Tf ^ iOQ) IL IPSL T

15. DECEMBER 1971 - NR. 12

Tf ^ iOQ) IL IPSL T

■ ■ i

WrnB,*,

A'jH

jC'ivA"’- 1

Md

DET DANSKE

HEDESELSKAB

Prima røde drænrør

kan leveres fra lager overalt i Jylland til konkurrencedygtige priser.

Teglkontoret I/S

6870 Ølgod .TU.(05)2447 11 og244058

r>r

%

'S**- '’.‘"S*- ;

N Y R U P D R Æ N F I L T E R R Ø R

NYRUP DRÆNFILTERRØR er kunststofdrænrør med pålagt filter af Fibertex eller hårdtpresset halm (ca.

10 mm) færdig til nedlægning i jorden uden anden beskyttelsesfyld.

NYRUP DRÆNFILTERRØR hindrer sand og mudder i at trænge ind. i drænledningen.

NYRUP DRÆNFILTERRØR har større sugeflade, van­

det kan frit trænge igennem hele vejen rundt om drænrørene og giver derfor hurtig afvanding.

NYRUP DRÆNFILTERRØR leveres i længder på ind­

til 100 mtr. pr. rulle med halmfilter og indtil 300 mtr.

med Fibertexfilter.

NYRUP DRÆNFILTERRØR er lette og hurtige at ar­

bejde med, de er effektive og så er de billige.

Spørg efter brochurer og pris hos Deres leverandør af byggematerialer eller hos:

A / S M I D T S J Æ L L A N D S H A L M V A R E F A B R I K

4380 NYRUP • TELEFON (03)60 3100

RØDE

DRÆNRØR

2" - 8” - samt grenrør i forskellige dimensioner

GALTEN TEGLVÆRK (06)943029

NU I BOGHANDELEN:

HEDESAGEN

UNDER FORVANDLING

af Erik Helmer Pedersen

2. bind af Hedeselskabets historie (1914-1966)

600 sider, rigt illustreret, uindbundet...kr. 98,00

Sammen med 1. bind

DET INDVUNDNE DANMARK

omhandlende perioden 1866-1914, af Fridlev Skrubbeltrang, er beret­

ningen om de 100 år en historisk redegørelse af varig værdi.

Pris for 1. del er, uindbundet... kr. 76,00

De to bøger kan tillige med de to nedennævnte også fås ved henven­

delse til Hedeselskabets hovedkontor, 8800 Viborg.

*

Fra samme tid og beslægtet i emne er:

E. M. DALGAS

af Harald Skodshøj

228 sider, illustreret, uindbundet... kr. 28,50 HEDENS OPDYRKNING I DANMARK

444 sider, 250 illustrationer, heraf 70 helsider. Favørpris til medlem­

merne af Hedeselskabet og Hedebruget... kr. 30,00

Bogen er udgivet af Det'danske Hedeselskab ved oprettelsen af Kon­

genshus Mindepark for hedens opdyrkere.

HOME LITE

nummer I blandt

savførere...

Ikke underligt - for Homelite kædesav er utrolig nem at starte, vejer mindre og går let­

tere gennem selv hårdt træ og andet tungt arbejde.

Desuden er Homelite kæde­

sav arbejdsvenlig (den er nemlig brugsrigtigt udformet) vibrationsfri og udført i mo - derne design. Derfor ligger

Homelite kædesav godt i hån­

den - uanset Deres arbejds­

stilling -og går helt og effektivt i bund... der er bid i Homelite.

Det er ikke for at prale, men for at fortælle Dem, hvad De går glip af, hvis De ikke kø­

ber Homelite kædesav . . . Homelite er verdens mest købte kædesav, fordi den er verdens bedste - og billigste!

Se det store Homelite pro­

gram hos Deres forhandler.

Alle priser er excl. moms

HOMELITE SXL-12 AO automatic, kr. 1290,00 + moms.

HOMELITE XL 400 AO kr. 1650,00

moms.

HOMELITE XL 400 AO FP kr. 1800,00 4- moms.

1

HOMELITE XL-123 kr. 1850,00 4- moms.

HOMELITE XL-923 ' kr. 2100,00

-(- moms.

HOMELITE XL-mini AO kr. 1750,00 4 moms.

HOMELITE XL-150 kr. 1500,00 + moms.

Jylland: Nielsen & Petersen, Instrumentsli­

beriet, Bjerringbro, tlf,(06) 68 12 83 - A.Due Andersen, Engdalsvej 97, Brabrand, tlf. (06) 26 08 27 - Holger Knudsen, Skolegade 5, Farre, tlf. (05) 73 31 38 - P. Conradsen, Tordenskjoldsgade 17, Frederikshavn, tlf.

Hjørring, tlf. (08) 92 30 22 - Herning Trælast- tlf. (08) 52 05 66 - Lago Nørregård Isenkram,

HOMELITE

(08) 42 09 00 - Chr. p. Larsen, Frøstrup, tlf. (07 - 99 21 11) 97 - P. Conradsen, Buen, handel, Østergade 13, Herning, tlf. (07) 12 33 11 - Hobro Værktojsmagasin, Hobro,

Smedegade 24, Horsens, tlf. (05) 62 53 62 - Morso Auto- & Bådcenter, Havnen, Nykøbing M., tlf. (07) 72 16 40 - Silvan Bygge­

marked, Mariagervej, Randers, tlf. (06) 42 05 55 - Jens Sorensen, Skanderborgvej 18, Ry, tlf. (06) 89 15 82 - Skive Instrument­

sliberi, Frederiksgade 33, Skive, tlf. (01)'51 18 28 - Otto Klerke, Lillehojvej 34, Silkeborg, tlf. (06) 82 54 44 - Arnolds Motorser­

vice, Vestergade 16, Skanderborg, tlf. (06) 52 07 70 - Als Marine Service v/ Aksel Thomsen, Sundsmarksvej 52, Sønderborg, tlf.

(044) 2 22 71 - Vejle Værktøjsmagasin, Ibæk Strandvej, Vejle, tlf. (05) 82 47 11 - H. D. Service, Horsensvej 2, Vejle, tlf. (05) 82 66 25 - Sevel Autoværksted v/ Hyllebjerg & Nielsen, Sevel pr. Vinderup, tlf. (07) 44 80 20 - Wiesel Motor, Sønderport 27, Åbenrå, tlf. (046) 2 25 79 - Aarhus Mørtel Compagni A/S, Europaplads 2, Arhus C, tlf. (06) 12 20 11 - Samsø: J. Østergaard, Pillemark, Tranebjerg, tlf. (0651) 654 - Sjælland: Pil Boats, Hovedvejen 36, Glostrup, tlf. (01) 96 14 24 - John Rasmussen, Øster­

gade 2-4, Helsinge, tlf. (03) 29 41 71 - May T Larsen, Sdr. Banevej 27, Hillerød, tlf. (03) 26 48 11 - Hillerød Værktøjsmagasin, Slotsgade 63, Hillerød, tlf. (03) 26 23 33 - Viberg Landbrugsmaskiner, Faurgården, Holbæk, tlf. (03) 43 30 82 - Krone Byg, Indu­

strivangen, Ishøj, tlf. (01) 73 1 2 53 - P. Størup, Åboulevarden 55, København V, tlf. (01) 35 84 10 - V. S. Ellasen, Holbækvej 4, Sorø, tlf. (03) 63 22 40 - Tåstrup Ny Tømmerhandel, Roskildevej 44, Tåstrup, tlf. (01) 99 04 72 - Laurits Lund & Søn A/S, Chr.

Winthersvej 2, Vordingborg, tlf, (03) 77 11 33 - Fyn: Motorcentret, Nyborgvej, Kværndrup, tlf. (09) 27 10 1 2 - Kaj Pedersen i/S, Set. Jørgensgade 12, Odense, tlf. (09) 12 79 72 - I. M. Nielsen, Rødegårdsvej 199, Odense, tlf. (09) 12 04 39 - N. E. Ringsted, Sølling Mølle, Ringe, tlf. (09) 98 14 38 - Hans Knudsen, Østre Havnevej, Svendborg, tlf. (09) 21 34 43.

Importør: Aarhus Motor Compagni ^A/_s - Sølystgården - Egå - Telefon 06-22 08 33

PENGE VOKSER FÅ TRÆER

IL

U

■HJ m

V :

¥

“A

s

f- (^a7^^v

*

Gødskning af fyr og gran giver større tilvækst, bedre betalte dimensioner og dermed storre fortjeneste.

Gød også gran for klipning. Det fremmer væksten af pynte­

grønt med mørkegrøn farve - den bedst betalte kvalitet.

Spørg efter prilfet NPK 25-3-9 - en velegnet gødning - også til skoven.

Norsk Hydro

Hedeselskabets

15. december 1971

92. årgang

Tidsskrift

I nummer 12:

Fra folkebevægelse til institution

Anden det af Hedesel­

skabets historie Lærebøger i kultur­

teknik

Lavmosedyrkning Logma-præstationer Moderne mergelgrav­

ning

Spredning af rodfor­

dærver

Drænvandsunder­

søgelse

Skovbrug i Bulgarien

Redaktionen:

Redaktør:

Hans Sigfred Knudsen Redaktionsudvalg:

Afdelingschef, skovrider B. Steenstrup (formand) Distriktsbestyrer J. Alsted Kontorchef

B. Dalberg-Larsen Afdelingschef N. Venov Hedeselskabets Tidsskrift udgår 12 gange årligt til medlemmer.

Medlemsbidraget er årligt mindst 10 kr.

eller én gang for alle mindst 200 kr.

Tryk:

Carlo Mortensens Bogtrykkeri, Viborg.

..

>■ vSS .. J

dl

*

11m

Annonceekspedition:

Hedeselskabets Hoved­

kontor, 8800 Viborg Telefon (06) 62 61 11 Annoncepris: 70 øre/mm

Forsiden:

Grantræer, der er fæl­

det i Hedeselskabets plantager for at blive juletræer i Island, svin­

ges med kran ombord i skibet, som skal anløbe Sagaøen.

K. Sandahl Skov

Bestyrelsen for Det danske Hedeselskab har enstem­

migt vedtaget at ansætte afdelingschef ved Hedesel­

skabets mose- og engafdeling, K. Sandahl Skov, Vi­

borg, som direktør for selskabet. Udnævnelsen skal godkendes af Hedeselskabets repræsentantskab og af landbrugsministeriet. K. Sandahl Skov er 49 år og agronom. Stillingen som direktør ved Hedeselskabet har været ledig siden midten af september, da Fr.

Heick døde.

Fra

folkebevægelse til

institution

Overarkivar, dr.phil.

Vagn Dybdahl anmelder

»Hedesagen under forvandling«, Det danske Hedeselskabs

historie 1914-1966

I 1915 meddelte Hedeselskabets Tidsskrift, at »pige Gertrud Nicoline Amalie Nielsen af Skårup på Fyn har skænket sin efter­

ladte formue på 6.000,00 kr. til Hedesel­

skabet, renterne skal bruges til fremme af beplantningssagen«. Halvtreds år sene­

re havde selskabet i erhvervsindtægter (plantager, maskinstationer m. m.) 14 mill, kr., i refusioner fik man 8 mill, og i stats­

tilskud 7,6 mill. kr. Om udviklingen i dis­

se halvtreds år handler amanuensis, cand.

mag. Erik Helmer Pedersens bog »Hede­

sagen under forvandling«. Taleksemp­

lerne siger straks noget væsentligt om selve selskabets forvandling: Fra en fol­

kebevægelse til en institution.

*

Den nye bog er udgivet som 2. bind af Hedeselskabets jubilæumsskrift i anled­

ning af 100-året i 1966. Dette år udkom dr. phil. Fridlev Skrubbeltrangs store værk »Det indvundne Danmark«, som be­

handlede de første 50 år, men dog også søgte tilbage og viste ældre tiders land­

vindings- og opdyrkningsarbejde.

Den nye bog slutter sig i format og ud­

styr nøje til forgængeren. Som naturligt er, har illustrationsmulighedeme dog væ­

ret større, og de er blevet udnyttet, såle­

des at billederne - de er gode - i højere grad præger dette bind. Omfanget er stort, i alt 615 sider (med bemærkelsesværdig få trykfejl). Udmærkede registre letter be­

nyttelsen af bogen; enhver hjælp i den retning er også velkommen - ikke mindst det første par hundrede sider kan nemlig godt stille sine krav til læserens koncen­

trationsevne (vel ikke på grund af forfat­

terens manglende evne, men fordi temaet er kompliceret).

Temaet er stridighederne mellem sel­

skabets ledelse og Th. Claudi Westh om grundforbedring. Det var en strid, der løb over en halv snes år; men den optager omkring 200 af bogens ca. 550 egentlige tekstsider. Afsnittet er ikke uden spæn­

ding, og det rummer mange interessante bidrag til belysning af administration og politik; men på den anden side har det øjensynligt bevirket nedskæringer i be­

handlingen af selskabets historie som så­

dan, og dette kan forekomme noget uhel­

digt.

I dette første afsnit berettes også om mergelselskaber, mosernes udnyttelse, ind­

dæmningsarbejder og plantningssagen. I tid går afsnittet frem til 1933 og dækker i det hele en periode med kun beskedne

2* .-v/

Th. Claudi Westh - får fyldig omtale i bogen.

2 6 2

ændringer. Næste hovedafsnit er om tiden 1933-1946, der stillede selskabet over for store krav først under krisen senere un­

der 2. verdenskrig. Tredie hovedafsnit er om perioden 1946-59, hvor selskabet skul­

le finde sin plads under den udvikling, der førte industrien frem på landbrugets bekostning, og hvor landbruget blev in­

dustrialiseret. Det fjerde afsnit, som er ganske lille, bærer titlen »Naturpleje og arrondering af jord- og skovbrugsarea­

let«; det har tidsgrænserne 1959-1966, men peger frem mod de nyeste og de fremtidi­

ge problemer. Endelig sluttes med bogens femte del, der behandler Hedeselskabets organisatoriske forhold gennem hele pe­

rioden 1914-1966. Meget kunne tale for, at dette afsnit havde stået først i bogen.

Herved ville det have været lettere at forstå mange forhold i de foregående fem hundrede sider, ikke mindst når det gæl­

der brydningerne mellem de forskellige organer inden for selskabet. Det ville y- dermere have styrket forståelsen af de problemer, selskabet stod overfor i for­

hold til offentligheden - centraladmini­

stration og politikere.

Dette gælder ikke mindst for det første afsnits vedkommende. Her er det, som nævnt, et enkelt navn, der stadig står i centrum: Th. Claudi Westh. Han var landbrugskandidat og blev som 25-årig ansat i Hedeselskabet i 1893. Hurtigt blev han leder af mosearbejdet, og han var frem for nogen den, der organiserede de mange mergelselskaber, som med flytteli­

ge baner bragte mergel til de kalkfattige egne. Ved siden af dette var Westh livlig engageret i det offentlige liv og var i 1905 medstifter af Det radikale Venstre. Både i Hedeselskabet og i politik var hans mål en social udligning, og hans iltre tempe­

rament prægede hans indlæg både inden for og uden for selskabets mure. I gemyt og anskuelser passede han ikke til den stilfærdige konservatisme, der i alle for­

hold kendetegnede de ledende mænd i selskabet.

*

Westh’s modspillere var formanden Hel­

muth Ltittichau og direktøren Chr. Dal­

gas. Den første var søn af formanden 1899 -1908, den anden var søn af stifteren En­

rico Dalgas. Helmuth Ltittichau havde nok sine synspunkter, men var samtidig

Jens Westergaard, J. C. Christensen og Chr. Dalgas var med til at bevare den

»stilfærdige konservatisme« i Hedesel­

skabet.

en smidig og elskværdig forhandler; Chr.

Dalgas havde også sine synspunkter, men var lige så lidt som Westh nogen smidig leder. Dalgas’ og Liittichaus synspunkter lå op ad selskabets tradition: Indvinde land fra ufrugtbare heder og udnytte mo­

serne, og her igen havde plantningssagen især interesse. Hos Westh udviklede der sig imidlertid en stadig stærkere interesse for grundforbedring af den eksisterende agerjord. Hans nyvundne synspunkter kunne ikke vinde genklang hos ledelsen, og sammenstødene blev stadig oftere og stærkere. Til dette kom, at striden samti­

dig antog karakteren af en kamp om le­

delsen i selskabet. Forfatteren tolker her meget forsigtigt; forsigtigheden er dog skudt til side i et opsummerende afslut­

ningskapitel. Det er ganske givet, at både saglige og personlige modsætninger frem­

kaldte og vedligeholdt striden; men i hvil­

ken grad det ene eller det andet var det grundlæggende, lader sig ikke afgøre.

Forfatteren gør det heller ikke; rolig og modent behandler han det intrikate pro­

blem.

Westh var dygtig. Han argumenterede godt, han havde en vis sympati hos sine partifæller - og netop under 1, verdens­

krig, da striden blussede op, var Det ra­

dikale Venstre regeringsparti. De syns­

punkter, Westh hævdede, havde også en umiddelbar slagkraft. En forbedring af agerjorden var jo noget, som allerede den levende generation ville høste udbyttet af, mens Hedeselskabets klassiske arbejde var rettet mod de kommende generatio­

ner. Under disse omstændigheder vandt Westh en utvetydig sejr; men han kunne ikke administrere den og holde sine posi­

tioner.

*

Sejren manifesterede sig i Statens Grundforbedringsvæsen, der blev opret­

tet som institution i 1918. Westh forlod

selskabet og blev chef for denne virksom­

hed, der skulle virkeliggøre hans tanker.

Han lagde straks ud med en omfattende planlægning, men blev hæmmet af admi­

nistrative problemer. Mens han arbejdede for den nye institution, forberedte det gamle selskab sit modangreb. Grundfor­

bedring eller ikke grundforbedring var nu ikke længere spørgsmålet. Rigsdagen hav­

de klart tilkendegivet, at man ønskede en indsats her, og da var det lige så klart, at hvis denne indsats skulle administreres af et nyt organ, så ville dette efterhånden ekspandere og borttage en væsentlig del af grundlaget for Hedeselskabets eksi­

stens.

Nu trådte J. C. Christensen ind i spillet.

Det samme gjorde Jens Westergård; han var Westh’s efterfølger i Viborg og sam­

tidig folketingsmand, valgt af Venstre i Ringkøbing amt. Spændende er forfatte­

rens redegørelse for det politiske spil, der nu udfoldede sig. Måske er der for mange detaljer; men det skal indrømmes, at de mange led vel nok er nødvendige, hvis man ønsker samtidig at give et indtryk af livet bag kulisserne i det politiske og administrative spil. Af hensyn til læserne ville det dog nok have været ønskeligt med nogle opsummeringer ved kapitler­

nes slutning; dette gælder også andre ste­

der i bogen. Resultatet af spillet blev det fantastiske, at den nye institution, Sta­

tens Grundforbedringsvæsen, blev ned­

lagt allerede i 1922 og dens opgaver hen­

lagt til Hedeselskabet - med Westergård som leder. For så vidt havde Westh sejret, men rigtignok uden Westh som leder, idet hans oprindelige plan om, at selskabet skulle gå energisk ind i grundforbedrin­

gen, nu blev en realitet. Selv blev Westh udnævnt til statens konsulent i vandløbs­

sager og udfoldede også på dette område et stort initiativ.

*

Årene 1918-22 var de farligste i Hede­

selskabets historie. De nærmest følgende år betød dog ikke, som man måske kunne have ventet, nogen opblomstring. Chr.

Dalgas sad stadig som leder, og Jens We- stergårds arbejde var ikke initiativrigt.

Formand var nu J. C. Christensen, fra 1921-1930, og for ham stod selskabet og dets mål stadig, som det havde gjort det for pionererne. Der kan ikke herske tvivl om at selskabet i 1920’eme trængte til en

ledelsesfornyelse og til en udfordring udefra.

Begge dele kom kort efter 1930. De gamle trak sig efterhånden tilbage, og verdenskrisen var den nødvendige udfor­

dring. Samtidig med ,at staten fik større indflydelse i bestyrelsen, gik man aktivt ind i krisebekæmpelsen. Afvandingsar­

bejder og læplantning (en påskeøsten 1933 med store sandflugtshærgede områder som følge havde været en naturens på­

mindelse) førte for landbruget til hurtige produktivitetsudvidelser; begge dele var samtidig arbejdskraftskrævende og bi­

drog derved til at bekæmpe arbejdsløshe­

den, Direktøren - fra 1933 - C. E. Flens­

borg havde nok sit hjerte mest ved plant­

ningssagen, men accepterede de nye pro­

blemer. Det var også i disse år, at man oprettede Det flyvende Korps, som blev sat ind i løsning af mindre, men påkræ­

vede opgaver.

Kriseårene gik over i krigsårene. De blev en fremgangstid for grundforbed­

ringsvirksomheden; der var behov for den, også af beskæftigelsesmæssige hen­

syn. Samtidig efterspurgtes plantagernes træ både som brænde og som gavntræ, og mosernes tørv gav moseindustrien en hid­

til ukendt opblomstring. Der blev i 1930’

erne og under 2. verdenskrig arbejdet in­

tenst i Hedeselskabet med tidens proble­

mer; forfatteren karakteriserer træffende selskabet i denne periode som et direkto­

rat for krisetidsforanstaltninger.

&

Tiden efter 1946 er behandlet mere o- versigtsmæssigt. Problemstillingen er klart sat op med drøftelse af de to for­

hold: Selskabets indsats for landvinding fra omkring 1950 og 1960’ernes samspil med landskabsbevaring. Det var i 1950’

erne åbenbart, at det industrialiserede Danmark bredte sig ud på landbrugsjor­

den. »Ingen«, konkluderer forfatteren,

»kunne omkring 1950 helt klart erkende, at udviklingen med stormskridt gik mod et industrisamfund og endnu mindre, at landbruget gennem forøgelse af produkti­

viteten mageligt kunne opveje tabet af landbrugsjord.«

Også dette afsnit er præget af forfatte­

rens selvstændige arbejde med proble­

merne. Det kan dog ikke nægtes, at læse­

ren her savner flere enkeltheder - dem der er for mange af i det første afsnit. Det

2 6 4

virker, som om tingene er gået af sig selv.

Bogen slutter, som nævnt, med en rede­

gørelse for Hedeselskabet som organisa­

tion. Her behandles medlemskredsen, de styrende organer og de ansattes forhold.

I bogens afsluttende konklusion - karak­

teristisk nok ikke i selve afsnittet - kon­

kluderes ,at afstanden mellem form og indhold »efterhånden er blevet ganske betragtelig. Den daglige ledelse har i kon­

sekvens heraf fået en tilsvarende større indflydelse, et ikke helt ukendt fænomen i teknokratiets tidsalder«. Iagttagelsen er uden tvivl rigtig; men hvorfor får vi ikke noget at vide om grunden til, at man alli­

gevel stadig kan have de tusinder af med­

lemmer? Havde der ikke også været grund til at ræsonnere over, hvad de be­

tyder, uanset at de kun bidrager med 0,3 pct. til driftsomkostningerne. Uden tvivl styrker dette organisationen i opinionen.

Tænk om Statsbanerne havde haft en lig­

nende skare af »medlemmer«.

Også selskabets funktionærer er sted­

moderligt behandlet. Man kan vistnok ik­

ke et eneste sted i bogen få at vide, hvad f. eks. en distriktsbestyrer får sin tid til at gå med. I det hele er den konkrete ar­

bejdsindsats kun lidt behandlet; det er - det skal indrømmes, at titlen også peger hen mod det - her som over alt i bogen mere det principielle i hedesagen, der er taget op.

*

Forfatteren har, det siger han i sin ind­

ledning, haft frie hænder i forhold til He­

deselskabet. Det har man uden tvivl stået sig ved; derfor er bogen blevet så god på mange områder. De frie hænder har an­

melderen imidlertid også, og deraf vil han benytte sig til nogle kritiske kommenta­

rer.

Nu først en enkelthed, der er typisk.

Det hedder, netop i afsnittet om organisa­

tionen, at »i 1934 dukkede signaturen

»has« op for første gang, den senere re­

daktør i perioden 1943-70 Harald Skods­

høj, der året i forvejen var blevet ansat som redaktionssekretær«. Mere får man ikke at vide. Hvem var egentlig denne Skodshøj (som mange af os i dag udmær­

ket kender!). Var det en journalist? Var det en besværlig jordbrugstekniker, der skulle fjernes? Var det en ældre plantør, der var blevet svagelig? Svaret, der ikke

er der, ville sige en del om selskabets hensigter med tidsskriftet. Man hører hel­

ler ikke noget om Fr. Heicks forudsæt­

ninger, da han blev direktør, eller om hvad der var afgørende for valget af net­

op ham. Sådan kunne der fortsættes. Man savner i høj grad en præsentation af per­

sonerne; ikke mindst da forfatteren selv lægger så megen vægt på personerne og relationerne imellem dem.

Også en række konkrete spørgsmål står uformidlede. Mange læsere vil uden tvivl have behov for videregående oplysninger, om forhold, der omtales som velkendte fænomener.

Stilen er nøgtern og klar, men ikke li­

gefrem medrivende eller spændstig. Un­

dertiden kan der, når forfatteren søger at give fremstillingen liv, dukke mærkvær­

digheder op. Eksempelvis som når det hedder, at de tyske tropper i ilmarch ryk­

kede gennem Belgien og Nordfrankrig, og det så tilføjes: »Ovenikøbet midt i høst­

tiden«.

Eksemplerne kunne fortsættes. Man kunne også pege på, at forfatteren, der har gjort en kæmpeindsats i henseende til at oplede og gennemgå arkivmateriale, ikke i tilstrækkelig grad har frigjort sig fra dette. Bestandig følger vi en sag fra brev til brev, mens det havde virket kla­

rere blot at høre om sagens forløb.

I indledningen siger Erik Helmer Pe­

dersen, at han påtog sig opgaven med det forbehold, at nationaløkonomiske bereg­

ninger over opdyrkningens og landvin­

dingens betydning for den økonomiske udvikling søgtes løst på anden måde. »He­

desagen under forvandling« er resultatet af hans opdyrkning af arkivalier og af en vidtspredt litteratur. Beregningen af den­

ne opdyrknings betydning er ikke svær:

Der er på kort tid skabt et stort værk, som på solid grund opstiller hovedlinjer­

ne i hedesagens historie siden 1. verdens­

krig. Det er i den henseende et pionerar­

bejde, som også vil kunne danne grund­

lag ikke alene for de omtalte beregninger (kommer de?), men også for en påtræn­

gende behandling af Hedeselskabets indre historie. Her tænkes på en art socialhisto­

rie, der skulle skildre arbejdsvilkår, ar­

bejdsformer, dagligdag for de mange, (hvor mange? det fortæller bogen vist ikke), der arbejdede for selskabet på tal­

rige vidt forskellige poster.

Anden del af Hede­

selskabets historie er nu

udkommet

.

Amanuensis E. Helmer Pedersen

Det danske Hedeselskab har i kommission på Gyldendals Forlag udsendt »Hedesa­

gen under forvandling. Det danske Hede­

selskabs historie 1914-1966«, udarbejdet af amanuensis Erik Helmer Pedersen ved Institut for økonomisk historie ved Kø­

benhavns Universitet. Bogen er en fort­

sættelse af Fridlev Skrubbeltrangs store værk fra 1966: »Det indvundne Danmark«, der omhandlede selskabets udvikling fra dets stiftelse i 1866 og til tiden omkring

1. verdenskrigs udbrud i 1914.

Fælles for begge værker er, at de er udarbejdet på basis af samtidigt kildema­

teriale, og at forfatterne uden begræns­

ninger af nogen art har haft adgang til selskabets egne arkiver samt til materiale i privat besiddelse. I den første periode var selskabet i egentlig forstand et »hede­

selskab«, der koncentrerede sig om at be­

plante eller på anden måde udnytte de store hedearealer i hjertet af Jylland med Enrico Mylius Dalgas som sjælen i arbej­

det. Herved udøvede Dalgas en virksom­

hed, der virkede som vejledning og inspi­

ration langt ud over hans død i 1894. På denne baggrund koncentrerer Fridlev Skrubbeltrangs »Det indvundne Dan­

mark« sig naturligt nok om Dalgas’ pio­

nerindsats, set på baggrund af tidligere

epokers opdyrkningsbestræbelser, medens Helmer Pedersens »Hedesagen under for­

vandling« behandler de vanskeligheder og problemer, der opstod i forbindelse med selskabets omdannelse til serviceor­

gan for hele det danske jord- og skov­

brug, ja for samfundet i videste forstand.

At forvandle noget eksisterende er ofte en større kunst end at danne noget nyt; Hel­

mer Pedersens fremstilling viser tydeligt, at det krævede en J. C. Christensens styr­

ke og forhandlingskunst at skabe balance mellem den oprindelige hedesag med dens patriotiske overtoner og den nye tids mindre iøjnefaldende, men nok så be­

tydningsfulde indsats for et rentabelt landbrug på den gamle kultur jord.

Takket være den store billedsamling, som redaktør Harald Skodshøj i særlig grad har været med til at opbygge, er det lykkedes billedredaktøren Th. Th. Hove at forsyne »Hedesagen under forvand­

ling« med et væld af gode og velmotive­

rede billeder. Dette i forbindelse med bo­

gens smukke og godt tilrettelagte udform­

ning, som bogtilrettelægger Mogens Poul­

sen ligesom i 1966 har æren for, bevirker, at det store og statelige værk alene ved sin ydre fremtoning vil tiltrække sig op­

mærksomhed.

2 6 6

Tre lærebøger i kulturteknik

H. C. Aslyng:

Kulturteknik I.

Klima. Jord- og Vandbalance i Jord­

bruget.

1968. 303 sider.

Kulturteknik II.

Vanding i Jordbruget.

1971. 124 sider.

Kulturteknik III.

Afvanding i Jordbruget.

1970. 160 sider.

Med bogen om vanding har professor H.

C. Aslyng færdiggjort nye udgaver af de tre lærebøger, der anvendes ved under­

visningen i kulturteknik på Landbohøj­

skolen. Stoffet er blevet revideret, stærkt udvidet og suppleret med de nyeste forsk­

nings- og forsøgsresultater.

Med et lærebogsstof på ikke mindre end 600 sider illustreres klart den enor­

me udvikling inden for dette fagområde, og den stærke vægt, der lægges på en grundig undervisning i de forskellige dis­

cipliner, der er henlagt under dette fag.

I mange lande synes der at være en stadig større erkendelse af, at såvel den teoretiske baggrund i jordbundsfysik og hydrologi som den mere praktiske indfø­

ring i de tekniske foranstaltninger, der kan tages i anvendelse for at forbedre planteproduktionen, er nødvendige forud­

sætninger for landbrugets rådgivere.

Det er i alle henseender en forbilledlig lærebogssamling i kulturteknik, der står til rådighed for Landbohøjskolens stude­

rende. Stoffet er klart disponeret, stilen er koncis og let læselig. Emnerne er illu­

streret med skematiske tegninger, grafi­

ske fremstillinger og et omfattende bil­

ledmateriale.

Der er lagt et stort arbejde i at gøre denne lærebogssamling til et godt red­

skab. Bøgerne er skrevet som lærebøger, men også andre, ældre kandidater og i det hele taget folk, der har berøring med det­

te fagområde, vil kunne anvende disse

bøger i det daglige arbejde. Stoffet dæk­

ker et stort område fra jordbundsfysik, vandbalance og klima til praktiske fag som afvanding, kultivering, vanding og beplantning.

Bøgerne kan anvendes som opslagsbø­

ger, udstyret som de er med indholdsfor­

tegnelse og et detaljeret stikordsregister.

Endelig findes der bag i hver bog en me­

get værdifuld fortegnelse over faglitte­

ratur.

Det er lykkedes forfatteren at skrive tre lærebøger, der ikke alene opfylder de pædagogiske krav, men som også vil være til stor nytte for praksis. Hertil må endelig føjes, at bøgerne kan anvendes til selvstudium.

K. Sandahl Skov.

Knud Bavngaard:

DE GRØNNE STIER 136 sider, 34 kr.

Spektrum.

- Vildnissets stier er ikke romantikkens sødme eller eventyrenes idyller, de er hel­

ler ikke den uhæmmede barskhed eller præsentationen af det vilde livs skånsels­

løse hårdhed i forstemmende glimt... De ligner os selv, og så længe som vi kan erkende det, vil vi nok også slide dem, skriver Knud Bavngaard, Jyllands-Postens Silvanus, i sin nylig udkomne bog »De grønne stier«, der rummer en række følte skildringer fra hans vandringer med bøsse og hund.

Tegneren Leif Ragn Jensen har særdeles medvidende illustreret teksten.

Blomsterpark med akvarium

Jesperhus blomsterpark på Mors - en af vore store og alsidige blomsterparker med 500.000 planter over 10 tønder land - har fået en ny attraktion i form af et fersk­

vandsakvarium, der delt op i en snes bas­

siner rummer i alt 99 sjældne fiskearter.

Parkens næste udvidelse skal være en af­

deling med krybdyr og tropefugle.

Forsøg forud for lavmose- dyrkning

Af konsulent J. K. Øvig Hedeselskabets afdeling for undersøgelser og forsøg

Hedeselskabets afdeling for undersøgelser og forsøg har i efteråret, for midler ind­

søgt gennem Landbrugets samråd, be­

gyndt en forsøgsserie med jordbehand­

ling, som skal gå fortid for korndyrk­

ning på lavmoser, hvor der findes store tuedannelser af mosebunker. Mange lav­

mosearealer vil givetvis blive indtaget til korndyrkning i takt med nedgangen i kvægholdet, og forespørgsel fra flere landmænd vedrørende opdyrkning af så­

danne arealer viser, at spørgsmålet er ak­

tuelt.

Det er derfor relevant at få belyst, hvorledes man mest hensigtsmæssigt be­

arbejder disse arealer, så maskinerne får de færrest mulige stop under behandlin­

gen af den løse jord.

Mosebunken findes, hvor lavmoserne er vandlidende året igennem eller i peri­

oder, og tuedannelsen er meget generende ved, at den fortrænger andre græsser. Da den tillige er en dårlig foderplante, som kreaturerne meget nødig æder, er den at betragte som et besværligt ukrudt.

I forsøgsplanen indgår 2 behandlings­

metoder hver med 4 fællesparceller: 1.

Fræsning + aim. pløjning og 2. Fræsning + pløjning til ca. 45 cm dybde. Også kalkning og kvikbekæmpelse samt må­

ling af grundvandstanden indgår i af­

prøvningen.

Forsøget bliver ikke opkalket til et be­

stemt reaktionstal efter bestemmelse af kalkbehov. I stedet for tilføres der mo­

derate mængder ud fra den betragtning, at det er vigtigere at tilføre moderate mængder kalk, når reaktionen er for lav, end at give store mængder for at opnå et bestemt reaktionstal.

I forsøgsplanen tilføres følgende mæng­

der kulsur kalk pr. ha.:

1. Ved et reaktionstal på omkring 6 gi­

ves ingen kalk.

2. Ved et reaktionstal på omkring 5,5 gives der 3 tons.

3. Ved et reaktionstal på omkring 5 el­

ler lavere gives der 5 tons.

Ved korndyrkning på lavmosearealer kan kvik være et besværligt ukrudt i den løse tørvejord, og hvis det bliver tilfældet på nogle af forsøgsarealerne, vil der i 2 fællesparceller i hvert forsøgsled blive anvendt et anerkendt middel til bekæm­

pelse af kvikken og undladt bekæmpelse i de øvrige fællesparceller for at kontrol­

lere bekæmpelsesmidlets virkning, dels på aim. jordbehandling og dels på den dy­

bere jordbehandling.

Foreløbig er der etableret forsøg ved Øby, Løvskal, Hindbjerg og Ådum. Hvert forsøg er anlagt som rækkeforsøg med i alt 8 parceller å 100 m², og alle 4 forsøg vil blive tilsået med havre i foråret 1972.

ns

Anlæg af forsøget ved Aadum.

268

MK^ 4

Kl si

m #

-

i

~*-s^

*£T Logmaen på arbejde i Birkebæk plantage

L0GM4-præstationer i hedeplantager

^4/ skovrider P. F. Tøttrup, Birkebæk

I oktober og november måneder har den af Frijsenborg Skovbrug ejede Logma 310 afkvistningsmaskine været indsat på for­

skellige opgaver i Birkebæk, Harreskov, Høgildgård og Hesselvig plantager samt på Clasonsborg.

Opgaverne bestod i renafdrift, stribevis afskovning, gennemhugning uden forud­

gående udslæbning inden kvistning i en ca. 80-årig bevoksning, udhugning (hver

4. række) i en bevoksning med småt tøm­

mer og lægter med forudgående udslæb­

ning inden kvistningen og kvistning af læhegn med gamle sitkagran. I sidst­

nævnte tilfælde var det overraskende at iagttage, hvor svære grene det er muligt at kviste med maskinen.

Maskinens muligheder for løsning af de ovenfor beskrevne opgaver er med en en­

kelt undtagelse tidligere beskrevet, og det kan derfor kun have interesse at omtale den enkelte undtagelse, nemlig gennem­

hugning i en ca. 80-årig bevoksning uden forudgående udslæbning inden kvistnin­

gen.

Forsøget blev udført i Birkebæk plan­

tage, afd. 38, der ifølge driftsplanen er be­

skrevet således: Anlægsår 1894, højde 15,9 (bon. 6,2), diam. 19,7, masse pr. ha. 228 m⁸ og masse i alt: 1085 m^{I * 3}, areal 4,72 ha.

Afstanden mellem sporene i det eksiste­

rende sporsystem varierer fra 20-32 m, og sporbredden er ca. 4 m.

Der blev foretaget retningsbestemt fældning imod sporene, og det var i den­

ne bevoksning muligt at have Logmaen stående på sporene, hvor afkvistningen fandt sted.

Præstationen var ca. 280 m⁸ på 4 dage (32 timer), hvilket skulle give en afløn­

ning til maskinen på ca. 95 kr., medens den først må anses for lønsom i et områ­

de på 110-150 kr. pr. time afhængig af forholdene.

Afhængig af opgavefordelingen ser det dog ud til, at den beskrevne metode vil være anvendelig i stærkt huggede be­

voksninger af lav bonitet.

Der var forbavsende få skader på stå­

ende træer forårsaget af kvistarmen på maskinen, og de, der forekom, var alle på kanttræer langs sporene.

I forbindelse med de mange diskussio­

ner om maskinens anvendelighed her i landet har et af spørgsmålene været, i hvor høj grad der lå en besparelsesmu­

lighed i kvasrydningen på kulturpladsen.

Efter en enkelt iagttagelse at dømme er en reel besparelse mulig, og i det nævnte tilfælde ligger den på ca. 200 kr. pr. ha.

Mergelleje åbnet,

tømt og planeret

på en måned

Gemt »lomme*

med 11.000 kubikmeter gravet op

i det historiske Damholt-område

Det er respektindgydende, hvad en dygtig »operatør« kan få sin grave­

maskine til at præstere, og fremra­

gende var den mand, der styrede sin graveskovl så vel, at den i sep­

tember måned bragte 11.000 m

mergel op fra et ny åbnet leje hos

gårdejer Aksel Brunbjerg, LI. Brun­

bjerg, lidt nord for Ikast.

En enkelt dag tog gravemesteren 800 m

op og droppede dem på ladet af en halv snes lastbiler, som kørte mergelen ud til landmænd i en ra­

dius af 20 km. Den opgravede mængde var tilstrækkelig til at mergle 1000-1100 ha, og i hver ku­

bikmeter var der 550 kg kulsur kalk.

Mergelens gavnlige følgestoffer

Da det i stigende grad er kalkvær­

kerne, som forsyner landbruget med jordbrugskalk og dækker godt 90 pct. af forbruget, er det sjældent, at der åbnes nye mergellejer. Fra bo­

ringer vidste man, at der i LI. Brun­

bjerg var en afgrænset forekomst af god mergel, hvilket ikke var over­

raskende, da den lå ganske nær Damholt-området, hvor der blev gravet mergel i den helt store stil i årene mellem 1879 og 1936. Det var herfra Danmarks første mergelbane, den 3 mil lange Damholt-Hodsager bane blev udlagt.

Bor landmanden inden for en snæver radius af et mergelleje, kan det betale sig at kalke marken med

- '■-Æ

Chauffør, der jævner mergelen på sit læs, i en smuk og kraft­

betonet arbejdsstilling.

2 7 0

a

n

Arbejdet i mergellejet er stadig tørstbe­

fordrende.

mergel. Jordbrugskalk, harpet 20 mm og leveret spredt på marken, koster 28 kr. pr. ton eller omregnet til kulsur kalk 37 kr. pr. ton. Mergel leveret og spredt 10 km fra lejet ko­

ster 18 kr. pr, m

og ud i en radius af 20 km 21 kr. pr. m

. Omregnet til kulsur kalk bliver prisen henholds­

vis 33 og 38 kr. pr. ton.

I modsætning til jordbrugskalk indeholder mergel en betydelig mængde følgestoffer. Navnlig har magnesiumindholdet betydning for de jorder, mergelen udbringes på, og for mange af mergelens følge­

stoffer er den med 4 tons kulsur kalk tilførte mængde så stor, at den væsentlig overstiger en normal af­

grødes forbrug og er af samme stør­

relsesorden som en normal gødsk­

ning med det pågældende stof.

Damholt - et kapitel i mergelgravnin­

gens historie

Kun godt et stenkast fra det nye mergelleje, som nu både er tømt, planeret og plantet til, ligger de sto­

re Damholt-mergelgrave som et særpræget rekreativt område. End­

nu skimtes mellem trævæksten, hvor sporene til mergelbanen lå.

For et århundrede siden blev den første mergel ofte »pøttet« op fra den dybe grav, ved at mergelgra­

verne stod på etager over hveran­

dre og lempede mergelen op, et hårdt og trælsomt arbejde, som gra­

vemaskinen helt har taget brodden af og tilført en effektivitet, som be­

kræftes af lastbilkortegen, der i en jævn strøm fjerner sig fra lejet med 5 m

mergel på ladet. Man forestil­

ler sig det rullende materiel for 100 år siden: Stive skrøbelige kassevog­

ne med heste eller stude for.

Mergeltransporten sat på spor med hestetrukne tip vogne i 1879 var et fremskridt, men ikke alt gik gnid­

ningsløst, da vogne og skinner hur­

tigt blev nedbrudt af den tunge last.

De første smedejernshjulringe blev snart nedslidt mod stålskinnerne, og skinnerne forskubbede sig i kørsels­

retningen.

Sporvidden var 3 fod - andre ba­

ner havde 620 mm mellem skinner­

ne - og en hest, som gik mellem dem, kunne trække 3 vogne, og det var i vægt 9 gange, hvad 2 heste kunne trække på landevej. De før­

ste vognkasser af træ var ikke til at tippe. I 1893 blev der ifølge selska­

bets forhandlingsprotokol klaget over, at mergelkørselen foregik for langsomt, og anken blev kendt be­

rettiget.

Krydsningsproblem med DSB

Fra 1906 og en del år frem er det et tilbagevendende problem at få mergeltransporterne til at krydse den nye Viborg-Herning bane i in­

takt stand:

- Vi får vore vogne ødelagt under krydsningen, sagde mergelentrepre­

nøren.

- Det er fordi vognene er i elendig stand, svarede DSB.

Den 22. november 1907 måtte DSB-toget 1147 stoppe i 16 minut­

ter, da en tipvogn med mergel var

'' Uf

. 'S

W“

. .«'■ Ti..

" I -

. - I > .

J ■* '*■

JS?W,z- * r

.>-, Jfr*. ." ^; j (S3 j.* -£- 'V- ■■* ^j‘ ElnSlEi'S ja jSEiSaE:

Lotte hænger lidt med hovedet - der kan være 20 km til vejs ende.

hoppet af sit spor i krydsningen og stod midt mellem DSBs.

I 1917, en restriktionstid under første verdenskrig, klager en kør­

selsentreprenør: Hvis jeg ikke kan få korn til mine heste, vil jeg ikke være i stand til at køre det bestilte kvantum mergel!

Senere blev mergelen gravet med dampdrevet gravemaskine og kørt

ud med små dampdrevne lokomo­

tiver.

Nu er de gamle mergelgrave små- søer, hjemsted for trinde aborrer og tunge gedder, og vandspejlet slører den arbejdsplads, hvor mergelbør­

ster som Chr. Galop og Anders Hvass foruden at tjene hedeopdyrk­

ningen også tjente til dagen, vejen -

og brændevinen. hk.

Mange unge besøger museet

Efteråret er lejrskolernes tid, tiden, hvor skolestuen flyttes ud i naturen, hvor ele­

verne med deres lærere gennemtraver landskabet, og hvor geologiske ejendom­

meligheder og historiske minder forkla­

res på stedet.

Det er også tiden, hvor eleverne får lejlighed til at aflægge besøg i institu­

tioner og på offentlige kontorer.

Viborg-egnen er et yndet udflugtssted for lejrskolerne, og Hedeselskabet har megen glæde af besøg af et stort antal unge.

Den forholdsvis nye idé, at gøre en ind­

sats i oplysningsarbejdet vedrørende he­

dens opdyrkning og de arbejder, selska­

bet beskæftiger sig med, er slået godt an, og besøgene er stadig voksende. Morsomt er det at følge disse unge i deres arbejde med rapportskrivning og se den iver og interesse, de lægger for dagen.

Hver omvisning begynder med et 20 minutters foredrag med farvelysbilleder, hvorefter man fordeler sig i grupper efter sin interesse, det være sig læplantning, dræning, moseindustri, forurening m. m.

Dag efter dag forlader en flok unge Hedeselskabet med en kontant viden om selskabets arbejde.

k*¹ Jl

» s

&

Skoleelever følger med stor opmærksom­

hed en lysbilledserie, som skildrer Hede­

selskabets mangeartede virksomhed.

2 7 2

Grønland

næsten kvægløs

Ruinerne af de gamle nordbogårde, der ligger tæt langs de sydvestgrønlandske fjorde, viser, at der en gang har været et stort kreaturhold på Grønland.

Med nordboerne forsvandt også husdy­

rene, og først omkring 1780 blev der igen indført køer og geder. Under de vanske­

lige forsyningsforhold var frisk mælk et værdsat fødemiddel, navnlig for de dan­

ske embedsmandsfamilier.

Nu kan tørmælk og konserves erstatte den friske mælk, og det lakker mod. en­

den med de sidste rester af det grønland­

ske kohold. I dag er der kun fem kreatu­

rer tilbage. Tilbage på Grønland er der en hestebestand på knap 200 dyr, en lille flok fjerkræ, 3 yakokser og ikke mindre end 153 besætninger med omkring 35.000 får. Lammeslagtningerne er nu afsluttet, og efter et foreløbigt skøn er der slagtet mellem 25 og 30 tusinde lam.

****** , **&ffi*.

' ... .

■ *

^ V

KM ^ "U « -

■■ N7:

"lp?? ™

SS; • fiP** ^{- v: ■ -}

■■»V

- v.

% ■ ^:

^ ** ,*.,*^3: ft*

Her er to af de fem kreaturer, som er tilbage på Grønland.

Træets ord

Hvis man går gennem slotsparken rundt om Tranekær slot og sø - og det er umagen værd - vil man se en tavle med en tekst, der er kaldt

»Træets ord«.

Teksten stammer fra Portugal og er via engelsk oversat til dansk.

Forfatteren Frank Jæger, Tranekær, har givet teksten en anden over­

sættelse, og det er den, der findes på tavlen i slotsparken:

Du som går mig forbi og måske tænker på at løfte din hånd imod mig - lyt før du gør mig fortræd!

Jeg er varmen på din arne de kolde vinternætter; den venlige skygge, der skærmer dig mod sommerens sol.

Jeg er den bjælke, der opholder dit hus, pladen på dit bord, den seng hvori du ligger, den båd du bygger.

Jeg er skaftet på dit værktøj, døren for dit hjem, din vugges gænge, din kistef jæl.

Jeg er godhedens brød og skønhe­

dens blomst.

Du som går forbi, lyt til min bøn.

Gør mig ikke fortræd!

Rodfordærver fra

bjergfyr skærm til underplant­

ningen

Almindeligvis vil foryngelsen af en bjergfyrbevoksning (Pinus mugo) blive indledt med en skærmstilling efterfulgt af en underplantning med en anden og mere ydedygtig nåle­

træart, som oftest rødgran, og af­

sluttet med en afvikling af skærmen ved én eller flere hugster.

Metoden rummer erfaringsmæs­

sigt stor risiko for rodfordærveran­

greb (Fomes annosus). Ved infektion af de frembragte stød trænger svam­

pen ind i bjergfyrskærmen med det resultat, at skærmen i reglen opløses alt for tidligt.

Det må endvidere antages, at svampen også vil kunne brede sig til underplantningen, en antagelse, som nu er indgående belyst i et forsøg med titlen «Rodfordærver angreb i forbindelse med skærmstilling og underplantning af bjergfyrbevoks­

ninger«, anlagt i 1962 i henholdsvis Giudsted plantage og C. E. Flens­

borg plantage af Statens Forstlige Forsøgsvæsen ved afdelingsleder, dr.

agro. A. Yde-Andersen. Forsøgsre­

sultaterne er samlet i forsøgsvæse­

nets beretning nr. 257, og de bekræf­

ter, at svampen kan brede sig fra bjergfyrskærmen til underplantnin­

gen.

Rodfordærversvampen breder sig ved mycelievækst i eller på rødderne og ved overgangen fra individ til in­

divid gennem rodberøringer eller rodsammenvoksninger. Svampens fo­

rekomst i underplantningen giver sig til kende ved en forøget planteaf- gang ca. 5 år efter skærmstilling og underplantning og ved forekomst af rod- og kærneråd, hvilket allerede viser sig i underplantningens første tynding.

Forsøget påpeger samtidig, at syg­

domsfrekvensen kan nedsættes væ­

sentligt ved en behandling af bjerg­

fyrstødene umiddelbart efter hugst med en 10 pct. vandig opløsning af natriumnitrit. Lignende effekt, uden stødsmøring, vil kunne opnås ved, at hugstindgrebene foretages i perioder, hvor risiko for stødfladeinfektion er minimal, d.v.s. i januar og februar måned.

Da der stadig findes betydelige arealer med bjergfyr, og da mange af disse endnu ikke er angrebne af rodfordærversvampen, vil man så­

ledes kunne begrænse forekomsten af råd og den deraf følgende væsent­

lige værdiforringelse enten ved en omhyggelig stødsmøring eller ved at begrænse hugstindgrebene til januar og februar måned.

E. Udsen.

Storvildt for nordmænd

Jagt på storvildt og rovdyr bør forbeholdes nordmændene, og udlændinge skal derfor ikke have tilladelse til at drive jagt på dis­

se vildtarter, hedder det i en vedtagelse fra Gudbrandsdalens fylkelag, der er en afde­

ling af Norges Jeger- og Fiskerforbund.

Fylkeslaget mener også, at der skal ved­

tages en lov, der forbyder eller nedsætter motoriseret færdsel i statsskovene, og at statens skovtjenestemænd ikke skal have særrettigheder, når det gælder jagt og fi­

skeri.

2 7 4

r

Hedeselskabets Tidsskrift

1971

92. årgang

Udgivet af

DET DANSKE HEDESELSKAB

Viborg

CARLO MORTENSENS BOGTRYKKERI 1971

Redaktionsudvalg:

Afdelingschef, skovrider B. Steenstrup (formand) distriktsbestyrer J. Alsted,

kontorchef B. Dalberg-Larsen og afdelingschef N. Venov.

Redaktør: Hans Sigfred Knudsen

Indhold

Nr. Side LEDER

1 3 Hedeselskabets nye formålspara­

graf.

2 24 Naturfredning og landskabspleje.

3 49 Arbejdsmængden i skovene øget.

4 71 Hedeselskabet foreslår Trendå reguleringen udsat.

5 95 Okkerforureningen fra Skjernå- projektet stoppes.

6 117 Kommentar til Hedeselskabets årsberetning for 1970-71.

7 157 Læbælter og hormonmidler.

8 179 Forsøg med sigte på at fjerne vandløbsvandets jernforbindelser.

9 201 Afskåren grøde bør fiskes op.

10 223 Direktør Fr. Heicks død.

11 243 Ildsot truer frugtavl og læplant­

ning.

12 261 Ny direktør.

ADMINISTRATION

1 2 Ny mand ved roret, af Fr. Heick.

4 73 Den nye kofte, hk.

5 112 Valg til Hedeselskabets repræ­

sentantskab.

6 119 Årsberetning 1970-71.

7 170 Årsmødet på Bornholm, hk.

7 174 Årsberetning 1970-71. (Laborat.).

8 186 Meddelelse om repræsentantvalg.

9 202 Forslag til repræsentantvalg.

10 232 Årsberetning 1970-71. (Undersø­

gelser og forsøg).

10 241 Repræsentantvalget.

SKOVBRUG OG LÆPLANTNING 1 15 Hurtigt voksende træarter på

magre landbrugsarealer, hk.

2 35 Læplantning er også landskabs­

pleje, hk.

2 36 Sitkagranen i internationale for­

søg, K. Brandt.

2 40 Mekaniseret gødskning, hk.

3 54 Brande-nej til 8000 olympiade­

flagstænger, hk.

3 59 Klosterlund. 25 års. jubilæum, hk.

4 87 Alaska-poppel groede i Uur, hk.

7 158 Folketingsmedlemmer så på læ- plantning', hk.

7 168 Plantningsforeningernes årsmøde, hk.

7 172 Plantagegeneralforsamlinger.

(Egeris og Stiide), hk.

8 187 Anvendelse af vegetativ forme­

ring i skovbrug og træforædling, K. Brandt.

10 235 Skovens driftstekniske demon­

strationsdag, E. Udsen.

10 242 Sprøjteskader, Engelsk interesse, Bedre arbejdsteknik, hk.

Nr. Side

12 269 Logma-præstation i hedeplan­

tager, P. F. Tøttrup.

12 274 Rodfordærver fra bjergfyrskærm til underplantning, E. Udsen.

GRUNDFORBEDRING, MOSE- OG ENGKULTUR 1 5 Distriktskontor i Videbæk, hk.

1 7 Æ vil it ha tysk vand gennem min mark, J. P. Knudsen.

1 16 De fleste drængravere med gra­

vekæder, N. K. Salhøj.

1 19 Kornavl på Klægjord, K. Sandahl Skov.

2 31 Ny håndbog om vandløbsret, J.

Alsted.

2 38 Vinterklimaet opløser jordbrugs­

kalk, hk.

2 42 Hedeselskabet bistår kommuner­

ne. Forespørgsel fra Tønder.

2 43 Over halvdelen af jordprøverne viser kalktrang, J. Frederiksen.

3 58 Lovgivning og spildevand, hk.

4 83 Nyordning for de sønderjyske vandløb. For 50 år siden, hk.

4 92 Sure gødninger stærkt kalktæ­

rende. De flytter, hk.

5 104 Hedeselskabets virksomhed på Bornholm, J. Krog-Møller.

8 194 Kalk- og mergelselskabernes årsmøde og mergelafdelings be­

retning.

9 219 Ikke basis for jernværk v. Ring­

købing fjord, O. Kirk Jacobsen.

10 241 Overtager Ringsted og Nordthy- virksomhed. Motorvej skal afvan­

des.

11 244 Vanskeligt at kontrollere kvalite­

ten af gravefri dræning, N. Kvor- ning.

11 260 Fortegnelse over jordbrugskalk­

værker, S. P. Sørensen.

12 268 Lavmose-dyrkning, J. K. Øvig.

12 270 Mergelleje åbnet, tømt og plane­

ret på en måned, hk.

12 275 Plantenæringsstoffer i drænvand, J. Fischer.

KULTURTEKNIK

3 55 Kun én 1970’oversvømmelse i Holstebro hvert 120. år, H. Skov­

borg.

3 62 Kvælstof og fosfor i forbindelse med vandforureningen, Viggo Larsen.

4 80 To søer ved dansk-tysk grænse undgår forurening, M. Høst-Mad- sen.

4 88 Ny metode til kemisk rensning af spildevand, Kn. Olav Hansen.

4 91 Spildevand dræber laksens yngel, hk.

8 193 Kvælstof undersøgelse i Viborg- søerne, Viggo Larsen.

HEDESELSKABET I UDLANDET 3 50 Dansker i Dronningen af Sabas

land, Jørgen Lundberg.

5 108 Tyrkerne planter træer forud for

stort turistfremstød, P. F. Tøt- trup.

8 180 General Grant, et amerikansk kæmpetræ, Søren Grosen.

9 206 Læplantning i Sovjet I, Frode Olesen.

10 238 Vækst i Jugoslaviske popler, J.

Lundberg.

11 249 Læplantning i Sovjet II, Frode Olesen.

12 280 Skovbrug i Bulgarien, L.

Nannestad.

LITTERATUR

2 41 Sdr. Omme - midt i Verden, hk.

4 84 Mårer forvekslet med måger, hk.

5 114 Der ligger guld under gyvelrod, hk.

7 173 Mine modeller i mark og skov.

Hvor står fisken.

Sydsjælland, hk.

7 173 Forestry in Denmark, E. Udsen.

11 246 Dybdebearbejdningsforsøg, Johst Olesen.

12 262 Fra folkebevægelse til institution, Vagn Dybdahl.

12 266 Anden del af Hedeselskabets hi­

storie udkommet.

12 267 Tre lærebøger i kulturteknik, K.

Sandahl Skov.

12 267 De grønne stier, hk.

DØDSFALD

1 22 Direktør Johs. F. la Cour, Pind­

strup mosebrug.

1 22 Afdelingsformand Thorvald Holm, Brovst.

4 93 Skovrider Carl Fr. Jensen, Hurup.

9 222 Laboratorieforstand. Th. Mogen­

sen, Viborg.

9 222 Hovedbogholder Emst Jensen, Viborg.

10 224 Direktør F. Heick, Viborg.

10 235 Skovfoged Henning Rasmussen, Hobro.

10 237 Konsulent Bendt Davidsen, Viborg.

10 240 Gårdejer Johs. Grosen, Skæring.

FORSKELLIGT

2 26 Det blev til stor virksomhed i Pindstrup, A. Krøigaard.

2 33 Da der skulle vand på lygterne, J. P. Knudsen.

2 39 Købmand fik sølvbæger for hede­

opdyrkning, hk.

3 68 Hedebruget har indstillet for­

søgsvirksomheden.

4 74 Artiklen om dyrlæge N. L. Toft, Thisted, hk.

Nr. Side

5 98 Bornholmerne vil værne deres fødeøs særpræg, Bent Engberg.

6 156 Jespersen kunne andet end vælte rullesten, Aage Bohn Jespersen.

7 160 Virkninger af gødskning af en

næringsfattig hedesø, Leif Peter­

sen, K. Hansen og A. Tovborg Jensen.

9 205 Generalforsamling i Vestjyllands Mergelforsyning, hk.

10 230 Goethes digt reddede Fiil sø, N.

Venov.

10 234 Plantageforsikringsforeningens

repræsentantskabsmøde, P. Dit­

lev Petersen.

10 236 Hedebrugets generalforsamling, A. Krøigaard.

11 245 Japansk besøg, hk.

12 272 Unge besøger museet, hk.

12 273 Grønland næsten kvægløs, K.

Sandahl Skov.

12 272 Træets ord, hk.

Nr. Side

I FA ORD

1 23 Ny forretningsfører, Natur - kun

som udsigt, Russerne lærer skov­

æstetik.

2 37 Træforbruget stiger.

2 38 Læstudier i Sovjet.

2 41 Ny forretningsfører, Nyt besty­

relsesmedlem.

2 42 Statsfrøkontrollen 100 år, Der plantes i Norge.

2 48 Nye smøremidler, Pløjet til 135

km kabel, Norges nationalparker.

Andefugle og el-ledninger, Gød­

ning spredes med fly, 50 mill, tons træplader.

3 53 Nyt snit over tidsskriftet, Plant­

ningsforeningernes årsmøde.

3 57 V2 km³ vand pr. person.

3 61 Nyt bestyrelsesmedlem.

3 69 Hæderbevisning, Ny forretnings­

fører.

4 72 Bedre skovdrift i Cameroon.

4 73 Plantagenyt.

4 79 Fortjenstmedalje i sølv.

4 86 A. Olufsen 70 år, Nye i bestyrel­

sen.

4 87 Nye kontakter.

4 94 Optimisme i USA, Nu starter den, Derfor dræner tyskerne, Finsk­

norsk samarbejde i Frankrig, Al- geriets skove overmodne, Ma- skindemonstration, Pres på sko­

vene.

5 96 A. Olufsens 70 års dag.

5 97 Årsmøde på Bornholm.

5 106 Besøg fra Irland.

5 107 Bornholm renser mindst, Egeriis i 100 år.

5 113 Baby-grantræer, Million-lån,

Brand for at fremme lyngvæk- sten.

5 116 Flere hytteområder i Norge, Var­

meenergi til 300 års forbrug i Finlands moser.

7 169 Kvælstof rig NPK-gødning, Større hugst i USAs nationalparker.

7 178 Hær af nyttige insekter, Folke­

milits mod krybskytter.

8 200 Samarbejde angående Tcad.

10 240 Kongenshus besøgt af 27.000, Ny forretningsfører.

11 248 Udnævnelse, Ny forretningsfører.

12 267 Blomsterpark med akvarium.

SKRIBENTER

2 31 Alsted, J.: Ny håndbog om vand­

løb sret (Anm.).

2 36 Brandt, K.: Sitkagranen i inter­

nationale forsøg.

8 187 - Vegetativ formering i skovbrug og træforædling.

12 262 Dybdahl, Vagn: Fra folkebevæ­

gelse til institution.

5 98 Engberg, Bent: Bornholmerne vil værne deres fødeøs særpræg.

12 275 Fischer, J.: Plantenæringsstoffer i drænvand.

2 43 Frederiksen, Jens: Jordprøverne viser kalktrang.

8 180 Grosen, Søren: General Grant, et amerikansk kæmpetræ.

7 160 Hansen, K.: Gødskning af næ­

ringsfattig hedesø.

4 88 Hansen, Knud Olav: Ny metode til kemisk rensning af spildevand.

1 2 Heick, Fr.: Ny mand ved roret.

1 3 - Hedeselskabets nye formålspa­

ragraf.

6 117 - Årsberetning 1970-71.

4 80 Høst-Madsen, M.: Søer undgår forurening.

9 219 Jacobsen, O. Kirk: Ikke basis for jernværk ved Ringkøbing fjord.

1 5 Knudsen, Hans Sigfred: Di­

striktskontor i Videbæk.

1 14 - Hurtigt voksende træarter på magre landbrugsarealer.

2 35 - Læplantning også landskabs­

pleje.

2 38 - Vinterklimaet opløser jord­

brugskalk.

2 39 - Købmand fik sølvbæger for he­

deopdyrkning.

2 41 - Sdr. Omme - midt i verden.

3 54 - Brande-nej til 8000 OL-flag- stænger.

3 58 - Lovgivning og spildevand.

3 59 - Klosterlund, 25 års jubilæum.

4 73 - Den nye kofte.

4 74 - Art. om dyrlæge Toft, Thisted.

4 84 - Mårer forvekslet med måger.

4 87 - Alaska-poppel på Uur hede­

brug.

4 91 - Spildevand dræber laksens yn­

gel.

4 92 - Sure gødninger kalktærende.

5 114 - Der ligger guld under gyvelrod.

(Anm.).

7 158 - Folketingsmedlemmer så læ­

plantning.

7 168 - Læplantning en samfundsop­

gave.

Nr. Side

7 170 - Årsmødet på Bornholm.

7 172 - Sagt ved plantagegeneralfor­

samlinger.

7 173 - Mine modeller i mark og skov, Hvor står fisken, Sydsjælland.

10 240 - Bestyrelsemøde i Kongenshus.

10 240 - Overtager virksomheder i Ring­

sted og Nordthy.

10 242 - Sprøjteskader, Engelsk Inter­

esse, Bedre arbejdsteknik.

12 267 - De grønne stier.

12 270 - Mergelleje åbnet, tømt og planeret.

12 272 - Unge besøger museet.

12 273 - Træets ord.

1 7 Knudsen, J. P.: Æ vil it ha tysk vand gennem min mark.

2 33 - Da der skulle vand på lygter.

5 104 Krog-Møller, J.: Hedeselskabets virksomhed på Bornholm.

2 26 Krøigaard, A.: Storvirksomhed i Pindstrup.

10 236 - Hedebrugets generalforsamling.

11 244 Kvorning, N.: Vanskeligt at kon­

trollere gravefri dræning.

3 62 Larsen, Viggo: Kvælstof og fosfor i vandforureningen.

8 193 - Kvælstofundersøgelse i Viborg- søerne.

3 50 Lundberg, Jørgen: I Dronningen af Sabas land.

10 238 - Vækst i jugoslaviske popler.

12 280 Nannestad, L.: Skovbrug i Bulgarien.

9 206 Olesen, Frode: Læplantning i Sovjet

11 249 - Læplantning i Sovjet.

11 246 Olesen, Johs.: Dybdebearbejd­

ningsforsøg.

7 160 Petersen, Leif, (og A. Tovborg Jensen): Gødskning af nærings­

fattig Hedesø.

10 234 Petersen, P. Ditlev: Plantagefor­

sikringsforeningens repræsen­

tantskabsmøde.

1 16 Salhøj, N. K.: De fleste drængra­

vere med gravekæder.

1 19 Skov, K. Sandahl: Kornavl på klægjord.

12 267 - Tre lærebøger i kulturteknik.

12 273 - Grønland næsten kvægløs.

3 55 Skovborg, H.: Holstebro-over- svømmelse kun hvert 120. år.

11 260 Sørensen, S. P.: Jordbrugskalk­

værker.

5 108 Tøttrup, P. F.: Tyrkerne planter forud for turistfremstød.

12 269 - Logma-præstationer i hede­

plantager.

10 235 Udsen, E.: Skovens driftstekniske demonstrationsdag.

12 274 - Rodfordærver fra bjergfyr­

skærm til underplantning.

10 230 Venov, N.: Goethes digt reddede Fiil sø arealet fra oversvømmelse.

12 268 Øvig, J. K.: Lavmosedyrkning.

Nr. Side