Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): Dumouriez, Charles François Du Périer.;
[Charles François Du Périer Dumouriez] ; en Oversættelse af N. C. Øst.
Titel | Title: Spekulativ Skilderie af Danmarks Interesse ved
Forhandlingerne i Rastadt Alternativ titel | Alternative title: Tableau spéculative de l'Europe.
Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : trykt hos Boas Brünnich, 1798 Fysiske størrelse | Physical extent: 8 s.
DK
Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.
Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.
' <
6I6l_>07^»<
130021574611
' ' - ^
- ^ .
,
Spekulativ Skilderie
- >e, '
> ' ,4
l'i! '
a f
§
Danmarks Interesse
-
ved . >
-
/ 7
Forhandlingerne i Rastadt^
! ^ - / ! -> . : -l
i
»
OS!
! -
E n O v e n s c e t r e l s e
a f
^
>.N .
» C. S,--'
K j s b e n h a v n ,
Trykt hos Boas Brunnich, 179^.
F
. , - 1
' H
,
I
»
G /
ch
-
- -
»
-
<
/
»
I
>
v
-c
G
. ,
/ ^
. 1
- /
/ / ^
i;
A
§ 4' O
V
< .. - '
D
L
a disse Blades Udgiver troer , at E fte rre t
ninger om Fremmedes Domme eller Form enin-' ger, grundede paa virkelige Kundstaber eller udstammede fra Uvidenhed og Fordom m e, B e kendtskab eller Ubekjendtstab med Fædrelan
dets Beskaffenhed, F o rfa tn in g , S ty rk e og'H jel- pekilder, har og bor have Interesse for os a t vide, v il han uden Tilkendegivelse a f sin in d iv i
duelle M e n in g , meddele a f det nylig udkomne 1 H e - i u l^e K u la rive 6e I'H u r o v c , fslgende S ty k k e :
, O m Danmark.
^Oenne M a g ts Interesse ved Forhandlingerne
»
^ i R astadt, er umiddelbarere end S v e rig e s , oz
Fredens Fosger ere ulige vigtigere fo r samme.
D e t kan ikke skjule fo r sig selv, at Holsieen paa en meget virksom og fa rlig Maade er bearbejdet t i l ' R evolution. - D e ts vise N e u tra lite t fo r
skaffede det store Fordele, men havde tillige den skadelige F o lg e , at R iget isirr den tydste Deel deraf, aabnedes for den franske'Propaganda, som der har g jo rt store Fremskridts???^.
D anm arks V e l beroer-, enten paa R igets Udelelighed, eller paa en almindelig Fred mod det franske Folke-Herredomme. D e t fsrste er fo r sig selv utilstrækkeligt, og opholder ikkun Tidspunktet fo r dets Fald. N a a r Frankrigs skrarkket ved Trudselen om en almeen F orening;
lader sig nojes med at tage Maesstrsmmen t i l Greendfe, saa v il det med saa meget mere V irk - somhcd, medens den k o rre F re d , som det med U villie underskriver, arbejde paa den Sceds O p- lo sn in g , hvilken det ved Rhinens Bredder og derover i Schweiz, i I t a lie n i T yrkiet har ud- saaet; og Krigen begynde saasnart Sarden er beredt t i l Udbrud.
' ^
Hamborg er den vigtigste Urolighedspunkt fo r D anm ark. B liv e r Freden saaledes f lu t ^ t i R asiadt, at Frankrigs faaer Rhinen t i l
Gramdfe, da bliver R iget sonderlemmet; og i delte T ilfa ld e maa Hamborg tjene t il Godtgjs-
X
relse fo r en afTydsklands siorste M a g te r, der v il blive en fa rlig Naboe,' fo r D anm arks tydfke, fvrsvarslsse, og fra Elbstden. ganske aabne S t a
ter. I dette T ilfa ld e v il Behcrfferen, fom tager Staden i Besiddelse, ved en m ilita ir Regjering ud
jage Handelen d e rfra , eller i Folge Herredom
mer over E lb e n , gjore den udelukkende, paa A ltona's og G lul'siadt's Bekosining.
E ller Hamborg begunstiget af de Franske, bliver f r i og en demokratisk Coloni, et Scrde fo r
- «
Propagaitdaen, hvorfra der v il udbrede sig M is - sionairer over Hannover, Preussen, Meklenborg og Holsteen, og Revolurionsaanden odela'gge det nordlige Tydskland, fra Hamborg af.
E ller Kongen a f D anm ark ogsaa drager .Fordeel a f Tydstlands Delingssystem, fo r a t tage Hamborg og Lybek; men det vi! lnrre van- steligt at holde begge disse folkerige, bemidlede og republicanske Steder i Lydighed, og turde maaskee saasnart de gjenvandt deres Frihed, ende med hans S ta te rs D em okratisering, efter ganske at have sdelagt ham s !! I s v rig t har D anm ark ingen Adkomst t il at indlades i De^
lingsfystemet; det blev neutral og u r s r t, d.'t kan ikke forlange Godtgjsrelse.
E ller ogsaa Kongen a f D anm ark v il erklære sig for Ham borgs eg Lubeks Skyrsherre, i Fslge A nssgningaf begge de hanseatiste S teder/ og den
^ -
M oderation og Retfærdighed) der udmarker hans R a a vs politiste System. I dette Tilsirlde fore-
/
tager han enten en K rig mod Delingens Interes- fentere, som Frankrige understotter, og hvori han kan tabe; eller F rankrige, a ltid konsistent i dets almindelige Revolutions-Hensigter, bitrcrder hans Bestyrtelse, fo r at beholde Indflydelse paa Ham borg, og mere befale derover end han, folgelig tjener dette M id d e l t il intet.
In d v illig e r Frankrige, .for at undgaae en a l
mindelig K r ig , R igets Udelelighed, saa sluttes Freden i R astadt, og de Lydste Befuldmægtige der ikke hceve sig over den Interesse, som om-
I
aiver dem, v il troe at have g jo rt M ira k le r, uden
» -
at forudsee, ak Frankrige ikkun jagttager en M o deration , modstridig dets Grundsætninger, for ikke at stsde paa nogen H indring i dets store For^
s»Tt, Landgangen paa Engelland, hvis lykkelige U d fa ld .vil drage en alm indelig Bankerot og hele E uropa's Adelteggelse efter sig.
H er aabner sig fo r D anm ark en Soe- og H andels-Interesse, der er ligesaa. v ig tig , som Faren fo r Tabet a f dets Ejendomme.. E t Dekret a f det franske D ire kto riu m har allerede givet dets ' Handel et foleligt S to d . Hvad v il der blive af, naar Frankerne tilin tg js r Engellands M a g t, fsn- derlemmer dets S ta te r, lader sig give de fo r tr in ligste C olonier, sdelogger dets S k ib s fa r t, og styrte det i et demokratist Anarkie? Disse uro
lige og umættelige Republikanere v il blive de me- get mere fordrende Havets Beherskere, end E n gelland. Isstet F lag v il uden deres Tilladelse vaje paa H a v e t, alle Soemagter v il blive dem statstyldige, ingen sikker for deres Angreb. D e v il betragte Toldrettigheden i S u n d e t, som en Lehnsret; i K jobenhavn, i Hstersoen , i Elben
v il de vore Herre, de v il udelukkelsesviis lade sig
" /
levere fra de nordiske M a g ter alle de raae M a te - ria lie r t il S k ib s fa rte n , 'og Fo!keherr.» dommet fuldende paa H a ve t, hvad Frankerige begyndte med sine H ore t il Lands.
Indflydelsen a f Forhandlingerne i Rastadt bliver altsaa ikke alene D anm arks Vee eller V e l.
Dette M onarkie har desuden ikke allene den storste I n t e r esse derved, at Landgangen paa Engelland
» » s
ikke gaaer fo r sig- men og derved/ at den ikke har S te d . D anm ark maa fom en Handels- og Soe- m agt tvinge Frankrige at tage sit tyranniste De- Ukret, mod neutrale Skibes f r i S k ib s fa r t/ tilbage/
enten ved en meget virksom Neutralitetsarm ee, eller ved en Forening med Cngelland, R usland og S v e rig e / fo r at lade .det hele Landingsprojekt lide S kib b ru d . . R u s la n d /' S verige og D anm ark m aa med M a g t vare Fredsmæglerne ved Forhand
lingerne i R asiadt; og der tillade deB efuldm agti- gede fra Paven, Neapel/ C isalpinerne/ Kongen a f S a rd in ie n / Toscana/ Schweizerforbundet, de forenede amerik'anste S t a t e r / S p a n ie n / P o rtu gal og Engelland/ Congrejsen maae isiedet fo r eene at vare R igets/ vare en alm indelig / og en hellig Vaabenstilstand jagttages in d til dens S lu t ning/ fo r at denne kan frembringe en a l m i n d e l i g F r e d , der ikke alene fastsatter de gjensi- dige lecale Fordele, men tillige alle N ationers Bestand.
> «
. .
