begivet sig, fo r at hindre de D a n ffe . O ve r den Flod Re- ckerritz, som forhindrede den Kongelige Armee at gaae nar- mere t il Skandsen, blev befaler, at en B ro e ffulle lagges, h vil
ket og.strap blev sat i V e rk , ikkuns med F o rliis as 1 0 saare- de og 5 dode, endffiondt de S venffe ffiode over z o o S k u d , fo r at hindre det. D a de D a n ffe vare komne over Floden , opkastede de B a tte rie r, og .begyndte at beffode Skaiidsen me
get hastig. De. Beleyrende kunde ikke stray giore A nfald der- paa ude): storste L ivs-F a re , efterdi en dyb og breed M o ra d s vardem i V e y e n , desaarsag lode de sig noye med at beffyde den. E ndelig, da Fienden saae, at de D a n ffe bleve ved, at beangstige Skandserl, som ved den starke S kyd n in g havde ta
get temmelig stor S kade, samt at Besatningen var form ind
sket, og de frygtede fo r et hastigt A n fa ld , h v o rtil alle T in g vare sardige, forlode de Skandsen den 6 Oetober. Herpaa gik Fod-Folket over Moradsen paa en V e y som d e rtil var g io rt a f Faschiner, men R y tte rie t og A rtille rie r maatte bie in d til B ro e n ved den fsrste S tandse, som Fienden havde a fb ra ndt, igien var bleven sorbadret under G erleral-M ajor Rosenkran
ses Opsyn. Kongen lod strax, da Fienden havde forladt Skandsen, et Detachement, med hvilket han selv fulgtes,
udgaae, fo r at forfolge de F ly g tig e , men saasom R y tte rie t .ikke kunde saa hastig komme over, og de Flygtende havde ode- ,lagt alle Broerne ester sig, fik Fienden derved Leylighed,
uden stor F o r liis , at begive sig t il S tra ls u n d , hvorhen det fiendtlige Fod-Folk droge, fo r i samme S ta d at have S ik kerhed. D e n 1 4 Oetober tog K oligen een D eel a f de beste H o lk til,s ig , og med storste Fare ssgte at angribe Fienden, 'som ffod under S tralsunds Stykker. M e n da han saae, at
mtet fordeelagtigt.meere kunde u d ra tte s, eftersom det Sven- ffe R ytte rie stod i god Sikkerhed under S tralsunds V o ld e ,
og
og begyndte at gaae over t il R y g e n , saa vendte han tilbage igien. Under V e y s gik de igiennem den liden S ta d B a r r , som maatte give dem B r a n d s k a t , og kom derpaa tilbage t il D a m g a rte n , a f hvis Skandses S tykker im idlertid blev skudt .D a n s t Losen. I Skandserne havde Fienden efterladt 4 J e rn - K anoner, en stor D eel Levnets-M idler, og en M angde K rig s - S a g e r, a f K u g le r, G ranater og Mttsqvetter rc. P a a det Fienden ikke skulle fore sig dette vigtige ^ )ta d igien t i l N y tte , lod H ans Majestæt Fastnings-Verkerne fleyfe og B ro e n af
hugge, men Taarner blev for sin Alders S k y ld forstaanet.
H v o r stor F o rliis baade de Beleyrende og Beleyrcde leede,er uvist.
A t Fiendens Tab ey har varet lide t, kand man slutte a f det de sorlode Skandsen saa snart; th i havde de Beleyrendes starke S k y d n in g ikke g io rt S kad e, da havde G ra v K s n ig s m a rk , hvis Hest blev skudt under ham , vel forsvaret dette vigtige S ta d langere. Skandsernes Indtagelse forhvervede ikke alleeneste Kongen Fordeel, men endog stor 2Ere; th i S ta d e t var a f den V ig tig h e d , at en K rig s -H a r a f z o o o o M a n d lar- telig kunde odelagges ved dens In d ta g e ls e , efterdi begge Skandserne ligge i en dyb M o ra d s , over hvilken en smal V e y er anlagt, der ey er bredere, end at neppe trende kand ride hos hverandre, desuden lober Floden Reckenitz, som er mee- get dyb, igiennem M oradsen, og fatter den ofte under V a n d .
T i l Skandsen Tribbesees i Pom eren, havde Kongen ligeledes stikket et A n ta l F o lk , hvilke Oberste D uncam an- fo rte , fo r at giore sig Mestere over smmne. D e n efterfulgte D am gartens Erem pel, og overgav sig den 9 October efter kort Modstand t il de Danske, eftersom Forsvarerne meenre, a t sangere Modstand Lande v a r.fo rg ia v e s og fa r lig , saa at
A Z dette
IO 2 M ? ^ M p A a r 1 6 7 5 . dette S ta d s Indtagelse kostede de Kongelige Tropper gandffe liden Umag.
' ,
F ra D am garten drog H ans Majestæt videre frem , og kom med K rig s -H a re n hen imod S tra ls im d , der han udi en ikke langt fra S taden liggende B y e Lydershagen kaldet, holdt en meget venlig S am tale med Chur-Fyrsten, som var med hans Armee der i Narvarelsen. Begge de hoye H errer be- siuttede da at begive sig med deres Armeer hver t il a d ffillige . S ta d e r , fo r at indtage samme. H a n s M ajestat fastsatte,
at harr vilde gaae t il V is m a r , og Chur-Fyrsten lovede, at legge sig med sin K rig s -H a r for Anclam og Volgast ( p ) .
I Folge a f dette O ve rle g , ffyndte K ong Christian sig, jo for jo hellere, at vare fo r V is m a rs P o rte , ogladejam m e S ta d fole de D a n ffe V aabells M a g t. H a n begav sig derpaa t i l Rostock, hvor han om N atte n laae paa Raadhuuset, og lod saa A rm eell, som var 1 8 0 0 0 M a n d stark, med Hastig
hed gaae t i l V is m a r. A rtille rie t, bestaaende a f 4 6 store K a n o n e r, og z o ti P undige S ty k k e r, samt 7 Fyr-M orsere, a f hvilke de storste kastede 6cx>, og de mindste r o v P u n d , blev ligeledes bragte did. S aasnart K rig s -H a re n var der hen an
kommen, Hleve B a tte rie r opkastede, og iv rig arbeydet paa Lobe-Graverne, hvilke og paa trende S teder bleve aabnede, og S taden den 2 9 October opfordret. G eneral-M ajor R o- senkrantz, som forte B e fa lin g ved det eene S te d , sik strax et B a tte n e fa rd ig , paa hvilket blev fadt 6 K a n o n e r, hvormed der blev g io rt en Begyndelse, at bestyde S taden. P a a det
andet
A a r 1675- . d M d io z
andet S te d der vendre ud t il derr Lybffe K a n d t hvor S ta den ffulle angribes , havde G eneral-M ajor S kak sin P o s t, og H ertug Bernhard a f Holsteen Ploen ferdte overste Commando . paa det tredie S te d , hvor Anfaldet ffulle ffee. Disse forbe- ncevnte Ofsicerer sik og snart Deres B a tte rie r fa rd ig e , saa S t a den ligeledes blev bessudt, a f de paa B atterierne plantede K a noner. P a a begge S id e r a f H avet og Jndlobet t i l H avnen , befalede K ongen, at tvende B a tte rie r ffulde opkastes. For- end videre at hindre al Tilforsel til-S ta d e n a f Levnets-M idler eller andet, blev en Kicede lagt tvers over Jndlobet. P a a disse tvende B a tte rie r commanderede Obersterne Degenfeldt
og A ugnon, hvilke Kongen havde lo ve t,, at den ffulle blive fo rft G e n e ra l-M a jo r, som holdt sig fcermest. Im id le r tid ble
ve de D a n ffe a lt ved at arbeyde videre paa deres allerede op
kastede B a tte rie r og Lobegraver, som o g , endffiondt det baa- de var S lu d og stark K u ld e , blcve bragte i deri S ta n d , at man ikke alleeneste kunde spille i S ta d e li med de store K anoner, men endog beskadige hverandre a f Lobe-Graverne med Bosser.
H a n s Majestcrt vilde ikke strar tilla d e , at Fyr-M orserne bleve brugte; th i Kongen sogte at B ygningerne kunde spares fra I ld e n , i Haab om , at Borgerne a f F ry g t fo r samme, ffulde betcrnke sig og overgive S taden. M en da de frem tu
rede i deres Haardnakkenhed, nodtes han t il at lade demgiore deres V irk n in g . Saaledes blev Fastningen beffudr fra fem S teder paa engang med 4 6 store Kanoner og 7 Morsere.
D e t varede ey lange, forend Morserne giorde den foronffede V ir k r r in g ; th i der opkom 4 Gange I l d i S ta d e n , som dog ved Jndvaanernes Hurtighed hastig igien blev strikket. D a Beleyringen begyndte, v a r d e r 12 Compagnier Fod-Folk i S ta d e n , hver Compagnie bestod i ringeste a f 8 o t il 9 0 M a n d ,
samt over 2 0 0 R y tte re , foruden B orgerne, som gave K rig s - Folkene intet efter. Disse, baade a f Lyst t i l at vise deres Tapperhed med at forsvare sig, saa og efter den a f S tadens fornemmeste O fficerer General-Lieutenant W ra n g e l og Ober- ste Carlson ndgivne B e fa lin g , gik t il V o ld s og forsvarede de
res Post. E fte r at en stcrrk S kyd n in g havde varet i nogle D a g e , forlove de Beleyrede en Platz ved den Lybske P o r t , men saasom de Danske nok kunde forstaae, at det ffeede allce- ireste paa det Fienden kunde lokke dem frem paa et S te d , som var underminerer, forsogte de der ey noget Angreb, men be
gyndte igien at anlcrgge M in e r lige imod Fiendens.
D e n 12 November havde Kongen der: Fornoyelse, at Hendes M ajestat D ronningen kom over Lybeck t il Hoved
k v a r te r e t, som var ey langt fra Fcrstningen. H u n blev h il
set med Stykkerne. D a hun kom, behagede hun strax at sti
ge t il Hest, fo r at ride omkring udi A m azon-D ragt, og beskue Leyren. D ronningens Ankomst hindrede ikke H ans M aje- stcet fra at han jo indfandt sig paa alle Steder fo r at iagttage Arbeydet og udstade de fornodne B e fa lin g e r, endskiondt han fra Beleyringens Begyndelse stedse havde varet tilstade naar ttoget v ig tig t skulle foretages, og vovet sig meget yderlig.
Saasom han fornam at S lag-B om m ert kunde vare de B eley
rede t il H ielp naar de ville giore et U d fa ld , men derimod t il H in d e r fo r de D a n ste , befalede han, at den skulle stieres over,
hvilket og Oberste H a rlo f om N atten med noget M andstab giorde i stig S tilh e d , at Fienden ikke markede det ringeste der
til. Im e d e n s Kongen saaledes var bestaftiget med at iagtta
ge alle T in g , blev han vaer, at det Svenske K rig s -S k ib F a l
ken, som laae imellem S taden og Skandsen H valfisten, fo r at forsvare H a vn e n , stod paa G ru n d naar V andet faldd A f
- denne
K a t 1675.
denne Aarsag lod H a n s Majestcet om N a tte n , ved derl kybste K a n d t, et B a tte rie opkaste, og paa samme satte S ty k k e r, hvilket og giorde flig V ir k n in g , at ved det sorste S k u d bleve
tvende drabte og een saaret. Herudover saae den paa S kib e t commanderende Ofstceer sig nodt t il at kappe Anker fo r at kom
me under S e g l, hvilket ikke lykkedes ham ; th i saasom V a n det var for la v t, kunde S k ib e t ikke flyde, hvorpaa et hvidt F lag blev ophidset, og S kib e t overgivet. P a a dette K rig s - S k ib , som var gandste nye, fik K on gen , foruden Besætnin
gen der va r 6 4 2 M a n d (q ) stark, t il B y tte 4 6 K a n o n e r, mestendeel alle a f M e ta l, 6 0 0 0 K aarder og Pallasser, samt et stor Forraad a f V i i n , S pecerier, K rig s -S a g e r og andet,
hvilket skulle have varet bragt t il S tokholm . Heele B y tte t blev statteret at vare henimod 2 0 0 0 0 0 R d lr. vard. I A n ledning a f dette S k ib s Bemestrelse, v il jeg anfere nogle L in ie r, formedelst deres Ziirlighed , a f den vidtberomte B is to p K ingoes V e rs herom:
M i g stumme kroned S t r o m , og b liv saa lav en Ebbe, A t V a n d e t scetter sig fra V is m a rs H anne Flebbe,
I n d t i l m in Salvede sit Forscct kand opnaae,
Og den gesvindig F a lk , i G a rn og S trik k e faae.
D a dette S k ib var kommen i de Beleyrendes M a g t, blev Officeren og Besatningen paa Skandsen Hvalfisken sat i saadan S k r a k , at de strax tilbode a t overgive sig, og overle
verede uden Ophold Skandsen i H ans M ajestats H ander.
P a a Skandsen var 1 Lieutenant, i F a n d rik , og henimod
(q) S « Hr. »vid. Danm. Bcstr. r . 445.
O 6 o
6 0 Gemeene, samt 19 K atloner og anden K rig s -F s rra a d , men kuns lidet a f Levnets-M idler; thi de ffulle hver fiortende D a g have T ilforsel fra S ta d e n , hvilket nu ved Havnens J n d - fparrelse var blevet dem betaget.
O m endffiondt de Beleyrede bleve herved betaget ak Haab om U ndsatning, baade fra den Svenske Flode (der fo r
medelst den Skade D torm en havde foraarsaget paa den, nod- tes t il at soge H a v n ) saa og al Undsætning a f Levnets-M idler fra de narmeste S ta d e r, hvis In d fo rse l kunde forbydes dem ved Skandsen H va lfiffe n s og S kibets E ro b rin g , saa lode de dog ikke M odet falde. D e n 2 1 November Klokken 2 om E f termiddagen, giorde de Beleyrede et hastigt Udfald a f S t a den med 5 0 0 M a n d a f den Lybske P o r t , og tillige en blind A lla rm paa den anden ^ id e . D e maatte dog, med F o rliis a f endeel F anglle, Dode og Saarede, begive sig tilbage igierr, endstiondt de lld i S taden fogte at forfremme deres Anstag ved en stark S kyd n in g . Ib la n d t Fangerne vare trende B o rg e re , hvilke Kongen lod fore rundt omkring S ta d e n , og vise sin M a g t, h vo ra f de kunde see, at det var um ueligt langere at holde sig. D erpaa blev Borgerne sendte tilbage iglen t il S t a den, ester at H an s M ajestat havde foråre t dem endeel Duea- ter og ladet dem give V i i n at forfriske sig med.
D agen derefter skikkede de Beleyrede en Trompeter ud t i l den Kongelige Leyer, fo r at begiare f r it Udtog fo r G ra v Lovenhaupts Gem ahl og endeel andre F ru e r, men det blev dem afflaget; th i Kongen frygtede at ved samme Leylighed skulle endeel blive u d fo rt, og Fienden i de andre S ta d e r un
derrettet om S tadens Tilstand. Ligeledes maatte de tage de z o Fruentim m er tilbage iglen, som de, uden T v iv l a f
F ry g t
F ry g t fo r M angel paa Levrtets-M idler, havde drevet ud a f S ta d e n , efterdi de Danske ikke ville tillade dem at drage igien- nem Leyren. D er! ZO November giorde de Beleyrede atter et Udfald a f Fasttril!get! med 2 0 0 M a n d , a f hvilke og i fsrste A n fa ld omkom z o S o ld a te r, men de bleve tilsidst nsdte t il at Pige, og efterlod sig 5 0 D o d e , Saarede og Fangne.
Saalcdes vare de Beleyrede flittig e og modige med at forsvare sig og giore U dfald, de Vcleyrende derimod med at ffyde og pasie paa deres Poster. Forude!! endeel Fod-Angter, som de om N atterne havde kastet, fo r at hindre Fiendens Ud
fa ld , beskiode de S taden stark, baade med K u g le r, Bom ber og G ranater. D enne S k y d n in g giorde, ister N atten imellem den 2 0 og 21 Novem ber, stig V irk n in g , at et H u n s n a r ved P orter! brandte reent a f, og ved Bombernes Indkastelse tand- tes I l d paa nogle S teder i S ta d e t!, som varede fra Klokken 2 om N a tto n t i l Klokke!! 8 om M orgenen, mer: blev iglen ud
stukket, ved det H a n s M a je s ta ta f Medlidenhed over In d v a a - nerne naadigst befatte,- at Skydningen skulde holde op, fo r at give dem T id t il at dampe Ild e !!. D e Danske kom im id lertid a lt narmere mod V oldene, efter at de med utroeligA r?
beyde havde opfyldt Moradset! t il et Bosse-Skud n a r P orten.
S kydningen kunde altsaa gioredes meere S kade, efterdi man var Voldene faa nar. D e t! Lybske P o r t blev nasten gandske nedskudt, hvilken dog de Beleyrede satte i S ta n d ig le n , ef
terdi den starke indfaldene R egi! og S lu d igler! opfyldte M o radser! med V a n d , saa de Danske ey strap kunde giore A nfald.
D e t! usunde Aarsens T id og det elendige V a y r lig , som daglig in d fa ld t, foraar stige de detsuden stor S ngdom iblandt S o ld a te r
ne, saa Kongen maatte lade nogle Regimenter gaae t il det
Meklenborgiske i Vinter-Leye. . . ,
- ' D 2 E
t!-< .
E n d e lig , efter at al T in g var g io rt ftrrdig t il S to rm ,, og Moradsen igien opfyldt paa nogle S k r id t nar G rave
ne, befluttede H a lls M a je s ta t, at giore et A nfald paa S t a den. F o r at forekomme M isforstaaelft imellem O ffice
rerne, lod han kaste Lod imellem dem, hvem der skulle giore' det forste A nfald. Lodden faldt paa General - M ajore rn e G ra v Rantzau, W a lth e r og D u n c a m , samt endeel andre,
hvilke skulle have hast med sig 2 0 0 M a n d a f hver R egim ent, og dermed lobet S to rm . M e n det kom ey dertil formedelst en stark indfaldende R e g n , der giorde Skyde-Gevarerne udru
gelige, opfyldte Graverne igien med V a n d , og giorde alle T in g , som vare nodvendige t il S to rm e n , ubrugelige. I m i d
lertid lode Stykkerne sig hore bestandig paa begge S id e r.
D e Danske, som den 2 8 November havde faaet 4 S kibe ladte med S to rm - T o y og andre K r ig s - S a g e r , samt nogle Brandenborgiste Folk t il H ie lp , bleve stedse ved deres Arbey- de, og vare saa flittige med S kyd n in g e n , at et stort H u l paa V o ld en blev ved Kuglerne aabnet. D e Beleyrede forstand- fede sig ikke alleeneste ig ie n , men endog vovede den 8 Decem
ber om N atte n at giore et U dfald, der dog faldt saa ulykkelig ud fo r dem, at de mistede over 4 0 M a n d .
S tra x derefter blev atter g io rt Anstalt t i l S t o r m , men en nye F o rh in d rin g kom i V e y e n , saa de maatte opsatte dette Forsiet; th i Kongen fik at vide, at G ra v Konigsm ark v a r, fo r at fo rlo ft den betrangte S ta d , draget ud a f S tra ls u n d , med z o o o R yttere og 5 0 0 D ra g o n e r, i Tanke, at flaae sig igiennem Leyren, og saaledes, naar de Beleyrede ville samme
T id giore et U d fa ld , da at bringe Undsatning i S ta d e n , der nu var i stor Uderlighed. P a a Veyen var han i Arbeyde med at krave B ra n d -S k a t a f S ta d e rn e , og lade de ved D am