Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): Ritter, Chr.; af Chr. Ritter.
Titel | Title: Spørgsmaal og Svar : Supplement til Pjecen
Ministeriet Estrup og Grundloven Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : Udgiverens Forlag, 1891 Fysiske størrelse | Physical extent: 8 s.
DK
Værket kan være ophavsretligt beskyttet, og så må du kun bruge PDF-filen til personlig brug. Hvis ophavsmanden er død for mere end 70 år siden, er værket fri af ophavsret (public domain), og så kan du bruge værket frit. Hvis der er flere ophavsmænd, gælder den længstlevendes dødsår. Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work may be copyrighted in which case the PDF file may only be
used for personal use. If the author died more than 70 years ago, the work
becomes public domain and can then be freely used. If there are several
authors, the year of death of the longest living person applies. Always
remember to credit the author
130021037150
Spsrgsmaal og Svar
Supplement til Weren
M inisteriet Gstrug og Grundloven
»s
C hr. N i t t e r .
KMKenhavu.
Udgi ver ens For l ag.
^ a det Haab, man i forrige A a r narrede, at det skulde lykkes Regjeringen og Rigsdagen ved gjensidig Jmodekommen at trceffe en Overenskomst, der kunde fore t il, at Fred og Enighed igjen kom tilstede her i Landet, desvcerre er bleven skuffet, maa dette tjene t i l Undskyldning fo r, at jeg atter i A a r g jo r G rundlovens F o rto lkn in g t i l Gjenstand fo r en yderligere D roftelse, fo r derved om m u lig at bidrage t il, at man paa anden M aade og ved andre M idler- kunde naa det ovenfor antydede, men h id in d til fo r
gjordes efterstræbte M a a l.
Loven er oerlig.
Holden besværlig.
S p o r g s m a a l .
Hvad forstaar man isolge G rundloven ved en alm indelig Lov?
S v a r :
Ned en alm indelig Lov forstaas et Lovforslag, som efterat vcere behandlet og vedtaget af R ig s dagen og derefter stadfoestet af Kongen, er ophojet t i l Lov. J f r . K 2. „ D e n l o v g i v e n d e M a g t er hos K o n g e n og R i g s d a g e n i
Forening." —
Undtagen herfra ere de i K 8 og 25 omhandlede Love.
S p o r g s m a a l .
Hvad forstaas ved en forelobig eller proviso
risk Lov?
S v a r .
Ned en provisorisk Lov forstaar man en Lov, som Kongen, i soerlig paatroengende ( u v e n t e d e , u f o r u d s e t e ) Tilfoelde, naar Rigsdagen ikke er samlet, isolge A 25 er berettiget t i l at udstede, dog maa disse Love ikke stride mod G rundloven og have kun forelobig Gyldighed, t i l de af den folgende
Rigsdag ere' vedtagne, efter de fo r Love i A lm inde
lighed gjcrldende Regler, i modsat F a ld blive de strax at ophceve, og boerer da den eller de M in istre , som have kontrasigneret Loven, Ansvaret fo r samme.
— K onf. 8 13.
S p o r g s m a a l .
Kan et Lovforslag, som i en forudgaaende R ig s dagssamling er bleven forkastet, gjores t i l Gjenstand fo r provisorisk Lovgivning?
S v a r .
U t j ! D e l s f o r d i et L o v f o r s l a g , som R i g s d a g e n e f t e r mo d e n O v e r v e j e l s e h a r ncegt et at v e d t a g e , ikke kan si ge s a t voere h v e r k e n soer- l i g p a a t r o e n g e n d e e l l e r n o d v e n d i g , th i ellers var det vel bleven vedtaget, og dernoest f o r d i der i G r u n d l o v e n ikke f i n d e s n o g e n s o m h e l s t P a r a g r a f e l l e r B e s t e m m e l s e , som h j e m l e r K o n g e n R e t t i l a t o p h o j e et L o v f o r s l a g t i l L o v , som a f R i g s d a g e n i en f o r u d g a a e n d e R i g s d a g s s a m l i n g er b l e v e n f o r k a s t e t .
En saadan Bestemmelse findes derimod fo r S to r- thingets Vedkommende i den norske G ru ndlo v, hvor det i tz 79 hedder: „ E r et L o v f o r s l a g v e d t a g e t u f o r a n d r e t a f S t o r t h i n g e t i 3 p a a h i n a n d e n f o l g e n d e S t o r t h i n g s s a m l i n g e r , b l i v e r det at o p h o j e t i l L o v , u a n s e t a t K o n g e n h a r ncegt et a t stadf cest e s a m m e . "
D et G rundloven konciperende Udvalg i Rigsdagen 1848 og 49 var n a tu rlig v is ikke uvidende om denne P ara gra fs Existens, men det frygtede, at Bestem
melser, hvorved Rigsdagen i soerlige Tilfcelde beret- tigedes t i l at udstede Love, som Kongen noegtede at stadfceste, eller omvendt Kongen at udstede Love, som Rigsdagen havde forkastet, let, naar de bragtes i Anvendelse, kunde t y d e s som T r o d s , H a a n , R i n g e a g t o. L. o v e r f o r M o d p a r t e n , h v o r v e d kunde b e v i r k e s , a t det gode F o r h o l d m e l l e m R e g j e r i n g e n og R i g s d a g e n f o r s t y r r e d e s , og da s a a d a n t t i l m e d m a a t t e anses f o r s t r i d e n d e mo d L o v e n s G r u n d t a n k e og u f o r e n e l i g med den H e n s y n s f u l d h e d , g j e n s i d i g e J m o d e k o m - me nhed og A g t e l s e , som den ene L o v g i v n i n g s f a k t o r er den a n d e n s k y l d i g , saa f a n d t U d v a l g e t , a t der ikke v a r A n l e d n i n g t i l at o p t a g e s a a d a n n e B e s t e m m e l s e r f o r K o n g e n s og R i g s d a g e n s V e d k o m m e n d e i den danske G r u n d l o v .
N aar derfor Regjeringen i de senere A a r har udstedt saadanne Love, er dette begrundet i en f e jl
agtig F o rtolkn ing af G rundlovens O rd og Tanke, idet man har taget fo r lid t Hensyn t i l In d h o ld e t af A 2 og tilla g t K 25 en a ltfo r stor Betydning.
Ud s t e d e l s e a f p r o v i s o r i s k e L o v e kan kun toenkes a n v e n d e l i g e :
t) I Tilfcelde foranledigede ved uventede
og pludselig indtroeffende Begivenheder,
som enten ere af en saa paatroengende Natur,
6
a t de ikke k un ne a f v e n t e den f o l g e n d e R i g s dags S a m m e n t r o e d e n , e l l e r a f f a a r i n g e B e t y d n i n g , a t det ikke kan b e t a l e sig i d e n A n - l e d n i n g a t i n d k a l d e en e x t r a v r d i n o e r R i g s d a g ; f. Ex. Kvcegpest, S to rm flo d , Ild e b ra n d o. L.
2) I T i l f o e l d e a f , a t S a m f æ r d s e l e n m e l l e m L a n d s d e l e n e er a f b r u d t , f. Ex. paa G rund af Pest, Kolera, fje n d tlig Okkupation o. L., saa R i g s d a g e n s M e d l e m m e r ikke k u n n e s a ml e s e l l e r k o mme t i l s t e d e i b e s l u t n i n g s d y g t i g t A n t a l ; i saa T i l f o e l d e er K o n g e n v i s t n o k b e r e t t i g e t t i l , i F o r v e n t n i n g om den senere f a m m e n t r c e d e n d e R i g s d a g s S a m t y k k e , at u d s t e d e p r o v i s o r i s k e L o v e , endog en p r o v i s o r i s k F i n a n t s l o v ; men i a l l e a n d r e T i l f o e l d e , h v o r R i g s d a g e n ikke af G r u n d e som de o v e n f o r a n f o r t e er e l l e r h a r voeret f o r h i n d r e t i a t mode f o r a t d e l t a g e i den l o v g i v e n d e V i r k s o m h e d , der m a a e n h v e r a f R e g j e r i n g e n u d s t e d t p r o v i s o r i s k L o v , so e rlig n a a r dens V e d t a g e l s e f o r u d er noegt et af R i g s d a g e n , b e t r a g t e s som en O v e r t r æ d e l s e a f B e s t e m m e l s e n i K 2 og som voerende et u b e s o j e t I n d g r e b i R i g s d a g e n s f o r f a t n i n g s mæs s i ge R e t t i g h e d e r .
A t R e g j e r i n g e n , saafremt F inantsloven ikke er vedtagen ved det ny Finantsaars Begyndelse, kun s kul de behov e at h j e ms e n d e R i g s d a g e n f o r da, i H e n h o l d t i l K 2 5 a t voere b e r e t t i g e t t i l a t u d s t e d e en p r o v i s o r i s k F i n a n t s -
7
l o v , er en F o r t o l k n i n g , som s t a a r i a f g j o r t S t r i d med B e s t e m m e l s e r n e i A 4 9 og som v i s t i n g e n R i g s r e t , der er sig sit Ansvar som Landets overste Dom stol bevidst og hvem den offent
lige M e n in g s D om saavel her i Landet som andet
steds ikke er ligegyldig, v i l i n d l a d e sig p a a at g o d k j e n d e , hvor regjeringsvenlige dens Medlemmer- end ellers maatte veere sindede. D e r s t a a r i n g e n S t e d e r s k r e v e t , a t F i n a n t s l o v e n s k a l veere v e d t a g e t i n d e n n o g e n b e s t e m t D a g e l l e r T i d , K 49 bestemmer kun, at
fo rind til
F in a n ts- loven er vedtagen, maa Skatterne ikke opkrceves etc., og sammenholder man nu Betydningen af O rdetforinden
og den Kjendsgjerning, a t i n g e n b e s t e m t T i d f o r F i n a n t s l o v e n s V e d t a g e l s e er f a s t s a t , saa fremgaar deraf k l a r t og t y d e l i g t , at det er G rundlovens M e n in g :1) At Finantsloven skal vedtages, da saadant er en nodvendig Betingelse for en velordnet Statshusholdnings Forelse, og
2) At Rigsdagen ikke kan hjemsendes, for denne Vedtagelse har fundet Sted.
Den Paastand, at en korrekt Gjennemforelse af 8 49 skulde vcere ensbetydende med R evo lu tion , er uholdbar; tvertim od har Jkkegjennemforelsen af Bestemmelserne i bemeldte P a ra g ra f foranlediget de mindre Sammenstod, som i sin T id fandt Sted mellem Befolkningen og Politim yndighederne, og som af Regjeringen blev benyttet som Paaskud ved Udstedelsen af den provisoriske Gendarm erilov. D e t
to r vistnok antages, at naar Regjeringen 14 Dage fo r den 1ste A p r il ved C irkulaire underretter samt
lige Oppeborsels Embedsmeend om, at saafremt F in antslo ven ikke er vedtaget inden bemeldte Dag, de da have at standse alle In d - og Udbetalinger ved de dem betroede Kasser, der da I n t e t v il vcere t i l H inder for, at Finantsloven v il blive vedtaget i rette T id , og det saameget mindre som G r u n d l o v e n ikke f o r d r e r a n d e t eller mere end G j e n - b e v i l l i n g a f de U d g i f t s b e l o b , som t i d l i g e r e R i g s d a g e ha v e b e v i l l i g e t og V e d t a g e l s e af de T i l l æ g s b e v i l l i n g e r , om h v i s V e d t a g e l s e begge R i g s d a g e n s T h i n g ere enige.
Skulde derimod Regjeringen allerede under F o r
handlingerne om Finantsloven komme t i l den Over- - bevisning, at den ikke i E t og A lt v il kunne accep
tere bemeldte Lov, da kan Kongen i Henhold t i l K 22 oplose Rigsdagen og udskrive ny V a lg ; men f o r e di sse ikke t i l f o r R e g j e r i n g e n h e l d i g e R e s u l t a t e r , og v i l M i n i s t r e n e d e s u a g t e t ikke b o j e sig f o r R i g s d a g e n s A f g j o r e l s e , saa er Hs . M a j e s t æ t s o m k o n s t i t u t i o n e l K o n g e nod°saget t i l a t a f s k e d i g e s i t M i n i s t e r i u m og vcelge et ny t .
Kjobenhavn. T ry k t hos F . E . Bording (V . Petersen).
