Kopi fra DBC Webarkiv

(1)

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Pension : hvad skal jeg vælge: markedsrente eller gennemsnitsrente?

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.

www.dbc.dk

e-mail: dbc@dbc.dk

(2)

Aktuelt IntervIew:

Velkommen til dit nye fagmagasin

teMA

01

B I B l I o t e k A r f o r B u n d e t s f A g M A g A s I n j A n u A r 2 0 11

Vil du være opdateret?

Aktuelle faglige nyheder, information om kommende

arrangementer og overblik over ledige stillinger – direkte

i din mailboks hver uge.

fra 25. januar udsender Bibliotekarforbundet og fagmagasinet Perspektiv et

nyt fælles nyhedsbrev.

tilmeld dig nu på www.bf.dk

eller www.

perspektiv.bf.dk

BIBlIotekArforBundets fAgMAgAsIn PersPektIv nr. 1 · 2011 teMA: fAggrænser

faggrænserne

forsvinder mellem hænderne på os

Brug anerkendelsen tove faber

frandsen

9 ting du skal

vide om WikiLeaks

giganternes netkrig

ledelse:

tendens:

(3)

JANUAR 2011

30.1. Privatgruppens generalforsamling 2011 og medlemsmødet

“nQ - Involvering med sociale medier”.

Det er din NQ - din netværkskvotient - der afgør, hvor godt du og din virksom- hed klarer sig! Oplæg ved Jacob Bøtter, Wemind A/S.

sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.

Arrangør: Privatgruppen.

31.1. dimittendworkshop 2011.

Arrangør: Bibliotekarforbundet.

FEBRUAR 2011

3.2. kulturforvalterkonference 2011:

resultater i kulturarbejdet – metoder til kvalificering, prioritering og legitimering.

sted: Center for Ledelse, København.

Arrangør: Bibliotekarforbundet i samarbejde med Kulturforvalterne Unlimited.

8.2. Bf’s jobworkshop. Workshop både for dig, der er nyuddannet, og for dig med erfaring.

9.2. Bf’s jobworkshop. Workshop både for dig, der er nyuddannet, og for dig med erfaring.

sted: IVA, Aalborg.

28.2. - 2.3. tr-uddannelse Modul A 2011.

sted: ByggeCentrum Middelfart.

MARTS 2011

4.3. – 5.3. to the Heart of jylland.

Rejse de to byer i Jylland, som virkelig har marke-ret sig som kulturbyer lige siden 1960’erne: Herning og Holstebro.

Arrangør: Kunstfaggruppen.

10.3. temadag om læringsstile.

En af de ting, alle vi mennesker har til fælles, er, at vi er så forskellige. Oplæg fra

AK TIVITET SK ALENDER 2011

sted: Odense Centralbibliotek. Arrangør: Faggruppen Bibliotek & Uddannelse samt FaBuLær.

10.3. faggruppen Bibliotek & uddannelses generalforsamling 2011. sted: Odense Centralbibliotek. Arrangør: Faggruppen Bibliotek & Uddannelse.

10.3. faBulærs generalforsamling 2011. sted: Odense Centralbibliotek.

Arrangør: FaBuLær – Faggruppen for Biblioteks-understøttet Læring.

16.3. Introduktion til spilsæsonen 2011. Et brugskursus om årets nye spil og om tendenser og trends inden for spil. sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Bibliotekarforbundet i samarbejde med Dansk Spilråd.

19.3. statsgruppens generalforsamling 2011. Generalforsamling, brunch og medlemsmøde.

sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Statsgruppen.

22.3. Introduktion til spilsæsonen 2011. Et brugskursus om årets nye spil og om tendenser og trends inden for spil. sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Bibliotekarforbundet i samarbejde med Dansk Spilråd.

29.3. Introduktion til spilsæsonen 2011. Et brugskursus om årets nye spil og om tendenser og trends inden for spil. sted: Vejle Bibliotek.

Arrangør: Bibliotekarforbundet i samarbejde med Dansk Spilråd.

APRIL 2011

2.4. filibussens generalforsamling 2011. sted: Vejle Bibliotek.

Arrangør: Filibussen – faggruppen for filial- og bogbusarbejde.

7.4. kunstfaggruppens generalforsamling 2011.

Generalforsamling og overrækkelse

sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Kunstfaggruppen.

12.4. tr-uddannelse Modul B 2011 (vest).

sted: Scandic Bygholm Park Horsens. Arrangør: Bibliotekarforbundet.

14.4. tr-uddannelse Modul B 2011 (Øst). sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Bibliotekarforbundet.

MAJ 2011

4.5. den gode kundekontakt

– personlig kommunikation, der sælger. Bliv bedre til at kommunikere med dine kun-der/brugere/lånere. Workshop ved ACT! sted: Filmby Århus.

Arrangør: Bibliotekarforbundet. 5.5. den gode kundekontakt

– personlig kom-munikation, der sælger. Bliv bedre til at kommunikere med dine kun-der/brugere/lånere.Workshop ved ACT!

sted: Quality Park Hotel, Middelfart. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 10.5. den gode kundekontakt

– personlig kommunikation, der sælger. Bliv bedre til at kommunikere med dine kun-der/brugere/lånere.Workshop ved ACT!

sted: Richmond Hotel, København. Arrangør: Bibliotekarforbundet.

25. - 27.5. tr-uddannelse Modul C 2011. sted: ByggeCentrum Middelfart. Arrangør: Bibliotekarforbundet.

ANDRE KOMMENDE ARRANGEMENTER:

1.-2. oktober 2011: fagligt landsmøde 2011. sted: Clarion Hotel Copenhagen, København.

I aktivitetskalenderen får du overblik over arrangementer og aktiviteter, som afholdes i Bibliotekarforbundets regi.

Find flere oplysninger i Kalenderen på Bibliotekarforbun- dets website på www.bf.dk/kalender. Abonner på ”BF’s nyhedsbrev” på www.bf.dk/nyhedsbreve for at modtage nyt omkring arrangementer.

Velkommen bag på forsiden!

– Tillykke til Bibliotekarforbundet med det nye faglige magasin

• Kontakt os så fortæller vi mere - nu har Axiell åbent alle dage - som bibliotekerne!

Vi vil gerne lykønske Bibliotekarforbundet med det nye spændende magasin Perspektiv!

På denne nye placering vil I møde Axiell i alle numre i 2011.

I næste nummer møder I dog os - og Hamlet - på midtersiderne, hvor vi annoncerer for vores deltagelse i Danmarks Biblioteksforenings Årsmøde 2011 på Kulturværftet i Helsingør.

I år kommer I til at høre meget mere om:

Det Digitale Bibliotek Axiell Arena:

•

som kulturportal sammen med Axiell CALM - arkiver og museer

•

som hele kommunens fælles portal

•

som regionsløsning

•

den nye version af mobil-app

’

en Axiell Library

•

skolernes Axiell Arena Vores nye driftsstøttekoncept.

Vores nye flotte version af DDElibra, der med ny serviceorienteret arkitektur gør det muligt for bibliotekerne selv at udvikle op imod systemet.

Og nye RFID løsninger sammen med Bibliotheca og meget meget mere ...

(4)

Velkommen til Perspektiv

Redaktionen

Du sidder med dit nye fagmagasin i hånden. Nyt navn, nyt design og nyt layout.

Nyt navn Bibliotekarforbundets fagmagasin Perspektiv, fordi vi vil favne bredere og perspektivere historierne.

Nyt design og layout, som er mere tidssvarende og som skal understøtte journalistikken.

Hvad vil vi? Vi vil give dig et fagmagasin, der går mere i dybden med emnerne.

Mere i bredden, men også flere emner og flere sider i dit fagmagasin, dette første nummer er på 64 sider.

Vi har det seneste år forberedt relanceringen ud fra devisen tradition og fornyelse.

Nogle af de nye typer artikler er 9 ting du bør vide om – denne gang om WikiLeaks. Du kan læse mere om tendenser, vi har mere it-stof præsenteret ved Thomas Vigild, vi har holdningspræget stof i form af klummer leveret af folk som Morten Bay, Jens Hofman Hansen og Jens Lauridsen.

Del Din Viden med jeres egne historier får bedre plads i det nye magasin, og vi gør mere ud af layoutet, i øvrigt har vi lagt design og layout af fagmagasinet i hænderne på bureauet Woer+Gregorius, mens bladet fortsat trykkes miljørigtigt – og på miljørigtigt papir hos KLS Grafisk Hus.

Bibliotekarforbundets fagmagasin Perspektiv udkommer 11 gange årligt, hvor Bibliot- ekspressen udkom 20 gange. Fremover udkommer Bibliotekarforbundets og Perspektivs fælles nyhedsbrev ugentligt.

God læselyst.

Venlig hilsen

Tania Haagensen Tanja Blicher Henrik Hermann Sabrine Mønsted Anette Lerche

(5)

Bibliotekarforbundets Fagmagasin

Perspektiv Lindvangs Allé 2 2000 Frederiksberg

Tlf: 38 88 2233 · Mail: perspektiv@bf.dk Hjemmeside: www.perspektiv.bf.dk Ekspedition mandag-fredag kl. 9-15 Udgiver: Bibliotekarforbundet Redaktion:

Ansvarshavende redaktør: Henrik Hermann Tlf: 38 38 06 37 · Mail: hermann@bf.dk Koordinerende journalist: Anette Lerche Tlf: 38 38 06 38 · Mail: lerche@bf.dk Journalist: Sabrine Mønsted

Tlf: 38 38 06 36 · Mail: moensted@bf.dk Studentermedhjælp/korrektur:

Sara Maria Kohnagel · Mail: smk@bf.dk Studentermedhjælp, Del Din Viden:

Tanja Blicher · Mail: tb@bf.dk Annoncer:

DG Media as, St. Kongensgade 72 1264 København K

Tlf: 70 27 11 55 · fax: 70 27 11 56 Mail: epost@dgmedia.dk

Kontaktperson:

Morten Holm: 3370 7674 Bladudvalg:

Bibliotekarforbundet vil sammensætte et nyt bladudvalg, se annoncen side 31.

Tryk: CO2-neutralt hos KlS Grafisk Hus A/S, ISSN 1359-0401, Danske Specialmedier Design/Layout: Woer+Gregorius Abonnement: abonnement@bf.dk.

Årsabonnement 600 kr. Udland 960 kroner. BF-medlemmer modtager automatisk bladet.

Oplag: Distribueret oplag 1.7.2004 – 30.6.2005 iflg. Dansk Oplagskontrol: 6.503.

Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer.

Adresseændring og uregelmæssigheder i leveringen meddeles til Bibliotekarforbun- dets medlemsafdeling: medlemsafd@bf.dk

16

Faggrænserne på arbejdsmarkedet er under opløsning. Det betyder stor frihed og fleksibilitet for den enkelte, men kan ifølge arbejds- markedsforskere også føre til stress og depression, hvis man ikke kan finde mening i de nye opgaver.

tema

34

CBS lancerede i 2006 en uddannelse i Information Management. Den- gang så mange det

FAGGræNSErNE FOrSVINDEr

(6)

5 Januar 2011 · Perspektiv ·

58

50 0 1

06 Aktuelt interview

Tove Faber Frandsen er ny fagleder på SDU’s bibliotekaruddannelse.

08 Formandens leder

10 Overblik fra nettet

14 7 gode grunde til at læse Perspektiv

30 Bag om bibliotekarerne

Ny undersøgelse viser, at bibliotekarerne er godt tilfredse med deres arbejde. Men de kræver anerkendelse for deres engagement.

32 Klummen af Morten Bay

36 9 ting du bør vide om WikiLeaks

38 redaktørens spalte

40 Pension

Hvad skal jeg vælge: markedsrente eller gennemsnitsrente?

42 Tendens: Facebook og Google i netkrig

Google og Facebook kæmper om brugernes

opmærksomhed på nettet, men hvem har de bedste våben?

44 resumeer fra Del Din Viden

46 E-bøger – et library by-pass?

Artikel fra Del Din Viden.

Debat 39, 53 HB-noter 48 Job og karriere 54 Nyt job 58 Nye stillinger 59 Kalender 63

24

Thomas Vigild præsenterer de nyeste gadgets og tendenser inden for spil.

Danmark bidrager minimalt til Europeana

Nyt job.

Grith Boesen fortæller om sit job skifte i Novo.

26 INDHOLD

i øvrigt

Tag anerkendelsen alvorligt

GADGETS

(7)

Vores uddannelse vil være en specialisering, og det tror jeg, vi vil se meget mere af fremover.

info

Tove Faber Frandsen er glad for at være skiftet fra Det Informations- videnskabelige Akademi, IVA til Syddansk Univer- sitet, fordi hun gerne vil være med til at starte noget nyt, og fordi, der er mange muligheder for at udvikle uddannelsen i Bibliotekskundskab og videnskommunikation.

Uddannelsen i Odense har valgt at beholde sin titel

»Bibliotekskundskab og videnskommunikation«, fordi uddannelsen blev introduceret under denne titel og nu er en del af det udannelsesmæssige

“

(8)

Januar 2011 · Perspektiv ·07 Hvordan adskiller den nye uddannelse i Odense sig fra

den på Det Informations-videnskabelige Akademi?

– Hos os læser de studerende først bibliotekskundskab og videnskommunikation i to et kvart år, dernæst vælger de selv en anden faglighed og kan dermed tone deres uddannelse. Når de bliver bachelorer i bibliotekskundskab og videnskommunikation har de mere end én faglighed, så vi siger, at uddannelsen har to ben. Og der er næsten ingen begrænsninger for, hvad de kan vælge. Nogle vil gerne have tilvalg i historie, én vil gerne læse jura, andre vil noget med projektstyring eller vil gerne beskæftige sig med klassisk litteraturformidling.

Selv om de studerende vælger meget individuelt, er der så alligevel en fællesnævner i retning af, at de gerne vil arbejde på et bibliotek?

– Det er nok vores problem, ligesom det er et problem for IVA, at mange af de studerende kommer med en opfattelse af, at de skal uddannes til bibliotekarer og arbejde på et bibliotek. Men når de så kommer i gang, så er det lidt af en øjen-åbner for dem at se de mange muligheder, de også har. Nogle få af dem siger, at de vil alt muligt andet end at arbejde på et bibliotek. Men de finder først ud af mulighederne, når de går i gang. For eksempel har vi én, der har læst jura, og hun finder så ud af nu, at hun kan bruge det.

På Syddansk Universitet er der mange muligheder for de studerende med deres videre uddannelse, for alting er jo i huset.

Man kan sige, at vores uddannelse minder lidt om uddannelsen til gymnasielærer, hvor man har et hovedfag og et bifag.

Den studerende, der har læst jura og vil bruge det på

uddannelsen, hvad kan hun så arbejde med, når hun er færdig?

- Det kan være ophavsret. For eksempel: Hvad må jeg lægge ud på nettet? Vi har været på studiebesøg med de studerende.

Overalt, hvor vi har været, er ophavsret et emne, der fylder meget. For eksempel på Brands i Odense, hvor de som led i en udstilling også gerne ville vise nyheder. Men det kan de ikke bare

gøre, det skal de i dette tilfælde forhandle med Danmarks Radio om. Vores uddannelse vil være en specialisering, og det tror jeg, vi vil se meget mere af fremover.

Specialist frem for generalist?

– Ja, hvis vi ser på uddannelserne gennem de seneste 5-10 år, så ved vi nogenlunde, hvilken profil en bibliotekar har. Der vil vores uddannelse være meget mere specialiseret. For eksempel vil vores studerende med jura-baggrund kun have et minimum af bibliotekskundskab og videnskommunikation, men hun får så en uddannelse der vil gøre hendes uddannelse meget specifik inden for nogle jobtyper. Da jeg selv var færdig som cand.scient.

bibl. ville jeg kunne søge meget bredt. Det kan vores studerende ikke. Når vi taler med dem, der sidder i udannelsens følgegruppe, så siger de, at de har brug for nogle folk, der kan noget mere og noget andet. De siger, at de fagligt ikke har brug for flere, der ligner dem selv. Det har også noget at gøre med, at de små en- heder forsvinder, og bibliotekerne bliver større, så der er brug for specialisering. Men der vil stadig være brug for generalister også.

De studerende skal i praktik?

– Ja, de kan vælge et forløb på otte uger, hvor de skal lave et projekt. Vi kalder det internship, og under de otte uger får de studerende en kontaktperson. På den måde er der åbnet en dør for dem. Vi har aftaler med for eksempel Syddansk Universi- tetsbibliotek, H. C. Andersen Centeret og bibliotekerne i Vejle og Fredericia, og vi vil naturligvis gerne have flere.

H

- Vi uddanner specialister

På Syddansk Universitet er der mange muligheder for de studerende med deres videre uddannelse, for alting er jo i huset.

Ak tuel t int ervie w

Tove Faber Frandsen ny fagleder på SDU

TEKST HENrIK HErMANN FOTO JAKOB BOSErUP

“

(9)

Da of omnias aut hil imodis re destemquam ipsande aut enimusda commolorem lam aut utemqua teniati ipiciam aciam sequis remporio conse secabor ficil magnias estiasp erspiciam adi ant liam lab id ut porehent.

Ciae inim atis ipsa doluptatur? Otatem endus dolo eum ulpa que voluptatiam, tes estiasp erspiciam adi ant liam lab id ut porehent.

Ciae inim atis ipsa doluptatur? Otatem endus dolo eum ulpa que voluptatiam, testibe ruptionet etur, essi dolorem et fugiae as et res utaquis mosame nihil il idelignate quiam nus.

Ota niment autatenist quasperume seque dolorrum alibusam il ipsam quis exces erepelibus aute ducimus aut imillanisint aut doluptatia prepelitiate reicto quaspe velliam, quia quia nos at. Ovidit ped ullat labo. Rum facepernam quam est, corrum accaepero quassequod quae nosa por atis eium nam lacepudi invent eumquaspis id ut Ciae inim atis ipsa doluptatur? Otatm estiasp erspiciam adi ant liam lab id ut porehent.Ota niment autatenist quasperume seque dolorrum alibusam il ipsam quis exces erepelibus aute ducimus aut imillanisint aut doluptatia prepelitiate reicto quaspe velliam, quia quia nos at.

Ovidit ped ullat labo. Rum facepernam quam est, corrum accaepero quassequod quae nosa por atis eium nam lacepudi invent eumquaspis id ut Ciae inim atis ipsa doluptatur? Otatem endus dolo eum ulpa que voluptatiam, testibe ruptionet etur, essi dolorem et quasperume seque dolorrum alibusam il ipsam tibe ruptionet etur, essi dolorem et fugiae as et res utaquis mosame nihil il idelignate quiam nus.dolorrum alibusam il ipsam .

Perspektiv. Perspektivere. Perspektiv- forskydning. Perspektivisk. Perspek- tivkasse, Perspektivlære. Perspektivløs.

Perspektivplan. Perspektivrig.

F ORMANDENS LEDER

Ord, der er synonyme med muligheder og konsekvenser. Synsvinkler. Sammenhæn-

ge. Skabe dybde i et billede. Flerdimensionalitet. Se en sag fra flere sider. Syno- nymer, der alle passer med målsætningen for Bibliotekarforbundets nye fagmagasin Perspektiv; at skrive artikler, der kan skabe perspektiv. Hvor der er mulighed for – over flere spalter end tidligere – at kunne folde en problematik ud og belyse emnet fra flere sider. Beskrive fremtidige scenarier og forsøge at spå om fremtiden. Kritisk perspektivere Bibliotekarforbundets politiske beslutninger og holdninger. Have overblikket

og kunne skabe sammenhænge mellem temaer eller sektorer. Give læseren mulighed for selv at skabe perspektiv. En målsætning for fagmagasinet, der naturligt ligger i tråd med Bibliotekarforbundets værdi om indsigt, som der arbejdes efter både i sekretariatet og politisk. Netop indsigt er en afgørende værdi, fordi det er nødvendigt at kunne se flere lag i en pro- blemstilling, uanset om det er på et overordnet politisk niveau, eller om det er i den direkte kontakt med det enkelte medlem.

I alle tilfælde er det nødvendigt at kunne perspektivere en sag, fordi der altid er flere interessenter og sjældent findes svar, der er sort/ hvide. På sin vis var det nemmere at være fagforening

»i de gode gamle dage«, hvor arbejdsgiverne var onde og ar- bejdstagerne undertrykte og underbetalte. Rollerne var givet, og der var sjældent plads til netop perspektivering. Sådan er det ikke længere og slet ikke i Bibliotekarforbundet, hvor også lederne er medlemmer. Her er det nødvendigt, at kunne se en sag fra flere sider, for at kunne give den bedste og mest troværdige vejledning.

Indsigt, fagligt fællesskab og berigende resultater er de tre væsentlige værdier, som Bibliotekarforbundet kommer til at arbejde efter i de kommende år. Det er også de tre værdier, som vi arbejder ud fra i 2011-2012, når vi skal effektuere princip- og arbejdspro- grammet. Og det bliver et spændende år. Den nye hovedbestyrelse skal konstitueres og finde sine ben samtidig med, at medlemmernes arbejdspladser er under hastig foran- dring. Den offentlige sektor er presset, mens IT-branchen i årets begyndelse har meldt ud, at der mangler medarbejdere, hvilket er en oplagt åbning for Bibliotekarforbundets medlemmer. Men vi skal hjælpe medlemmerne på vej. Der er ingen tvivl om, at vi i det kommende år kommer til at beskæftige os meget med medlemmernes kompetencer og ikke kun »bibliotekernes kompetencer«. Det handler om se på fremtidsperspektiverne, og hvordan vi bedst sikrer medlemmernes arbejdsliv for et helt liv.

Jeg håber, at alle er kommet godt ind i det nye år og har fået ladet op til endnu en omgang. Nu også med Perspektiv.

(10)

VI HAR KØBT STORT IND AF DEN NYE Maxi View Booster®

- derfor kan vi lige nu tilbyde dig en fantastisk kampagnepris.

• RFID CD-etiket uden forstyrrende antenneelementer, der skjuler discens tekstflade

• Lettere påsætning med stivere acetat

• Specialklæber modvirker luftbobler under etiketten

• Leveres også med printet ejermærke mod merpris

SPECIEL

KAMPAGNEPRIS på Maxi View Booste r®

Log ind og se prisen

www.sundsound.dk

(11)

21. december 2010 Nyt initiativ skal sikre bevarelsen af computerspil Det Kongelige Bibliotek er i henhold til pligtafleveringsloven forpligtet til at indsamle og bevare computerspil for eftertiden. Det har for nylig bragt biblioteket under skarp kritik fra blandt andre Dansk Spilråd, som ikke mener, at biblioteket lever op til loven. Det Kongelige Bibliotek afviser kritikken med reference til, at computerspilsbranchen også selv har pligt til at aflevere sine spil.

Derfor inviterer biblioteket nu interessenter, forskere, producenter og andre fra computerspilsbranchen til et bredt samarbejde omkring bevarelsen af de danske computerspil.

Haagensen 21. december 2010 Kulturministeren svigter bibliotekerne

»Vi har en minister, der ikke har en mission eller en holdning«, siger Bib- liotekarforbundets formand, Pernille Drost til Politiken. Pernille Drost efterlyser mere debat og konkrete udmeldinger fra kulturministeren.

Hun bakkes op af formanden for Danmarks Biblioteksforening, Vagn Ytte Hansen, som til Politiken siger, at Per Stig Møllers tilgang til kultur virker mere elitær end folkelig.

Haagensen

o v e r bl ik f r a n e t t e t w w w.p e r s p e k t i v.b f.dk

20. december 2010 Flere bibliotekarer, tak Den faldende tilgang til biblio- tekaruddannelserne og det forholds- vis høje frafald, tyder på, at faget ikke er det mest oplagte valg blandt de uddannelsessøgende.

Det billede vil Bibliotekarforbundet og Dansk Biblioteksforening forsøge at vende med en ny kampagne.

To bibliotekarer og en leder fra 20 strategisk udvalgte folkebiblioteker er inviteret med i projektet. De deltager til januar 2011 i et kick-off- seminar, hvorefter selve kampagnen bliver skudt i gang i februar. Bibli- otekarernes opgave bliver at fungere som lokale ambassadører for faget.

Den nye kampagne sætter i første omgang ikke fokus på selve uddannelsen, men på det at være bibliotekar. Ambassadørerne skal være med til at formidle biblioteket som en attraktiv fremtidig arbejdsplads for de unge. Deres opgave bliver at promovere sig selv som bibliotekarer, biblioteket som arbejdsplads og i sidste ende også uddannelsen.

Haagensen

14. december 2010 Lille fald i ledigheden For bibliotekarer og cand.scient.

bibl.’er er den gennemsnitlige ledighed faldet fra 3,2 procent til 2,7 procent. Til gengæld er ledigheden for nydimitterede steget fra 27,9 procent til 35 procent i samme periode.

13. december 2010 Sig farvel til Olivia

»Hej Olivia, jeg synes du er mega sød. Hvorfor opfandt du hjemmesiden? Hvem er du?«

Den virtuelle teenager Olivia, som igennem ni år har svaret på spørgsmål fra børn i hele Danmark, forsvinder fra cyberspace den 1.

januar 2011. På det tidspunkt ud- løber støttemidlerne fra Styrelsen for Bibliotek og Medier og de unge brugere må søge information andre steder. Bag Olivia står over 100 børnebibliotekarer fra 51 kommuner. Blandt dem, er der vemodighed over at måtte sige farvel til den populære pige og ikke mindst den særlige kontakt til børnene, som hun har været katalysator for.

Haagensen

08. december 2010 Bedre barselsrettigheder er droppet

Ministerrådet afviste blankt det forslag til ændringer i gravidi- tetsdirektivet som Europa-Parla- mentet fremsatte i oktober 2010.

Ændringerne ville have betydet en forlængelse af minimumskravene til barselsorlov, men EU-landenes beskæftigelsesministre sagde altså nej.

Begrundelsen er blandt andet, at man, udover de økonomiske Foto: Lars Grunvald

(12)

På disse sider får du overblik over de seneste nyheder, der er blevet bragt på perspektiv.bf.dk. Vil du læse hele nyheden skal du klikke dig ind på Perspektivs hjemmeside. Du kan dagligt følge med i nyhedsstrømmen på perspektiv.bf.dk, hvor redaktionen op- daterer hjemmesiden med nyheder, der er relevante for dig og dit arbejdsliv. Husk, at du også kan kommentere nyheder og artikler på hjemmesiden.

07. december 2010 Hovedbestyrelsesvalget:

Tre nye kom ind, mens én røg ud Når Bibliotekarforbundets nye hovedbestyrelse træder sammen første gang, vil der være tre nye ansigter i forsamlingen:

Tine Jørgensen tidligere studenter- observatør og nu ansat hos IBM Danmark, København, opnåede bedste resultat blandt de nyvalgte, nemlig 469 stemmer og dermed en 5. plads. Jette Fugl, LIFE biblioteket, Københavns Universitet, opnåede 389 stemmer og lige efter fulgte med 387 stemmer Pia Olsson, Nørrebro Bibliotek og Medborgercenter, København.

Hermann

Tine Jørgensen fik 469 stemmer.

Januar 2011 · Perspektiv ·11

(13)

03. december 2010

Svigter Det Kongelige Bibliotek sin pligt til at bevare computerspil?

»Det er vores vurdering, at Det Kon- gelige Bibliotek i årevis har brudt loven. Det er beklageligt, så få både danske og udenlandske spil Det Kongelige Bibliotek har bevaret for eftertiden, « siger Thomas Vigild, formand for Dansk Spilråd, som består af spiljournalister og folk fra computerspilsbranchen.

Han er blandt de kritikere, der over de sidste par uger har fået luft i Dagbladet Børsen for deres kritik af, at Det Kongelige Bibliotek ikke overholder sine forpligtigelser til at bevare computerspil.

Lerche

01. december 2010 Finanstilsynet siger god for afskaffelse af ydelsesgarantierne Det er i orden at afskaffe ydelsesgarantierne. Det er Finanstil- synets konklusion efter at have kigget Sampensions ophævelse 06. december 2010

Dansk Musikbiblioteksforening:

BibZoom er mangelfuldt BibZoom.dk kan glæde sig over, at tilslutningen til siden vokser.

Allerede nu har godt 90 biblioteker tilmeldt sig, og de biblioteker, der ikke har nået det endnu, skal nok få en chance for også at melde sig til, siger Flemming Munch fra Statsbib- lioteket.

Samtidig med, at tilslutningen er vokset siden sidste år, kommer Dansk Musikbiblioteksforening nu med en kritisk udtalelse med over- skriften »Bibzoom er stadig langt på vej«. Kritikken fra foreningen går især på, at BibZooms formidling af musikken er mangelfuld.

»Grundlæggende mangler siden en ordentlig søgefunktion og såkaldte metadata, som gør det muligt at søge dækkende på de enkelte mu- siknumre«, skriver foreningen.

Lerche

02. december 2010 Flere vil have del i biblioteksafgiften 3,6 procent – det er hvad der tilfalder de danskere musikere af biblioteksafgiften. Og det er uri- meligt, når vi står for 20 procent af udlånet, skriver blandt andet Dansk Musikerforbund i et åbent brev til kulturminister Per Stig Møller (K).

have været bedre til at informere kunderne om, at en afskaffelse eller en ændring af garantierne kunne være en mulighed.

Med sin afgørelse konkluderer Fi- nanstilsynet, at Sampensions kun- der ikke er stillet økonomisk ringere efter afskaffelsen af ydelsesgarantierne. Men forudsætter samtidig,

»at Sampension skal tilrettelægge sin investeringsgaranti, så kunderne opnår størst mulig sikkerhed for, at de policemæssige ydelser kan udbetales«.

Finanstilsynets godkendelse vil betyde, at Sampension næppe bliver ene om at ophæve garantierne. Også Finanssektorens Pensionskasse (FSP), Pædagoger- nes Pension (PBU) og Juristernes og Økonomernes Pensionskasse (JØB) kan meget vel følge trop og droppe deres garantier.

Lerche

01. december 2010

Byrådet giver fuld opbakning til biblioteket i Lyngby

Jeg er ikke i tvivl om, at medarbejderne har følt et vist pres. Det skal være muligt at begå fejl, og det har borgmesteren gjort. Det er ikke så vigtigt at dunke borgmesteren oven i hovedet, men medarbejderne skal forstå, at de ikke skal pålægge sig selv censur. Der er kun en ting at sige, og det er, at borgmesteren skal tage ansvaret.

Sådan formulerede viceborgme-

Grønne Område efter, at et flertal i kommunalbestyrelsen havde tildelt borgmesteren en næse.

Byrådet i Lyngby-Taarbæk har fået det fulde indblik i det, der er blevet til plakatsagen i Lyngby. En sag, hvor borgmester Søren P. Rasmus- sen (V) krævede, at biblioteket fjernede plakater i forbindelse med et debatarrangement om krigen i Afghanistan uden overhove- det at have taget sig tid til at se plakaterne. Samtidig blev omtalen af arrangementet også ændret på hjemmesiden.

Debatarrangementet blev afholdt.

Men den politiske debat om sagen har raset siden. For hvad kan en borgmester egentlig tillade sig?

Selv konstaterer borgmester Søren P. Rasmussen, at han har lært rigtig meget af denne sag. Og han udtryk- ker nu sin fulde tillid til biblioteket, om han også har sagt undskyld til.

Andre byrådsmedlemmer mener dog ikke, at undskyldningen helt er kommet. Den konservative grup- peformand Sofia Osmani siger:

- Vi kan alle lave fejl, men at man efterfølgende er så lukket er ikke i orden. Der er på intet tidspunkt noget med; ”at jeg har handlet forkert, men kun at jeg er blevet misforstå- et”. Det er fint med undskyldninger, men der mangler en undskyldning til de biblioteksansatte. Det er censur uanset, hvordan man pakker den ind.

Kun Venstre, Dansk Folkeparti og løsgængeren Jørn Moos bakkede

o v e r b l ik f r a n e t t e t w w w.p e r s p e k t i v.b f.d k

(14)

Styrk dit netværk

som medlem af

Bibliotekarforbundet

Som medlem af Bibliotekarforbundet kan du blive medlem af BF’s faggrupper.

Under Bibliotekarforbundet finder du i øjeblikket disse faggrupper:

Bibliotekarer i tværkulturelt Arbejde (BitA) Netværk for bibliotekarer, der har arbejdsområder inden for biblioteksbetjening af etniske mindretal.

BØFA - Børnebibliotekarernes Faggruppe Netværk for børnebibliotekarer og andre, der beskæftiger sig med børn og børnekultur.

Faggruppen Bibliotek og Uddannelse

Netværk for bibliotekarer ansat på uddannelses- institutioner og andre, som har interesse for området.

FaBuLær - Faggruppen

for Biblioteksunderstøttet Læring Netværk på tværs af sektorer med fokus på bibliotekarens rolle som underviser og vejleder.

Faggruppen for Medicinsk information Netværk for bibliotekarer, der beskæftiger sig med biomedicinske og sundhedsrelaterede områder.

Fabita - Faggruppen vedr. kataloger Netværk for bibliotekarer og andre, der interesserer sig for kataloger, katalogernes opbygning og struktur samt katalogernes indhold.

FiLiBUSSen – Faggruppen for filial og bogbusarbejde

Netværk for medarbejdere på mindre biblioteker, filialer og bogbusser.

kunstfaggruppen

Netværk for alle bibliotekarer, der arbejder med eller interesserer sig for kunstformidling.

it-fagggruppen

Netværk for den biblioteksfaglige IT-medarbejder og andre, der beskæftiger sig med informationsteknologi inden for biblioteker eller tilsvarende videnorgani- sationer.

MUFA – Faggruppen for musikbibliotekarer Netværk for musikbibliotekarer og andre, som har musikken som en del af sit arbejdsområde inden for biblioteks- verdenen.

referencefaggruppen

Det faglige netværk for alle bibliotekarer, som vil være med til at skabe kvalitet og udvikling i reference-arbejdet.

LæS Mere oM FAggrUpperne på

www.BF.dk/

FAggrUpper

Som medlem af en faggruppe kan du:

være med til at udvikle faget udvikle din egen faglige profil

netværke med kolleger inden for dine faglige interesseområder få viden og erfaringer

udvikle din karriere få gode oplevelser

Som medlem af Bibliotekarforbundet kan du være aktiv i faggrupperne og få direkte indflydelse ved at blive en del af faggruppens bestyrelse.

Du melder dig ind i de enkelte faggrupper ved at kontakte bestyrelserne direkte.

(15)

Perspektiv – Bibliotekarforbundets fagmagasin vil hver måned sætte fokus på et emne, der går tæt på biblioteka- rernes faglighed, arbejdsvilkår eller fremtidige udfordringer.

redaktionen vil undersøge samfunds- tendenser og se, hvad de betyder for Bibliotekarforbundets medlemmer.

I dette nummer kan du på side 16 læse vores tema om faggrænser. Når du har læst temaet håber vi, at du har lyst til at diskutere det med kolleger og gå ind på www.perspektiv.bf.dk og give din mening til kende i debatten.

7

1 gode grunde til

at læse Bibliotekar forbundets f a gma ga sin Perspek tiv

TEKST ANETTE LErCHE FOTO JAKOB BOSErUP

Tema, der perspektiverer

debatten

(16)

Rådgivning

Hvordan bliver min lønudvikling? Hvad er mine rettigheder, og hvem kan hjælpe mig, hvis jeg bliver fyret? I hvert nummer af Perspektiv finder du relevante nyheder fra Bibliotekarforbundets faglige konsu- lenter. Du kan også læse karriererådgivernes klumme og se spørgsmål og svar i den faglige brevkasse. I dette nummer på side 54.

Indblik i hoved- bestyrelsens arbejde

Perspektiv er med til bestyrelsesmøderne og sætter fokus på bestyrelsens holdninger og beslutninger, så du ved, hvad der optager politikerne i din fagforening.

Læs Hovedbestyrels- en lige nu på side 48.

Klummer, der giver stof til eftertanke

Perspektiv har udvalgt tre klummeskribenter, der kan give faglige indspark, udsyn og provokere.

Glæd dig til at læse klummer skrevet af enten Morten Bay, rådgiver i nye medier med base i Los Angeles, Jens Lauridsen, bibliotekschef i Tårnby eller Jens Hofman Hansen, special- konsulent på Statsbiblioteket.

Læs klummen på side 32.

Artikler, der går tæt på dit arbejdsliv

Hvad er god ledelse? Hvordan tackler du stress? Og hvordan får du bedre styr på din tid?

Perspektiv sætter i hvert nummer fokus på emner, der er relevante for dit arbejdsliv. I dette nummer kan du læse om anerkendende ledelse på side 50.

Tendenser

Perspektiv går tæt på tendenser i sam- fundet og folder dem ud, så du udvider din horisont. Det spørgsmål, vi stiller i dette nummer er:

Hvem er størst på nettet: Google eller Facebook?

Læs artiklen på side 42

2 4 3

6 5 ⁷

It, mere it og endnu mere it. Det har vores læsere efterlyst, og i Perspektiv helliger vi i hvert nummer sider til små og store nyheder om it, gadgets og spil. Spileksperten Thomas Vigild giver på side 24 sit bud på, hvad du skal være opdateret på.

Viden om it

(17)

TEMA F A G GRÆNSER

(18)

17 Perspektiv ·

Kan du overtage dine kollegers opgaver?

Ofte er svaret ja.

Tendensen på arbejdsmarkedet er, at faggrænserne forsvinder til fordel for fleksibilitet og den enkeltes passion.

Det kræver nye måder at navigere på i ar- bejdslivet og en evne til at finde mening i nye opgaver, så friheden ikke fører til stress.

e d

r

l f y

TEKST SABrINE MØNSTED FOTO JAKOB BOSErUP

FA G G R Æ N S ER N E D

(19)

TEMA F A G GRÆNSER

Læser du stillingsannoncerne i dagens avis, finder du sjældent en beskrivelse af jobbets konkrete opgaver. Arbejdsgiverne søger nemlig efter personlige egenskaber og kompetencer.

Og folk med meget forskellige uddannelser søger i dag de samme stillinger. Det er et eksempel på, at faggrænserne er blødt op, og at det ofte ikke er specifik faglig viden, der fører dig til et job.

Løfter vi blikket fra dagens avis til det generelle arbejdsmarked, er der ifølge lektor og arbejdsmarkedsforsker på Roskilde Universitet, Henrik Lambrecht Lund, to hovedtendenser. De flydende faggrænser er den ene. Den anden er standardisering.

– Der er opstået et ideal om at organisere arbejdet fleksibelt. Trenden er et grænseløst arbejdsmarked, hvor man satser på kreativitet, innovation og individuel passion, siger Henrik Lambrecht Lund. Ifølge ham findes der ikke ét fagområde i dag, hvor faggrænserne ikke er i spil.

Ifølge professor på Center for Arbejdsmar- kedsforskning på Aalborg Universitet Flemming Ibsen, er arbejdsmarkedet kendetegnet ved, at folk med beslægtede uddannelser uden problemer kan varetage hinandens opgaver.

– Mange faggrupper læner sig så meget op ad hinanden, at det mest er overenskomster og traditioner, der afgør arbejdsdelingen, siger han.

I sundhedsvæsenet bliver det for eksempel dis- kuteret, hvor meget »pleje« sygeplejerskerne

skal overlade til social- og sundhedsassisten- terne, og om sygeplejerskerne eksempelvis kan overtage telefonen hos lægevagten. Rengø- ringspersonalet og portørerne på sygehusene er også smeltet sammen til servicemedarbejdere.

GøGeUnGeeFFeKTen

På det akademiske arbejdsmarked ser man ifølge Flemming Ibsen den såkaldte gøgeun- geeffekt, hvor folk med længere videregående uddannelser træder ind over faggrænserne hos folk med kortere uddannelser og ofte skubber dem ud af arbejdsmarkedet. Det kan være juri- ster eller psykologer, der sparer sekretæren væk og selv skriver journaler på computeren.

Det er en udvikling, der ofte sker i slipstrøm- men på besparelser. I 2011 skal folkebibliotekerne for eksempel spare langt over 50 millioner kroner, og faglig konsulent i Bibliotekarforbun- det Lone Rosendal frygter, at bibliotekarernes arbejdsopgaver bliver udvandet, når flere hk- stillinger bliver sparet væk, og deres opgaver i stedet lander hos bibliotekarerne.

Men det omvendte gør sig også gældende, at folk med korte uddannelser for eksempel hk’ere overtager jobfunktioner eller hele jobområder, der før krævede en specialistuddannelse. Her er årsagen ofte ny teknologi. Fleming Ibsen nævner typografer som det klassiske eksempel på et fagområde, der helt forsvandt, da computeren kom.

Digitaliseringen af bibliotekernes materialer

L

(20)

Januar 2011 · Perspektiv ·19 betyder for eksempel også, at en hk’er kan

klare mange af de opgaver, som en bibliotekar klarede tidligere.

Både den øgede brug af teknologi og det fak- tum, at hk-opgaverne kan havne på ens bord er med til at udfordre den faglige identitet, mener Henrik Lambrecht Lund.

– Du skal skabe mening i de nye opgaver, og mange vil uundgåeligt tænke: »Det er ikke det her, jeg er uddannet til«, siger han.

Men det er nødvendigt at omdefinere sin faglige identitet. Kan man ikke det, vil det ifølge Henrik Lambrecht Lund føre til meningsløshed, hvor man mister sin motivation og engagement.

– De fleste socialrådgivere er for eksempel gået ind i faget for at hjælpe og skabe relationer til borgerne. Reelt bruger de ti procent af deres tid på det, resten bruger de på systemer.

Hvis ikke de kan finde ny mening i den sam- menhæng, kan det give stress og arbejdsrelate- rede depressioner, siger han.

FRIHeD OG KOnTROL På sAmme TID Netop teknologi og det Henrik Lambrecht Lund kalder standardisering er den anden hovedten- dens på arbejdsmarkedet. Standardisering viser sig i den konstante udvikling af nye it-systemer. Overvågning af medarbejderne i form af for eksempel skemaer over tidsforbrug og sygefravær og kvalitetssikring, hvor arbejdsgiveren sikrer sig, at medarbejderen gør visse ting på en bestemt måde.

D

(21)

TEMA F A G GRÆNSER

Paradokset er ifølge Henrik Lambrecht Lund, at de to tendenser: flydende faggrænser og standardisering – der umiddelbart er modsætninger – præger hele arbejdsmarkedet på samme tid.

– Arbejdsgiverne vil have medarbejdere med passion og engagement, der bruger deres personlige egenskaber, men samtidig indfører de styresystemer og kvalitetskontrol, der indikerer en form for mistillid, siger Henrik Lambrecht Lund.

Folkeskolelærere oplever for eksempel, at politikerne vil have gode undervisere, der enga- gerer eleverne og er rummelige. Men samtidig skal de konstant dokumentere deres arbejde gennem elevplaner og nationale test.

Finansverdenen er et andet eksempel. Her skal medarbejderne bruge deres personlige kvaliteter til at skabe tillid og gode relationer til kunderne, men samtidig bliver de holdt op på, hvor meget de sælger og skal altid huske at spørge om kunden i øvrigt ikke også mangler en pensionsordning eller en forsikring.

nøDVenDIGT meD KeRneOPGAVeR De to tendenser kan mildt sagt siges at inde- holde meget modsatrettede signaler og krav til den enkelte. Og det har stor indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø.

Henrik Lambrecht Lund mener tendensen til standardisering og kvalitetstjek af medarbejderne er det, der sætter det største pres på det gode arbejdsmiljø, fordi den mindsker ens egen kontrol.

Til gengæld ser han mange fordele og god mening i flydende faggrænser, så længe man har en god ide om, hvad der forventes af én.

– Man har brug for kerneopgaver, der er ens ansvar. De må nogle gange genopfindes, når grænserne flyder, siger Henrik Lambrecht Lund og understreger, at alle også har brug for en variation mellem lette og svære opgaver.

Men selv når kerneopgaverne er defineret, kan flydende faggrænser være en udfordring for det psykiske arbejdsmiljø.

– Når der ikke er nogle egentlige faggrænser, er det svært at afklare, om man har leveret varen.

Forventningerne er jo uendelige eller udefine- rede. For hvad er egentlig mine opgaver, og hvilke er min kollegas? Man er jo ansat for at få tingene til at lykkes, og hvem er ansvarlig for, at det går, som det skal?

KæmP FOR DIn FAGLIGHeD

Teknologi er altså som nævnt en vægtig løfte- stang i nedrivningen af faggrænser, og i, at ens kerneopgaver skal genopfindes.

Den teknologiske udvikling hverken kan eller skal bremses, mener professor Flemming Ibsen, men han ser den samtidig som en trussel mod fagligheden.

For eksempel i forhold til bibliotekernes ser- vice, hvor kontakten med bibliotekaren forsvinder, når man kan bestille alt på nettet. Løsnin- gen er ifølge ham, at informationsspecialister og bibliotekarer finder nicher, hvor de kan bruge deres specialistfunktioner, og samtidig udvikle nye måder at bruge deres faglighed på.

Lektor Henrik Lambrecht Lund er uenig i, at kampens udfald er givet på forhånd.

Han mener bestemt, at vi skal kæmpe mod og udfordre den teknologiske udvikling og systemerne. Bibliotekarer og informationsspecialister skal for eksempel ud fra deres faglighed påpege, hvad det betyder, når teknologi overtager funktioner, der før var mennesker bag.

– For eksempel, at it systemer både forenkler tingene og giver et informationsoverload, der kræver, at der er mennesker, der kan sortere i det. Ellers er der i virkeligheden tale om et videnstab. Det er ikke sikkert, at dem der tager beslutningerne eller udvikler systemerne tæn- ker over det, siger han og kalder det en fagpoli- tisk udfordring.

– For nok er faggrænserne døende, men faglighed er vigtigere end nogensinde for at kunne definere, hvad der er godt eller skidt arbejde, siger han.

(22)

Januar 2011 · Perspektiv ·21 BLAnDInGsKULTUR eLLeR ej

Om du oplever de elastiske faggrænser som problematiske eller saliggørende kan afhænge af hvilken sektor, du arbejder i. Generelt ser bil- ledet sådan her ud: På forskningsbibliotekerne og i det private har faggrænserne flydt længere end på folkebibliotekerne og bliver set som en styrke. På folkebibliotekerne er man mere for- beholden over for de nytilkomne fagligheder.

Kulturen på forskningsbibliotekerne er præget af, at fagreferenter og bibliotekarer alle dage har arbejdet sammen.

– Når først du er blevet ansat, så træder din fagspecifikke uddannelse i baggrunden, og så handler det om de evner, du har generelt, siger sektionsleder og bibliotekar på Syddansk Universitetsbibliotek Jens Dam. Han oplever, at medarbejderne er glade for den variation og fleksibilitet, det giver at kunne bevæge sig ind over hinandens fagområder og trække på hinandens forskelligheder.

nye GRæsGAnGe I DeT PRIVATe

I det private er faggrænserne endnu mere uty- delige end på forskningsbibliotekerne.

– Her handler det om, hvad den enkelte kan i forhold til det konkrete job, siger chefjurist i Bibliotekarforbundet Karin V. Madsen. Private virksomheder er heller ikke bundet af overenskomster og regler, der blinker rødt, hvis man træder ind over sidemandens faggrænse.

De fleste informationsspecialister i det private er alene om den bibliotekariske faglighed.

Det kræver, at de er gode til at oversætte det de kan til et sprog de andre i virksomheden for- står. Ifølge Karin V. Madsen kan det også være en udfordring at fastholde sin faglige kerne, fordi ens opgaver ofte ændrer sig.

– Til gengæld kan de »bevæge« sig mere frit, fordi der ikke på forhånd er dogmer om, hvad der er typisk for deres fagområde, lige som arbejdsgiveren ikke har fordomme om, hvad de kan eller ikke kan, siger hun.

Den bevægelsesfrihed har de for eksempel

til fulde udnyttet i medicinalfirmaet Ferring, hvor informati- onsafdelingens ni informationsspecialister er ved at bevæge sig langt væk fra den klassiske bibliotekarrolle. Eksempelvis ved at afdække og analysere virksomhedens problemer og finde svar, der kan løse dem – uden nogen har spurgt dem. De bevæger sig altså om nogen ud på nye græsgange.

Men selv om arbejdsgiverne i det private altså ikke hænger sig i faggrænser, så hænger de sig i uddannelsesniveau. 85 procent af dem, der er blevet ansat i private virksomheder fra de sidste tre årgange fra Det Informationsvidenskabelige Akademi, har været kandidater.

sUG FAGLIG VIDen FRA AnDRe

På folkebibliotekerne er bibliotekarerne knap så gode til at give slip på faggrænserne og tage imod de nye fagligheder, mener formand for Bibliotekarforbundet Pernille Drost.

– Hvis en kandidat i litteraturvidenskab bliver ansat har jeg oplevet der bliver sagt »uha skal han eller hun også have kontakt med brugerne«. Vi skal passe på, at vi ikke underkender andres faglighed, for det klæder os ikke. I stedet for at se en trussel mod vores job, skal vi suge så meget viden som muligt ud af vores nye kolleger, siger hun.

Ifølge Lektor på Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Trine Schreiber er faggrænser ikke længere defineret ud fra de opgaver, man udfører, men ud fra ens faglige optik og dermed ens tilgang til opgaverne. Men virkeligheden på arbejdspladsen er, at der kun er en vis mængde opgaver, og hvis man føler, at de spændende opgaver pludselig rykker fra ens skrivebord og over på sidemandens, der har en anden faglighed, er det måske forklaringen på den afmålte glæde hos bibliotekarerne. For hører litteraturformidling for eksempel til en bibliotekar eller til en kandidat i litteraturvidenskab? Og hvem skal stå for udviklingen af en ny hjemmeside - en kandidat fra IT Universitetet eller en kulturformidler?

D

For nok er faggrænserne døende, men faglighed er vigtigere end nogensinde for at kunne definere, hvad der er godt eller skidt arbejde.

Lektor på Roskilde Universitet Henrik Lambrecht Lund.

”

(23)

TEMA F A G GRÆNSER

FRA KULTUR- TIL mynDIGHeDsOPGAVe Det er ikke kun nye fagligheder, der gør deres indtog på bibliotekerne i disse år. Helt nye opgaver som for eksempel borgerservice er indtil videre landet hos 40 af landets folkebiblioteker. I mange kommuner er ambitionen også at lægge biblioteket sammen med byens kulturhus, skole, idrætshal eller shoppingcen- ter. En udvikling der igen er med til at skubbe til faggrænserne og i den grad til fagligheden, mener Pernille Drost.

– Myndighedsopgaverne vil tage tid fra kulturopgaverne, og fagligt kan det betyde ir- relevante opgaver for bibliotekarerne. Risikoen er også, at biblioteket hverken bliver fugl eller fisk, siger Pernille Drost. Hun mener, at det er et problem, at borgerservice mange steder bliver hilst velkommen som et alternativ til at skære ned i en økonomisk krisetid.

– Det er tid og penge fra bibliotekernes kerneopgaver, som går tabt for altid. Når politikerne vælger at flytte borgerservice ud fra biblioteket igen, vil det være umuligt for en leder at argumentere for, at ingen skal fyres og budgettet bevares, siger Pernille Drost. Hun mener, at der er andre områder som ville være både en bedre overlevelsesstrategi for bibliotekerne og mere faglig relevant for bibliotekarerne. Eksempelvis at indgå i partnerskaber med institutioner eller samarbejde med folkesko- lerne.

Lektor på IVA Trine Schreiber mener ikke, at borgerservice og myndighedsopgaver behøver at være i modstrid med bibliotekarernes faglighed. Hun ser det som en udbygning af bibliote- kets formidlingsopgave, så længe den enkelte bibliotekar har mulighed for at videreudvikle

analysere, hvordan tingene kan gøres mere ef- fektivt, siger hun.

Trine Schreiber mener, at alle generelt skal indstille sig på at være meget mere fleksible i fremtiden.

– Enhver med en lang uddannelse kan stå over for, at organisationens hverdag skal køre og derfor bliver bedt om at gøre praktiske opgaver såsom at kopiere eller lave kaffe til et vigtigt møde, men man skal se sit arbejde i et bredere perspektiv, siger hun.

TRæK en FAGGRænse

Pernille Drost er ikke enig i, at man skal accep- tere, at ens arbejdsopgaver ikke matcher ens uddannelse. Hun mener, at det er ok at sige nej til opgaver, fordi man føler, at det er under ens

»faglige værdighed«.

– Der er en grund til, at man har taget en videregående uddannelse. Og det er en ual- mindelig dårlig udnyttelse af ressourcerne for eksempel at lade en bibliotekar stå bag disken i kulturhusets café, siger hun, men understreger, at det selvfølgelig ikke handler om de dage, hvor det hele kokser.

– Men hvis ledelsen begynder at indregne det akademiske personale som en del af caféperso- nalet, skal man sige fra, siger hun.

KAmPen InDen FOR FAGeT

Men nogen skal jo betjene kaffemaskinen og klarer de administrative eller mindre spænden- de opgaver. Derfor sker der inden for bibliote- karfaget en slags kamp om faggrænser.

Pernille Drost og Trine Schreiber oplever en forskydning på bibliotekerne, så bibliotekar DB’erne rykker mod flere hk-opgaver, mens

Når først du er blevet ansat, så træder din fagspecifikke uddannelse i baggrunden, og så handler det om de evner, du har generelt.

Ordbog

Faglighed:

Optik og tilgang til arbejdsopgaverne.

Bunder i uddannelse og erfaring.

Faggrænser:

Bliver i dag defineret ud fra faglighed og ikke ud fra konkrete opgaver.

Profession:

Begrebet har ændret betydning de sidste

20-30 år. I dag er professions ikke udtryk

for bestemte arbejds- opgaver, men kan handle om en gruppe, der deler arbejdsvilkår.

Kilde:

Sektionsleder og bibliotekar på Syddansk Universitetsbibliotek Jens Dam.

”

(24)

Januar 2011 · Perspektiv ·23 bibliotekar DB’erne sætter ord på det de kan,

og holder den faglige fane højt, siger Pernille Drost, der understreger, at de skal passe på med at underkende sig selv ved at tænke: »Det er også mange år siden, jeg er blevet uddannet, eller jeg har jo ikke en kandidatgrad«. siger hun.

På IVA råder de alle de studerende til at tage en kandidatuddannelse.

– Vi kan se, at det er det, der bliver efter- spurgt på arbejdsmarkedet, og det giver mere pondus, siger Trine Schreiber.

IVA tilbyder også en række masteruddannel- ser, som bibliotekar DB’erne kan bygge oven på deres uddannelse.

Og den generelle efterspørgsel på højtud- dannet arbejdskraft understøttes af forskning fra Anvendt Kommunalforskning. De har lavet undersøgelser, der viser, at efterspørgslen på højtuddannede ses inden for alle erhverv. Og i reglen gælder, at jo højere uddannelse, des højere er chancen for at finde et utraditionelt arbejde, hvilket kan være afgørende i en øko- nomisk presset tid.

FAGLIGHeDens FRemTID

Lektor på IVA Trine Schreiber mener, at bibliote- karfaget står meget stærkt i konkurrence med andre fag.

– Der er en mangfoldighed af kulturer og fagligheder i mange organisationer og virksomheder, og det gør formidlingsarbejdet enormt væsentligt, siger hun, men understreger, at bibliotekarer og informationsspecialister skal ud og kæmpe med blandt andet it- og mediefag om jobbene.

Inden for alle sektorer gælder det, at bibliotekarerne og informationsspecialisterne skal gøre opmærksom på deres faglighed og bruge den til at videreudvikle faget.

Folkebibliotekerne skal for eksempel overbe- vise kommunalpolitikerne om perspektiverne af deres arbejde.

Forskningsbibliotekerne står over for at udvikle nye typer af formidling, da søgningen i høj grad er overtaget af digitalisering. Det samme gælder for informationsspecialister i private virksomheder.

– De kan ikke bare tænke, »jeg skal distribu- ere de her tidsskrifter.« De skal måske udvikle nye digitale platforme eller nye måder at formidle på i det fysiske rum, siger hun.

Faggrænserne er på retur på godt og ondt.

I en undersøgelse af folkebibliotekarernes tilfredshed med deres arbejdstid og arbejds- tilrettelæggelse skriver en bibliotekar om nedbrydningen af faggrænser:

»Desværre tror jeg, at lederne på de danske folkebiblioteker, hovedsagligt tænker i penge og effektivisering. Det betyder, at der ikke lægges vægt på de ansattes faglighed.

Vi bliver brugt til hk-arbejde og hk’erne til biblioteksarbejde, og nedbrydningen af disse grænser resulterer i dårligere betjening på udlånsstederne. Ved at ansætte ledere, som intet kendskab har til biblioteksvæsenet, bliver diskussioner vedrørende faglighed om- sonst, og der lægges ikke vægt på for eksempel at uddanne assistenter i hk-afdelingerne.

Til gengæld skal bibliotekarerne »kun« bruges til rugbrødsarbejdet, fordi det er blevet smart at ansætte andre faggrupper til projekter (…).

Kilde: Personalepolitisk undersøgelse af folkebibliotekarers arbejdstid og arbejdstilret- telæggelse – set i forhold til arbejdstilfreds- hed, rekruttering og fastholdelse. Udgivet af Bibliotekarforbundet december 2010.

På godt og ondt

(25)

G ADGET S

Hvordan vil du have din ebog? Lille, let og altid på? Lidt større, noget bredere, men uden netad- gang? Eller er du mest til de helt multimediale blæksprutter?

E-bogs-læsere stormer nu frem, og selvom kong Kindle fra Amazon stadig er uovertruffent suveræn, når bogen kommer før teknikken, så står konkurrenterne i kø. Særligt imponeret er jeg over Sonys PRS-650, der med 14 dages batteri- levetid og trykfølsom skærm er kram til prisen på under 2000 kr. Går man dog efter en rigere, farverig og mere multimedial e-bogs-læser er Apples iPad unægteligt bedste bud, selvom den er dobbelt så dyr.

månedens udenlandske tech-artikel. Læs om frem- tidens bibliotek i USA.

Libraries reinvent themselves as they struggle to remain relevant in the digital age They’re preparing for a future in which materials can be checked out and read from a home computer, smart phone or e-reader. Læs mere om hvordan amerikan- ske biblioteker ruster sig til fremtiden og faldende låner- tal i Los Angeles Times på:

Tips til tre eminente e-bogs-læsere Danske e-bøger

vælter frem

Selvom bogen var et af verdens første massemedier, så har det stået sidst i køen, når det kommer til digitalisering.

Men ikke længere, for nu rykker både danske og udenlanske forlag på e-bøger

– altså elektroniske bøger.

Nu har en række danske forlag som Gad, Bog & Idé og Saxo også lanceret deres

bestsellere som ebøger, der for det meste udkommer som epub-formatet,

men med digitalt vandmærke som piratsikring.

e-bogs- læsere stormer

frem

http://articles.latimes.

com/2010/nov/12/business/

la-fi-libraries-20101112

(26)

Januar 2011 · Perspektiv ·25 Kan du huske dengang man skulle

trykke på primitive knapper eller vride i joysticks for at spille spil? Den gang, hvor spillene ikke kunne se ens an- sigtsudtryk eller høre ens stemme?

Microsofts nye Kinect-kamera viser helt nye og mere intuitive måder at spille spil på. Kameraet kræver Microsofts spillekonsol Xbox 360, for sammen med det kan det aflæse hele ens kropsholdning og omsætte den til kommandoer i en række nye spil.

For eksempel kan man så bowle alene ved at lave bevæ- gelsen foran kameraet eller lære at danse, da man får nøjagtig besked på, hvordan man danser forkert. Kinect fungerer ved hjælp af to forskellige typer kameraer, der kan aflæse positionerne på ens kropsdele, og til biblio- teksbrug er det fordelagtigt: Dels kan man meget nemt komme i gang med spillene, da det kun kræver, at man står foran kameraet, dels kan det sættes op på biblioteket uden behov for, at de besøgende skal låne udstyr for at spille; man vinker blot sin hånd foran kameraet for at styre rundt i menuerne.

De to største ulemper ved Kinect er, at det kræver en del plads foran fladskærmen, og derudover er mange af de første spil til kameraet en gang hø præget af hastværk og forjaget udvikling. De tre bedste spil er indtil videre sportsspillet Kinect Sport, dansespillet Dance Central og dyrespillet Kinectimals.

Med Kinect har maskinen tilpasset sig os mennesker og ikke omvendt

Microsofts Kinect koster alene 1200 kr., men kan fås i sampak med en Xbox 360 til omkring 2700 kr. inkl. et spil.

microsoft Kinect

Thomas Vigild Fast skribent på gadgets siderne i Perspektiv. Ekstern lektor i Games & Journalism ved IT-Universitetet, København. Formand for Dansk Spilråd Cand.mag i Musikvidenskab, Datalogi og Computerspil. Kontakt: thomas@vigild.net

Vidste du?

http://www.wired.com/

epicenter/2010/07/

amazon-more-e-books- than-hardcovers/

e-bøger topper P-bøger hos Amazon Den store amerikanske online-butik Amazon sæl- ger i dag flere elektroniske bøger end normale trykt på papir. Allerede i andet halvår af 2010 solgte Amazon 143 e-bøger for hver 100 solgte papirbog, men i sommer røg raten op på 180 mod 100.

Kilde: Wired

(27)

Endelig er EU’s ambitiøse portal for europæisk kulturel og videnskabelig arv færdigudviklet. Med foreløbig 14 millioner bidrag har Europeana slået alle forventninger, men kun 0,11 procent af bidragene kommer fra Danmark.

Danmark bidrager

minimalt til Europeana

E

Efter en lang og træg fødsel har Europeana endelig vist sig som den velskabte onlineportal for digital europæisk kulturarv, som EU havde i tankerne ved projektets undfangelse tilbage i 2005. Med adgang til 14 millioner værker, over- går projektet langt målet på 10 millioner ved udgangen af 2010.

– Europeana er et rigtig godt eksempel på, hvordan et europæisk samarbejde kan berige os alle. At der nu er 14 millioner emner tilgænge- lige online er en god nyhed for alle de internet- brugere, der ønsker adgang til kulturmateriale fra europæiske biblioteker, museer og arkiver, sagde Neelie Kroes, næstformand i Europa- Kommissionen og kommissær for den digitale dagsorden, ved et pressemøde sidst i november 2010.

Der gemte sig dog et enkelt lille »men« midt i festtalen:

- Men Europeana kan blive endnu bedre, hvis

Statistikken viser da også, at der er store nationale forskelle på, hvor ivrigt kulturinstitu- tionerne bidrager.

Frankrig og Tyskland fører an med henholds- vis 18 og 17 procent af bidragene på Europeana, men mindre lande kan også være med. På tredjepladsen kommer Sverige, der har bidraget med over ni procent.

Danmark er kraftigt underrepræsenteret på portalen med blot 0,11 procent, viser de seneste tal fra EU-Kommissionen.

UmennesKeLIG InDsATs

Europeanas direktør Jill Cousins er tydeligvis stolt af sit projekt, men da talen kommer på Danmarks bidrag, har hun svært ved at møn- stre samme begejstring.

– Det ville kræve en umenneskelig indsats af os, hvis vi selv skulle finde frem til alle store og mindre kulturinstitutioner i de enkelte lande og koordinere deres bidrag til Europeana. Derfor

TEKST KALIKA BrO-JØrGENSEN FOTO EUrOPEANA