Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): Friedenreich, Mouritz.
Titel | Title: Kong Christian den Femtes Krigs-Historie, for
Aarene 1675 til 1679, da Freden blev sluttet.
Bindbetegnelse | Volume Statement: Vol. 1
Udgivet år og sted | Publication time and place: Kiøbenhavn : Lars Nielsen Svare, 1758-65 Fysiske størrelse | Physical extent: 2 bd. :
DK
Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.
Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.
» - -S-',...
^ . - , , - L ^ ' ^ > L / - - - - > ! E
^ ' E
- - ^
M
>» ^'« »>-- -
' . L ' U
- W A ^ '
. . V
' U / 7 < ' . . ' ^ '
.. . . U 7..MKM7>>7 KKE"
/
" ' L ? " ' W - K
» . . » » . « . . '
> ' v ' " - « ' r - L r .
" ' -e - «.s
s *
< 2^ . / s - » - E ^ ^ -
. . -.--- -
^ > ' --.
^ 7 M - " '
'- M Z
' > - ,
:EZ^
M ' ^
W -
< ' > -
/ < < ^
'/W PD
» K - H '
. . - x - s
F M W ^
' <' ^ ^ V '- : 7 ^ ' ' ^ ^ /
. " K V
-7> .
' » . - >
7^ / '
W IKM .
L / > -
^ ' Z K ' '
-7> ^ . -
^ '
e ,
>.- 4 '
N M - / -
^,7
7, - ' M
. . , L < . . s - - L . ' - -
^ r - 7 ^ > < -
7 ' f- ' . ^ 7
- - c - s , M L
' ' > F ^ 7
- . 7 ^ /' '
9-^
' ' . - 7 ., . V 77 7^ -
^ ' > 7 - ^ : ^ - ' ^ ; V ° ^
Ljch^
M K - E
A
- -7 > - A- § - > ^ j- 7-7^ ' ' .. ' * '
^.7/ 7K77^ 7 7tK7 7 > -
^ - 7-7^ . - - 2 * 7 . 7'-'7 - W « r » . ' - - x « ^ . ,
O . ^ <^i4 ^ 7 - , ? 7 K ^ ^
'-^. « '!*!"<- - K. . ' ^ "' ' ' -. -7-.-' - ', -
M7L77MLL!
V
M x E
» . 7 ' " - ^ k '7 - -
^ ^ " ' t - ^ , ... 7> --
^
-. . . . . ' - " ' ' -.7.^,- . .
^ 7 L 7«
7 * 7 - «7» r - . « L - s
1 K - x . .
b "
» » .. »-^' k '' >
V«-L-L .
-» ' -7>''
k ^ - 7-
K ^ M B ' . . 7 S . 7^ ' '' ^ 7 ^
" r > - - * -7. . 77- 7.: , . ^ . ^ , -
- ' . - ^ . , ^
" L ' ' 7 . ^ - ^
/ . ^ >».'.' 5.'
^ ^ r - , ,-. - >4 7
47tz!
O ^ X 0 I 7 I Q ^ l , ! 6 ^ 6 > 6 > _ ! 0 I ^ X . i . ' . "
130021590933
- ^ - V" ^ » >-.' . . ' . - ^ ' 7 . , ' .«
'- ^ K A ? M - 7 K 7 - ^ -- ..'<?. ' .
.. < ^ ^ ...
L '
^ > p 'K
V
^777^.^777
^ : . - L - . A ' - ^ .
^ 7^ - ^ 7? - - , . ^
7 - ' 7> V S E ^ i r - - - - 7- - 7 . - E
.7777. ^ ^ , ^ . 7 -
M M A ^ M
E U
U-s
r c G ^
U ' ' -V:
/ ' ' - , " . E..
^ ' ^ . U ' ^
/ U 7
> ^ ^ .. ^..
7^.«'
>
t-<-c . U
>
«>' - K M 7 7
Z U . U >U'
7' . ^ » «
« K -
W
.7^ ! ^ . >" » ^ - - - " 7- f . .
M *>, 4 7. ^
.
O '
/
/ ' ^
i«
H ' ,
»s
.>>
O
M F E
L , ' - .
L > ^ !
^ r v ^ ,
! ^ >
M W F ^ M
' « M ' .'L^
. >^
i ' . / » '
O
'
^
- s
- i
/ H <
- ' " X
« °
: , ) . . M -
S M 'M s M
M , « '
^ '-E
KM-L
M« , M c-«»
^KMM^ K^S ^ " -
> -
- ' W
;
- > > '
/
>
L -
/
»
il'
7 .
4- .5 ^ - - ^ ' <
7M
- / > " -
77
M M
E
' ' ^
/M
-> 7 - / - ^ ' ! . ' ->.
s.
- .7
/ "
' - ,' -
» >.
s '" ' ^
» *.
» ,
' r ? . K
M " , ? . - / M ,M. '
^ ' 7 5r-V -' ' ^
- / u M O 7 .
/ h^«° /M - 5 ^
N ^ ^ -
M K ' ^ ' -
K - . ' , - ' 7 7 . 7 ' M - ' -
M .7
7 « " '
> >,' ^ »
. k . . ->' - § < 7 I . '
7 . - . ' § ' . - 7
' ^ . . . . .
L - - ' 7
-,i . ' ' e ^ '
* . . - M '
. ° «. ' c-.
/ d . -. ^-L
L'-!
, '
r : . - ^
" . 7
* >"k^,'
, , >>
7 '> v -
l ^
" ' ? - s - ' - d
< ^-?Z
Z:1
. -
-
» .'
^ .-'!- -.- / 7. ' ». <
^ ^ L? ^
- < c - ' ,
' ' X
" O ? , - - - ' . ..<», .-
^ - ...
-
' W
M '
M N >
. » -
. . . >
- r r '
-4 --
->
-i' < '
^ . 7
5 ^ . 7 . -
^ - ' - - ^ ' i ^ . ,-
- - -5^ ^ . ' - -
^ , - 5
- ^ ' . -7^
.-
K - < M
W
? ^ ..
» >k7*
-7 >. M i
> .
.. »
»,' - '>7 - 7 """
'-
^ , -- V '
' ^
; ' " ^ - -'
?- - V , E»- * ' . . ' - L>- ' " - '
- - - > - ' . . . ' .
. 2 ' " ''^
^ i^-2
: v
' j..' ^ -7 -7' ^
,.^ < -, x
' ?
. - -.' . >
! > 7 - ^
^ / .
<. - .7
, L '' ' >!'' V
' 7.
^ I
v
. L
> « .
» X
.?
.- r Z? " c '
. . ^ , 5« : E -
' !,
- K E ^ r-
^ ^ L'«.S-
,1* - ' .
> 1
» M Z
' «'
M G . , 7 -
- °. - ^ < i > ' . < L ' ! »
v > ^ ^
-
771..
n s
M r .
/
-<
. . .
: 7 '
" 7, ' ' ' .
- L - 7 ^ . . .
" 7 ^ 7 t > - 7 7.
7-' ' ^ M ' * - .
7^- ^
> 7 7.
' ' .» ' » : , ' -
"' 7? ,
' V ^
- 7 , ' ' , ' - M '
^ ^ " 7 ^7 - / . M M
^ - ' '
- ' K ' A
' " ' ' x - M '
7 " M
N I
A -
V ^ - t z ' S - -- ^ -
. 7"'
s-'
'7"
7 7 - , 7 - - , ,., ' ,
. ' "7 ' < ' ' - ^ 7 -7
k
- -
W L
/ , _ . 4L M 1 -
>77I
M - '
K"S-7^ H K Z h -7 M - 7 iB > A . / M
-7 ? ' < 7 M 7 7E r , " . / ^ ' 7
7 ) ' ' - 7 7 7 7 7 ' ' E 7 7 ^ 7 ^ - 7 , ^ 7
. » > . ^ l > ! - > k 7 - ' '»<7 > 2 6 ^ ^ . M ' . 7 , M .
-.7 . . . .
- - / z ' -
v . i . - ' - - ' '
->
7 7 7 / ^ . M - 7 ^
' 7 ^ 7 - i / L ' -
7 7
' .» .
, 7 ,
^
^7 ^ 77. 7- /
- > - <. ^
/ > , V . , ' > 7 7' " 7 7"'<, -' ' 7 - - ' ' M --- ' -7^ ' ^ M - - r '' ^ > ' . 7
" ^ ' ' I p . . !-z
' > 7 » 7 ^
! - - O - / .
r.
. - ^ . » ^ § 7' . «-» L ^ < ' -r ^».'.
'A>', ' ^ 7 i . .
> . ^ ^Z.' 7 7
^ 8 -
.> /»'!
.1
7 / 7 - 7 ' - M - . M > 7 - 7 M
- - K . - ». '.. - ^ ^ ' ^ s ? - . . : » M > . r ^ ^ 7 / - ,.
^ .. M ^ D M / - M ' .
^ 7 ' - E ' ^ ,-M M U E
-« K- L M
^ t », . .. .' ' . .7"X
^ - . L ' k ' > , -
<-
I " / L E «' : 1 ^ ' . - . - ^ ' r ^ > r - . . . ' '5-z. - G L r ^
X /
j , '
7 - ^ 7 ^ 7 7'7 H i ^ 7 . . :1« , 7 ^ 7 7
' M ' ... ^ ^ - r - '
^ .. ->«^L-. - ' ' - ' - . ' »-
' .7 ^ X»-.' ^ X
* g 7-
>
s-
. . .
*7'-.^7?'^ - »
^7° "
^ 1* 5 »
—, » ^ D »?'- < - 'rui. ' v, . ' ^ . / . . - ^ 5
M . .->X - r ' , ' .-, ^ ' -' ^ ^ 2-
- . . . j p . - - ' ' » . - , « » . * ' - r
X'-'' '
— v » ^ - ' - - . , .7, . L . > * 7 r
. : v ^ - " . -^' L - 7 . . . - - M ! . .
A M
- ' ' ' - - / - M »1» , ; . - ' ^ -*>r ' " -
. , . ^ - . . . - - - ^ - ^ ^ ^
L : / - ___ »
V
7/ ^
^ K - ' - - 7
' 7 ' 7 - M
' » 7 7 7 7 7 . M
- L / / M
MM
> .-
^ ' l ' / / ' i 1 . . - M - /-. 's'7'' -' ) ''s p'l j
s> . t V - i « » - - O k . ' * ,7 - - , , s > < « 7 n - ^
t
7 L
' - H
^ X 1 '
» »
° ? ' X
-- v -
11^.1^ ' - '.
V / lu
-L^,
7 ' - ' ,
M »^» V . ^ -
t
> ,
- .
»
' /-. . ' ' . X ^ < > - 7^ - 7 5
^ *>> - -I
^ M ^ L L
7 7 ' r L
- ' j ' ' 1 t " >
- k . . > ^ i-
> e
. M . ^ ' X 7 7 - ' M e , >
E - .^/U-W W M 7 -7:/ M M ' / - " . . ' L ' r - / /
W
/
7 7^ ^ 7 7 7 7
7- ^ 7- ^ . ^ 7» 7^
M M M M L W
^ : ' r r - : '7r ^ : > !
- - ^ 7 7 7 7^
,
H
For Aarme 1675. til 1679. da Freden
blev flu tte t.
Kivbenhavn, trykt hos L a rs Nielsen S v a re , boendes udi
Skindergaden. 17-8-
4 .
' S . ^ '
s
H - . -
» * v - I . .
»
1 '.,
i .
. /
- '
Y ?
4
L ^
,E
-4 , '' - ^ ' .
t z ^ . . -
r - v i - - '
t z '
i -
/. ^
>
1> : i - » - ' ' ' ' ' i
^ > - '
» i !
I- . '-
§ 7° ^
1
> >
I
5
' -.
^ > >> ?
' » < , ^
.«
> > >
--> v
i
» ^ ?>
I
- ^' . - L
'> 7 . «
- k >
> - 7 ^ , v
/ » . . . > M E
. r S , "
- .
!, - L - '
>7
>
- . ' 7^ ^ -:- -
-7 '
- c - .
V . Z
L
> .
, ^
n _
i 4
°r
i .. .
/ » >
> ^5
« .
7 ->
» »
W ^M W
^ ' K
- »»
. ?
8 ^
- " V -
^ '
L 7 4:
. . . ' ^ . M
I - ' , , » ->
' - ' : .
- > - > ^ » » » >
> v . '
' » i - ' ' >
' > - i : ' ' . / L ' - - '
^ .
, »
' . V . ^ ^
G
. / ^ » r ' t-'
" r - '
* >'>
' ' .' '.,: ^ >' 4 '
^ ' - ' - /
- - '. ' - L ^
v c h c ' G ^ X - ' ^ t z S " . ' ' . ? . ^
? . . -
/ < >
- r
/ ^
> . ^ X
. < - " -
^ ' ' - ^ . " - . ^ , - ^ ' «<
' - / - - r i s - ^ , -
. .
WW
> / r - ' > ', : i . -v
> ' ' - ^ '
- -> -
^ ! .
/ t
- - «
^ ^ ^ - ' - > - » ' » , / ' » . » > > ' v - . . . . - ^
< '
- ^ W D K ^ M r ^ I < L E L W ^ ^ ^ ^ .- U W W M - - ^ 5
k . ' -
--
..
, .
. § ^ > ^ t ' » 7 . - ' ^ . ^ , -k-l, ^ ' '" ' -A . K ^
' , ^ - ' « r ?
- - ' ^ x
- i
»'5 L '
V .- . i
> V
< v . . 1'^7 '^ 'V
j
^ « 7Z !
K k :
- Z ^ '
S
^ v
Konge til Danmark og Norge, de Ven
ders og Gothers, Hertug udi Slesvig/ Hol- steen / Stormarn og Ditmarsken / Gra
ve udi Oldenborg og Delmen- : horst rc.rc. ^
< - » »
. i
- . ^ ' L » " ^»
O
v . >
Ki-benhav«,' tzctt z i v lk " . 175-.
» ^ Allamaderdanigst ttoe Timere
* v » .
Friedenreich.
E ^!_« ? ^.!^i ^.!^i ^>!_«
L- ^ ^ ^ ^ ^ D
^ G - G G ^
H ' ^ r c ^ ^ ^ rc K Z «
^L Ztt/
^
4-. »
^ -
)
c e s e r e n l
- » -- . »
KM K D l
^ k < ' ^
->
i ' -
, .
^ T'
et er ikke fo r a t faae m it N a v n paa S k rib e m ternes Lifte- at. jeg herved leverer en H istorie om H ovlovlige Ihukommelse A s n g L N lil-
^ 8 T IK K l den L e m te s D ir ig e . Kierlighed t i l
^ m it Fader,le-Land har brevet m ig t i l a t lase Dens H istorie med B egierlighed, ' og-at< foreene m in
Klage med saa inange andres, om den Forsommelse, som ofte-sindes i at antegne de meest merkvardige T in g . D e Forandringer en K rig forer med sig inden M et R ig e , og den S am m enhang en K rig s Udfald har med den tilkommende Tilstand fo r et Land, bevid
ner noksom, a t en K rig s -H is to rie bor regnes iblandt den D eel a f H istorien, Der fortiener en synderlig Sp-
inerksomhed.
s i t - - - - - - , » .
D e r findes hos de fleeste en tilladelig N vsg ie rrig - hed t i l a t hore og tale oin K rig s -B e d rifte r, iså r sit Her
derne Lands. M a n fornoyer sig over enhver Hendel
ses B e re tn in g , og med Begierlighed opsamler enhver E fterretning. M ed al dette har man in te t uden et S tykke uden Orden. D e n heele Kiocde fattes i sin Sammenhæng. D e t skeer ofte, a t der fortcrttes om en K rig a f dem, der ikke veed meer end Bonberne i N orge om blsnibsls-K rigen, som, efter Sigende, stal vcere den fornemmeste In d h o ld a f deres fornoyeligste S a m ta le n M a n beholder allene N a v n e t deraf, og enten ikke har Lyst eller Leylighed t i l a t gaae videre.
A t sammendrage og sammenbinde de mange en
kelte Tildragelser udi en nogenledes fuldstændig S a m - menhccng, er ikke saa leet, som nogle indbikber sig.
D e Optegnelser man har hist og her adspredde, ere en
ten saa enkelte, a t de giver ingen tilstrekkeltg O p ly s n in g , eller sammenbundne med saa mange stridige B e retninger og unodige Opregnelser, a t en Lcrsere taber Hornsvelsen og hindres fra Lcrsningens Kyemerke. E n K rig s Aarsag, Oprindelse, Ourstcrndigheder ^g llb fa ld , bor sammenh«ftes, paa en M aade, der kand give. O p lysning uden for stor V idtlostighed, der gierne har Kiedsommelighed t i l Folge med sig.
> M a n veed, a t 'om den store Kong O llM is n den Femtes K rig s -B e d rifte r intet haves udi Sammenhemg.
P a a D a n st er in te t derom strevet, uben de faae B l a de S a lig H r . B a r o n ktolbsrA har efterladt sig i et a f
hans S k rifte r. Jeg har derfor vcrret nodt t i l at bruge
Frem-
Fremmedes Antegnelser. V e d H ie lp a f gode V enner, har jeg faaet endeel B re v e , B e fa lin g e r, D a g -B o g e r og andet, samlet, hvilket a lt har kuns ineldet om nogle faae Tildragelser. D e t ovrige har jeg »red M o ye sogt a f de K ild e r, som staaer aaben for alle. E n f t a r p doinmende Lcrser maa derfor fritage m ig fra den F o r
a g t, som kastes paa et S k r if t , der ikke i alle T in g op
fylder hans K n ffe , eller er indrettet efter hans egen S m a g .
- ?
E n nye G ru n d t i l Undskyldning give mine Om
stændigheder under dette Arbeyde. D e t er samlet og bragt i Orden, endeel udi m it Acederne-Land, og det svrige da jeg studerede udi Lund i S ka a n e , og udi T ydfftand. M in T ilstand, siden, har forbuddet m ig , a t giore meere end levere det t i l Pressen. V e d noyere Om sm eltning, kunde noget lidet, angaaende B y e rs 2El- de, have vceret udeladt; M e n en veldommende Lcesere lider ingen Skade uden den Um ag, a t lobe det igien- nem. N ogle v il maaffee laste, a t jeg har anbragt visse smaae Hendelser. Jeg holder fo r, a t naar en fu ld stendig H istorie skal strives, bor in te t udelades, som tand give O plysning i S a g e n , og forcrvige Ih u k o m melsen a f vore tappre For-Fccdre.
Indretningen a f dette B in d , visser, hvad derkand ventes i det esterfslgende, om dette saaledes bliver an
taget, at jeg ikke har Aarsag a t ansee m in T id for spildt og fortryde Bekostningen. E n B e re tn in g om de fsrste halvanden A a rs K rig s - Merkvcrrdigheder leveres udi dette B in d . I samme seer Losseren de fornemmeste
b 2 Stccders
S ta d e rs S itu a tio n , som a f Len ubodelige Kong c k rl- ttisa« T ropper bleve indtagne.
M a n kand forbigaae den Begyndelse der er g io rt om de Danske og Norskes bekiendte Tapperhed S a m me er saa bekiendt, at der ikke behoves B e v iis a f m in P r n , t i l a t bekrafte det. M in H oved-S ag har v a re t a t give et Begreeb om R ig e ts indvortes Tilstand udi D a n in a rk og S v e rrig e , forend denne K rig begyndtes.
S id e n har jeg viist vor Faderne Lands saa kaldede ud
vortes T ils ta n d , n e m lig , dens Forbindelse med frem mede H o ffe r, h v o ra f endeel angaaer den Tvistighed med H ertugen a f Holsteen-Gottorp. Ligeledes har jeg an-
fo r t den Umag de fremmede H o ffe r gtorde sig, fo r a t faae Kongen paa deres S id e , da Kongen a f F rankri- ge segte, ved S v e rrig e s H ie lp , a t ndvtide sit R iges Grendser.
I Anledning a f dette, seer man de Aarsager, som bevagede den store Kong e k riilia n t i l at tanke paa en K rig . H a n udvalgte det P a rtie , som baade Noden og en retfcrrdig S a g , bragte t i l a t soge hans H ie lp . D e t va r ikke Lyst for a t have en K rig og indlagge SEre, eller nyde Fordeel i samme, som bevcrgede Monarcheu t i l a t blotte S verdet. B illig h e d , Forsigtighed og N e t- fcrrdighed bragte ham allene i Harnisk.
D a K rigen vitselig va r besluttet, bleve de Anstal
te r satte i S ta n d , som eu fo rn u ftig Feldt-Herre ansaae fornodne. Diste K rig s Udrustninger har jeg a n fs rt og afdeelt d m t i l ethvert A a rs forestaaende Keldttog. Je g
bar
har siden viist vor seyerrtge S se-M agteS Forretninger og fu lg t Armeen i deres S eyervindinger, udi Skanne, B a h u u s og T yd ffla n d . D e foreenede T roppers F rem gang har jeg ikke kundet forbigaae, esterdi vores seyerrtge Kong
L K l M i s n ,deels med R a a d , deels med Folk og Penge, befordrede deres Foretagender. Omstændighe
derne, som angaaer den N im w e g iffe Fred, der stulde giore en Ende paa denne K r ig , har jeg anseet som ned vomdige a t anfore. Ligeledes har jeg med faae O rd meldet o m , hvad enhver a f D a n m a rks Foreenede gior- de samme Rige. t i l H ie lp . M ed dette ender jeg denne D eel a f m it S k r if t .
Loeseren maa ikke vente et P o r t r a it a f en stor Feldt-H erre, langt mindre hans heele Levnets-Historie.
E y heller gives en u d fo rlig A fb ild n in g , paa enhver Ge
neral der har hast den Lykke, a t stene under ham.
M in P e n er ikke ffa a re t d e rtil og maaffee det vilde b li
ve et a lt fo r fa r lig t Arbeyde. D e t er m ig nok, a t mange a f vores brave For-Fadres N avne og B e d rifte r kand ihukommes a f E fte r-S la g te n . Jeg haaber, a t de F a in ilte r, som har den M r e a t nedstamme fr a disse K rig s -M a n d , v ille med lige saa stor Fornoyelse lcrse deres B e d rifte r, som jeg med Lyst og Umag har anteg- net samme. D e t havde jo v a re t u b tllig t, om jeg, som besaae de S t a d e r , hvor vore T ro p p e r indlagde sig LE re, ey v ille giore det lidet bekiendt, som jeg vidste om samme, , allerheldst da denSEre, a t tiene m in Kon
ge og- Faderne Landet, har v a re t en drivende Aarsag
t i l , a t jeg v il oposte m it L iv t i l sammes Tieneste.
D e t, som jeg drister m ig t i l a t paastaae, er, at Upartisthed, endog i a t anfore Fiendm s G ierninger, har voeret m in Ledsagere i alle Omstændigheders For- telning.
E ndnu falder det m ig in d , a t det er b illig t a t giere Lceseren Reede fo r m in S krive-M aade. Orto- graphien er adstillig i det Danste T unge-M aal. Mee- ningen taber in te t, omendstisndt ethvert O rd just ey er D a n s t, eller saadant, som de meest grandftende D a m ste S kribenter« behager a t holde fo r v o rt Moders- M a a l.
D e T ry k F e y l, som findes, lader flg undstylde hos dem, der ikke gier flg en LEre og Fortjeneste af-
a t finde F eyl i alle T in g .
Kisbenhavn, den
29Klart.
1758.
KM-
- M ' s '§ 8
»
I l d > c d I I i I I g .
? > ' , ^ ...
E ^ ve Nordisse R ig e r , og ib la n d t dem D a n - ss m ark, lige faa vel, om ikke meere end andre Europeciffe R ig e r , kand bryste sig a f sine Jndvaaneres S trid b a rh e d , er en bekiendt S a g . K nap kand nogen P a r t a f E uropa fremvise saa mange H e lte , som det folde Norden. D e t synes, ligesom N a tu re n har dannet disse Landes Indbyggere t i l kicrkkere S o ld a te r, end de, som boer, hvor S o le n s Hee- de er stcrrkere. Saasom de Nordisse, ere vante t i l en haardere Levemaade end de andre Europceer, kand de og bedre udstaae de Besvcerligheder, som K rigen forer med siss M a n har derfor ey Aarsag a t forundre sig, hvor- fore de Nordisse Folk har kundet udbrede deres V a a he n
^ A saa
saa v id t, naar man betanker, at en mcdfod Tapperhed, samlet med en ved Tidens Lcengde forhverved K rig s E r farenhed , kand geineenligen giore hart ad umnelige T in g
t i l muelige.
S e e r man t i l de gamle C im b re r, et F olk, fom v i har vor Oprindelse a t takke fo r, da maae man b illig fa l
de i Forundring over den M odighed, som ikke allene M andene men endog Qvinderue (») vtsede. Je g maae vel tiistaae atde oste gik fo r v id t med deres S trid b a rh e d . D eres Tapperhed forvandledes oste t i l Haardhed, ogsaa- ledes blev D y d g io rt t i l en Last > men m an kand undskyl
de dem dermed, a t Tiderne da bragte det med sig D e Romere selv, hos hvilke saa vel Krigs-Videnskab, som andre Kunster og Skikkelighed v a r i Hsyagtelse, giorde det samme. M ed disse og snart med alle Europceiffe Folk provede de gamle C im brer S ty rk e .
D e t Udtog, fom de giorde, hvilket b illig kand kal
des det S t o r e ; (b) th i nogle 102000 Mennesker fo r
love
O ) I sikr lode Qvinderne see deres kieekke Mod efterat Marius ved Dercelli havde giort et stort Nederlag paa de Cimbrer. Efter dette ulykkelige S la g , forlangede de deres Frihed, og da Vet blev dem ruegted, for
s-arte de fig nogen Tid, mm omsider af Fortvivlelse ombragte sig selv og deres Bsrn. See Hr. 6 e ll: Vitf. cie Limdris 6c leuroni«.
<d) Skal, man sirste Droe til de Romerste Skribenkere, som man ey har an
det
d ^ d
lode da bandet, og de herlige S eyervindinger de ved de?
res Tapperhed forhvervede sig, gisrde dem t i l en Skrock fi>r alle Dolk. Tydskland, som laae dem necrmeft, hav
de dem daglig paa H alsen, de store S torder m aatte der
fo r forsi-ne sig med M u u re , fo r, om det va r m n e lig t, a t holde Liste modige Gicrster fta sig. D e Rom ere selv
et F o lk, som overalt v a rb e ro m t fo r deres K rig s -V id e n skab og Tapperhed, m aatte nogle Gangs bukke fo r dem.
I D a lm a tie n holdtes det store S la g med de R om e
re under Borgemesier p s p v ril Lsrbonis Anforsel. D e r sik de ikke allene S ry e r-K ra n tz e n , men viste og, a t de lige saa godt forstode , a t fore sig en S e y e r t i l N y tte , som a t vinde den. D e forlangede dog ikke andet t i l B e - lo n n in g , end a t et S tykke L a n d , som de kunde beboe, m aatte dem indrommes. H v ilk e b illig e V ilk a a r v a r det ikke? M in d re kunde jo ey forlanges fo r flig en S eyer?
D o g »agtede de R oinere dem det. D e tte kunde ey an
det end ophidse et saadani m odigt Folk. D e besluttede derfor med M a g t a t erholde det , som u b illig e n ncegtedes dem, og derfor a tte r lavede sig t i l S la g . Udi de efter-
folgende T ra fn in g e r, havde de Roinerske Borgemestere
A 2 og
chet end Aarsag t il, da maae Cimbrien tilforn have varet mere beboet end nu; thi har allene et Slag kosiet dem henimod ivoooo Mand, da maae sikker de Udgarsgnes Antal have varet sex Gange saa stor i »det ringesie, og fslgelig Lattvets Folkerighed varet stene end iuu
og Generaler ey bedre Lykke end den forhen ommeldte;
^u1jU8 8i!anu8^ 6 . M anlius og O^8ervi1iu3 6apro bleve i tvende adffillig e S la g tn in g e r slagne. Borgemester
^ureliu8 8eauru8) fa ld t efter et ulykkelig S la g som han holdt, i Seyer-Herrernes Ham der, Hvis A n fsre r drcrbte ham. D e vendte derpaa deres V aaben mod Frankeru ge, besogte ligeledes S p a n ie n , og t i l S id s t atter ind
fandt sig i Ita lie n . F or disse Gicester, hvis Mandighed de Romere tilfo rn havde fornum m et, kunde I ta lie n ey andet end frygte. N o m selv, som den G ang var H o vedstaden i den gandffe Verden bcevede (c ). D e t havde da voerkt ude med den R om erffe N egiering, efter deres
egne S kribenters O rd , (6) dersom samme T id ikke hav
de t i l a l Lykke frem bragt den S to re M a riu s Denne H e rre forefandt vel de R om erffe K rig s -S a g e r i en god S ta n d , Men han fornam , tillig e , med hvilket stridbart Folk han maatte flaaes. D e rfo r besluttede han at give dem T id t i l a tfo rn o y e sig i d e td e y lig e Ita lie n . D e ffu lle der vcclmes t it Krcesenhed og V e lly s t, paa det no
get a f deres S trid b a rh e d kunde forgaae. P aafundet havde og den onffede V ir k n in g ; th i saasom Cim brerne ved den overflodige Levelnaade havde misted endeel a f de
res forrige H a a vH e d / og , ved sin K rigs-E rsih
^ ren-
(e) Herom har. Hr. Pwftstor gjort et meget ziirligt Danst Vers, som er«'trykt.
E e e k l i A . k i o m . l . i d . Z . z .
..
M h e d faa vel simr Tapperhed, havde oprettet de'faldne Romerste S a g e r, bleve Cim brerne Het stort S la g t il- deels odelagde.
S id e n efter seer m an de Danstes K rig s -B e d rifte r i Frankerige, hvor de havde nok a t gisre. D e r indtoge
de endeel Lande og nodte Indbyggerne t i l , a t underkaste sig deres Aag , ja vare t i l saadan en S k r a k , a t Jndvaa- nerne lode indfors i deres K irk e -B s n n e r, s furore dtor-
m snnorum , (e) tiders nos O om ins: A r a d>0 tT dV M an^
Ners G a le n ska b f r ie - t z H E r r e G U d .
V i l man gaae t i l E ngclland, da v id n e r deres egne H isto rie r om de Danstes B e d rifte r. A dstillige a f deres Seners-Tegn findes la a vel der, som i I r la n d og andre S t a d e r , t i l et B e v iis om deres Heltemod. Forbe- navnte Engeltand va r underkasted de ganste Danste Kon
gers B a ld e ( 5) i mange A a r , og deres R egiering havde sikkert varet tangere , dersom de ey. havde sved fo r stark Haardhed og ^>tyndiglM ( § ) . ' ' ^
A ; . .D e t
r
> . ' »-( e ) W dfffe Normanmr^Me'vare Momnend, E n Danffe iscrr nndcv d n t
b e k ic n d t e derom kand sces vidtlsftigere udi Hr. k r o d a n -
r r l e r k o v - T o r r i o ^ d i s 6 e t i . L c V e K . D a n . e x r r a D s n i a m . l o m . I .
Lap.
4.
( f) See det Skrift fom Knvs'rnon hstr Devet: De DvsnriI)U8 I.id. l , ' ' " f ^ - ' /
(A) Et Beviis paa deresStolthed'ogW-ndjMdTr^t en/EnWnder
naarD e t er ey m it Forfort her, a t anfore nogle a f de mangfoldige E rem pler om deres Tapperhed, soin endnu ere bekiendte; th i flig t henhsrer ey t i l m it Foretagende,
«g inaaffee ville falde Locseren ubehagelig at see her igien- taget. D e t, som jeg hermed har sogt a t vise, er, a t jo modigere de Nordiske Indvaanere i Alinindelighed ere fre m for andre, jo blodigere og haardere kand man og vente a t de K rige b liver, som opkommer im ellem dem selv indbyrdes. D a faaer ikke en stridbar a t giore med en fey eller fry g ta g tig , men tvende lige modige og i K rig s S a g e r vel ovede Folk, kommer t i l a t prove S t y r
ke med hverandre.
P a a de Danskes S trid b a rh e d fa tte s v i ikke Be>
v iis , eller har nogen T id savnet Det, endog i de nyere T id e r; chi det forrige M o d og den gamle Tapperhed, er eNdnu a rveligt hos Estrrflocgten. Findes nu kuns faae, som med flig en S ty rk e ere begavede, som vore F orfad re vare, saa fattes dem dog ikke M o d , ey heller Krcrster a t holde et S la g u d , ' og modig stride, skwndt med en langt mcegtigere Fiende, i Henseende t i l T a lle t. E t B e v iis
han lnsdte en Danst Paa en Broc, maatte han ikke gaae et Trin ftem
fsrend Hen Danste havde qaaet over Broen. Hilstde han ikke, da
slk han Hugg og stor S tta f. S er 7 <rrnal:
i n v i t L t t a i l i eog hoylovlige Ihukommelse L o n g L k u r iS T lK b i d m F je rd e s T id . D e n m S to re H e rre , hvis N a v n nddser ikke saa lange der findes dodelige i N orden, forte K r ig med den m agtige R o m m c rs k e L e y s e r b 'x « v i ^ ^ o 2.
fo r a t radde den
T u c k s rs k eR eligions betrangte B e k ia n - dere (K). S a m m e Konge blev og siden w d t t i l i sin hoye Alderdom , formedelst de Svenskes fiendtlige og » b illig e In d fa ld i Hoisteen, a t satte sig imod den starte Svenske
M a g t, som kuede heele Tydskland.
D o g blandt alle de K rig e r D a n m a rk nogen S in d e har fo r t, varden Feyde, som opkom iinellem den T ap - pre L o n g e L M I S T i K b l d m F e m te og L o n g
den E lle f t e , en a f de haardeste: D e n kaldes gemeenlig den G k a a n s k e F e yd e , men maae vel fore N a v n a f den B lo d ig e , ligesom den under L o n g M IV L k k lL d m A n d e n , kaldes gemeenlig den L y k k e lig e . Gandske faae Folk har nogen S in d e oplevet og v a re t med i stig en K r ig , i Henseende t i l den Hidsighed, med hvilken d m blev fo rt i saa kort en T id . S a m m e faae A a r ere blev- ne huskvardige formedelst de vigtige T ra fn in g e r baade t i l Lands og V a n d s . Is te r vare de Danske overmaade lyk
kelige t i l S o e s , og stadse fik Seyer-Krantzerne, ja gjor
de
' (K) Herom kand udforlig ftes ndi Sal. Hr. Baron ttor-s-Lss Danske H i
storie lo m . 2. saa vel fom Sal. Hr. Conferentz-Raad
4 l>. Hjstom.
de flig Fremgang, a t R o u g e n a f E n g e lla n d , 2 , maatte tilstaae, a t H a n s M a je s t a t R o n g
z , va r den lykkeligste A m ira l i gandffe E uro
pa (i). -
D e n K r i g , under ( S a l. H s y lo v lig Ih u ko m m e l
se) A s i l g b K ID D K IL den A n d e n , var vel blodig og lyk
kelig. -D e Danste giorde da magelose G ierninger, ind-, toge mange a f N a tu re n og ved Kunst stcrrk bestrstede Stocder (K ), men ister kom deres N a v n paa den hoyeste SEres S pidse, da de ved G v a r t e r a a e , med 4 L? zooo M a n d under den tappre Danste G e n e ra l H r . Daniel stanrrauz ( I ) Anforsel stoge 24 a 250OO Svenste ( m ) . D o g leed de Danste i samme K rig nogen Skade t i l S oes, saasom ved det ulykkelige S k ib b ru d under G u lla n d .
M e n
(i) Dette anfsres saa vel af fremmede SkribeMere, som og ild; dek over G»
neral-Amiral-Lientenant Hr. holdte Liig-Take af Hr.
Gcheime-Raad 6r6L, ?. 54. Kongen af Engelland stat have sagt det, til forben«vnte Hr. b io s , som da var Danst Mini- sier ved det Engelste Hof, udi sin Broder Hertugens af 04 de 2de store Amiraler og.8nt tiosLLLL
Naermrelse.
(l<) See KLSLN rs tlD L k io
2.'Krsnike. - '
( i) Der er knap nogen Danst Familie som kand ftemvise saa mange og store
„ Generaler, som Len lr ^ i^ v f k e . En .sori^- yL
-r-.^v, samt mange fleere af samme Navn, vare stige Heldte som Danmark kand bryste sig af, og hvis Navne endnu »red Hsyagtelse
ihukommes af Efterslægten.
tm ) See H r. Baron Noi.LLKss Damnarks Historie, 'rom.
2-? -
450. He.
' M e n i den saa kaldede G k a a n s k e Feyde s vare de Danske stedse Seyervindere og Mestere t i l S ees. M a n g foldige stcrrke Kastninger og S ta d e r i G k a a n e og B le - k in g e il, saint T y d s k la n d , bleve dem t i l D e e l, saa vel som og heele P ro vin cie r. V e d P a r tie r vare vore Folk da og sårdeles lykkelige, hvorved Fienden svcckkedes mere end om han kunde have ta b t anseelige Feltflage. F raden N orste K a n t havde og A o i i g ; . ikke alle- neste stor W re men endog Fordeel. D e r tvang den stridbare G e n e r a l - M a j o r T v v s n k ie lm , med sine tap«
pre N o rffe F o lk , en la n g t mcrgtigere Fiende med stor fo rs tis t i l a t viige. Fienden m aatte da og taale, a t dm a f N a tu re n faste, og a fa lle agtet uovervindelige Feestning M a r s tr a n d r , blev indtaget, ved dm kicrkke S t a t h o l d e r 6 M s n io n e s forstandige Anforsel og ved de Norskes a ltid udviiste Tapperhed.
F orm d-jeg strider t i l denne m arkelige og blodige K rig s Beskrivelse, haaber jeg det ikke bliver den G unsti
ge Lasere ubehagelig, a t vide noget om Landets da v a rende Tilstand. D e t synes meget fo ru n d e rlig t, a t det R ig e som fo r i 6 s 17 A a r tilfo rn v a r undertraaed a f F ie n d m , og Landet n a s tm gandste indtaget, de D a n ffe anseete fo r magteslose og modlose, kunde efter saa faae A a rs F o rlo b , ikkeallmeste forsvare stne egne Lande, i l den a t nogen Fiende enten kunde eller torde engairg stette
B sin
siu Fod derndi, men endog va r m a g tig t i l a t fo rflytte K rigen ind i K ia rn e n a f Fjendens Land. A lle Omstæn
digheder tegnede sig, da meget lykkelige for D anm ark.
M a n kand sikker sige, a t D a n m a r k ved denne K r ig , havde faaet igien tilbage alle sine Lande, fom de ndi fo r
rige Keybe u billig e n havde m istet, dersom ikke F ra n k e - r ig e havde v a re t saa troe mod G v e r r i g , sine Allierede.
A o n g l ^ v v i s 14. havde loved, ey fo r a t nedlagge sine V a a b e n , forend de S v e n ffe havde faaet alle T in g tilb a
ge igien, som ved K rigen va r mistet. D e tte synes no
get utroeligt. D o g forsvinder a l T v iv l om denne S a g s S andhed, naar man v il efterfee R ig e ts T ilstand under de forrige K onger, og i hvad S ta n d det blev bragt siden u d i ved den fo r Landets Indbyggere lykkelige Eenevolds- M a g t.
Under M I V M O > den is te D a n s te R o n g e a f det N a v n , va r Landet kuns i gandffe flcctte Omstandig- heder. D e forrige Uroeiigheder som under Kong L I M I - 8 T l ^ d i den Andens T id opkom, bleve ikke i hans T id dampede. E n indbyrdes H a d og Ueenighrd regierede da im ellem S ta n d e rn e , hvilket v a r en stor Aarsag t i l , a t ey meget kunde igien o p ra tte s, a f det soin ved forrige u-
rolighed va r forderved. Adelens Myndighed var da stor;
th i faasom han ved deres H ie lp og Pndest var kommen t i l R cgieringen, saa m aatte han og foye sig ester dem, og va re redebon a t underskrive a lt det, som kunde befordre
deres
4 . l . e
D e forrige liroeligheder, a f hvilke R igerne meget vare blevne udmattede, opreyste sig igien under den g u d fr y g tig e A d n g e d m zd ie , som efter- fulgte sin H r . Fader i Regieringen. Endeel a f In d b y g
gerne, ister A lm u e n , som vare forbittrede paa Adelen, holdte med den ulykkelige L . s n g d m 2 .
D e andre derinrod, ftrneiunrelig Adelen (0 ), der frygte
de at undgielbe det, som de havde g io rt L d n g L l l i l l - d m 2. sogte a t han ep igien stulle komme t i l a t sidde ved R o re t.
A f dette tog de tilfo rn a l fo r mergtige H a iije ft« -- d e r » ister L y b e k , Leyltghed a t hovne sig fo r d m S kade de i deres H andel havde lid t. D e tcenkte n u vist a t fo r
hverve sig a d ffillig e Fordele, hvorfore de hialp de oprori- ffe a f Jndbyggem e, ja offentlig brugte deres V a a be n Mod Landene, som m aatte udstaae meget i denne K r ig , der alm indelig kaldes G ravens Feyde (r>). Denne
B 2 A lla r m
(n) See Hr. Baron i^oL'LL^ss DMnarks Rlges L.
( 0 ) c l^ 8 r e v o 1 u t i o n 8 c le 8 u e c l e .
' (9) Den bekendte Grcrv LnKl8'roi'ud:lt, som lod sig kalde Omve af -Olden
borg/ stisndt han ey i samme Land cyede mere end et Kloster, var -e Lybekkers Anforere, o- af ham har Krigen faaet det Navn G ra
vens
M a r m dempede vel A o n g e n ved sin fornuftige Opforsel og seyerrige V a a b e n , men R ig e ts indvortes Skade blev dog ikke gandffe lceget. V e l kunde H a n s M a je s tc rt have b ru g t stor M yndighed; th i saasom han havde frie t Adelen fra Alm uens O verm agt, va r han og i S ta n d til-, a t kunde forandre N egieringsF orm en, hvorved ham ga
ves bedre Leylighed a t lcege R ig e ts indvortes S a a r , ef
terdi A delm va r ham mere T a k skyldig fo r hans H ie lp mod dem, da de ncesten vare fcerdige at edelcegges; end hans H r . Fader va r dem T a k p lig tig fo r deres V illie i a t ophoye ham paa den Danske Trone. D o g saasom Kongens Hoved-Dyd va r Sagtm odighed og Fromhed, vilde han ikke benytte sig afden ham tilhorende M a g t og Ncet. K rig s-M a g te n baade t i l Lands og V a n d s forbe
dredes vel endeel , men de faae Indkom ster Kronen hav de, vare ikke tilstrækkelige nok at den kunde scettes i den S ta n d , som va r fornoden og Kongen gierne onskede. D og havde K rig s -S a g e rn e faaet i hans T id en langt bedre Anseelse end titfo rn e , ister t i l V a n d s , og finder jeg a t han engang lod udruste en Flode a f 4 0 K rig s-S kib e (4).
S lig e Udgifter kunde han lettere giore end hans For- mcenv ; th i det gejstlige (Fods, som ved R eform ationen
blev
vens Feyde. M m han blev selv nsdt til at ydmyge sig, for Kong og hans Hielpere. Lybekerne maatte og krybe til Korset, da deres Stad blev beleyret.
(<i)
