• Ingen resultater fundet

Digitaliseret af | Digitised by

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Digitaliseret af | Digitised by"

Copied!
15
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Hjort, J. M. L.; i den offentlige Sædeligheds Interesse udgivet af Christianus ; [af J. M. L.

Hjort].

Titel | Title: Et alvorligt Ord til det danske Folk

Udgavebetegnelse | Edition Statement: 2den, med et Forord og nogle Ændringer forøgede Udgave.

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : Gyldendal, 1852 Fysiske størrelse | Physical extent: 11 s.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.

(2)
(3)

130021440648

______________ >

>

U

(4)

Et alvorligt Ord

til

I den offentlige Sæ deligheds In teresse

udgivet af

Christianits.

l

A nden, med et Forord og nogle W ndringer forogede Udgave.

A sb e n h m m .

G y l d e n d a l s k e B o g h a n d l i n g .

Thi el es Bogt r ykker i .

(5)

K am pen im ellem de modsatte politiske Tendentser, ja — des­

værre! — et Redskab, hvormed iscer den m enige M and skal bearbeides. E nhver alvorlig fcrdrelandsisindet M and m aa v is ­ selig sole dyb B ekym ring over, at saam eget irreligiost og usce- deligt S t o f uhindret udbredes iblandt F o lk et, uden at den M a g t, der er sat til at haandhcrve L oven e, gjor noget derimod. Er det, fordi Lovene ikke tillade det, eller fordi m an ikke crndser ' dette? I R oesk ild e Stcendersal yttrede engang den nuvcrrende In d en rigsm in ister, at P ressen nok altid vilde regulere sig se lv ; m on denne S ta tsm a n d endnu er af samme M en in g ? S m u d s - literaturen er en Krcestsiade, der vidner om scrdelig S la p p else h o s N u tid en . M aatte E n h v er, h os hvem S a n d sen for Scrde- lighed og R eligiositet endnu er levende, da bestrcrbe sig for, efter E vn e at modarbejde og udrydde dette S y g d o m ssto f.

M en for at m an kan gjore dette, m aa m an kjende det. D er­

for soger ncervcrrende lille S k rift ogsaa at vcekke Kundskab til Sm udslitteraturen; thi dette taaler den mindst as A lt. H vor den virkeligt er kjendt og erkjendt, der er den ogsaa overvunden.

C hllstendom m en er den M a g t , der sial gjennemsyre hele det menneskelige Liv. G id en liden S tr a a le af dens Lys igjennem dette S k rift m aatte falde hen over det offentlige L ivs ncervcrrende T ilstand h o s o s. M en gid ogsaa de, der scrrligt dertil ere kaldede, Kirkens hoitbegavede M cend, paa en lan gt mere om fattende og gjennemtrcrngende M aade, end hidtil, maatte anlcegge denne M aalestok paa Livet og paa B egivenhederne i vort Fcrdreland! I S lotskirken har m an hort T o n er, der maatte onsies Efterklang i det ganske Land over.

(6)

D a n s M ajeftcrt K ongen h a r, som bekjendt, bereift J y lla n d ; i h an s Folge befandt sig H a n s M ajestcets cegteviede H u stru , deu fra borgerlig S ta n d (J o m fru R asm u ssen ) til G revinde D an n er ophoiede D am e. D enne D am e er noesten overalt, efter flere T idenders Frem stilling, bleven hyldet, som om hun var Landets D ro n n in g ; en Prcest h ar endogsaa talt om det Danske Folks T roskab og Kjcrrlighed imod denne D am e.

H erover har reist sig en stor Bevægelse hos det danske Folk. Tvende Sm aaskrifter (Et Par Ord til Jyderne i Anledning af H. M. Kongens Reise, af Iutrepi<Iu8 — og Trende Epistolcr af Hans Mikkelsen), som med H e n ­ syn til denne Begivenhed udkom paa den Gyldendalske B o g ­ handlings F o rla g , have i kort T id i et overordentlig stort A ntal E rem plarer udbredt sig hele Landet over. D e viste sig at vcere et Udtryk for deu ethiske U villie, af hvilken en stor D eel af N ationen folte sig betagen ved den oven­

nævnte K jendsgjerning.

I et S m u d sb lad (N em esis) er vel den M enin g udtalt, a t disse Sm aaskrifter vare forfattede af Aristocratiets leiede P e n n e ; men m an har der kun sluttet fra sig selv til A ndre, fra egen Slethed og Underfundighed til A ndres. E nhver vil fole, a t saaledes skrive ikke leiede P en n e. F ra en anden S id e — i Pjesen " O m K ongens W gteskab, as en D em okrat" —

(7)

sial den M en in g gjores-gjceldende, at disse S m aasirifter ere et sijnlt Angreb p aa G ru n d lo v en , og at det H ele egentlig gaaer ud p aa at faae K ongen til at nedlcegge R egjeringen.

D enne M enin g er Fosteret af en sorfcerdet Indbildningskraft.

V l onsie og haabe, at G rundloven vil staae ved sin egen indre G odhed, ved Folkets In d sig t og K ra ft, ved K ongens Trofasthed og O rdholdenhed. M en vi onsie den befriet for alt andet P ro tecto rat.

I et P a r af de S m a a sirifte r, som ville forsvare Jy d ern es F rem g an g sm aad e, sial iscer den S y n sm a a d e hcevdes, at det var en aristocratisi Forbittrelse, der gjorde Indsigelse mod det F actu m , at K ongen havde cegtet en D am e af borgerlig Herkomst. Ved dette P rin cip sp o rg sm aal er der i Alm inde­

lighed dvcelet ved B ehandlingen af denne S a g ; men derved er imidlertid S a g e n s rette S ta n d p u n k t, efter vor M e n in g , ikke fastholdt. V i troe, at der i det 19de A arhundredes anden H alvdeel kun gives faa Lande, hvor Folket skulde ophidses ved, at dets K onge cegtede en borgerlig D am e med uplettet Rygte og udmcerket ved saadanne Dyder, som maatte vinde Folkets Kjcrrlighed og Agtelse. M en hver G an g , et Tilfcelde med en saadan M esalliance skulde indtrcrffe, troe v i, forsaavidt der m aatte blive A nledning for Folket til at udtale sin S te m n in g eller sin D o m offentligt og det H ele ikke holdt sig indenfor P riv a tliv e ts fire Vcegge, at der bor finde en speciel Bedommelse med H ensyn til den specielle Personlighed S te d .

II.

H a n s Majestcet har cegtet G revinde D an n er. V i skulle ikke krcenke P riv a tliv e ts Fred hos N o g en , allermindst hos K o n g en ; vi ville ikke handle om noget R ygtes overdrevne eller usikkre B eretn in ger; vi ville ganske simpelt dvcele ved de U dtalelser, som offentligen have fundet S te d med Hensyn til denne S a g .

(8)

E n heel S m u d slite ra tu r (R a s m u s s in e -B o g e n , forfattet af Schaldemose — o. s. v.) h ar seet Lyset. D et er et sorge- ligt P h a n o m e n , der vidner om soedelig S lap h ed hos det ellers saa cedle danste Folk, al en saadan S m u d slite ra tu r i den G rad h ar kunnet finde Afscetning, som Tilfoeldet er.

E ndnu sorgeligere er det, at et S k rift, „ E n S tem m e fra Folket", som udkom kort for K ongens Reise, og som fo r­

soger et F orsvar for K ongens M g testab , ikke har form aaet at gaae den omtalte S m u d slite ra tu r bedre unode.

E t andet S k rift, „O m Jyderne, om K ongens G em alinde, osv. af Vef6li8iu8 ^U8§6ntium," er lige saa uheldigt; det bruger f. E r. folgende Udtryk: „K ongen soger i Folkets M id te, og finder han der en oedel P la n te , da giver han den en hcederlig P la d s , trods gam le A hner og m ugne P aten ter. Og er Kong Frederik end ikke altid lige heldig i sit V a lg ...."

E t tredie S k rift, „O m K ongens W gtestab af en D e ­ m okrat", siger: „ S e lv om alle de skammelige R y g ter, som den giftigste B agtalelse har udspredt, vare sande, kfendte m an hende dog ikke; m an vidste d a , at hun tidligere havde varet saa og saa, men om hendes Nutid... " —.

D et kan da ikke und re, at et velskrevet S k rift, „ E n Stem m e fra Jy d e rn e ", der ganske slutter sig til og under­

stotter IntrepnluZ's Polem ik, udtaler sig med saadan Lige­

fremhed om K ongens H u stru : „det m aatte bestyrke hende i den Tanke ... . at hendes nuvarende S tillin g ligesom m aatte drage et S lo r over hendes Fortid og staae en S tre g

over de ethiste H ensyn" — og lcengere hen: „det vakte For- bauselse at see en M an d i H s . M ajestcets umiddelbare N arhed, om hvis tidligere Forhold til Grevinde D a n n e r der gaae for- stjellige R ygter . . . " — .

H a n s M a je sta ts W gtestab har saaledes ikke blot fundet O m tale, men er flere G ange bleven forsvaret — stjont In g e n har angrebet det! — og det endogsaa i det ovennavnte

S m u d sb la d , som forer N avnet „N em esis".

(9)

M en dersom H a n s M ajestcets M gtestab skal gjores til G jenstand for offentlig O m ta le , for offentligt F orsvar, hvor kan da den M a g t, som vaager over den offentlige R etfæ r­

digheds Haandhcevelse, tillade, at det skeer p aa en saadan M a a d e ?

Hk.

D ette B lad angriber endvidere med H entydninger, hvis Udlcegning ikke kan vcere tvivlsom , ikke blot forskjellige P e r ­ soner og G jenstande, for hvilke det danste Folk ikke videre har In teresse eller W rbodighed, men ogsaa tvende Personligheder, til hvilke det danste Folk lcenge med W refry g t har seet op, nem lig de tvende Enkedronninger, den n y s afdode og den endnu levende. D ette B la d , der um uligt kan bestaae ved sin Afscetning alene, m aa have ganske sceregne Ressourcer, hvis Udspring dog nceppe kan vcere tvivlsom , da hvert N r.

af B lad et, som er ledsaget af en scerstilt Illu stra tio n , foruden de T eg n in g er, som findes i B ladet selv, kun koster -4 st, og da B ladet honorerer S p a lte n indtil 5 R bd.

I den Fest, som trofaste danste B orgere for nyligt hoi- tideligholdt p aa S kydebanen, bleve forncevnte D am er ihu- kommede p aa en vcerdig M aade. I sit trceffende S k rift om- . taler ogsaa Intrepiclu8 med R ette deres kongelige D yder.

D eres O m tale i „N em esis" stal nu til M odscrtning her belyses.

' F orfatteren af ncervcerende Linier er en Christen. H a n

! hader Uscedeligheden saavel paa B o rg som i H ytte, han anseer G u d sfry g t for Folkets S ty rk e , anseer det for et Lands hoieste

^ Lykke, at det har en gudfrygtig K onge, at den kongelige

^ Fam ilie udmcerker sig ved kongelige D y d er, saa H jertets

! R eenhed, scedelig V andel og et from t S in d giver H oihedens j ydre G la n d s den indre Vcerd, uden hvilken alt U dvortes er

? et forfængeligt S k in . D anm ark har havt tvende D ronninger,

(10)

prydede med i S an dh ed kongelige D y d er, hvis M inde sial ind­

skrives i H istoriens A arboger med reen S k rift. M en n u sporger jeg D ig , D u danske Folk! er D in S a n d s for det H ellige, D in Folelse for det G ode saa siovet, D in D o m , over hvad der er sijont og priseligt, saa forblindet, at D n ta u s vil taale, at disse hoie, udmcerkede D a m e rs N avne besudles af et S m u d sb la d , hvis T endents desuden ligger klart for D ag en ?

O m Marie Sophie Frederikke, Frederik d. Vis alder­

stegne, hæderkronede G em alin de, som altid b ar D an m ark s M r e og V el p aa sit H jerte, har B ladet „N em esis" i et D ig t om „de kongelige D v d e r" , i A nledning af Intrepi(lu8'8 O r d , udtalt sig saaledes ( P . l 7 0 ) :

„E n anden G an g det var en Q v in d , D y b t fra den tydske R ede,

V i fik som D ro n n in g til os ind, M en som ei vilde tråde

M ed F oden paa den danske Jord, M en s hun af H ovm od siryder;

D o g var hun smykket — fast vi troer — M ed „kongelige D yder".

O m Caroline Amalia, Christian d. VIII« hcedervcrrdige, gudfrygtige og f c e d r e la n d s k s in d e d e G em alinde, hedder det sammesteds:

„ S a a kom der E n , der var saa from S o m E nglene i H im len,

H ver S o n d a g hun i Kirken kom O g bad for — O p rorsvrim len !

T il B o rn hun deelte S trom p er ud, M en s S a n g og G udsord lyder,

S e e , hun var smykket — det veed G ud — M ed „kongelige D yder".

D et samme N r. af B ladet er ledsaget med en karikatur-

(11)

agtig Illu stra tio n , „en rigtig segle D ro n n in g " , hvis U d ­ tydning ckke kan vcere tvivlsom.

I samme B lad P . 1 5 , hedder det:

„ 6 ) g ro lin e: — af Ugleslcrgten, germanisi O prindelse, bygger gjerne i Kirker og andre hoie S ted er, men lcegger derimod som oftest sine 3E g i Nelderne. Forresten har den ogsaa noget af R avn e­

naturen i sig (ligesom den ncesten altid bcrrer sorte Fjer) og er ikke uden H ang til at stjcele glimrende Gjenstande til sin Slcegt".

Uden C om m entar hkdscettes endnu folgende Stykker af Nem esis. P . 5 4 :

„ S a m ta le vei> B a rto n :

— G od D a g , M utter! Veed hu n , at den gamle H r. Frederiksens Enke er dod inat?

— I h nei! A a Herregud! er hun det!? G ud glcede hendes S jcrl, for hun var saa god og from , ganske anderledes end denne hersens

Christiansens Enke, det skinhellige D y r , som altidsens viser E n til V orherre, naar man er i K nibe.

— 2 a vist, M utter, jeg vilde heller onsie, at det var M ad. C hri­

stiansen, der var dod; hende er der I n g e n , der sorger for, uden maaskee i S lesvigh olsteen .

— J a — gid hun snart vilde seile a f, for saa sparede da Enke­

kassen en god S k illin g . — F a rv el, Fatter!"

P . 1 1 5 :

„D et kan omtrent vcere et P a r A ar siden," fortalte M aan en os forleden A sten, „at jeg imellem de sonderrevne Skyer kigede ned til et kongeligt P a la is . M in e S tra a ler faldt igjennem de hoie Vinduer paa en gam m elagtig, hoibaaren — o g , forsaavidt Fedmen angik, ogsaa velbaaren — D a m e , der med hyklerisi Andagt kncelede for et lille A ltar i sit Sovekabinet. J e g lyttede og horte hende bede til Vorherre paa Tydsi — formodentlig ansaae hun ham for at vcere altfor dannet til at sorstaae et andet S p r o g — om at han vilde sijcrnke S eier og Lykke til hendes S lceg t, der stod i Spidsen for et O p ror imod det Land, af h vis M arv hun havde levet i en lang Rcrkke af A a r, og i hvis S k jsd man havde modtaget hende med V el-

villie og Godmodighed." .

„F ra hende stoi mine S tra a ler hen til Kongeborgen der i Ncrr- heden. D er stod h a n , imod hvem hiin D am es S lcegt havde gjort O p ror o. s. v ... V ed hans S id e stod en K vinde, som med

(12)

Limhed sogte at indgyde ham Trost og styrke hans M o d , saa han ikke skulde forsage i sine Lidelser."

Hermed sam menligne m an, at H airch s stjonne G ravsang over M arie S o p h ie Frederikke er i Adresseavisen N r. 98,

1852 om dannet til en S a n g til F ru G revinde D an n er.

D et gaaer for vidt med S m u d slite ra tn re n !

F re d e rik den Vtte og C h ris tia n den V in d e, I hen- siumrede K onger, V el E d er, at I have lukket E ders D in e i F red, forend vi m aatte see dette!

I den offentlige Scedeligheds, i S an dh eden s N av n til- raab er jeg det danske F o lk : G jo r en Ende p aa dette Uvcesen!

Lad ikke den umyndige D eel af Folket besmittes af den pest- svangre Luft, som udbredes igjennem disse S lethedens smud­

sige O rg an er! H old fast over D in G ru n d lo v , som en stor G ave fra G ud og K ongen: men hold over den reent; lad ikke urene Bihensyn indsnige sig og forplum re den klare Kilde, som fra G rundloven af stal udstromme over Folket! W r D in .K onge; viis ham W re fry g t, H engivenhed, Taknemmelighed,

Kjcerlighed, hvor D u kan! M en cer ogsaa D ig selv!

Vee dem , fra hvem denne Forargelse kommer!

J e g h ar skrevet og lettet m it S in d . J e g h ar skrevet af et H jerte, for hvilket G u d s R ige er det Hoieste, jeg h ar ogsaa skrevet med ustromtet W rbodighed for K o n g en , med Respekt for h an s personlige Rettigheder, med inderlig Kjcer- lighed til det Folk, hvis B orger det er mig en W re at vcere, hvis W re er min hoieste W r e , hvis Besmittelse er m in dy­

beste S o rg .

. F -

(13)

»

(14)

/

«

j;

(15)

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Udgivet år og sted | Publication time and place: København ; Kristiania : Gyldendal, 1911 Fysiske størrelse | Physical extent: 211

Udgivet år og sted | Publication time and place: København : Gyldendal, 1902 Fysiske størrelse | Physical extent: 187

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : Thaarup, 1870 Fysiske størrelse | Physical extent: 353, [7]

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : Herdahl jun.'s Bogtrykkeri, 1873 Fysiske størrelse | Physical extent: 63

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : Valdemar Petersens Forlag, 1883 Fysiske størrelse | Physical extent: 104

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : Gyldendal, 1883 Fysiske størrelse | Physical extent: 2

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kiøbenhavn : Gyldendal, 1867 Fysiske størrelse | Physical extent: 2

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : Forlagsbureauet, 1871 Fysiske størrelse | Physical extent: 255