• Ingen resultater fundet

Digitaliseret af | Digitised by

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Digitaliseret af | Digitised by"

Copied!
47
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Eschricht, Daniel Frederik.; af D. F. Eschricht ; med Anmærkninger og en Skrivelse til

Forfatteren, af C. Molbech.

Titel | Title: Et Votum om det store Kongelige Bibliothek

Udgivet år og sted | Publication time and place: [S.l.], 1849 Fysiske størrelse | Physical extent: S. 235-72.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the

work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always

remember to credit the author.

(2)

?.8ichrj,cht,o'8 Om

det store K o n g e lig e B i d l i o t h e k.

S A M W

-'H'- / cV /

(3)
(4)

- 1 ^

130020883457

(5)
(6)

Et Votum om det store Kongelige Bibliothek,

af

Professor

D. F. Eschricht,

med Anmærkninger og en Skrivelse til Forfatteren, a f C . M o lb cch .

>,8i vous xerm eller s huelhues milliers 6e personnes cl'eeremer couslsmment Is Lib liotliehu e, il ne resiens s ceux hui vienckront s'ssseoir 6sns vstre 8 s i l o cl e l e s - t u r e , hue les reduts, les miseres ile !s plus silmirsdle oollection du monile."

(1847.)

! 8 4 9

(7)

en Undersogelse, som den kom m ission har foretaget, der er bleven udncevnt i A nledning af den fo r Tiden under F orhandling vanende B ibliothekfag, er det blevet oplyst, at uagtet det store K g l.

B ibliothek har en u l i g e s t o r r e S k a t a f B o g e r * ) og et l a n g t s t o r r e P e r s o n a l e * * ) , end Universitetsbibliotheket, staaerA ntallet af

„En ulige storre S k a t af B o g ei>: Dette tranger t i l O p ly s n in g og noiere Bestemmelse, naar det stal tiene t i l M o tiv fo r at fordre s t o r r e U d l a a n f r a B i b l i o t h e k c t . — Her menes dog vel ikke b lo t T a l l e t paa Barker og B in d ? — I saa F a ld maatte ikke allene vort meget sogtc Universitetsbibliothek, men maaflee de fleste offentlige B i b l i o t h e k e r i E u r o p a , med Hensyn t i l U dlaansforholdet, staae tilbage s. E r . for A t h e n a u m s Bogsam ling i Kiobenhavn, eller lignende In d re tn in g e r. — Menes der en s t o r r e eller r i g e r e S k a t a f sieldne, kostbare, meer eller mindre uerstattelige B oger: da kan det dog neppe vare M eningen, at man skulde soge at giore Udlaanct a f d i s s e saa hyppigt og saa uindfkranket, som m ueligt — eller r e e n t ophave den, is a r i forrige T ider, ofte anvendte Regel for flige B o ge r: „ m a a b e n y t t e s p a a S t e d e t ? "

U d g . A n m .

„E t ulige storre Personale." D e t maa forekomme Enhver n a tu r­

lig t, at allerede det umiddelbart foregaaende om det u l i g e s t o r r e A n t a l B o g e r , strax maa lede t i l den S lu tn in g : at det s t o r r e B ib lio th e k , der indtager la n g t meer end det t r e d o b b e l t e R u m , allene d e r v e d maa have T ra n g t i l et storre Personale. — D e t er i ovrigt ikke n y t, at man sremhaver T a lle t a f de ved det store K g l. B ib l. ansatte Embedsmand, som betydeligt, is a r i S am m enligning med Universitetsbibliotheket. Her v il jeg kun bemarke: 1) A t der ikke blot maa tales om, h v o r m a n g e E m ­ b e d s m a n d B i b l i o t h e k c t h a r , men hvilke Arbeider disse have p ra -

steret fo r S tifte ls e n , og hvad den fordrer fo r at vedligeholdes i tilb o rlig

(8)

Det Kongelige Bibliothek. 2 3 7

de aarlig derfra udlaante Boger dog i et modsat Forhold, nemlig omtrent kun som 1 : 3 . konsistorium er derved blevet beveeget t il at give

Orden og videnskabelig Brugbarhed. 2 ) A t h vis man (som baade er tro ­ lig t og rim e lig t) ved Univers. Bibliotheket har f o r f a a Betiente, saa be­

viser dette aldeles ikke, at det store Kongel. Bibliothek har f o r m a n g e ; i P aralleler a f den A rt lobe Linierne a lt for let sticevt, og de fore da kun t il sticrve eller falske Resultater. M a n kunde ellers ogsaa giore den S l u t ­ n in g : at da der f. E r. ved H s. M a j. Kongens Haandbibliothek er ansat tr e Embedsmand, kunde man fo rh o ld s v iis forudsatte 1 0 , eller i det mindste 5 Gange saa mange ved det st. K g l. B ibliothek. — V i l man ikke lade vore egne Forhold gielde, kunne v i henvise t il andre Landes store B i - bliotheker. Jeg v il forst navne F r a n k r i g e og P a r i s , hvor jo alle offentlige S tiftelser og In dretnin ge r ansees for de bedste og de mest lib e ­ rale i Europa. D ibliotllecsu e <lu k o i (p . t. „n u t i o r i u I er") med dets Skare a f Bibliothekarer, Adjunkter og underordnede Betiente, v il langere hen komme t i l O m tale. M en P a ris har 4 andre offentlige Bibliotheker ( N s r r i r i r r o, 8 u i n t o - 6 e n e v i 6 v e, L ib lio tlre csu e 6 e 1' ^ r s 6 u u ! og <1 o 1' I n s t i t u t . ) Deres Sterrelse anflaaes tilsammen t i l omtrent 500,000 B in d ; i det mindste et P a r a f dem ere temmelig meget besogte; men ved dem er ansat 2 2 BibliothekS-Em bedsmand ( E o n s o i- vrrteril's L Lonseov. .4<1joints;) og hvad der er det varste, kun det sidst- navnte ( L . cln I 'I n s t it u t ) modtager aarligen Forogelser, som ere vard at navne. M an har fo r lange siden klaget over dette M is fo rh o ld ; (s. for Ex. „ U e ttio u iVIr. le iUiu. ele I'In s ti-u c tio n p u lrliy u e L e . p u r / / . 7c,--

» M m 1837. p. 8 — 1 6.) men den franske Regiering har, under alle Form er, viist en m arkvardig Utilboieligbed t i l at indskranke S ta ts u d g ifte r t i l videnstabelige Form aal, B ib lio th eke r, Lardes Understot- stottelse o. d. D et er vist heller ikke den Udgiftspost paa det franske B u d ­ get, hvorved N ationen snarest v il finde sig besvaret. — D a T y d s k l a n d derimod er det L an d, som vore In d re tn in g e r overhovedet mest have n a r- met sig, v il jeg anfore nogle a f de storste tydfle offentlige Bibliotheker, med deres angivne S torrelse, og Personalets A n ta l, som det var i 1 8 4 5 - 4 6 :

B e rlin : 500,000 B in d trykte Beger. 1 0 Embedsmand. 4 Opvartere.

B res la u : Univers. Bibliothek (oprettet 1811) henved 3 00,000 B in d trykte Boger. 5 Embedsmand, foruden 4 Amanuenser.

D resd en: 300,000 B in d tr . Boger (foruden 182,000 S m a a flristcr.)

8 Embedsmand. 2 Opvartere.

Goettingen: 4 00,000 B d . tr . Boger. 7 Em bedsm and; foruden 4 Medhielpere. („Accessisten".)

Leipzig: Univers. B ib lio th ek: 110,000 B d . tr. Boger. 6 Embedsmand.

(Leipzig har desuden 1 2 — 14 andre offentlige Bibliotheker,

(9)

2 3 8 Det Kongelige Bibliothek.

en A ttr in g af samme Kom m ission M edhold, nemlig den: at det Vilde vcere onskeligt, om et ligeligene F orhold kunde bevirkes tilveie- bragt derved, at Udlaanet fra det K g l. B ibliothek yderligere fremme­

des. Denne Bestemmelse a f konsistorium har jeg ikke kunnet t i l ­ troede, af G runde, som jeg troer at burde fremsende t il hoiere Ved­

kommendes ncermere Overvejelse og Bedommelse.

Ved at yttre Onskeligheden af, at Udlaanet fra det K g l. B i ­ bliothek bragtes i et ligeligere F orhold t il Universitetsbibliothekets, udtaler man aabenbart den Tanke, at Bestemmelsen af det K g l.

Bibliothek, ligesom Universitetsbibliothekets, fornemmelig er a t t i e n e t i l U d l a a n . M e n var det stråledes, saa forekommer det m ig, at begge disse Bibliothekers falles Bestemmelse vilde opnaaes ved langt farre K ra fte r og t i l langt storre Beqvemmelighed fo r P u b licu m , om de aldeles sammensmeltedes. Dette gielder ikke bl ot , hvis Ud­

laanet bestemmes, fremdeles at skulle omfatte samtlige Videnskabs­

fag ; det gielder ogsaa hvis der i Udlaanet bestemmes en eller anden Forstiellighed; thi Grandsen v il dog altid blive usikker, og i mang­

foldige T ilfa ld e v il Laantageren, i Stedet for strar at soge det rette S ted, forst have at giore en forgieves G ang t il eet af B ibliothe- kerne. A t vedligeholde begge Bibliotheker i deres Selvstandighed kan altsaa, efter min O ve rb e visn in g , kun forsvares derved, at man giver hvert af dem en ganske forfkiellig Bestemmelse — etter rettere: jeg har den O verbe visn in g, at de netop d e r f o r b o r v e d ­ l i g e h o l d e s beg g e, fordi det da bliver mueligt, at skaffe S taten O p ­ fyldelsen af de to Hovedbestemmelser, som store offentlige B ib lio ­ te k e r overhovedet have: 1) at udlaane; 2 ) at bevare og vedlige­

holde fo r Eftertiden det t il videnskabelige S tu d ie r nodvendige

hvoriblandt S ta d s b ib lio te k e t, med 80,000 B in d , foruden H aandflrifterne, har 4 Embedsmand og 4 Medhielpere.) M im c h e n : det K vngel. B ib lio th e k : 250,000 B d . tr. Boger foruden

16,000 H aandfkrifter, 13,000 P a la o t M r , henved 400,000 S m a a flrifte r.) S Embedsmand.

( U n i v e r s i t e t s b i b l i o t h e k e t : 200,000 B d . 3 Embedsm.)

P r a g : Univers. B ib lio th ekct: 100— 150,000 B d . 6 Embedsmand. 2

O pvartere; 2 ringere Betiente. U d g. A n m.

(10)

Det Kongelige Dibliothek. 2 3 9

B o g fo rra a d . Enhver a f disse Bestemmelser er af storste V igtighed, og den sidste sikkert ikke a f mindre end den forste; men E rfa rin g har noksom lcert, at det er um ueligt fo r nogetfomhelst B ibliothek, ligeligen at opfylde dem begge, eftersom U d la a n et ikke kan fkee uden paa Bekostning af C o n s e r v a t i o n e n , iscer med Hensyn t il Vcerkernes complete S ta n d . E rfaringen lcerer fremdeles, a t, fo r endog kun nogenlunde at opfylde b e g g e disse Bestemmelser, blive Vanskelig­

hederne og Bekostningerne stedse storre, i F orhold t il Literaturens stcerkt stigende O m fa n g . Dette gielder iscer paa G ru nd a f , at hver af disse forskiellige Bestemmelser fordrer en fo rflie llig H u u s- holdning i Bibliotheket. Med Hensyn t il Udlaauet nemlig maa Bibliotheket fsrst og fremmest vcrre forsynet med de meest sogte B o g e r, i Forhold t i l Sogningen, endog i flere F a g ; i V alge t as Bogerne, saavelsom i deres Udstyrelse, maa A lt vcere beregnet paa det med Udlaanet forbundne storre S lid og muelige T a b ; i P e r­

sonalets Jnstrurer den prompte Tilfredsstillelse af Laansogernes F ordringer vcrre et Hovedpunkt. Jo mere Bibliotheket opfylder stn Bestemmelse som Laaneanstalt, desto mindre v il det i noget O ie - blik kunne staae ordnet som et complet Oplagssted — lu tte r Omstæn­

digheder, der lidet begunstige den anden Hovedbestemmelse: a t vcere et s i k k e r t G i e m m e s t e d f o r L a n d e t s l i t e r a i r e S k a t t e , ligesom de ogsaa kun lidet stemme med den Bestemmelse, at tiene t il Afbenyttelse i Bibliothekets egen Lcesesal.

E r det altsaa af stor V igtighed, at i R igets Hovedstad og Nationens eneste Universitetsstad ogsaa denne anden Hovedbestem­

melse af et R igsbibliothek skeer fyldest, og kan dette ikke skee i Forbindelse med en ligelig Opfyldelse af en saadan A nstalts anden Hovedbestemmelse, den at tiene t il U dlaan: saa vilde det aabenbart vcere meget at beklage, om Kiobenhavn kun havde eet eneste offent­

lig t Bibliothek af tilstrækkeligt O m fa n g , hvorved den ene af disse forskiellige Bestemmelser nodvendigviis maatte staae t il S id e. M en da lykkeligviis vore Forfcrdre have grundet to store Anstalter af denne A r t, er M id le t givet t il at opnaae begge Bestemmelser, og ifolge de af kom m issionen indhentede O p lysn in g e r viser dette M iddel sig alle­

rede tildeels benyttet — v ift nok mindre i Folge nogen forud lagt P la n ,

(11)

'

D et Kongelige Bibliothek.

end i Folge selve Forholdenes gradvise U dvikling. D et er netop i Folge disse O p lysn in g e r k la rt, at lid t efter lid t det larde P u b li- cunr, navnlig de academifke Borgere, have vannet sig t il at betragte Universitetsbibliotheket fo rtrin s v iis som den egentlige U d la an s-A n stalt;

Kongens B ibliothek derinrod som den A nsta lt, hvor fo rtrin s v iis kun sieldnere og kostbare B arker soges; isar saadanne, der overhovedet ikke egne sig til Udlaan og altsaa isar t il Afbenyttelse i Lasesalen.

V e l benyttes ogsaa Lasesalen i Universitetsbibliotheket, og maaskee af ligesaa M ange, som den i Kongens B ib lio th e k ; men derhos skeer denne Afbenyttelse, saavidt m ig er bekiendt, mere af de yngre S tude­

rende og t i l B ru g a f saadanne B o g e r, der ret vel ogsaa kunde erholdes tilla a n s i det private Hiem .

N a a r altsaa Forholdene have udviklet sig paa denne Maade

— Aarsagerne maae ligge hvorsomhelst — saa stiller det S p o rg s - maal sig: om m an stal gribe ind fo r at forstyrre denne deres U dvikling, navnligen ved at see at have de formeentlige Aarsager t il det K g l. Bibliotheks forho ld sviis saa paafaldende ringere B en yt­

telse t i l U dlaan — hvilket er fremsat som Consistoriums M e n in g ; eller om man ikke snarere skulde soge at fremme denne deres U dvikling, ved meer og meer at lede de Laansogende t il Universitets­

bibliotheket og lede dem fra Kongens B ib lio th e k, isar ved a t g i o r e d e n f o r l a n g t e G a r a n t i e f o r de l a a n t e B o g e r s o m h y g g e l i g e B e h a n d l i n g og p u n k t l i g e T i l b a g e l e v e ­ r i n g s t r e n g e r e e n d h i d t i l , og navnlig strengere end ved U n i­

versitetsbibliotheket? — A f de ovenstaaende Bem arkninger v il man stionne, at dette Sidste forekommer m ig at vare rigtigere.

Jeg troer im id le rtid , at det vilde vare endnu rigtigere at gaae et S k rid t videre, saa at den forstiellige, eller rettere ueens- artede, Bestemmelse a f de to Bibliotheker blev udta lt klart og skarpt; ved nem lig ganske at standse Udlaanet fra det Kongel. B i ­ bliothek, saa at dets S katte kun bleve tilgangelige indenfor dets M u r e * ) , imedens derimod Universitetsbibliotheket anvendte

* ) Principet v il i vore Dage neppe vinde alm indeligt B ifa ld ; men det er det eneste fuldkommen consequente. D e t er derfor ogsaa in d fo rt og

(12)

_______ < V.O""',.- , ' ^ ^ ^ ^ ^ ^ ' ' u>

D ct Kongelige Bibliothck- 2 4 1

alle sine Kverster paa dets Bestemknelse, at tim e t il Udlaan as videnflabelige Vcerker; hvorhos den dervcerende Lcrsesal fo rtrin s v iis indrettedes t il Afbenyttelse a f de mere comante B oger fo r yngre Studerende. Forst ved denne O rd n in g forekommer det m ig , at den jcevnsides Bestaaen a f to store offentlige B ibliotheker, begge indbefattende samtlige Videnflabsgrene (knn B o t a n i k e n staaer som en scrregen Undtagelse), faaer B e tyd n in g ; forst ved den bliver det ene ikke ligesom en D oublet af det andet; ethvert faaer sin såregne Bestemmelse, t il hvilken det kan offre alle sine Krcrster; og at spare paa disse Krcefter bliver stedse mere nodvendigt, da det M a ­ teriale, der deels sial tim e t il Udlaan, deels v a n g e s o v e r s o m et af N a t i o n e n s s t o r s t e og cedl est e K l e n o d i e r , vover i den G rad A a r for A a r , at det vel kan beregnes i Lobet as mindre end et A a r- hundrede at ville fordobbles, og derved tillige Vanskelighederne med dets Bestyrelse. F o r P ub licu m kan en saadan O rd n in g neppe siges at ville medfore nogen U leilighed; th i det indsees neppe, hvor­

fo r de 2 5 af hvert hundrede Laantagere ikke ligesaavel kunne soge t il Universlletsbibliotheket, som de 7 5 — forudsat at de her kunne vente at forefinde alle de t i l Udlaan sig egnende B o g e r; det er meget mere en Fordeel, at Stedet, hvor Udlaanet skeer, i alle T i l ­ falde er eet og det samme. O g paa den anden S ide vinder P u ­ blicum den store Fordeel, at det i det Kongel. V ibliotheks Lcesefal altid kan vcere vis paa at forefinde alle Bibliothekets B og e r, uden at vente at blive afviist med S v a re t, at denne eller h iin B o g for Tiden er u dlaa n t; at det altsaa kan vcere vis paa, i det mindste paa eet S ted, og i det mindste t il Afbenyttelse paa dette S ted, altid at kunne strar lcere at kiende det Vcerk, som onsies. F o r

aldeles s t r e n g t o v e r h o l d t h o s den mest eonsequente N atio n i Europa, ilte allene ved dct store Univcrsitetsbibliothck ( k ii i t . Ilo clle zm n a) i O x ­ f o r d , men ved det uhyre Nationalbibliothek ( L iit is lr M useum ) i L o n ­ d o n . Navnligen ved d e t s i d s t e har man derimod i den senere T id

giort meget fo r at lette Adgangen t il B ru g a f v i d e n s k a b e l i g e og be­

l a v e n d e S k r i f t e r p a a S t e d e t , og Frequentsen a f Lasere ved det B r itiflc Museums B ibliothek har tiltaget overordentligt i vort A arhundrc-

des sidste Decennier. U d g . A n m .

(13)

_____ - -e .1

2 4 2 D ct Kongelige Bibliothek.

Bibliothekerne selv v il Uleiligheden kun forsaavidl blive storre, at Udlaanet fra Universttetsbibliotheket omtrent v il blive ^ storre'O, saa at dets Personale maae foroges i samme F o rh o ld ; h v o rtil altsaa kun behoves Ansattelsen a f een Underbibliothekar mere. Udgifterne t il Bogers Anskaffelse ville rieppe derved foroges, og kunne anvendes paa een fo r det Hele mere planmæssig M a a de ; i det nemlig Univer- sitetsbibliotheket indflranker sig t i l de sig mest t i l Udlaan egnende B o g e r, hvorimod Kongens B ibliothek soger at holde sine S a m lin ­ ger i en saadan S ta n d , at vore Efterkommere ikke skulle kunne sige om o s , a t v i s o r g ede m i n d r e f o r d e m , e n d v o r e F o r g c e n g e r e h a r s o r g e t f o r o s ^ ) .

Den 5tc M a rts 1849.

D. F. Eschricht.

H o i s t c c r c d e V e n o g C o l l e g a !

De har venskabeligst meddeelt mig et Actstykke t il d e t s t o r e K g l . B i b l i v t h e k s H i s t o r i e : et af Dem den 5re M a rts 1 8 4 9 i det academiske konsistorium afgivet V o tu m , i Anledning af en fra samme asket Betcenkning over dette Bibliotheks S tillin g og F orhold t il Universttetsbibliotheket, narmest med Hensyn t il U d ­ l a a n fra begge B iblio th e ker; hvorhos dog nodvendigen ogsaa andre Om standigheder, vedkommende det Kongelige Bibliotheks Tilstand, O rg an isa tio n og Bestemmelse, maa vare komne under B etragtning

* ) D et v il nedenfor blive oplyst, hvorledes en meget stor Deel Vanskelig­

heder og Besvcer-ved U d l a a n f r a s t o r e B i b l i o t h e k e r kan undgaaeS, ved et M id d e l, paa hvis practifle Brugbarhed og Udforelse man allerede har et stort Erempel, ( jv f. S . 2 6 8 ) og som v il blive mere uundgaaeligt og nod- vendigt, jo mere Bibliothekerne tiltage i O m fang. U d g . A n m . Dette gielder upaatvivlelig om h e l e B i b l i o t h e k c t ; men i hoieste Grad om det egentlig nationale B ib lio th e k , eller den d a n s k e L ite ra tu r. — D et er her , hvor efter alle R etfardigheds- og Fornuftgrunde aldeles intet Udlaan burde finde S te d ; men Brugen af dette Bibliothek a l l e n e i n d - s k r a n k c s t i l L å s n i n g p a a S t e d e t , (s. nedenfor S . 269. 7 0 .)

U d g . A n m .

(14)

Det Kongelige Bibliothck. 2 4 3

og t il O m ta le ; endstiondt saadant ikke umiddelbart og ud­

trykkeligt sindes berort i Deres V o tu m . Dette har De velvillige n overladt mig t il hvad B ru g og Anvendelse, jeg deraf kunde giore;

men dog mistet at faae det tilbage i O rig in a l eller A fs k rift, for- selv ved forefaldende Leilighed at kunne benytte det. H er har De Deres V o tu m bevaret paa en Maade, hvorved det, uden A fskrivning, v il giores tilgængeligt og b rugbart, fom man to r antage, fo r E n ­ hver i D a n m a rk , der interesserer sig fo r Sagen. Jeg tor forud vare vis paa Deres Tilladelse t i l at ledsage dette B id ra g t i l det Kongel. B ibliotheks Historie med efterfolgende Bemærkninger.

Disse kunne ikke andet end begynde med at tilkiendegive min Glade ved at 'låse denne M e n in g syttrin g af en M a n d , hvis vig­

tige Lardomsvarker og utrættelige Forstninger i ncesten utilgænge­

lige Grene af D yrnaturens Liv og O rganism e have fundet hader­

suld Erkiendelse i E u rop a ; men hvis videnskabelige Aand tillig e maa give hans Stemm e foroget og starkere V a g t i ethvert T i l ­ fa ld e , hvor ter skal tales og handles om S tiftelser og In d re tn in ­ ger fo r hoiere Videnskab og aandelig C u ltu r. Jeg bor endnu til- foie, at hun Folelse hos mig af let forklarlige Grunde maatte styrkes og udvide sig, da jeg fandt bekraftet hvad jeg kunde vente m ig : at en la rd Mediciner, N aturkyndig og P hystolog, i hvem jeg faa lange har kiendt en af D anm arks forste og ivrigste B o g ­ elskere og Bogsam lere, ved denne Leilighed ogsaa fremtraadte som den sagkyndige, videnstabelige Kiender af Bibliotheksvasen og B i- bliotheksvidenstab — som en grundig og kraftig Forsvarer af et alm indeligt N ationalbibliotheks T a rv og S tillin g i E uropas C iv i­

lisation og C u ltu r paa deres narvarende S ta n d p u n k t.-— D e t kan vel vare mig rilla d t at yttre denne Folelse, da jeg saa ofte har havt E rfa rin g e r af modsat N a tu r ; eller da je g , om ikke i det hele T id sru m af 4 5 A a r , i hvilke nut L iv , fra dets tidlige Ung­

dom in d til O ldingsalderen, har varet sammenvoret med Nordens ypperste Vogskat, dog i en Deel af samme, har maattet prove, at dette Bibliotheks V a r d i og B etydning for D anm ark ikke allid efter Fortjeneste er blevet erkiendt og paaskionnet. M a n har fra R e­

gieringens S ide overhovedet ladet det beroe ved, ei at unddrage

(15)

__________

(

2 4 4 D et Kongelige Bibliothek.

det den engang bevilgede, ester vor S ta ts F orhold liberale og an­

stændige normale D o te rin g ; men saare sielden siden 1 8 3 9 ladet Bibliotheket nyde den ved flere Lejligheder uundværlige, hoiere u m id - ' delbare Opmcerksomhed, G unst og Beskyttelse, som altid v il vcere en vigtig, nceften uundvcrrlig Betingelse fo r en Stiftelse, som denne, naar den ikke allene stal netost ostholde Livet, men trives i en saa- dan U d viklin g , der svarer t il Bibliothekets F orhold i sig selv, t il Tidsalderen, t il den literaire C u ltu r hos N ationen og staa Stedet, hvor det findes, — Jeg kan ikke have mindste T v iv l o m , at D e, m in crrede C ollega! hverken v il misforstaae eller mistyde noget O rd i m in foregaaende U ttrin g . De v il saaledes s. E r., naar jeg ncevnede „Bestyttelse", eller „G u n s t" ikke tillcegge mig den M ening, at man skulde fordre eller giore Regning staa noget p a r t i s k H e n s y n fra hoiere Steder staa Bibliotheket, meer end staa Stadens ovrige Museer eller offentlige In d re tn in g e r af lignende A r t. De er ogsaa bekiendt nok baade med Bibliotheket selv, og med dets nyere Historie, fo r at kunne see, hvad der ligger aabent fo r Dagen, og hvad jeg her ikke kan udvikle i alle Enkeltheder. V i l man i ovrig t have et B e viis a f tilstrækkelig Vcegt, i Stedet fo r flere andre, da kan det vcere nok at ncevne B y g n i n g s s a g e n .

D et er bekiendt, at neppe noget N a tio na l-B ib lio th ek i E uropa a f lige Betydenhed, kan vcere i storre T ra n g t i l et udvidet Locale og en rum m eligere, ja man kan endog sige a n stcen d i g e r e O p ­ s tilling . D en under K . Frederik V I . Regiering i A . 1 8 2 5 erholdte Udvidelse ved en ncesten heel Etage, var dog allerede den Gang ikke tilstrcekkelig, og har efter 2 4 A a rs Forlob tabt det Meste a f sin V irk n in g H . M en uden at ncevne andre Afdelinger i B ib lio - theket, som meer etter mindre lide under en a lt fo r trang, ubeqvem

D Saaledes saae man sig for nogle A a r siden nodsaget t il, allerede at for­

styrre l'aade Skionheden og den frie Rummelighed i den herlige nye B o g ­ sal, der byggedes i den forrige Konstkammer-Etage, hvormed Bibliotheket

1825 blev udvidet. F ire eolossale dobbelte B o g - S tillin g e r , der i Hvide naae t i l Foden a f G a lle rie t, maatte opreifes i begge Afdelinger a f denne S a l, for at modtage den storste Deel a f en heel indflyttet Videnskabs (M e ­ dicinens) rige B ogforraad.

(16)

Det Kongelige Bibliothck. 2 4 5

eller ikke sømmelig O p s tillin g , saa er d e n Hovedafdeling, som fo r N a i ionen og N ationaliteten altid bliver den dyrebareste, d e t d a n s k e B i b l i o t h e k , i saa hoi en G rad trcengende t il et storre og an­

seeligt udvidet Giemmested, at der allerede lcenge fo r K . Frederik

VI.

D o d , og under hele K ong C hristian

V III.

R e g ie rin g , aarligen har vceret meget t a l t om at tilvejebringe en faadan Udvidelse, bl. a.

ved at foretage en Udbygning over Enden af Toihuset og dets P o rt, hvorved a n d e n Etage af den store Bibliotheksbygning vilde blive forla ng e t, og det fornodne R u m vindes t il en ny S a l f or den danste L ite ra tu r, noget storre end den narvarende. 2) I hvor stor og almindelig erkiendt a f E nh ve r, som er lid t narmere bekiendt med Bibliothekets Tilstand, denne T rang er: saa er der dog i det lange T id s ru m , hvori Sagen i det mindste er blevet om talt, h id til ikke steet noget S k rid t, fo r at bringe den t i l Udforelse >— end- fiio n d t (saavidt m in indstrankede Kundskab om Sagen strakker sig) jeg i det mindste veed saameget, at man fra vore m ilita ire Naboers S id e har viist megen Forekommenhed og god V illie t il at befor­

dre det Kongelige Bibliotheks Bedste i denne Velfardssag. — D et har vel mangen G ang g io rt mig ondt, at fee denne S a g saaledes trukket i Langdrag; men det har ikke forundret m ig . Jeg har jo selv oplevet endeel A a r af den lange T id , hvori m a n , i Folge mange S y n og Erklæringer af B ygningskyndige, vidste, at T a g ­ værket over den store Kongelige Bibliotheks- (og Konstkammer-) B y g n in g ved Bielkehoveders Opraadnen og anden Brostfceldighed, i hoieste G rad trcengte t il en Hovedreparation. ^) Denne blev im idlertid, med en stelden Resignation og T illid t i l hoiere M agters Bestiermelse (som Bibliotheket unegtelig paa en mcrrkvcerdig Maade nod ved Christiansborgs S lo ts b ra n d ) udsat i saa lang T id , at man omsider fandt den uundgaaelig nodvendig. N u blev da ogsaa den heldige Folge heraf fo r Bibliotheket, at det, ved den lige uund-

-) D et v il nedenfor blive narmere berort, at a f alle P laner fo r at skaffe B i - bliotbeket storre Rummelighed, er det d e n n e , der for Dieblikket uden T v iv l lettest og billigst lod sig udfore.

D J v f. W e r l a u f f s histor. Efkerr. om det st. K ongl. B ib lio th ck. 2. Udg.

S . 338.

-

(17)

2 4 6 Det Kongelige Bibliothek.

ganelige Nødvendighed af Konstkammerets F ly tn in g ( 1 8 2 4 ) tabte sit K obbertag, men vandt en heel ny Etage. Saaledes har jeg undertiden trostet mig ved den Tanke: „ H a r ' det danfle B ibliothek i saa mange A a r ventet paa et rummeligere Bevaringssted, saa to r v i maafkee haabe, at naar man omsider ikke tangere kan bie dermed, v il Resultatet blive ligesaa heldigt fo r Bibliotheket i det Hele, som det blev ved h iin Nedtagelse og O m re isn in g a f B y g ­ ningens hele Tagvcerk."

D a jeg n u , i Anledning af den almindelige Defect i R u m ­ melighed, hvorunder det si. Kongelige B ibliothek lid e r, er kommen t i l at navne dets A fdeling fo r dans? L ite ra tu r: v il je g , inden jeg gaaer videre, standse et D ie b lik , fo r at afgiore hvad der i den A nledning maatte udtales i de Bemærkninger ved m in arede C o l- legas B ib lio th e k s -V o tu m , jeg v il meddele Dem . T h i, naar De i dette Actstykke gior Vedkommende opmarksomme paa, at det er en vasentlig P lig t „a t vaage over Bibliothekets F o rra a d , som et a f N atio n en s ftsrste o g eodleste R lenod ier:" da gielder denne Sandhed endog narmest og fo rtrin lig s t om det danske N a tio n a l- Bibliothek, hvis omhyggelige, samvittighedsfulde B e v a r i n g i dette O rd s fuldstandige B etydning, er en ubetinget P lig t for S t a ­ t e n , R e g i e r i n g e n , den overordnede og den sårskilte B e s t y ­ r e l s e , fom S tiftelsen er undergivet. Behover denne S a tn in g noget B e viis fo r den, som har mindste Kundskab, eller det tarve­

ligste B egreb, om Betydningen fo r v o rt Fadreland — ja selv fo r den n o r s k e N a tio n , der ved S proget har L ite ra tu r tilfalses med D anm ark — fo r det h e l e N o r d e n og v i kunne gierne sige, fo r den hele dannede Verden — a f en B og sa m lin g , med hvis Odelaggelse eller Undergang, den hele danske L itera tu r, fra dens Oprindelse, in d til Tidspunktet fo r en saa ulykkelig Begivenhed, vilde vare histo­

risk tilintetgiortH ? Hvad er Bestemmelsen a f et dansk

H Skulde nogen tvivle herom, da v il jeg ophave enhver T v iv ls g ru n d ved et eneste practisi B e v iis . E n e n k e l t D e e l a f vor L ite ra tu r er i den nveste T id behandlet og frem stillet paa en virkelig classist M aade, i den historiske Anthologic, under T ite l af „T e n Danste Nsalmedigtning, samlet og ordnet a f C. I . B r a n d t og L. H e l w e g , " (Kbh. 1836. 47. 3 Dele.

(18)

Dct Kongelige Biblivthek. 2 4 7

N ativnalbibliothek, som det, der nu er sammendynget i een maadelig Bogsal og et fo r flere stadende Potentser udsat Bogm agazin? — hvad andet vel, end paa eet S ted a t redde sg devare de skrift­

lige Mindesmærker, h vo ri vore Forscedre i halvfierde hundrede A a r have nedlagt Frugten af deres aandelige Liv og V irksom hed? M a n veed so, at B o g er, endog efterat den nyere Verdens folgerigefle O p ­ findelse gior det lettere at bevare dem fo r E ftertiden, ikke desmindre hore t i l de mest forgængelige P roducter, naar de ikke baade udvor­

tes varetages, og giemmes fra Undergang ved Adsplittelse, M is b ru g og Anvendelse som P ap irsto f? — M en ikke Enhver — ja maastee ikkun F a a i og udenfor D anm ark — vide, hvad jeg derfor ogsaa her maa gientage: at mange tusinde af de crldste, celdre og nyere d a n s k e B o g e r ikke mere ere t il, uden i d e t e n e s t e C r e m p l a r , i hvilket de ere reddede fra Tilintetgiorelse i det danske N a tio n a l- Bibliothek, der, saalcenge det eristerer, udgior den vigtigste Deel af den uvurdeerlige B o g s ta t, som her er Talen om. Skulde jeg nu behove at bevise, at Lyset tilh o rer Dagen, og M orket N atten? — eller at den, som v il have danst S p r o g , danst Lcrrdom, danst Videnstabelighed, historist bevarede for de Sloegter, som skulle fo rt- scette den danste N a tio n s Liv og selvstcendige Tilvcerelse, ogsaa maa ville , at S tate n anvender ethvert m ueligt M id d el fo r at frede og bevare den storste, den eneste Bogstat, ved hvilken hine V irk n in g e r ere at opnaae?^)

st. 8 .) hvorved Forfatterne have erhvervet sig en uforgcengelig Fortiencste a f Sproget og Literaturen. Forfatterne ville med mig kunne bevidne: at u d e n d e t s t o r e K o n g e l i g e B i b l i o t h e k s d a n s k e S a m l i n g , d er i n d s l u t t e r saa g o d t s om e n h v e r K i l d e t i l et s a a d a n t B a r k , h a v d e d e t v c e r e t u m u e l i g t a t b r i n g e d e t t i l v e i e . M a n tage hvilken anden Green a f vor aldre L ite ra tu r man v i l , Betingelsen bliver den samme.

5) M a n har i den n y e U p s a l ske B i b l i o t h e k s b y g n i n g , et H aders­

minde, som den svenske N ation og Regiering har reist sig fo r Evigheden — som den gives her paa Jorden — soruden at det ligger aldeles isoleret paa en f r i P la ds, desuden indrettet de to S a le , h v o r i M a n u s c r i p t e r n e og d e n s v e ns k e L i t e r a t u r g i e m m e s , saaledes, ved steenhvalvetLoft, m. m. at de ere fuldkommen brandfrie. Jeg holder det for m ueligt, at noget lignende kunde flee for det danske B ib lio th e k , naar det erholdt en rum ­ meligere S a l ved den ovenfor omtalte Udbygning over Toihusct.

(19)

I

N e i, jeg kan ikke spilde m in egen T id , hvis sidste Rester jeg tarer paa, eller Andres Taalmodighed, som man i vore Dage har saa lid t af, paa at forklare, hvad der af sig selv er klart fo r dem, sonr ere komne t i l O verLeviisning o m , hvad en national L iteratur betyder hos et F o lk , og som derfor ogsaa vide og indsee, at en saadan L ite ra tu r bestaaer i noget meer end de B oger, der ere skrevne i de sidste 1 0 eller 2 0 A a r , og de danste F orfattere, som den narvarende S la g t ynder og laser — eller i al Fald kiober deres B a rk e r, naar de trykkes i nye og billige Reitzelfle Udgaver.

F o r A ndre er det forgaves at tale om det, som de ikke have O ren t il at hore. — M e n jeg er Dem derfor ikke mindre Tak skyldig, m in arede C ollega! fo r den A n le d n in g , De har givet m ig , t il engang offentlig at sige — eller maastee fo r en Deel at gientage, hvad jeg fo r har sagt — om den Opmarksomhed og Agtelse, som national P ietet hos enhver Danst bor stienke baade det Kongelige B ibliothek overhovedet, og sardeles dets d a n s k e A fdeling. A t en saadan Opmarksomhed maa finde sit M o n ste r, sin Opvakkelse og sin R a rin g hos d en d a n s k e R e g i e r i n g og i dens Foranstalt­

n in g e r: er e t O n fle , om hvis Opfyldelse jo i Sardeleshed den hele narvarende Generation maa haabe det Allerbedste. Medens vi fo r en Deel leve i E rin d rin ge n , lever den kun i Haabet om Fremtidens Herlighed og gyldne Frugter. — M aatte da noget af denne G uldregn falde over begge B iblio th e ker, baade C h r i s t i a n den F i e r d e s og F r e d e r i k — f or engang at navne dem efter de Kongelige S tifte re . 0 ) — M e n jeg tvivler ikke paa, at om ingen Anden, saa v il i det mindste Professor E s c h r ic h t vare a f m in M e n in g : at Opfyldelsen a f dette Haab frem for A lt er af- h a n g ig t deraf, om det bliver Videnstab og Sagkyndighed, der

0 ) U n i v e r s i t e t s b i b l i o l h e k e t kan vel ikke egentlig siges at vare s t i f ­ t e t as C hristian IV . M en da han Nytaarsdag 1605 stienkede det, om ikke sin hele Bogsam ling, dog en anseelig Deel deraf, baade Haandstrifter og trykte Boger, som han ogsaa forogede, ( W e r l a u f s , I. e. S . 13— 15^

og desuden opforte den K irke, hvor Univcrsitetsbibliotheket fik sit L o - calc; kan man vel sige, at denne Konge lagde den vigtigste G rund t i l dette Bibliothek.

(20)

Det Kongelige Bibliothek. 2 4 9

kommer t il at raade for Bibliothekernes tilkommende Skiebne, eller ikke. F o r at blive ved den Gienstand, feg ovenfor berorte, saa vilde jeg indstrcenke m it Onste t i l , at man i de ncrrvcerende F o r­

hold ikke maatte staae tilbage fo r tidligere Tider, og at der med det 19de Aarhundredes anden Halvdeel maatte oprinde en Periode fo r det Kongelige B ib lio th e k, fom man kunde satte ved S iden af den, der tilh o re r vort E vu m b riclo rie ig n u m — eller Frederik den Siettes Tidsalder?).

Denne var , som man veed, en T id , da der overhovedet blev t a l t langt mindre end n u ; men h a n d l e t meer, end man form o­

dentlig nu v il indromme. G odt, at heller ikke B i b l i o t h e k e r n e s Historie kan tilintetgiores. Den har berettet, og stal bevare i E r ­ indringen, med hvor stor Liberalitet og M unificents fra R egierin­

gens S ide man i A . 1 7 8 1 — 8 5 , i F orhold t i l Tidens davarende B ilk a a r og T a r v , udvidede Localet^), og forgede fo r den danske Bogsam lings rummelige O p s tillin g , vårdige Bevaring og fremtidige Berigelse og Fuldstandighed. Den v il ikke glemme, hvorledes der i F r e d e r i k den S i et t es sildigere Regieringsaar handledes i lige A a n d , da en egen stor G aard blev indrommet det Kongel. Konst- M u s a u m , fo r at Bibliotheket kunde vinde en heel Etage i Frederik den Tredies magtige B y g n in g . Det v il ligesaa lid t kunne gaae i G lem m e, at det var i hun lykkelige T id sa ld e r, ( 1 7 8 8 — 1 8 0 0 ) hvori Regieringen viste en paa den T id endnu fielden Liberalitet imod et B ib lio th e k, der i disse A a r havede sig fra en ubetydelig S t illin g t il et af de vigtigste i E uropa 9). S aalange D anm ark i Nordens rigeste Bogstat eier en a f Landets ypperste videnskabe­

lige In d re tn in g e r, v il Historien lige erkiendtlig bevare E rindringen om Frederik den Siettes umiddelbare Kongelige Om sorg fo r at

D N a tu rlig v iis regner jeg denne fra 1784 — hvad B i b l i o t h e k e t angaaer, i al F ald fra 1788, da M o l d e n h a w c r blev O verbibliothekar.

W e r l a u s f , I. e. S . 2 0 8 — 210. (D e t var i disse A a r , H a r s d o r f f opforte den Forlangelse af Bibliothekcts crldre Hovedbygning, der naaer in d til Toihuset, og saaledes har udvidet Bygningens hele Langde t i l noget n a r 175 A le n.)

9 ) J v f . W e r l a u s f s S k ild rin g as M oldenhawers Bestyrelsestid; I. c.

S . 245 — 288.

Hist. Biogr, Saml. I.

^

(21)

2 5 0 Det Kongelige Bibliothek.

tilvejebringe de E a t a l o g - V c e r k e i " 0 ) , som fyrst have betrygget B i- bliothekets organiske Tilvcerelse og O rd e n , og fnldftcendiggiort dets Brugbarhed, paa en saadan M a a d e , at Danm arks N a tio n a lb ib lio - thek nu kan rose stg af et fuldendt C atalog-S ystem , h v o rtil knap noget af E uropas storfte og med de rigeste M id le r udstyrede Hoved- bibliotheker stal kunne opvise et S idestykke").

D e t er mig a lt fo r vel bekiendt, at dette S la g s Arbejder undertiden betragtes med Ligegyldighed og ringe Paastionnelse. Den overordentlige Lettelse, som de yde Enhver t il at kunne benytte Bibliotheket, regner man for intet, naar den engang er givet. Den moisommelige F lid og A rbejdskraft i lange A a r , som har maattet anvendes fo r at tilvejebringe et C atalog-Vcerk, der fylder henved 2 0 0 ' Foliobind og om tr. 5 8 0 T ite l-C a p s le r, beregner man ligesaa lid t, som den Videnskab, T id og M ole, der udfordres, fo r at fo rt­

satte Katalogerne, vedligeholde, udfylde, og i enkelte T ilfa ld e rette og forbedre dem. M a n har fordum hoiligen maattet savne et saa- dant Hielpemiddel. N a a r det engang er der, ansees det som noget, der solger a f stg selv. „ E t B ibliothek .maa have C ataloger; fattes de, maa Bibliothekarerne skaffe dem tilveie." Det er let og snart at sige; kunde det saa let udfores, da vilde man ikke ved saa mange offentlige Bibliotheker i E u ro p a , endog ved det ypperste og rigeste af A lle , i den store Verdensstad P a r i s " ) sorgieves soge,

hvad det Kongelige B ibliothek i Kiobenhavn besidder.

" ) 2 v f. F r e d e r i k d e n S i e t t e s Rescript t i l Moldenhawer af 3. Sept.

1816, efterat han den 29de Aug. s. A . med D ronningen og Hoffet havde besogr Bibliotheket. ( W e r l a u f f t . c. S . 2 9 6 .)

" ) Endftiondt dette kan synes at vare sagt med en noget fo r stor A lm ind elig ­ bed eller Udskrabning (jeg tilstaaer selv s. Ex. ikke at tiende det G o e t­

t i n g ske Universitetsbibliotheks n a r v a r e n de Standpunkt, i Henseende t i l Catalogerne, hvori det maaskee staaer ved S iden af, eller tildeels endog noget hoiere, end det K g l. B ibliothek i Kiobenhavn:) saa gielder dog, hvad ovenfor er sagt, aldeles om det K g l. B ibliothek i P a r i s , om det britijke Museums i L o n d o n , om det Keiserlige i W i e n , og om C e n tralb ib lio - theket i B e r l i n ; og disse fire ere baade Europas s t o r s t e og r i g e s t d o t e r e d e Bibliotheker.

12) M a n har en heel L ite ra tu r a f Sm aaskrifter, hvori der fores Klage over det saalangc og dybt folte S a v n a f brugelige Cataloger over denne Europas

(22)

Dct Kongelige Bibliothek. 2 5 1

De v il ikke undres over, H r. P ro fe sso r! at jeg har opholdt mig et D ieblik, og med V arm e i S in de t, ved en M aterie, som vel ikke ligger indenfor den ncermeste Begrebskreds, der kan udvikle sig af Deres U trin g e r; men dog ikke er fremmed fo r disses F o rm a a l.

D e t-e r netop C a t a l o g e r n e over det K g l. B ibliothek, som paa den ene S ide skulle vidne o m , hvilke Lcerdomsflatte i alle Fag det besidder, eller hvorledes det, ved Anvendelsen af et videnskabeligt S ystem , af lite ra ir Sagkundskab og rigtige Grundsæ tninger, har opnaaet den P la d s , det indtager blandt Europas siore Eentral- bibliotheker; men det er ogsaa Catalogerne, som kunne og skulle stadfceste ved beklagelige E rfa rin g e r, at Bibliotheket i 5 7 A a r ikke har undgaaet mangehaande Tab v e d U d l a n n ; og at det saa meget mindre tor ventes, at den a n d e n Hovedbestemmelse, som De tillcegger store offentlige Bogsam linger: „ a t b e v a r e o g v e d l i g e h o l d e f o r E f t e r t i d e n det t i l videnskabelige S tu d ie r n od ve nd ig e B o g fo rraa d ", kan vcrre opnaaelig ved S iden af et u i n d s k r æ n k e t Ud l a an.

^»midlettid veed man jo , at Nogle vilde, om mueligt, have et saadant Udlaan snarere indrettet efter en Jdee, som er hun ganske modsat, nemlig den, allene at have Dognets Lyst og N utidens ncermeste Interesse fo r D ie ) og i ovrigt handle ncesten som om man gik ud paa, at saa lid t som m ueligt af den celdre Literatur skulde vedligeholdes for vore Efterkommere. Ligesaa salst og barbarisk som en saadan A n ­ skuelse vilde vcrre, ligesaa stadelig og u fo rn u ftig den modsatte: at

ville hindre den ncrrvcerende Slcegt, eller nogen folgende, i e n h v e r f o r n u f t i g B e n y t t e l s e af et offentligt B ibliothek. D e t er netop Harm onien imellem begge P rin c ip e r: B r u g e n s og B e v a r i n g e n s ,

der udgior Provestenen for en saadan Stiftelses Bestyrelse.

Ypperste og storste Bogstat. (Jeg v il deraf blot navne de to S k rifte r af L a c r o i r og Biblioihekaren P a u l i n P a r i s , somlangere hen omtaltes.) M a n v il ncesten finde det u tro lig t, hvad dog er historist sandt: at der i Aarene 1 8 3 7 - 1 8 4 9 a f de franske Kamre voteredes en ertraordinair B e ­ v illin g a f 120,000 Francs (henved 4 4,000 R b d lr.) allene for at bringe en Brblrotheks-C atalog tilv e ie ; og at Resultatet af de i Folge heraf foretagne Arbeider ikke blev andet, end en Masse a f f l e r e h u n d r e d e t u s i n d e

^ 2 5 9 ° ) ^ ^ u b r u g e l i g e T i t e l s e d l e r , (s. nedenf.

l?"

(23)

2 5 2 Det Kongelige Bibliothek.

De har ta lt et kraftigt O rd imod et fo r vo rt Centralbibliothek i Kiobenhavn, og fo r a l l e lignende Bibliotheker i store S ta d e r, meer eller mindre odelaggende System ved deres offentlige B rn g og Anvendelse. M en to r v i, m in arede C ollega! antage, at Deres O rd v il blive hort? — D erom indeholder Deres skriftlige Meddelelser, med hvilke jeg modtog det ovenfor aftrykte V o tu m , intet. Jeg feer kun, at en C o m m i s s i o n (i A . 1 8 4 8 ) har varet u dnavnt „ i A nledning af Bibliotheksagen"; at der har varet -foretaget klndersogelser angaaende U d l a a n e t ved de to storste offent­

lige Bogsamlinger i K iobenhavn; og at man i den A nledning — eller om „Bibliotheksagen" i det Hele - har aflet Consistoriets V rk la rin g , som, hvad Udlaanet angaaer, har varet overensstem­

mende med C o m m i s s i o n e n s M ening, og denne gaaer ud Paa:

at m a n , langt fra at indflranke det, maatte befordre det endmere h id til — ^ r at det Resultat kunde opnaaes, at Udlaanet fra det store K g l. B ibliothek „yderligere frem m edes"; med andre O r d : at, om ikke f l e r e , i det mindste l i g e f a a m a n g e Boger laantes fra bemeldte B ib lio th e k , som fra Universitetsbibliotheket, i Stedet fo r at Udlaansforholholdet nu skal vare som 1 t il 3 .

I Folge Deres ovenfor meddeelte O rd synes baade B ib lio - theks-Commisfionen og Consiftoriet fornemmelig at gaae ud sta det M o tiv : at da det store K g l. B ibliothek baade har „e n u l i g e s t o r r e S k a t a f V o g e r " og et „ s t o r r e P e r s o n a l e " : faa burde d e r f o r et mere ligeligt Forhold i Udlaanet fra begge B ib lio ­ theker tilvejebringes. Altsaa, hvad enten man efter en saadan G ru n d - fa tn in g Vil anvende det stmple T a l f o r h o l d paa Bogernes A n ta l, (nem lig 3 — 4 0 0 , 0 0 0 og vel om tr. 1 0 0 — 1 5 0 , 0 0 0 ) eller paa Personalets T a l (7 og 3 ) burde fra det K g l. B ibliothek udlaanes noget over d o b b e l t saa mange B oger som fra Universitetsbiblio­

theket; eller, hvis man gaaer ud fra det ovenfor angivne narvaiende U dlaansforhold imellem begge Bibliotheker, burde Udlaanet fra det K g l.

B ibliothek vare 6 — 7 Gange saa stort, som det er. — Jeg til- staaer, denne M o tiv e rin g har en overraskende N yhed, hvis Anven­

delse paa offentlige Bibliotheker vilde give meget besynderlige Re­

sultater; bl. a. disse: at det, ved Frugten af Udlaanet fra et

(24)

Det Kongelige Bibliothek. 2 5 3

offentligt Bibliothek a l l e n e k o m m e a n p a a T a lle t af de laante Boger, ikke paa V c e r d i , A r t eller B e s k a f f e n h e d as de Voger, som laanes og bruges; ligeledes, at der ved A n ta lle t af et B i- bliotheks Betiening eller Personale allene maa sees paa, hvor- mange B in d der om A aret udlaanes fra B ibliotheket, men ikke paa nogen anden Omstændighed, s. E,r. S t o r r e l s e , Localets Ud­

strækning, Catalogarbeide, M anuseriplsam linger, eller andre integre­

rende Dele a f et stort B ibliothek (f. E r. i P a ris , Kobberstiksam­

lingen) o. s. v . ; endelig: at Udlaanet fra ethvert B ibliothek ube­

tinget maa rette sig efter S t ø r r e l s e n , eller Bindenes A n ta l, og efter dets m e e r e l l e r m i n d r e t a l r i g e B e t i e n i n g . Herved kunde man i ovrig t komme t il den uventede E rfa r in g : at det K g l.

B ibliothek i P a r i s (jeg beholder denne Benævnelse, som det maa- fkee inden faa A a r a n d e n G a n g faaer tilbage) i U d l a a n fo r­

h o ld s v is ikke stod saa hoit over de Københavnske Hovedbibliothe- ker, som man maaskee tcenker s ig ^ ).

Hvorledes nu „hoiere Vedkommende" ville bringe det derhen, at „ U d l a a n e t f r a d et K o n g e l i g e B i b i o t h e k y d e r l i g e r e k a n f r e m m e s " , og om Meningen er, at man overhovedet stal soge at drive A n ta lle t af de aarlig udlaante B oger hoiere i V eiret, eller at man blot tcenker paa at aflede endeel Boglaanere fra U n i- versitetsbibliotheket t il det K g l. B ib lio th e k; derom indeholder Deres V o tu m (som h id til er m in eneste K ilde t il Kundskab om „ B ib lio - theksagen") ingen videre O p ly s n in g . I begge T ilfa ld e v il man ligefuldt tilsidesatte den hoiere, universelle B etragtning a f begge disse Bogsam linger, men sardeles af den s id f t n a v n te. M a n synes da at betragteden, ikke i sin T o ta lite t, som et C entralbibliothek, men som en L a a n e -A n sta lt fo r en stor M angde Lasere; som et S la g s v i d e n s k a b e l i g t L e i e b i b l i o t h e k , hvor Udlaanet skeer g ra tis ; men hvor man dog af en eller anden G ru nd bor giore sig

13) M a n antog, inden dc senere Forandringer, at T a lle t af Laanerne fra B i ­ bliotheket i P a ris i Giennemsnit kunde regnes t il to eller t r e h u n d r e d e paa een T id et A n ta l, som maaskee ikke engang var dobbelt faa stort som T allet a f Laanerne fra Universitetsbibliotheket. E fter den saakaldte Reform har Udlaanet, og Klagerne over dets M is b ru g , betydeligt tiltaget.

I.

c.

51.)

(25)

2 5 4 D et Kongelige Bibliothek.

Umage for at have saa mange Kunder som m ueligt. — Jeg gien­

tager her kun Deres egen V ttrin g , m in eerede V e n ! med en lille F o ra nd rin g i Ordene (ovenf. S . 2 3 8 .) M en det er ikke b lo t heri, at De forud har u d ta lt, hvad jeg vilde og maatte sige, der­

som jeg skulde yttre mig over dette S v orgS m a a l: hvilken er den naturlige, den fornuftige Bestemmelse, som tilh o rer Kiobenhavns to storste B ib lio th e ker, det Kongelige og Universitetets, naar begge skulle bestaae som scerfiilte, selvstændige offentlige S tifte lse r? — Jeg behover ikke at gientage, men kun at henvise t il Deres U ttrin g e r, hvis Hovedsum er: fo r det sidste er denne vcesentlige Bestemmelse U d l a a n — et alm indeligt, men dog ligefuldt f o r s t a n d i g t og s a m ­ v i t t i g h e d s f u l d t U d la a n ; (th i ogsaa Universitetsbibliotheket er

overantvordet fra Forfadrene og stal tiene E fte rfla g te n , faavelsom N u tid e n :) fo r det Kongelige B ibliothek derim od: L ite r a tu r e n S h istoriske B e v a r i n g i et u d v a lg t B o g f o r r a a d . Herom deler- jeg med D e m en saa steerk, paa et heelt Livs E rfarin ge r, B o g ­

studium og Bibliothekskuudflab fast grundet O v e rb e v is n in g , at jeg fo r at havde og forsvare denne ( i Fald det var faldet i m in Lod, narmest at skulle paatage mig et faadant Forsvar) endog skulde gaae t i l den yderste Jndrommelse. Dersom det nemlig gialdt om en smaalig Jndskrankning as P e n g e m i d l e r — dersom vi her ikke havde et af E uropas rigeste Universiteter for o s , som ei kan have T ra n g t i l at forringe sit Bibliotheks D o ta tio n under det N ø d­

vendige: da vilde jeg sige: „ M a n n e d s a t t e da hellere det K g l.

B ibliotheks F o n d ; eller man bevage Regieringen t il at afgive et B id ra g af denne Fond t i l Universitetsbibliotheket, fo r at lonne et P a r yngre Medhielpere mere ved dets B e tie n in g ; men man fordre ikke, at det Kongelige B ibliothek skulde forfeile sin Bestemmelse, forringes i sit V a r d , eller endog efterhaanden deelviis gaae t il G runde, ved at ville paatvinge det Charakteren af et a l m i n d e l i g t L a a n e b i b l i o t h e k — t i l Fordarvelse og Forringelse, ikke allene fo r denne uundvarlige Bogstat felv; men fo r den rette og sande Interesse fo r L ite ra tu r, B og e r, a lvo rlig Låsning og videnstabelige S tu d ie r i det lille D a n m a rk ."

(26)

Det Kongelige Bibliothek. 2 5 5

Det er en utvivlsom S andhed: at enhver In d re tn in g i V e r­

den, saaledes ogsaa enhver offentlig Stiftelse, er t il og virker paa den fuldkommenste Maade, naar og fo r saa vidt soni denne V irke n ud- gaaer fra Indretningens egen N a t u r , og svare t il dens egen B e ­ s t e m m e l s e . A t bruge og behandle et stort B ibliothek som et

„ ( s p in e t cle lle c t u r e " , eller Leiebibliothek, er ligesaa galt, som om den private Eier eller Bestyrer a f en saadan A nsta lt vilde hindre eller indsircenke Adgangen d e rtil, ved at betragte det under samme Forhold som det offentlige B ibliothek. Dette tilh o rer ikke blot S taten og N ationen, under lige V ilk a a r, som et Museum, et B ille d g a lle ris , eller lignende S tifte ls e r; men Bibliotheket maa og­

saa, ligesaavel som disse, fo r at kunne vedligeholdes, heevdes i sin Rettighed og Agtelse, som national Eiendom. Denne Agtelse beroer netop paa, at m an erkiender dets Vcerd og B e ty d n in g , og indseer, at den fo r en stor Deel ligger i en samvittighedsfuld Be­

varing af B ibliothekts In te g rite t, ligesom at denne V crrdi med hvert Decennium stiger (n a tu rlig v iis af andre og hoiere G runde, end den materielle Forogelse.) O m det sidste v il man vel ikke saa let overbevise dem, der mangle Evnen t il at opfatte og gienuemffue et saadant B ibliotheks egentlige Vcesen og F orhold t i l Literaturens Liv og t il dens Historie. D er gives jo Enkelte, fo r hvilke man maa forevise en stor Bogsam ling, om trent som naar man skulde fore den B lin de giennem en M a le risa m lin g ; th i ogsaa denne vilde, ester R u m m e t attene, som han giennemvandrede, giore sig en F orestilling om S am lingens S t o r r e l s e — men videre v il uran have ondt ved at bringe det med ham. — - Lettest maa im idlertid en saadan O verbe visn in g kunne vindes, naar det gielder den n a t i o ­ n a l e Literatu r, og dennes Bevaring i sin Heelhed fo r Efterslægten.

M en hvo kunde besidde eller enhverve sig denne O ve rb e visn in g , og tillige mene: at en saadan S a m lin g ffulde vare bestemt, eller kunne i nogen Deel opoffres, t i l B ru g fo r en e n k e l t G e n e r a t i o n ? E lle r hvilken fo rn u ftig M and vilde mene, at Bogerne i et natio­

n a lt Museum a f den A r t ffulde betragtes som om de tilhorte et stort Leie- eller Laanebibliothek?

D ette, og meget andet, som dermed staaer i uoploselig

(27)

I

I ^

! !

Forbindelse, og vedkommer offentlige Bibliothekers Bestemmelse og B r u g , har vceret mig klart sor meer end 2 0 A a r siden. Det er i det mindste saalcenge siden jeg udviklede mine Ideer derom i et S k r ift, der har fundet Veien t i l tydste og franske Lcrrdes og S a g ­ kyndiges Provelfe. Jeg har ikke h id til snildet, at man har mod­

sagt, mindre giendrevet mig i dette P u n k t; det forste v il man maastee giore i D a n m a rk ; det sidste v il man ikke kunne, uden ved M a g ts p ro g , og hvad man ved saadanne kan udrette i Videnstaber­

nes R ig e , er dog kun korte og svage Forsog paa at bekcrmpe Sandhed og F o rn u ft. Disse ere ligesom aandelige levende K ilder, hvilke m an kan sorsoge paa , fo r en T id , at stoppe eller aflede;

men det varer ikke lcenge, inden deres starte N a tu rk ra ft bryder alle B aand og Dcemninger, og Vceldet springer atter frem i Dagen og folger sit rette, naturligeLob. — H a r ikke Historien, fo r at blive ved den S a g , her handles o m , lcrrt os, hvorledes vgsaa det Kongelige B ibliothek i P a ris oftere har vceret M aalet fo r Revolutionens A f ­ sindighed eller nyere Reform ers U fo rn u ft V — hvorledes Jakobi­

nere og S a n s c u lo tte r, i Galstabets vcerste T id , vilde have det lukket, ja endog tilin te tg io rt, eller i det mindste overgivet t i l en demokratisk Skicersild? og hvorledes det siden paa flere M aader er bleven Gienstand fo r urim elige, uforstandige og stadelige P ro je kt­

mageres P la n e r og F o rfla g ? — Bibliotheket har dog overlevet baade R e vo lu tio n e r, Dynastier og M in is te rie r; og flio n d t det har lid t endeel, ved forfeilede Ideer hos en a lt fo r tid t omstiftende O ve r­

bestyrelse, etter ved en sig selv modstgende Liberalitet i Udstyrelse og i Anvendelse: har det dog h id til giennemgaaet enhver Livsfare — ogsaa den, at opoffres fo r Architekters E g o is m e .") E ndnu er det

" ) De colossalc P la n e r, man har havt t i l at opfere, efter et Overslag paa nogle og 20 M il l . F r., en ny Bibliotheksbygning, paa et eller andet langt mindre heldigt Sted for Benyttelsen, havde virkelig endogsaa vundet vedkom­

mende U nd ervisnin gsm iniste rs ( S a l v a n d y s ) B if a ld ; uagtet det egent­

lig ikke var meer end et Jdee-Raseri, der i en vis Periode (1 8 3 5 — 45) var opstaaet hos V i s co n t i og flere meget gieldcnde Architekler i P a ris . P ro - jecterne modte saamegen Modstand hos de rette Sagkyndige, og deres Urimelighed, deres Skadelighed og destructive Charakteer blev saa ypper­

lig t belyst a f Grev L e o n de L a b o r d e ' , den nnvarendc Direckeur for det

(28)

Verdens forste og storfte bevarede Bogskat, og man maa haabe, at det uden alt fo r store Tab ogfaa v il giennemgaae den unaturlige S vindsot eller B o g - T å r r i n g , som en a f Tidsalderens uheldige eller bagvendte R eform er har paafort det. — Jeg tor love mig det samme fo r det B ib lio th e k, som er og formodentlig loenge v il blive der forste i N o r d e n . E ndnu har det civiliserede E uropa ikke oplevet, at nogen R evolution eller R e form bar odelagt, adsplit­

tet eller forvansket et stort N a tio n a l- og Centralbibliothek. V e l har en stor Bogkiender og K ritik e r i Bibliothekskundskab nyligen paaviist, at en saadan Fare kan vcrre ncer ved at true N a tio n a l- bibliotheket i P a r is ; men man to r haabe, at netop af Faren selv, naar den, ved at vore, bliver synlig fo r A lle , maa det radicale Legemiddel engang udspringe.

D et er den leerde og aandrige franske Archceolog, S tilis t, K ritik e r, Bogelsker og Bogkiender P a u l L a c r o i r , mere betiendt under sit antagne F o rfatter-N avn lli t l lio p t ii le , " som i et af sine sidste S k rifte r (lle k o rm e cls la L illlio R o q u o rlu l l o i . "

p a ris 1 8 4 5 ) har sogt at giore det tyd e lig t: at dette B ibliothek i de senere A a r gaaer sin D esorganisation, ja sin Fordcervelse og Undergang i Mode, og det ikke b lo t ved U d l a a n , men ved Lces- n i n g p a a S t e d e t . D et var omtrent 15 eller 16 A a r siden, at den davcerende franske M in iste r fo r offentlig lln d e rv iis n in g og O p ly s n in g , i Forening med det K g l. Bibliotheks 1 8 3 2 ansatte Overbestyrer, (Archceologen L e t r o n n e ) kom paa den Tanke: at man ved at scette Skranker fo r U d l a a n e t , men indromme en udvidet og uhindret B ru g af Lee s u i n g p a a S t e d e t , vilde sorge bedre end h id til fo r at opfylde den store N ationalbogfam lings

Det Kongelige Bibliothek. 2 5 7

franske nationale Museum ( „ I ) v l'o i ssuirisution cles L ib llo tlre g u e s rl:ir>8 p u ris ." l e k t ie 1. 2. p e v r . K u rs . 1845) at der — isår efter 1848 — neppe saa hastig iglen v il blive T ale om, med uhyre Bekostning, at fore­

tage en fa rlig R e v o l u t i on, i Stedet for en velgiorende R e f o r m , i V e r­

dens storste Bibliothek. Im id le rtid er Grev de L a b o r d e s Historie a f M inisteriernes, Commissionernes og Architekterues tiaarige Projecter, Spcculationcr, og B ygningsplaner — der alle gaae ud paa at rive ned og at flytte, for at lomme t i l at bygge — yderst lcererig og underholdende.

(29)

I

I . ^

IH

D c t Kongelige Bibliothek.

Bestemmelse. M a n maa u e itu ilig viis kiende Forholdene i P a ris for at indste, at Folgerne a f dette S k rid t maatte blive af en heel anden N a tu r, og langt mere betænkelige og farlige, end f. E r. den frie Adgang t il det store Kongelige B ibliothek i Kiobenhavn, hvis Lcesesal under lige Betingelser, og med lige Lethed, har varet tilgangelig i mere end et halvt S eculum . Lacroir lagger derimod factisk fo r Dagen, hvor­

ledes den magelose Bogstat i P a ris paa den ene S id e , ved aldrig at have kunnet opnaae en fast videnskabelig O rganisation og et dertil svarende Catalogsystem, endnu i dette O ieblik lider u tro lig t i B r u g ­ barhed og hvorledes den paa den anden S ide, ved en u fo rn u ftig

15) M a n vilde knap troe, dersom det ikke lastes i officielle Beretninger, hvor stor og folelig den stadelige V irk n in g er, som en chaotifl In d re tn in g og O p stillin g af flere tildeels rcent uorganiske Bogmasser, tilligemed Savnet af brugelige Catalogcr, medforer i det franske B ib lio th e k ; hvor meget Arbeide der er spildt, og hvormange Penge bortodflede, uden at h id til (18 47 ) noget er udrettet. Grunden h e rtil kan med faa O rd angives: M i n i s t r e , Medlemmer a f B i b l i o t h e k s c o m m i s s i o n e r , (den uheldige R evolu­

tio n s -S ta ts m a n d Lamartine var b l. a. ogsaa engang kommen ind i en flig Commisston) G e n e r a l - A d m i n i s t r a t e u r e r og O v e r d i r e c - t e u r e r , som skulde raade for Bibliotheket i denne og flere Anliggender a f hoieste V ig tig h e d , have vel oftest varet beromte, larde eller i anden Henseende udmattede M a n d ; men — de vare hverken Bibliothekarer eller Bogkiendcre, hverken dannede ved et B ib lio th e k , eller ved E rfa rin g og S tu d iu m fortrolige med en saadan S tiftelse s Vasen og Bestemmelse. I den Henseende er det franske B ibliotheks nyere Historie hoift la re rig og m ark- va rd ig . D e t er egentlig forsk fra R evolutionens Begyndelse, og fra de af Confiscationer og S a cula risa tion er flydende uhyre B erigelser, at B ib lio - thekets Overgang fra en systematisk O rganism e t i l en tildeels chaotist Masse af uorganiske Bestanddele, nedstammer. D et i anden Halvdeel af det 18de A a rh. begyndte Foretagende, at staffe Bibliothekets O rganism e Varighed ved en videnskabelig C a ta lo g , var ikke langt fremrykket, fordi man vilde t r y k k e denne Catalog (et Foretagende, om hvis ufuldkomne Opfyldelse as Diemedet man endnu i vore Dage ikke kan blive overbeviist i F ra n krige ;) og siden Revolutionen har man ikke fundet Muelighed t i l at overvcelde de umaadclige Bogmasser, der i et langt T id s ru m A a r fo r A ar strammede ind t i l B iblioiheket. Dette bestaaer derfor (uberegnet Haand- strifternc) endnu i narvarende D ie b lik a f 6 mcer eller mindre uordncde M asse r: 1) Typographiste Sieldenheder og kostbare Boger, der i V a rd i sattes ved S id en as M anuskripter, og ikke ere t i l offentlig Benyttelse;

( k o n c i s e8 0 1 v e ; beregnet t i l over 20,000 B d .) 2 ) Boger, hvorover

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and user rights, please consultwww.kb.dk... Digitaliseret af /

For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and user rights, please consultwww.kb.dk... Digitaliseret af /

Vores samarbejde i forbindelse med projekt Sikkerhed i Centrum (Petersen og Johansen, 2015), der satte fokus på børns inddragelse og deltagelse i væsentlige beslutninger om

”Vi kan se, at de yngre siger, at de i høj grad prioriterer at sætte en retning for kommunerne; de går mere op i at være gode til at drive visionsledelse, i den for- stand at

Ifølge interviewpersonen er det således vigtigt, at lægerne konstant er opmærksomme på at se patienten som et individ med et behov for en individuel lægelig vurdering og så vidt

I den styrkede pædagogiske læreplan fremhæves det, at ”det pædagogiske personale i dagtilbud har et ansvar for at støtte børn med forskellige udfordringer og sikre, at alle

Den opsøgende indsats i form af et tilbud om et sundhedstjek skulle medvirke til, at borgere med sindslidelse eller udviklingshæmning kom til lægen og fik

Flere af lægerne oplever, at mange patienter med en sindslidelse ikke søger læge på egen hånd, men har behov for, at andre personer hjælper dem med at søge læge og møde op til