Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Gregory, John.; af Gregory ; [oversat af H. C.

Amberg].

Titel | Title: En Faders sidste Villie til sine Døttre

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kiøbenhavn : Gyldendal, 1781 Fysiske størrelse | Physical extent: 70 s.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.

Ok l ' X O ^ O ^ > - > S ^

130021587401

i '

. V ^{. ' I ? - - - . ^}

' 7 -

M L R

- - -MM' i^-Mx^" ^L.A «,

^ L « -

; - E ' ' ^

> >

> . > * . ' > ' - - 1 x 4 - ' ' ' , ^ 7 7 > c . r 77-7.1^ 7^ -> - ' ^ 7-

r -

^ - . - 7- 7 ' ' - 7 > - / / 7 . ^ 7 ^ - .

7 . 7 . . _{7-^7 -}

-7 .7. 7 7 i

^'!

- - ^ ' ' 7 . 7 ' '

- 7 7 . -

7^7'

^_

^>4

/' ^ - -;

7^ 7 . °7 .7 ' ' V >

^7/7

^{^ 7 ^}

:

... . . . ... .

l^» .^, ' .^, ,., . .' ^2 '. --;-

. ' ' . " > ^ - 7 , - 7 7 7 . ^ , 7 ' . ' ^ . ^ 7 . ' 7 > -

' I i s - r ^7 7>7 '. .'r ''. .7 '< ' - > 4 - V .' » 7 '.

- ' 7 > - 7 ^ - 7 ^ ! . ^ 7

- . ' - . / . . ^ ' - 7 " . ^ ^ 7

4 7 7 . 7 - ^ . 7 ^ 7 . ^ . / . 7 7- 7 ?

. s . ' . - 7 - - »' ' . ' 4 - - - ' . . 7 7 , 7 - ) 7 "

. K- L ⁷. / . -

WLML^! ^{- -} '.^ ⁴ '^{? 4, ''} - ^{? - ->- -}

^ N ^ M . - ' - ' - . ^ ' 7 . 7 - 7 , 7

M D - ⁷.⁷^ . - V ' x -.

' 7 7 7 7 ^

s d " K ' > - 7

^ 7 ? 7 : ^ - ,r > s r ^ . L 0 »

^

.KWchT ^ '

^{^}

... . . - '

^ ''' ^- - 5 ' ^ - U^ ? '4W '!. --

c >

- , > 7 ' . ^^

., ^ > 7

- » _ . -->

M M s

^{. , 7 ^ , ,}

«

N M 7 ^ ^ 7 7 , ^

.

^ (- ^ 7-7

^ Ti id.7>

M ? ^ A Z

^ < 7 ^ 5 L M ' W L -

' ' 7 ^ > 7 / H M 7 ^ D - - - 7 - 7 -7 ' A 7 ' 7 . 7

M^MV' ^^7-

⁷

> E /-/

^{. . . 7 / ^ 7 . - ^ E . ^ ' 7}

M ^ . 7 . 7 7 . - ^ 7. ^ ^

- - ' ^7- ^ 7 , ^ 7

' ' ^ 7 , - 7 ^

' ^ ^ - 7' ?

7 7 - . 7 ^ - ^ . .

, . 7 , . . - , .- . > ! / !

- 7 ' ' : r - . - , ^ / . ' . . ' L

! i > - ^ ! V v ^

7 ^ ' ' 7 ^ ^

WN ^{, 7} ' 4 ^ 7 . 7 > . M..^'AL-^^K' ' - 7 7 7' . ^ ^ .

« t ? 7 > - M k l r Z . > 7 7 . t . - 7/ 7

" - ' V 7-7 . ^ ' 7 7. ^ 7 7 . ^ 7 7 . ^

- 7 " - > ^ ^

- « / V 777 . ^

; 7 ' V ' <

^7 "'--^iP ⁷Z

' . ^ 7 7 :

^ . ^ -,7. ^ ^ 7 / . ? H 7

« » » - 7 ^ . - ' - 7 7 7 ^ ; 7 7,

-' . / » V ^ . - - . - 7 ' . 7 ^ x, , E ^ 7 7 ^ > ^ ^

.. 7 : 6 v . M c r^-/.H f7.7ft - ^ -. ' ^ 7 7 ' j - - H- . < -c .

u . - ' - 7 - , --777.

V I

77 - G -

- 7 - 7

> '' -

^ - i

> - 7 . 7, . , 7 , 7

^ . - , 7 -7 7 ^ . 7 . 7 ^ ^ ^ 7 77 7» Kj >^

^ ...

. . . 7. . 7.7 7 ^ > 77

! 4

- *-r -

>

' - ' - 7 - 7. -' ^ ^ ^{^ ^ ^}

' ' ' 7 77 7 - ' 7 ' ' . 7

7 - ^ ) K ^ 7' ^

U K , ^ . ' V § 7 § / i ^ ? 7 , H 5 « 7 .

W i M M

M M M

. > ' ' -»-

7 , s . t , 7

» 7 7 ^ ,7

7 > > ' .

' ^

^ 7 - . . 7

^.7

7 ^ - L ? 7 . 7 7 7 / 7 > i M , ^ ^ 7 ^

7 ^ ' 7

^ M 7 7 7 ^ t t 7 7 M 7 / 7 - 7 7 ,

. ^ i ' .

, . ^ 7 > 7 - 7 .7. 7. ^ ^ 7. . ^7. . , , , ^ V

-. - ' 7 . I . 1 .7. 7- 777-7^. 77.

/ - ' . ^ ' 7' ^ 7 ^ ' 5 ^77

7 - i

' ^ 7

7^

7 ^ D - - /

^ 7' ? . ^ 7 ^ . - . ' 7 . 7 - 7 ^ . 7 ^? F 7 ^ ^ 2 M L ^ W ' - 7 W 7.

KLD«'- ⁷ M W M M K ^{^} - ^{. -- < ' ' '}

r 7. 7 " L . / . ..' 7 7. . ' . -7 . . 7 ^ - 7' / " - .

- ^{5 7} '-

- -7 ' - " 7 7- 7 77 7 ,

"r - -

>-

, 7 - - ^

. - . < ^

. - M "

^ 7. 7 « ^ E - 7 7 ' 7^ . f . ^ . . 7- ^ . 7 7 7 .

^ ! ' - - - - i * ' 7 -- -

. ^ 7 7 - 7. « K M . 7 7 . ... -

L <7 - ^>L ^ . - - ' V - 7 > V , 7 ^ ^ ^ - ' 7 ^ 7 ' . 7 . 7 - 7-7 7 . 7 ^ 7 — - - 7. 7 ' . . ^. 7 7. .

^ E W W ^ L ^ . ^ M ^ 7 . 7 7 7 ^ 7. ^ , 7 7 ,

' > 7 7 . ' < - » ^ r 5 r .7l»7 : > 7 . < ^ - / . 1 " . - , . ' ^ . - . H l ' . » ^ . . , . 7 7 ' 77 7 - 7 > 7 < 7 T - . - . . 7 7 ' ^ . 7 ^ 7 ^ ^ ,

? ' L M ^ ^ M ^ M ⁵^ ⁷'⁷ ^ ⁷' .⁴LM - ^. -⁷. ⁷ -< ⁷

7 ^ 7 E M 8 N ^ 7 , - .. ^ — ' . - > ' r . . -

' . - 4 . 7 -

7 . 7 ^

/ ' / 7 . V

7 7,

' - - - - - 7 - .

4 . r

N - . 5

> .

. » . r > ' ' > > ' » - 7 7- ^ - . ' > ' - > 7 .1/ - ^ - , ^7.7,

'M ? - .4 ^ - 7

^ -

. 4 > ' ^

- 7 ...- -

. 4 ^

/

5 7 - - '

7 5 - ' - - X - .

- ^ U > 7 7 7,

L,-

^ E .7 ^^^7- 7^

. 7 - - . 7 7 ^ 7 ^ 7 7 7

- ⁷

- ' - 4 ^ - ,-i > » »

7 , . ^ , 7- . « . . z _______

7 7^ '. .4 ^

7 7 7 7 7- ^ ,

V -^' ->k4 - W L M K ^ -7^ 'M4 ^ -

- ' 7 77 7 . 7 - . ^ 7

. - > 7 5 » ' 7^ - 7 ^ 7, ^ ^7 7

^ ! " '-7 —

- ^ r -

> >7 7.

E n

F a d e r s

sine D s t t r e ;

af

D octor G r e g o r y ,

fordum Larer i Lcegekonsten ved Universitetet i Edenborg.

«

l . > ^ - - E . ....

Klobenhavn, 178 r»

T ry k t paa G y l d e n d a l s F o rla g .

f f

1-

*

j

>

«

>

E

!

!

1 -

l

!

»

s < < ^ - 9 ^ — - c ^ > F S ^4 Z ^ - - < S

et bi t vare et S la g s A n p riis n in g fo r disse Breve hos enhver, der betragter dem som nyttige A n v iis n in g e r, naar man veed, at de have varet ffrevne a f en kierlig F a d e r, formedelst hans ved Alderdommen aftagende S u n d h e d , t i l U nderviisning alene fo r h a n s D o k tre , men ikke bestemte t i l at udgives offentlig.

V e d saadanne fo rtro lig e S a m ta le r har

A s man

/

!

!

!

man ikke nodig at give Fordomme, S a d - vaner og M odens M e n in g e r Gehor men en Fader kan deri f r it og aaben- hiertig sige alt, hvad hans Kierlighed og O m h u fo r sine B o m s sande Lyksalighed indgiver ham.

E n

^ *

E n

F a d e r s

Sidste Vi l l i e

til

sine D o t t r e .

5 8

M irre kiere B o r n !

have varet saa ulykkelige at miste eders M o d e r paa en T id , da I endnu ikke fo­

lede noget t i l dette Tab. I have derfor ikke kunnet drage megen Fordeel a f hendes Under­

v is n in g og Exempel. Og forend dette kommer eder t il Homde, have I maasiee ogsaa mistet eders Fader.

Jeg har ofte med Veemodighed tankt paa,

i

hvilken forloren og hielpelos Tilstand I maatte komme, ifa ld det siulde behage G u d at tage mig bort fra eder, forend I havde ovnaaet de A a r, at I kunne tcenke og handle for eder selv.

J e g kiender Mennesiene alt for vel. Jeg tien­

der deres Forvildelse, deres F a lM e d , deres Lunkenhed, naar det kommer an paa at opfylde

A z de

/

>

de P lig te r , som Venskab og Menneskekierlig- hed udkraver. Jeg veed, hvor lidet de bekymre s ig o m B s r n , som trange t i l deres H ie lp . I vilde ikkun finde faa Venner, der vare uegen­

nyttige nok t il at tage sig a f eder, saalange I ikke vare i S ta n d t il at giengielde dem det, ved at bidrage noget t i l deres N y tte eller Fornoielse, eller ogsaa ved ikkun at tjene deres Forsanges lighed.

D e n Bedrovelse, som n a tu rlig v iis maatte opstaae hos mig ved saadanne B e tra g tn in g e r, formildedes noget herved, at jeg satte min T illid t i l det Forsyns Trofasthed, som h id in d til har be­

varet eher, og har givet mig den behageligste For- haabning om eders H iertes V illig h e d n l at la­

de sig danne t i l det H o d e ; og at jeg giorde mig den indvortes Fortrostning, at eders M oders D y d e r vilde bringe Velsignelse over hendes B o r n .

D e n B e k y m rin g , jeg har for eders Lyksa­

lighed, har indgivet mig det Forsat, at med- deele eder skriftlig mine Tanker om eders t i l ­ kommende Levemaade. Lever jeg endnu nogle A a r, saa tanker jeg at udvikle dem bedre, og at indrette dem meer passende for eder, med besyn­

derlig Hensigt t i l de Forstands og HiertetS Fuldkommenheder, som findes hos enhver isår

af

^eder. D o e r jeg forinden, saa tager imod disse saa ufuldkomne de ere; de

ere

det sidste

Beviis paa min faderlige

K ierlighed.

P aa denne eders Faders Kierlighed skulle I endnu tanke, naar maajkee a lta n d e t, som angaaer ham , kan vare forglemt. Jeg smig­

rer mig med, at denne E rin d rin g v il opmuntre eder t il at bruge en alvorlig Opmarksomhed ved de R aad, jeg v il efterlade eder. Denne Opmarksomhed kan jeg med desto storre F o r­

visning fordre a f eder, da mine B etankninger over de vasentligste S tykker, som angaae Lev­

net og S a d e r, stemme overeens med eders M oders Tanker, hvis Forstand og S kisnsom ­ hed jeg tiltroede langt meer, end m in egen.

D e t er n a tu rlig t, at mine Raad maae blive meget ufuldstandige, da der ved et Fruentim - mers Opforsel gives mange ubenavnelige og betankelige Omstandigheder, som ingen, uden et Fruentimmer, kan domme om. M e n , naar I give A g t paa det, jeg v il efterlade eder, faa skal I dog have den eme Fordeel deraf, at I i det mindste denne eene G ang i eders Liv hore en M a n d s oprigtige Tanker, der ingen N y tte har a f at smigre for eder, eller forfore eder.

Je g v il fremsatte mine Tanker, uden at folge nogen strang O rden, og ikkun, for at forebygge F o rv irrin g , meddeele dem efter nogle alminde­

lige Overskrifter.

I en liden A fh a n d lin g , som jeg for kort T id siden har giort bekiendt, ville I sinde, fra hvilken arvardig S id e jeg har betragtet Fruen­

timmerne i A lm indelighed; ikke som H n u s -o g

A 4 A r -

/

Arbeidsdyr, eller S la v in d e r for vore Fornsiel- ser; men som vore Lige, som vort S e lffa b , bestemt t il at formilde vore H ierter, t i l at gisre vore Soeder finere, og, som T h o m s o n meget vel siger:

T i l at adle v o r D y d , t i l at krone den salige Lykke, T i l at lette v o rt Liv fo r B ekym ringers Vcegt.

Je g v il ikke igienrage, hvad jeg der har sagt over denne M a te rie , men ikkun anmærke, at der a f den eder medfsdte T(§nkemaade, som jeg der har forklarer, og as det S te d , som I ind­

tage i det merme^elige S e l M b , folger en v is Velanstcmdiahed i O p fsrfe l, som horer eders K io n paa en besynderlig M aade til. Om den­

ne besynderlige Velanstcendighed i Fruentimme- retS Sceder er det jusi jeg agter at forelcegge eder mine M eeninger, uden at berore de alm in­

delige Regler for den udvortes O pfsrfel, hvilke Legge K is n ere forpligtede at iagttage.

M e d det samme jeg forklarer eder det Vcr- sentligste a f en Opforsel, sopr efter min In d s ig t kan bidrage det meeste t i l eders TEre og Lyksa­

lighed, v il jeg tillige ssge at vise eder de D yd e r og Fuldkommenheder, som gisre edercervcerdigft og elskvorrdigst for dem a f m it K io n .

^ R e l i g i o n .

<^)m endsikisnt, noie ar ta le , begge K is n ere lige meget forbundne t i l at iagttage Religionens

P lig -

P lig te r, saa gier dog F orffiellen i deres naturr lige Tamkemaade og Opdragelse, at visse Laster ere besynderlig forhadte hos eders K io n . V o r t H iertes naturlige Haardhed, og vore Lidenska­

bers M a g t , bragt i Bevcegelse ved den uind­

skrænkede Frihed, man deSverre alt for ofte t i l ­ steder os i vor U ngdom , kan meget let gisre os ryggeslose i vore Sarder, og H iertet mindre skikket t il at modtage omme Folelser. E d e r s storre F iin h e d , eders B lufæ rdighed, og den scedvanlige stroenge Omsorg, der bruges ved eders Opdragelse, scette eder mestendeels i S ik ­

kerhed for Fristelse t il saadanne Laster, som v i meest ere tilboielige t il. Eders S in d s natur­

lige Blodhed og Folsomhed gior eder skikkede t i l at udove de P lig te r, hvori H iertet fornem­

melig har D eel. Og disse samme E g e n M b e r, forbundne med den naturlige V arm e i eders In d b ild n in g s k ra ft, berede eder paa en besyn­

derlig M aade t i l Folelser a f Andagt.

Eders S ta n d er udsat for mangfoldige Omstændigheder, som farrdeles behove Under- stottelse a f R eligionen, naar I v il forholde eder derved med M o d og Velanstcrndighed.

Eders hele Liv er som oftest et Lidelsers L iv.

I kan ikke fordybe eder i Forretninger, og langt mindre fordrive Tankerne ved Forlystelser og steiende Adspredelser, saaledes som Mamdene desverre alt for ofte gisre, naar M odgang trykker. I maae barre eders Kum m er i S t i l -

hed, ubekiendt, og uden at ynkes a f nogen.

I nodes ikke sielden t il at paatage et lyst og muntert A asyn, naar enten eders H ierte nages af'M ngstelser, eller v il nedsynke i Fortvivlelse.

I saadanne Tilstelde have I intet andet M id ­ del, end Religionens Trsstegrunde. Disse er det fornem m elig, der lcere eder at bcere de huus- lige Gienvordigheder med ftorre Taalmodig- hed, end v i gemeenlig pleie at bcere dem.

P aa andre Tider derimod besinde I eder i garstVe modfatte Omstcrndigheder, hvor dog Religionens Styrelse er eder ligefaa nodvendig.

Eders KionS naturlige M unterhed, maa^ee ogsaa naturlige Letsindighed, forleder eder des?

verre alt for let t i l en Levemaade fuld a f A d ­ spredelser, som bedrage eder under S k in a f . u g yld ig e Fornsielser; men Sandheden er, at

de siovgiore eders Forstand, odelcegge eders S u n d h e d , svcekke alle de hoiere Sielekrcefter, og ikke sielden scette en Skamsiik^paa eders go­

de N a v n og R ygte. Foruden det, at R e li­

gionen stetter Gromdser for denne Adspredelse og Lyst t il at fornoie sig, saa gior den eder t i l ­ lige ssikkede t il at hente storre Lyksalighed end- ogsaa fra de K ild e r t i l Fornoielse, som ikke sielden foraarsage Keedsommelighed og V am ? melse, naar de bruges for ofte.

Religionen er meer en S a g for Folelse, end for G rublen. D e vigtigste og væsentligste Troens Lårdomme ere tydelige nok. Henven-

i r

der eders Opmærksomhed paa disse, og befatter eder ikke med S tridigheder. B la n d e I eder i disse, saa synke I ned i et C haos, h vo ra f I aldrig M l kunne arbeide eder ud igien. D e t fordcerver S ie le n ; og H jertet, frygter je g , v in ­ der intet derved.

S k y e r alle B e g e r og al Om gang, hvorved I kunne gieres vaklende i eders Troe paa R e­

ligionens vigtige Leerdomme, som M lle tiene eder t i l Rettesnor for eders O pforsel, og paa hvilke eders Forhaabninger om den tilkommen­

de evige Lyksalighed beroe.

Forer det aldrig over eders H ierte, at giove noget, som staaer i Forbindelse med R e lig io ­ nen , latterligt. O pm untrer heller ikke andre

dertil, ved at lade, som I synes at finde nogen Fornoielse i det, de sige. F o lk , som have en god Opdragelse, behovs ikke tydeligere V in k ,

for at holde inde dermed..

Jeg enfker, at I i Lårdomme, som angaae R eligionen, ikke ville gaae videre, end den hellige S k r if t giver A nviiS ning til. Antager d e m , som I der finde tydelig aabenbarede.

Foruroliges ikke over dem, som I ikke forstaae, men behandler dem med stille og anstcrndig 2Erbedighed. Jeg vild? raade eder, alene at lcese de Andagtsboger, som ere indrettede for H ie rte t, som indprente gudelige og andcrgtige Folelser, og give A nviiS ning t i l et dydigt Lev­

net ; men ikke saadanne, som indvikle eder i et uop-

I

2

uoplsseligt Vilderede a f Meeninger og Lade­

bygninger.

Voer er omhyggelige i neie at iagttage eders huuslige AndagtSevelser M orgen og A fte n . S a a fre m t eders H ierter ere Mkkede t i l at mod­

tage nogen Folelfe eller levende F orestilling, faa ville I derved komrne t il en saa fo rtro lig Omgang med det allerhsieste Vcrsen, at deraf maae frernbringes uendelig vigtige Felger for eders hele Liv. Eders S in d v il blive bevant med en crdel M u n te rh e d , eders D y d v il faae S ty rk e og Fasthed, og I ville blive i S ta n d t i l at overvinde alle det menneskelige Livs OnstNftninger med Velanstamdighed og V æ r­

dighed.

Jeg onsker, at I altid maae holde en fast Orden i ar iagttage den offentlige GudStieneste, og i ar nyde den hellige Nadvere. Lader eder ikke ved noget afholde fra at forrette eders of­

fentlige og private AndagtSovelfer, medmindre I havde Anledning t i l ar udeve een a f de virk­

somme P lig te r i L ive t, for hvilke hine kunde synes at maatke vige. V is e r altid ved den of­

fentlige GudStieneste den Opmærksomhed og A lvorlighed, som kan tiene andre t i l Exempel.

D e r v il iblant eders Bekiendtere ikke fattes de, der ville ansee den yderlige N eiagtighed, jeg anbefaler eder ved disse P lig te r, som en overtroisk Hengivenhed for Form aliter. M e n jeg har ved disse og andre Raad, som jeg giver

eder,

eder, rettet min Hensigt imod den Tcenkemaade og de Sceder, som i vor ncervcerende Tidsalder ere hersende. M a n sporer i de nu levende M e n n e M rs Sceder en saadan Letsindighed og Forvildelse, en saadan Lunkenhed og Ligegyl­

dighed for a lt, hvad der horer t il R eligionen, at I nodvendig maae besmittes deraf, dersom I ikke soette eder fore, at ncere en modstridende Tilbsielighed i eders S i e l , og at lade S m a g paa Andagt blive eder t il en V ane.

Lader ved Iagttagelsen a f eders R eligions­

pligter ikke see nogen konstlede M in e r og Pra?

lerie. D e ere gemeenlig en M a M for S k in ­ hellighed, og altid i det mindste et B e v iis paa en svag og forfomgelig S ie l. ^

G is re r ikke Religionen t i l In d h o ld e t a f eders S am taler i blandede Selskaber. V e n ­ der heller S am talen bort fra R eligionen, naar man begynder derpaa. M e n raaler dog med a lt det ikke, at nogen paa en daarlig M aade v il gisre sig t i l Herre over eders Tcenkemaade i Religionssager. V ise r wertim od i dette T il- fcelde ligesaa stor Fortrydelse, som I rim elig- v iis maatte fole, naar man forncermede eder personlig paa andre M aader. M e n det sikkre- ste er en beskeden Taushed over denne M a te rie , og at man ikke angriber nogen for hans Tomke- maade i Henseende t i l Religionen.

Underholder hos eder en almindelig K ie r­

lighed t il alle Mennesker, om de end afvige nok

nok

saa

meget fra eder i Religionsmeenittger.

F o rffie lle n kommer formodentlig a f A arfager, som I ingen D eel have i, og som I ikke kunne regne eder t i l Fortjeneste.

Udviser eders Hoiagtelfe for Religionen ogsaa d e ri, at I vise en tilb e rlig A gr for alle dens Tienere, lige meget, a f hvilket Kirkepartie de ere, naar de kun ikke vancete deres Bekien- delse Med et lastefuldt Levner. M e n overlader dem dog aldrig nogen M a g t overheders S a m ­ vittighed, at de ikke M ll e indgive eder deres P a rtie s snevre Begreber.

D e n bedste V irk n in g a f eders R eligion er ett M e ttn e M kie rlig h e d , som udbreder sig over alle Bekymrede. Lcrgger a f eders Indkomster en vis D eel tilside, som M l anvendes t il K ie r- tighedsbeviisninger. M e n M e r paa det om­

hyggeligste alt P ra le rie , saavel i disse, som r alle andre P lig te rs Udsvelfe. Forfcengelighed gior Hensigten endog a f de rundeligst opfyldte P lig te r t il intet. HEren er eett a f D ydens na­

turlige B elenninger. J a g e t ikke efter den, saa M l den felge eder.

Lader eders KLerlighedsbeviisninger ikke bestaae i blotte Pengegaver. I ville ofte sinde Lejlighed t i l at vise et eMt og medlidende H ierte mod faadattne, som ikke beheve eders Penge.

D e r gives en vis falss og unaturlig Forfinelse a f Folsomhed, som g is r, at man ikke selv kan beqvemme sig t i l at see et M e n tte M , der er i

Elens

Elendighed. G iv e r aldrig denne R u m , aller­

mindst, naar det er Venner eller Bekiendtere, som ere trufne a f Ulykken. D eres M odgangs D age, naar Verden maasikee forglemmer dem, eller gaaer a f Veien for dem, ere for eder den T id , paa hvilken I M ll e bevise eders M enne- ^ fkekierlighed og Venskab. Beskuelsen a f den , Menneskelige Elendighed blodgiee og forbedrer H ie rte t; den forebygger S tolth e d over S u n d ­ hed og Velgaaende, og hvad Bedrovelfe den op- veekker, belonnes rigelig ved den Medvidenhed, at I have giort eders P lig t, og ved det indvor­

tes Velbehag, hvormed N a tu re n ledsager alle- vore sympathiserende kummerfulde Fornem­

melser.

E t Fruentim m er tager meget fe il, naar det troer, at kunne forskaffe sig Pndest hos no­

gen a f vort K io n ved Ligegyldighed i R e lig io n uen. Endogfaa de Mcend, som selv ere van- troe, sinde M is h a g i V antroen hos eder. E n ­ hver, der kiender den menneskelige N a tu r, tcen-^

ker sig hos eders K io n , tilligemed Lyst t i l R e­

ligionen, ogsaa Sagtmodighed og er fslsomc H ierte. I det mindste ansee v i altid M ange­

len a f disse Egenskaber for et B e v iis paa en haard og stiv S ie l, der mishager os meest a f alle eders F e il. Tilm ed ansee ogsaa M a n ­ dene eders Hengivenhed for Religionen som

Hovedstotten for den qvindelige D y d , hvorpaa det er deM meest magtpaaliggende. ^ a a r en

M a n d s -

Mandsperson soregiver ar bare Kierlighed t il:

een a f eder, men gror sig Umage for at giore eders Grundsætninger i Religionen vaklende, saa kunne I vorre forsikrede om, at han enten er en N a r , eller har Hensigter med eder, som han ikke drister sig t il at tilstaae aabenbare.

Formodentlig ville I undres over, at jeg har opdraget eder t i l Lemmer a f en K irk e , t i l hvilken jeg ikke felv horer. O p rig tig at ta le , saa var Aarsagen denne: Jeg indfaae, at For-, skiellen imellem vore K irke r ikke er a f nogen betydelig V ig tig h e d , og ar man aleneste folger.

sin S m a g , ved at give een a f dem Fortrinets for de andre. Eders M oder var opdragen i den E n g e lM Kirke, og havde en overvejende H en­

givenhed for den; og jeg havde en god Fordom om a lt, hvad eders M o d e r fandt B ehag i.

H u n har aldrig fo rla n g t, at I M ld e dobes a f nogen G eistlig i den Engelsike K irk e , eller op­

drages t il Lemmer a f denne Kirke. H u n havde tvertimod en saa om Agtelse for min 2Ere ved den mindste Omstcendighed, der kunde giore den Afbrcrk i Verdens A r n e , at hun paa det ivrigste sogte at overtale mig t i l det Modsatte.

M e n i dette Stykke kunde jeg ikke fore mig hendes W delmodighed t il N y tte . D a jeg hav­

de mistet hende, blev jeg endnu fastere ved det Forsier, at opdrage Eder for denne K irke, fordi det er mig en indvortes Fornoielse, at giore alt, hvad der kan tiene t i l at lcegge min K ie r-

lighed

lighed og Hsiagtelse for hendes E rin d rin g for Dagen. Jeg har ikkun meget ufuldkomment og mat jN ld re t, hvad eders M o d e r var, da jeg vilde vise, hvad I M id e vare.

A d s c e rd og H y s s e sol.

E e n a f de storste Skisnheder ved F ruentilm m e re tsS ie ! er den beMedne Tilbageholdenhed, den udvigende Betænkelighed, som unddraget sig fra P ublikum s O in e , og kommer i Forle­

genhed endog ved Beundrernes Oiekast. J e g kan ikke o n M , at I skulde vare fsleSlose ved Fornuftiges B ifa ld . V a re I d e t , saa maaite I i det mindste blive mindre elfkvardige P ig e r, om ikke noget stemmere. Im id le rtid Maae en B e u n d rin g , som gier eders H ierte G lade, dog ikke forblinde eder.

N a a r en P ig e ikke langer rsdMer, saa har hun tabt den magtigste Tillokkelse i hendes S kienhed. Skam rsdm e er et Kiendetegn paa den emmeste Felsomhed, der hos vort K ie t t , som jeg selv ofte nok har erfaret, kan vare en Skrebelighed og Last; men hos eders K io n er den noget overmaade indtagende. E n S kole- fuchs, der gierne vilde give sig ud for en P h i- losoph, kunde maaMesperge: hvorfor et Fruen­

tim m er M l rsdme, naar hun ikke veed nogen B re d e Med sig selv ? M e n der kan meget rig ­ tig svares, at I a f N a tu re n ere indrettede saa-

B ledes,

ledes, at I rodme, naar I ikke have giort no­

get strafvcerdigt; og at v i a f N aturen tvinges t i l at elske eder, fordi I rodme. D e t er faa langt fra , at Skamrodme nodvendig maae for- aarfages ved en B re d e , at den meget meer fol- ger scrdvanlig med U ^yldighed.

Denne B e D d e n h e d , som jeg anfeer for en saa vaffentlig Egenffab hos eders K io n , maae a f N aturen l«re eder, ikke at vare meget talende i S e lffa b e r, fornemmelig i store. Folk a f Forstand og In d s ig t ansee aldrig derfor eders stille Vcrsen for D um hed. M a n kan tage D eel i en S am tale, uden selv at komme frem med et O rd. Udtrykket i eders Ansigt viser den Andeel, I tage i det, der siges, og undgaaer ikke at blive bemcerket a f de Forstandige.

E n utvungen Anstand i eders Adfoerd paa offentlige S teder ensker jeg eder a f H ie rte t;

men ikke denne paatrcengende Utvungenhed, ikke dette frcekke Aiekast, som synes at byde de Tilstedeværende Trods. N a a r en Herre taler med E der, og en Person afhsiere S ta n d trce- der til, for ogsaa at tale t il eder, saa tager eder i agt, at I ikke ved nogen urolig Opmoerksoln-

" Hed, eller ved kiendelige Tegn paa, at I fore­

trække den sidste, robe eders H iertes V ankel­

modighed. Hoihed i Tcenkemaade maae her bevare eder for den Nederdrægtighed, hvori eders Forfængelighed kunde styrte eder. B e - tcenker, at I giore eder latterlige for hele S e l­

skabet,

skabet, og forncrrme den ene a f Mandsperso­

nerne, alene for at forhoie eders T riu m p h over den anden, som maastee desuden troer, at han g is r eder en 2 E re , ,naar han taler med eder.

Taler, endog med Mcend a f den fornemste S ta n d , med den vcerdighedsfulde Beskeden­

hed , som forebygger al P ttre lfe endog a f den allermindste F ortrolighed, folgelig ogsaa hin ­ drer dem fra at fole, hvor meget hoiere de ere, end I .

I b la n t alle G a v e r, fom I kunne besidde, er V ittig h e d den farligste. M e d stor Forsig­

tighed og HiertetS Godhed maae J bevare den;

ellers gisre I eder mange Fiender. V ittig h e d kan ganste vel bestaae med en stille og ro lig og vaersom Adfcerd; men man finder disse Egen­

staber sielden samlede. V ittig h e d er noget saa smigrende for forfængelige S ie le , ar de, som besidde den, forblindes ganste deraf, og fcrttes ud a f S ta n d t i l at fore Herredomme over sig

selv.

Lune er en anden Gave. D e t kan giore, at man bliver meget begierlig efter eders O m ­ gang; men vogter eder, at I ikke overgive eder for meget t il det. D e t er ikke sielden en stop Fiende a f Beskedenhed, og en endnu storre a f Charakterens Værdighed. Roes og B if a ld kan det undertiden forskaffe eder, men aldrig kan det tilvejebringe eder Hoiagrelse og W rb o -

dighed.

I maae endogsaa med Varsomhed vise P ro ve r paa eders sunde Menneffeforstand.

D e t kunde synes , som om I derved vilde scctte eder noget over de andre i SeljVabet. M e n have I nogen Lcerdom, saa holder den ganffe hos ederselv, fornemmelig i Sammenkomster med vort K io n , som gemeenlig anseer et Fruen­

tim m er a f store Dueligheder og over Forstand med misundelige og onde H in e . E n M a n d a f virkelig god T^nkemaade og R etM ffenhed er altid langt ophoret over saadan nedrig P a r- tiskhed mod eders K is n . M e n stelden v il en saadan M a n d forekomme eder; og ^eede det endda a f et Tilfcelde, saa haster dog ikke cengstelig med at lade ham see al eders Lårdom. H a r han Leilighed at omgaaes med eder, saa v il han inden kort T id a f sig selv blive eders In d sig te r vaer; og besidde I nogle Tcrkkeligheder i P e r­

son og Adfcrrd, og forstaae den Konst, at hol­

de eders Dueligheder hos eder selv, saa v il han uden T v iv l tW r iv e eder endnu fleer, end I virkelig besidde. D e n store Hemmelighed, at behage i S e lM b , bestaaer deri, at man la­

der S e lM b e t behage sig selv. I kunne for­

skaffe eder dets Godhed langt snarere ved at hore t il, end ved at tale.

H older eder omhyggelig fra at tale ilde om andre, fornemmelig om Personer afeders K io n . M a n beskylder eder for at vcrre scer tilboielige t i l denne Last. Ie g troer, man gror eder U ret.

Mcen-

2

I

M andene ere ligefaa hengivne t il den, naar deres Fordeel synes at udfordre det. D a nu eders Fordeel oftere angribes, og eders Folel- ser ere haftigere end vore, saa have I desto ide­

ligere Fristelser t i l denne Udyd. H aver derfor den kierligste Omhu for alle Fruenrimmers go­

de N a v n og R y g te , fornemmelig naar de ere M edbeilerinder t i l v o r Kierlighed. V i ansee dette for det sikkreste B e v iis paa S ie ls V æ r­

dighed og fand Hoihed.

V ise r en folsom Medlidenhed med ulykke­

lige P ig e r, fornemmelig naar de ere blevne ulykkelige ved MandkionnetS Nederdrægtighed.

Lader det vare eder en indvortes Fornoielse, ja jeg vilde nasten sige, eders S to lth e d , at blive de Ulykkeliges V eninder o g T ilsiu g t, uden paa en forfængelig M aade at prale deraf.

B e ta n k e r, ar al S la g s Frihed i Talen er i sig selv uanstændig, og hos eders K io n hoist modbydelig for os. A lle tvetydige U dtryk ere a f denne A r t. D e n Frihed, hvormed M a n d s ­ personerne opdrages, g ie r, at de sinde F o r­

noielse i et S la g s V ittig h e d , som de have S æ ­ delighed nok t i l ar holde for anstodelig, naar den hores a f eders M u n d , eller ogsaa, naar I kun hore paa den uden Modbydelighed og F oragt. D en jomfruelige Reenhed er a f saa siin N a tu r, at den ikke engang kan hore paa visse T in g , uden at besmittes. D e t staaer t i l eder, at undsiye denne Fare. D e t kan kun

B Z vare

vare et D y r a f et Mennesse, eller en N a r , der v il falde et Fruentim m er besvarlig ved T a ­

ler , som han marker at vcere hende im od; og han v il siet ikke drisie sig t i l saadant, naar hun med tilb o rlig t M o d veed at foreholde ham hans Uforssammenhed. E n D y d , der er sig selv bevidst, har faa megen Vcrrdighed, at den er i S ta n d t il at holde den Skamlsseste og R yg- gesloseste inden TErbarheds Skranker.

Maassee v il man giere eder Bebrejdelse fo r en forstilt Beskedenhed. M e n m it Onsse er ikke, at I ssulle anstille eder beskeedne, men virkelig vcere det; og a f to T in g er det altid bedre, at I lebe Fare for at holdes for latterlige, end fo r modbydelige.

M andkiennet v il besvare sig over eders T i l ­ bageholdenhed. I vilde varet endnu elssvardi- gere, v il man sige, dersom I havde en friere A d fa rd . M e n troer m ig , naar jeg forsikrer eder, at de, der sige eder det, meene det ikke oprigtigt med eder. Jeg tilstaaer, at I der­

ved vilde blive behageligere i Selskaber ved visse Lejligheder; men som Fruentim m er vilde I tillig e blive mindre elssvardige. Forssiellen imellem en behagelig Selssabsssster og et elss- v a rd ig t Fruentim m er er let at indsee, omend- ssiont faa a f eders K io n agte derpaa. M e d a lt dette onsser jeg dog, at I maae vare aaben- hierrige og utvungne i eders Omgang. ^{2 ? 4} vilde ikkun give eder nogle B etragtninger ved

Haan-

Haanden, hvorefter I Ilkulde indrette eders Adfcerd i dette Stykke.

H aver en hellig A g t for Sandheden. Log- nen er en nederdrægtig og foragtelig Last. Jeg har kiendt Fruentim m er a f uforlignelige G aver, der have varet faa hengivne t il denne F e il, at man siet ikke kunde troe dem, naar de fortalte en Historie, fornemmelig naar nogle scelsomme Omstændigheder forekom de ri, eller naar de selv vare Hovedpersonerne i Fortællingen. D e t var en S trobelighed, som siet ikke havde sin G ru n d i et ondt H ierte, men var blot en V ir k ­ ning a f en forfængelig S i e l , eller a f en te ile-

los In d b ild n in g s k ra ft. D o g er min M eening ikke, at laste denne muntre Udpynrning a f en lystig Tildragelse, hvorved ingen anden Hen­

sigt haves, end at forskaffe en uskyldig For- noielse.

D e r gi oes en vis Artighed i Forstand og A d fa r d , som er overmaade indtagende hos eders K io n ; ikke denne N ysgierrighed ved alle Leiligheder, ikke denne intetbetydende V e n lig ­ hed, fom leer ad alting uden Forsklel. Denne kommer enten a f et stille Vcesen, som kun er tvunget, eller a f reen Taabelighed.

D e r gives i Overdaadighed et S la g s F o r­

finelse , som just nu begynder at gribe om sig ib la n t de rigeste H errer her t i l Lands, men med hvilken vore (de schotske) D am er t i l denne T id ondnu ere ligesaa lidet hekiendte, som andre

B 4 Fruen-

tim m er paa horden, og for hvilken de ( t il eders K is n s M r e haaber jeg der) bestandig ville blive fremmede. Jeg taler om Overdaadighed i S piser. -Hos M andkiennet er den en forag­

telig , r il P ralerie hensigtende Last; men hos eders K is n er den faa modbydelig og ubest'eden, at man ikke har O rd t il at betegne den med, som den sortiener.

Enhver, der kan tanke sig nogle faa A a r tils bage, v il blive en meget kiendelig Forandring vaer r den Hsiagrelse og ^E rbsdighed, som.

man nu og fordum udviste mod Fruentimmerne.

D eres Pyntekammer be-fsges nu ikke, og efter M id d a g s- og Aftensmaaltidek siaae Herrerne sig ikke t i l R o e , fsrend Damerne ere borte.

Hvorledes det er tilgaaet, ar de have tabt denne TErbedighedsbeviisning afM andfolkene, hvor­

t i l N aturen og Velanstandighed giver dem saa stor R et, v il jeg ikke her underssge som en egen M a te rie . Forandringen i Sarder beroer i alle Lande paa saare mangfoldige og indviklede A ar- sager. Jeg v il ikkun anmcerke, at i forrige T ider vare Fruentimmerne meget tilbagehol­

dende og knibste i deres Adfcerd. I vore D age vilde man anfee faadant for la tte rlig t, stivt og fo rp iin t. M e n Aarsagen maae have vaeret hvilken den v i l ; saa meget er vist, at det havde den V irk n in g , at man udviste stsrre

^Erbodighcd for Fruentimmerne.

E t fortrcsffeligt Fruentim m er har, ligesom andre fortra'ffelige T in g i N a tu re n , sin egen rette S id e , hvorfra man kan see hende t il hen­

des storste Fordeel. T i l at udstade denne S i ­ de, horer stor In d s ig t og noie B e k ie n d rM b med det menneskelige H ierte. A f Fruentim - rnernes ncrrvcrrende Adfcerd at siutte, synes do at siaae i den T anke, at det maae vcere let at vinde vore H ierter, naar de lcegge os.alle deres personlige Pnhigheder paa det fuldstændigste for ^Kine, naar de lade sig see for os altid og paa alle offentlige Pladse, naar de omgaaes med os paa en lige saa fr i M aade, uden al T i l ­ bageholdenhed, som v i pleie at omgaaes med hverandre; kort, naar de blive os saa lig e , fom det paa nogen M aade er dem rim eligt.

Im id le r tid v il en kort T id og E rfa rin g vise, hvor daarlige diffe Tanker og denne Adforrd er.

D e n M a g t, som et stint Fruentim m er har over de M crnds H ierter, der ere begavede med fortræffelige Egenffabcr, gaaer over alt, hvad hun kan forestille sig selv. D e vide v e l, at det er en behagelig Forblindelse; men de kunne ikke giore sig los derfra, og snffe det heller ikke. V i l derimod Fruentimmeret ophceve F o r­

tryllelsen , saa siaaer det gan^e vist i hendes M a g t; hun kan meget snart ornffabe en Engel t i l en meget gammeldags Pige.

D e n sande Beskedenhed, som man venter sig hos eders K io n , har en medfodr Vcerdig-

B § hed,

hed, som er eders naturlige V a r n m odM and^

folkenes paatrcengende Anm odninger; og I bur­

de vcrre eder selv bevidste om Folelsen deraf, endog forend I komme t i l den Eftertanke, at eders egen Fordeel udfordrer, at I holdes hellige mod alle personlige Friheder. D e mange ube- ncrvnelige Pndigheder og Fortryllelser, som folge med S kionhed, burde bevares, for der­

med at glcrde den lykkelige M a n d , t il hvilken I Dcenke eders H ie rte , mensom, naar han kun ikke er ganske ligegyldig, v il forsmaae dem , naar han veed, at de allerede ere blevne vanhelligede, ved at yttres imod tyve M a n d s ­ personer forend ham. D en M e e n in g , at et Fruentim m er kan tillade sig alle ug yld ig e F r i­

heder, naar kun hendes D y d bliver i S ikker­

hed , er ikke alene meget barsk og fa r lig , men har ogsaa allerede styrtet mange a f eders K io n i Fordærvelse.

Tilsidst v il jeg endnu giore eder opmærk­

somme paa Elegancen eller Fiinheden, der ikke saa meget er en D o n E g e n M b i sig selv, som snarere Kronen for alle andre Fuldkommenhe­

der. D e n giver alle eders O iekast, enhver Bevcrgelse, ethvert Ord, som I tale, en uud­

sigelig Behagelighed. D e n udbreder over Skionheden den P ndighed, uden hvilken den gemeenlig siet ikke indtager. D e n er tildeels en personlig E g e n M b , og for saa vid t en G ave a f N a tu re n ; men jeg taler her om den fornem­

melig

melig som en Egenskab hos Forstanden. M e d eet O r d : den- er den fuldkomne S m a g i A d- foerd og Sceder; enhver D y d og enhver F o r­

træffelighed i dens yndigste og elj'kvcerdigste Skikkelse.

I troe maasiree, ar jeg v il qvcrle enhver G nist a f N a tu r i eders Vcesen, og gisre eder ganss'e t i l konstige B ille d e r. Langt fra ! jeg enfker, at I maae besidde den fuldkomneste Eenfoldighed i H ierte og Adfcerd. Jeg tro e r, I kunne have Vcerdighed uden S to lth e d , B e ­ levenhed i Tale uden Paarrangenhed, og een- foldig Prydelse uden tvungent Vcesen. M i l - to n udtrykker hvad jeg meener, naar han siger om E v a :

I alle hendes T r in V n d ig h e d , og H im m e l i hendes D in e ;

K ierlighed og h s i Vcerdighed i hver en Gebcerde.

F o r l y s t e l s e r .

E n h v e r T id i Livet har Forlystelser, som ere naturlige og egentlig passende for den. I kun­

ne i disse fslge Forskelligheden i eders S m a g , naar I kun holde eder inden for Gromdserne a f den Anstomdighed, som passer sig for eders K is n .

D e r gives Forlystelser, som .ere tienlige for Sundheden, saasom adjNllige S la g s Le- gemssvelser; andre ere forbundne med virksom

N y tte ,

N y t t e , saasom Fruentimmernes a d ffillig e Haandgierninger og alle F o rre tn in g e r, som henhore t il Huusvcrsenet; atter andre ere F u ld ­ kommenheder, som tiene eder t i l Z i i r , saasom S m a g i Klædedragt, D ands, M u sik og Teg­

ning. B o g e r, som undervise eders Forsiand, udvide eders Indsigter, yg forsine eders S m a g , kan ansees for noget hoiere, end blotte F o rly ­ stelser. D e r gives endeel andre Forlystelser, som hverken tiene t il N y tte eller t i l Z iir , og tik denne Classe hore alle A rte r a f S p il.

Jeg anbefaler eder fornemmelig de ø v e l ­ ser, fom indbyde eder t i l at vcrre i den frie Luft, saasom Spadseregange. D e styrke eder, og give eder en blomstrende Farve. N a a rIv c e n - ne eder t il ikkun ar komme ud i bedcekkede V o g ­ ne, saa maae eders Krcrfter inden kort T id svcekkes stråledes, at I ikke kunne v c rre iS ta n d t i l at begive eder nogle S k rid t ud a f eders H u u S , uden ved H ie lp a f dem. D e ere nyt­

tige og behagelige, ligesom alle Pppigheds Red­

skaber, naar de bruges med M aadelighed;

men gior man en Scrdvane deraf, saa blive de keedsommelige og skadelige.

Opmcerksomhed paa eders Sundhed er en P lig t, som I ere eder selv og tillige eders V e n ­ ner fy ld ig e . E n siet Sundhed har ncesten altid Indflydelse paa S in d og G em yt. D e sineste Hoveder, de ommeste G em ytter have gemeen- lig alle en lige emsindtlig Legemsbeffaffenhed,

- s

som de desverre a lt for meget pleie ak forsomme. - D eres Pppighed bestaaer i at lcese meget, og sidde lcenge oppe; og begge D ele ere lige for­

dærvelige Fiender for Sundhed og S kisnhed.

M e n omendskiont Sundheden er een a f Livets storsie Velsignelser, faa bliver dog aldrig stolte deraf, men nyder den med taknemmelig Beskedenhed. V i forbinde alrid i vore T a n ­ ker Begrebet om Fruentimmernes naturlige Svaghed og Am sindtlighed saa uadssillelig med en forholdsmæssig A m fin d tlig h e d i deres S undhed, at v i fsrbauses paa en M aade, som et Fruentim m er neppe kan forestille sig, naar hun snakker oy fore om hendes store S ty rk e , hendes besynderlige Lyst t il ar spise, og hen­

des Hvelse i at udholde overordentlige Besvær­

ligheder.

D a jeg satte mig fore, at lade eder lcereat kniple, at arbeide fiin t med N aalen og dejlige, saa var det ikke, fordi jeg ansaae alle disse Haandgierninger for at have noget indvortes V cerd; th i dette er meget ringe; mett for at I kunde scrtkes i S ta n d t i l desto bedre at domme om disse S la g s A rbeider, og t i l at anvise an­

d re , hvorledes de paa bedste M aade kunne giore dem. M in anden fornemste Hensigt hermed var, at forskaffe eder et M id d e l, hvor­

ved I paa en behagelig M aade kunne fordrive et P a r T im er a f de mange, I nodvendig maae tilbringe hiemmc i Eensomhed. E n stor D eel

a f

a f Livets Lyksalighed bestaaer deri, al man ved sine Fornsielser saa lidet m ueligt behover at trange t i l andre. Dersom I uden Ophold drive omkring uden for eders H u n s , for at op- soge Fornoielfen, saa tabe I eders A g t hos alle eders Bekiendtere, hvilke Ifa ld e besvarlige med eders Besogelser, da man derimod ind- standig sikulde have anmodet eder om disse, naar I havde varet sparsommere dermed.

Bestyrelsen a f Huusvasenet er alene en S a g for Fruentim m er, og forffaffer dem me­

gen Leilighed t il at vise gode Indsigter og god S m a g . Komme I nogensinde t i l at forestaae en H u u sh o ld n in g , saa maae I anvende al eders T id og Opmærksomhed derpaa. D e n storste R igdom kan ikke befrie eder fra denne Omsorg, hg hvor nodvendig den er ved en ringere F o r­

mue, lcerer den hastige

Odelaggelse,

^{syrn dens}

Forsømmelse der drager efter sig.

I storst Forlegenhed er je g , ved at give eder et godt Raad i Henseende t il B e g e r. D e r er siet intet upasseligt i , at I lcere H isto rie n , eller giore eder bekiendte med Konster og V i ­ denskaber, t i l hvilke eders Lyst opmuntrer eder, eller et T ilfa ld e giver eder Anledning. N a ­ turens hele B o g ligger opslaget for eders H in e , og tilbyder eder en uendelig M angfoldighed a f Forlystelser. Vidste jeg med Sikkerhed, at

N aturen havde begavet eder med saa faste I n d ­ sigter i S m a g og Grundsætninger, at disse al­

drig kunde forlade eder, men vilde altid vise deres V irk n in g e r paa eders tilkommende F o r­

h o ld , saa vilde jeg med den storste Forneielse sege at overtale eder t il at lcefe saaledes, ar I forhoiede eders S m a g t il den sterste Fuldkom­

menhed a f Sandhed og S kionhed. M e n , naar jeg betcenker, hvor let det er, at scctte en P iges In d b ild n in g s k ra ft i Bevcegelfe, og hvor v a n M lig t derim od, at rere hendes Hierre ret d y b t , og t i l at modtage varige I n d t r y k ; hvor v illig hun er t i l at lade sine Grundsæt­

ninger fo rfin e , og hvor let hun igien opofrer de fineste selv for Forfængelighed og M a g e lig ­

hed; saa troer jeg efter al R im e lig h e d , at jeg vilde raade eder siet, dersom jeg sogte ved Konst at giere eder bekiendte med en S m a g , som, hvis N a tu re n ikke selv har skienket eder den, ikke vilde tiene t i l andet, end at holde eder i bestandig Forlegenhed i Henseende t i l eders tilkommende Levemaade. Jeg har ikke i S in d e at giore noget a f eder ved K o n st; jeg sneede kun at vide, hvad N a tu re n har giort a f eder, for at gisre eder endnu fuldkomnere efter dens P la n . Jeg forlanger ikke , at I M l have G rundsæ tninger, som fo rvirre eder; men jeg o n M r eder Grundsæ tninger, som kunne tiene eder bestandig og altid eft^r de samme Regler t i l Veivisere, og med hvilke

eders

eders H ie rte r i alle S tykker stemme saaledes overeens, at I ikke vilde lade dem fare for a lt, hvad Verden kunde give eder.

P ynten er en vigtig Omstændighed L et Fruentim m ers Liv. Lyst t i l P y n t er eder med­

fod, er altsaa i sig selv fornuftig og anstcendig.

Fornuften v il lare eder at indrette Bekostning gerne derpaa efter det tilbsrlige M a a l; og naar I have en god S m a g , M l I kunne vide ak pynte eder saaledes, ar I M u le Legemets dlfuld- kommenheder, og vise dets Skionheder, saa- fremt I havt nogen, paa det fordelagtigste.

M e n t i l at anvende denne Regel ret, horer Megen sund In d s ig t og Fiinhed. E t smukt Fruentim m er viser sine Skionheder paa det fordelagtigste, naar hun synes at M u le dem meest. D e t Msnneste B ry s t as N aturen er ikke saa M e n t, som Indbildningskraften fore­

stiller sig det. D e tt fuldkomneste og stilig ste P y n t er altid den, som er mindst konstlet, og tillig e den beqvemmeste.

Lader der dog ikke vare nok, ar bestilte eder paa en siin P y n t, naar I lade eder see offent­

lig . V a n n e r eder ogfaa t i l en hverdage N e t- Hed, saa at I ved de meest uventede T ilfa ld e ikke skamme eder ved at fremkomme i de sim- pteste M orgenklader. I kan neppe forestille eder, med hvilken V ish e d vi ansee eders Klæ­

dedragt for at udtrykke eders Charakter. F o r­

fængelighed, Letsindighed, D aarlighed, D o - v e n M b

8Z

vensikab og Skidenfcerdighed ^ in n e igiennem Klcederne. E n ziirlig Eenfoldighed er derimod et ligesaa sikkert B e v iis paa S m a g og Reen- lighed.

D e t fornemste, I have at agte paa ved Dandsen, er Lethed og Pnde. Jeg forbyder eder ikke at dandfe med M u n te rh e d ; men la­

der eder aldrig henrive afFornsielsen saaledes, at I sikulde forglemme, hvad I ere eders K ie n sikyldige. M angen P ig e , som dandfer i sit H iertes G lade og Uskyldighed, lcegger man ofte et S la g s M unterhed t i l Last, som hun maajlkee aldrig g isr sig Tanker om.

Jeg veed ingen Forlystelse, som kan for­

sikaffe et Menneske a f Folelse og Lune stsrre Fornsielse, end Skuespillene. M e n jeg maae sige det med M isfornsielse, at der gives faa Lyst­

spil, som et Fruentim m er kan see, uden at for- ncerme sin Blufæ rdighed. I kan neppe fore­

stille eder, hvad Anmærkninger Mandsperso­

nerne gisre over eders Adfcerd ved saadanne Lejligheder. D e ere som oftest best bekiendte med de Uvardigste a f eders K is n , og gisre a lt for let S lu tn in g e r fra dem t il alle de andre.

E n dydig P ige horer undertiden paa usadelige

T aler , uden at vise den mindste Forlegenhed i - sit Ansigt derover, fordi hun virkelig ikke for-

staaer dem. Ikke destomindre er man vel flet- tcenkende nok t i l at udtolke dette, som om hun veh den Konst, hvilken eders K io n sikal for-

C, staae