Siden Sidst Statusnotat
7/5 2010
Telemedicin... 2
Teletolkeprojektet... 2
Telesårprojektet... 2
Kommuneprojekter... 4
Hjemmepleje-sygehusudbredelse af XML-standarder ... 4
Det kommunale sundhedsområde i SOR-EDI ... 7
Konsolidering kommuneprojekter... 9
Elektronisk fødselsanmeldelse... 9
LÆ-projektet ... 10
Børnedatabasen ... 12
FMK i primærsektoren... 15
E-journal ... 16
Praksis- og laboratoriemedicin ... 19
P0 - Laboratoriemedicinske projekter... 19
P1 - Ny henvisning - pakkeforløb:... 21
P2 - Nyt PLO-XML-format – nu kaldet FNUX ... 21
P3 - Partneroplysninger – EDI-/XML-håndtering ... 22
P4 -Ekg-standard... 22
P5 - Nationalt erstatningspersonnummer ... 22
P6 - Korrespondance med styrelser ... 22
Øvrige ... 22
SDN... 24
Internationale projekter ... 27
epSOS – Storskala samarbejde i EU om udvikling af ePrescription og ePatient Summary ... 27
BREAST HEALTH – Optimere samarbejdet over dansk-tyske grænse indenfor brystkræft... 27
CALLIOPE – Markedsføring og udbredelse af epSOS-løsningerne ... 28
MethoTelemed – Udvikling af metode for evaluering af telemedicin ... 28
HITCH; Etablere international konsensus og fælles procedurer omkring test og certificering af IT-systemer i sundhedssektoren ... 29
DREAMING – Hjemmemonitorering af ældre borgere i eget hjem... 29
ICT for Health ... 30
PERSONA – Udvikling af IT-platform, der kan assistere ældre borgere i eget hjem/nærmiljø... 30
RENEWING HEALTH; Evaluering af storskalaudbredelse af telemedicin ... 31
UniversAAL; Fælleseuropæisk åben IT-platform til velfærdsteknologi ... 31
WelfareTechRegion; Region Syddanmark og Velfærdsteknologi... 31
RTF: Regional Telemedicine Forum ... 32
Ambient Assisted Living Joint Programme ... 32
Telemedicin
5. maj 2010, Lars Hulbæk
Telemedicinprojektlinjen indeholder i MedCom7-projektperioden 2 projekter:
- Teletolkeprojektet - Telesårprojektet
Begge projekter hører under Digital Sundheds program for telemedicin, hjemmemonitorering og egenomsorg og finansieres 100 % af ABT-midler.
Teletolkeprojektet
Teletolkeprojektets primære formål er at sikre national udbredelse af sprogtolkning via videokonference til det somatiske og psykiatriske sygehusvæsen inden udgangen af 2012. Projektet indebærer udbredelse i alle fem regioner samt afprøvning af teletolkning i udvalgte kommuner og
lægepraksis. Sekundært skal projektet sikre etablering af en national videokonference-
infrastruktur, der ud over teletolkning kan anvendes i mange andre telemedicinske sammenhænge, eksempelvis tværfaglige og tværsektorielle konferencer.
Status på anvendelsen i regionerne
Alle fem regioner deltager aktivt i udbredelsen af løsningen, der aktuelt er taget i brug i Region Hovedstaden, Midtjylland og Syddanmark. Sidstnævnte region er spydspids, da det nationale
udbredelsesprojekt er baseret på erfaringer fra Odense Universitetshospital. Der gennemføres frem til den 1. juli 2010 en klinisk afprøvning med tilhørende erfaringsopsamling på udvalgte sygehusafdelinger (11 somatiske og 2 psykiatriske afdelinger fordelt på 4 regioner). Såvel akutte afdelinger som
sengeafdelinger og ambulatorier er repræsenteret i projektet.
Regionerne har udtrykt ønske om et system til at booke teletolkninger og til at registrere, hvilke teletolkninger der er aflyst og gennemført af hensyn til dokumentationen. Teletolkeprojektet arbejder i fællesskab med regionerne på at afdække behovet samt finde mulige løsninger.
Status på anvendelsen i kommunerne
Der stiles imod 5-10 kommunale pilotprojekter, hvor potentialet indenfor de forskellige kommunale arbejdsområder skal kortlægges. På nuværende tidspunkt er løsningen taget i brug i Odense og Kolding kommuner, og Århus Kommune forventes af gå i drift efter pinse. Der er p.t. positiv interesse fra yderligere 2 kommuner.
Status på anvendelsen i almen praksis
Region Syddanmark har i april 2010 med succes gennemført den første teletolkning hos en praktiserende læge. Der er p.t. tilsagn fra yderligere 5 praksis om deltagelse fordelt på 4 regioner. Planen er, at 10 lægepraksis skal deltage i pilotafprøvningen i løbet af efteråret 2010.
Status på samarbejdet med tolkebureauer
Der er p.t. 5 tolkebureauer, der tilbyder sprogtolkning pr. videokonference til sundhedssektoren.
Telesårprojektet
I forbindelse med spydspidsaktiviteter vedrørende anvendelse af telemedicin ved sårvurdering sætter Region Sjælland og Region Syddanmark og 8 kommuner frem mod 1. kvartal 2011 gang i
storskalaanvendelse af telemedicinsk samarbejde om diabetiske fodsår mellem den kommunale hjemmepleje og såreksperter på sygehusene. De 8 kommuner er:
I Region Syddanmark:
Odense, Faaborg-Midtfyn, Svendborg og Nordfyns kommuner I Region Sjælland:
Sorø, Kalundborg, Guldborgsund og Næstved kommuner
MedCom afholdte kick off-møde for projektet den 8. marts med ca. 250 deltagere, heraf mange repræsentanter fra den kommunale hjemmepleje. Dette kick off erstatter den i projektbeskrivelsen nævnte ”national følgegruppe”. Alle deltagere får mulighed for at følge projektet gennem nyhedsbreve.
Projektet vil afholde en lignende afsluttende konference, hvor der samles op på resultater og erfaringer.
Indstilling
- Det indstilles til MedComs styregruppe, at orienteringen om status på telemedicinprojekterne tages til efterretning
Kommuneprojekter
4. maj 2010, Dorthe Skou Lassen
Hjemmepleje-sygehusstandarder som understøttelse af sundhedsaftaler mellem regioner og kommuner.
Standarderne indlæggelsesrapport, plejeforløbsplan, melding om færdigbehandling og udskrivningsrapport findes kun i XML-format.
Udveksling af genoptræningsplaner mellem sygehus og kommunale træningsenheder. Sygehusene bør i løbet af MedCom7-projektperioden blive i stand til at modtage elektroniske genoptræningsplaner. I projektperioden skal der sandsynligvis tages stilling til at modtage format for praktiserende læger og fysioterapiklinikker samt teknisk format af standarden på generelt niveau.
Sundhedsplejekommunikation i form af fødselsanmeldelse til den kommunale sundhedstjeneste fra sygehusene.
Det sociallægelige samarbejde i form af udveksling af LÆ-blanketter mellem praktiserende læger og det kommunale social- og arbejdsmarkedsområde.
Konsolidering af eksisterende kommunikation mellem kommuner, regioner og apoteker. Det drejer sig om hjemmeplejens kommunikation med praktiserende læger og apotekerne samt kommunikation mellem praktiserende læger og det kommunale forebyggelsesområde. MedComs arbejde med dynamisk henvisning følges i forhold til kommunikationsbehov ved henvisning til kommunale
forebyggelsestilbud. Endvidere er der vedligeholdelsesarbejde med SOR-/EDI- oplysninger og statistikmateriale. Der er ligeledes udvikling i kommunernes elektroniske kommunikation med privatpraktiserende fysioterapeuter.
KL-digitaliseringsprojekter. KL har iværksat digitale projekter, som styrker flere af MedComs projekter.
Det drejer sig om følgende projekter:
Tidsbegrænset ansættelse af 2 projektkonsulenter til udbredelse af hjemmepleje- lægepraksiskommunikation (udløber foråret 2012)
Informationsmateriale om henvisning til kommunale forebyggelsestilbud fra praktiserende læger National børnedatabase (KL og MedCom)
Kobling af EOJ-systemer til FMK og brug af receptfornyelse (projektet varetages af KL) Indstillinger for kommuneprojekter
- For at forenkle DGOP-standarden indstilles det til styregruppen, at DGOP-standarden ændres til en XGOP
Hjemmepleje-sygehusudbredelse af XML-standarder
4. maj 2010, Dorthe Skou Lassen Region Syddanmark og 4 samarbejdskommuner (Assens, Fredericia, Odense og Vejle) er i gang med at indgå samarbejdsaftale med MedCom vedr. implementering og udbredelse af hjemmepleje-
sygehusstandarder. Region Hovedstaden har meddelt, at regionen vil deltage i implementering og udbredelse af hjemmepleje-sygehusstandarder. Regionen har bestilt standarderne hos CSC. MedCom holder møde med kommunerne i Region Hovedstaden torsdag d. 6. maj 2010 for at finde pilotkommuner i regionen. Begge regioner og samarbejdskommuner har veletablerede samarbejdsfora mellem region og kommuner. Implementering og udbredelse omfatter nedenstående standarder:
Indlæggelsesrapport
Melding om færdigbehandling (administrativ servicemeddelelse) Plejeforløbsplan
Udskrivningsrapport
Region Nordjylland er i gang med et planlægningsforløb i samarbejde med kommunerne. Der er etableret nyt samarbejdsforum for elektronisk kommunikation mellem regionen og kommunerne.
Parterne ønsker at indgå aftaler omkring elektronisk kommunikation i 2. generationssundhedsaftalerne for år 2011-2014. Region Nordjylland skal gennem en kortlægningsperiode for at beslutte, om de opdaterede XML-hjemmepleje-sygehusstandarder skal implementeres i regionens kommende EPJ, eller om der skal arbejdes med overgangsløsning i eksisterende systemer.
Region Midtjylland og samarbejdskommuner har udarbejdet ”Det Gode Elektroniske Patientforløb”, som beskriver en fælles plan for elektronisk kommunikation mellem almen praksis, kommuner og regionshospitaler. Region og kommuner skal i den kommende periode konkretisere den fælles plan.
Regionen har udtrykt ønske om at implementere hjemmepleje-sygehusstandarderne i år 2011.
Region Sjælland har etableret samarbejdsforum med kommunerne omkring elektronisk kommunikation.
Der er aktuelt fokus på elektroniske genoptræningsplaner og korrespondancemeddelelsen. MedCom har anbefalet kontakt til Region Hovedstaden, da de 2 regioner anvender samme systemleverandør på sygehusene, og der foregår et vist patientflow mellem de 2 regioners hospitaler.
Oversigt over deltagelse i implementering og udbredelse af hjemmepleje-sygehusstandarderne*
Systemleverandører Regioner og
kommuner
CSC OPUS arbejdsplads
Cosmic IPJ/MediMail CSC Omsorg Rambøll Care
Uniq Omsorg
Region Hovedstaden
Region Syddanmark
Assens Kommune
Fredericia Kommune
Odense Kommune
Vejle Kommune
*det forventes, at regionerne implementerer hjemmepleje-sygehusstandarderne i den enkelte regions fremtidige EPJ. Der vil derfor kun være et begrænset antal sygehusleverandører. Indenfor
ældreområdet/hjemmeplejen findes der 3 EOJ-leverandører. 2 leverandører (Uniq Omsorg og Rambøll Care) er allerede repræsenteret via Region Syddanmark, mens den 3. leverandør (CSC Omsorg) forventes repræsenteret via Region Hovedstaden.
Tekniske forhold hjemmepleje-sygehusstandarder
Samarbejde med VANS omkring XML-udveksling af hjemmepleje-sygehusstandarderne - VANSEnvelope og brug af kvitteringer
De opdaterede hjemmepleje-sygehusstandarder er udelukkende dokumenteret i XML-format, da ingen af leverandørerne efterspørger EDIFACT-format – under forudsætning af, at VANS kan håndtere, at både afsender og modtager anvender XML. Det er aftalt med VANS at gennemføre forsendelsestest med hjemmepleje-sygehusstandarderne. Der er oprettet testpostkasse hos KMD VANS.
Forudsætning for, at VANS kan håndtere udveksling af XML-meddelelser, er en opdatering af VANS’
eksisterende kuvert for XML-meddelelser. I forbindelse med DGOP-projektet anvender VANS allerede en egenudviklet ServiceProvider-kuvert (SPE-kuvert). VANS har anmodet om samarbejde med
MedCom for beskrivelse af brugen af SPE-kuverten for at sikre fælles nationale retningslinjer for
anvendelse. Efter flere arbejdsmøder har MedCom tilrettet SPE-kuverten til en VANSEnvelope ved tilføjelser af namespace og præciseringer for header- og body-delene.
VANSEnvelope er tænkt til brug i kommunikationen gennem VANS. I dag bruges der kuverter, som specifikt indeholder enten en (eller flere) MedCom-EDIFACTER eller en MedCom-XML. Dette forsøges med VANS-kuverten at ensrettes, så alle beskedtyper sendes med en og samme kuvert.
Samtidigt forsøges der at åbne op for fremtidige brevtyper, uden at VANS behøver at implementere dem.
Opdatering i brugen af kvitteringer
I forbindelse med opdateringen af hjemmepleje-sygehusstandarderne er kommune-
sygehusleverandørgruppen enige om, at der skal ske en kvalificering i brugen af kvitteringer, da teknisk sikring af validt og smidigt informationsflow mellem hjemmepleje og sygehusafdelingerne bør
gennemføres. De kliniske brugere af hjemmepleje-sygehusstandarderne skal ikke være i tvivl om, at brugen af elektronisk kommunikation kan gennemføres, uden at der er tvivl om, hvornår ansvar for udførelse af opgaver er overdraget til samarbejdspartner.
Der lægges op til at højne kvaliteten af kvitteringsforløbet, så der fremover kommer en garanti for, at beskeden på teknisk niveau er nået frem og forstået. For at sikre dette ønsker leverandørgruppen at øge brugen af positiv kvittering og kvittering.
Der er ikke enighed mellem MedCom og VANS-leverandørerne omkring brugen af kvitteringer, da én VANS-leverandør ikke ønsker at validere VANSEnvelope, og samme leverandør er heller ikke enig med MedCom i brugen af kvitteringer. Leverandøren ønsker en fjerde tilstand på kommunikationsflow, som angiver, at det er en kvitteringsmeddelelse, der bliver sendt. Denne kuvert skal der ikke kvitteres på. Det er MedComs opfattelse, at en ekstra tilstand, som der ikke skal kvitteres på, vil fjerne reliability fra kuverten. Der er ikke længere nogen garanti for, at kuverten er modtaget.
Da brugen af VANSEnvelope og opgradering i brugen af kvitteringer kommer til at starte ved
udveksling af XML-hjemmepleje-sygehusstandarderne, og tekniske beslutninger omkring standarderne kan ske ved MedComs projekter i en samlet kontekst, er planen for det videre arbejdsforløb, at MedCom på internt arbejdsmøde beslutter, om VANS skal validere VANSEnvelope, og hvorledes kvitteringer skal anvendes. MedCom udarbejder efterfølgende oplæg, som behandles i kommune-
sygehusleverandørgruppen.
Endelig version af VANSEnvelope og brugen af kvitteringsmeddelelser forventes at kunne forelægges styregruppen på næste styregruppemøde d. 2. september 2010.
Kortlægning og aftaler omkring forsendelsesscenarier
Det er aftalt at anvende både positiv og negativ kvittering ved brug af hjemmepleje-sygehus-XML- standarderne. Positiv kvittering er tilrettet per 1. april 2010, således at der ikke længere er begrænsning i forhold til, hvilken type meddelelse og versioner, der kan kvitteres på. Begrænsningen har forhindret, at positiv kvittering kan anvendes på DGOP og fx i de opdaterede XML-hjemmepleje-sygehusstandarder.
Der udarbejdes en vejledning til leverandørgruppen omkring håndtering af det tekniske
kommunikationsflow. Endvidere skal mulighed for automatisering af kvitteringer samt et realistisk ambitionsniveau for positiv kvittering beskrives. Det er ikke alle steder, at positive kvitteringer
præsenteres lettilgængeligt for den kliniske bruger eller administrator. Brugen af positiv kvittering vil i opstartsperioden foregå meget forskelligt, da brugen afhænger af, hvorledes det enkelte modtagersystem genererer en positiv kvittering. Nogle systemer genererer på middleware-niveau. Region Syddanmark anvender endvidere allerede i dag en organisatorisk positiv kvittering via korrespondancemeddelelse i kommunikationen mellem hjemmepleje og sygehuse for at sikre en fælles opfattelse af
ansvarsoverdragelse.
Testplan og styring af rettelses-releases
Alle parter ønsker et koordineret og styret testforløb. Det aftales, at den enkelte leverandør først starter VANS-test, når de er certificeret af MedCom. Dette forudsætter samtidig, at regioner og kommuner understøtter en sådan aftale. Dette er pilotgruppen indstillet på. Det er endvidere aftalt at følge fælles rettelses-releases. Dette kan være en udfordring i praksis, da udvikling og programmering er
markedsbaseret for leverandørerne. Alle leverandører ønsker at minimere omkostninger på test og rettelser, så det er aftalt at gennemføre et fælles programmeringsseminar i efteråret 2010 for at styrke koordinering. Der opstilles betingelser for deltagelse i programmeringsseminar. Udkast på testplan i nedenstående oversigt:
Testplan hjemmepleje-sygehusstandarder 2010 UDKAST UDKAST
UDKAST Fase 1 Fase 2 Fase 3 Fase 4
MedCom-XML-validator opdateret med hjemmepleje-sygehusstandarderne
januar
MedCom-certificeringsnotat for meddelelserne udarbejdet
februar
VANS etablerer XML-testpostkasser i samarbejde med MedCom
januar - februar
MedCom modtager XML-testmeddelelser (efter aftale)
februar
VANS sender de nye XML-standarder til XML- testpostkasse
februar
Kommunikationsvejledning om brugen af meddelelserne
februar
Release af rettelser?
Certificering før pilottest hos regioner og kommuner Anvend MedComs validator under udvikling
http://web.health-telematics.dk/xmledi/
Test og certificering via MedComs testcenter efter aftale
Release af rettelser?
Programmeringsseminar
Første pilottest hos region og kommuner Afvent klarmelding, at hver part er klar med sit lokationsnummer til at sende igennem
Koordiner/aftal testdag – aftal, at hver part kan
"samle" testfil op ved fejl/problemer
Aftal, hvad positiv kvittering medfører og gennemfør test
Release af rettelser?
Pilotdrift i hvor lang tid?
Pilotdrift i hvor lang tid?
Det kommunale sundhedsområde i SOR-EDI
MedCom vedligeholder de kommunale oplysninger i SOR-EDI. Der er endnu ikke en hensigtsmæssig visning af enhedstyper på alle kommunale lokationsnumre. Dette arbejder SOR med. SOR-
leverandørgruppen er udvidet med endnu en repræsentant fra de kommunale leverandører.
Henvisning til kommunale forebyggelsestilbud (SOFT) 4/5-10, Dorthe Skou Lassen
KL’s informationsmateriale til kommunerne omkring etablering af elektronisk kommunikation mellem praktiserende læger og det kommunale forebyggelsesområde er ved at blive færdiggjort. Materialet er udarbejdet i samarbejde mellem PLO, SST, sundhed.dk, MedCom og KL.
Der er fortsat begrænset udbredelse af IT-systemer indenfor det kommunale forebyggelsesområde.
Samtidig organiserer kommunerne området på meget forskellige måder. 10 kommuner anvender i dag elektronisk henvisning og epikrise i kommunikationen med de praktiserende læger. Der arbejdes endvidere med indførelse af bookingmeddelelsen.
Status DGOP
4. maj 2010, Dorthe Skou Lassen DGOP kan sendes fra alle regioner. Den organisatoriske udbredelse er fortsat i gang på sygehusside.
Sygehusene kan afsende DGOP, men de fleste kan ikke modtage DGOP. Nogle sygehuse kan heller ikke modtage i korrespondanceformat. Sygehusene i Region Nordjylland kan udveksle DGOP internt mellem sygehusafdelingerne. MedCom kan endnu ikke levere statistiktal på DGOP, men 60 kommuner har pr. 1.
februar 2010 oplyst, at de modtager elektroniske genoptræningsplaner. Heraf modtager 10 kommuner DGOP-format og 50 kommuner korrespondanceformat.
En DGOP-arbejdsgruppe etableres med begrænset antal deltagere. Leverandørsamarbejdet sker via eksisterende kommune-sygehusleverandørgruppe.
Der er udarbejdet guide til de kliniske brugere for ”Den gode henvisning til genoptræning”.
DGOP-standarden
Der er fortsat teknisk kompleksitet og behov for en del hjælp og support. DGOP-standardens tekniske format bør forenkles under MedCom7. Der er behov for at kunne meddele lægesystemleverandører, privathospitalsleverandører og leverandører af fysioterapisystemer, hvilket format som fremadrettet anbefales anvendt for elektroniske genoptræningsplaner. MedCom anbefaler, at DGOP dokumenteres som XML-meddelelse ved fjernelse af DDB-delen uden ændringer i dataindholdet. Der vil opstå en ny type MedCom-meddelelse ”XGOP”, som ikke har kontekst til MedComs eksisterende brevtyper udover stamdatadelen.
Lægesystemleverandørerne
Det er sjældent, at praktiserende læger efterspørger elektroniske genoptræningsplaner, men bekendtgørelse for genoptræningsplaner fordrer, at der sendes kopi af genoptræningsplaner til
praktiserende læger. Det skal afklares, hvilket format der skal anvendes af lægesystemleverandørerne.
Aktuelt modtager lægerne kopi af genoptræningsplan i korrespondanceformat. Ved skift til XGOP- format skal lægesystemleverandørerne implementere en ny type standard. Ved brug af eksisterende DGOP-format er der forskel i brugen af DDB-formater, da DGOP er baseret på DDB version 0.99, og LÆ-blanketter er baseret på DDB 1.0.
Privatpraktiserende fysioterapeuter
Flere kommuner videresender en korrespondance indeholdende DGOP til privatpraktiserende fysioterapeuter. Samtidig kan det være et dilemma, at flere og flere parter modtager DGOP i korrespondanceformat, da der er behov for, at parterne anvender det ”ægte” DGOP-format, da korrespondance giver indholdsmæssige begrænsninger, og skiftet til DGOP-format ofte er en teknisk udfordring. XGOP vil ligeledes være en type standard for leverandører af fysioterapeutsystemer.
Kommune-sygehusleverandørerne oplyser, at der ikke er behov for DDB-delen af DGOP. Det giver kun teknisk ekstra arbejde og problemer for leverandører, VANS og MedCom. Hver part skræller DDB- delen af og anvender eget præsentationslag. Samtidig er der i LÆ-blanketprojektet foretaget en opdatering af DDB til version 1.0, og DGOP er baseret på DDB version 0.99, så version 0.99 er en
forældet version, som ikke vil kunne anvendes af lægesystemleverandørerne. Med baggrund i disse fakta samt for at forenkle standarden for leverandører af systemer til fysioterapeuter, privathospitaler,
lægesystemleverandørerne og nye kommunale leverandører anbefaler MedCom, at DGOP-standarden ændres til XGOP. Teoretisk set vil en web-hostløsning være god for flere af de mindre leverandører, men aktuelt arbejdes med meddelelsesbaseret kommunikation.
Indstilling for DGOP
• At DGOP-standarden forenkles og ændres til en xml baseret XGOP standard
Konsolidering kommuneprojekter
4. maj 2010, Dorthe Skou Lassen Oversigt: hjemmeplejekommunikation til praktiserende læge, apotek og sygehuse
96 kommuner er koblet på sundhedsdatanettet med simpel advis og/eller sundhedsfaglig kommunikation. Udbredelse af meddelelser ses i nedenstående tabel.
Meddelelsestype Antal
kommuner i alt
Bemærkning
Korrespondance 89 det varierer fra kommune til kommune, om korrespondancen anvendes til praktiserende læge, sygehus, apotek
Korrespondance med lægepraksis 83 - Korrespondance til apotek 73 -
Advis 95 ikke alle kommuner sender
indlæggelsessvar
Receptfornyelse 36 Rambøll Care-kommuner anvender EDIFACT-standard. CSC VITAE- kommuner kan anvende
receptfornyelse via PEM Indlæggelsesrapporter 2002-
version
Udelukkende Rambøll Care- kommuner
6* *samtlige 22 kommuner i Region Syddanmark sender
indlæggelsesrapport i korrespondanceformat Udskrivningsrapport 2002-
version
Udelukkende Rambøll Care- kommuner
7* *alle 4 sygehusområder i Region Syddanmark sender
udskrivningsrapport i korrespondanceformat
DGOP ** **XML-statistik ved at blive udviklet
Samlede antal kommuner på sundhedsdatanettet
96 Resterende kommuner:
Der arbejdes med udvikling af nye visninger af kommunestatistikken, da den eksisterende statistik har fokus på den simple adviskommunikation mellem hjemmeplejen og sygehus samt udveksling af
korrespondancer mellem hjemmeplejen og praktiserende læger samt apoteker. Der er efterhånden så stor volumen på sundhedsfaglig kommunikation via korrespondancemeddelelsen, DGOP og henvisninger m.m., som ikke kun sendes til den kommunale hjemmesygepleje, men også det kommunale
forebyggelsesområde og træningsområdet, at der er behov for anden statistisk præsentation. Der arbejdes med en kommunal statistikdatabase, således at nogle arbejdsgange ved sammentælling af statistikken forenkles og automatiseres.
Elektronisk fødselsanmeldelse
5. maj 2010, Lars Hulbæk MedComs standard for elektronisk fødselsanmeldelse DGF fra sygehus til den kommunale
sundhedspleje anvendes aktuelt i Nordjylland og på Fyn. På baggrund af et arbejde i
Den Digitale Taskforce foreslog KL og Danske Regioner på sidste styregruppemøde, at den elektroniske fødselsanmeldelse udbredes til resten af landet i regi af MedCom. Herunder også koordineringen med indberetning til LPR og Kirkebogen/CPR.
MedCom har efterfølgende afholdt et møde mellem Danske Regioner og KL for at drøfte indhold og målsætninger.
I forbindelse med fødsler afsendes der i dag 3 typer af anmeldelse:
Til Kirkebogen/CPR
Til Landspatientregistret LPR Til kommunal sundhedstjeneste.
Indberetning til CPR og kommunal sundhedstjeneste sker oftest i samme arbejdsgang. Umiddelbart efter fødslen – inden udskrivelse.
Indberetningen til LPR sker i dag fra hospitalernes PAS-systemer. Denne indberetning sker typisk, når epikrisen til egen læge skrives – efter udskrivelsen – idet den indeholder diagnosekoder vedrørende efterfødselsforløbet.
Det er således relevant at understøtte én arbejdsgang i forbindelse med afsendelse af indberetning til CPR og kommunal sundhedstjeneste. Indberetningen til CPR er indholdsmæssigt en lille delmængde af indberetning til kommunal sundhedstjeneste. Udover de allerede nu identificerede behov for
opdateringer i DGF er der behov for understøttelse i forbindelse med flerfoldsfødsler, som håndteres forskelligt i forhold til CPR og kommunal sundhedstjeneste.
Indstilling
- Det indstilles til MedComs styregruppe, at MedCom inden udgangen af juni måned udarbejder en projektplan for et udbredelsesprojekt vedrørende elektronisk fødselsindberetning i samarbejde med KL, Danske Regioner og Kirkeministeriet. Mhp. en realistisk målsætning indenfor rammerne af MedCom7 indstilles det, at projektet opdeles i faser med henholdsvis kortlægning og analyse, opdatering af DGF, spydspidsimplementering og udbredelse.
LÆ-projektet
3. maj 2010, Rikke Viggers Formålet med LÆ-projektet i Medcom7 er at udbrede den elektroniske kommunikation af LÆ-blanketter mellem lægepraksis og kommuner.
Standarder
Udbredelsen af LÆ-kommunikationen er baseret på ”Den Dynamiske Blanket” (DDB) vs. 0.99 og ”Det gode LÆ-webserviceforløb” (DGLÆ:WS) vs. 0.9. Der er netop gennemført enkelte justeringer i DDB- standarden til vs. 1.00 med henblik på at lette implementeringen i lægesystemerne og introduktion af nye blanketter. Opdateringen af standarden vil ikke kræve tilpasning i de klientsystemer, der allerede har implementeret vs. 0.99, idet der alene er tale om en forsimpling.
Følgende blanketter er tilgængelige i DDB 0.99 og vil blive opdateret til vs. 1.00:
LÆ 125 Statusattest (og anmodning om samme LÆ 121)
LÆ 135 Specifik helbredsattest (og anmodning om samme LÆ 131) LÆ 145 Generel helbredsattest (og anmodning om samme LÆ 141)
LÆ 255 Attest vedr. mulighed for at varetage et arbejde (og anmodning om samme LÆ 251) LÆ 225 Attest vedrørende kronisk sygdom (og anmodning om samme LÆ221)
LÆ 235 Attest vedr. sygdom i forbindelse med graviditet (og anmodning om samme LÆ 231) Dokumentation og blanket-XML’er er tilgængelige på www.medcom.dk .
En forbedret blanket-viewer er under udarbejdelse til brug for testarbejdet og kvalitetssikring af nye blanketter.
Status for kommunal udbredelse
Standarderne for kommunikation af LÆ-blanketter er implementeret af Kommuneinformation (KI), som tilbyder adgang til den elektroniske kommunikation til sine kunder via Netforvaltning Sundhed.
Netforvaltning Sundhed anvendes på nuværende tidspunkt i 25 kommuner, hvorfra der månedligt sendes mere end 3000 blanketter. Det samlede potentiale (hele DK) for de tilgængelige LÆ-blanketter anslås at være ca. 25.000 pr. måned.
KI’s løsning gør det muligt for de kommunale sagsbehandlere at få en elektronisk arbejdsgang for forsendelsen af LÆ-blanketter fra dag ét, idet KI varetager postforsendelse til og fra lægepraksis, der ikke har mulighed for elektronisk forsendelse af LÆ-blanketterne.
I regi af MedCom er der etableret en kommune-ERFA-gruppe. Gruppen består af repræsentanter (superbrugere, projektledere) fra de kommuner, der har taget elektroniske LÆ-blanketter i brug eller er på vej til at gøre det. Formålet med gruppen er erfaringsudveksling i forhold til intern udbredelse og samarbejdet med de praktiserende læger. Der planlægges afholdt 2 årlige møder.
Der er interesse fra andre udbydere af blanketløsninger.
Status for udbredelse i almen praksis
Der er indgået aftale mellem Kommuneinformation og lægepraksissystemleverandørerne om en klikafgift på 2,50 kr. pr. blanket. Klikafgiften opkræves af Kommuneinformation hos kommunerne og tilfalder lægepraksissystemleverandørerne.
Status for de enkelte lægesystemleverandørers implementering og udbredelse:
Leverandør Status Aftaler
Docbase
MedCom-godkendt.
Løsningen udrullet og i drift hos alle relevante
lægepraksis.
Yderligere læger igangsættes fremadrettet i takt med den kommunale udbredelse.
Koordineres af MedCom.
Profdoc (Æskulap og XMO)
MedCom-godkendt.
Pilotdrift siden december 2009
Udrulles til alle kunder fra maj 2010. Ibrugtagning hos lægerne understøttes og koordineres af MedCom.
Novax
MedCom-godkendt.
Integration af hosted løsning hos Kommuneinformation.
Løsningen udrullet og i drift hos alle relevante
lægepraksis.
Yderligere læger igangsættes fremadrettet i takt med den kommunale udbredelse.
Koordineres af MedCom.
MedWin
MedCom-godkendt.
Løsningen udrullet og i drift hos alle relevante læger med Medwin’s ASP-løsning.
Der arbejdes på
Yderligere læger igangsættes fremadrettet i takt med den kommunale udbredelse.
Koordineres af MedCom.
færdiggørelse af løsningen til kunder med egen server.
Ganglion Ikke godkendt Planer om implementering 1.
halvår 2010 Ingen aftaler med øvrige leverandører.
Lægesystemleverandørerne har valgt at implementere løsningen på forskellig vis. Novax som en ASP- løsning uden egen implementering af DDB. Docbase har valgt formbaseret visning af blanketterne og Profdoc og MedWin den grafiske visning.
I alt er ca. 200 lægepraksis tilmeldt elektronisk kommunikation af LÆ-blanketter pr. april 2010.
Ca. 20 % af de LÆ-blanketter, der afsendes via Netforvaltning Sundhed fra kommunerne, bliver besvaret elektronisk af lægerne. De resterende 80 % håndteres af Kommuneinformations print- og scanningsfunktion og sendes således med post til læger uden elektronisk LÆ-kommunikation.
MedCom har en løbende koordineringsopgave ift. udbredelsen til lægerne, idet de enkelte lægepraksis skal oprettes i Netforvaltning Sundhed som elektroniske modtagere i takt med den kommunale
udbredelse. Erfaringerne med udbredelse af løsningen til de alment praktiserende læger viser, at der kræves en indsats i forhold til de enkelte lægepraksis mhp. igangsætning. Omfang og art af dette arbejde er leverandørafhængigt – der kan være behov for opsætninger lokalt i de enkelte lægepraksis. Der har været positiv dialog med datakonsulenterne om deltagelse om nødvendigt, og der er behov for regional opbakning til dette udbredelsesarbejde i MedCom7.
Børnedatabasen
3. maj 2010, Rikke Viggers KL har finansieret et udrulningsprojekt i regi af MedCom mhp. udbredelse af indberetning til
børnedatabasen fra de kommunale børnejournaler. Alle børnejournalleverandører har implementeret snitfladerne til børnedatabaseindberetning og er testet og godkendt af MedCom. Opgaven med den tekniske etablering af indberetningerne har imidlertid vist sig at være udfordrende for kommunerne, og MedCom har derfor i samarbejde med børnejournalleverandørerne og Sundhedsstyrelsen udarbejdet tekniske vejledninger til kommunerne og støtter kommunernes arbejde med igangsætning gennem supporterende, vejledende og opsøgende indsats.
Igangsætning af indberetning til børnedatabasen kræver dels installering af den relevante opdatering i børnejournalen og dels oprettelse i Sundhedsstyrelsens Elektroniske Indberetningssystem og
aftaleindgåelse på sundhedsdatanettet.
Informationsmateriale og de tekniske vejledninger til Novax- og TM Sund-kommunerne er færdige og udsendes nu til kommunernes ledende sundhedsplejersker. Leverandørerne har bidraget med indhold og egne vejledninger.
Mht. DSI Sund er situationen den, at DSI har frasolgt sin børnejournal til TM Care, og at alle kunder forventes at overgå til anden elektronisk børnejournal.
Der er p.t. 6 kommuner, der ikke har en elektronisk børnejournal.
Glostrup Kommune har som første TM Sund-kommune igangsat indberetning til børnedatabasen og indberetter ligesom Aalborg Kommune driftmæssigt højde- og vægtmålinger og forhold vedrørende amning og passiv rygning. Novax arbejder på at få indberetning fra første kommune i gang.
Fra almen lægepraksis indberettes fra Docbase, A-Data og MultiMed.
I april 2010 blev der indberettet mere end 430.000 højde- og vægtmålinger fra almen praksis og kommuner, idet der stadig sker overførsel af historiske data fra systemerne.
Alle lægesystemleverandører har fået tilsendt vejledning i, hvordan indberetning igangsættes, og enkelte er i gang med at igangsætte indberetning fra deres kunder. Oversigt over godkendte lægejournaler findes på næste side. Det forventes, at test og godkendelse af de ikke godkendte leverandører kan gennemføres senest august 2010.
Det må forventes, at udbredelsen i lægepraksis vil følge udbredelsen af det Fælles Medicinkort.
Forskerservice (Sundhedsstyrelsen) leverer et månedligt udtræk til MedCom over indberettere, således at det er muligt at monitorere udbredelsen.
Oversigt over godkendte lægesystemer og børnejournalsystemer.
FMK i primærsektoren
4. maj 2010, Ib Johansen
Baggrund
MedCom har ifølge aftale med Digital Sundhed varetaget udvikling af lægepraksissystemerne til at kunne håndtere benyttelsen af det Fælles Medicinkort. Da dette indebærer en såvel teknisk som organisatorisk ny måde at håndtere receptmedicin på, har udviklingen været krævende for de deltagende lægesystemer. Der er således allerede i dag investeret betydelige ressourcer i udvikling og afprøvning af lægesystemerne, men systemerne er endnu ikke klar til at kunne benyttes i daglig drift. Af denne grund er udarbejdet et forslag til færdiggørelse af lægesystemer og sygehussystemer og afprøvning og implementering af løsningerne i daglig drift. Det foreslås at aflønne deltagende læge- og sygehussystemer efter afholdt tid til den resterende udviklingsopgave. Kun en mindre del af budgettet forventes således brugt til lægesystemerne.
Status 1.5. 2010 er:
Bølge 1: Den udvidede pilotdrift igangsat af SDSD ophørte ved udgangen af marts 2010. De deltagende lægesystemer er Æskulap/XMO, MedWin og WinPLC. Alle tre systemer er rimelig tæt på en driftsklar løsning, men de er endnu ikke færdigudviklet og aftestet i en brugbar og endelig version 1.2.
Bølge 2: FMK hos øvrige lægesystemer er udviklings- og testplan fastlagt.
Det drejer sig om lægesystemerne: Novax, Emar, PC-webpraxis, Multimed-Web, Ganglion, Docbase, MyClinic samt Darwin.
Alle bølge 2 er færdige med den tekniske løsning med hul igennem til FMK-serveren.
For brugerfladerne:
Emar er færdig med deres udvikling, mangler aftestning MyClinic er færdige med deres udvikling, skal aftestes.
Novax er startet og forventer færdiggørelse inden sommer
MultiMed og PC-praxis udvikler sammen og er klar, når behovet er der.
Ganglion er i gang, men afventer afklaring af, hvornår det skal bruges.
Docbase afventer, om der sættes en egentlig udbredelse i gang Darwin er uafklaret, da systemet udgår i 2014.
Fælles for næsten alle systemerne i bølge 1 og 2 er, at de vil have udviklet FMK-moduler, men at de vil have prototypekarakter og skal videreudvikles i et tæt samarbejde mellem lægepraksis og deres leverandør, inden egentlig udbredelse kan ske.
Indstillinger
- At MedCom i samarbejde med Digital Sundhed fortsætter arbejdet med at sikre færdigudvikling af lægesystemerne.
E-journal
4. maj 2010, Jens Rahbek Nørgaard
Generelt
E-journal oplever for tiden en god stigning i anvendelsen, og antallet af opslag stiger løbende for hver måned. Det tidligere Nordjyllands Amt åbnede den 1/4 for borgeradgang, og alle regioner har således åbnet for borgeradgang. Eneste plet tilbage er Fyn, som forventes at kunne åben til efteråret.
E-journal er nu også blevet en dataleverandør til det Nationale PatientIndeks (NPI), som blev åbnet for borgerne den 9/3.
Status på leverance af data og anvendelse af e-journal
Det ser fortsat godt ud med leveringen af data til e-journal, som er ved at være landsdækkende. Det vurderes, at godt 80 % af den danske befolkning er repræsenteret i e-journal eller mere præcist 4,8 millioner forskellige personers journaloplysninger. Aktuelt afventes data fra 3 af regionernes kommende EPJ-systemer: Cosmic-EPJ på OUH, Columna på Regionshospitalet i Randers og de første data fra Clinical Suite i Region Nordjylland.
Både anvendelsen af e-journal på sygehusene og blandt borgere er stigende, og i marts var der henholdsvis 14.000 sygehus- og 15.000 borgeropslag. Antallet af opslag fra praksis er fortsat lavt – under 200 opslag pr. måned. Et møde med regionernes datakonsulenter har tydeliggjort, at hvis e- journal for alvor skal udbredes i praksis, så skal der gives adgang til e-journal for lægens medhjælp med digital medarbejdersignatur.
Figur: Antal Journaler/Personer og opslag fra sygehuse og borgere.
0 2000 4000 6000 8000 10000 12000 14000 16000
2005-01 2005-02 2005-03 2005-04 2005-05 2005-06 2005-07 2005-08 2005-09 2005-10 2005-11 2005-12 2006-01 2006-02 2006-03 2006-04 2006-05 2006-06 2006-07 2006-08 2006-09 2006-10 2006-11 2006-12 2007-01 2007-02 2007-03 2007-04 2007-05 2007-06 2007-07 2007-08 2007-09 2007-10 2007-11 2007-12 2008-01 2008-02 2008-03 2008-04 2008-05 2008-06 2008-07 2008-08 2008-09 2008-10 2008-11 2008-12 2009-01 2009-02 2009-03 2009-04 2009-05 2009-06 2009-07 2009-08 2009-09 2009-10 2009-11 2009-12 2010-01 2010-02 2010-03
2005 2006 2007 2008 2009 2010
0 1 2 3 4 5 6
Millioner
Sygehusopslag Borgeropslag Antal Patienter Unike Pers
Som nævnt åbnedes for data fra det tidligere Nordjyllands Amt den 1/4, og effekten af dette er ikke kendt på nuværende tidspunkt, men åbningen af NPI den 9/3 gav dog et mindre løft i antallet af borgeropslag.
I april måned har sundhed.dk lavet informationskampagne via bannerreklamer på andre
hjemmesider (Netdoktor, Sundhedsguiden, TV2.dk, eb.dk, Facebook og MSN.dk) om anvendelsen af e-journal. Resultatet af dette kendes ikke p.t.
Knapløsningen på sygehusene udbredes løbende. Den 8/3 åbnedes for adgang fra tidligere Nordjyllands Amt. Der er således nu adgang fra Viborg EPJ, Thy-Mors EPJ, Sygehus Lillebælt EPJ, GS-Åben i Sønderjylland og Logica PAS i Nordjylland. Aktuelt afventes åbning af
knapløsning for Opus Arbejdsplads for både Region Sjælland og Region Hovedstaden her i foråret 2010.
Åbningen af sygehusadgangen giver helt nye brugere, og ud fra e-journal-logdatabasen kan
udbredelsen på de enkelte sygehusafdelinger monitoreres, og der kan efterfølgende sættes ind med information og uddannelse fra regionernes side.
På e-journalstyregruppemødet den 11/3 på Horsens Sygehus blev der præsenteret en specifik e- journalløsning, som på akutafdelingen stiller relevante PEM-oplysninger til rådighed, og som vil kunne stille relevante data fra e-journal til rådighed.
E-journals tekniske miljø
Driften af e-journal kører stabilt og med høj oppetid og tilgængelighed. Hele driftsmiljøet er nu opdateret fra 32-bit til 64-bit Windows-styresystem og DB2-database. Samtidig opdateres Websphere Application Server fra version 6.1 til version 7. Den 5/5 konsolideres e-
journaldatabasen til at være rent regionsopdelt og ikke som nu amtsopdelt i vest og regionsopdelt i øst.
I takt med de stigende datamængder og den øgede efterspørgsel vil driftsmiljøet løbende blive trimmet til at klare efterspørgslen.
Sundhed.dk-udeståender
Sundhed.dk havde en release den 1/3, hvor NPI skulle i luften. Dette lykkedes ikke, men en
efterfølgende release den 9/3 løste problemet. Som en uheldig sideeffekt blev adgangen til e-journal i denne periode på 8 dage påvirket, således at der kun var begrænset adgang til e-journal.
Af de tidligere udeståender mellem e-journal og sundhed.dk er de fleste forhold blevet løst med release i marts. Det gælder:
Nancy Berggren kan nu igen ses af praksislæger, som vil afprøve e-journal.
Sundhed.dk-indikator for ”skærpet logning” leveres nu igen med over til e-journal ved søgning af praksislæger på patienter, hvor patienten ikke er tilmeldt lægens praksis.
Yderregisteret på sundhed.dk er nu igen opdateret. Dette betyder, at det nu kan godtgøres, om der forligger behov for skærpet logning.
Så det eneste udestående er nu:
MinLogs webserviceopslag i e-journal-logdatabasen er ikke etableret endnu,
men dette problem skulle blive løst ved sundhed.dk’s release den 23/8.
Handlingsplan efter brugerevalueringen
I starten af 2009 fremkom resultatet af en brugerevaluering af anvendelsen af e-journal. I kølvandet på denne blev der skitseret en række forbedringsforslag, som siden er blevet vurderet, behandlet og kvalificeret i forhold til den videre proces i en handlingsplan.
Der er blevet nedsat en ad hoc-informations- og kommunikationsgruppe under brugergruppen, som har til opgave at udarbejde og genbruge informationsmateriale til udbredelse af anvendelsen af e- journal på tværs af regionerne for både sygehuse, praksis og borgere.
Der har været en dialog med Region Syddanmark om at benytte e-journal som arkiveringsløsning for en række PAS- og EPJ-systemer, som skal udfases. Region Midtjylland har været involveret i dialogen, og det kan forhåbentlig komme til at betyde, at regionerne ikke vælger proprietære lokale arkivløsninger, men vælger e-journal, som er tilgængelig på tværs af regionerne, og som på denne måde kan bidrage med betydelige historiske data. Der udestår lige nu at få overblik over
lovgivningens krav til arkivering og få identificeret de ændringer i e-journal, som er nødvendige i arkivsammenhæng.
Nationalt Patientindeks (NPI)
MedCom har formidlet adgang til e-journaldatabasen for NPI-leverandøren Trifork. En af de problemstillinger, man har mødt i arbejdet, har været e-journalleverandørernes frygt for ikke at kunne leve op til SLA-aftaler på e-journal, når der pludselig kommer andre aktører, som også gerne vil have adgang til data, og som ikke er nævnt i driftsaftalerne.
I forbindelse med den første lancering af borgeradgangen er det blevet klart, at der fremadrettet skal etableres (og finansieres) en snitflade, som afspejler e-journalens forretningslogik på en entydig måde. Den første NPI-integration er skabt, således at NPI hurtigt kunne komme i luften, men kræver tæt koordinering, når systemerne ændres, eller der sker nye releases.
E-journalprojektet indgår konstruktivt i NPI-arbejdet – bl.a. i dataleverandørforum – og forventer til stadighed at kunne levere viden og erfaring indenfor:
drift og løbende udvikling af stort IT-system med en evt. flerleverandørstrategi praktisk udfærdigelse og håndtering af sikkerhedsløsninger
praktisk implementering af identifikation af patient-behandlerrelationen håndtering af videregivelse og aktindsigt og andre afgrænsninger
auditprocedurer og praktisk gennemførelse af stikprøvehåndtering brugsscenarier om anvendelsen af e-journal
evalueringserfaringer af anvendelse (borger, praksis og sygehuspersonale)
Praksis- og laboratoriemedicin
4. maj 2010, Ib Johansen
Overordnet
Projektlinje 5 er endeligt beskrevet og samles i den fælles projektbeskrivelse MC7-projektlinjerne.
Desuden er der udarbejdet en særskilt folder, der omhandler laboratoriemedicinprojekterne.
Projekterne indgår i de samlede samarbejdsaftaler med regionerne. Med landslaboratorierne indgås samarbejdsaftaler, der alene omhandler laboratoriemedicin og de dele af de øvrige projekter, som man har behov for.
Projekterne omhandler:
Figur 1:Interessenter MC7: Praksis-/laboratorieområdet P0 - Laboratoriemedicinske projekter
4. maj 2010, Ib Johansen Laboratoriemedicin, den elektroniske hverdag.
Projekterne er oplistet som i alt 12 delprojekter, men indgår i en helhed i MC7. De er en forlængelse og tilpasning af projekterne fra MC6. 2 projekter er færdiggjorte, og flere er justerede, så de
opfylder nuværende og kommende behov.
Alle regioner og landslaboratorier er allerede i gang med flere eller alle projekter, hvor en formel aftale om implementering vil ske i forbindelse med den samlede aftale om deltagelse i de øvrige projektlinjer.
Delprojekt 1: WebReq:
Udrulning færdig. 99 % af alle læger er med. Der var 557.885 rekvisitioner i marts måned.
Der er igangværende arbejde med tilslutning af Blodbankerne på Rigshospitalet og i Odense.
MedCom har bistået med udarbejdelse af repertoirefiler til dem. Aalborg og Århus følger efter.
Laboratorierne holder ERFA-møde om MC7-udviklingen af WebReq med præsentation af nyt koncept med kun én rekvisition til alle typer laboratorier i Danmark.
MedCom samarbejder med DAK-e om udarbejdelse af en løsning, hvor der i WebReq oprettes nationale profiler til en lang række sygdomsforhold. Idéen er, at uanset hvor i landet man bor, vil man automatisk få bestilt samme analyser til en given problemstilling. Erfaringerne fra
implementeringen af WebReq i Region Nordjylland, hvor alle læger har fået samme standardprofiler lagt ud, danner model for løsningen.
Delprojekt 2 og 4: Sendesedler og svar mellem laboratorier:
Flere regioner og landslaboratorier er i gang – der er afholdt introduktionsmøder i flere regioner og landslaboratorier.
Mikrobiologimodul udviklet og anskaffet i 4 regioner. Der er ligeledes afholdt kurser her.
Delprojekt 3: Rekvisitionshotel
Ny standard og funktion udviklet på WebReq-serveren. Baseret på MedCom-webservice og MedComs XML-standarder. Webservice og VSDL publiceret på MedComs hjemmeside.
Implementering af denne til efteråret.
I Region Nordjylland og Region Midtjylland indføres begrebet: Patientens frie bevægelighed. Her understøttes dette af webservice-løsningen, hvor patienter frit kan vælge at få taget
laboratorieprøver, der er bestilt på sygehusene og hos speciallæger hos egen læge eller det lokale laboratorium - alt efter hvad der måtte passe bedst.
Delprojekter 5 -14
Delprojekt 7 – Vejledninger på sundhed.dk.
Vi har kontaktet sundhed.dk for at få løsningen tilrettet. Endnu ikke tilbagemelding fra dem.
Der overvejes en alternativ løsning, hvor det kobles sammen med WebReq-serveren, så der kun er ét sted at vedligeholde linkene. Afklares i maj måned.
Alle regioner har nu elektroniske vejledninger klar. Region Sjælland har tilrettet deres vejledninger, så de nu anvender IUPAC-koderne som nøgle.
Delprojekt 8 - Nationalt PrøveNummer
Er nu fastlagt og dokumenteret. En enig gruppe af brugere og leverandører har fastlagt et nationalt nummersystem til alle laboratorieprøver.
Det forelægges RSI i maj måned og implementeres inden udgangen af 2012.
Resultatet er, at alle laboratorier i Danmark (mere end 100 forskellige) anvender samme nationale nummersystem, og at omnummerering af prøver, der udveksles mellem laboratorier, helt bortfalder.
Forbytninger undgås herved.
MedCom har idriftsat en nummerserver, der tildeler disse numre og etableret en webservice til dette. http://sundcom.health-telematics.dk:8080/webadmin/
Delprojekt 9 – WebQuality
Nu indført i Region Nordjylland og Region Midtjylland.
Samarbejde med Region Syddanmark om sammenkobling med praksiskonsulentordningens aktiviteter til opfølgning af parallelanalysering.
Systemet udvikles nu, så det også dækker kvalitetssikring af mikrobiologi.
Nationale kvalitetssikringsanalysekoder (EQA) er udviklet af MedCom og publiceret på hjemmesiden.
Nationale kvalitetssikringsprompter er ligeledes aftalt, udviklet og publiceret.
Delprojekt 10: Bedre visning af laboratoriesvar på sundhed.dk.
Projektet blev forsinket, men løsning var klar 7. april. Publicering på sundhed.dk sker, så snart det kan indpasses i sundhed.dk’s releaseplaner. Det har været en træg proces, hvor der endnu ikke er lavet opkobling fra sundhed.dk.
Test og godkendelse fra MedCom kan ikke gennemføres endeligt, før sundhed.dk er klar.
Mikrobiologidatabanken afventer denne tilslutning.
Der er problemer med, at Labka2 anvender forskellige versioner af webservicen i de enkelte regioner. Søges løst, men koster ekstra kræfter.
Delprojekt 11: Modtagelse af analyser uden papir.
Er nu igangsat et par steder. Viser sig meget lovende og med effektiv tidsbesparelse. Kræver nogen indkøring.
Delprojekt 14: Svar på seneste laboratorieundersøgelse, når der rekvireres.
Webservice er udviklet af MedCom og implementeres i WebReq-releasen sommer 2010
Desuden er der udviklet endnu en ny MedCom-webservice, så lægesystemerne kan ”hente” oversigt over de analyser, de har bestilt i WebReq.
Dette implementeres løbende i lægesystemerne i løbet af 2010.
Alle udviklede og implementerede webservices overholder DGWS version 1.01.
P1 - Ny henvisning - pakkeforløb:
4. maj 2010, Ib Johansen Udvikling af ny henvisning til sygehusbehandling er færdigbeskrevet, og aftaler forventes indgået med regionerne i foråret.
Projektet iværksættes, så snart to regioner har indgået aftaler om implementering.
Partnerskabstabelberigelse er igangsat.
På regionsrunderne ønskede man, at der iværksættes løsning, så alle henvisninger til kommunal forebyggelse skal være elektroniske.
P2 - Nyt PLO-XML-format – nu kaldet FNUX
4. maj 2010, Ib Johansen Ny XML-baseret standard er udviklet (Fælles Nationalt Udvekslingsformat i XML) og tilpasset OIO-konventionerne. Lægesystemerne forventes at implementere det i efteråret 2010.
Tandlægesystemerne og Tandlægeforeningen er nu enige om fælles datasæt. Udvikling af tandlægesystemerne starter nu. Kursus for tandlægesystemerne i maj 2010.
Testværktøj til FNUX-formatet udvikles af MedCom i 2010.
P3 - Partneroplysninger – EDI-/XML-håndtering
4. maj 2010, Ib Johansen Endeligt indhold og form, herunder endelig implementering aftales med lægesystemerne på møde i maj 2010.
P4 -Ekg-standard
4. maj 2010, Ib Johansen Fastlæggelse af national udvekslingsstandard for ekg’er er nu så langt, at der inden sommerferien indkaldes til fælles interessentmøde mellem leverandører, regioner og andre interessenter. Her gennemgås de mulige formater, der kan komme på tale af nationale og internationale specialister på området.
Der har indtil nu fra MedComs side været sonderinger hos de leverandører, der skal levere løsninger til nogle af regionernes EPJ-systemer og med de internationale kontakter, som MedCom har i IHE, Dicom og i OpenECG-konsortiet.
Resultatet heraf forelægges på temamødet i juni.
En kortlægning af anvendt udstyr i regionerne vil ligeledes blive foretaget med henblik på valg af standard. Dette valg forventes at kunne foretages inden september og forelægges SDSD’s
arkitekturgruppe og RSI.
Test af overførsel af ekg’er er under pilotafprøvning nu.
P5 - Nationalt erstatningspersonnummer
4. maj 2010, Ib Johansen Forslaget om national webservice-løsning er nu behandlet i Region Midtjylland, som vil stille deres løsning til rådighed for øvrige regioner, landslaboratorier og lægesystemer.
I forbindelse med indgåelse af samarbejdsaftaler med regionerne forelægges løsningen for RSI, hvorefter implementering kan ske.
P6 - Korrespondance med styrelser
4. maj 2010, Ib Johansen Der har været henvendelse til Sundhedsstyrelsen om etablering af løsningen. Endnu ingen afklaring, om de vil indgå i projektet. Dog fastslået, at der ikke er økonomiske ressourcer til det i 2010 eller 2011.
Projektet vil derfor formentlig kun kunne gennemføres med Lægemiddelstyrelsen.
Øvrige
4. maj 2010, Ib Johansen
Statistik
Baseres nu på SOR-tabellerne fra 1. jan 2010. Problemer med ringe datakvalitet (ex. kiropraktorer sender nu kommunale receptfornyelser til praktiserende læger) og manglende mulighed for skelnen
mellem de forskellige partnere (private og offentlige sygehuse). Kommuner findes slet ikke i EDI- statistikkerne mere. Der er ikke entydig opdeling mellem administrative, kliniske og
serviceafdelinger.
Der arbejdes på at få det rettet til, men ukorrekte og mangelfulde statistikker vil kunne forekomme i 2010.
Antallet af webservice-kald, der er gennemført fra lægesystemerne, kan ikke nøjagtigt opgøres, men er nu over 500.000 pr./måned.
Ny rekord:
I marts måned var absolut rekord i afsendte EDI-meddelelser i Danmark.
Der blev i alt sendt mindst 5.369.909 EDI- og XML-meddelelser. Dette svarer til mere end 60 millioner/år.
Som noget nyt kan man nu også se antal genoptræningsplaner, der sendes fra sygehusene.
Indstillinger
- Laboratoriemedicin:
Aftaler indgås også med landslaboratorier
Projekterne gennemføres og fortsættes efter planerne.
Tidshorisonten for Sundhed.dks etablering af forbindelse til den nye laboratoriesvarportal afklares
- Pakkehenvisning
Igangsættes, så snart der er samarbejdsaftaler med to regioner.
Suppleres med udvikling af løsning til elektroniske henvisninger til kommunal forebyggelse.
- PLO-XML-formatet
Implementeres i tandlægesystemerne i 2010-2011, herunder fælles kodeskema for tandsæt.
- Partneroplysning EDI/XML
Implementering aftales med lægesystemerne i maj 2010.
- Ekg-udvekslingsformat
Temamøde, hvor fælles standarder forelægges for interessenter, afholdes i juni måned.
Fastlæggelse af udvekslingsformat forventes at kunne ske inden september.
- Nationalt erstatningspersonnummer
Region Midtjyllands løsning kan stilles til rådighed for regionerne som webservice Anvendelsen af denne løsning foreslås gennemført.
- Korrespondance med styrelser
Gennemføres med Lægemiddelstyrelsen. Sundhedsstyrelsens deltagelse forventes afklaret i maj 2010.
SDN
5. maj 2010, Lars Hulbæk NetDesign overtog som planlagt driften af SDN den 1. april 2010. Det nye SDN-knudepunkt var dog allerede etableret i februar måned for at sikre parallel drift i overgangsperioden. Paralleldriften er fortsat fungerende jf. status på flytning af SDN-forbindelser herunder. Det praktiske samarbejde mellem UNI-C, NetDesign og MedCom om flytningen fungerer fortsat upåklageligt.
Status på SDN-driften hos NetDesign
Driftsmæssigt har overgangen forløbet tilfredsstillende med undtagelse af uhensigtsmæssigt lange svartider i perioden 9.-17. marts, hvilket blandt andet var til stor gene for Sundhedsstyrelsen.
NetDesign lokaliserede problemet til en hardware-fejl i de to routere hos Netic, som har med kryptering at gøre. Der blev d. 17/3 kl. 12 sat nyt krypteringskort i den ene router, hvorefter
problemet er løst. Fejlen har betydet en opstramning af både de interne kvalitetssikringsprocedurer hos NetDesign og overvågningsprocedurerne i almindelighed jf. de i kontrakten beskrevne krav.
SDN-knudepunktet har i april måned haft en oppetid på 100 %.
Status på flytning af VPN-forbindelser
Af de 125 VPN-forbindelser til SDN er der pr. dags dato fortsat 23, der endnu ikke er flyttet fra UNI-C til NetDesign på trods af, at flytningen blev varslet pr. brev fra MedCom til alle tilsluttede parter i februar måned. Forsinkelsen skyldes forhold hos de tilsluttede parter og ikke hos hverken UNI-C eller NetDesign. Listen over institutioner, der pr. 4. maj endnu ikke er flyttet, findes i bilag.
Arbejdet med at få flyttet de sidste forbindelser fortsætter ufortrødent i tæt samarbejde mellem NetDesign og MedCom, men det indstilles til MedComs styregruppe, at SDN-forbindelsen afbrydes for de parter, der ikke inden den 1. juli 2010 er flyttet til det nye SDN, og at dette varsels skriftligt umiddelbart efter styregruppemødet den 20. maj 2010.
Status på etablering af faste højhastighedsforbindelser (MPLS)
I forbindelse med omlægningen af SDN har MedCom i overensstemmelse med visionerne i den nationale IT-strategi for sundhedsvæsenet bedt alle tilsluttede parter overveje, om den VPN- baserede dataforbindelse ikke med fordel kan omlægges til faste højhastighedsforbindelser via MPLS. I givet fald skal den enkelte region/organisation bestille ny MPLS-forbindelse hos NetDesign via kontrakten med MedCom. Ved at anvende en kraftig MPLS-forbindelse opnås en mere driftssikker og centralt overvåget forbindelse, og man bliver bedre i stand til at udnytte en række båndbreddekrævende tjenester (som fx videokonference og FMK) over SDN.
Alle 5 regioner samt CSC og KMD har meldt positivt tilbage på denne mulighed, og Region Hovedstaden forventes som de første at tage SDN-MPLS-linjen i brug i uge 19.
MPLS-forbindelsen til Region Hovedstaden, Region Midtjylland og CSC er således meldt klar fra NetDesign. Region Nordjylland og KMD er i ordre. Region Syddanmark og Region Sjælland har endnu ikke truffet endelig beslutning.
Øvrige interesserede parter kan rette direkte henvendelse til NetDesign eller MedCom.
MedCom afholder den 22. september 2010 den årlige SDN-temadag, der i høj grad vil fokusere på mulighederne i den nye kontrakt med NetDesign.
Finansieringsmodel
MedComs styregruppe tiltrådte på mødet den 4. marts 2010 indstillingen om revision af finansieringsmodellen med undtagelse af bagatelgrænsen for tilbagebetaling af opsparet
driftsoverskud. Det blev bl.a. drøftet, om bagatelgrænsen skulle formuleres i forhold til, hvor meget den enkelte part medfinansierer driften, i stedet for et totalt beløb. Sekretariatet blev således
opfordret til at overveje, om bagatelgrænsen for tilbagebetaling af driftsoverskud kunne konstrueres på anden vis.
Motivationen for forslaget om en bagatelgrænse var lettere administration internt i MedCom i forbindelse med tilbagebetaling af mindre, opsparet driftsoverskud til de tilsluttede parter. Aktuelt administreres tilbagebetalingen ved hvert andet år at tilbagebetale et evt. opsparet driftsoverskud til de tilsluttende parter i forhold til deres faktiske indbetaling. Det indstilles, at den eksisterende ordning uden bagatelgrænse for tilbagebetaling af opsparet driftsoverskud opretholdes, da andre ordninger vurderes at ville kræve yderligere administration internt i MedCom.
Tilslutning af lægepraksis
MedCom blev på styregruppemødet den 4. marts 2010 bedt om at undersøge, hvorvidt overgangen til ny leverandør vil påføre de allerede tilsluttede parter en merudgift til udskiftning af lokalt udstyr.
Den konkrete anledning var udsigten til dette blandt konkrete lægesystemkunder i praksissektoren.
På baggrund af kontakt til den pågældende lægesystemleverandør er det afklaret, at der teknisk set ikke er forhindringer for at fortsætte med den SDN-router, leverandøren hidtil har anvendt i forhold til SDN-knudepunktet hos UNI-C.
Leverandøren overvejer imidlertid at træffe den strategiske beslutning, at gøre brug af NetDesign- kontraktens mulighed for en hurtigere og mere driftssikker forbindelse og outsource drift og ansvar for SDN-forbindelsen. I praksis betyder det, at NetDesign leverer en ny SDN-router til
leverandøren, der dermed bliver en del af det MPLS-net, der er etableret som en del af det nye SDN. Årsagen til leverandørens overvejelser er en forventning om, at anvendelse af SDN fortsat vil stige med behov for et mere professionelt net til følge.
Hvis leverandøren vælger NetDesigns MPLS-løsning, vil det ikke længere være gratis for deres kunder at bruge SDN. Forbindelserne fra leverandøren og ud til den enkelte lægepraksis vil fortsat være leverandørens ansvar ligesom i det nuværende setup.
Indstillinger
Det indstilles til MedComs styregruppe,
- at SDN-forbindelsen afbrydes for de parter, der ikke inden den 1. juli 2010 er flyttet til det nye SDN, og at dette varsles skriftligt umiddelbart efter styregruppemødet den 20. maj 2010.
- at den eksisterende ordning uden bagatelgrænse for tilbagebetaling af opsparet driftsoverskud i SDN opretholdes, da andre ordninger vurderes at ville kræve yderligere administration internt i MedCom.
BILAG
Institutioner, der pr. 4. maj 2010 ikke har flyttet deres SDN-forbindelse fra UNI-C til NetDesign CapGemini
Dansk Medicinsk D.C DTU Veterinærinstituttet East-Tallinn Central Hospital Finansministeriet
Frederiksborg Amt Gildhøj Privathospital Herlev Privatklinik Hjertecenter Varde
Indenrigs – og Sundhedsministeriet Kerteminde Kommune
KVSH, Schleswig-Holstein Lægemiddelstyrelsen (CTR)
Masaryk Memorial Cancer Institute Norsk Helsenet
Operatøren Silverbullet (SDSD) Ortopædisk Hospital Århus Pallas Informatik
Statens Serum Institut / Inforce TDC (Sosi)
Team Online Tieto Enator
Vejlefjord Neurocenter
MedCom prioriterer følgende organisationer højest i det fortsatte arbejde med at flytte de resterende SDN-forbindelser, da disse huser væsentlige services, som andre parter på SDN er brugere af:
Frederiksborg Amt
Lægemiddelstyrelsen (CTR) Operatøren Silverbullet (SDSD) Statens Serum Institut / Inforce TDC (Sosi)
