Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): Oehlenschläger, Adam.; af Oehlenschläger.
Titel | Title: En Reise fortalt i Breve til mit Hiem
Bindbetegnelse | Volume Statement: Vol. 1
Udgivet år og sted | Publication time and place: Kiøbenhavn : trykt paa Forfatterens Forlag, 1817-18
Fysiske størrelse | Physical extent: 2 bd. (290, 241 s.).
DK
Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.
Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.
O k l K0KI6^l_I6k 6I6l_I07kl<
1.-2.8 28 8°
1 1 28 0 8 022Z0 7
» i
7 1
> >- >
' - '
K M. >- , ' '<
Ik»>/ .- ' '! ^ z
.7
1l^ H ' L-
O'H ' - § -
> *-
7 / ' > ^
' ^ a.-, *>
. ^
L S ^ - , 1' » v .
M M L ^ . . - . § ? F V .
- .7l l,,I^>,slI^^'^ - 5.E'- - E«
- ? . , . , . ^ -7 7 M
-k,
-K
. F E - - - M -
^ " S
- ' s- ---K-
4 '
- ^
- - r 7 - ;
^ ' ' . K . ^ ' ' .
7 -. ? . - . -. : - .- ' F '
- ' > ! -.7
- M
7' . - ' . ' . '
' ^ , ;
p W
' ,v8<
.- - , . i - ^ ^ 'i-. . - s'
7 / ' > i "
.7 » , i .7
/7 . »
. - , . > ^ .
.7 -7,/^^.,--- 7. - 1 5 -7^. ,.'V <
' - - - -/ -
^ ^ '.. l:/-
. . > . . 5 . .. -7
7 ' ,
< ' I
» .
k
^,/ -, - . . -
' -L
-- ^ . . <
L>'
4
'7! .
U '1^
;
", -- ^
7 -
c ^ / ^
<. - . > . . . - , -
^ - - -. --.
- W 4 v ^ k M
. / -
, i
t ^ -
' .'-»E .- - V
^ v . .
'' ' > » «-
V' > ' .-> ^
> - ' ^ '
<>'. ^
» r» ^
i ^ .5 /
- I ' V » . . *'
.'- - ?-
- - - - - -
- ^ t ' - - ' - H - . r > -. -. - - .
'L i - '. 5« - ^ "' .' ' - '-.'
< " r H W U . 1 ^ - -
M > 7 »
* . ^
'' - -
.-' - '- LZ
> - ' . . .. . ' v - , . . ^ ' . . ! - ' . . - / . - > ? N
!> ^ L L . ^ ^ W N W W ^
.. .'7> ^ V ' ^ / - ^ . ' < r
° 7 " - / -7
' l
- ' . ' M
' ' 7 M
>^.7
> k ^
^ ^ I ' ^ . > .->. > -> ^ i . 7- ^
- - . - ' - . - v
< - . ? ' ^ ' ' '
'-.,- . ^ 7< -,» -. .7.-V-- .U v i« » g M M - - - ' 7' . ' 7 . 1. ^ /
^ -. ^-'/
77
-- ' M D ^ ^ ^ -7
. ^ ' .7
.77
^ ^ ^W ' . . M
D
7 i
'- ^ - r / E
'- ^ '. . »
. . 7. . - ' - 7-
r '
7 ' / .'.^ " . /
. '---
_____
^ !. ' . - ^,7 .
-' ^ - 7
< >
. 7-M . 7 . ..W ^ .7 » ^ 7 W K 7 7 ^ 'H M ? > M
. 7 7 > x > n - 7 . > - ^ , 7 . - - > . , ^ - . ^ - 7 7 ,
7.7 L M M Z M .
7
. L L E ' '77 7 77
. M - - . H--7
'' . ' ? ' ^ ^
. , ML,
- M M « - . - .
M L .
. ' '. . . . ' . ^
" '- V
^ / . . - 7 .
. > ^ 7 "-.' ' , -
. .. ^>> > ^' -?
, >
L ' - 7/ ' ^ 7 ..' '-
.7/.- . / ^
> ^ ^ ' . -' ^ 7 ° - " ' 7
^ ,»> E
.. > L« ,'K"-'-' 7^7 'L'.r -" ^ . - -r -7 . ^ 7, " - >- ^4--
''
' " M ^ l '
- ' ,. . . ^ - , ,>.-
^ ^ v.
- ' !'
i 7 - V
n .^'dU .
> v ^ '. /, ^ ^ .7 '. ^
' - > i N
< .
</'
V B E
- V !»- ?,' ,! . »
.'7
'- , i 7 . >' .7 ^
?X 7 ' ' - '
/ ^ 7 «
K
» W ^ M M - « «
M M - ^
^ ... ' .... .... ' ^ ^ ' V ^
/.
zsdW-8»7tzi7'>
. '. . i. '
M i K G - ^ . ^ .
^W U .. ^
^>7
' ^;^ .
.. ' /> -:. - ' -7' > - . 7..r:
' '). ^ 7 ^ . '-
/ > - -' §
v . .
< ' -..''
.' >'. . . / '> " - . l « , >f..> 7 ^
. -."-7
. - . > ^ ...» r t ' .
- - - - - ? - . v,-.. -,,
, -> ,-.-/ ^ -. . . - ^
. L- ' H ' » c ; -. ^ ^ ' / - , ^ . . ^ 7' " - ^ ^ „ ... . l ^ . ' 7 . . - . ^ . > . ^ > - v . . - ^
^ ^ . . - . . . -
i N W - '
M ^ '. 5
E? ^>- *
s- ^ .
E n N e i s
fortalt i Breve t i l mit Hiem
Af
O e h l e n s c h l a g e r .
F s r s t e De e l .
-»>> . - - - - - — -
Kisbenhavn, 1817.
T rykt paa F o r f a t t e r e n s Forlag,
^ bos H. F. Popp.
- --
T
5.' -
'.'»c
> ?
r
»O
S s h o l t den 14 Decbr. 18 »6.
A n d e lig har feg T id og Lejlighed t i l at skrive. D e to S edler jeg sendte med F * og fra A * , forriene ei at kaldes B re v e , men kun hjertelige V is itb ille tte r;
to smaae F iare af Længselens V in g e r , som reve sig lo s , for at flagre t i l Hjem m et. N n sidder jeg her ene, i en dejlig, varm S tu e , med en stor Hauge uden
fo r ; men man kan kun ahne bens Sommerskisnhed, th i I i s og Snee bakker den. D e n ligner deir hel
lige Annas Ansigt i et Nafaelsbillede: det blege, rynkede A asyn, b are r, uagtet sin Alderdom , P ra g a f svunden D eilighed. I de forste Dage havde det ikke varet mig m u lig t at skrive. Je g kunde ikke andet, end forestille mig det rorende Narstykke, hvor en Fader river sig los fra sin Hustrus og sin lille P i-
-
ges B r y s t; medens Folkene staae med Lys, og op
klare Ansigterne paa de smaae D re ng e , d e r i bedrovet Forbanselse, af deres Foraldres G raad fole err Skilsmisses V ig tig h e d , som de ikke selv fa tte , fo r
di de endnu intet Begreb have om T id og R u m . ,D.et var mig ret k ia rt at § * kom med i V o gn en ; hans
- . . . . . . . '
si
^ '
»godhiertige lune Letsind dampede m in Bcdrovelse, saa at jeg, lid t efter lid t, sank hen i en blidere Veemod.
I denne Tilstand kom v i t i l Frederiksberg for at hente m in ene Neksefalle. H er var ogsaa Graad og S o r g . E n M o d e r ffulde miste stn S s n , maaffee fo r flere A a r. D e graahardede Fcedre fulgte os t il V ogns. M in Fader beholdt sin M unterhed t i l det Sidste, da grad han', og lovede m ig at vare bestandig sund og f r if f . M en nu msdte der et Uheld.
D a F r . . . og jeg vare komne ind i Vognen, blev Ler aldeles ingen P la d s for F * , ffio n d t han var ty n d , og havde ikke andet med, end en lists S k r i- verbog, ester hvad det v a r, indsvsbt i P a p ir og om-, bunden med S c g lg a rn . V ild e han nu ikke gaae t i l bage, saa maatte han flette sig paa Bukken hos Kud- ffe n ; og, i hvor fa rlig t det v a r, valgte han det.
Je g gav ham m in Sobisrneffi-nds P els paa, og nu rustede v i afsted. Jeg var ganffe fortum let i Hove
det, men da jeg lod Vinduerne gaae ned, stk jeg L u ft. En'bestig Decemberaften: Veien haard, L u f
ten b laa , M aanen kla r; ingen stark Frost. P a a Veien giorde Postkarlen sig udtilbcens, det behagede ham ikke at lade sig omfavne af F * paa B u kken , i hvor in d e rlig t og fast end dette Favnetag var. S lig e , K arle have aldeles ingen Fslclse for N aturens H sie- fle. I m id le r tid sik jeg dog Postkarlen, deels ved
Skicend, deels ved Lsvter om gode Drikkepenge tis, bage paa Dydens V e i, og han satte sig op t i l H im mels Lgien, som en P o llu x hos'sin Castor. M a a - nen bejkinte v e n lig t, Castors ikke Castor- men S s b is rn e ry g . M e n ved Damhuset tabte F * T a a l- modrgheden; han var ganske fla u , og hvis han ikke var gaaet ind og havde faaet sig tre S tykker Nug>
smsrrebrsd med salt K is d at styrke sig paa; saa var han ufejlbarlig styrtet fra B u kke n , ncd^ i den evige N a t. M e n nu kiorte v i uden videre E ventyr t i l K isge, hvor v i havde det godt. Trcethed ogAnstrcen«
gclser adsprede Bedrsvelscn. V i vare muntre og tra k vore Kicrres S k a a l, i den gode V iin F r . . . .
havde taget med. Forresten havde v i ikke T id t i l at
» '
see nogle af Kioges Mcerkvcerdigheder, hverken Kis«
gehsns, eller Kisgehuuskors eller Kiogebugt. K u n eet maa jeg fortcelle: Om M orgenen da v i skulde rcise videre, holdt jeg en Tale t i l m it Fslge, og sag
de: " M in e H e rre r! naar man reiser og v il afsted, maa Man altid fsrst h s it ncevno enhver a f de T in g , man skal have med, for ikke at glemme noget.„ For nu at give dem et B e v iis herpaa, navnte jeg a lt hvad der tilh s rte mig a f Losore; men glemte dog m in H a r ,'d a jeg syntes, jeg havde den paa Hove
d e t;' men det -var uheldigviis m in Hue. Altsaa glemte jeg ogsaa ganske.rigtig H a tte n, og beviste ved
eget Exempel m in S crtnings R ig tig h e d , i det jeg tillig e beviste, at Theorie og P ra x is ikke a ltid fin des forenede i denne sublunariste Verden. I H aar- lov forlod F * o s, og det giorde mig ondt at stilles fra h am ; th i det kom mig f o r , som om jeg endnu ikke ganste havde fo rla d t m in gamle Kreds, saalange jeg saae ham, og hans Lystighed adspredte mig. V i gik et langt Stykke sammen foran V o g n e n , og han hoppede meget godhiertig, med sine sorte S tsvlestrom - per, paa de frosne Jordklum per, for at lade m ig gaae i de mageligere H julspor.
T i l A * paa Jselinge kom F r* og jeg om A fte nen K l. h a lv ti. V i havde maattet tilbringe M iddagen i T appernsie, et bedroveligt Opholdsted, hvor det endogsaa blev os vansteligt at faae I l d i Kakkelov
nen. Zeg spurgte P ig e n , om der var gaaet hende noget imod, siden hun var i saa ondt Lune. " H v o r kan D e vid e , om jeg ikke a ltid er saalcdes?.. sagde hun. A h — svarede jeg — det er en anden S a g ; naar det er n a tu rlig G rovhed, m it B a r n , saa er D u undstyldt. B l i v ikke v re d , v i stal hverken in - commodere D ig mere med O rd eller Drikkepenge.
Zeg har fo r h s rt Tappernsie rose. H er maa vist vare smukt om S om m eren, naar man ikke behsver I l d i Kakkelovnen, og kan gaae ud af H uset, fra P ig e n . — A * og hans Kone viste os al v e n li-
G iastfrihed. Zeg sagde dem Frederiksbergdigtet uden
ad , th i jeg havde det ikke med. I M s rk n in g e n gik v i ud t il Valdem ars T a a r n , og det fornoiede mig iT usm orke atsee denne gamle S teenlevning, den ald- ste i R ige t. S o m en stor sort Kampe ragede den frem i Luften ude paa M a rke n , medens N u tid e n var f f iu lt i en let Taage. M a n kan gaae op i T aarnet.
D e t tilh s re r nu Kongen. D e t maatte vare herligt, naar man boede her, at have et Kam m er deroppe, indrettet paa gammel N id d e rv iis . D e r ffulde S n o rro
^ S tu rle s o n , S axo G ra m m a tik u s , alle de gamle is landske S a g e r og Kampeviserne ligge i smukke P e r- v gementbind, og der vilde jeg lase i dem om E ftc r-
^ middagen undertiden, og drikke A l a f et G u ld h o rn , eller N h in ffv iin a f et S slvb a g e r.
"D ersom v i nu saae en Nhyre Kampe kladt i H arnisk, med store § i« r i Hielmen gaae over M a r ken, taus .ind i T aa rne t!.. sagde jeg. D ette gav A n- ledning t i l at tale om S p sge lse r, og A * fortalte m ig fslgende Tildragelse, der skal vare foregaaet hos - en Godsejer i Narheden. H an havde en Kostald, i hvilken ingen Ko blev staaende bunden, men fandtes a ltid lssnet om M orgenen. Endelig viste der sig en Q vin de for Ejeren om N a tte n og sagde: de ffulde . grave i S ta ld e n , der laae et »jordet B a r n ; det skulde de begrave i Christenjord. M a n graver og
»
finder B a rn e t. Herren siger t i l sin K a r l, at han ffa l bringe Liget hen paa Kirkegaarden. K arlen gaaer.
M e n Spsgelset kommer iglen, og klager over at det kke er ffeet. H erren kalder Karlen fre m , og denne tilstaaer, at han, for Frostens S k y ld , havde kun sat det lille Liig i et. S k u u r for det fsrste. D a B a rn e t var bleven virkelig begravet,, forsvandt S y n e t.
Kscrne bleve ordentlig staa.ende i S ta ld e n . D ette har A * umiddelbart af-Godsejerens e g e n M u n d . — D en 1 2 te Decbr soer v i over Gaabenfe. S m u k t V e ir. V i vare indpakkede i vore Pelse, fslte ingen K u ld og ingen S ssyge, skisndt det blceste stcrrkt.
E n haard Pust havde v i over Falster og Lolland; v i kom i M o rke d id , og maatte blive i Saxekiobing om N a tte n. N a a r jeg er om Aftenen allene paa m it Kam m er, overfalder mig en overordentlig Hiemvee og Veemod. G ud beskytte og bevare Eder, mine Elskte,
og forene -os.om ti'M a a n e d e r lykkeligt igien.
D en, i;d e D e c b r . K a m m e rh e rre B . og hans Frue modtoge mig over
mande venligt, og vise mig al m ulig Forekommenhed.
Je g har g iort Vekiendtsikab med rnin unge.tilkom mende Ncisekammerat., og haabcr at v i ville komme godt ud a f det sammen. O m . Aftenen tilbringes
fo r det meste flere T im e r her med M usik. - Alle Dornene spille. P ia n o eller V io lin . Kammerherren og jog have siungct Adskilligt sammen. V e irc t er f l et , ' men vr lade os ikke tvinge deraf. Je g har laant et P a r V a n d stsvle r, og rradskcde idag med Kammerherren omkring i hans store Hauge og S k o v . E n Hauge og S k o v vinde just ikke ved at sees i V in te rflu d ; im id le rtid beholder dog a ltid N a tu re n nogle S kionheder; hver A a rs tid har sin egen K araktcer;. det G rsnne forsvinder ikke ganske.
H e r maa vare smukt om Sommeren under de-store B o g e , at sidde ved S oen og see over t i l M a rib o k ir
ken og de smaae H e r. S ko v og ister S o finder - man her nok a f, og F r* anmærkede, at det saae ud, som om her n ylig havde vceret S y n d f l o d , og som om den ikke ret havde sat sig endnu. Kammerherre V . s Hauge cr meget stor, den bestaaer for en Deel af Grantræer ogTaxushcrkker i gammel S m a g ,
*
.og det er en Fornsielse at gaae i saameget G ro n t, om V in te re n , isår naar man hist og her kan
fkiafine
den unge frcmspirende R ug ude paa Ageren. K am merherren har meget vel vidst at forbinde de servsr- .
dige Levninger ved smukke n yeA nl«g. D e stive Hcek- kegange, der indfatte v id tlo ftig e F ru g t- og Klokken- hauger, tabe stg i en engelsk P a r k , og denne ledet t i l en herlig S k o v . . Ib la n d t andre hore, tykke Trceer
* - - - . v . '
viste Kammerherren mig E e t, som han kaldte sit P a ra d is - eller Kundskabstræ. Om den valdige S tam m e siyngcr sig virke lig en tyk G reen, fra neden opad i B u g te r, aldeles liig en S la n g e ; og ender sig i en K n u p , liig et Slangehoved. V i saae ogsaa en mcegtig Ecg og en valdig B s g indvoxede i hinanden, som et eneste, uadskilleligt T ra . — Nogle G ravhoie kom v i forb i. K . fortalte at man engang havde sendt endeel Arbejdere d id , fo r at grave iH o ie n . Hen ad M id d a g havde man fundet G ra v - hulen to m , og Folkene vare forsvundne; hvoraf man sluttede, at de maatte vare bortflygtede, med fundne Kostbarheder. M a n har aldrig seet dem siden. —- H vad det dog er herligt at have saadan et Landgods!
H v o r m untert og vederqvagende at see disse utallige H u u s d y r, denne M angde K o e r, S tu d e , Kalve yg Heste, i reenlige S ta ld e , vel forede. D e r gives intet Menneske, som ei er nsdt t i l at omgaaes Oxer og Heste. Held D e n , der kun har at bestille med de stivbenede; de gisre idel N y tte , ingen S k a d e .^ Faa
rene brage, men uden Ondskab, og yde M e lk , Uld og K is d . Zeg folte ret her det Horaziske-r - ^
Lyksalig D e n , som r il det Bedre F ra S tadens Daarskab ile kan.
Og p ls ie , som de gamle Fadre
» »
/ M ed egne Oxer eget Land!
M e n Lolland er m ig dog et vel fladt. Land, vg man faaer virkelig Lyst her t i l at troe med J e ro n i
mus i Erasmus M o n ta n u s , at Zorden er f l a k . Hvad derimod den gamle M e n in g om Febrene an- gaser, saa paastaae Lollænderne iv r ig t , at det er idel Fabel og Fordom , og at man ikke faaer meer Feber her, end i S ia lla n d og Fyen.
, - K i e l den rede Decbr,
0 em behagelige Dage tilbragte jeg paa S o h o lt , mens v i ventede gunstig V in d . D a V inden fo r
andrede sig i O nsdags, reiste v i ned t i l N s d b y , en meget siet V e i halvanden M i i l . D a v i k o m . fo r silde, fo r at gase over V a n d e t, maatte v i k is rr"
et S tykke tilbage t i l Hsibygaard der tilh o re r den unge B * . A t maatte dvale saadan i melankolske V e ir er ikke gladeligt. B * sagde, han havde-be- det Prastcn herhid, for at tilbringe Tiden med ham 1 A fte n . H v o r glad blev jeg, ved i H e rr N * at finde en kraftig M a n d med Kundskaber, Aand og H ie rte ; m in afdode Larer Dichm anns gamle V e n , og en V en a f flere mine V enner. Forvalteren, var ikke selv hiemme, men hans unge smukke Soster giorde a lt , fo r at vise den bortreisende Godsejer ZEre.
V i flk Kalkunsteeg og a fb ra n d tN s d v iin ; og — hvad
der var det forunderligste — om Morgenen' K l. ft.r, da F r* og jeg havde drukket Kaffe, og B*Chocolade, blev der serveret med stegte ZEnder. I Fsrstningen troede jeg det var reent umueligt og aldeles mod N a tu re n , at spise Andesteg K l. sex om M org en e n;
men da jeg havde probert med et lille S tykke , saae je g , det gik meget godt an. Saalcdcs larer man paa en Neise at udvikle de K ra fte r og E v n e r, der ellers endnu slumre.
Om Torsdagen kom v i t i l S tra n d e n , der lig ger atter to M i i l fra N sdby. E t afskyeligt Fore.
M e n nu forbarmede ZEolus.fig over os. Jeg havde forestillet m ig , at v i paa denne O v e rfa rt maaskee ffulde kicempe mod J i s , Negn , S n c e , S to rm og M s rk e . V i vilde fsrst gaaet t i l Fem ern, og der
fra t i l Heiligenhafen. M e n nu var V inden saa god, V e ire t saa m ild t og H im len saa k la r, at v i i fire T im e r tilbagelagde den hele V e i, uden at fole mindste Sssyge.
I Heiligenhafen tilbragte v i en ret behagelig A ften sammen i Værtshuset. I Fsrstningen blev jeg
*
vel fo rffra k k c t, da V * som jeg bad gaae i Forveicn fra S kib e t, for at bestille Nadveren, kom mig imode med det formeentlig gladelige B u d ffa b at v i fik Sagosuppe og F iff. — I G u d e r! .raabte jeg — Sagosupppe og F if f ovenpaa-en kold S s to u r? M e n
n
m in Forfærdelse standsede ig ie n , da. Verrten .lovede mig Kiedsuppe og Steeg. Zcg beundrede m in R e i- , sebrodcrs F ru g alite t; men da Kiodsuppen kom, smagte den ham dog ogsaa ganj?e g o d t..
T i l Kiel.havde v i naste D a g det ffisnneste V e ir, paa en god V e i, giennncm det hore veldyrkede Hol«
steen. D e t var m in lille W illia m s Fedselsdag. O m M o rg e n e n , da S o le n stod op i sin P r a g t , .ta n k te . jeg: N u ligger han.endnu og, sover i sin Vugge, som en blomstrende Nose, med de smaae hvide but
tede Hauder paa Tappet.. K l. n i, da jeg spiste lid t Frokost i en K ro , forestille jeg mig Eder alle siddende ved Chocoladebordet. Ham saae jeg i Aanden pyn
tet i en lille rod K io le , og med et S p ille v a r 'k .i H a a n d , som han havde faaet t i l F o rå rin g . K l. n i i Aftes drak jeg og mine to Neisekanrmerater hans S k a a l, hos vor gamle gode Landsmand H e rr Fischer i K ie l, og snjkte W illia m Sundhed og et langt L iv .
H a m b o r g , forste Juledag.
d t u er den varste Pust overstaaet. Jeg er nu i H am borg "tredsinstyveM ile fra m it H ie rte ,„ som Een a f 'vore D igtere i en Vise udtrykker sig. Zeg fortalte D ig sidst m in Ncise t i l K ie l; men at jeg ogsaa tr a f en
Hattemagersvend, ligesom Mester G eert, fortaug jeg dengang. Je g fortsatter altsaa i dette B re v B e re t- ningen. D e t var mig en sand T rsst a f Geert at erfare, hvorlunde man gier de bedste H atte i K ie l.
R ig tig nok var det lange siden han kiobte sin.
D e n Fa^on hans har behagede mig ikke heller : den er treka nte t, som du vced, af V o xd u g , med G uld- galloner, og en aldre B ro d e r t i l Famulus S a fts i Sovedrikken. Im id le r tid maakte jeg dog have mig en H a t, da m in egen (der havde haabet at sce sig lid t om i Verden) maarte blive liggende i Kisge. — Jeg fa n d t at Mester G eert ikke havde ts ie t, og fik v ir kelig en ret god H a t. D o g , dette kommer egent
lig endnu ikke Reisen ved; og jeg gaaer en heel D a g tilbage igien i Tiden. .
D en forste D a g behialp jeg mig nemlig (ikke
»
med m in egen, th i i den vilde jeg ftet ud som en V a g te r) men med B * s gallonecrte Kasket, i hvilken jeg havde en ta u x a ir af en K icle r S tu d e n t. S t u
denterne gaae nemlig omkring i Karaktecrdragt paa Gaderne, og ofte, som i Tiecks verkchrter W c lt, med lange tykke M a n k e r, som Lover og T igre . P a a Hovederne have de for det meste gammeldags Kasket
ter, saaledcs som man seer U lrik von H utten i T ra - snit paa Ugebladet " D e r Freinn'ltige.« — Jeg besogte D a h lm a n n , som skal giptes, og var om Aftenen
sammen med ham og hans Kiareste hos H e rr Z u , stitsraad W iedemann^ en Kunstelffer. H er tr a f jeg D r . Hegcwisch og hans Frue. M e n hvor stor v a r m in Forundring- da jeg horte at begge Greverne V e rn s io rf vare i K ie l. D e t var reent gaaet mig a f Glemme. F or nu strax at kunne giore dem m in O pr
"vartning lob jeg naste M orgen hen t i l Hattemage
ren — (her kommer han fsrst). M e n i D o re n modte jeg, med den usalige Kastet paa Hovedet, G re v Joachim B e rn s to rf, som kom ud af H u se t, med sin S v ig e rin d e ; th i — forunderlige S k ia b n e — de boede just paa samme S te d . G rev Christian B e rn sto rf var syg og laae tilsengs, men desuagtet tog han oz Grevinden imod mig med den scedvanlige hadrende Venlighed og indbsde mig tilM id d a g .— O m E fte rm id dagen bessgte jeg Etatsraad B e rge r. H ans Kone sad og lavede Jule-Lcgetsi istand t i l Dornene. D u kan tanke at herved mine H in e kom t i l at svie, og jeg tankte paa mine derhjemme. — Denne A ften var jeg hos m in gamle LandsmandFischeri StadtCopenhagen.
D e t er en m unter, liv fu ld Gubbe paa
72
A a r. H a n er danst med Liv og S i e l ; fortaller. bestandig Hol-, stcnerne at han er fs d t i lille Kongensgade; og paa Vaggen har han lu tte r nationale S tykke r. H is t seer man Fruetaarn tan dt i B ra n d a f engelske B o m ber; hist valter engelste M atroser et S k ib paa H o l-m en; hev staaer Knudsen paa Toldboden og synger sov de danske'Søfolk o. s. v. — D e t fovnsiede M ig meget ar vcrre en ?sften hos den ildfulde , god- hiertige v ittig e Professor P fa ff. D e r var D a h l- man, Falk, Tverens og Flere, og v i ve.rlede cn Hoben lystige In d fa ld og alvorlige Tanker med hverandre.
V i vilde kiobt err Kaleche t il vor aabne V ogn, men den paffede ikke; altsaa begave v i os paa^Veien kil Hamburg t V ognen, som den v a r , og fros, ikke r vore Pelse. V i sov i Bram stedt. Nceste M o r gen var der I is f fa g . V i spcendte den ene Vognstol baglands mod V in d e n ; det lunede. M e n Veien var afskyelig. Fra K ie l t il Hamborg gaaer det over Heden. D en forste D ag i det gode V e ir gik jeg over en M i i l tilfo d s , nu kunde Vognen noppe kom
me frem f o r I i s og V a n d . A lt som v i ncermede os Ham borg, blev det vcerre. Alsteren var steget langt over sine Bredder. Nogle B sn d e r maarte hrelpe os Vognen ud af Moradset og Is e n . I Narheden, paa I s e n , laa en dod Hest, som havde sicebt sig ihjel, og K arren stod vasttet ved S id e n . Endelig korn vi fo rb i de nye- halvfcerdige Lyststcedcr, der igien reise sig af deres A ffe , ^ og jeg havde en beha
gelig Fslelse ved at ffne Hamborg ig ie n , som kei
serlig f r i Rigsstad. V i toge ind zum R o m i fch e n K a i s c r . H e r havde jeg-vceret to Gange . f s r ;
i
Aarrne I
80
A , og 9 ; jeg vidste Teiffeldakkeren vau cn sn ild .-G u t, som ssrgcde fo r Gicrsterne; og han g is r saa endnu. H v o r fo rn o irlig t at sidde rcent omklcrdt i en smuk varm S tu e , ved et godt M a a l- t id , naar man nylig har kicrmpet med Elementerne i den kolde morke A ften . R ig tig nok var det Z u- l e a s t e n ! Den sædvanlige H uus- og Bornefest med Iuletrce og J u le g a v e r, havde m in Reise for denne Gang ophavet: Zeg tankte: N u ere de Gicrster.i A f ten hos fremmede B o r n , nyde Glcedcn paa anden H aand; den sparsomme M o d e r har kun kiobt l i d e t Legctoi, for at trsste dem. Denne Fslelse blev ikke formrndstck, da jeg siden spadserede ud, og saaeGan- semarkt fuld af oplyste N lirnbcrgerboder, m ed'Stads og Legetsi, M e n — "det kan. nu ikke vare andet;cg ncrste I u u l ffa l de faae dobbelte G aver !.. D e r
med trostede jeg m ig /s a a godt jeg kunde. - - ' I M orges (forste Juledag) var der en over
ordentlig Taage. S lig cn Taage seer man stalden i Kiobcnhavn. D en kommer a f det. Hamborg lig ger ved Havet, Alstcrn og Elben. Hen ad M id d a g blev det lid t klarere, og jeg vandrede langs J u n g - fernstica, den smukke Allee ved Alstern, h v o rtil vende de ffionneste Huse og Gicrstgiver'gaarde. Hamborg er) i det Hele taget, snever, kantet og gammeldags.
D r t Oldhollandsse blander sig med det N y e n g e lM
M a n finder her en B la n d in g af A l t ; men det er sm ukt, th i det er n a tu rlig t. Je g hsrte Sangvæ r
ket fra Kirkens T a a rn , og dets Toner vinkte m ig.
M a n har saa t i t hiemme hos os spottet S a n g værket; nu have v i intet meer. Je g ynder det meget. D e t er sandt. M elodierne oploft sig ncesten i K lingklang, men saa klinger det ogsaa for d e n h e l e B y , og for a l l e A r e n , og det er h sitid e lig t.
J e g gik ind i K irk e n , hvis Bygningsmaade vel ikke er i nogen stor S t i i l ; dog, det arvardiggam le, det aartrodftnde er a ltid , historist taget, i en S la g s stor S t i i l . P a a Gaderne modte jeg Naadsherrer med Parykker, i Skoe og sorte S ilkestrsm per, som i den politiste Kandestober; og Neuteudienere ligele
des med P a r y k , M odester, P lum phoscr, og Kaar-
s
destegesped ved S id e n ; pudrede; uden H a t under aaben H im m e l; omtrent ligesom Alkalderne i de spanste S tykker. Sm aglost men dog poetist, dog fornsiede det mig at fte. T lu her var det ikke om at g is re , at see nogle modensklordte M ennester, (a f dem er der nok i H a m b o rg ), men at fte en L e v - y i n g a f H i s t o r i e n , et Mindesmærke af d e t H a n s e a t i s k e F o r b u n d , som er og bliver een a f den tydste Histories stisnneste Blom ster. Franst S la ve lu xus var atter veget for den barokke Frihed s en tydst R igsstad; og disse C arrikaturer forekom
M ig , som gode Aander fra en bedre T id , der vendte tilbage. — I Kirken var Prasten nasten fa rd ig , og jeg kom ret tilp as, for at hore ham med Andagt lase Fader v o r , og modtage Velsignelsen. Derpaa hor
te jeg dem synge en Zulepsalme. Chordrengcne skrcge, men sang dog ret recnt og k ra ftig t, og jeg horer gierne B s r n e s t e m m e r i en K irke. D e t er saa uskyldigt, og man ranker paaIesu O r d : "L a der smaae V s r n komme t i l m ig , og hindrer dem ikke; th i Guds Nige horer saadanne t i l . „ — O rga
nisten spillede smukt. D a tankte jeg paa Orgelet i Frederiksbergkirke, paa at m in Fader ogsaa var O r ganist, og ar mine Forfadre nasten uafbrudt i man
ge Led have varet det i H o l s t e e n . D a tankte jeg paa den store B a c h , som form odentlig har spillet her; paa den O rgelkraft og - dybe M usik der er gaaet ud fra Hamborg i den vide V erden! Og disse Fsielser blandte sig med den sikionne Julefest, og med Tanken om m in Fravarelse, om dig og mine ' V s r n , m in S la g t og mine V e n n e r; og jeg bad in
derligt t i l G ud i den store K irke, og gik styrket hiem.
-s
A n d e n J u l e d a g .
;Jeg vilde gaaet t il A lto na i Formiddags og g io rt -nogle Vessg,. men blev forhindrer ved at v i hele For-
2
middagen nraatte lsbe omkring i Remisserne, og seL vs om en Ncisevogn. Jeg forstaaer mig ikke meget paa V o g n e , da jeg. m in meste T id i Verden er gaaet tilfo d s . B * har taget en god Ven paa
Raad med, og v i have fundet en Osscnbacher, om hvilken ^vi have det bedste .Haab. Hovedsagen er at den er magelig og at Fiadrene ere starke; dernæst a t den er smuk. Hjulenes, Vognstangens og H a m
lernes Bessaffenhed troer jeg ikke den kyndigste V ogn- kicnder i et S k rm r kan bedomme, hvor Vognen staaer frisk malet. O liefarven stinker Trceet, og under Kisrselen faaer man fsrst at vid e , om det er m s rt eller ei. L^dertsiet er godt, sm idigt, ubrustent.
Vognen er let og beqvem, med K u ffe rte r, S k r in og Vache. Altsaa toenke v i , uden F ry g t at betror vore Legemer t i l dette K ie re ts is Varetcegt. D e r er og- saa et godt og mageligt Scede for vor Tiener C h ri
stian, paa Bukken.
I A ften spillede man M ozarts D o n I n a n ; dette Mesterværk af det eminenteste Genie. Een a f Shakespeares bedste Traaoedier oversat i T o n e r . D e t - Forunderlige, det Lidenskabelige, detCharakterististe, det Erotiske og det Burleske, studes her paa den stivn- neste Maade forenet i hsi H arm onis. H e rr B e rto ld spillede D o n J u a n godt; hans hsie velbyggede noget mavre F ig u r passede vel t i l R o lle n ; hans Ansigt ud
trykte Ondskab og Kaadhed. Udvortes var han galantog kick; indvortes markede man Luerne brande, i d e t , for a lt G o d t, h u l e Z ndre. M a d . Becker gav.os atter P rs v e r paa sin skisnne S te m m e , som D onna Anna. D e t Charaktcristiske og Lidenskabe
lige lader sig ikke vel forene med et kunstigt Foredrag, hvori man bestrceber sig fo r ar vise Stem m ens O m fang og F o r tr in ; selv det H iertelige maa staae t i l bage. M e n hvo horer ikke gierne en udmarker Kunstnerindes sialdne V irtu o s ite t, om ogsaa H and
lingen skal standse derved, og D onna Anna trade tilbage for M a d . Becher? Zeg, som skatter M o z a rts Mesterstykke saa usigelig h s it, og. som strax var inde i Illu sio n e n , fslte mig rig tig nok paa en M aade fo r
styrret derved, som selv den skisnnc episodiske I n sk r u m e n t a l m u si k ikke kunde opveie. M e n M a n g - den tanker ikke saa. D e t er vanskeligt at forbinde N aturen med Kunsten; og da Sangerinden maaskee ikke har fundet denne Forbindelse le t, har hun hel
ler v ille t give S lip paa det Fsrste, end paa det S id s te , som det Sieldnere. H e rrS c h a fe r var Le- porello. M a n kunde snsket noget mere comisk K r a ft ; men han forstyrrede heller ikke de sidste tragiske S ce
ner med smaglsse S p a s . — Dekorationerne vare maa- Lelige og Dands var her flet ikke. Dragterne der
imod vare mere charakteristiske og smukkere end v o re .'
2 .
Hamborgs Theater er mindre end v o r t, siet byg
get. Logerne hvcrlve sig ud som gamle Dragkiste- srnffer. I den senere T id har man hiulp.et der- p a a , ved at giye dem muntre F a rv e r, moderne Arabesker. - og Forgyldninger. H e r taales in te t P a rk e t, a lt er P a rte rre . Orchesteret er ikke saa stcerkr besat, som v o r t..— M a n maa komme tid lig om Sendagcn, for at faae en god P la d s , og det var jeg ogsaa kommen. M e n tank dig m in S k ra b ! D a jeg ret havde sat mig t i l N o , og aabnede m it B r ille fu tte r a l, fandt jeg det tom t og yde. D a jeg nm ikke kan see Lineamenterne tydeligt i et Ansigt sex S k r id t i Frastand, uden B r ille r , saa maatte jeg ud ig ie n , og bede en Ubekiendt have den Godhed at be
skytte m in P la d s . Lykkeligviis boede jeg ikke langt fra Skuespilhuset; men »lykkeligviis kunde jeg siet ikke sinde B rille rn e hicmme. Je g maatte have glemt dem paa et fremmed S te d . I denne N s d og F or
tvivlelse kom m in V ertinde mig tilh ie lp , og laante mig en Kikkert. N u styrtede jeg hen i Comoedien ig ie n , og kom endnu t i l rette T id . — D e t er ærger
lig t , at man skal vare afhangig af.et P a r G la rs i- ne. M e n naar jeg betanker, at jeg forresten er sund og fris k , saa er et kort S y n dog egentlig den mind
ste T rib u t jeg kunde betale, fo r siere Aarsigiennem at bave skrevet saamange A rk fulde med smaae B o g-
ftaver ved D ag og ved L y s . --- D o n J u a n bliver spillet med adskillige comiste Scener, som hos os ere udeladte; og Helvedesfyrvarkeriet kommer, som b illig t, tilsidft og ledsager de gyselige Toner. En betydnings
fuld rystende A lle g o ri, og dog skion for H ie t og H re t. A t Pobelcn kun mbrer sig over Fyrværkeriet, kommer ikke den Fslende, den Forstandige ved. Hvad kan Psbelen ikke vanhellige?
D en 27 D ? c b r.
E n ungKkobmand HerrFischer har fs rt'o s i B s r - s e n h a l l e ; en herlig In d r e tn in g , der neppe har sin Lige; man siger den stal selv langt overgaae Lloids Caffchuus i London. D e t er en ftor B y g n in g -som tilh o re r en P riv a tm a n d . S tra x In d g a n g e n fra G'a- den af er smuk, med P i l l e r ; Skade at Gaden er smal og krum. Ved D oren staaer en Schweizer
i
L ib e ri, som aabner og lukker. In d e n fo r er en overmande ftor H a l, med P ille r t i l begge S id e r.'Lyset f-alder fra Loftet. H e r forsamle sig K iobm sn- dene og tale med hverandre fo r de gaae paa B o rfe n , som er i Nærheden. I den anden Ende af Hallen er en B o d , hvor man faaer alle snstelige Forfrisk
ninger. D e rfra gaaer man ind t il to Lcesesale, hvor man paa grsntovertrukne B orde finder a l t N y t ,
som udkommer i T y d s tla n d 'a f stisn L itte ra tu r, H i storie, P o litik og Naturvidenskab; og alle europai- ste J o u rn a le r. H er stddc Folk ganste arbart og lase- D e r spilles ikke K o r t, ikke B illa r d , ryges ikke T o
bak, snakkes ikke h s it og plum pt. Tank dig, h v il
ken Lyksalighed at sidde saaledes i N o, i en stor, smuk, v a rm , begvem S a l , omringet af S ia le fo d e , og kun s tilt fra den Legemlige ved en tillukket D s r og nogle S k r id t. Jeg sik den fsrste D ag fa t paa en T y -
»
vehistorie af D r . Pfister i Heidelberg, om en v is G a v ty v , som kaldte sig C a rl Grandison. D u veed med hvilken Fornsielse v i hiemme have last PfistcrS E fte rre tn in g e r om H olzerlips, S o rte P eter, M anne F ridrich og V e it K ram er. Fortallingen er kun a lt
fo r v id tls ftig , og de gientagne F orh sr og Netsakter t^t overflsdige. E n Trediedeel a f det Hele vilde vare fo rtra ffe lig t. — Denne C a rl Grandison — der ikke havde andet tilfa lle s med Richardsons D ydshelt end N avnet — havde lange spillet Cavalleer, og havde rige S slvbeflag paa sin V o gn . Hans Kone selv vidste ikke ret hvem han va r. Han gieldte fok en meget brav M a n d i alls S e lsta b e r; gav M id d a g s m å ltid e r saa det var en Lyst for B yens H ono- ra tio re r, kunde spille Lhom bre, tage Tobak med G ra c e , staae en fornem S la d d e r af om P o litik og Theater, kort var en M a n d comme U kaur. J m id -
le rtid giorde han hyppige S m aareiser; stial af Post
vognene og kom velbelcrsset hiem. Endelig blev han opdaget og far i Fcengsel, hvor han af p o in t 6 'fio n - n e u r strax ffa r Halsen over paa sig med en Ragekniv.
D a jeg var kommen et godt Stykke ind i B o gen,- kom'en gammel Ham «Borger med P a ryk ind i
Lcescvarelset, og snusede omkring efter en B o g , som han ikke kunde finde. Endelig narmede han sig m ig, vg sagde a r tig t: Oh erlauben S ie gutigst. Og da han nu paa B in d e t saae at det var m in B o g , han vilde have, bred han godlidende utaalmodig ud i de O r d : N e in - es ist doch verwunscht! Ic h glaube dafi ich nie dieses Buch zu Ende lesen soll.« — D e n Lyst, som den gamle M a n d havde t il at lcese, hvad jeg selv laste med Lyst, giorde mig ham kicrr, uagtet hans utæmmelige Utaalm odighed, og jeg gav ham B o g e n , da jeg klot t il S t r a f havde ladet ham vente fem M in u tte r.
Over B orshallen i andet Stokværk er en prag
tig Consert- og Dandsesal, h v a lv e t, med P ille r og G allerie, h v o rtil man kommer giennem endeel ffio n t decorerede Vcerelser,« som bruges t i l S p ille p a rtie r, og Conversation, naar der er B a l. Uagtet denne In d re tn in g har kostet Eieren »um ådeligt, begynder han ogsaa (n u f o r s t ) efter flere A a rs Forlob ak hoste overordentlig Fordeel deraf. —
A Aften spillede de i Theatret " D a s K a t ? c h e n v o n H e i l b o o n n „ af m in kicere K k e i f t . G rev W a lte r von S tr a h ls og Katchens Karakterer ere fortræ ffeligt vedligeholdtc oq vise sig i ffisune S itu a tio n e r. Borgerpigen elffer en' regicrcnde Greve i M iddelalderen; han troer at skylde sine A ner at dcempe sin Kicerlighed; men den bange, bedrovede, ydmyge Ketchen marker det ret godt, og fo rfo lg c r ham , med den sodeste qvindlige Blufcerd.
Demoiselle W r e d en gav Katchen overmaade godt, og fremstillede med megen N a tu r denne underli
ge B la n d in g af Lidenskab, T i l l i d , F ryg t og Und
seelse. Ogsaa H r . Ia c o b i, en smuk ung kraftig M a n d med et skiont O rg a n , fremstillede Grevens B la n d in g a f stolt Haardhed og Kicerlighed. L id t mere Hmhed havde han maajkee kunnet blande i den sidste. Cheruben, som kommer og beskytter Katchen i det hun staaer i et brcendende Vcrrelse, havde jeg heller snsket bort. V o r Herre kunde nok hiulpet hende alligevel. Ligesaa gierne havde jeg ogsaa seet, at hun t i l S lu tn in g var vedblevet at vare en Dorgerpige, og at G rev S tr a h l havde offrct sin F or
dom fo r hendes elskvcrrdige Personlighed, istcedet fo r at hun nu (som i alle E ventyr) bliver Keiserens D a tte r., — H v o r meget have v i ikke tabt ved
Henrick) Kleists tidlige D s d . D e t var vorden en agte dramatisk D ig t e r !
D e ir 28de, 29de og zote D e c b r.
^ e g har g iort Boghandler P e r t h e s Bckisndtssab, en levende godlidende M a n d . I Forsiningen siredcs v i
lidet om C orreggio, hvilken han ikke saa godt kunde lid e , som A laddin og nogle af mine andre S tykke r, fo rd i Helten dsde a fB lo d s iy rtn in g . Zeg giorde ham opmcerksom paa at det var en M is fo rs ta a e lft, at be
tragte Correggio som et sygeligt V a sen ; at han tvert- imod er munter, liv fu ld , naiv og virksom hele S tykket igienncm ; at han kun, trangte t il No og O p m u n trin g , og at det var Mangelen af disse, og Folger a fS k ia b - nen og hans Fjenders Lumpenheder, som bersvede
ham Livet. Derved opreves igien det nssien lagte S a a r, t il en sjebliklig, pludseligdrsbende B lo d sud gy
delse, hvilken ethvert tragisk Dolkestik paa en lignende M aade foraarsager. Flau Sygelighed, sagde jeg, kan ingen hade meer end je g , men lader os vel tage oS iagt fo r at falde t il den modsatte y d e rlig h e d ; og ikke
med uvenlig Kulde lukke v o rt B ry s t fo r den cegte M e n - nejkefslelse. Ved at tale langer med Perthes makke
de jeg, at det netop var en M a n d med ligesaa meget H ie rte som F orstand,'og v i forstode hinanden snart.
- Ved at leve meget mellem Mennessene Har jeg fundet at man kan dele dem hvad Poesien angaaer fsrst i to Klasser/ nem lig: i dem der elsse og for- siaae Poesis / og i dem der kiedes over den- og forag
te'den. D e Poetisssindede ere igien flere Klasser:
L ) D e som, blot ssge enkelte Tanker og B ille d e r i lnriss Poesis. 2 ) D e , fom blot ssge Fantasis- spil. 3 ) D e som blot ssge Charakteerssildrin- ger. 4 ) D e som blot ssge det Fslsomme. L ) D e som blot ssge det V ittig e og S atirisse. 6 ) D e som blot ssge det Lystige og Overgivne. — Disse Klasser frembringe nu atter B la n d in g e r, in d til den bedste og sialdneste kommer, n e m lig : D e som elsse a lt hvad der er Poeriss. — Jeg har en n a tu rlig T il- bsielighed t i l alleflags poetisse Forestillinger, og har Lerfor ogsaa havt den Lykke at finde Lcrsere og U n dere af alle Klasser. A t disse netop ikke kunde lide A d
skilligt af hvad jeg ssrcv, ford i de yndede det andet a lt for eensidigt, er indlysende. M ange som lideCorreg- gio og Axel og.Valborg, lide ikkeAladdin eller Freias A lte r. Saaledes om vendt! D e Fslsomme have foreka- flet mig for megen Haardhed, de Haarde for megen B ls d h e d ; de Koldforstandige formeget Fantasteris;
Fantasterne for meget Ræsonnement. D e Hypocon- dre for megen Letsind, de Letsindige fo r megen A lv o r.
Kunde jeg onsse mig noget bejtzre? Beviser det ikke
at jeg har havt det Held at frembringe neget, som giorde V irk n in g i enhver sympathcrisk R etning? A t jeg ofte har feilet og ikke a ltid varet lige heldig, tv iv le r jeg ikke o m ; men at det ikke var overdreven S e lv tillid , som bragte m ig t i l at gaae m in egen V e i, seer man let. Havde jeg v ille t rette mig efter de '(ensidige D om m e, t i l hvilken S id e skulde jeg da haldet, naar flere lige gode A u to rite te r, vilde have m ig tild e modsatte? D e t var gaaet mig som M anden med den unge og den gamle K one: den Ene havde ud
plukket de graae, den anden de sorte H a a r; og Poeten havde siddet skaldet tilbage. D e r maa altsaa den him melske M u s a , og'egen Overbevisning vare Ledsager.
Og jeg har. jo dog ogsaa havt det H e ld , at m a n ge F l e e r s i d i g e have siyrket og opmuntret mig med deres B i f a l d , og vejledet mig med deres Naad.
Perthes og jeg bleve meget gode V e n n e r; hans Kone er en D a tre r af D igteren C la u d iu s , og den hele godhiertige Begejstring og det originale Lune af Wansbecker B othen, straaler giennem hendes ven
lige H in e . Zeg har tilb ra g t et par behagelige Aftener hos Perthes og ib la n t andre der tru ffe t D ig
teren G rev Adam M o ltk e , hvis Bekiandtskab me
get fornsicde m ig.
H os H e rr P o e l . Udgiveren af A ltonas M e rk u r h - r jeg ogsaa varet. . H e r tr a f jeg Legationsraah
D o c k e l m a n n , uden at vide hvem han v a r ; thi jeg troede R i st var endnu v o rG Iro io ^ ^'o-istoiies. H e rr V . viste os megen Forekommenhed og Venskab. Hos P oels tra f jeg N ist, og B a r o n V o g t , som jeg for n i A a r siden havde g io rt Bekicrndtffab med hos Frue von S ra c l H olstein; en meget indsigtsfuld selskabe
lig M a n d .
Den isse Januar 1817.
A tter stiger Nyaarsmorgen Ilng af Evighedens S kiod;
H im yiclb la a lig , purpurrod. — Gamle Gubbe gaaer med Sorgen!
- I sin Sky December har
Hyllet sig, og Flugten tager.
I sit Paudser, paa sin Ager, S taa e r den unge Januar.
B ringer Lys og Mod og Trost;
Qveeger-med sin friste Kulde Alle H icrter, haabefulde,
Synger med sin sterrkc Rost;
Breder ud sin' Dug af Siice Over alle Jordens Kanter
R ig t besat med D iam anter, Saare lystelig at see. '
Huldt den matte Vintersol Foler sig af Sneen styrket, Finder sia af Jorden dyrket, I den hvide Oiferkiol.
Ned sordob.blet Glands den staaee
S traalen fra den rene Farve, ' , Under hvis nhyre Larve
S lu in re r Sommerfuglen V a a r.
Men hvi er min Kummer stor, N u da Glaedens Klokker ringe?
N u da Frostens Svancvinge Dokker OodenS sorte Jord?
A ltid har dog Nyaars Kuld Livnet for o/hcrvet Tanken,
M oderligt, som Veddendcanken
5
^aveS af sin Egedul.-
Husker I dengang jeg sang
Hjemmets S a v n , ved Saales Strande, Mens de gule Skyllevande, '
5
)arper liig , t il Stemmen klang?In d e rlig t jeg lamgtes der;
Skulde jeg da ikke grcrde,
N u , da Livets bedste Gloede ^ Svinder i et Frcmtidsticec?
' r
Mine B o r n , Hiertelskte T r e ! - - Gode Gud! stal jeg dem trykke^ . . .
T i l m it Bryst med Faderlykkc J a , jeg stal dem atter feel Hulde Moder grsm dig e i!
Fader kommer vist tilbage,
Som en H rn l i l elstte Mage ^ Fra den lange Fieldevei.
Lad ham siyve som en A r n ! Strcrkke sine raste V in g e r;
Sikkert de ham atter bringer T i l sin V iv , t i l sine B arn.
Som en Due fra min Ark I l e r jeg fra Syndsiodhadet;
B rin ge r med mig Oliebladct, Voxet af en fremmed Bark.
/
Som en Maage v il jeg ned N u i Tidens Dover dukke;
Jeg v il ikke sorgs, sukke, Reisen har et crrligt Meed.
Sam le v il jeg Blomster kicek, >
LangS ad Seine, Donau, T ra v e ;
> '
Plante dem i egen Have,
Fundne ved en fremmed Hcrk.
S a a fa rv e l, hvad hist er M i t ! Kicrre stille Dagligstue, '
Hvor ved Arnens muntre Lue Venstab fandt et A lter tit.
E i tilbage n u , men frem!
Jeg maa nyde Reisens Zrugter.
A k , den er jo dog/ i Bugter Kun en O m v e i t i l m it Hiem.
A M iddags kisrte jeg med B * t i l A lto n « , hvorhen v i vare indbudne t il P oels. En ung n o rff Kisb«
mand, H e rr Flood hvis Bekicendtffab v i have giorr her, kisrte med, da han var indbuden hos en H e rr D o n - ner. V i vilde k is rt ham derhen, men han vilde paa ingen M a a d e , at v i ffulde gisre Omvei fo r hans S k y ld , og Kudffen fik B e fa lin g at kisre lige t i l P oels. D a v i kom t i l D s re n , kleve v i lettede ud af Vognen af en Tiener. Je g spurgte: " E r det ikke h e r o g han svarede: "jo ganffe rig tig .« Flood
var just ifchrd med at kisre bort med Vognen t i l sin D o n n e r, da det lykkesigviis endnu fa ld t mig ind at spsrge: " B o e r ik k e H e rrP o e l her?« — N e i, svare«
de Tieneren, her boer H e rr D onner. V i fik altsaa vor N orm and ffreget tilbage, og nu maatte h a n ud af V o g n e n , og ind i H u set, og v i derimod satte os i Vognen igien og kisrte videre. V a r ikke
I
h iin t S psrgsm aal g io rt, saa vare v i komne ind i et fremmed S e lffa b , og havde maaffee fsrst langt om.
leenge mcerket vor Feiltagelse. Jeg fortalde Eventyr ret hos P o e ls ; og H e rr P . var saa a rtig at forsikr
kre, at hvis v i vare komne t il D o n n e rs , havde de ikke givet S lip paa os.
D e n 4de J a n . N e t har glcedet mig at see m inV eninde Louise Neich-
a rd t. her igien. V i erindrede os de svundne Dage fo r t i A a r siden i Giebichenstcin; de behagelige S o m - m eraftener, naar Reichardt sad ved K la v e re t, og Delerene sang. N u ligger Reichardt i sorten Z o r d ; Haven .i Giebicheusiein tilh o re r andre. SteffenS boer i B re s la u , Schleiermacher i B e r lin ; Louise i H a m b u rg , jeg i Kiebenhavn. Saaledes adsplittes gaml.e F o rh o ld , som Avner fo r V inden. En beha- gelig heem odig, undertiden nedflaaende E rin d rin g bliver tilbage. Louises B ro d e r den lille F rits var dengang lid t over to A a r , et nydeligt B a r n , som m in W illia m . H a n er hos hende endnu, en flittig haabefuld smuk D reng paa tolv A a r. Jeg kitendte hans store blaae H in e igien. Louise har varet her under B e le jrin g e n , ganske ene i et stork H uus.
H u n spillede de gamle V iser for m ig , og dette satte mig i en underlig sorgmodig S te m n in g . Z cg har just ikke forandret mig meget i disse t i A a r ; men t i A a r er dog nasten en syvende Deel af det sundeste Menuesses Levetid. O g t i Ungdomsaar er
eet a f de bedste S tykker a f Livet. M e n , er end Vaaren fo rb i. Sommeren er ogsaa smuk, en D ig te r bliver aldrig gammel, og en Fader lever L i
vet om ig ie n , med ethvert a f stne B o r n . —
Je g har ikke meget m atkeligt at fortalle dig.
Forleden havde man besluttet at udpibe en S kue
spiller B e rto ld , (den samme, som spillede D o n Z u a n ) fo rd i han havde skuffet Folk med ikke at komme i Rombergs Consert og synge- efter Lovte^ D a han kom ind i C am illa (et Syngespil af P a e r) blev der ogsaa hysset af Adskillige. H an bad strax Orchestret holde in de , gik derpaa modig fremme Prosceniet og sagde: D e t giorde ham o n d t, at det hsistarede P u blikum skulde afbrydes, men da der blev hysset, saa tog han sig deN Frihed at spsrge disse hyssendeHerrer: h v o r fo r man hyssede? I n t e t S v a r ? — J e g beder dem endnu engang have dett Godhed at sige mig A a r sag en t i l deres Hyssen?
(Tavshed). Endnu in te t? N u saa faaer jeg vel at bringe disse H errer ud af deres Forlegenhed, ved at underrette P ublikum o m , at form odentlig H ys
ningen skal gicelde m i g . M a n hysser u dentvivl, fo rd i jeg savnedes ved Conserten, hos H e rr N om - berg? ( E t P a r P ib e r) V e rto ld meget fornem med et foragteligt S m i l : S a nd elig en flig Fornærmelse, a f Folk der ikke er istand t i l at sige Aarsagen tis
3
deres M is fo rn s ie ls e , er meer end jeg havde ventet.
M e d d e m har jeg intet her at tale. M e n et agt- vcerdigt P ublikum skylder jeg ved denne Leilighed folgende Erklcering: H e rr Romberg havde lovet at sende B u d efter mig med en V ogn. Zeg stod fa rd ig og ventede, men der kom ingen. Endelig K l. 8.
kom der et B u d tilfo d s efter m ig ; men det kunde ikke hielpe, th i der kom ingen V ogn. N a a r jeg nu beviste H r . R * den Artighed at synge i hans Consert, saa kunde jeg vel ogfaa fortiene ben Opmærksomhed, at han fendre den belovede Vogn efter mig. A t jeg altsaa ikke kom , var h a n s S k y ld , ikke m in . (A lm in d e lig t K la p og B ra vvra a b tregange). H e ri tog ogfaa jeg D e e l; fo r det fsrste af den almindelige G r u n d , at jeg ikke lider at Skuespillerstauden stal behandles med R in g e a g t; fo r det andet, ford i Der«
told med Anstand og Vcerdighed tog sig godt ud i den hele S a g ; og det er ingen lille K unst, ister naar man d irre r in d v o rte s , fom jeg vel mcerkcde han giorde. Havde man ikke givet ham R e t, var han gaaet b o rt, og havde vist aldrig sat stn Fod meer paa Theatret i H am borg, hvor han desuden er m»sfornpiet. M e n da han gik ud i T riu m f, kom han om et A je b lik tilbage igien og spillede sin R olle, som om in tet havde varet forefaldet. A r man siden i Selskaber og Eaffehuse fandt at han havde
veeret im pertinent, er n a tu rlig t. M e n vox x o p u li, vox D el. M angden havde givet ham R e t, og alt-t saa havde han sandsynligvis ikke stor U ret.
V i forlade Hamborg om et P a r Dage. M a n lever og boer godt her. D e t morer m ig a ltid at vare paa et S te d , hvor der er D ris tig h e d , V e l
stand og start Fvlkevrimmel. Hamborg er ikke n a r hvad der v a r , men det er meget meer, end det kunde haabe nogentid iglen at v o r d e . D e t morer ar gaae i de folkerige G a d e r, mellem jkisnne Kisbm ands- bodet/ hvor smagfulde V a re r ere udstillede. M a n tanker ikke da paa den Fordærvelse der siyder a f foe megen Luxus, men A ie t forlyster sig.paa de smukke GienstaNd«, som naar man om S om ren gaaer fo rb i en HaugcS Blomsterbed. En saa munter S ta d kom
me v i nu ikke t il, fs r t i! F ra n kfu rt. D e t hamLorgffe B lo d er et godt B lo d . M a n trasser mange stinde f r i sse Ansigter, og. velskabte Folk. Kisbmandstanden Ndgier alting her, og det er vist nok ikke just beha
geligt fo r Videnskabsmanden; men der ligger i T in gens N a tu r. D en udmcerkede Larve, den steldne
Kunstner er hsiagtet, og overalt, vel modtaget. D en store Klopstok, den store Lessing, den stHe Bach le
vede og virkede her lang T id , og vare vel tilfre d s . A f den fiendtlige S te m n in a man paastaaer det skulde vare mod de D a n ffe , - har jeg in tet m ar-
Let. A t Psbelen af begge N a tio n e r skialdehinanden u d , medens M agterne fore S t r id , er i sin Orden.
D e th a m b o rg ske B o rg e rm ilita ir har faaet et rask S n i t siden den sidste K r i g ; U niform en er sm agfuld, og man kan ikke tanke sig storreForskial, end mellem dem nu og som de vare
180
-5
; . man marker de have lug-r .
I
tet K ru d te t i denne M e lle m tid . Giestgiverhusene ere fortræffelige. D e t vilde vare ret morsomt at sidde og lase Aviser i de smaae Kaffehuse ved Alsteren, Lersom de ikke a ltid vare saa propfulde af M enne
sker, og dersom der ikke blcvrsget saa megen Tobak;
det v il sige C iggarer; th i Tobakspiber seer man al
d rig . B ye n har faae lige og brede G a d e r; men Neenligheden og Velstanden bode paa Skionheden.
D e oliefarvcde Huse cre altid nedenom vel vaskede.
U tallige A fv is e re ,, Udbygninger, aabne T ilflugtste
der fo r Fodgiangerne, ved.Vognenes Komme. D e n barokke B la n d in g paa Husene/ hvilke oventil strakte deres gamle lybske G avler i L u fte n , og nede i fo r
ste S to k v a rk ere engelske M o d e b o u tik e r,, har noget sart behageligt. O g det har ogsaa noget behageligt r i l en Forandring at komme i em saadan lille f r i
»
Handelstat. P a a m in sidste Neise giennemrullede jeg ikke andet, end Napoleonske Provindser fra E l
ben t i l T ib e r e n !—
C a S s e l , den rzde Ja nu ar.
d t u maa jeg fo rtslle dig lid t omstændeligere m in Neise fra Hamborg h e rtil. F ra Hanover fik du kun et Flyeblad t i l Tegn paa m it Velbefindende.
V i havde megen M s le med at komme fra H a m borg t i l H a rb u rg , saa kort det end er. V i maatte sende Vognen forst t i l S o e s , en D a g i Forveien.
N u fik v i et B re v fra vor T ie n e r, der var fu lg t med V o g n e n , med U d ffriv t " T e l H e r fun B e rto g Land... H e ri berettede han o s , ar adskilligt paa Vognen var gaaet i S ty k k e r: nogle N em m e, nogle S k r u e r ; at han havde ladet det gisre istand igien fo r fem S pecier, og at han nok tankte det nu skulde holdefor det fsrste. Herover bleve v i meget bestyrtede og lode strax H e rr Lazarus kalde, som havde solgt os Vognen, og med sin Haands U n d e rffriv t indestod fok den, fra Hamborg t i l P a r is . H an kom, v i beklage*
de o s , spurgte hvad v i kunde baabe a f en V o g n , som allerede paa denne korte Reise begyndte at gaae saaledes i S ty k k e r, og fo rla n g te , han skulde betalo de fem Specier. B * stod just og havde at bestille med h a m , da jeg kom t i l , og hsrte ham siger " K a n D e bevise at jeg har caverek fo r Remmene og S k ru e r
ne? Zeg har kun caverek fo rF ia d re n e !^ Endelig be
talte han dog Pengene, og fo r han ikke skulde troe Let var os om dem at g is re , men a t det kun
blev paalagt ham som B S d c r f o r at have solgt a ltfo r msre S k ru e r og Nemme a ltfo r d y rt, forare
de v i dem t il vor fattige Leietiener.
O ver Sum perne fra Hamborg t i l H arburz gaaer en overordentlig lang T ra b ro , som Fransk
mandene have bygget, vist tre Fierdingvei lang.
G aaer man over saadan en V r o , kiorer man over Alpernes magelige V e i, saa ffulde man troe det va r lu tte r M e n n e s k e k i e r l i g t ) ed, der havde frem bragt disse Venffabsbaand, bisse Lettelser for Handel og Neiscr mellem N ationerne. Veed man der
imod at de ere blevne t i l , fo r at Menneskene med stsrre Beqvemmelighed kunde ffaae hverandre ihie l, saa svcekkes Beundringen meget. D e t er altsaa Had, Hevnlyst og Herffesyge der har frembragt disse An- .strcengelser. K ia rligh ed og Venffab ere ikke stcerke nok paa Jorden t i l flige Frembringelser. — M a n kunde sige: saa har. dog en flet Hensigt havt en god V ir k n in g ! K rigen er e nd t, og Veien vg B roen staaer endnu. M e n — B roen forfalder alk. D e r er et a ltfo r uhyre Arbcide t i l at det paa en fredelig, b illig M aade kunde vedligeholdes. Veien over A l
perne trodser Evigheden, og v il kunne staae lcrngcr .end V ia o p p ia ; om derimod Ita lie n e rn e a ltid ville .taale en flig magelig Adgang t il deres ellers uover
stigelige Felsenborg, er et andet S p m gsm a al.
