Digitaliseret af | Digitised by

341  Download (0)

Full text

(1)

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Bärens, Johan Hendrich.; af J. H. Bärens.

Titel | Title: Vejledning til at kjende Gud ved at betragte

Naturen : for Børn

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : Prost & Storch, 1798 Fysiske størrelse | Physical extent: [8], 308, XV s.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.

(2)
(3)

130021686061

(4)

-

i

, !

' »'

('

» ^

»

»»

L

(5)
(6)

V

e e d n i n g

t i l '

at kjende Gud

ved

. ?

at bet ragt e N aru re-n .

- >

For Bsrn.

a f

Assessor Z . H . B L re n s.

Kj-benhavn 1798.

Trykt paa P r o f t §c S t o r c h s Forlag,

hos Z. Meum.

(7)

-7^ -

.>

r

» »

?

X

<

< k° '<

T-<

' ^

»

(8)

r I

S

>

H e l l i g e t

Chatis's ukonftlede og blide Andling

(9)

T o m med Dyd

" i ' , ' ^

forener Aattd og Karakter

x e

et Nemme, som let beholder, med V id og Ånde med Forstand det bedste Hjerte

* med Talenter Bessedenhed

som tidlig oplært t il at kjende sine Pligter sysselsætter sig med at opfylde dem

og hvis sjeldne V s rd

begge Kjons crdlere Mennester -

paaffjonne og agte.

(10)

Forerijndring.

^tcrste n enhver T in g " siger D r . W a t t s i hans rreskite QN e6ucrluon " er ny for B s r n , og Nnheden

" » i l lokke dem frem t i l nye Kundskaber- V iis dem

" F u g le , D y r , In s e k te r, T re re r, F ru g te r, U rte r,

" og alle Planterigets og D yre rig e ts forssjellige Dele.

" Leer dem at lergge Merrke t i l a lt hvad de see i N s«

" t u r e n , S o le n , M a a n e n , H a g e l, S n e . o- s. v . ,

" o g at indsee N y tte n deraf. L « r dem, a t en god

" G u d har skabt a lt, og at hans Forsyn bestyrer d e t."

R v u s s e a u , G a l z m a n n , C a m p e , va flere af Bsrneopdragelsen fortjente M a n d , erc og deri enige, at man paa denne Maade bor begynde at eve vg uddanne B s rn s n a tu rlig e Evner'. Erfarenhed v i­

ser tillig e , a t B s r n tid lig e re , end man i A lm in d e ­ lighed trv e r, baadr onske at vide, og kunne begribe Aarsaqcn t i l hvad de see, og a t de fleste virkelig hase

Lyst t i l L å s n in g , vg finde Morskab deri.

M en vi savne paa Dansk en Lcesebog for B o rn , der indeholder en S la g s alm indelig B e t r a g t n i n g oset N a tu re n og dens Begivenheder, vg en V e j ­ l e d n i n g t i l at kunne overbevises om Guds T ilv æ ­ relse, k>ende hans Egenskaber, og faae Lyst t i l R e li­

gionen , som unegtelig mere end alle Konster vg V i ­ denskaber bidrager t i l a t danne gode, adle og lykke­

lige Borgere.

I den

(11)

F o r e r i n d r i n g .

I den senere T id , da endel Menneskevenner, med Kyst og H eld, have arbejdet t i l Un, dommens Bedste, have vi vel faaet adskillige i o r c r c r f f e ll a e B oger fo r Ungdommen; men gjsre disse siere unsdvendiqe?

Fejler jeg ikke, indeholde Le ingen s a a d a n a lm in ­ delig B e tra g tn in g og V e jle d n in g , som oftest derimod kun S m a a h is tv rie r, der, hvor nyttige de end ere, ikke ene ere tilstrækkelige t i l at danne B s r n ; eller de vg ikke i det Hele ere passende t i l a t begynde med, fordi den speede Alder ingenlunde kan satte en viden­

skabelig Udvikling a f Aarsag og V irk n in g , eller en­

hver scrrbeleS A r t Kundskaber. H e rtil kommer endnu, a t B o rn m a a e kjedes, ved a ltid at leclc et vg det samme, og a t Asvexling og M angfoldighed af B o ­ ger altsaa for dem er en Hovedsag. Jeg vilde der­

f o r , hvis jeg var en rig M a n d , bekoste flere Lassebs- g e r, af hvilke enhver ffulde voere indrettet efter en forffjellig Aldc!', af for Evempel syv, ti, tretten A a r.

For saavidt Bsrneopdragelsen er den vigtigste D e l af Fattigvassenet, som P lig t og Lyst lige meget har g io rt t i l en as mine kjcr.estc S y s le r , onffede jeg a lt lamge en Lasseboa for B s r n , der var indrettet om trent som ncervcrrende A t denne kommer for Ly­

set, uagtet den maaffee ikke fuldkommen svarer t i l dens Hensigt, skeer for det meste i det Haab, at den, selv med M a n g le r, kan stifte N y tte , vg opmuntre Kyndigere r i l a t give vs en me>e fuldkommen. D i Mennesker ere desuden, som M a n p e r t u i s saa ff,o n t har sagt, henfatte imellem to O jeblikke, a f

hvilke det ene har leet os sodes, det andet skal see os doe, vg vi bor derfor ikke tove med at bibringe B s r n Kundskaber, som efter dette forgjamgelige Liv m uelig kunde foroge Lyksaligheden a f det tilkomm ende; ere Kundskaberne nsdvendige eller nyttige, taber B a rn e t,

jo lamaer det maa savne dem.

S o m kassebog kan den intet N y t indeholde, men ikkun bekjendte Sandheder, der endog ofte ere frem ­ satte med andre Forfatteres egne O rd . H vor Theo- rierne om en eller anden Naturbegivenhed ere fo r­

skellige, valgte jeg enten den gamgse, eller og den, som B s rn bedst kunne fa tte ; overbeviist o m , a t en

u rig -

(12)

u rig tig Forklaring over Aarsagen t i l en eller anden N aturbegivenhed, i a l Fald ikke kan have den skade­

lige F s lg e , lsm urigtige Begreber, og Usandhed i A l­

mindelighed, hvilket man omhyggelig bor vogte B s r n fo r.

Under den F v'u d scrtn in g , a t de V o r n , som havde forstaaet de tvende forste A fdelinger, ved disses Lcrsninz vilde erholde nogen mere Hvelle i at tee.-rke, troede ieg o g , a t jeg i dr tvende sidste kunde vcrlze en Frem'cetningSnraLde, der bedre passede sig for det nu selvtsnkende B a rn . Denne Omstændighed-, og a t B s r n kjedcs ved a t lcese meget paa eengang, om en vg samm: M a te rie , nsdte mig endelig t i l , paa forffjellige Steder at tale om selv samme T in g .

Vanskeligheden i a t skrive sor B s r n , fs lte jeg oa tilfu ld e under Arbejdet. S a a mange tilsceldige Omstcrndiqhcder, saasom det B a rn s A ld e r, i hvis H snder Bogen gives, dets Fattevne og Sjcrlekrcrf- ters U d v ik lin g , dets Gemytsbejkassenhed, remme ikke alene med i B e tra g tn in g , uaar man som Opdrager spsrqer, hvorvidt denne eller hin B oa er passende for et B a r n , or bor betrves det, men o i hos den, der sammensk ive ' enLcr'ebog. Den sidste har og som of­

test inaen anden Re el a t gaae ester, end as stere B o rn s Fatteevne, i den

Alder,

han skriver f o r , a t ajore sig et a lm in d e lig t Begreb 'om hvad B s r n , i saadan A ld e r, scedvanlig kunne fa tte : Undtagelserne t i l det V crrre eller Bedre kan han ikke befatte stg med.

A f somme Aarsag er det heller ikke saa let at vcelqe, hvad der netop kan vcrre n s d v e n d i g t eller n y t t i g t for B o rn , og hvad der kunde m o r e dem,

« t trceffe et passende Forhold a f dette va h in t , og h v o r m e g e t der

bsr

siges om enhver T in g . D e t e< tillia e overmande svoert, a t skrive s o r s t a a e l i g t . Hvad vi finde k la r t, er det la n g t fra ikke for B s r n ; vi foiraae alerede T in g e n , og fatte ingen T v iv l om, at oa^aa de sorstaac den, da de dog ss, st skulle be- gvnde derpaa. Boaens fvrskjelliae Iu d h o ld a jsr det ei delig n m u e lio t, a t enhver M a tc -ie r u , veere fo r­

klaret lige tydelig. Har jeg im id lertid vcerct uheldig

(13)

F o r e r i n d r i n g .

nok t i l ikke a t overvinde disse Vanskeligheder, har jeg i det mindste strccbt derefter.

Jeg onsser ellers, a t den omhyggelige Moder, eller andre V o x n e , t i l hvilke Dornene ere betroede, vilde tage D e l i Lcrsnmgen, og gjennemgaae ethvert

Stokke med de m , ssrend de lcrse paa egen Haand. ^ Derved kan man tydeliagjsre det, som de ikke fatte, f ' rette de u rig tige Forestillinger, som maassee kunde ind­

snige sig hos dem. Uden denne Fremgangsmaade, Ler beklagelige« ikke bruges i adssillige, endog gode S k o le r, v il Bogen letteligen lccres udenad, og dens Hensigt maaskee forfejlcs.

M a n haste tilliZ e ikke med G iennem lEsningen;

og hvor Omstændighederne tillade det, bruge man K ob­

berstyrker, for a t gjsre B a rn e ts Begreb om et eller - ' andet, som det ikke for har sect, k la rt og tydeligt.

Enkelte S tykker forbigaaes saaledes og retkest, ind­

t i l man kan vise B a rn e t den T in g , de handle om.

A t Bogens In d h o ld , ved forefaldende Lejlighed, m aatte vorde Gjenstand for fo rtro lig S a m ta le med de U n g e , hvorved deres Opmærksomhed blev vedlige­

h o ld t, var i o v rig t a t onsse mere, end man i A l ­ mindeligbed med G rund kan vente; th i t i l a t be­

t r a g t e og k j e n d e N a t u r e n , ere faa a f O s anforte i vor Ungdom.

F o r -

(14)

)W >W M I»'M »EU

^ e g har tcenkt paa-, m in gode P ig e , at v i to kunde gjore nogle meget nyttig e T oure med h in a n d e n , og at v i , paa samme T i d , da v i ssrge for vor Helbred , ved at bevcege os i den- friste L u f t , tillig e kunde dyrke vor Forstand.

N a a r hele N a tu re n betragtes n s le , v il enhver T in g opvcekke vor F o ru n d rin g , forsge vor Kund«

skab, og.saaledes fornsje v s / Zeg haaber, v i skulle blive overbeoiiste o m , at inrer er bleven t i l uden Hensigt.

E n d ffjs n d t Frederik endnu er u n g , er han

'

dog en lcrrvillig lille D r e n g , o g , jeg tSr sige, istand t i! at begribe meget a f d e t, v i ffu lle faae Lejlighed t i l al tale o m ; jeg har derfor besluttes

A ak

(15)

at tage ham med os. J e g langes efter at fte h a m , da jeg tr o e r , han er ret fornsjer over a t have faaet sin ny Klædning paa. O ! der kom­

mer han.

T je n e rin d e , m in H e rre .' han er meget p a r i, sandelig! jeg kunde neppe kjende, hvad det var fo r en lille H e rre , der kom knejftndes fre m . N u du er klcrdt som M a n d Frederik, venter jeg du v il bilde dig in d , ak du er det.

V e l kan du stave og låse, spille Top og B o lt , men der er endnu meget A n d e t, du bsr lc?re : jeg fo r m in D eel skal gjerne undervise dig i det jeg veed. D in S s s te r og jeg gaae nu ud i den f r i L u f t ; v i skulle faae mange smukke T in g a t see og tale o m ; jeg troer d e rfo r, dri v il fo rnsje

dig ved a t gaae med. V i l du ikke?

I erindre mine gode B s r n , at jeg viiste eder mange forskjellr'ge P la n te r og B lom ste r i M a r k e n ; Z have seet Qvcrg og Faar gaae paa G rces, de smaa Fugle hoppe og flyve o m k rin g : og endskjsndt jeg ncrvnte enhver T in g , v i saae, ved sit N a v n , hvilket jeg haaber, I ikke have g le m t, saa maae I endnu lare at kjende dem nsjere. Louise gaaer n u , fo r at lave sig t i l ; og

du

(16)

by Frederik ta g dm H a t ; saa gaae v i i Engene, hvor jeg er v is p a a , v i snart ffu lle finde noget, som er voerdt at betragtes nsjere. ^

N u vel F re d e rik, hvad synes d ig , er det ikke en ffjs n P la d s ? D u veed, den kaldes en E n g. D e n b liv e r hver A a r g rs n , nden at man

» * *

har nsdig at besaae eller bearbejde den. S e e , hvor g rs n t Grosset seer >id>. og. h v ilk E M ^ r t g L e as nydelige B lo m s te r! R end o m k rin g , og p rs v paa., hvo'r-m ange S la g s G ra s D u kan finde, rh l just''srn' blomstrer E n g m . E n , to, tre , h il- lemcend, du har aakte S la g s ! Louise har pluk­

ket en heel U rtekost, R id d e r k o r e r , K oblom m er S m s rb lo m s tx r.; ^>e s v r ig e . veed jeg ikke N a v n /

p a a , og v i maae derfor flaae op i en U rtebog, hvor v i fin d e , hvad de hedde.

J e g behsver ikke at forkalle, h v o rtil G r o e s bruges , da I saa ofte have seet K s r , Heste og F a a r eede det; men de ade der ikke a l t , n e j, en stor D eel a f detGrces, som grocr, hugges a f med en Lee, a f samme S la g s , som vor U rtegaards- rnand b ru g e r, hvilke t kaldes at s ia a e G c .c rs .

A 2 D e r -

(17)

D e re fte r komme Hsstfolkcne, som vende og sprede Let om paa E n g e n , og naar da S o le n og Luften have rs rre t der saa m eget, som det behoves, fo r ikke at blive m u g g e n t, kjsres det hjem ti! F o r­

pagterens G a a rd , og pakkes sammen paa Lofter og i Lader. N a a r man ikke har P la d s i Husene t i l at ligge H s e t p a a , at det kan svede ud fsrend det pakkes sammen, eller Lejlighed t i l strax at kjsre det h je m , samler man det sammen i B u n d ­ ter , som kaldes H s s t a k k e r .

D e r kjsres a a rlig mange Tusende Lss hjem , t i l Fode fo r K re a tu re r om V in te re n - A l t Grees groer a f smaat F r s , ikkestsrre end K n a p p e n å ls ­

hoveder; see Frederik paa de B lo m s te r, du har i H a a n d e n , de v ille snart gaae i F r s .

P a a en E n g , hvor H o er staaet, falder en stor D eel a f det ts rre F r s hist og her, og deraf

kommer G rcrs. M e n der meeste voxer ellers a a rlig op a f G rasrsdderne i Z o rde n, som bestan­

dig skyde fr e m , uagtet Grasser flaaes.

D e ffjs n n e B lo m s te r, du har i Haanden Louise, voxe ligeledes a f F r s , som blandes im el­

lem H s f t s e t , th i P la n te rn e , som springe ud a f f lig t F ro , ere sunde fo r Q v irg e t, og giver Grcesset

en

(18)

en behagelig S m a g . Endeel a f dem ere deS- uden m edccinffe, det e r, tjenlige t i l deraf at tilla v e Lcegedom, hvorved mange S ygd om m e hel- bredes, hvilke v i plages af.

Troe I altsaa ikke n u , a t Groes er en me­

get n y ttig T in g ? J e g er v is p a a , de stakkels Heste, K js r og F a a r vilde stge det samme, der­

som de kunde ta le ; th i de have ingen K o k , der kan lave M a d fo r dem , eller Penge at kjobo B r e d f o r ; ikke heller kunne de forlange nogen T in g som m angler dem. I see a ltsa a , at Foden

I

groer under deres F odder, og at de alene have u sd ig at spise den.

N u ville v i tage Afjkeed med E n g e n , og gaae i S æ d e m a r k e n . S ee h e r, dette er H v e d e . Zeg haaber v i ffu lle faae en r iig H o s t;

men den v il ikke blive moden inden A u g u s t, som kaldes Hsstmaaneden. D e tte A x , som er fr a fo rrig e A a r , v il vise eder, hvad a lt d e t, som vorer h e r , v il blive t i l . G n i det med H anderne F re d e rik , blas Avnerne b o r t, og g iv m ig en K jcrrne. D enne kaldes et K o rn . I see, der er

(19)

en stor D e e l K o rn i et A r ; og b e tra g t, der er en stor D eel A r ved een N o d , og dog, er hele Roden voren a f et seneste K o r n , som er faser

a fvig te A a r .

-

J o rd e n bliver tilbereder ved P le jn in g og H a r r in g ; derefter spredes K o rn e t ty n d t om kring paa samme, og J o rd e n harres a tte r, fo r at K o r ­ net kan komme ned i den- N a a r K o rn e t i nogen T id har givet sig ud, og er bleven blsdt ved J o r ­

dens F u g tig h e d , skyde smaa N sdder sig ned i J o rd e n ; og S tilk e vore opad, bryde igjennem

J o rd e n , og skyde sig ud som i G re n e , saaledes som I see h e r , samt frem bringe A x , a f hvilke nogle maaffee have tyve K o rn . N a a r man regner a lt hvad som kommer a f endeel K o rn , som staser a n , maa der blive t i t i l to lv Gange sas m eget, som der er kommet i J o rd e n .

D e t som nu groer, bliver modent ved S o le n , og kommer t i l at lig n e 'd e t, du gned i S ty k k e r.

D e t mejes da a f med en Lee, og bindes sammen i B u n d te r , som kaldes N a g e r , samt bringes i L a d e r, hvor det siden u d ta rste s , og renses fra A vnerne. D e r fr a kommer det t i l M osteren.

H a n m aler det t i l M e e l , som Bageren bager V r e d

(20)

B r o d a f. N og et deraf levnes til.K a g e og anden A)!ad»

Tcenk kun F re d e rik, hvo r meget K o rn der ikke saaes a a rlig , fo r at skaffe B r o d r il mange Tusende Mennesker. H vorledes ffulde v i kunne undvcrre det ? B ro d er jo den F o d e , som er sun- dest og meest a lm in d e lig .

M e n K o rn voxer ikke uden at blive saaet, som H s g js r , th i F ro e t er stsrre , og maa brin»

ges dybere i J o rd e n . D e t koster derfor og mere Arbejde at behandle denne. M e n kj«re Louise, du er nok bleven tro?t, og Frederik forekommer m ig atvcrre d e t; lad os derfor sidde ned paa denne grsnne P l e t , og hvile os-

H v ilk e n herlig E e g er ikke denne, der bre­

der sig ud over o s , og skygger saa behagelig fo r S o le n ! S ee hvilken Meengde A g g e r n der hcrn- ger paa den; de ere en god Fode fo r S v i i n . T ro e ikke, at denne stolte Eeg blot tjener dem t i l F o d e ; den er og t i l megen N y tte . H v o r tyk er den ej-!

den er i Omkreds tykkere end et stort M enneske;

har nogle Hundrede G rene, nogle Tusende A gg ern ,

. og

. > - ' -

(21)

og 'angr flere Bsade. D e n hal' store N sdd er, '^om gaae dybt ned i J o r d e n , og sprede sig der v dr o m k rin g ; de frie den fra at blive b^cest om­

kuld ved voldsomme V m dstsd, som den ofte maa udst a e , og det er 'gjennem R sd d e rn e , ar J o r ­

dens S a fte r give den N æ rin g , og holde den i N v e .

N u F re d e rik, er det ikke meget beundrings- v å r d ig t, at dette store Tree fra Begyndelsen er voret op fra et lid e t A g g e r n ? S e e , her er et ungt Egetrce, der seer ud som en Q v is t, det er saa lid e t, at Louise selv er istand r il at rykke

"det op. D e r see I Aggerner endnu sidde fast ved N oden. D e n E-cg, v i sidde u n d e r, er rim e lig - v iis hundrede A a r gam m el; naar den fa ld e s , bruges den t i l T o m m e r . Tsmmerssjcrrerne sauae det t i l P la n k e r, B je lk e r , og saa videre,

h v o ra f bygges S kibe og Huse.

Flere S la g s T r « " r ere tjenlige t i l T o m m e r, saasom A s k , A l m , F v r , G r a n .

N a a r en Mængde Trcrer aroe teet sammen, kaldes de en S k o v ; I have begge fs r varer

i

een.

(22)

re n , jeg fo rm o d e r, I erindre d e t , oz hvor det va r. Zeg snffede v i nu vare der, da det er v a rm t at gaae.

N u maa jeg e rin d re , at alle T ra e r gros enten a f F rs eller A ja rn e r, som liage in d r i F ru g ­ te n ; eller ogsaa a f smaa P la n te r , som tages fra de gamle N s d d e r; eller as Qv i s t e, som ffjceres a f Grenene. A lle T ra e r, som tjene r il T s m m e r, groe fo r det meeste, uden at v i have n s d ig , a t bryde os om dem ; th i Regnen vander dem. M e n jeg glemte at tale om B a r k e n , Louise, som er yderst paa T ra e t. D e n er meget n y ttig for G a r ­

vere og F a rv e re ; og de ts rre G re n e , som ellers ikke kunne bruges, give en r a ff I l d . Trceer ere altsaa a f megen V c rrd i. Ogsaa du Frederik vilde savne dem , da S n a r e r , Toppe og Legersj gjsreS

a f dem.

S ee hvorledes de smukke Fugle sidde og synge paa G re n e n e ; hvor glade maae de ikke v a re , ved at kunne sSge Ly under B lad en e, naar det regner. D e s u d e n , dersom en heftig P ladS - regn kom over os n u , skulde v i selo vare glade over ar stase under e r T r a , saaftemt det ikke saae ud t i l T o rd e n ; th i i T ordenvejr trakke store T ra e r

ofre

(23)

ofte Lynilden t i l sig , hvilke t g js r det fa rlig t at vcere dem ncrr.

Lugte I ikke noget meget behageligt? S s g i Hekkerne F re d e rik , fo r om D u kan opdage hvad det er. H ille m s n d Louise, hvilken smuk S a m lin g a f Gedeblade har han fa a e t; de ere meget behagelige. S ee, de B la d e ere meget fo r­

skellige fra E g e n s ; den har lange tynde S tilk e , og vilde falde orn paa J o rd e n , dersom den ikke blev underststtet a f de T ra c e , fom siaae ved S i ­ den a f den. M e r k , hvorledes den snver sig om­

k r in g , og tager fa t snart paa en a f disse P la n te r, snart paa en anden. I forrige M aaned va r der H yben og Korsbcrrblomsier, som ere meget smuk­

ke, men ikke langer i F lo r ; dette er F ru g te n a f samme. Hybentornen frem bringer H y b e n ; K o rs - b sn o rn e n K o r s b s r ; begge S la g s «de Fuglene

om V in te re n .

D e r voxer mange smukke V exter paa D ig e r , som I seer, og alle ere de nyttige . D e tte er en V r a m b s r b u ff; den v il snart bcrre B ram boer.

H olde I a f. B * a m b « r ? . I skulle plukke nogle.

(24)

naar de blive m odne; men Z mase vist ikke spise noget, som vvxec v ild t paa M a r k e n , uden ar v id e , hvad det er, da endeel B a r , som see meget ffjs n n e u d , ere g iftig e , og kunne drcsbe eder.

E n lille D re n g plukkede og spiste nogle Boer, der lignede R i b s , men saasnarr han havde synket dem , v a r d e t , som om der v a r I l d i hans H a ls ' og M a v e , og han blev ved at hovne, in d til han dsde; og dog kunne disse Boer have vceret meget gode, og nyttig e t i l mange T in g . B o re n e kal- des Kjelderhalsboer.

Landmanden planter Hekker fo r at. a d ffille vg sikkre sine M a r k e ; th i dersom O.vsget kommer i K o rn e t, g js r det der megen S k a d e ; desuden kan man dermed vise, hvor rens egen G ru n d f lip ­ per, og Naboens begynder; endelig vilde Q v s g e t fryse om N a tt e n , h vis der ikke haode Ly under H ekker, eller Tr-eer.

S yn e s dig ikke F re d e rik , dette har vceret en behagelig T o u r ? S k a l jeg ffjc e re D ig en K jep a f dette Trce? H e r , tag den, den er a f Hassel.

N s d d e r grve paa H a s s e l t r o e e r som I v id e : la m -

(25)

frmberste N s d d rr er et andet S la g s , som smager endnu bedre- V a ln s d d e r have I seet groe i vor F ru g th a ve . Flere F ru g te r ligge paa samme M aade i haarde S k a lle r , fo r Exempel M a n d l e r , K a s t a n i e r .

K o ko s n s d b e »i er den stsrste, jeg k j e n - d e r ; forleden saae og stnagte I een^ In d e n i S kallen findes en hvid ssd K ja rn e , som er huul i M id t e n , og fuld a f en sos M e lk , der kalde- M a n d e l m e l k . Tr-wer selv, hvorpaa disse N sd d e r vore, har jeg a ld rig seer, og jeg kan der­

fo r ikke give en fuldkommen Beskrivelse derover;

men jeg har la s t, at det voxer rankt op uden G re n e , og i A lm indelighed bliver meget hsjk.

P a a Toppen bsrerdet to lv overmaade store B la d e , hvilke In d ia n e rn e bruge t i l at takke deres Huse med, gj§re M a tte r og andre T in g a f. Im e lle m Bladene og Toppen stude sig nogle S k u d fre m , saa tykke som en M a n d s A r M e , h v ilk e , naar de tappes, give en meget behagelig V c rd ffe , som. i O stindien kaldes T o d d y , h v o ra f A r a k * ) tilb e ­

redes ;

* ) N a k eller A r a k er et S la g s Brcrndeviin, som bruges i Puns. D et bramdes af de om- mrldte Nodder og R us.

(26)

re d e i; men idelig T a p n in g ffader T ra e t. Disse S k u d , eller G re n e , bare en stor Klasse eller B u n d t K okosnsdder, t i t i l ro!v paa hvert. T re .Gange om A aret barer T r a e t F r u g t , a f S t s r - relse undertiden som et B a rn e h o ve d ; men der er og en anden S la g s ikke stsrre end en knyttet H a a n d , h v o ra f de i V estindien gjsre P unseffecr.

D e t er u b e g rib e lig t, hvor mange N æ rin g sm id le r og andre nyttig e T in g disse T ra e r frem bringe i O st-o g Vestindien samt A frik a .

D e r gives endnu en anden S o r t N o d d e r, som kaldes K a k a o n s d d e r eller Kakaobsnner.

D e voxe i Vestindien og S y d a m e rik a , paa et T r « , som har nogen L ig n in g med vore K irseb ar- tra e r. N sdden er m srkersd, og saa stor som en M a n d e l: in d e n i er der e n K ja rn e , som er Hoved­

ingrediensen i vor Chokolade.

Zeg begynder ar fryg te fo r, Z blive tra tte v i maae derfor tanke paa at gaae h je m , men v i

v ille gaae igjennem B y g m a r k e n .

Leg M erke t i l , at B y g er fo rffje llig t fra H ve d e ; Axerne hav« lange stive S p id se r, som kal­

des

(27)

Les Skjcvg. T a g dem ikke i M u n d e n , th i de vilje sidde fast i H a lse n , og qvcrle eder. B y g ­ get saaes ligesom H vede, men der bages ikke saa godt B ro d deraf.^ I m id le r t id er det meget n y t­

tig t fo r o s , th i naar det er tcersket, salges det i stor M a n g d e kil M a ltg js re re , som flaae V a n d derpaa, hvilket kommer det t i l at spire, og hvorefter de ts rre det ved I l d e n , da det bliver M a l t . N a a r dette koges i en v is D eel V a n d , og noget H u m le fejes t i l , fo r at give det en be­

hagelig b itte r S m a g , og forebygge, at det ej bliver s u n rt, have v i d e t, v i kalde S l , som er saa styrkende fo r M ennesket, og hjelper t i l at give den F attige Krcefter t i l stcerkt Arbejde. B y g er endelig tje n lig t t i l at fede K y llin g e r, kalkunske H s n s , og andre F jerkreaturer. G r y n kaldes B y g -e lle r H a vre -e lle r H vedekorn, som m an paa M s lle n har taget S aaerne af- Ere B yggrynene gandffe ru n d e , kaldes de P e r l e g r y n .

H u m l e , vide J , voxer i H a v e r, og paa M a r k e , som derfor kaldes H u m le h a v e r; den lsber op ad lange S ta n g e ; naar den er moden, b live r den plukket, ts rre t, og fo r det meeste solgt t i l F o lk , som handle dermed, og kaldes H u m le fo rrre .

N n

(28)

N u ere v i ved H a v r e m a r k e n , vetragt den, at I kunne kjende H avre fra Hvede og B e g . D e stakkels Heste cede H avre og H s hele V in te re n ig je n n e m , og naar Ve cre paa S t a ld , cede de vet og om S o m m e re n ; H a vre er altsaa t i! megen N y tte . H a v re g ry n kjende I begge, som gode t i l S u p p e r.

E ndnu have v i et andet S la g s K s r n , som kaldes N u g , h vo ra f v o rt R ugbrod bages. V e d Lejlighed ffa l jeg vise eder en R u g m a r k ; hvor I ville see, at R u g e n har lcengere S k ra a og A x end Hveden. R ugbrod er en alm in de lig og ncer- som Fode. A f M e e le t koges R u g m e e ls g re d , som du Frederik saa gjerne spiser. A f R u g brcen- d e s B r « n d e v i i n , og a f H alm en ffjceres H a k- k e l se. M e d H a lm toekkes og Huse paa Landet.

N o g le Lande frem bringe ikke K o r n , men.

ere forsynede med andre T i n g , som fo r en stor D eel fo r dem cre lige n y ttig e , de fleeste a f dem bruge dog K o rn v a re , og derfor fores fra D a n ­ m ark og andre Lande, hvor K o rn a vle s, en M crngde deraf ud t i l andre S te d e r. F o r det K o rn v i sende u d , faae v i enten Penge eller an­

dre V a r e , som v i behsve.

D e t

(29)

D e t K o r n , som kaldes t y r k i s k H v e d e , er meger forssjelligt fra r o r Hvede. S trik e n der- paa er ligesom et R F r , med manae Led, oq voxer t i l en H ojde a f fem t i! sex Fod. Ud a f L dcne skyde Axcne, som indeholde et stort A n ta l K o r n ; ethve rt a f disse er saa stort som en E r t , og er indstuttet i en B s lg eller S k a l, som sproekker a f

S o le n s Hede, og da blrver det Handske modent H i r s e - troer je g , kommer fra T y rk ie t.

R i i s voxer i Ost-oq V e stin d ie n , paa et traed S t r a a , som er om tren t to A len h s jt , og noget tykkere end en Penncpose; det ligner B y g meget.

Zeg behsver ikke at fortoelle, th i I v id e n e t alle­

rede a f E r fa r in g , at G rs d og B o d d in g laves deraf. Zeg ts r vedde paa, at Z holde Risen- velling fo r en behagelig Fode, og altsaa stude det b illig t , at v i sende de F o lk , som forsyne oS med disse stjsnne R is e n g ry n , noget K o rn tilbage.

I de Lande, hvor K o rn ikke kan fases, ere Beboerne nsdte t i l at spise Rsdder eller F ru g te r ja endog paa flere S te d e r i de danske V ta te r , nsdes den F a ttig e t i l , form edelstZordens U fru g t­

barhed, og deres yderlige T r a n g , som hindrer dem fra at a v le , etter kjsbe N u g , at spise K ager,

(30)

G rs d oz V e llin g a f H a v re m e e l, bg ere glade v e d , isredet fo r et godt M id d a g s m a a ltid a f n js d oz B r o d , at kunne stille deres H u u g e r ved K a r ­

to fle r. H v o r lykkelige- kjoere B s r n , maae v i derfor fkatte os, at v i aldrig have m anglet B r o d . Zeg haabcr, I ville ikke glemme dette, og stedse lade det vcere en Regel fo r eder, a ld rig at spilde noget a f d e t, som mange M enn ejker vilde vcrre glade ved at have. Endog de K ru m m e r , som I tilfo e ld ig viis ka kunhe- naar de bleve samlede o p , vorde et godt M a a lttd fo r en lille F u g l, og tzjsre den lystig fo r en heel D a g ; eller blive t i l D e lin g imellem dens U n g e r- som mangen T im e forgjeves maae gabe og qviddre fo r F o d e , me­

dens M oderen msi'sommelig ssger derefter. J e g v a r meget vred paa dig Frederik den anden D a g , da du kastede B r o d efter din S s s te r ; men jeg haaber du g js r det aldrig m ere- nu jeg har v iis t, hvo r u r ig tig t det e r ; jeg har ofte seet Folk tigge vm B r o d , som forhen, a f S p s g , ikke agtede dek»-

K a n du forkaste m ig F re d e rik, hvad der groer paa denne A g e r ? N a a , det er jo R o r r . J e g v il rykke en op. D enne Roe er meget sund, naar den er ko g t, og smager godt t i l Lammekjsd

(31)

vg andet K js d . D e r bliver aarslz fa a tt en meget stor D eel R o e frs. N a a r v i engang rejse t i l K is?

be nh avn, v il jeg tage med eder ud paa A m ager, h v o rfra det faaer stue fleste Haugesagcr, og da ssulle I der fer flere A gre med N oe r.

I nogle Agre plantes K a rto fle r, i andre saaes G u le ro d d e r, E rkcr og B s n n e r , og atter i andre H s r og H a m p , hvilket alk er meget n y t­

t ig t for os» V ed Lejlighed ffa l jeg vise eder et­

h ve rt S la g s . M e n da H s r og H a m p ikke voxer her i E g n e n , og du Louise som P ig e bsr vide noget om d e t, saa hsr lid t derom. Lad os flette

os her ned paa denne grsnne P le t.

H s r har en smekker R o d , en tynd hsj S t i l k , lange finale B la d e , og blaa B lom ste r.

E fte r B lo m s tre t kommer et ru n d t F r s h u s , med flade F rs u d i. N a a r H s rre n er m o d e n , opryk­

kes hele P la n te n ; Frshusene rives strax a f , og ts r r e s , in d til de aabne sig og F rs e t falder ud»

A f F rs e t perses L i » o lie ,- . s o m man brcender i Lamper. M e n i S tilk e n e , som gjennemarbejdrs paa mange M a a d e r', er det egentlige H s r .

A f H s rre n spindes G a r n , og a f dettr tvin-deS T r a a d . A f Traaden vaveS L e r r e d t i l S e rk e r, S k jo r te r , Lagener, T s rk la d e r, jc»

endog

(32)

endog K .irn ni er du g. H v o r fin er ikke den T ra a d Louise, du knipler og syer H vidsom med! H v a d der gaaer a f ved at h e g le H srre n , kaldes B l a a r » D e r a f g js r Rebslageren R e b ; det spindes og, og a f Traaden vLves g rsvr Lcsrred, som kaldes V la a r loe r r e d » ^

H a m p er lsngere og stcrrkerr end H o r . D e n spindes, og vceves r il L s rre d , h v o ra f og gjores S k jo r te r , Lagener, T e lte , S e jl. R eb- flageren g js r S e jlg a rn og Reb d e ra f, og S k o - - mageren syer S k o med H am pctraad.

A lr L in n e d , som ikke duer kil andet , kan endnu bruges; det hakkes i smaa S lu k k e r, diodes

op i B a n d , stampeS og skedes saa lcenae, in d r il ded bliver en R s r e , h v o ra f der gjsrcs P a p i r . P a a en P a p irfa b rik skal jeg vise eder M a a d e n , det gjsreS paa. D e t koster u tro lig U m a g e ; og I bor altsaa ikke edste med P a p ir . D a vi og Hor nytte -alle T in g , saa godt v i kunne, bor du Louise gssmme alle K lu d e , for at lade Kludekstl«

lingerne faae dem. M a n g e n gammel Kone har in te t ak leve a f , uden hvad hun fo rtjen er red a t samle og salge K lude kil P a p irm a g e rn e ; og disse behsve saa mange, de kunne faae.

B L Zste-

(33)

Zstedet fo r H s r og H am p have de i andre Lande, ister i O s t-o g V e stin d ie n , B o m u l d . D e r a f gjsres N e t t e l d u g , K i p p e r og K a t - r u n . B o m u ld er et S la g s D u n , som om­

giver F is e t a f et Trcr, B o m u l d s t r c e kaldet.

D e t groer i S k a lle r, saa store soM en N e d ; naar de m odnes, blive de udenpaa sorte, og S o le n s Hede volder tils id s t, at de sprskke; da afpluk- kes de, og B o m u ld e n stilles ved en egen M a s tin e fra F rS e t, fo r siden at spindes og vcrvcs. P a a nogle S te d e r voxer B s M u ld paa en g'rasa rtig P la n te , der staes om Foraaber, og afst<rres

om E fte ra a re t, naar den er moden.

I see a lrs ta , at der i Overflodlgyed gives T i n g , h v o ra f K la d e r kunne g js re s ; M ennestcts Ovfindelscsaand har udrcenkt mange M a a d e r kil at anvende dem t i l N y tte . Endog B a rke n paa Trceer, er mcd u tro lig t Arbejde og F lid > a f de V ild e oste g jo rt t i l K la d e r, uagtet de anseeS fo r meget uvidende.

Foruden hvad som groer vaa M a r k e n , og egentlig hen horer kil Landvæsenet, gives der og mange herlige H a v c fru g tc r, saasom G rS nkaal, H v id k a a l, B lo m k a a l, S a l a t , E nd ivie , A u g u r-

ker.

(34)

f e r , S n itte k s n n e r, kork, hundrede baade velsma­

gende og sunde S a g e r.

Desuden vide I , der ere mange F ru g t­

træ e r, hvis N avn e jeg bilder m ig in d , I kjen- de tilh o b e , saasom R ib s , S tik k e ls b a r, ZE bler, P a r é r , F e rie n e r, B lo m m e r , V in d r u e r , Abri-, koser. A n ffe r du Frederik ikke, at de alle vare modne? H v ilk e n ffjs n T a rre ffulde v i da ikke faae, og hvilket Gjestebud ffulde v i da ej anstille!

H a v T a a l m o h i g h e d d e v ille snart blive modne, vg da ffu lle I faae saa mange, I ville h a v e ; men . I maae ikke spise dem, fsrend de ere ret modne,

da de ellers viste bekomme eder meget ilde.

Zeg kjendte en liden D r e n g , som sa lige saa f r i f f og rsd ud som du F re d e rik , og lsb om ­ k rin g , og var lvstig hele D agen igjennem . H a n - M o d e r havde en stor H a u g e , og bad, ham ikke a t spise a fF ru g te n , saa lange den v a r g r s n ; men den lille graadige K n e g t vilde ikke lagge M a rk e t i l hvad hun sagde. S a a enfoldig han end v a r, troe­

de h a n , han vidste det bedre end hans M o d e r, listede sig ind i H a u g e n , uden at nogen mcrrkede d e t, og aad de umodne Stikkelsboer og R ib s : hans M a v d blev saaledes fu ld a f dette usunde

K ra m

(35)

K r a m , han tabte gandffe Lys! t i l M a d , og hans rode K in d e r bleve blege som D ed e rr; tilsidst kom der O rm e , levende O rm e ? i hans In d v o ld e . D e havde v » re t i den umodne F r u g t , men saa fmaa t illig e , at han ikke kunde see dem. H a n blev meget syg, og havde noer dsd. N a a r de lydige B s r n langer hen i T id e n daglig spiste modne F r u g te r , laae han derfor t i l S e n g s , og blev ikke fris? , fsrend al Frugten var opspist. B le v han

<kke haardt straffet, fordr han v a r faa u lyd ig oz Araadig ? ^

. I erindre eder vel mine kjcrre B s r n , h vo r skjsnne Frugttræ erne saae ud fo r en kort T id siden, da de vare i fu ld B lo m s te r; B lom sterne rre nu faldne a f, og F rugten groer i deres S t e d ; den bliver daglig stsrre og stsrre, in d til S o le n s Hede modner den, og den da kan plukkes.

TEbler og Pcercr holde sig hele V in te re n ; men de svrige F ru g te r raadne, med m indre de s y l t e s - , det er, koges med S u k k e r, eller ts rre s . V i maae altfaa i Tide give Huushvkdersken gode O r d , at hun sylter nogle Svedsker og S tik k e ls -

bar

(36)

tzcer r i l Tcerte, laver M a rm e la d e a f Q v « d d e r, sylter A b riko se r, og'koger nogen R ib ssa ft.

A f R ib s , V in d ru e r og StikkelSboer laves og V i n ; men den ducr ikke fo r B s r n : den hid­

fer deres B lo d . S y lr e ts j maae I og kun spise lid t a f , th i ellers forsikkrer jeg eder, I v ille blive syge, og fordærve baade M a v e n og Teen­

derne.

N a a r v i ikke kunne have modne F ru g te r, ep R ib s s a ft, og anden S a f t a f F ru g te r, meyer beha-

-

g e lig ; men fo r meget a f S u k k e rk u g le r, Masse- p a n , og andet saabank skadeligt S lik k e r i, tjener ikke t i l andet i V e rd e n , end at give F o lkA fsm a g fo r hvad der er s u n d t n a a r de have mistet alle deres Teender, ved a t gotte sig dermed, er det fo r sildigt at beslutte, ikke mere at v ille spise d e t;

det er derfor b;dre at forekomme Skaden - ved fle t ikke at spise det.- Z cg vilde vist ikke miste

yen Tand fo r a lt V erdens S y lt e t s j.

Louise, dersom du ikke er t r « t , v ille v i Haae i Blom sterhaugen. Frederik bryder sig ikke sm saa lille ru T o u r ; jeg skulde »asien troe, han

kunde

(37)

-rinde sode fra M o rg e n t i l A fte n . K o m da, tag N s g le n , og Ink P o rte n ep. Denne er sikkert den fornsjeligste P la d s , v i h id til have seet.

H va d ssulle v i fsrst betragte? D e r er saa V ange skjsnne B lo m s te r, a t man ikke veed, hvilke man skal give F o r tr in e t; I beundrede dem i M a r k e n , men disse overgase dem.

S ee engang disse T u llip a n e r ! og der,, nogle N c llik e r ! H v ilk e t B e d med R a n o n k le r! og et Med A u r ik le r ! D enne L illie s H vidhed overgaser . det fineste K am m erdugs. H in blas B lo m st er

<n K o n v y lv u lu s ( S n e r le ) . Gode Louise, pluk en a f disse smaa B lo m s te r; jeg har glemt N a v n e t paa dem , men naar I see dem noer ved, saa ere de lige saa smukke og undekfulde som de store.

Kast A je t engang paa denne prægtige S o ls ik k e ! denne smukke S to k ro s e ! denne herlige P e o n e ! P lu k m ig en a f disse skjsnne R o s e r: hvor ssdt

lugte de! skaf m ig tillig e en G re n J a s m in , og en a f K a p r if o liu m ; th i jeg lider gjerne disse nyde­

lige B lo m ste r. M e n jeg v il ikke tillade eder a t plukke m ange; G artneren bragte os i D a g t id lig nogle t i l a t pynte vor S tu e m ed, og de, I pluk­

ke , tags Skade re de rs varme H a a n d , da in te t uden

(38)

1 ' vden koldt V a n d kan hold? dem fr iffe . D e t er tillig e ikke godt fo r vor Helbred,, at have. mangtz affkaarne B lo m s te r i. en Stue«.

H ave I lagt M a rk e ril,, ak ethvert B lom str ha r fo rffje llig e B la d e fra de s v rig e , at nogle B lo m ste r have Kirsten, alle muelige F a rver og en stal k G la n d s , kort, at. deres S kjsnh ed er u b e ffri- velig ? N a a r I komme t i l at lirse N a tu rh is to rie n , ville I forundres over, hvor meget der kan siges om dem ; men endnu ere I fo r unge t i l ar fo r- siaae den. I m id le r t id maa jeg dog ikke glemme at fo rtcrlle , hvorledes alle B lo m s te r groe enten, a f F r o , etter a f smaa S k u d fra R sdderne, eller Hg a f afjkaarne S tilk e eller G rene.

In g e n a f de B lo m s te r, som voxe her, vilde groe vilde paa M a rk e n , fo rd i Jorden Ler, ikke.

er fed nok fo r dem. D e r horer -desuden megen Umage t i l at faae nogle a f dem t i l at groe ; G artneren maa omhyggelig pleje d e m , fo r at forebygge, ak de ikke v is n e ; ister maa han vande

dem saa meget de behsve, th i J o r d og V a n d er ^ det samme fo r T rc re r, P la n te r og B lo m s te r,

som

s

(39)

som M a d oz D rikke er fo r o s ; men da de er^

bundne r il een P la d s , og kunne hverken hente eller begjece Fsden, faa faae de denne, ved Nsg^r eller D u g , eller og G a rtne re n vander dem m rb en Sprudekande.

N o g le fine P la n te r voxe alene L meget ler J o r d , th i de kunne lige saa lidet bryde igjeu«

nem haard J o rd , ssm I igjennem en M u r . An«

dre P la n te r ere stcrrke og stive, og let J o r d vilde samledes smuldre hen, og lade Redderne bare; d W voxe bedst i leret J o rd . N ogle udfordre meget V a n d , ja voxe endog i Parke og G r s f t e r ; andr«

ville ikkun trive s i sandig J o r d . M a n g e mcerk- vardige P la n te r voxe i D riv h u s e ; hos os kunne de ikke voxe i f r i M a r k , fo rd i de ere bragte hid fra fremmede Egne, hvor det er varm ere: dersom I ffuld? rejse " t i l et S te d , som v a r meget kol­

dere end he r, vilde I der ikke finde eder saa ves som de, der opholde sig der for bestandig.

I A nledning a f hvad jeg nu fo rta lte eder- maae I v id e , at der ikke alene cr stor F o rffjc l paa det som voxcr pas Jo rd e n s O verflade, men

og

(40)

og paa Jo rd e n selv. B e tra g t Gangene p nogle a f dem ere a f en gulrsd F a r v e ; det er S te n - g r u s ; g js r det ikke smukke G ange? D e t er og meget godt tik Landevejene, fom snart vilde blive slette, hvor der saa idelig kjsres, dersom der ikke blev lagt S te n g r u s , e lle r, i M a n g e l a f denne,,

andre S te n e eller J o r d paa dem , fo r at holde dem vedlige. A f en anden S la g s J o r d brandss M u rs te n , som siden bruges t i l a l bygge Huse,,

o. s. v. D e n J o r d a r t, som er sej og blandet m r - S a n d , kaldes L e r . D e t bruges r il at kline Huse med, og t i l Tagstem . A f en anden A s t Ler gjsres P i b e r , P o t t e m a g e r a r b e j d r , F a j a n c e eller »agte P o rc e iin . V o r t danfle P o r e e l L N gjeres og a f L e r, blandet med S t e n , og andre T in g . T r i p p e l s e er ea gulagrig J o r d a r t , som bruges t i l at polere G la s , og andet med- A t G l a s gjsres a f S a n d , S a lp e te r og P o ta ffe , har jeg forhen sagt eder. K r i d t , som du Frederik saa gjcrne maler m ed, er ogsaa en J o r d a r t ; hele M senS K lin d t er as K r id t.

S te n e og M a r m o r grave- ud a f J o rd e n . N a a r en M crngde findes sammen, kaldes S t e ­

det

(41)

et S t e n b r u d . , E n Msengde stolte A irs ­ fe r og S lo tte ere byggede a f S te n . M a r m o r bruges r il B o rd p la d e r, S ta tu e r og andre P r y ­ delser i fornemme H u se ; den italienske er den bedste, D e r findes og K a l k s t e n e , som bran­

des t i l K a l k , D enne blandes med S a n d og V a n d , og bruges t i l at mure m ed; th i M u r ­ stenene vilde falde fra h in a n d e n , naar Kalken, ikke bandt dem, P a a S a lth o lm og ved Faxse

have v i Kalkstene,

S t e n k u l graves ligeledes op a f Jorden,, og bruges tik at gjsre I l d med,, fo r at varme os, og lave M a d ved. O h ! hvorledes ffulde v i stjalve og boevc, h vis v i ikke havde V a rm e om V in te r e n ! og hvorledes ffulde v i faae S te g og anden M a d , dersom v i hverken kunde stege, koge eller bage? Ved H je lp a f B ra n d e , v il vel Louise fv a re ; men Brcrnde bliver A a r fo r A a r dyrere, ha man ikke sparer paa det, og Skovene tage af.

M e n du Frederik, kan du ncrvne m ig endnu et S la g s B rce n d ftl hos os? R e t saa, T o r v . D e n bestaaer a f J o r d og forraadnede P la n te -

rod

dex.

Endnu

(42)

Endnu har jeg ikke ta lt VM H alvdelen as de R igdom m e , J o rd e n indeholder. A f den graves G u ld , S e l v , K obber, B l y , J e r n , T in . A lle disse T in g kaldes M e t a l l e r . S ee paa m it U h r, det er a f en toet, sej og gul M a te rie , som kaldes G u ld - D u k a te r ere ligeledes d e ra f, og det kan siaaes i B la d e , tyndere end P a p ir. G a v jeg D ig Frederik ikke engang 'rt saadLnr B la d r i l at forgylde din P iss med? M e d B la d g u ld fo r­

gylder man T r c r; S kilderi'ra m m erne i V « re l»

ferne see meget smukke ud, Nien ere kUN a f Troe, bedskkcde med 'saadanue tynde B la d e . A f alle M e ta lle r er G u ld der kostbareste.

D'rnrNe RigSor'r er siaact a f S n l v , som, endskjsndr det ikke har saa stor V r r d i som G u ld , alligevel er a f megen Vcerd- S e lv e t .er teet, sejt, vg h v id t, og bruges t i l Kaffekander, Lysestager, P resentenallerkener, S keer og hundrede andre T in g , som bemidlede Folk bruge. B l y cr M a - H g tig t, o g , skjsndt det blAdest«; M e t a l, meget tu n g t. D e r gives en Mængde a f samme- og det er t i l stor N y tte for o s , da deraf gjores K a r t i l at samle V a n d i , NeNd'er r il ar lede V a n d fra K ild e r , Tagrender t i l at fSre Negnen fra

Tage-

(43)

l

<-

— ZS —

Tagene, Lodde, og mange flere brugbare TLnz.' V o re Kasseroller og K.jedler ere a f K o b b e r ,

som er et rs d a g tig r M e t a l; men da a lt S u r t , fem kommer i dem , angriber K obberet, og t i l - vejebringer S p a n g re n , som er en sisrk G i f t , fas fo rtin n e s dr, det er, belcrgges indvendig med en tynd H in d s a f T i n , som er et let og hvid- agtigk M e t a l , bloders end S s l v , men haardere end B l y . A f B l y e t , saaledes som det findes i J o r d e n , gjores de herlige B ly a n ts p e n n e , I tegne med.

J e r n er g ra a t, det haardeste, > men et a f de nyttigste M e ta lle r ; a lt S la g s Redskab, som bi uges i M a rke n og H augene, er nasterr g jo rd t d e ra f; ligeledes er det mecste V a r k ts j fo r en stor Deel a f J e r n ; k o r t, det vilde medtage . f o r megen T id at fortælle eder a lt det, samme kan bruges t il. S t a a l er et S la g s J e r n , som er fo rfine t og renset ved I l d sg andre M id « le r ; det er kostbarere end J e r n . V o re K n iv e , S a x e , 'R a g e k n iv e , S y n a a le , og flere T in g , ere forfærdigede deraf.

S a a fa ttig som D a n m a rk og Herkirgdom- mene ere paa M e ta lle r, saa rig derimod er N o r ­

ge

(44)

H?' paa samme. D u Frederik har jo horr om E d s v o l d s G uidvcerk, der ? o n g s b e r g j ? e S s lv v a r k , R s r a a s Kobbervcrfk, og endeel Z e rn g ru b e r, som findes der; og dn veed, a t et Guldvcerk fo r Exempel kaldes det S k e d , hvor G u ld e t fin d e s , renses fra J o rd e n , og vibers forarbejdes ved meget f lit t ig S m e ltn in g . B l y har N o rg e kun lid e t, men siet ikke' T in . I Engeland gives gode T m g ru b e r, der e r . S t e ­ der i J o rd e n , hvor T in n e r findes.

D e nervnte M e ta lle r kunne smeltes i I ld e n , og u d stra ktes, naar de bankes med en Hammer«

G u ld og S s lv kaldes cedi e eller fuldkomne M e ­ ta lle r, fo rd i de ikke kunne forbrændes i I l d e n ; alle de svrig e derimod u s e d l e , fo rdi de efter*

haanden der forbrandes.

A lle S la g s In driste ne findes ligeledes i J o r d e n , saafom D e m a n te r, R u b in e r , S m a ­

ragder, Topaser, o. a. fi. N a a r de f s r f i drages ud a f J o r d e n , see de ikke faa ffjsn n e u d , men de flibes og poleres, med megen Taalm sdighed, vg meget Arbejde. B e tra g t engang D em anten i denne R in g : I fee, at der er fleben mange K a n ­ ter paa den, og at naar Lyset falder paa den, t il-

' /

veje-

(45)

vejebringer det en tilsyneladende Forsrjellighed a f mange F a rve r. LEdel stene kaldes -g I u v e l e r , og de Folk som handle dermed. J u v e l e r e r e.

N r i see I da, mine kjcere B s r n , at enhver T in g fo rn s je r og morer os, naar v i betragte den n s e. In g e n har nsdig at klage over- at T id e tt falder ham la n g , og at han in te t har at mord sig M ed, naar han kan finde Fornsjelse ved a t betragte N a m re n . M e n jeg er v is paa, ak der­

som I ikke ere tr a tte , ere I dog sultne, og jeg fry g te r f o r . M a de n v il blive fo rd a rv e t, .lad os derfor skynde os hjerm I have nu nok at tanks over tr l i M o rg e n , da v i ville gjore en andeN T o u r , hvis ingen H in d rin g kommer t V ejen.

G od M o rg e n Louise, har du allerede seet F rederik? J e g ventede dig ikke saa meget tid lig ­ men jeg haaber, det er et B e v iis pa a, at m in U n d e rv iis n in g i G a a r morede dig. Gaae hen og see, om han er staact op.

S ka m m e r du dig ikke- du lille dovne D re n g , a t ligge saa lange i S e n g e n ? jeg maatte sende Louise hen at kalde paa dig. D i n S sste r og jeg

lan-

(46)

langes efter at gaae u d ; lad os ikke spilde T id e n , men strax gaar.

D e r er M a lk e p ig e n , som malker K o e r.

H v o r smukt ar ses -Q.vaget grafs? i den grsnne E n g ! Jeg vadder paa, G ra ffe t er lige saa beha»

geligt fo r dem, som ZEblekage for eder. See hvor fedt der er bleven ! D a Q v a g ikke kan gjsre sig selv K lc rd e r, har det en tyk H u d , som er lige saa gavnlig for dem. A lt Q v a g har fire B e n ; det gaaer ikke oprejst; denne S t i l l in g vilde vare baade smertelig og ubequem fo r K re a tu re r, h vis Fsde voxer paa Jo rd e n , da de maatte bukke sig fo r at faae den, og derved bleve tr a tte ; havde det kun to B e n , kunde det ved dem .ikke bare det

/

lange og tunge Legeme. B e tra g t engang, hvor haarde H o v e de have; uden dem kunde deres stakkels F s d d e r, hvorpaa de ikke have S k o , ikke holde det ud. D e store H o r n tjene t i l Forsvar, h vis nogen tru e r at ffade dem , th i I v id e , de kunne ikke bruge Skydegevoer, K aarder eller

S to kke .

K unne J'stg e m ig , hvad man bruger K s e r og Oxer t i l ? J e g troer det ikke, derfor v il jeg

C for»

(47)

fo rta lte eder det. Lob ikke bort F re d e rik , see hvor agtpaagivcnde Louise er.

K o e r give M e lk , som I see, og sandelig en stor D e e l, der siden forsyner M e je rie t med Flsde. D e n nysmalkcde M e lk sxttcs op L score K a r , paa et k js lig t S te d . O m tre n t inden to lv T im e r afjkummes den sverste lykke og fede D eel cif M e lk c n , der kaldes Flsde. N a a r der er sam­

let Flsde n o k , kommes den i en Kloerne, og gjennemarbejdes meget stcerkt; og endeel deraf bliver da t i l S m s r , som tages rid , vaffes i ferj? V a n d , in d til ingen M e lk mere er tilbage, og saltes. D e n Deel a f M elken, som ikke bliver S m s r , er det v i kalde K j c e r n e m «! k, og meget sund. N a a r G ry n koges i denne M e l k , bliver der en G rs d d e ra f, som du Frederik saa gjcrne sviscr; ikke sandt, K j c e r n e me l ks g r s d er jo din L iv re t?

O s t gjSres a f M - l k , ved a th rld e nogen sut S a f t , som kaldes L o b e , i M e lk e n , og lade denne koge saa lcrnge, in d til den er bleven saa sammensoben og ty k , at den kan pakkes i Oste- ' formene. Kage laves og a f M e lk , ved at kom­

me M g og M e l , B r s d eller R isengryn d e rtil.

Ser

(48)

S ee hvilken D r i f t O re r eller S t u d e ! H o r hvor de b rs le ! B l i v ikke bange Louise! H v o r ro lig lade saa mange sig drive a f ren D r iv e r ! H a n fs re r dem t i l T o rv e t, hvor de kjsbes a f S la g te rn e . N a a r disse have slagtet d e m , sal­

ge de K js d e r; S k in d e t faae G arverne h v o ra f de gjsre L « r . D e tte bruge- da a f Skom agere r i l S k o og S t s v le r , og a f Sadelmagere t i l S a d le r, B id s le r , P id ste og andre T in g . H o r n e n e -ruges t i l Kam m e, L o g re r, og saa videre. P a a nogle S te d e r spandes O re r fo r P lo v e n eller V o g n e ; men de fleste a f dem fede- strax t i l S a lg . Oxens M s g er en a f de bedste G re b ­ n in g e r; dens Fedt eller T a lg bruges t i l Scebe oz Lys. I R usla nd gjsres og R y s l c e d e r a f Oxe- huder. M e d Haarene udstoppes S a d le r, S to le » Koens og Kalvenes S k in d , H o r n , F e d t, -g M s g g js r fo r det meste samme N y tte som O rens. A l t K js d a f Q xer og K oer kalde- Ox e s k j s d . K a l v e ere Korenes U n g e r, og naar de flagtes i de fsrste a a tte . Uger efter Fsdselen, kalde- K jsd e t K a l v e k j s d . O r e r , K oe r og K alve hedde under eet H o r n q v c e g .

(49)

!

'

— Z L —

B e tra g t diffe kjsnne taalmodige F a a r , med deres u g yld ig e L a ni ved S id e n . N ydelige K re a tu re r! I have god tyk U ld , som kommer eder saa vel tilpa s om V in te re n , men maa vare tem m elig varm om S om m eren. D o g , herpsa raades og B o d ; th i naar den stakke Hede falder in d , v il Landmanden samle eder sammen, og begynde at klippe eder- N a a r da U ld e n , som v a r byrde fuld , er klippet a f , ville I springe bort fra h a m , hoppe og springe om kring som smaa D re n g e , der trcrkke K jolen af, fo r at lege.

D e stakkels Faar vilde ikke vare saa lystige, dersom de vidste, de skulde salges t i l S la g te re n ; men de kunne ikke undgaae det. Deres KjSd bliver L a m m e k j o d , og deres S k in d bereder man enten ti! Pergam ent, hvorpaa der males, og hvormed din Trom m e Frederik er overtrukkrn, eller t il saadank L s r , hvo ri din Stavelscbog er indbunden. K a rd u a n gjFrcS og a f S k in d e t. A f deres K love og K nokler koges L im ; og a f deres

haarde Fedr stsbes gode Lys. Faaremelk giver gode O ste; men ved at m alkes, taber Ulden sig, og Faarene faae ferrre og m indre Lam. O g dn F re d e rik, lerg Meerke t i l , at tynde Lammctarme

spal'

(50)

- spaltes og spindes t i l Slrcenge paa F io lin e r , H arper o. s. v. ^

Faarrnes Uld bringer mange Penge in d ; th i den scelges t i l Fabrikanter?, som lade den rense, og siden spinde a f gamle K oner, og fa ttige F o lk , som bor pas Lofter, eller i H y tte r. H a v e Z ikke seet M o e r Lisbet sidde ved hendes N ok sg arbejde, synge og glade sig ved den T a n k e , a t hun dermed kunde fortjene saa meget, at hun ikke havde nsdig at tig g e ?

N a a r Ulden er spunden, kaldes det G a r n , sg Vceverne gjsre Klaede, F lo n e lle r, S en gcd rk- k rn e r, og S trs m p e r deraf; Hattemageren b ru ­ ger det t i l H a tte . Faar forsyne os altsaa med ' F sd e, Klceder, og andre Nsdvcndigheder. D e spanffe Faar ere de bedste, da de give la n g t mere og finere Uld end de danske. I anses det m a r­

sker grusomt at dråbe de stakkels K re a tu re r; san­

d e lig , mine gode B s r n , det er og s s rg e lig t;

men dersom man ikke drabte dem , vilde der blive saadan M crn gd e, at der ikke blev Grces nok for dem t i l at ade, og mange a f dem vilde dse a f

^ S u l t ; th i et Faar kan blive to lv t i l femten A a r gam m el, og det faaer i A lm indelighed hvert

A a r

(51)

A a r eet L a m , undertiden ko. S a a lange de seve, ere de nu saa lykkelige, som de kunne vare, have herlige ffjsn n e G rusgange t i l at lege og gralse i ; de rs g te s , foercs, og vogtes for Hede og K u ld e , R egn og S n e , h vo ra f de, uden Menneskers Omsorg vilde dse flokkevis; og naar de dse, have de ingen S la g t og V e n n e r, som ssrge over dem, og lide ved dcreSDsd. S k js n d t Faarene holde meget a f deres Lam , medens de ere smaa, vedvarer Omsorgen for dem dog ikke la n g e re n d t ild e ej mere trange t i l H je lp ; t h i naar de have h s rt op at give dem D ie , og viist dem , hvorledes de skulle soge F sd e n , drive de dem fra sig, og bekymre sig ikke mere om dem.

N a a r S la g te re n fsre r Faaret ril S la g te rb a n ke n , veed det ikke, hvad der skal gaae fo r sig; og naar Halsen er jkaaren o ve r, varer det kun -andske k o rt, forinden der er d s d r: derfor lid e r det ikke meget. N a a r Faarene ere dsde, fsle de ikke mere. V i maae dråbe dem , fo r at vedlige­

holde v o rt eget L i v , men v i bsr ikke vare g ru ­ somme imod dem , medens de leve.

T i l Faar narme G e d e r sig m eget; begge kjende I j dem , og vide t illig e , at H annen kal­

des

(52)

beS G e d e b u k , og Ungerne K i d - D e e r e nssten t i l samme N y tte som Faarcne. S k in d e t, hvoraf A l u n s ! a r og mange fine Handsker g jo re s, holdes endog fo r bedre end Faarets.

K an du Frederik sige m ig , hvad Forssjel der er imellem Faar og Geder? h u r tig ! R ig t ig , G e­

derne havs S k a g . D e have som oftest og H o rn , men der gives og Geder, som ingen have.

H e s t e sendes ogsaa t i l M arked Frederik, men ikke for at siagres. Mennesket spiser kun Hcstrkjod a f N s d . E n Hest er et cedelt K re a tu r.

D e t er en Ridehest. S e s , hvorledes den sprin­

ger og galoperer, nu den har sin F rihed. M en- endffjsndr den er stcerk, kan siaae bag n d , og rejse sig paa Bagbenene, er den dog saa ta m , a t

den ta a le r, man sirtter sig op paa den, og fs re r

i

ben hen hvor man v il. D e n s B e n ere stcerkcre, og Legemet ikke saa tu n g t som Oxens, saa at den kan bevsge sig h u r tig ; ikke heller er Ryggen

bredere, end ar jo en K a r l magelig ^kan sidde skrsvs over den. D e n har ogsaa hornagtige H o v e ; men naar Len bruges meget, siideS de

der-

« »

(53)

derfor bsr a lle , som ho-he Heste, ssrge f o r , at te fane S k o paa as J e rn . Smeden forarbejder og flm e r dem paa, hvilket si.dste, naar han g is r

det go d t, ikke smerter Hesten-

A n ffe r du Frederik at kunne ride? N a a r D u bliver voren nok d e rtil, ffa l du lare at ride, og afrette cn H est; men kommer du forinden paa egen Haand op paa e n , uden at vide, hvorledes du ffa l tum le den, kan den let lsbe afsted med d ig , og du kan faae din D sd derover.

D e r var en lille D r e n g , som havde kyst t i l at rid e , men ikke vilde give S tu n d e r , in d til hans Fader kunde faae en lille spagfærdig N o r d ­

bakke t i l ham. H an sprang op paa Tjenerens H e s t, som stod bunden ved P o r te n , kog fa t paa B id s e le t, men kunde ikke naae S tig b o jle n , og gav Hesten et S la g med en K jep. Hesten galo­

perede da med ham saa stcerkt, at denne lille D re n g blev' kastet a f , med Hovedet lige paa en S t e n , som knuste ham Hjerneskallen, og han blev taget dsd op: og dog havde Hesten ikke N y k k e r, naar dm havde en paa, der var vant"

ved ar rid e ; Drengen dsde, fo rd i han ikke vidste, hvorledes han ffulde styre Hesten.

D e r

(54)

4 i ^

D e r var en anden lille D r e n g , som bestan­

dig lsb i S ta ld e n , omkring ved Hestene, men han blev engang sparket, og fik Ribbenene staaedc i S ty k k e r, th i Hesten vidste ikke, at der var en lille D reng bag ved ham.

V i kunne kun gaae en kort Ves fsrend v i blive treette; naar v i rid e , kunne v i derimod rejse mange M ile , og bessge vore V e n n e r, som boe langt borte; det er ogsaa meget behageligt at k je re , du holder jo meget deraf Louise. M e n disse Fornsjelser kunde v i ikke have uden Heste.

V o r v i derfor ikke behandle dem v e l? Desuden . vilde meget Arbejde vcere for haardt endog fo r det

stoerkeste M enneske, hvilket Heste kunne forrette uden M s je . D e t m atter en stakkels D re n g me­

get, med svare Trcrsko paa at kjsre P lo v hele Dagen igjennem ; men troe I ikke, det vilde vare langt haardere fo r h a m , hvis han skulde krakke ben igjennem den haarde eller seje G ru n d . Hvorledes vilde' og Mennesser kunne faae tunge V ogne og K a r r e r , eller anden svcer V a g t , fra et S te d t i l det andet, uden ved H je lp a f Heste?

. D e t

Figure

Updating...

References

Related subjects :
Outline : Auden Del Fvru- Reso-