Veits vsöfk 61 ^ ciownloaclst fkg LIsegtsfofsksfnss 8ibIioisI<
5 > ^ 6 I 5 ^ O ^ 8 X ^ ^ ^ k 5 6 > 6 > . > O I ^ X
3>LSgl8fO>'Sk6MS8 3>d!>0tsk c>NVS3 sf fo^sningsn H>3N8l<6 3>SSgl8foi'8l<6I'S. vsi 61" si 8P6S>3>- didliolsX mscl vssi'ksi', c>6^ Sl" SN cis> sf vo>'S3 fss!>68 KMsi'Sl'v, disncli snclsl omfsttsncis 3>ssgl3-, >sl<3>- og PSl'30N3>kl>3WN6.
8 > s s g l 3 f o i '8 l < s m s 3 Z i d H o w X :
liNp://did!>oi6l<.cI>8-cl3nm3>'l<.cI><
^Ol'sningsn H>3N8l<6 3!ssgi8fo>'3k6l'6:
www.8>3sgwgcl3i3.cll<
6 smss^/t, Sk b/b/Mke/tsk,V?cks/?o/cks^
üsc/s m sc/ 0 9 uc/sn op/?si/s^sk. /Vs^ c/sk c/^s/s^
s /9 o m M /t/M 0 p Z ?S ^ §w ttS /7 l/6 /sü st, /tsn c/u k»k c/oiiVs/osL/s 0 9 sn i/ sn c/ s PO/^-k,/sn.
O ^s/s^ c/sk s /9 o m l/E^/cs^, s o m s/^ om /skksk sk
o/oZisv§M k, §/ts/ c/u v s ° M o p m ssr/ cso m /os, sk
PO ^-k/Vss /cs/? s/^ k// w n k /os/^son//9
Dansk Nodvoerge
mod
den tystre Stormflod.
A f
I» Johanse«»
Prcest i Sv a n n in g e .
Udgivet af en Forening.
F a a s hos Hr. B o gh a n d le r R a s m u s Hansen, Flakhaven, Odense.
ZyenS Stistsbogtrykleri (Treyer).
1902.
Jndtcegten af dette litte S k r ift Vit blive anvendt til at frede om det danfle M o d e rsm a a l, A a n d s- og Hjerteliv i Spn derjy lla nd .
P a a U dgivernes Vegne
E. Hsyer Möller.
trofssle, sltiä llagfreräige üslsmanci, M gsäsgsm snä Luitav Zohsnnken,
tilegnes äette lille Skritt meä inäerlig Haknemmeligkeä
af ^orkstteren.
2. Kor. 12,9.
^ ^ v o r stört og smerteligt et T a b den danske S a g har lidt
^ O ^ v e d R ig s d a g sm a n d G ustav Jo h a n n se n s saa tidlige B o r t gang, og hvor dybt bette er gaaet det danske F olk paa begge S id e r af Grcensepcelene til Hjerte, ja i hvilken G r a d Han har vidst at vinde endog sine M odstanderes Hpjagtelse, derom har saa vel Hans storslaaede Jordefcerd som alt, hvad der i Anled ning af Hans D p d er talt og skrevet til Hans Jhukom - melse, baaret mcegtigt V id n e sb yrd langt ud oder baade det lille D a n m a rk s og det störe T ysklan d s Grcenser.
N a a r jeg ikke desto mindre har troet at burde blande m in svage Enkeltm ands-Rpst ind i det vceldige K o r, saa er det fordi jeg i de sidste A a r af den hensovedes Levetid har faaet Lejlighed til at gpre saadanne J n d b lik i Hans Lp n- karnmer-Liv, som jeg tror ville glcede den danske M enighed, og det s t a a r d e r h o s i F o r b i n d e l s e m ed et L p f t e , je g g a v H am p a a H a n s D p d s l e j e .
Sk p n t jeg har kendt og staaet i venligt F o rh o ld til R ig sd a g sm a n d G ustav Johannsen siden 186 7 , va r det dog fprst paa en lille Rejsefcerd i 1 894, at der opstod et dybere Fortrolighedsforhold imellem os, og bette udviklede sig under Hans livsfarlige S y g d o m i 1 8 9 8 til et inderligt Venskab.
D e n 20. A p r il 1 8 9 8 modtog jeg et hjerteligt lille B re v fra Ham, hvori Han blandt andet skrev: „Sidd e nd e i en Bedstefaderstol, med venstre B e n hvilende udstrakt paa en
1i
anden S t o l, skriver jeg bisse Lin ie r til Dem . Under bisse Omstcenbigheber v il D e unbskylbe S t i l og S k rift. F o rh a a - bentlig v il denne T ilstanb ikke vare lcenge. — — — E n syg M a n b har jo vist ofte urim elige P uster; det kan jeg mcerke paa mig, ber ellers ikke kenber meget til S y g b o m hos m ig selv. J e g har saalebes bet urim elige Pnske, at D e maatte kunne flyve hertil i nogle M in u t te r og sibde hos m ig et P a r Tim er. S a a forestiller jeg mig, at D e aabner D e re s Vcelb af Hjertetanker og jager nogle minbre oplivenbe T anker om bet fri D a n m a rk s fremtibige Deltagelse i vor K a m p hernebe paa D p re n hos mig. Kayser er ikke mere, Jakobsen ikke, A . D . Jprgensen ikke, la C o u r ikke! Mcenb, ber a l b r i g kunbe svigte og a l t i b havbe ben rigtige Forstaaelse af Sa g e n . D e m aa nu enbelig gpre alt for at holde lcenge, lcenge ub, m in kcere Svanningeprcest." D e t traf sig saa helbigt, at jeg faa D a g e efter tillige med m in nu afbpde H ustru künde be
sage Ham paa Sygelejet. M e d e n s Han og jeg havbe en loengere fortrolig Sa m ta le , ber sluttebe meb B p n , havbe m in H ustru megen Glcebe af at gpre Hans H u stru s og D a tie r A le x a n d ra s Bekenbtskab.
H a n s H a a b om, at S ygb o m m e n snart vilbe vcere hcevet, flog besvcerre fejl. S ib s t i J u l i blev ber m ig sagt, at bet v a r K oldbranb, og at Han nceppe vilbe leve mere enb to til tre Uger. J e g rejste da straks til F le n sb o rg og traf, üben at ane bet, til at komme paa Hans Fpbselsbag, den 2. August.
K u n et P a r Ve nne r vare komne for at lykpnske Ham, men gik meget snart igen, da m an vibste, at der Var stör F a re for Hans Liv. M e n netop derfor bab Han m ig om at blive.
V i fik da atter en a lv o rlig og opbyggelig Sa m ta le , og efter Hans Pnske sluttebe jeg den meb en F o r b M for Ham og meb at mebbele Ham H errens Belsignelse.
I de samme D a g e venbte Syg b o m m e n sig veb G u b s N aabe til Helbrebelse. D e n 21. Septem ber 1 8 9 8 kunbe Han fkrive til m ig: „Enbskpnt jeg enbnu ikke har forladt S y g e lejet, ser nu bog A lt in g saa haabefulbt ub, at Lcegen spaar
at jeg tror, at Doktoren har Ret, og saa kan D e nok tcenke D em , at her er glade Mennesker paa M a rg re th e s M in d e . D e t er jo lidt ubekvemt for m ig at skrive, og Brevet bliver derfor kort, men lad det alligevel vcrre D e m et T e g n paa, at jeg tidt tcrnker paa D e m med Glcede og Taknemmelighed, kcere Ven, P astor Johansen! T a k for de kcere O rd , D e talte til m ig ." P a a et Julekort samme A a r fkrev Han: „ T a k for D e re s F o rb p n og Velsignelse, m in B ro d e r i Herren!
N u kan jeg gaa omkring i m it Hjem og med G u d s Hjcrlp snart ogsaa udenfor m it Hjem. D a Herren bpd: „ S t a t op og g a a !" da stod jeg op og gik."
Je g behpver ikke at sige, at Rygte t om Hans frem- skridende Helbredelse bragte Glcede i vide Kredse; men det overgik dog sikkert alles Forve ntning, at Han allerede i F e b ru a r 1 8 9 9 skulde slaa et S l a g for den sonderjydske S a g i den tyske R ig s d a g , som det ald rig Var lykkedes Ham eller nogen af de tidligere spnderjydske R igsd agsm ce nd at levere M a g e til paa den V a lp la d s . D a denne T ale , der ligesom satte Krausen paa hele Hans parlamentariske Fcerd, ikke blot er et mcerkeligt U dslag af den Ham ejendommelige Veltalenhed og Slagfcerdighed*), men tillige i hpj G ra d er prceget af den
*) B la n d t de Eksem pler p aa denne Hans Slagfoerdigbed, som jeg har fra Hans egen M u n d , vcrre det m ig tilladt i denne S a m m e n - hcrng at anfpre f o lg e n d e :
K o rt T id efter at Gustav Johannsen v a r bleven v a lg t ind i den tyske R ig s d a g , holdt Bism arck en af sine stvrre T ale r.
D a Han havde en svag Stem m e, flokkedes Rigsdagsm cendene om Talerstolen, og da de saa atter gik tilbage hver t il sin P la d s , kom G . I . til med sin brede R y g at spcrrre Vejen for den bekendte Lasker, der v a r lille as Vcekst. „ V i l det störe D a n m a rk ikke nok give P l a d s for det lille T y sk la n d ?" sagde Lasker med et fint ironisk S m i l . „ D a n m a rk undertrykker a ld rig de svage", svarede G . I . , idet Han med et hpfligt B u k traadte t il Side. Bed M y d e ts S l u t n in g kom Lasker vderst venlig hen og prcrsenterede sig for G . I . som en gam m el Parlam en tariker,
8
Kcrrlighed til S a n d h e d og R e t og bet H a d til Lpgnen og Uretfcerdigheden og af den Sjcelsadel, som havde udviklet sig hos Ham som Bcerer af og baaren af den störe S a g , der Var Ham og er og bpr vcere 'alle cerlige Danske hellig og dyrebar, tror jeg at burde gengive den fuldstoendig efter
„H aand b og i det nordslesvigske S p p r g s m a a ls Historie".
Understpttet af andre Medlem m er af R ig sd a g e n havde Han stillet folgende Forespprgsel: „ H o l d e r R i g s k a n s l e r e n
der t il enhver T id vilde vcere sin ny K o llega t il Tjeneste med R a a d og D a a d , et T ilb u d , som G . I . m odtog med T akn em lig- hed, og som ved flere Lejligheder kom Ham t il G a v n .
D a Hans stadige Modstander i Landdagen, Am tsdo m m er Jürgensen fra Tpnder, en G a n g under Debatten havde sagt, at G . I . egentlig ikke saaledes som Han selv havde Ret t il at tale i N ordslesvigern es N a v n , fordi Han ikke Var ftdt i N ordslesvig, men i S y d sle sv ig , svarede G . I . , at det künde Han paa ingen M a a d e indrpm m e; thi vel sandt „er ist in Nordschleswig ge
boren, aber jch bin in Nordschlesw ig erkoren, und er ist für N ordschlesw ig verloren".
D a samme Jürgensen ved en anden Lejlighed h a a n lig kaldte Artikel 5 for en Genganger, svarede G . I . . at H ans cerede Modstandere dog helft skulde vare sig, at de ikke endte med selv at blive Gengangere. I Hans Hjemstavn havde m an nem lig det gam le S a g n , at den, der i levende Live uretfcerdig flyttede sin N a b o s M arkflel, efter D pden maatte g a a igen, in d til det lykkedes at faa Grcrnsepcelene flyttede tilbage paa deres rette P la d s .
Mest bekendt er vistnok Hans S v a r t il K ultu sm in iste r G o ssle r, da denne erklcerede, at saa lcrnge Han Var Kultusm in ister, vilde N ordslesvigern es B p n om de to Dansktim er ikke blive tilstaaet dem. D a G . Johannsen derefter stk Ordet, sagde Han, at det havde gjort Ham in derlig ondt at hpre dette: „so lange", men ved en u v ilk a a r lig Tankeforbindelse v a r Han kommen t il at tcenke p a a et O rd af en berpmt tysk D igter, som Han med en lille L E n d rin g vilde tillade sig at gengive saaledes: „ach, wie bald, wie bald wirst auch du deine — Friedrichsruhe finden!"
D a M inisteren virkelig kort efter kom til at dele B ism arck s Skcebne, kaldte m an skcrmtende G . I . : „der dänische Seher".
de o v e r o r d e n t l i g e F o r h o l d s r e g l e r og de d e r m e d i F o r b i n d e l s e s t a a e n d e U d v i s n i n g e r a f d a n s k e U n d e r s a a t t e r , s o m den p r e u s s i s k e R e g e r i n g h a r s a t i Vcer k i de n o r d s l e s v i g s k e K r e d s e , f o r b e g r u n d e d e og s v a r e n d e t i l det tyske R i g e s T a r v ? " Ester at R ig sk a n sle re n under Paaskud af, at dette kun vedkom den preussiske Regering, havde noegtet at indlade sig i nogen F o rh a n d lin g herom, takte G . Jo ha nnse n saaledes:
„ M in e Herrer! I de sidste fire M a a n e d e r har der hos os fundet M a sse u d v isn in g e r af danske Undersaatter Sted, og samtidig er der bleven anvendt forskellige P o litifo rh o ld s- regler, som med Rette have foruroliget den kille nordskesvigske Befolkning i hpj G rad. U d visn ing e rn e vedvare, saa at der for T ide n er udvist 4 0 0 danske Undersaatter, for det meste Folk, der vare sysselsatte i Landbruget. Overproesident v. Kpller saa vel som den kgl. preussiske R e ge rin g — sidstncevnte den 25. F e b ru a r — har erkläret, at U d visn ing e rn e for en stör D e l ikke ere foretagne for de udvistes, men for deres H u s - bonders Sk yld . Antallet af de danske Undersaatter, som for T ide n bo ekler opholde sig i Nordskesvig, udgpr vistnok ca. 1500, i hvert Tilfoekde ikke fuldt 2 00 0 . N u er det statistifk godtgjort, at der i Aarene 1 8 6 7 — 90 er udvandret 5 1 , 0 0 0 fpdte Nordslesvigere fra Nordskesvig. Ved denne betydelige U d va n d rin g formindskedes Arbejdskraften hos os, og D e v il give m ig R e t i, at de faa danske Undersaatter, der nu bo hos os, kun i en meget ringe G ra d have kunnet erstatte den störe U d va nd ring.
D a P re u sse n og Asterrig 1 8 6 4 ved V aa b e n m ag t tvang det kille D a n m a rk til at afstaa Hertugdpmmerne S le s v i g og Holsten, optoges i Freden, som 30. Oktober 1 8 6 4 sluttedes i W i e n , en Bestemmelse em, at de Undersaatter, der boede paa det afstaaede Om raade, i et T id s r u m af 6 A a r selv künde bestemme, om de vilde vcere danske eller det ny Her-
10
skabs Undersaatter (T aleren oplceser Fredstraktatens 8 19*).
D e n Ret, som i denne P a r a g r a f gives N ordslesvigerne til at optere for D a n m a rk , benyttedes ikke synderlig stcerkt i de to ferste A a r , 1 8 6 5 og 66, men senere saa meget des mere.
T o A a r efter Asstaaelsen af Hertugdpmmerne S le s v ig og Holsten til P re u sse n og Asterrig udbrpd der, som D e alle ved, K r ig mellem disse to M a g te r, og 23. August 1866 endte denne K r ig med Freden i P r a g . I den der afsluttede Fredstraktat blev der taget ncermere Bestemmelse med Hensyn
*) W i e n e r f r e d e n s 8 1 9 : „D e Undersaatter, som ere hjemme- hprende i de ved denne T rak tat afstaaede Territorier, have fuld Frihed til i Lpbet af 6 A a r, at regne fra den D a g , da R a ti- ficationerne udveksles og efter forudgaaende Anmeldelse t il den paagceldende D vrighed, toldfrit at udfpre deres Lpspre og at begive sig med deres F a m ilie r t il H a n s Danfke Majestcrts Lande, i hvilket Tilfcelde de bevare deres Egenskab som Danske Under
saatter. D et staar dem frit for at bevare deres p aa de a f
staaede T errito rier beliggende faste Ejendomme.
D e n samme Ret er p aa den anden SLde tilstaaet Danske Undersaatter og Personer, som ere fpdte p aa de afstaaede T e r r i
torier, men bosatte i H a n s Majestcet Köngen af D a n m a r k s Stater.
D e Personer, som benytte sig af disse Bestemmelser, m aa ikke p aa G r u n d af deres B a lg forulem pes fra nogen af Sidern e med Hensyn til deres Person eller med Hensyn t il deres i de respective S t a t e r beliggende Ejendomme.
D e n ovenncevnte F rist af 6 A a r kommer ogsaa de enten i Kongeriget D a n m a rk eller paa de afstaaede T erritorier fpdte Personer til Gode, som paa den Tid, da Udvekslingen af R a - tificationerne af denne T rac ta t sinder Sted, opholde sig udenfor Kongeriget D a n m a r k s eller Hertugdpm m ernes Territorium . D e re s Erklcering kan m odtages af det ncermeste Danske Ge- sandtskab eller af en overordnet N vrighed i en hvilkensomhelst P r o v in s i Kongeriget eller i Hertugdpmmerne.
A lle de Personer, som have Jndspdsret paa den Tid, da U dvekslingen af Ratificationerne af denne T rak tat sinder Sted, bevare den saa vel i Kongeriget som i Hertugdpmmerne."
til S le s v i g og Holstens statsretlige S t il lin g (T aleren oplcrser Fredstraktatens 8 5*).
Ved denne utvetydige Bestemmelse forvandledes den danske Befolkning i N o rd sle sv ig s A n sk e om en G enforening med D a n m a rk til en f a s t T r o , og Antallet af dem, der opterede for D a nm a rk, voksede fra A a r til A a r, iscer da Ud- ldbet af den Frist, der Var sat i Freden i W ien , ncermede sig. Optanterne vare allesammen enten Bccend i deres bedste A a r eller unge Mcrnd. T usind e r af dem bleve i N ordslesvig, de, der endnu vare ugifte, giftede sig og fik B p r n , og disse danske Statsbo rge re bo som F dlge af den Ret, der er givet dem, endnu med deres F a m ilie iblandt os. K a n m an efter dette undre sig over, at der bor saa mange danske Under- saatter i det lille N o rd sle sv ig ?
N a a r den preussiske R e ge ring paastaar, at der for T iden bor 19,2 0 0 — eller med et rundt T a l 2 0 ,0 0 0 - danske Undersaatter i N ordslesvig, saa tror enhver, der ikke er rigtig kendt med vore Forhold, at disse 2 0 ,0 0 0 Mennesker ere Folk, der ere fvdte i Kongeriget D a n m a rk og indvandrede til S le s v ig , og som Fdlge af denne Fejltagelse bedpmmer m an vore F o r hold fuldstcendig urigtig. Nej, mine Herrer, de 1 9 ,2 0 0 eller 2 0 ,0 0 0 Personer ere fpdte Nordslesvigere, M crnd , K vin d e r og B d rn , som have en traktatmcrssig R e t til at bo iblandt os uden at forulempes paa P e rso n og Ejendom. O g de nu wldre M crnd og K vin d e r have alle Jnd fp d sret saa vel her som i Kongeriget D a nm a rk.
Efter m in M e n in g er det en naturnvdvendig F o lg e af disse Forhold, at der nu bo saa mange fremmede, ikke preus-
*) P r a g f r e d e n s 8 5 : „H s. M a j. Kejseren af M e r r i g over- drager H s. M a j. Köngen af Preussen alle sine i Freden i W ien af 30. Oktober 1864 erhvervede Rettigheder t il Hertugdpm merne Holsten og S le s v ig , dog saaledes, at Befolkningen i de nordlige Distrikter af S l e s v i g skulle afstaas til D an m a rk , n a a r de ved fri Afstemning tilkendegive Unstet om at blive forenede med D a n m a rk ."
12
siske Undersaatter iblandt os. Allerede i Aaret 1 8 7 2 gjorde den internationale K o m m issio n i Aabenraa, som den G a n g drpftede de fra S le s v i g i So m m ere n 1 8 7 0 til D a n m a rk ud- vandrede M ilitoe rp ligtige s og Reservisters Forhold, opmcerksom paa det ovenomtalte. (T ale re n oplceser sidste Stykke af Slu tn in gsp ro to k o lle n til Aabenraa-Overenskom sten.)*)
H v is den preussiske R e ge ring i A a rene s Lpb havde virkeliggjort denne Tanke, saa vilde der langtfra have vceret saa mange danske Undersaatter i N ordsle svig, som der nu er, og mange Ubehageligheder vilde vcrre undgaaede. M e n 27 A a r ere henrundne siden da, og der er ikke gjort et eneste S k r id t i den R e tn in g ! D e n preussiske R e ge ring har sorspmt at gpre Ende paa denne unatnrlige Tilstand, der staar i M o d - strid med dens egne Jnteresser. og nu klager den i hpje T o n e r oder de indtraadte Tilstande. Dette tyder ikke paa nogen scerlig V is d o m hos Regeringen, og det berettiger den ingenlunde til at tage extraordincere Forho ld sre gle r mod de dansksindede preussiske Undersaatter i N ord sle svig og til at udvise danske Undersaatter. Forstaa det, hvem der kan, jeg har aldrig kunnet forstaa det og begriber det ikke den D a g i D a g . J e g beder D e m om at se U d visn ing e rn e i det rette L y s . S o m jeg allerede har sagt, er der nceppe indvandret 2 0 0 0 danske Undersaatter fra D a n m a rk til S le s v ig , og disse
„ T il S l u t n in g henvise de preussiske Kommisscerer til, at den norm ale Tilstand, saaledes som den v il vise sig i H e rtu g d M m e t S l e s v i g s Grcensekredse efter de udtraadte vcernepligtiges al- m indelige Tilbagevenden, og som i M odstrid med S t a tsin te r- esserne karakteriserer sig derved, at en uforholdsm cessig Andel af Befolkningen besidder Egenskab af Udlcendinge og er befriet for de dennesidige Undersaatters Forpligtelser, m aa fjernes for Frem tiden, og at der i den Hensigt, eventuell ad L o v g iv n in g e n s Vej, m a a drages O m so rg for, at de tilkommende Slcrgtled af denne Befolkn in g ved deres F M e l i Jndlandet under deres Foroeldres blivende O phold i de dennesidige S t a t e r erhverve Egenskab af Jndlcrndinge."
2 0 0 0 Personer staa, som D e ved, sor stprste D e le n i Tjeneste- forhold. D e t er rolige, fredsommelige Arbejdere, K a rle og P ig e r, Handelsbetjente og Lcerlinge, Mejerister og Daglejere, og saadanne en venligsindet N abostats fredelige Undersaatter blive hos os udviste i stört A n ta l, ikke — som jeg alle
rede har sagt, men udtrykkelig gentager — fordi de have gjort sig skyldige i noget som helft ulovligt, men, som O ver- prcrsident v. K M e r har erkläret og Regeringen stadfcestet, for deres H u sb o n d e rs og Arbejdsgiveres Sk y ld . Ved disse U d v isn in g e r vcekker m an ikke alene Utilfredshed, men srem- kalder ogsaa M a n g e l paa Arbejdere og Tjenestefolk.
M in e Herrer! D e v il heraf have set, at den nord- slesvigske Be fo lkning for T ide n bestaar af Ire G ru p p e r: D e n forste Gruppe, som er den langt overvejende, dannes af de preussiske Undersaatter. D e n anden Gruppe, der, som allerede gentagne G a nge ncevnt, omfatter ca. 2 0 ,0 0 0 Mennesker, dannes af Personer, som efter Freden i W ie n have ubetinget R e t til at bo hos os uden at forulempes, og den tredie G ruppe er det lille A n ta l, som er fpdt i D a n m a rk , og som altsaa virkelig er danske Undersaatter. D e n preussiske R e gering og dens Tilhcengere i U d visn in g ssp p rg sm a a le t pleje scrdvanlig at lade disse F o rho ld vcere ucrnsede, n a a r den v il besvare og begründe de uscedvanlige Forholdsregler, den har taget hos os. D e danske Agitatorer, den danske P re sse i N ordsle svig og vore Foreninge r skulle have S k y ld for, at U d visninge rne ere blevne satte i Vcerk, og for, at de ny overorordentlige P olitiforh old sre gle r i den senere T id ere blevne indfprte hos os. S a a le d e s paastaar Regeringen og dens Tilhcengere. H v o r findes nu disse danske A g ita to re r?
J a , mine Herrer! i fprste Linie regner m an den nordslesvigske B e fo lk nin g s Reprcesentanter i den preussiske Landd ag og her — her er jeg jo den eneste — til Agitatorerne. Holde vi M p d e med vore Vcrlgere, holde vi Fored rag for dem om det, der er sket i dette etter hint P arla m e nt, saa kaldes det straks dansk A gita tio n, og tilslpret eller aabent siges der om
os i A visa rtikler, i T a le r, eller hvor det ellers kan vcere, at vi ved disse M p d e r give os af med Landsforrcederi. D e l er ikke sandt. J e g betegner alle dem, der fremscette slige P a a - stande, som L p g n e r e . M a n har end ikke vovet nogen S in d e at rejse Anklage for Hpjforrcederi mod os. D e t er en saa skammelig Beskyldning, at m an vel m aa have Lov til at bruge et Haardt O rd om dem, der fremscette den, og jeg er- klcerer endnu en G a n g : det er L p g n e r e , der sige sligt.
A lle vore Foreninger, hvilket F o r m a a l de end have, Landboforeninger, Pengeinstituter, Sp are kasser o. s. v. — alle kaldes de agitatoriske Jnstitutioner og deres Ledere danske A g ita to re n A ld r ig har m an kunnet bevise, at der d rives A g ita tio n i disse Foreninger, men Beskyldningerne opretholdes, og de benyttes ved alle m ulige Lejligheder mod den danske B efolkning i N ordslesvig. J a , mine Herrer, saa- ledes v a r det jo ogsaa, da dette U d v isn in g ssp p rg sm a a l n ylig Var paa T a le i Landdagen, da mpdte m an fra R e geringens S id e frem med Beskyldningerne mod Foreningerne, mod Jnstitutionerne, mod den dansk-nordslesvigske P resse og mod enkelte Personer, og hpstede derved B ifa ld fra de Folk, som Regeringen altid er sikker paa, n a a r den foretager sig noget imod de fremmede Nationaliteter indenfor dens Grcenser.
M e d disse P a trio te rs B ifa ld ansa a s S a g e n saa for afgjort.
D e v il m indes — n a v n lig de Herrer, som tillige ere M e d - lemmer af den preussiske Landdag, og de Herrer R ig s d a g s - moend have vel lcest det — at da D r . B a rth havde givet en saglig Begrundelse af Forespprgslen, maatte m an fra R e ge ringens S id e anerkende dette; men m an gik alligevel den gamle V e j: S a g e n selv vilde m an ikke tale mere om.
M a n gik let hen over U dvisninge rne , over Undtagelsesbestem- melserne, og hvorhen? T i l Anklage mod Personerne, som m an mente at kunne faa fat paa, scerlig mod een Person.
M a n angreb La n d d a gsm a n d H a n sse n s P erso n og Hans V irk - somhed i politisk R e tn in g , m an oplceste Scetninger, der vare revne ud af en gammel P rotoko l . . .
P r e s i d e n t e n : Je g afbryder Taleren. F o r lidt siden kalbte Han med stört Eftertryk dem, der rette Visse Beskyld- ninger mod Reprcesentanterne fra N ordsle svig, „ L p g n e r e " ; nu siger Han, at den kgl. preussiske S ta tsre g e rin g i Landdagen har fremsat lignende Bebrejdelser mod bisse Personer. D e t er ikke tilladt. T aleren m aa ikke her kalbe Medlem m erne af en Forbund srege ring „ L p g n e r e " . Je g kalder Ham derfor til Orden.
J o h a n n s e n : H r. P resident, jeg har ikke sagt, at den kgl. preussiske R egering har skildret La nd d a gsm a nd H a n sse n som en Person, der driver La n d sfo rre d e ri; jeg har sagt, at den kgl. preussiske R e ge ring som saa tidt fpr gik uden om S a g e n ved at angribe Personen D e t er dog noget helt andet end at beskylde den kgl. preussiske R e ge ring for at have skildret H ansse n som en P erso n af den S l a g s , jeg om ialte fpr.
P r e s i d e n t e n : Hele Huset har vistnok ligesom jeg Haft Jnd tryk af, at R ig sd a g sm a n d e n med stör Behcendighed har provet paa at bebrejde Medlemm erne af den kgl. preussiske Regering, at de fare med Lpgn. J e g tror endog, at R i g s dagsm anden selv i sit stille S i n d er overbevist om det. J e g hcevder altsaa fuldt ud, at jeg har kalbt Ham til Orden.
J o h a n n s e n : M in e Herrer! jeg m aa alligevel ved denne Lejlighed og til T r o d s for denne Afbrydelse komme tilbage til F orha nd linge n i Landdagen. Je g kan ikke her vente noget S v a r fra R e geringens S id e og m aa altsaa antage, at R igsre ge ringen i givet Tilfcelde vilde have givet det samme S v a r , som blev givet der. J a , jeg v il ikke tale mere om den preussiske Regering, jeg vil kun fremhoeve, at den i Käm pen mod Forespprgslen og i sine Paastande om den danske A g ita tio n i N o rdsle svig fik hurtig Hjoelp fra en S id e , hvor den altid kan saa den, og denne Hjoelp bestod i, at m an oploeste nogle „frygtelige" Alm anakhistorier af en dansk- nordslesvigsk A lm a n a k og fremviste nogle „skrcekindjagende"
Billeder af denne Alm anak. Derved fik den det til at lpbe
16
koldl ned ad R y g g e n paa Landdagens störe F lertal, og vi forstod, paa hvilken S id e Flertallet fandtes. — J a , jeg kommer ikke tilbage til füge Beskyldninger, jeg siger kun:
m a n > a n g re b Personen, og S a g e n selv Var hurtig glemt.
D e A ngre b paa Persone r og Foreninge r hos os, der faldt som en H aglbyge, vare for en stör D e l lpsrevne Scctninger af et gammelt Smoedeskrift*) mod Danskheden i N ordslesvig, et S k rift, der indeholder uendelig mange Usandheder, ja, her har jeg L o v til at sige L p g n e (M unterhed) i M a s s e v is, et S k rift, som viser um aadelig Ukendskab til vor Befolkning.
M e n m an kan Heller ikke vente mere af dette S k rift, thi Forfatteren beder selv i Jnd led ningen Lceseren om at se paa det som samlet sammen i en meget kort T id . H a n kende- tegner det selv bedst ved at kalve det en improviseret D ig t - ning. M a n havde altsaa kun en improviseret D ig t n in g som G r u n d la g for Anklagerne mod den nordslesvigske Befolkning.
E n anden preussisk Statsm iniste r, H r. v. M ig u e l, tog til Orde for at forsvare de K M e rste Forho ld sre gle r og Ud- visninge r. H a n s T a le Var kort, men künde have vcrret endnu kortere. H a n sagde folgende: „ Je g tror, at det S p p r g s - m aal, som D e skal afgpre og danne D e m en bestemt M e n in g om, allerede er fuldstoendig klart, og at det noeppe gpres npdig at tale mere om det. J e g tror, at enhver af os, der ikke allerede fpr va r inde i Sa ge rn e , nu har et fuldstoendig klart Billede af Tilstandene i N ordsle svig, og jeg er overbevist om, at den sidste T a le r s sagkyndige Fored ra g, der helt igennem v a r en objektiv Frem stilling, v il have gjort Jndtryk paa enhver, der er her til Ste d e ."
„ D e n sidste T a le r " va r G re v M o ltke **), denne Greve med det cedle N a v n . H a n kom galopperende paa sin patrio-
*) T aleren sigter hermed t il en eller flere Pjecer udgivne af R.
Strackerjan.
* * ) G re v O tto J u l i u s Moltke, fhv. preussisk M a jo r, S p n af G rev M a g n u s Theodor M . og en Komtesse W e d e l-Jarlsb e rg fra Norge.
tiske G anger, da de patriotiske B a lg e r gik hpjt. J e g tcenkte, Han vilde hjcelpe den stakkels T o ld e r eller S y n d e r, men Han kom ikke af 'den G ru n d . H a n kom ikke for at frelse, denne Greve af dansk Afstam ning. H a m v a r det, der holdt^den Tale, som M in iste r v. M iq u e l pegede paa, men Hans T a le va r tun en Oplcesning af nogle lpsrevne Soetninger af den ncevnte improviserede D ig t n in g . Andet v a r det ikke. O g na a r det er tilstrcekkeligt og anses for god Begrundelse, saa har m an fra preussisk S id e let ved at forsvare Forholdene hos os.
P re sse n og Foreningerne beskyldes for dansk A gita tio n, og vore Banke r og Sp are kasser kaldes dansk-agitatoriske J n - stitutioner. P re sse n staar under den alm indelige P resselov, D e n kan vel gerne blive lidt skarp i K äm pen; men det er scedvanlig kun G e nlyd fra Skoven. Foreningerne staa under Foreningslove n, og al deres G p re n og Laden overvaages af Politiet. N a a r saadanne ikke beviste Beskyldninger ere nok til at retfcerdiggpre U d visn inge rn e af danske Undersaatter hos os og til at begründe ny, haarde P o litifo rh o ld sre gle r som npdvendige, saa gad jeg sige: „ 0 terupora, o in o r e 8 !"
(O Tider, o Scrde r!) M in e Herrer, Forholdene hos os have udviklet sig saaledes, n a v n lig som F plge af de forskellige Anordninger, der lidt efter lidt ere blevne indfprte mod B e - folkningens S p r o g . Tcrnk D e m en B e fo lkning med eget S p r o g som den nordslesvigske! D e n ser fit S p r o g truet paa alle Kanter. „ A a " , siger den preussiske Negering, „ N o rd - slesvigerne kunne jo tale Dansk, saa meget de ville, deres S p r o g ville vi flet ikke udrydde." J a , det vilde Heller ikke vcere let at forbyde os det. J e g ved ikke, hvorledes m an skulde bcere sig ad med det; men den Forfplgelse mod Sp ro ge t, m an har drevet mange A a r og driver endnu den D a g i D a g , tyder paa, at m an tcrnker helt anderledes, end m an taler. S t r a k s efter 1 8 6 4 blev Retssproget for det fprste Tysk; nogle A a r efter blev F o rva ltnin gssp ro g e t Tysk, og efterhaanden naaede m an til den nuvcerende T ilsta n d : at det danske S p r o g , Folkesproget, M o d e rsm a ale t scettes til
18
S id e i Folkeskolerne, saaledes at der n u kun gives 4 T im e r dansk R e lig io n su n d e rv isn in g . S a a le d e s ere Forholdene, og alligevel paastaar m an, at m an ikke v il fratage Nordslesvigerne deres S p r o g . D a m an 1 8 6 4 i Lond on forhandlede om A f - staaelsen af Hertugdpm met S le s v ig , skrev den davcerende preussiske Fprsteminister, v. Bism arck, til P re u sse n s Re p rä sen
tant i Lond on bl. a. folgende:
„ D e n engelske R e g e rin g s F r y g t for, at der nu med H ensyn til den danske N ationalitet og det danske S p r o g kan opstaa lignende M is fo r h o ld som fpr med H ensyn til det tyske, m aa afvises som aldeles ugrundet."
E t stört O rd af en stör M a n d l K u n Skade, at G e r
ningen stet ilke v il svare til det störe O rd. K o rt T id efter, at et fremmed S p r o g Var blevet R e tssp rog hos os, bcrndte det, at en Tysker, en P ro fe sso r (T ilra a b ) — ja, ja, en P ro fe sso r (Munterhed), en Kollega til d 'H rr. Delbrück, Poulse n og Ka fta n, en oegte tysk M a n d , i Herrehuset i W ie n stk Lej- lighed til at sige folgende störe O rd :
„Dom stolene ere til for Folkets Sk yld , ikke Folket for Dom stolenes. Folket bar R e t til at dpmmes i deres eget S p r o g . D e t er et Hensyn, som Folket har R e t til at krceve, at Kendelsen kundgpres det i O r ig in a l og ikke i Overscettelse."
D e tyske W e n ig e r e og ligeledes Tyskerne i R ig e t — ja ogsaa andre glcedede sig over dette smukke störe O rd ; men i det tyske R ig e anvendtes det ikke.
D a m an havde gjort Tysk til F o rva ltn in g ssp ro g og af- skaffet det danske M o d e r sm a a l som U n d e rvisn in gssp ro g i Skolen , henvendte den danske B e folkning i N ordsle svig sig flere G a n g e i Petitioner med T usind e r og atter Tusinder af Underskrifter til Regeringen og Folkereprcesentationen og bad om Z Endring, iscer af den sidste og haardeste Bestemmelse, A n ordningen af 1 888. M a n flog saa meget af paa sine F o r dringer, at m an tilsidst kun bad om ugentlig to T im e rs U n d e rv isn in g i M odersm aalet, sandelig et beskedent W sk e ; men end ikke dette W sk e opfyldtes. S a a mente m an at
maatte hjcelpe sig selv med Hensyn til B p rn e ne s U n d e rv isn in g i Forceldrenes S p r o g , i M odersm aalet. M a n dannede F o r - eninger til Beskyttelse og Bevarelse af det danske S p r o g i N ordslesvig; der oprettedes B o g sa m lin g e r og uddeltes B p g e r d. s. v. D e t kaldes n u antitysk, dansk A gita tio n. M e n hvorledes kan det at virke for M o d e rsm a a le ts Bevarelse i N ordsle svig kaldes A g ita tio n mod det tyske S p r o g , imod den tyske N ation, imod S t a t e n ? D a det nu, som sagt, Var kommet saa vidi, at B prnene ikke mere i Sk o le n lcerte at tale, skrive og lcese deres M o d e r sm a a l rigtig, saa sendte Nordslesvigerne deres B p r n over paa de danske Skoler, fordi de danske Privatskoler, ja endog dansk P riv a tu n d e rv is n in g ikke tillades hos os.
Hvorledes kan m an dog fordpmme en Befolkning, fordi den i sine Bestrcebelser for at holde paa siü N ationalitet gaar slige naturlige Veje, n a a r den naturligste V ej til dette M a a l er lukket for den? M e n ogsaa det betragtes hos os som strafbart.
T o politisk meget virksomme Am tsdom m ere hos os prpve for T ide n paa at tage Opdragelsesretten fra de F o r - oeldre, som have sendt deres konfirmerede, men endnu um yn- dige B p r n paa Sk o le r i D a n m a rk . D e n n e i den nordsles- vigske B e fo lknings P jn e störe Uretfcerdighed, ja Retsstridighed
— thi saaledes opfatter den nordslesvigske B e fo lkning det — volder U ro hos o s; og denne Foruroligelse af S in d e n e skaber den Uro, som Overprcesident v. Kpller klager over.
D e t kille F olk deroppe kender Ordet: „ S p ro g e t er et F o lk s fprste og tillige dets sidste Eje. M e d S p ro g e t opstaar og lever det, med S p ro g e t hprer det op at vcere t il! " Dette Eje vil det nordslesvigske F o lk vcerne om; det v il ikke op- hpre at vcere til. M e n denne V ilje og Arbejdet for at hindre, at dette O rd opfyldes paa os, kaldes ogsaa la n d s- fjendtlig A gitation. Dette lille F o lk fpler sig uendelig dybt krcenket derved, fpler sit S p r o g uretfcerdig trcengt og sine Rettigheder truede paa det vcerste.
2*
20
M e n det kan jeg sige Dem , mine Herrer: i denne ulige nationale K a m p fpler det kille F o lk alligevel sit M o d blive mere staalsat, sit H a a b vokse og sin T r o fcestnes. J e g ved, at m ange af D e m ville ryste paa Hovedet og tcrnke, at det lille F o lk dog har lavet sig en mcrrkelig politisk T ro . M e n at den T r o findes, er en Kendsgerning, og at den er frem- gaaet af de Forhold , jeg har skildret, v il D e indse. Troen, hvad enten den er re ligip s eller politisk, vokser under F o r - fplgelsen, styrkes i Lidelsen. Je g siger, at baade den politiske og religiöse T r o er en Bestandighed i det, som haabes, en fast O v e rb e visn in g om det, som ikke ses.
S a a le d e s laa Forholdene, da H r. v. K M e r kom til os, og jeg ved ikke, at der er sket noget, som künde give Anled- nin g til U d visn ing e rn e og de ny P olitiforhold sre gle r. Hr.
v. K M e r har undret sig over, at ingen af den danske Befolk- n in g spgte Foretrcede hos Ham. H a n har ogsaa udtalt sin F o ru n d rin g over, at jeg ikke kom til Ham. H a n sagde, at det v a r den onde S a m v ittig h e d s Sk y ld . Nej, det er ikke nogen ond Sa m vittighed , men en d aa rlig Fod, der har hindret m ig i at rejse op til Ham. D e t er dog en vceldig Forstel (Munterhed). Je g tror Heller ikke, at jeg künde have hindret noget af det, Han har gjort. D e rim od ere andre F o lk rejste op til Ham og have givet Ham R a a d og skildret Ham F o r holdene saaledes, at jeg nok v il tro, at disse S k ild rin g e r ikke have saa lidt S k y ld i, at H r. v. K M e r har taget saa strenge Forho ld sre gle r imod os. D e r findes hos os en F orening, den tyske F o re n in g for N ordslesvig, h v is F o rm a a l er at fortyske denne Landsdel. Dette F o r m a a l kunne vi jo ikke have noget at indvende imod, n a a r der kun fortyskes ad privat B e j og paa en anstcendig M a a d e . M e n det gpr denne F o re n in g ikke. V i Mske imidlertid ogsaa, at den danske Be folkning skal have L o v til at voerne om sin N a tio - nalitet og sit S p r o g . (T ilra a b fra Hpjre.) — Agilere! J a , A g ita tio n behvver jo ikke saa lige altid at vcere noget slemt.
D 'H r r . agitere jo ogsaa, somme T id e r endog ret kräftigt.
D e t have vi jo tidt nok baade H M og lcest om. — M e d - lemmerne af den tyske F o re n in g rejste, som sagt, op til H r.
v. K M e r . D enne F o re n in g s M edlem m er have Arbejdet delt mellem sig. D e have f. Eks. et A n g ive ru d va lg. Medlem m erne af dette U d va lg skulle s M e for at angive F o lk hos M y n d ig - hederne. N a a r en Em bedsm and f. Eks. viser sig velvillig eller endog blot venlig overfor den danske Befolkning, saa bliver Han bagvasket. M a n g e n Anklage er rejst og meget ondt voldt ved denne F o re n in g s Arbejde. D e su d e n har F o r eningen en Presseafdeling, som bestaar af en F lo k J o u r n a listen h vis Hverv det iscer er at ophidse den tyske P re sse og det tyske Folk mod den lille Be fo lkning deroppe. Usande og falske Sk ild rin g e r af F o rho ld og Begivenheder hos os udbrede de ncesten hver D a g gennem Negeringsbladene. D e t er Herrer, der ikke tage det saa n M med Sandheden, og n a a r jeg en G a n g imellem lceser, hvad de udbrede gennem den tyske Presse, saa rinder m ig et gammelt O rd i H u — en S m u le forandret kan det lyde saaledes: „ S k a m l M J o u r n a listen skamlplse Journalister er det, der for at r M Hjerterne boere P atrio tism e n til S k u e med alle dens B y ld e r ." D e n P atriotism e, der er befcrngt med Usandhed, med Ldgn, er en P atriotism e med B yld er. M in e Herrer! jeg er overbevist om, at disse H errers, denne F o re n in g s S k ild rin g e r tidt have vceret a fg M n d e for Bestemmelser, som m an dog havde gjort bedre i at stM e paa Jndberetninger fra Landraader og andre Myndigheder, selv om disse tidt ere meget nidkcere.
D e n preussiske R e ge rin g og H r. v. K M e r har gjort en Opdagelse, og det er den, at en ny S l a g s dansk A g ita tio n giver sig Udslag i, at m an systematisk f M r danske Tjeneste- folk i H und re dvis ind i Landet. M e n ogsaa denne M e n in g er grundfalsk. D e t er Folkemangelen hos os og den deraf folgende hpjere D a g l M , der er S k y ld i, at de danske Tjeneste- folk saa gerne ville over til os. D e t er ikke og kan ikke vcere en systematisk dansk Agitation. N a a r dette er bleven indberettet, saa kunne Embedsmcendene ikke have lavet I n d -
22
beretningerne, de m aa vcere blevne lavede af andre. F o r - holdt det sig rigtigt med den nyopdagede danske Agitation, saa maatte m angen Am tsforstander regnes til de danske Agitatorer. J e g kan fortcelle Dem , at to Amtsforstandere have hver Io danske Tjenestefolk, to andre hver fem og atter to andre hver ti saadanne Tjenestefolk. E n Am tsforstander har endog af Daglejere med Fam ilie, K a rle og P ig e r ikke fcerre end tretten saadanne danske Undersaatter i sit Brpd.
D e t er dog et B e v is for, at der ikke kan vcere T a le om nogen ny dansk A gitatio n. D e t er ene og alene Folkemangelen, der har gjort det! D e n har medfprt, at de danske Arbejdere og Arbejdersker ere indvandrede til os. M in e Herrer, saa- ledes ligge Forholdene hos os. S a a d a n n e P olitiforhold sre gle r ere indfprte hos os, og dog raaber vo r Overprcesident: „Jeg v il have R o ! " M e n , mine Herrer, hvem volder Uro, hvem har fremkaldt den? Under H r. v. K M e r er Uroen kommen.
M e n det v il Han ikke indse. Overprcesident H r. v. K M e r er jo en personlig elskvcerdig Herre, men i Hans Styre lse er der ingen Elskvcerdighed at finde Under Ham ere Udvisningerne af en venligsindet S t a t s uskyldige Undersaatter bleven gen- indfprt, under Ham er der bleven udstpdt T r u s le r mod danske Optanter, og under Hans Overprcesidium er der bleven truet med at fratage Forceldre deres Opdragelsesret. A lt dette har voldt U ro blandt den nordslesvigske Befolkning.
H v o r er n u Retten og Retfcerdigheden? O g ere slige F o r- hold det tyske F o lk vcerdige? D e t overlader jeg til Dem , det tyske F o lk s Reprcesentanter, at svare p aa ."
A t denne T a le fandt A re lyd hos mange tyske R ig s d a g s - mcend, er utvivlsom t, ligesom det er en Se lvfp lge , at den af alle vaagne Danske paa begge S id e r Aae n blev mod- taget med den hjerteligste Tak. H v a d der i Stilh e d styrkede G ustav Johannsen, svcekket som Han den G a n g endnu Var af sin langvarige svcere S y g d o m , v il vistnok kunne skpnnes af saavel de fo ran anfprte som af folgende Udtalelser af Ham.
Him m e lfa rtsd a g 1 8 9 9 skrev Han til m ig: „ M o d ta g m in
hjerleligste T a k for D e re s „Oplevelser i Sp n d e rjh lla n d ".
D enne B o g er en vcerdifuld G a ve til det danske F o lk paa begge S id e r Aaen. D e n bcerer P a trio tism e n s umiskendelige Proeg i hver Linje, og dog er enhver Meddelelse holdt saa objektiv, at Sandhe d e n lyser ud af hvert eneste O rd. S a m - tidig er det lykkedes at gpre Meddelelserne saa interessante, at hver enkelt foengsler Loeseren. — D a jeg kom til „Uvejret bryder lp s ", mindedes jeg de tunge D a ge , da Budskabet om K o n g Frederiks D p d fyldte os med bange Anelser. O g da jeg kom til „ I Fjendevold", raabte jeg med Sa lm iste n :
„ U d fri m ig og red m ig af de störe Bande, af de fremmedes H aand, h v is M u n d taler Falskhed, og h v is hpjre H a a n d er Lpgnens hpjre H a a n d ." O g saa sluttede jeg med D e m , at W re n og Takken for, at Käm pen endnu staar, tilkommer
„Ham , som vogtede D a n m a rk saa lcenge". — I D a g for et A a r siden Var jeg meget syg og saa fra m in Syge se n g F o r - aaret komme, i D a g nyder jeg G u d s dejlige N a t u r ganske anderledes. D e n G a n g bade m ange for m ig, ogsaa D e , m in kcere Ben. G id ogsaa endnu i D a g mange maatte bede for mig, jeg behpver det lige saa fuldt nu. D e re s F o rb p n glemmer jeg a ld rig ." — D e n 29. December 1 8 9 9 skrev Han: — „ O g sa a jeg havde gerne talt med D e m i Slagelse, men jeg m aa jo endnu altid tage meget Henshn til m in Sund hed , og derfor forsvandt jeg saa hurtig. G id jeg snart maatte faa Lejlighed til atter en G a n g at se ind i D e re s trofaste § 2 j n e , hpre D e re s Rp st og trykke D e re s Vennehaand! J e g er jo bleven mindre bevcegelig paa G ru n d af m in svage Fod, men ellers fpler jeg m ig atter kräftig til m in G erning. De nne sidste udkrcever imidlertid mere og mere Arbejde, og altid har jeg M a n g e l paa T id . V o r S a g fordrer mere og mere besindig Ledelse, vort F o lk stprre og stprre O p m u n trin g. Je g takker m in himmelske Fader, at Han skaanede m ig for Forsagthed. „ J o stprre S a g , des tyngre T a g " . S a a fplger ogsaa — des stprre Sejer. Kcere V e n ! na a r jeg tcenker paa D em , künde jeg Mske D e m midt
24
iblandt os her i Käm pen. M e n jeg er glad ved, at D e alligevel er med. D e har tidt vceret m ig en Trpst, og jeg er i Tankerne saare tidt hos D e m ." — D e n 21. J u n i 1 9 0 0 skrev Han et kcerligt B r e v til m ig i A n le d n in g af m in H u stru s D p d . H a n havde den G a n g atter vceret syg, havde maattet holde S e n g e n eller dog holde sig inden D p re i P in tse n og Var endnu ikke rask. Brevet slutter saaledes:
„ A ld r ig glemmer m in H ustru og jeg, at den kcere hensovede ogsaa v a r med at se til mig, da jeg laa paa den farlige Syge se ng. Sc e rlig m indes m in H ustru de trpsterige O rd, som hun den G a n g talte til hende. Tak, fordi D e havde taget hende med. D e t er nok n u blevet stille hos Dem , kcere V e n ! men D e v il jo kunne bcere denne Stilh e d i Herren, saa D e ikke lam m es i H e rrens Tjeneste og i den G e rning, D e har paataget D e m i det lidende Sp n d e rjy lla n d s S a g . M in d e t om hende, der altid tog saa levende D e l i alt, hvad der optog D e m , v il ogsaa styrke D e m til fortsat iv rig t Arbejde.
S e n d m ig et P a r O rd , det v il kunne gpre godt at udtale D e re s Tanker til en, der skatter, hvad der bevceger D e re s Hjerte, en Sjcel, som tprster efter det levende Kildevand, D e ejer, og jeg v il have G a v n deraf." — D e n 9. December 1 9 0 0 skrev Han: „ G u d ske Lov, at det gik saaledes med vor kcere gamle H p yer M M e r * ) , — nu v il Han med G u d s Hjcelp vcere over det vcerste. M in e Undersaatter have vceret rebelske siden m in Hjemkomst fra Kjpbenhavn, saa jeg ikke har kunnet forlade B y e n og for det meste har maattet vcere hjemme.
N u mener m in Lcege dog, at der er god Udsigt til snarlig rigtig god B e d rin g . — D e har jö set, hvorledes det gik os her med den danske Gudstjeneste, og hvorledes Konsistoriet stillede sig til de 7 0 0 's Andragende. — A t de danske Reprcesentanter i S y n o d e n i R e n d sb o rg denne G a n g spillede en ynkelig
*) P ro v st Hpyer M M e r Var ved en Sam m enkom st med o s iK j v b e n - havn gledet p a a en T rap p e i G a n g e n og havde brcrkket sit Ben, men v a r nu betvdelig bedre.
Rolle, har D e n a tu rlig v is ogsaa lcest om. D e r m aa nok en anden Gcenge i forskellige T in g . V o r K a m p m aa i alle M a a d e r hvile paa et sandt kristeligt G ru n d la g , ellers sakke vi bagud. Fritoenkeri er S a n d b u n d ogsaa i vo r Folkekamp.
O , hvor vi trcenge til E d e rs Forbpnner, I kcere G u d s Tjenere i vort gamle Fcedreland! T r o nu ikke, at jeg ser mprkt, nej, kcere P astor Johansen, men mine H2jne ere op- ladte og se klarere end oste fpr. — G u d F a d e r holde sin H a a n d over vort F o lk ."*)
D e n 14. Oktober 190 1 erfor jeg paa en Rejse til A a r h u s, at G ustav Jo hannsen igen v a r liv s fa r lig syg. P a a Hjemvejen over F le n sb o rg besagte jeg Ham den 18. Oktober.
H a n v a r meget bleg, og Hans Krcefter vare, efter Hans eget Sigende, i meget stcerk Aftagende. H a n v a r paa det rene med, at Han atter svcevede mellem L iv og D p d . H a n va r dog fuldstcendig aandsfrisk, ja endog meget liv lig og modtog m ig med overstrpmmende Hjertelighed. V i stk endnu en G a n g en lcengere Sa m ta le . D e n n e drejede sig fprst om den S a g , som laa os begge saa stcerkt paa S in d e , og for hvilken Han saa trofast havde kcempet. D a jeg derved kom til at meddele Ham, at jeg i et udfprligt Fored rag blandt V e nner i Fortrolighed havde spgt at gpre Rede for m it S y n paa den, bad Han m ig om at gengive Ham det saa fuldstcendig
*) T i l hvad jeg her har meddelt af G . J . s Breve t il m ig, skal jeg endnu fFje, hvad Hr. P a sto r P o vlsen i B o v lu n d h ar fo r
talt m ig om en A t r in g af G . I . ved et B e ft g hos Ham paa den T id, da Han i 1898 begyndte at komme sig. D a G . I . ved et tidligere BesFg havde klaget over störe S m e rte r i Foden, spurgte Povlsen, hvorledes det nu gik Ham i saa Henseende.
H a n svarede: „ J a , nu skal jeg fortcelle D ig , hvor mcrrkeligt det er gaaet dermed. T i l D i g kan jeg sige det; thi D u forstaar det og kan glcrde D i g over det. D a Sm erterne vare saa störe, kom m in Kone og jeg t il at tale om, at der jo dog staar, at n a a r to ere enige om at bede om en S a g , saa skal det gives dem, og saa bade v i om, at Sm erterne maatte stilles, og siden den T id har det ikke vceret for noget at regne im od tidligere.
26
som jeg künde. H a n blev dybt bevceget derved, og da jeg Var fcerdig, bad Han m ig gentagne G a n g e indtrcengende om at offentliggpre det. J e g lovede Ham da, at jeg endnu en G a n g vilde gennemarbejde det og derefter, om det va r G u d s V ilje, opfylde Hans Anske. Derefter gik v i oder til at tale om Hans egen allervigtigste S a g , og vort M p d e endte saa med, at jeg ligesom forrige G a n g bad for Ham og meddelte Ham H e rrens Velsignelse. Derefter omfavnede Han m ig med stör Kcerlighed og trykte et Afskedskys paa mine Lcrber. I det samme kom Lcegen, og vi skilies. Ottende D a g e n efter sov Han ind, jeg haaber, med G u d s Fred i fit Hjerte.
Digemesteren.
E t Foredrag.
F o r mere end et Aarhundrede siden blcrste det en mprk N ovem ber-Aften op til en S t o r m ved H o lla n d s Kyst. D ig e mesteren ved det D ige , som beskyttede B y e n A lkm a a r og dens lave O m egn mod Havet, stod i Begreb med at fplge J n d - bydelsen til en stör Fest; men da Blcesten log til, opgav Han det og ilede ud til D iget. D a Han naaede derud, va r det allerede blevet til en vcrldig Orkan. F a re n va r saa stör, at M andskabet stod modlpst og raadvildt, men Digemesterens Kom m e satte atter M o d i dem, og Han gik selv foran, endog til at lade sig hejse ned udenfor D ig e t i den rasende Brcending for at opdage og stoppe de Hüller, Vandet havde brudt.
D a de tilsidst ikke havde mere M a te ria le til at stoppe Hullerne med, toge de alt, hvad de künde undvcere af deres egne Klceder, og stode n u halvnpgne i Storm e n.
M e n endnu vedblev Floden at stige. — — —
D a bpjede den modige A prer sine Knce, Folkene fulgte Hans Eksempel, og Han opsendte en brcendende B p n om Hjcelp og R e d n in g til H am , som har M a g t at sige til S t o r nier: og B p lge rn e : „H ertil og ikke videre!" O g se, Flod e n begyndte at falde, og A lkm a a r og hele dens O m egn v a r freist.
J m e n s spiste og drak, sang og dansede m an inde i A lkm a a r og censede ikke den overhcengende Fare.
De nne lille Fortcelling stod i 1 8 8 0 at lcese i „ N o rd - slesvigsk S p n d a g s b la d ", og jeg ser ikke rettere, end at den har LErinde til det danske F o lk og ikke mindst til den danske M enighed. H vem der som jeg paa ncert H o ld har oplevet begge de slesvigske Krige, v il jo nem lig vanskelig kunne glemme, at vi til N a b o mod S y d have et graadigt Folkehav, der, na a r det scettes i Bevcegelse af de nationale Lidenskaber, endog er langt farligere for dort F o lk og Fcedreland end Vesterhavet, n a a r det piskes af den vceldigste S t o rm . Alligevel er der i dort F olk en sprgelig Tilbpjelighcd til at lukke Njnene for F aren og ligesom Jndbyggerne i A lkm a a r Heller at holde Fest end at holde V a g t, Heller at spise, dritte og more sig end at arbejde og kcrmpe, vaage og bede.
Desto mere bpr vi paaskMne, at vi i S M d e r j y lla n d have et gennem Aarhundreder fcestnet D ig e mod dette graa- dige Folkehav og trofaste Digevogtere, som ikke svigte.
Je g m indes saa levende, som det Var igaar, hvorledes der 1 864, da den tyske Hcer trcengte ind i S M d e rjy lla n d , gik et bange S p p r g s m a a l gennem vore Hjerter derovre, om nu virkelig det gamle D ig e og dets D igevogtere künde staa for en saadan T p rn . N a a r vi imidlertid nu, efter mere end en Menneskealder, se tilbage, kunne vi med S a n d h e d sige, at der indtil denne D a g er bleven kcempet derovre med en be- undringsvcerdig Sejghed og Trofasthed mod den fremtrcengende tyske Storm flod , kcempet med H a a b mod H a a b mod den uhyre Overm agt. Käm pen staar ncermest om S M d e rjy d e rn e s
28
M o d e r sm a a l og Folkeliv, deres danske A a n d s - og Hjerteliv, men i G rü n d e n goelder det hele det danske F o lk s Frihed og Tilvcerelse som Folk. D e t har vist sig indtil denne D a g , at jo haardere Trykket blev, desto mere kom det til at virke som et Hpjtryk paa den vaagne danske Befolkning, og at jo skaanselslvsere Fortyskningsbestrcebelserne, jo skamlpsere og grusommere Undertrykkelsen blev, desto mere voksede M o d - standskraften, desto mere lcrrte Spnderjyderne at lpfte i Flok, desto omhyggeligere organiserede de Modstanden og planlagde de Arbejdet. J e g skal ikke her dvcele ved de mange Enkelt- heder, men blot minde om to ret betegnende Kendsgerninger.
D e n ene: at just som den hjertelpse F o ro rd n in g om at berpve alle dansktalende B p r n M o d e rsm a a le ts B r u g ved deres Sk o le u n d e rv isn in g syntes at have maattet i hpj G ra d nedslaa den danske B e fo lk n in g s M o d og Haab, flpj der et bedinget O rd af en af dens Talsm cend, La ndd a gsm a nd H. P . H anssen, om Land, der lpd saaledes: „ V i have T id at vente og kunne frejdig se Frem tiden i M pde, overbeviste om, at vor M o dstand skraft ikke v il vcere udtpmt, fpr det atter dages for S p n d e rjy lla n d ." D e n andern at netop da det Kpllerske Regim ente med sine Kplleslag mod sageslpse Personer mente for stedse at kunne lam slaa Danskheden i Spnderjhlland, netop da flog R ig s d a g sm a n d G ustav Johannsen, skpnt svcekket af en liv s f a r lig S y g d o m , i den tyske R ig s d a g et S l a g for den spnderjydske S a g , som det ald rig fpr Var lykkedes at levere M a g e n til paa den V a lp la d s , og som gav et mcerkeligt J n d - blik i, hvor dybt et Jn d tryk Spnderjydernes K a m p havde gjort selv paa gamle, haardnakkede Modstandere.
S a a meget beklageligere er det, at der ikke desto mindre endnu den D a g i D a g paa denne S id e af Grcensepcrlene findes kun alfo r m ange danske Mcend og Kvinder, som hverken ret cense den uhyre F a re eller ret paaskpnne vore trofaste Dige vo gtere s K a m p og Arbejde, ja, at der er kun altfor mange, som nok ved festlige Lejligheder ville drikke S k a a le r for den spnderjydske S a g , men som hverken have T id eller
R a a d , na a r det gcelder om paa en eller anden M a a d e at vise, at de ere med, ikke blot med M u n d og Tu n ge , men i G e rn in g og Sandhed.
M e n hvor modige og trofaste vore spnderjydske D ig e - vogtere end ere, saa er deres F lo k dog saa lille, deres K a a r saa trange og deres A ngrib e re s O verm agt saa overvceldende, at de have det fuldeste, mest berettigede K r a v paa et kcerligt og trofast Rygstpd hos hele det danske Folk. D e r er bleven sagt af en Spnderjyde og med fuld Fpje, at medens det, da Dannevirke byggedes, Var Spnderjyderne, der maatte sprge for Forplejningen, det Pvrige danske Folk, der gjorde Arbejdet, saa er det, som Forholdene n u ligge, Spnderjyderne, der m aa gpre Arbejdet, det pvrige danske Folk, der bpr sprge for Forplejningen. Derved tcenker jeg dog ingenlunde blot, ja end ikke ncrrmest paa et materiell Rygstpd. Ganske vist have Spnderjyderne ogsaa et fuldberettiget K r a v derpaa, iscer siden baade den preussiske R e ge ring og tyske F oreninge r benytte sig af enhver günstig Lejlighed til at opkpbe Spnderjhdernes Grundejendomme for derved at gpre dem hjemlpse paa deres gamle O delsgrund. M e n da Käm pen, som nu fores, vcesentlig er en aandelig Kam p, tcenker jeg tillige og ikke mindst paa den aandelige F orple jning ved at skaffe Spnderjyderne for- npden N crring for deres danske A a n d s - og Hjerteliv, der under det fremmede, danskfjendtlige Herredpmme m aa friste saa sprgelige K a a r; thi netop derom gcelder det frem for alt, at Spnderjydernes danske A a n d s - og Hjerteliv bevares saa sundt og livskraftigt som m uligt.
„ M e n hvad nytter det saa dog altsam m en? E r det ikke bare at forlcenge Dpdskam pen til ingen N y tt e ? D e n danske Be fo lkning i S M d e r jy lla n d er jo n u dog som et af- skaaret Lem af det danske Folkelegeme dpdsdpmt, ja dpende."
J a , saadanne O rd hpres, ogsaa herovre. M e n iscer er det dog Danskhedens Fjender, som histovre ved füg T a le spge at berpve Spnderjyderne M odet. M e n Sandhed en er jo tvcrrt imod den, at den danske Be fo lkning i Sp n d e rjylla n d indtil
30
denne D a g Iro d s de sorthvide Grcensepcele har vist sig at vcere det danske F o lk s livskraftige A r m og har som saadan netop under det fremmede Herredpmme med beundringsvcerdig K r a f t fprt Vcerget til Vcern for hele det danske Folk, og at det er af den a lle re rste B e tyd n in g for os, at den vedbliver at gpre det. T h i derom kan dog vist ingen vaagen D ansk tvivle, at h v is det — hvad G u d sorbyde! — i en ncer Frem tid lykkedes at fortyske Spnderjyderne, og n a v n lig h vis dette skete, fordi vi herovre unddrog dem det Rygstpd, de have saa fuldgyldigt K r a v paa, da vilde den tyske Rovbegcer- lighed vceldig vokse — ligesom den tyske Hcers M o d ved D y b b p ls F a ld , — og da vilde N prrejylland vcere stedt som det lave La n d bag D ige t, n a a r dette gennembrydes og bortskylles af Havet.
D e t gcelder derfor om, at Spnderjyderne saa og ved- blive at have et kcerligt og trofast Rygstpd hos hele det danske Folk, for at de trods alt kunne vedblive at vcere et livskra ftigt Lem af det danske Folk. D e t gcelder om, at hele det-danske F o lk trods Grcensepcelene saaledes i inderlig Kcer- lighed bliver og vedbliver at vcere eet Folk, at ingen M a g t i Verden kan formene det samme A a n d s - og Hjerteliv at pulsere igennem os alle, saa lidt som nogen Militcergrcense kan sorbyde V a a re n at bryde igennem og bringe L y s og Liv, hvor den efter G u d s V ilje skal have sin G a n g og gpre sin G e rn in g . M e n netop derfor er det af saa stör Vigtighed, at intet sneverhjertet Partivcesen faar Lo v til i denne S a g at stille os ad og splitte vore Krcefter, hverken histovre eller herovre. D e t m aa aldrig glemmes, hvad vi sang i 1 8 4 8 efter S la g e t ved S le s v ig :
S lu t t e r K re d s og staar fast, alle danske Mcend, G u d Han raader, n a a r v i fange Se je r igen.
M e n selv om vi naaede saa vidt, at hele det danske Folk, trods Grcensepcelene, langt over F o rve n tn in g kom til at staa S k u ld e r ved Skuld er, saa vedbliver det dog at vcere en K a m p med H a a b mod H a a b mod en uhyre Overm agt. O g
det kan derfor visselig ogsaa ske, at vi kunne komme til at staa som Digemesteren og Hans lille Flok, da de havde gjort alt, hvad der stod i deres M a g t , men Havet endnu vedblev at füge. D a gcelder det om, som de, at kunne bpje sine Knoe og i ydmyg, b arn lig T r o loegge sig og sin S a g i H a n s H aand, som har M a g t at stille S t o r m og B a lg e r og lede Hjerterne som Vandbcrkke, hvorhen Han vil. D e r fortcelles om en berpmt engelsk Opdager, A d m ir a l P a r r y , at n a a r Han skulde ud paa sine farlige Rejser til det nordlige J s h a v , Var det Ham ikke blot om at gpre at saa dhgtige og kcekke, men fremfor alt t r o ende S p fo lk med. H a n havde nemlig erfaret, at selv de forvovneste vantro Spm cend pludselig künde falde sammen, n a a r for Menneskers §2jne at se „alle S u n d e vare lukkede"; men at netop da viste det sig allerskpnnest, hvad det har at sige at staa i P a g t med den levende G u d . D e ro m ville da vistnok alle troende danske B rp d re og Sp stre vcere enige med m ig, at det v il vcere af den a lle re rste B e tyd n in g for en saadan K a m p som den, der for T id e n fpres af vore Landsmcend i Sp nde rjylland, dersom der hos dem udvikler sig et sundt, kräftigt og velsignet dansk Kristenliv og M e n ig h e d sliv , der mere og mere kommer til at gennemsyre den danske Be fo lkning og ikke mindst dem, der med Fpje kunne betegnes som dens Digemestre i Käm pen mod den tyske Storm flod . D e t er dermed ingenlunde m in M e n in g at ville nedscette G u d s R ig e s S a g til et blot M id d e l til N ationalitetens Bevarelse og U d - vikling. Nej, det er netop m in O verbe visning, at ligesom paa den ene S id e „ G u d sfry g t er nyttig til alle T i n g " , saa- ledes v il Käm pen for Sa n d h e d og R e t i det nationale, n a a r den fpres i kristelig A a nd , la n gt fra at fylde S in d e n e med Bitterhed og Had, faa en velsignet B e tyd n in g for den danske B e fo lk nin g s Kristenliv og M e n ig h e d sliv , ja v il kunne blive til fand Velsignelse selv for dens Fjender og Undertrykkere.*) M e n netop i den R e tn in g have Spnderjyderne saare
) Se Tillcrg H.
32
trange K a a r at koempe under. M a n hdrer ikke saa sjeldent troende Mennesker herovre fcelde haarde D om m e om Sp n d e r- jyderne i kristelig Henseende, isoer for at undskylde deres egen Lunkenhed og Ligegyldighed overfor deres sFrgelige N^dstand.
D e t er let nok at udslynge saadanne D om m e; men det va r dog kristeligere og kcerligere at underftge, baade hvad der taler til deres Undskyldning, og hvad der af den danske M enighe d paa denne S id e af Grcensepoelene kan og b^r g M s for at styrke og ncere deres danske Kristenliv og M e n ig h e d sliv
— og saa vife sin Kcerlighed til dem i G e rn in g og Sandhed, alt som G u d dertil giver Naade.
D e t v il da n a v n lig ingen, der er af Sandhed, kunne noegte, at det har vwret til stör Ska de for det danske M e n i g hedsliv i S M d e rjy lla n d , at Tyskerne alt f t r W ienerfreden fordreve noesten alle danske Prcester*), og at de fleste af de tyske Prcester, som a flM e dem, i den G ra d kroenkede den danske B e fo lk n in g s Sandhedskcerlighed og RetfoerdighedsMelse ved fra Proedikestolene at lovprise O pr^ret og Erob ringskrige n, at m angfoldige Kirker i lang T id stode noesten tomme. D e rt il kommer, at den preussiske Statskirke ikke undser sig ved at krceve af Prcesterne saa vel som af Loererne, at de skulle voere Re ge rin g en s villige Redskaber til i Sk o le n og Kirken at undertrykke og fortroenge det danske M o d e r sm a a l og det danske A a n d s - og Hjerteliv uden Hensyn til de sFrgelige F p lg e r deraf for Kristen- og M enighedslivet, og at desvoerre kun altfor m ange af dem have vceret i den G ra d villige Redskaber dertil, at de derved ere komne til i den i national Henseende vaagne danske B e fo lk nin g s P jn e at staa som uretfoerdige Undertrykkere af, hvad der er deres M enigheders uomtvistelige R e t ikke blot ifFlge Folkeretten og h^jtidelig
*) D a der derom hersker noget uklare Forestillinger, tillader jeg m ig at henvise t il et af m ig udgivet lille S k r ift : „Oplevelser i S p n d e rjy lla n d ", W . P r io r , Kbhvn. 1899, isa r S . 72 ff. og S . 136 ff.
