til deres indsats i FMK-projektet i 2009.

Dødsårsagsindberetning stiller store tekniske krav til lægesystemerne, herunder i relation til integreret håndtering af digitale certifikater og indtastningsvalidering i forbindelse med udfyldelse af blanketten i lægesystemet. Realistisk set kan lægesystemerne derfor tidligst forventes at være klar med en løsning i forbindelse med release den 1. oktober 2010.

Ovenstående forudsætter prioritering af arbejdet med dødsårsagsindberetning i fastlæggelsen af arbejdsprogrammet for MedCom7.

På baggrund af den lange tidshorisont kunne det være hensigtsmæssigt at afprøve den integrerede dødsårsagsindberetning i et spydspidsprojekt fra en anden part end almen praksis, f.eks. et sygehus eller lægevagtssystemet.

I forlængelse af revurderingen af tidshorisonten for lægesystemernes implementering af integreret dødsårsagsindberetning skal opmærksomheden henledes på

• rækkevidden af den igangværende omlægning af SEI

• generelle udfordringer i lægesystemernes arbejde med Service Orienteret Arkitektur

Omlægning af SEI

I forbindelse med udarbejdelse af MedComs webservice standard for integreret

dødsårsagsindberetning blev der i foråret 2008 samtidig i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og Digital Sundhed foretaget en generel vurdering af IT arkitekturen i SEI systemet.

Den igangværende omlægning af SEI systemet er således baseret på en principiel enighed mellem Sundhedsstyrelsen, Digital Sundhed og MedCom om hvorledes den fremtidige arkitektur for SEI bør være og der er udarbejdet forslag til faseplan for migrering fra den nuværende løsning. Den nye arkitektur opfylder en række mål:

1. Tillader lægepraksissystemer at integrere indberetninger direkte ind i brugergrænsefladen ved hjælp af Digital Sundheds standard for Den Gode Webservice (DGWS).

2. Simplificerer oprettelsen af brugere i SEI, så der spares tid både for brugeren og for SEI sekretariatet

3 3. Reducerer antallet af logins for slutbrugeren mod DGWS baserede tjenester i sundhedssektoren

ved at koble SEI på den fællesoffentlige føderation af services, så der kan opnås single-sign on mod multiple tjenester.

4. Simplificerer valideringsmekanismen for indberetninger ved at gøre både syntaktiske og semantiske checks af data til en del af den synkrone modtagelse.

Den igangværende omlægning tjener således flere formål end alene muligheden for integreret indbere-ning fra de praktiserende læger, herunder indberetning af dødsårsager fra andre af sundhedssektorens parter og indberetninger til SEI af andet end dødsårsager.

Lægesystemerne og Service Orienteret Arkitektur

Praksissektorens IT leverandørers forretningsmæssige vilkår i forbindelse med udvikling og vedligehold af elektroniske kommunikationsløsninger adskiller sig fra leverandører til regioner og kommuner. I regionalt og kommunalt regi bestilles og betales typisk på forhånd for udvikling af kommunikationsløsninger, medens der i praksissektoren er tradition for, at kommunikationsløsningerne først betales hen ad vejen og i takt med at løsningerne tages i brug i stor skala. For at fremme lægesystemernes tilslutning til Service Orienteret Arkitektur er der derfor behov for at fokusere på

• Volumen i de valgte kommunikationsløsninger

• Markedsunderstøttende finansieringskilder til lægesystemerne udviklingsarbejde

• Hurtig udbredelse af igangsatte projekter Desuden knytter der sig særlige problemstillinger til

• integreret certifikat håndtering i almen praksis/pragmatisk holdning til det tilstrækkelige sikkerhedsniveau

• massiv udbredelse af Sundhedsdatanet forbindelser til almen praksis

SIP-projektet

På mødet i MedComs styregruppemødet 27. november 2008 blev det bl.a. tiltrådt, at

• der satses på udvikling af FMK hos alle lægesystem leverandører efter planen,

• børnedatabaseindberetningen og bivirkningsindberetningen implementeres i lægesystemerne parallelt med FMK, idet der kræves tilslutning til Sundhedsdatanettet.

• dødsårsagsindberetningen i lægesystemerne sættes på stand by, indtil FMK er udviklet og klar til implementering.

under forudsætning af, at MedCom foretog en revurdering af tidshorisonten for lægesystemernes implementering af MedComs webservice standard for integreret dødsårsagsindberetning.

Bivirkningsindberetning

Lægemiddelstyrelsen har den 1. november 2008 etableret bivirkningsindberetningsservice på Sund- hedsdatanettet. Lægesystemleverandørerne EMAR og Ganglion er den 20. januar 2009 godkendt af MedCom til integreret indberetning af bivirkninger via den gode webservice. Begge havde lavet en meget flot integration med lægesystemet.

De resterende leverandører i SIP projektets 1. del (fase 1) forventes at være klar inden 1. april. Det drejer sig om: PC-Praxis, Multimed, Docbase og MyClinic. Novax forventes ikke at udvikle det før i forbindelse med udvikling af FMK.

For fase 2 systemer: Æskulap, Darwin og Medwin udvikles kald til Lægemiddelstyrelsens hjemmeside med direkte link fra lægesystemet ala WebReq og sundhed.dk kald. WinPLC udvikler modulet så det er klar inden udgangen af 2009.

Alt i alt tilfredsstillende, men man skal dog være opmærksom på at indberetningsløsningen kræver at den enkelte læge er på Sundhedsdatanettet.

5 Børnedatabase

Sundhedsstyrelsen forventer fortsat at leverandøren lever op til levering af børnedatabase- indberetningsservice på Sundhedsdatanettet pr. 1. april 2009. Dette under forudsætning af, at der ikke opstår uforudsete hindringer i forbindelse med implementering af MedComs snitflader.

Følgende lægesystemleverandører og børnejournalleverandører er godkendt til integreret indberetning af børnedata via den gode webservice:

For fase 1 – SIP: alle – dog ikke MyClinic der ikke har udviklet løsningen. Distribueres til kunderne i takt med tilkobling til Sundhedsdatanettet.

For fase 2 – SIP 2 bølge, forventes alle at have udviklet det i forbindelse med oktober 2009 opda- teringen. Implementeringen hos den enkelte læge sker i forbindelse med almindelig opdatering og forudsætter tilkobling til Sundhedsdatanettet.

Enkelte leverandører afventer installation indtil ny overenskomst på PLO området er på plads.

Sundhedsdatanettet (SDN

Driftsstatus

Driften af SDNs knudepunkt fungerer fortsat tilfredsstillende. Den 28.11.2008, kl. 11 foretog

”redundans mekanikken” et automatisk skift fra den centrale SDN router til den redundante SDN router, hvorved et potentielt driftsudfald blev undgået. Den 5. december 2008 var der strømudfald på Sjælland af 15 minutters varighed. Strømudfaldet berørte ikke Sundhedsdatanettet, da nødstrøm anlægget hos Uni-C overtog strømforsyningen til SDNs knudepunkt.

Den maksimale kapacitetsbelastning i SDNs knudepunkt var i december måned 15,64 %, hvilket er det hidtil højeste. Som det fremgår af nedenstående figur, er der i løbet af 2008 ikke registreret store udsving i kapacitetsbelastningen. Gennemsnitbelastningen ligger stabilt på 3-4 %. Som tommel- fingerregel, bør kapaciteten i knudepunktet øges, når den gennemsnitlige belastning nærmer sig 30

%.

Kapacitetsbelastning i SDNs knudepunkt

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

jan-08 feb-08 mar- 08

apr- 08

maj- 08

jun-08 jul-08 aug- 08

sep- 08

okt- 08

nov- 08

dec- 08

Procent

Spidsbelastning Gennemsnitsbelastning

Status på opkoblinger til SDN

Siden sidste styregruppemøde den 27. november 2008 er fire nye organisationer tilsluttet SDN:

- Bekkevold Klinikken - Thava Imaging A/S

- Sundhed.dk – ny leverandør NNIT - Front-data A/S

7 I skemaet herunder ses en oversigt over institutioner med fungerende forbindelse til SDNs knude- punkt:

Region Syddanmark har den 4. februar 2009 rettet henvendelse til MedCom med en anbefaling af, at der etableres SDN forbindelse til to hospitaler og to røntgenklinikker i Schleswig-Holstein.

Baggrunden er, at Region Syddanmark ønsker at etablere teleradiologisk samarbejde med klinikkerne indenfor brystkræftbehandling og - udredning. MedComs styregruppe skal jf. gældende principper godkende SDN forbindelser til udlandet.

Status på anvendelsen af SDN

Søjlediagrammet herunder viser udviklingen i den månedlige trafik mængde i SDN. Figuren viser, at der i december måned passerede 2,4 terabyte gennem SDN.

SDN trafik statistik (Kbytes pr. måned)

0 500.000.000 1.000.000.000 1.500.000.000 2.000.000.000 2.500.000.000 3.000.000.000 3.500.000.000

jan feb mar april maj juni juli aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj juni juli aug sept okt nov dec jan feb mar april maj juni juli aug sep okt nov dec

2006 2007 2008

Herover findes oversigt over de 20 tilsluttede institutioner, der anvender SDN mest. I december 2009 var Region Syddanmark topscorer med 17 % af den samlede trafik. Hver måned opgøres den trafik, der passerer SDNs knudepunkt pr. institution og herunder pr. server hos den enkelte institution. Oplysningerne offentliggøres månedligt på http://www.medcom.dk/wm110451.

SDN og den nationale IT strategi på sundhedsområdet

Det praktiske arbejde med udbud af drift og videreudvikling af SDN er igangsat og forløber planmæssigt, i overensstemmelse med styregruppens beslutninger på mødet den 27. november 2008. Forslag til kravspecifikation og evaluering af tilbud drøftes i MedComs infrastrukturgruppe henholdsvis 30. april og 19. november 2009. Indstilling om fremtidig leverandør forelægges MedComs styregruppe på mødet 10. december 2009. Den nye kontrakt forventes at træde i kraft 1.

februar 2010, med fuld drift fra og med 1. april 2010.

Udbygningen af SDN er i tæt samarbejde med Digital Sundhed bragt i spil i forhold til både ABT- puljen og Finansministeriets IT analyse frem mod økonomiforhandlingerne vedrørende 2010.

Hovedpunkterne i udbygningsforslaget vedrører:

- Etablering af øget centralt ansvar i SDN - Etablering af et distribueret SDN knudepunkt

- Teknisk mulighed for prioritering mellem forskellige typer af datatrafik - Etablering af nationalt support og overvågningscenter

IT leverandørers anvendelse af SDN

En række nationale sundheds IT initiativer baseres aktuelt på dataudveksling via SDN, herunder - Fælles Medicin Kort (FMK)

- Sundhedssektorens Organisations Register (SOR) - Dødsårsagsindberetning (SEI)

- Børnedatabase indberetning (SEI) - Bivirkningsindberetning

Fælles for de nævnte løsninger er, at de alle er under opstart og alle er rettet mod bl.a. praksisydere under den offentlige sygesikring. Praksisydere gennemstilles typisk til SDN via deres IT- leverandører.

9 IT-leverandørernes SDN afgift er p.t. et delvist anvendelsesafhængigt abonnement, baseret på halvårlige opgørelser over den faktiske, gennemsnitlige benyttelse af SDN. Meget få IT- leverandører genererer aktuelt en trafikmængde, der overstiger den af styregruppen fastsatte bagatelgrænse.

De alment praktiserende lægers tilslutning til SDN forventes at blive inddraget i overenskomst- forhandlingerne på PLO-området, med virkning fra 1. januar 2010. Hertil kommer det igangværende udbud af drift og videreudvikling af SDN, der i sig selv må forventes at medføre behov for at justere den samlede finansieringsmodel for SDN i 2010.

For at fremme praksissektorens tilslutning til de nævnte nye centrale services på SDN, foreslås det at suspendere SDN abonnementsudgiften for praksissektorens IT leverandører i hele 2009, indtil ny overenskomst på PLO område træder i kraft og de økonomiske konsekvenser af det igangværende SDN udbud er kendte.

Den foreslåede ændring af finansieringsmodellen forventes at medføre en reduktion i opkrævet SDN afgift på under 50.000 kr. i 2009, hvilket ikke giver anledning til budgetmæssige problemer for SDN driften. Forslag til revideret finansieringsmodel er indsat nederst i dette bilag.

Medcoms og Danske Regioners e-journalprojekt

Region Hovedstaden udbreder anvendelsen af e-journal

Det lykkedes den 10. december at få åbnet for adgang til e-journal for data fra Region Hovedstaden.

Der er således gennem sundhed.dk givet adgang for borgere og praksislæger til informationer fra Grønt System på sygehusene i regionen. Samtidig er informationerne tilgængelige på andre sygehuse, som benytter e-journal.

Det var ikke uden problemer, at denne åbning blev etableret, idet de nødvendige tilpasninger på sundhed.dk var svære at få gennemført. Alle ændringer skulle koordineres med andre tilpasninger, som sundhed.dk’s leverandør skulle udføre i andre sammenhænge. Men ved fælles hjælp og tålmodighed lykkedes det at få snitfladerne forenet. Den aktuelle løsning, som blev etableret midt i sundhed.dk’s overgang til ny leverandør, blev skabt, ved at Region Hovedstaden ”lånte” det tidligere Ribe Amts ubenyttede adgang.

Ændringen, som burde være en enkel konfigurationssag, udmøntede sig desværre i udgifter for både sundhed.dk og e-journal.

E-journal er nu et tema på Region Hovedstadens forside (http://www.regionh.dk/menu) og kan tilgås i øverste højre hjørne. I december og januar måned har hhv. 292 og 445 forskellige borgere set e-journaldata fra sygehusene i regionen – se figur1.

Fra MedComs side må vi sige, at vi har haft et godt og konstruktivt samarbejde med regionen omkring e-journaludbredelsen.

Status på leverance af data og anvendelse af e-journal

Det ser nu rigtig godt ud med leveringen af data til e-journal, som nu er ved at være landsdækkende.

Region Hovedstaden har således leveret næste alle data fra regionens sygehuse (fra og med 1.

oktober 2008), og der foreligger en plan for den sidste levering

(se: http://www.regionh.dk/menu/sundhedOghospitaler/Patientrettigheder/e-journal/Status+paa+

ejournal.htm).

Region Sjælland har også leveret alle data, så e-journal indeholder pr 1. februar 4,04 millioner forskellige personers journaloplysninger, og der mangler således kun data fra de to tidligere amter Ribe og Ringkjøbing samt data fra nyere idriftsatte systemer fx Cosmic-journalen på OUH.

Anvendelsen af e-journal på sygehusene stiger støt og roligt, og i januar måned blev der for første gang afgivet over 5000 samtykker.

Region Sjælland kan ikke få vist sine journaler til praksislæger, inden sundhed.dk’s nye leverandør tager over, men det er forventningen, at løsningen kan etableres i april eller maj måned.

Region Nordjylland har haft data tilgængelige i snart 2 år, men beslutningen om at åbne for praksis og andre sygehuse har ladet vente på sig. Det ser dog imidlertid ud til, at der nu er lys forude, idet regionen på et direktionsmøde den 5. februar har besluttet at åbne for adgangen.

Status på igangværende udviklingsopgaver

Adgang fra sygehussystemer til e-journal er under aftestning fra Logicas EPJ-system i Viborg. Der planlægges med release i starten af marts måned. IBM’s EPJ-system (IPJ) for Sygehus Lillebælt forventes at tage løsningen i brug senere på året.

Der er planlagt en forårsrelease i slutningen af april måned med 2 hovedforbedringer: Udarbejdelse af en valgliste over samtykkesituationer, som brugeren kan vælge ved afgivelse af samtykke samt opsplitning af brugere i administrator- og brugerroller, således at rettigheder kan styres til fx vedligeholdelse af brugere og håndtering af nægtet aktindsigt, nægtet videregivelse og afdelings- afgrænsning.

Der skal i februar og marts måned fastlægges konkrete snitflader mellem e-journal og sundhed.dk, og disse skal aftestes, inden sundhed.dk’s nye leverandør tager over.

Konsolideringsaktiviteterne i forhold til en regionsbaseret adgang til og ejerskab af data bliver først gennemført, når adgangen fra sygehussystemer er gennemført.

11 Speciallægers og embedslægers adgang til e-journal

Danske Regioner og MedCom har haft møde den 10. december 2008 med Embedslægeinstitutionen med henblik på at etablere adgang til e-journal for disse. Vi afventer nu et svar fra embedslægerne og vil herefter søge at skabe en adgang til e-journal, som er tilpasset embedslægernes behov. Det er endnu ikke lykkedes at få etableret et møde med speciallægernes organisation.

Evaluering af e-journal

Rambøll Management har sammen med e-journalstyregruppens følgegruppe haft travlt med at få gennemført evaluering af anvendelsen af e-journal for borgere, praksislæger og sygehuspersonale.

I december måned blev borgerundersøgelsen gennemført, og her svarede ca. 450 ud af 600 borgere på spørgeskemaet. Der har generelt været stor begejstring for anvendelse hos borgerne.

I januar måned blev undersøgelserne for hhv. praksislæger og sygehuspersonale gennemført, og her var praksislægerne de mest skeptiske mht. værdien af anvendelsen, mens sygehuspersonalet var mere positive end umiddelbart ventet.

For gruppen af borgere og sygehuspersonale har der været afholdt nogle meget konstruktive og idégenererende fokusgruppeinterviews, hvor anvendelsesscenarier for borgere og sygehuspersonale blev eksemplificeret. Det fremgik med tydelighed hos sygehuspersonalet, at udbredelsen på sygehusene er mangelfuld, og at potentialet ikke er udnyttet.

Rambøll Management præsenterer på e-journalstyregruppemødet den 12. marts den endelige evalueringsrapport.

NPI-arbejdet

E-journalstyregruppen er blevet bedt om at udpege en repræsentant til Digital Sundheds programstyregruppe for Nationalt PatientIndex. Styregruppen valgte undertegnede. Desuden repræsenterer Henrik Bjerregaard Jensen MedCom i samme programstyregruppe.

Undertegnede har deltaget en del i arbejdet med at få etableret et NPI-laboratorium for afprøvning af forskellige opkoblinger til eksisterende datakilder samt afprøvning af datastruktur i indexet. E- journalprojektet forventer at kunne levere viden om

• drift og løbende udvikling af stort IT-system med en evt. flerleverandørstrategi

• praktisk udfærdigelse og håndtering af sikkerhedsløsninger

• praktisk implementering af identifikation af patient-behandlerrelationen

• håndtering af videregivelse og aktindsigt og andre afgrænsninger

• auditprocedurer og praktisk gennemførelse af stikprøvehåndtering

• brugsscenarier om anvendelsen af e-journal

• evalueringserfaringer af anvendelse (borger, praksis og sygehuspersonale)

Figur 1: Borgernes opslag i januar 2009 fordelt på tilhørssted

Figur 2: Sygehusansatte – antal logins, antal afgivne samtykker og antal journaler i e- journaldatabasen. Antal samtykker januar 2009: 5024.

13 Borgerfortolkning af journaloplysninger

Efter sidste MedCom-styregruppemøde har der været holdt et nyt projektforberedende møde med repræsentanter for Handelshøjskolen i Århus, Digital Sundhed, Sundhed.dk og MedCom om forslag til et pilotprojekt vedrørende fortolkning af sundhedsoplysninger i e-journal for borgere. Der skrives p.t. på et oplæg til Digital Sundheds bestyrelse vedr. afprøvning af en sådan løsning, som vil kunne afprøves i e-journal, men som formentlig også vil kunne skabe værdi i et kommende NPI.

Udgangspunktet er i første omgang at få lavet et første delprojekt (stifinderprojekt), som bliver en praktisk begrænset afprøvning (og efterfølgende evaluering) på en udvalgt population fra det tidligere Viborg Amt, som gives mulighed for at få forklaringer på netop de svære termer, der forekommer i deres journalnotater samt et simpelt link til de diagnoser, der forekommer på Danske Regioners ”Lægehåndbogen”. Efter vurdering af denne afprøvnings resultater er det tanken at initiere andet delprojekt, hvor arbejdet med at skabe valide datakilder for forklaringer kan initieres, og en business case for arbejdet kan beskrives.

Standarder, Konsolidering og udbredelse,

Revidering af standarder, implementering

Fysioterapi/psykologi

Alle fysioterapeuter og psykologleverandører er nu testet og godkendt til de nye standarder inklusiv de ændringer der er omfattet af den nye overenskomst. Systemerne har nu udviklet kald til henvis- ningshotellet.

Lægesystemerne har - bortset fra Æskulap der først er færdige i marts - udviklet elektroniske henvisninger til fysioterapi, psykologi og fodterapi. De fleste af de helt små systemer har dog ikke udviklet disse. Disse leverandører er kontaktet, men der er ikke modtaget tilbagemeldinger fra dem.

Der foretages ikke yderligere herfra, da de sammenlagt har mindre end 10 brugere.

Lægesystemerne

har nu alle rettet deres systemer til, så de opfylder 1.10. 2008 og tidligere ændringer. Der er enkelte udeståender hos Æskulap, der har haft travlt med FMK piloten, så de er først klar i marts.

Korrespondancemeddelelsen

Alle systemer, der er godkendt til korrespondancemeddelelse, skal kunne sende en ny version pr. 1.

oktober 2008. På sygehusområdet er det stadig ikke alle der kan det endnu.

Der blev afholdt statusmøde på sygehusområdet i december 2008. Flere havde endnu ikke bestilt ændringen, men er nu i gang. Næste statusmøde er den 25. februar.

Alle leverandører til sygehussektoren og til det kommunale område er kontaktet for at få systemerne aftestet. Ikke alle er færdige endnu.

Udbredelse apoteksområdet

MedCom har ansat en farmaceut 30 timer pr. uge i 8 mdr. til udbredelsen af korrespondance- meddelelsen på apoteksområdet. Der er startet med implementeringsmøder mv. den 1. november.

Udbredelsen forventes afsluttet 30.6.2009.

I januar blev der sendt 247 korrespondancemeddelelser fra apotekerne, og der er modtaget 845 i samme måned. Dette er en fordobling siden oktober 2008.

REQ01

Ny standard til modtagelse af laboratorierekvisition REQ01 er implementeret i hele landet 22.

august 2008.

Standarden er endnu ikke udviklet af Labka 2, hvorfor laboratorier med dette system ikke kan kommunikere mellem laboratorier endnu.

DIS 92

Ny administrativ meddelelsesstandard. Der er ønske om at kunne sende ikke patienthenførbare informationer ud til alle læger fra bl.a. Sundhedsstyrelsen embedslægeinstitutionen og andre.

Korrespondancemeddelelsen har været anvendt til dette, men flere har haft indvendinger imod at sammenblande patientinformation og administrativ information.

En ny administrativ korrespondancemeddelelse udvikles og den implementeres i lægesystemerne hen over sommeren 2009.

Det er en meddelelse, der er helt analog til korrespondancemeddelelsen, men i kraft af at det bliver en selvstændig version kan den sorteres fra meddelelser med patientinformation.

Ny henvisning

Siden 1995 har der været anvendt EDI henvisninger fra lægepraksis til sygehusene, med en seneste revision i 2001 med indførelse af ”Den gode henvisning”.

15 Det er en fælles henvisning, der dækker alle sygehusspecialer og alle landets sygehuse.

I dag sendes mere end halvdelen af alle henvisninger elektronisk med denne standard.

Udfordringer: Der er en række mangler ved den nuværende henvisning. Bl.a. kan der ikke vedlægges yderligere dokumenter og den kan ikke målrettes bestemte specialer og deres krav til bl.a. forundersøgelser mv.

Der er også væsentlige begrænsninger i den tekstlængde der kan medsendes i den eksisterende version, hvor lægerne ofte ikke kan medsende tilstrækkelig information.

Med indførelse af kræftpakkerne er der desuden en udfordring rent logistikmæssigt at få henvisningerne sorteret ud, så de kan behandles inden den fastsatte tidsfrist og få sikret at bestemte procedurer og vejledninger for den pågældende ”pakke” informeres ud.

Der er derfor behov for et reviderer den nuværende standard og anvendelsen af den således at:

• Kræftpakker og andre pakkeforløb nemt kan håndteres

• En mere dialogorienteret henvisning kan udarbejdes med sygdomsspecifikke oplysninger relateret til den afdeling der henvises til

• En anvendelse til det kommunale forebyggelsesområde kan dækkes ind med elektroniske henvisninger.

• Alle henvisninger til sygehusområdet bliver elektroniske

En række initiativer til løsning af dette har været foreslået bl.a. i DAK-E regi. Løsninger som kan iværksættes trinvist og sikre en langsigtet plan for elektroniske henvisninger.

Desuden er der i Sundhedsstyrelsens regi nedsat en Task Force suppleret med en arbejdsgruppe for alment praktiserende lægers rolle i forbindelse med pakkeforløb for kræftpatienter.

MedCom har kontakt med SST om dette og aftalt at aktiviteterne koordineres med MedCom med det formål, at få et velfungerende henvisningssystem der også understøtter kræftpakkerne samt på sigt, at der udvikles en dialogbaseret henvisning baseret på Den Dynamiske Blanket. Udvikling af en ny henvisningsmodel sker gennem at

• Der i MedCom regi nedsættes en gruppe der skal fremkomme med løsningsforslag baseret på eksisterende teknologi og implementere den valgte model. Gruppen vil blive sammensat af repræsentanter fra bl.a. PLO, DSAM, DAK-E, Danske Regioner, Sundhedsstyrelsen, Sygehusene i hver region, IT leverandørerne fra praksissektoren, IT-leverandører fra sygehussektoren, SDSD, sundhed.dk, Kommuner / KL og MedCom.

• Forslag fra Sundhedsstyrelsens Task Force – kræftpakker, koordineres med MedComs aktiviteter så eksisterende og kommende ønsker understøttes

• Udenlandske erfaringer med dynamiske henvisninger inddrages i løsningsforslag som udarbejdes af gruppen.

Gruppen mødes i en møderækken startende d. 29. marts og det forventes, at der kan ligge en færdig model i andet kvartal 2009.

Statistik:

Opgørelserne over EDI-trafikken for 2008 viser at der har været en fortsat støt stigning i anvendelsen af EDI. Der blev sendt 49.564.403 dokumenter i 2008 eller 1,57 dokumenter hvert eneste sekund. Vi regner med, at der totalt spares 25 kr. pr. meddelelse svarende til en gevinst i 2008 på 1.225.000.000 kr. eller i bogstaver: en milliard to hundrede totifem millioner kroner. Det er ret flot.

Nyt PLO-XML format

Opstartsmøde med involverede parter i marts 2009. Færdig standard ved udgangen af 2009.

Implementering fra 2010.

Henvisningshotellet

Implementeringen af REFHOST til brug hos almenlægers henvisning til speciallæger er forløbet over al forventning. Der sendes nu ca. 80.000 e-henvisninger om måneden. Når alle special- lægehenvisninger er elektroniske forventes der at være ca. 100.000 / md.

Fysioterapeuter og Psykologer tilkobles REFHOST fra 1. april 2009.

Implementeringen vil ske gennem tilsvarende informationsforløb som blev anvendt ved special- lægeimplementeringen. Det er aftalt, at MedCom står for implementeringsforløbet i tæt samarbejde med Danske Regioner.

Informationsfolder er udarbejdet og udsendt til alle fysioterapeuter og psykologer. Hjemmeside oprettet og der afholdes informationsmøder over hele landet i februar og marts måned i samarbejde med de enkelte regioner, Danske Fysioterapeuter og Dansk Psykologforening så alle er klar 1. april 2009.

En særlig udfordring har været anskaffelsen og udbredelsen af digital signatur, da tildelingen af den er overgået fra TDC til et nyt firma DanID. Procedurerne herfor har ikke været helt fastlagte i den nye organisation, hvilket har givet en del ekstra udfordringer. Problemerne synes dog at være løst nu.

Der må forventes, at der herud over skal ske lokale initiativer til at få alle læger til at bruge elektronisk henvisning til de pågældende områder.

Laboratoriemedicinske projekter

Laboratoriemedicin, den elektroniske hverdag.

Projekterne er oplistet som delprojekter, men indgår i en helhed. Delprojekterne 1-7 er aftalt med regionerne og de skal gennemføres i 2008.

Delprojekterne 8-13 er projekter, som gennemføres som udviklingsprojekter i 2008/2009, men skulle være startet i 2007.

Status: Repræsentanter fra alle regioners laboratorier har deltaget i opstartsmøde i marts 2008 og i statusmøde i juni 2008. Et planlagt statusmøde i september er udsat – da regionerne var betydeligt forsinkede med implementeringen og med gennemførelsen af opgaverne. Der afholdes nyt møde 25.

februar 2009.

Alle systemleverandører har allerede udviklet systemerne eller er på vej med det og vil være klar hen over sommeren 2008. Eneste undtagelse er Labka 2 som formentlig først vil være klar til næste år! Regionerne er ikke rigtig kommet i gang med organiseringen. MedCom holder derfor en regionsrunde med møde med de involverede parter i hver region for at få dem til at sætte fokus på projekterne og få udpeget kontakt- og implementeringspersoner. Desuden har der været afholdt et Mini-regionsprojektledermøde med MedComs regionskontaktpersoner. Der er efterfølgende aftalt kvartalsvise opfølgningsmøder.

17 .

Delprojekt 1: WebReq-implementering.

WebReq er stort set implementeret hos alle.

Region Nordjylland har nu fået organiseret udrulningen. MedCom har støttet betydeligt med udarbejdelse af repertoirefiler og holdt en række informationsmøder med laboratorierne. Starter ikke før i marts 2009. MedCom har aftalt at bistå yderligere med oplæring af personale og implementeringspersoner.

Ringkjøbing Amt, der mangler biokemi og har endnu ikke udarbejdet repertoirefiler. MedCom vil bistå med hjælp til dette. Starter formentlig med pilotlæger i marts og datakonsulenterne vil stå for undervisning og assistance til lægerne.

Fuld udbredelse til alle forventes at være tilendebragt inden udgangen af 2009.

Der er nu udviklet en væsentlig række nye funktioner i WebReq, som blev implementeret i december udgaven. Nyt prioriteringsmøde har været afholdt i januar.

Mange laboratorier har efterlyst basale kurser i brugen af Webreq. MedCom har tilbudt at afholde kurser på det enkelte laboratorium. Dog max. 10 i indeværende år. Alle er booket op nu. Der er udarbejdet en særskilt folder der informerer om kurset.

Eneste udestående nu er at hele blodbanksområdet i de fleste regioner stort set mangler at tage WebReq i brug.

Delprojekt 2: Elektroniske sendesedler

Er nu startet betydeligt op i Region Sjælland, hvor man nu sender elektroniske rekvisitioner

”sendesedler” mellem alle laboratorier og mellem biokemi og mikrobiologi.

De øvrige regioner er ikke så hurtige, men starter forsigtigt op.

Et særligt problem er hos Labka 2, der endnu ikke har lavet modulet, men det forventes klart i foråret. Der en del utilfredshed med denne forsinkelse, da der er store forventninger til bedre arbejdsgang og færre fejl.

MedCom har taget kontakt med alle mikrobiologiske afdelinger for at få dem til at gå i gang med at modtage e-sendesedler. Dette følges op med fornyet kontakt til de manglende laboratorier.

Statens Serum Institut er ligeledes klar til at modtage og flere påbegynder at sende til dem.

Målsætningen er at alle rekvisitioner til SSI er elektroniske til sommeren 2009.

Delprojekt 3: Rekvisitionshotellet

Anvendes af speciallæger og sygehusambulatorier. For at nye laboratoriesystemer kan kommunikere med rekvisitionshotellet og hente rekvisitioner, udvikles en web-service- standard på basis af MedComs DGWS. Kun ganske få sygehusafdelinger har taget hotelfunktionen i brug endnu. Regionerne skal tage den gradvist i brug i ambulatorierne på de sygehuse, der anvender elektronisk rekvisition (Labka-sygehuspakken).

Delprojekt 4: Svar mellem laboratorier

Kører allerede mellem mange laboratorier og alle skal med.

Der er lavet en rettelse i rekvisitionsstandarden, så man kan angive, hvem laboratorierne skal sende svarene til. Denne rettelse er ved at være implementeret i alle systemer. Der satses på både svar mellem regionens egne laboratorier og med servicelaboratorier. Udviklingen følges på MedComs hjemmeside.

Et særligt forhold er at Statens Serum Institut sender svar i den særlige mikrobiologisvar standard RPT02.

Man er nu i samarbejde med MedCom ved at omlægge dette til biokemisvar – RPT01, hvorefter laboratorierne kan modtage svar tilbage og lægge disse direkte ind i de kumulerede laboratorium- svarskemaer, så sygehusafdelingerne undgår papirsvar.

Mere end 200.000 svar/år til sygehusene forventes således at kunne blive elektroniske.

Delprojekt 5: Producentkode

Ved kommunikation af laboratoriesvar mellem laboratorier er det nødvendigt at kunne se, hvem der har lavet analysen - dels for sporbarhed, dels for at kunne give rådgivning til rekvirenterne. Derfor er der indført en producent og en producentkode i alle laboratoriesvar. Det er taget i brug 1. oktober.

Flere laboratoriesystemer implementerer det dog først til næste forår.

Alle lægesystemer er nu opdaterede, og alle kan modtage det nye felt. Feltet bruges desuden til at linke til analysevejledninger på sundhed.dk (delprojekt 7). Lægesystemerne kan alle anvende denne funktion.

Som supplement til producentkoden er der nu også lavet et link fra lægesystemerne til opslag på laboratoriesvar på sundhed.dk. Her kan lægen nu ved et enkelt klik komme direkte over i laboratoriesvar på sundhed.dk. Lægesystemer, der er godkendte til de nye funktioner, kan ses på MedCom.dk.

Delprojekt 6: Nationale kortnavne

3.000 analyser har nu fået tildelt kortnavne på max. 35 tegn. Kortnavnene har været til høring i de kliniske selskaber og blev positivt modtaget. Kun DSKB ønsker en yderligere høring hos deres medlemmer. DSKB står for at foretage høringen, som forventes gennemført inden årets udgang.

Den ekstra høringsrunde forventes ikke at ændre væsentligt på navngivningen og det udmærkede stykke arbejde gruppen har lavet..

Navne skal primært bruges i den nye planlagte visning af laboratoriesvar på sundhed.dk. Her vil samme analyse altid få samme kortnavn, uanset hvor i landet den er analyseret.

Lægesystemerne er tilrettede, så de alle kan vise det nye kortnavn, og ved en simpel funktion kan det officielle lange NPU-navn også vises.

19 Delprojekt 7: Vejledninger på sundhed.dk

Ved brug af funktionen: producent/producentkode samt NPU-koden kan man nu fra læge- systemerne få direkte adgang til at se den aktuelle analyses vejledning, når den ligger på sundhed.dk.

Det kræver, at det enkelte laboratorium lægger vejledningerne på sundhed.dk, men også at den kodes med NPU-koden.

Ingen regioner bakker længere op om idéen med at have laboratorievejledninger liggende på sundhed.dk, men foretrækker at have dem liggende i egne CMS-systemer el. lign.

Opgaven er nu at få regionerne til at beslutte, at de skal ligge på sundhed.dk, eller at man kan få sundhed.dk til at linke videre til de lokale vejledninger. Regionerne opfordres til at beslutte at laboratorievejledninger placeres på sundhed.dk.

Delprojekt 8: Fælles nummersystem

Alle laboratorier anvender ”egne” nummersystemer, så prøver, der udveksles mellem forskellige laboratorier (delprojekt 2/4), må mærkes om - med mulighed for fejl og forbytninger. For at undgå dette igangsættes et arbejde med udvikling og beslutning om indførelse af et fælles landsdækkende laboratorienummersystem. Der har nu været afholdt afklaringsmøde med en lang række deltagere http://www.medcom.dk/wm110718 .

Afklaringsmødet forløb helt forrygende og der blev aftalt hvordan et fælles nummerfomat skal se ud, uden at der kom væsentlige indvendinger.

NPN skulle således baseres på et 10/12 cifret fortløbende nummer, uden modulustjek, med individuel prøvenummer som tildeles fra en national nummergenerator baseret på webservices og SOA.

MedCom fortsætter nu den videre proces med casebeskrivelser og høring i de kliniske selskaber.

Arbejdet forventes afsluttet medio 2009.

Deltagerne i gruppen er fra:

Dansk selskab for klinisk biokemi, Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi, Dansk Selskab for Klinisk Immunologi, Dansk Selskab for Klinisk Patologi og Cytologi, PLO, DADL, SDSD udvalgte laboratoriesystemleverandører samt MedCom.

Delprojekt 9: WebQuality

Parallel analysering af samme prøver i lægepraksis og i laboratorier er en vigtig kvalitets- sikringsopgave.

For at gøre dette nemt og med stor sikkerhed for at få korrekte informationer er der nu udviklet et tillægsmodul til WebReq – WebQuality. Dette modul tilbydes laboratorierne fra efteråret 2008. En særskilt informationsfolder er udarbejdet og udsendt til landets laboratorier.

Delprojekt 10: Bedre visning af laboratoriesvar på sundhed.dk

Der er udarbejdet et forslag til dette. Løsningen baseres på kortnavne og på en mere dynamisk visning end i dag. Løsningen er under udvikling og forventes klar til 1. juli.

Mulighed for visning af labsvar på sundhed.dk er gennem 2008/2009 ophørt fra alle de laboratorier der har anskaffet Labka 2. En ærgerlig udvikling, da det var den hyppigst anvendte opslagsløsning på sundhed.dk. De laboratorier der er ophørt er i de gamle amter: Nordjylland, Århus, Frederiksborg, Ringkjøbing.

Delprojekt 11: Glasmodtagelse

Informationsrunden informerer om denne mulighed.

Delprojekt 12: Demolaboratorium

Det er aftalt, at Nykøbing Falster Sygehus fungerer som demolaboratorium.

En særskilt informationsfolder er udarbejdet og udsendt til landets laboratorier.

Delprojekt 13: Mikrobiologidatabank

Finansiering er forhandlet på plads og der er afholdt opstartsmøde. Projektet ledes af Seruminstituttet. Der er nu udarbejdet en tidsplan, som skal endelig godkendes.

Seruminstituttet har afholdt møde med MedCom omkring organiseringen af projektet og finansieringsmodellen. Det forventes således, at bevillingen til etableringen af løsningen skal administreres af MedCom og SSI står for afholdelse af udgift til den daglige drift af løsningen.

Finansieringen er dog ikke frigivet endnu – hvorfor projektet lige nu er på stand by.

21

Kommuneprojekter,

MedCom6 kommune projekter består af følgende projekter:

1. Hjemmeplejekommunikation til praktiserende læge, apotek og sygehuse 2. Implementering og udbredelse af standard for genoptræningsplaner (DGOP) 3. Elektronisk henvisning til kommunal forebyggelse for praktiserende læge

4. Sundhedsplejekommunikation, MedCom stiller en standard for fødselsanmeldelse til rådighed og følger udviklingen på området

5. Videreførelse af LÆ-blanket projektet, understøttelse af det sociallægelige samarbejde mellem praktiserende læge og det kommunale social- og arbejdsmarkedsområde, indgår i SIP projektet

KL digitaliseringsprojekter

KL har iværksat flere digitale projekter som styrker flere af MedComs projekter – det drejer sig om følgende projekter:

- henvisning til kommunal forebyggelses tilbud fra praktiserende læger (KL og MedCom i samarbejde)

- udbredelse af korrespondance meddelelsen med fokus på hjemmepleje-lægepraksis i form af informationsmateriale og ansættelse af 2 konsulenter i midlertidig stillinger (KL og MedCom)

- kommunalt digitaliseringsnetværk i forhold til hvert KKR område (KL og MedCom) - national børnedatabase (KL og MedCom)

- opkobling af EOJ-systemer til PEM og receptfornyelse (projektet varetages af KL)

Status: hjemmeplejekommunikation til praktiserende læge, apotek og sygehuse 87 kommuner er koblet på sundhedsdatanettet med simpel advis og/eller sundhedsfaglig kommuni- kation. Udbredelse af meddelelser ses i nedenstående tabel

Meddelelses type Antal

kommuner i alt

Fordeling drift/pilot

Bemærkning

Korrespondance 63 27 drift

19 pilot 17 test

det varierer fra kommune til kommune om

korrespondancen anvendes til praktiserende læge, sygehus, apotek

Korrespondance til apotek 21 11 drift

10 pilot

-

Varsling om færdigbehandling 16 - nogle kommuner modtager

varsling via korrespondance, de 16 anvender MedComs standard for varsling

Advis 84 - ikke alle kommuner sender

indlæggelsessvar

Receptfornyelse 28 21 drift/ 7

pilot

Rambøll Care kommuner anvender edifact standard, CSC VITAE kommuner kan anvende receptfornyelse via PEM

Samlede antal kommuner på Sundhedsdatanettet

87

Hjemmepleje-lægepraksis

Kate Kusk (Vestdanmark) og Anne Danborg (Østdanmark) er per 1. marts 2009 ansat af KL og MedCom i et års projektstillinger. I opstartsfasen er fokus hjemmepleje-lægepraksis-apoteks kommunikation (korrespondance og receptfornyelse). De 2 konsulenter vil også arbejde med syge- hus-kommune kommunikation.

Hjemmepleje – apotek

Ansættelsen af projektkonsulent til apoteker området kan mærkes, der kommer nu forespørgsler fra apoteker til hjemmepleje området, yderligere udbredelsen kan forventes efter marts 2009, når de 2 kommunale projektmedarbejdere begynder i deres stillinger.

Hjemmepleje – sygehuse

Alle regioner deltager nu sammen med kommunale repræsentanter i sygehus-kommune gruppen, der er dog store forskelle mellem, hvor langt den enkelte region er i strategisk planlægning af sygehus-kommune kommunikationen, samt forskelle i strategi og muligheder i udnyttelsen af sygehus IT-systemerne. Region Syddanmark og Region Hovedstaden er fortsat længst i koblingen mellem sundhedsaftaler og brug af elektronisk kommunikation, Region Nordjylland sætter fokus på sygehus-kommune kommunikationen med optimering af de standarder som allerede er i drift, regionen er den eneste region som i dag i samarbejde med Rambøll Care kommuner har implementeret udskrivnings- og indlæggelses rapporter (på Fyn sendes plejerapporter i korrespondance format).

Sygehus-kommune arbejdsgruppen har besluttet at MedComs eksisterende standard for varsling om færdigbehandling skal deles op i standarder:

• Melding om færdigbehandling skal udarbejdes, meddelelsen skal sendes af sted automatisk ved færdig registrering i sygehus systemet.

• Varsling om færdigbehandling ændres til udskrivningsplanlægning, indhold og felter ændres Sygehus-kommune arbejdsgruppen mødes d. 26/2 og 9/3 til færdiggørelsen af opdateringen stan- dard for udskrivningsrapport. D. 25/3 er der planlagt fælles møde leverandørgruppen, hvor dynamisk brug af kommune meddelelserne ved afsendelse og modtagelse skal diskuteres med leverandørgruppen.

Det kommunale sundhedsområde i Partnerskabstabellen/SOR

SST/SOR og MedCom har holdt møde på baggrund af notat om de mangler og problemer der er indenfor det kommunale sundhedsområde i Partnerskabstabellen. SST/SOR og MedCom er enige om problematikkerne og har aftalt at nedsætte en arbejdsgruppe, Region Syddanmark tilbyder praktisk hjælp til løsning af problemerne i samarbejde med deres kommuner, dette er en stor fordel på baggrund af regionens kendskab til det kommunale område.

Problemer og mangler er f.eks. følgende:

• for få og ikke dækkende betegnelser i partnergruppe

• inkonsekvent brug af partnergrupper, at EOJ-systemer anvendes til flere funktionsområder

• advis området bør optræde adskilt

• der anvendes XML meddelelser

• der er mange forældede og ikke opdaterede registreringer i Partnerskabstabellen som den enkelte kommune bør opdatere eller slette

• der mangler kommunenumre

• DGOP kontaktadresse liste bør kunne vedligeholdes via SOR

23 Status DGOP

Den gode nyhed

DGOP er drift i Region Nordjylland til Aalborg og Brønderslev kommune, flere nordjyske er på vej, regionen kan sende fra alle sygehuse. DGOP er også i drift i Region Midtjylland i Viborg området til Skive og Viborg kommune, her er også flere kommuner på vej. Region Midtjylland har implementeringsplan for DGOP i hele regionen.

Øvrige regioner

Region Hovedstaden har sendt vellykket test til Hillerød kommune som anvender sundhedscenter system (Caseflow, Avaleo) til træningsområdet. Regionen er i gang med uddannelses og udbred- elsesplan for alle fysioterapeuter/ergoterapeuter, mange kommuner ønsker at modtage elektroniske genoptræningsplaner.

Region Syddanmark Fyn sender fortsat GOP i korrespondance format til alle fynske og nogle jyske kommuner, men der er implementering af DGOP i gang på alle regionens sygehus, der testes i Sønderjylland og Sydvestjysk sygehus.

Region Sjælland er trådt ind i DGOP pilotgruppen, der testes med Odsherred og Kalundborg kommune, regionen har samme sygehus systemer i hele regionen, så der er basis for udbredelse.

Kommunale leverandører

Sundhedscentre og EOJ-systemer systemer kan eller er tæt på at kunne modtage GOP i DGOP format (CSC Sundhed, Caseflow, Rambøll Care, CSC VITAE 8.x). Vans leverandørerne er blevet bedt om både være i drift med DGOP format til modtager, samt stadigvæk vedligeholde konvertering til korrespondance format. KMD er på plads, mens Progratorgatetrade mangler at kunne sende DGOP format til modtager.

Lægesystem leverandørerne

Praktiserende læger modtager GOP i korrespondance format, der er behov for at lægerne også modtager i DGOP format, således at regionerne kan stoppe konvertering til korrespondance, konverteringen har dels omkostninger og har indflydelse på det sundhedsfaglige indhold.

Lægesystem leverandørerne implementer samme dynamisk blanket format (DDB 0.99) som er anvendt i DGOP standarden i forbindelse med LÆ-blanket projektet, det burde derfor være muligt at modtage GOP i DGOP format i lægesystemerne. MedCom vil anmode lægesystem leverandørerne om dette, samtidig er der behov for lægesystemleverandørerne afklarer, om de kan præsentere DGOP data i hensigtsmæssig rækkefølge for den praktiserende læge. Praktiserende læge har ikke behov for at læse visitations oplysninger først, praktiserende læge har brug for se diagnose, praktiserende læger i Region Hovedstaden har udarbejdet forslag til lægefaglig visning.

De tekniske problemer:

Det har været en omfattende teknisk øvelse at implementere DGOP standarden. DDB formatet og konverteringen til korrespondance formatet, samt det faktum at flertallet af de kommunale leverandører arbejder i XML format, har til sammen skabt et teknisk kompliceret set up. Alle parter har gennem 1½ år kæmpet med teknikken og koordinering har været meget vanskelig at gennemføre i praksis.

På leverandørmøde d. 10. december 2008 mødte alle parter op med de nødvendige kompetencer til at løse de tekniske problemer, det blev tydeligt for alle parter at der kører for mange forskellige formater af både DGOP og korrespondance meddelelsen i praksis – ofte med lokale variationer fra region til region og for hver kommune. Kortfattet kan det beskrives således at der på trods af andre aftaler, kører 5 versioner af DGOP som kan konverteres til 2 versioner af korrespondance

som skal sendes i både XML og edifact format, endvidere er der i den gamle version af korrespondance meddelelsen i XML format (XD9133) forskellig brug af namespaces:

DGOP5 x korrespondance 2 x format 2 x namespaces2

For at forenkle det tekniske set up blev følgende plan aftalt på mødet: per 1. januar 2009 må der kun sendes i 2 forskellige versioner af DGOP (DGOP 0.97 og DGOP 1.0) som skal konverteres til den nye version af korrespondance meddelelsen (9134), der skal sendes negativ kvittering på den gamle version af korrespondance meddelelsen (9133). Fra maj 2009 skal der kun sendes en version af DGOP (DGOP 1.0). DGOP2 x korrespondance1 x format 2

Forenklingen af tekniske set up blev forsinket 1½ måned af vans, per 12. februar 2009 har begge vans meldt klar.

For at elektronisk modtagelse af GOP i DGOP format i stedet for korrespondance format kan gennemføres, mangler Progratorgatetrade at kunne gennemstille DGOP.

DGOP statistik

MedCom har sendt forespørgsel til vans leverandørerne om levering af statistik på DGOP afsendelser, der afventes svar.

Status henvisning til kommunal forebyggelses tilbud

Faglig reference gruppe har på basis af faglig arbejdsgruppe besluttet at første version af henvisning fra praktiserende læger til kommunale forebyggelses tilbud baseres på eksisterende MedCom standard for sygehus henvisning, således at henvisning til forebyggelses tilbud kan komme hurtigt i drift.

Faglig referencegruppe er ved at afklare om den eksisterende standard for sygehus henvisning skal have tilføjet et par felter omkring kroniker patienter KOL og diabetes, dette vil medføre at den eksisterende standard skal programmeres i ny version i eksisterende IT-systemer (lægesystemer, sundhedscentre systemer og EOJ-systemer, hvis sygehusene på sigt også vil anvende standarden skal de også implementere den nye version af henvisningsstandarden). De nye felter skal understøtte at få udvalgte data på henholdsvis KOL og diabetes bliver medsendt i henvisningen ved at datafelterne optræder som en fast del af standard for forebyggelses henvisning.

MedCom har holdt møde med leverandørgruppen for det afgrænsede pilotprojekt. Leverandør- gruppen synes, at tilføjelse af nogle få felter til eksisterende henvisningsstandard dels vil medføre et besværligt implementerings arbejde af ny version af sygehushenvisningen, samtidig kan det ikke garanteres at de ekstra datafelter udfyldes, da lægen kan vælge at springe et fast datafelt over.

Faglig referencegruppe skal tage stilling til leverandørernes holdning d. 26. marts 2009.

KL og MedCom vil foretage en kortlægning af brug af IT-systemer i sundhedscentre og forsøge at få indblik i kommunernes organisering af forebyggelsesområdet for at indsigt i om sundhedscentrene kan fungere som indgangs port for elektronisk henvisninger. Hvis det viser sig at kommunerne har organiseret forebyggelses tilbud indenfor forskellige fagområder og der ikke anvendes IT-systemer indenfor forebyggelses området, kunne det være hensigtsmæssig at anvende et henvisningshotel.

Der er blandt kommunerne meget forskellig holdning til, hvilke data der skal sendes med i en henvisning til forebyggelses tilbud, nogle kommuner ønsker mange data og gerne strukturerede i faste skabeloner, andre kommuner vil blot have en ”god anamnese”. Da kommunerne ikke har fælles holdning til dataindhold og ikke har fælles tilgang til brug af skabeloner, må en højere strukturering afvente udviklingen på det kommunale forebyggelses område. MedCom og Region

25 Syddanmark har opfordret til at KL i samarbejde med kommunerne udarbejder et katalog over kommunale forebyggelses tilbud, samt sørge for at de skabeloner med forebyggelses tilbud som kommunerne er ved at lægge på Sundhed.dk indeholder felter som kan håndtere koder fra et sådan katalog.

Hvis der i arbejdet med kræftpakker udvikles skabeloner som implementeres i standard for henvisning, kan disse skabeloner formodentlig også anvendes indenfor forebyggelses området.

Status – LÆ-projektet

MedComs LÆ-projekt, der er gennemført i samarbejde med lægesystemleverandørerne, udvalgte kommuner og Kommuneinformation A/S, har til formål at udvikle, pilotafprøve og udbrede elektronisk kommunikation af LÆ-blanketter mellem lægepraksis og kommuner.

Den elektroniske kommunikation af LÆ-blanketterne er pilottestet i perioden fra januar til oktober 2008 i et samarbejde mellem Socialmedicinsk afsnit i Odense Kommune og 4 lægepraksis med lægepraksisjournalen Profdoc Æskulap.

Standarder

Den elektroniske blanketkommunikation i pilotprojektet er sket via nedenstående standarder:

1) Den generelle dokumentation for ”Den Gode Webservice” (DGWS) vs. 1.0 2) Den generelle dokumentation for ”Den Dynamiske Blanket” (DDB) vs. 0.99

3) Den specifikke dokumentation for ”Det gode LÆ-webserviceforløb” (DGLÆ:WS) vs. 0.9 4) De specifikke DDB:LÆ-blanketbeskrivelser

Det er besluttet, at udbredelsen af LÆ-kommunikationen skal ske via DDB 0.99 og 2 nye blanketsæt er i øjeblikket under færdiggørelse, således at følgende blanketter fremover vil være tilgængelige i DDB 0.99:

LÆ 125 Statusattest (og anmodning om samme LÆ 121)

LÆ 135 Specifik helbredsattest (og anmodning om samme LÆ 131) LÆ 145 Generel helbredsattest (og anmodning om samme LÆ 141)

LÆ 255 Attest vedr. mulighed for at varetage et arbejde (og anmodning om samme LÆ 251) LÆ 225 Attest vedrørende kronisk sygdom (og anmodning om samme LÆ221)

LÆ 235 Attest vedr. sygdom i forbindelse med graviditet (og anmodning om samme LÆ 231)

Standarderne er implementeret af Kommuneinformation og af 3 lægepraksissystemer (Profdoc Æskulap, Medwin og Docbase).

Status for kommunal udbredelse

Adgangen til den elektroniske forsendelse af blanketterne sker for de kommunale sagsbehandlere via Netforvaltning Sundhed, der er Kommuneinformation’s web-portal løsning til digital sagsbe- handling af blanketter inden for sundhedsområdet, og som nu udbydes til kommunerne på kommer- cielle vilkår.

I takt med at NetForvaltning Sundhed tages i brug i kommunerne, vil samtlige elektronisk tilgængelige LÆ-blanketter fra og til disse kommuner blive sendt via Kommuneinformation A/S, idet Kommuneinformation vil forestå print og indskanning, samt postforsendelse til og fra de læge- praksis, der ikke kommunikerer LÆ-blanketter elektronisk.

NetForvaltning Sundhed er på nuværende tidspunkt sat i drift i 6 kommuner, og Kommune- information forventer at kunne sætte yderligere ca. 20 kommuner i gang i løbet af de kommende måneder. Tal for anvendelsen af Netforvaltning Sundhed viser, at de idriftsatte kommuner hurtigt opnår stor intern udbredelsesgrad. Således er 80 % af de mulige LÆ-blanketter i Frederikshavn

kommune sendt via Netforvaltning Sundhed i januar 2009.

Løsningen er drøftet med KL og Lægeforeningens fælles Attestudvalg, hvor der var stor opbakning og konstruktiv indstilling til løsning af aktuelle spørgsmål, affødt af de ny arbejdsgange og muligheder, den elektroniske kommunikation medfører for det socialmedicinske samarbejde.

Aktuelt

Der arbejdes på at understøtte den kommunale anvendelse af elektroniske LÆ-blanketter, og på klargøring af lægepraksissystemerne med henblik på udbredelse af løsningen til de alment prakti- serende læger.

• Der er indgået aftale mellem Kommuneinformation og lægepraksissystemleverandørerne om en klikafgift på 2,50 kr. pr. blanket. Klikafgiften opkræves af Kommuneinformation hos kommunerne og tilfalder lægepraksissystemleverandørerne.

• Kommuneinformation markedsfører NetForvaltning Sundhed i samarbejde med dattersel- skabet Mediconnect (udbud af speciallægehenvisninger fra kommunen). Der er bl.a. etab- leret fælles brugerstyring for de 2 systemer. Mediconnect har en markedsandel på ca. 90 %.

• Kommuneinformation har indledt et samarbejde med de 2 leverandører at Jobcenterjournaler (KMD og Medialogic) vedrørende implementering af snitflader mellem disse fagsystemer og NetForvaltning Sundhed.

• Der er etableret en ”kommune ERFA-gruppe” med repræsentanter for de deltagende kommuner og KL. Formålet med gruppen er bl.a. erfaringsopsamling i forhold til intern udbredelse og samarbejde med de praktiserende læger samt udarbejdelse af fælles informati- onsmateriale.

• I forbindelse med, at de nye blanketter bliver tilgængelige, er der planlagt test hos de 3 leverandører, som har implementeret standarderne, og som forventes at udbrede af løsningen i almen praksis i foråret 2009.

Der forventes indgået samarbejdsaftale med en række af de leverandører, som endnu ikke har implementeret standarderne med henblik på udbredelse pr. oktober 2009.

27

Telemedicin,

1. Programstyregruppe

Bestyrelsen for Digital Sundhed besluttede på mødet den 5. december 2008 at nedsætte en selv- stændig programstyregruppe for telemedicin programmet.

Medlemmer af programstyregruppen for telemedicin og hjemmemonitorering Ivan Lund Pedersen (formand) Digital Sundhed

Anne Dichmann Sorknæs Danske Patienter Martin Bagger Brandt Danske Regioner

Poul Erik Kristensen Kommunernes Landsforening Jakob Andreas Salfelt Lægeforeningen

Klaus Klausen Lægeforeningen

Mogens Køllner Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Gunilla Svensmark Dansk Sygeplejeråd

Lars Demant Region Sjælland

Vakant Region Syddanmark

Morten Elbæk Pedersen (observatør) Sundhed.dk Henrik Bjerregaard (observatør) MedCom Lars Hulbæk (programleder) MedCom

Første møde i programstyregruppen blev afholdt den 21. januar 2009 i MedComs lokaler i Odense.

På mødet drøftedes bl.a. programindholdet, herunder om IT understøttelse af patienternes egenomsorg bør være en del af telemedicinprogrammet, have et selvstændigt program eller afspejles i alle/mange af Digital Sundheds programmer. Endvidere er der efterfølgende aftalt bilateralt møde den 27. februar 2009 mellem Sundhed.dk, Digital Sundhed og MedCom med henblik på at afklare Sundhed.dk´s rolle i og holdninger til det foreliggende programforslag, jf Sundhed.dk´s kommentarer på mødet i MedComs styregruppe den 27. november 2008.

2. Teletolkeprojektet

Programstyregruppen blev på mødet den 21. januar 2009 forelagt projektidéen, rammebudget, overordnet tidsplan, organisering og implementeringsstrategi. Projektet omhandler landsdækkende mulighed for at tilknytte tolke til planlagte og akutte patientkonsultationer via videokonference som erstatning af tolkens fysiske fremmøde til konsultationerne.

Drøftelsen i programstyregruppen fokuserede især på implementeringsstrategen, herunder den lokale og regionale forankring af projektet, der skal ske gennem forpligtende samarbejdsaftaler inkl.

økonomi med alle regioner, spydspidskommuner og spydspidslægepraksis, som det kendes fra andre af MedComs udbredelsesprojekter.

Tidsplanen for foråret 2009 er præget af, at en positiv business case med projektplan skal forelægges ABT-fonden ultimo marts, og næste møde i programstyregruppen afholdes af samme grund umiddelbart forinden.

Aktuelt arbejdes der således på fire hovedopgaver:

1) Færdiggørelse af forbedret businesscase, med inddragelse af eksterne konsulenter

2) Færdiggørelse af projektplan i samarbejde med bl.a. alle regioner, forankret i teletolkeprojektets implementeringsgruppe

3) Udarbejdelse af evalueringsmodel i samarbejde med ABT fondens sekretariat

4) Etablering af national videokonference infrastruktur, forankret i teletolkeprojektet video- teknikgruppe. Videoteknikgruppen har bl.a. repræsentanter fra alle regioner, jf. bemærkninger fra Region Hovedstaden og Region Syddanmark om vigtigheden af hurtig igangsættelse af dette arbejde, fremsat på mødet i MedComs styregruppe den 27. november 2008.

3. Telesårvurdering

Programstyregruppen drøftede på mødet den 21. januar 2009 forslag om at søge ABT-fondens prækvalificering af projektet ”National implementering af telemedicinsk vurdering af diabetiske fodsår”. Digital Sundhed besluttede efterfølgende, at der skulle søges prækvalificering.

ABT fonden meddelte den 12. februar, at projektet har opnået prækvalificering for så vidt angår 1.

fase af det foreslåede projekt, der indebærer spydspidsaktiviteter i 2 regioner og mindst 8 kommuner i 2010.

Endelig ABT-ansøgning fremsendes den 27. februar 2009.

Svar fra ABT-fonden forventes i juni 2009.

29

International afdeling samt internationale projekter,

Nye ansatte

Signe Christensen er ansat som konsulent per 1. januar 2009. Hun er projektansat i to år og skal varetage blandt andet SUND VÆKST og MethoTelemed-projektet.

Jane Clemensen er ansat en dag om ugen i den Internationale afdeling. Hun bistår med markeds- føring og rapportskrivning i igangværende projekter – herunder Health Optimum I. D. projektet.

Hun er ansat i et år i samarbejde med Telemedicin-programlinien.

Projektassistent Jennie Søderberg er gået ned i tid til 32 timer/uge per 1. februar. Signe Helene Borre Larsen er ansat per 1. februar som studentermedhjælp og assistance til Jennies arbejds- opgaver.

Markedsføring og samarbejde

Samarbejde med andre regioner og kommuner

Det internationale kontor arbejder på at få etableret kontakt til andre samarbejdspartnere. I første omgang er et arbejde gået i gang med at producere en brochure/folder, der skal vise mulighederne for at etablere et samarbejde med det internationale kontor. Første udkast baseres på skrivelse af 21.08.08 ”Styrkelse af den landsdækkende profil i MedComs internationale aktiviteter”. Der blev præsenteret til Styregruppen i august 2008. Det er planlagt et oplæg til et af DMSI´s møder (Dansk Selskab for Medicinsk Informatik). Yderligere er der etableret en god kontakt med både Region Nordjylland og Region Midtjylland for sikre en større national forankring af internationale projekter.

Samarbejde med internationale organisationer og regioner

MedCom har modtaget forespørgsel fra udenlandske organisationer vedr. etablering af bilateralt samarbejde. Der er allerede etableret et samarbejde med Norsk Center for Telemedicin i Tromsø, hvor mange spændende erfaringer og løsninger er trukket til Danmark.

MedCom er blevet forespurgt om at samarbejde med flg.

• Nordirland er ved at oprette et ”European Connected Health Campus” og vil gerne have at MedCom bliver medlem af dette samt får en plads i ”international advisory board”.

Involvering i dette samarbejde betyder en mulighed for endnu bedre profilering af MedComs navn i Europa, samt forbedrede samarbejdsmuligheder med øvrige kompetence- centre i Europa. Medlemskab er gratis, da MedCom vil få et ”Alliance membership”.

Medlemskabet vil betyde rejseaktivitet for en person cirka 4 gange om året, hvor netværket mødes for erfaringsudveksling. Rejseomkostninger og ophold dækkes af Campus. Det foreslås at Christina E. Wanscher indtræder i samarbejdet.

• TicSALUT, et kompetence-center indenfor sundheds-IT i Barcelona, vil gerne etablere et tættere samarbejde med MedCom. Samarbejdet har været på vej i nogle år, men det foreslås nu at blive mere formelt i forbindelse med erfaringsudveksling i forbindelse med World of Health IT-konferencen, der afholdes i Barcelona i marts 2010. Når der forefindes mere formel samarbejdstekst, vil denne blive forelagt styregruppen.

• 23 lande i EU er gået sammen om at lave et fælles udviklingsprogram indenfor velfærdsteknologi, kaldet ”Ambient Assisted Living Joint Programme” med et samlet budget på 600 mio. Euro. Programmet støtter udviklingstiltag der er tæt på markedet (1-3 år), og har flere områder der understøtter projekter rettet mod især kronisk syge borgere i hjemmet, Samarbejdet støttes finansielt af EU-kommissionen i regi af artikel 169 i traktaten.

Claus Nielsen er blevet udpeget på vegne af Videnskabsministeriet til at deltage i den arbejdsgruppe der skal skrive call-teksten til de næste par års kald, samt forberede den første europæiske AAL-konference i Wien ultimo september.

Hjemmesiden

Jane Clemensen og Casper Marcussen er gået i gang med at arbejde på at udvikle MedCom hjemmesiden fra et passivt til et aktivt redskab. Der er allerede et arbejde i gang fra overordnet side.

Forslag bliver drøftet på ledergruppe-niveau, således at den internationale afdelings aktiviteter bliver bedre profileret på MedComs hjemmeside.

Nye projektansøgninger/nye projekter

Regional Telemedicin Forum – projektansøgning sendt januar 2009

Ni regioner i Europa er med i en ansøgning til INTERREG IV C-programmet om etablering af et

”Telemedicinsk Forum” for regioner i Europa. Region Syddanmark er dansk projektpartner og projektkoordinator. Der kommer først svar efter sommerferien hvorvidt ansøgningen er gået igennem. I givet fald forventes projektet at starte i vinteren 2009/1010.

FP7 – INFRA-2009.3.3. ”ELIQSIR” – Ansøgningsfrist i marts 2009

UNI-C vil gerne indsende en projektansøgning til EU med fokus på at videreudvikle aftalesystemet i et Europæisk samarbejde. MedCom er blevet spurgt som en naturlig del af samarbejdet omkring det danske sundhedsdatanet og aftalesystemet. Hvis MedCom indgår i projektansøgningen forventes projektarbejdet at blive 100 % finansieret. Peder Illum og Christina E. Wanscher ser på mulighederne for at indgå i projektet.

INTERREG – Ansøgningsfrist i marts 2009

MedCom overvejer at indgå i en genfremsendelse af en ansøgning under Interreg-programmet (Interregionalt samarbejde indenfor Østersø-regionen). Ansøgningen hedder ”ICT for Health”. Både Region Nordjylland, Region Syddanmark og Region Midtjylland overvejer deres deltagelse på nuværende tidspunkt.

CIP – EU kald med ansøgningsfrist i juni 2009

I starten af juni måned vil der være ansøgningsfrist på CIP (Competetiveness and Innovation Framework) programmet. Der er to kald, der vil være interessante for den internationale afdeling:

”1.1. ICT for patient-centered health service” samt “1.3. ICT for ageing well / independent living”.

Afdelingen vil indgå i projektansøgninger, hvis der gives støtte til det projektforberedende arbejde samt hvis der er et ønske fra en region om at indgå i et projekt.

Projekter

MedCom og Internationale projekter

MedCom deltager som formel projektpartner i fire projekter (epSOS, CALLiope, MethoTelemed, Bryst kræft og SUND VÆKST). Hvor epSOS og CALLIOPE er afhængig af ekstern finansiering, ligger SUND VÆKST og Bryst Kræft projekterne i linie med Region Syddanmarks aktiviteter og projekter, hvorfor medfinansieringen forventes at komme derfra.

epSOS – Storskala samarbejde i EU om udvikling af ePrescription og ePatient Summary Projektleder: Henrik Bjerregaard Jensen

Danmark (MedCom og Digital Sundhed) deltager sammen med 12 andre europæiske lande i epSOS projektet. Projektet har til formål at etablere elektronisk kommunikation af recepter (ePrescription) og journaldata (Patient Summary) over grænser i Europa. Lige nu arbejdes der fra dansk side på at få Region Hovedstaden til at etablere det danske epSOS pilotprojekt i samarbejde Skåne. MedCom havde forventet at kunne gennemføre projektet inden for de eksisterende personalerammer, men grundet en uventet stor mødeaktivitet i projektet er det imidlertid nødvendigt hurtigt at tilknytte yderligere personale ressourcer til projektet. Det afventes om der kan komme ekstern finansiering til projektet i løbet af foråret 2009.

www.epSOS.eu