Virksomhedsomdannelse
Herunder forberedelse til generationsskifte
Copenhagen Business School 2018 Afsluttende projekt HD(R)
Camilla Orthmand Rasmussen Simone Mie Nielsen
Vejleder: Søren Bech Sidetal: 80
Anslag: 179.198
Side 1 af 93
Indholdsfortegnelse
1 Indledning 6
1.1 Indledning 6
1.2 Problemstilling 6
1.2.1 Opgavens formål 6
1.2.2 Problemformulering 7
1.2.3 Undersøgelsesspørgsmål 7
1.3 Afgrænsning 7
1.4 Metodebeskrivelse 8
1.5 Målgruppe 10
1.6 Kildekritik 10
1.7 Anvendte forkortelser 10
2 Præsentation af casen 11
2.1 Beskrivelse af virksomheden JP I/S 11
2.2 Motiv for virksomhedsomdannelse 12
3 Personlig ejet virksomhed kontra selskab 13
3.1 Indledning 13
3.2 Virksomhedsform 13
3.3 Hæftelse 14
3.4 Kapitalkrav 14
3.5 Regnskabsmæssige krav 15
3.6 Delkonklusion 15
3.7 Generationsskifte og optagelse af nye ejere 16
3.8 Delkonklusion 18
3.9 Beskatning 19
3.9.1 Beskatning efter Personskatteloven (PSL) 19
3.9.2 Beskatning efter Virksomhedsskatteordningen (VSO) 20
3.9.3 Beskatning efter Kapitalafkastordningen (KAO) 23
3.9.4 Beskatning i selskabsform 24
Side 2 af 93
3.10 Delkonklusion 24
4 Virksomhedsomdannelse 25
4.1 Indledning 25
4.2 Incitamenter for omdannelse 25
4.3 Skattepligtig virksomhedsomdannelse 26
4.3.1 Omdannelse med tilbagevirkende kraft 27
4.3.1.1 Krav 28
4.3.2 Stiftertilgodehavende eller overkurs 29
4.3.3 Skatte- og likviditetsmæssig konsekvens for ejeren 30
4.3.4 Skatte og likviditetsmæssig konsekvens for selskabet 30
4.4 Skattefri virksomhedsomdannelse 30
4.4.1 Krav 30
4.4.2 Vurderingsberetning og apportindskud 31
4.4.3 Successionsprincip 32
4.4.4 Omdannelsesdatoen 32
4.4.5 Anskaffelsessummen 32
4.4.6 Tilbagevirkende kraft 33
4.4.7 Udskudt skat 33
4.4.8 Særlige forhold ved omdannelse af et interessentskab 33
4.4.9 Skatte- og likviditetsmæssig konsekvens for ejeren 34
4.4.10 Skatte- og likviditetsmæssig konsekvens for selskabet 35
4.5 Delkonklusion 35
5 Værdiansættelse 37
5.1 Indledning 37
5.2 Goodwill 37
5.3 Fast ejendom 41
5.4 Driftsmidler 41
5.5 Varelager, debitorer og igangværende arbejder 42
5.6 Andre tilgodehavender, periodeafgrænsningsposter og likvide midler 42
Side 3 af 93
5.7 Gæld og andre passivposter 42
5.8 Udskudt skat 43
5.9 Indskudskonto 43
5.10 Opsparet overskud 43
5.11 Hensat til senere hævning/mellemregningskonto 44
5.12 Delkonklusion 44
6 Koncernstruktur samt forberedelse til generationsskifte 45
6.1 Indledning 45
6.2 Aktieombytning 45
6.2.1 Skattepligtig aktieombytning 46
6.2.2 Skattefri aktieombytning 46
6.2.2.1 Med tilladelse 47
6.2.2.2 Uden tilladelse 47
6.3 Spaltning 48
6.3.1 Krav 48
6.3.2 Vederlag 49
6.3.3 Spaltningsdato 49
6.3.4 Anmeldelse 49
6.3.5 Skattepligtig spaltning 49
6.3.6 Skattefri spaltning med tilladelse 49
6.3.7 Skattefri spaltning uden tilladelse 50
6.3.8 Skattemæssige konsekvenser ved en skattefri spaltning 50
6.4 Delkonklusion 50
7 Virksomhedsomdannelse af JP I/S til JP ApS 52
7.1 Indledning 52
7.2 Skattepligtig overdragelse, herunder konsekvenser 52
7.2.1 Tilbagevirkende kraft 53
7.2.2 Goodwill 53
7.2.3 Ejendom 55
Side 4 af 93
7.2.4 Driftsmidler 57
7.2.5 Debitorer, andre tilgodehavender og likvider 58
7.2.6 Gæld 58
7.2.7 Stiftertilgodehavende og sælgerpantebrev 58
7.2.8 Åbningsbalance 60
7.2.9 Anparternes anskaffelsessum 60
7.2.10 Opsparet overskud 61
7.2.11 Skatte- og likviditetsmæssige konsekvenser for selskabet 61 7.2.12 Skatte- og likviditetsmæssige konsekvenser for ejerne 62
7.3 Skattefri omdannelse, herunder konsekvenser 63
7.3.1 Tilbagevirkende kraft 64
7.3.2 Goodwill 64
7.3.3 Ejendom 64
7.3.4 Driftsmidler 65
7.3.5 Debitorer, andre tilgodehavende og likvider 66
7.3.6 Gæld 66
7.3.7 Udligning egenkapital 66
7.3.8 Udskudt skat 67
7.3.9 Åbningsbalance 68
7.3.10 Anparternes anskaffelsessum og opsparet overskud 69
7.3.11 Skatte- og likviditetsmæssige konsekvenser for selskabet 70 7.2.12 Skatte- og likviditetsmæssige konsekvenser for ejerne 70
7.4 Delkonklusion 71
8 Koncernstruktur 72
8.1 Aktieombytning 72
8.2 Spaltning 74
8.3 Delkonklusion 75
9 Konklusion 76
10 Perspektivering 80
Side 5 af 93
11 Litteraturliste 81
11.1 Bøger 81
11.2 Love 81
11.3 Domme og cirkulære 82
11.4 Internetsider 82
12 Bilagsoversigt 83
Bilag 1: Danmarks Statistik, fordeling af virksomhedstyper. 83
Bilag 2: Aldersfordeling i Danmark 84
Bilag 3: Levetidens betydning for kapitaliseringsfaktoren 85
Bilag 4: Årsregnskab vedr. JP I/S for 2015-2017 86
Bilag 5: JP I/S Skattemæssige noter for Jens og Peter 91
Bilag 6: Konto for opsparet overskud for Jens og Peter 93
Side 6 af 93
1 Indledning
1.1 Indledning
Ifølge Danmarks Statistiks seneste opgørelse, udgjorde virksomheder drevet i personligt regi ca. 52 % af alle registrerede virksomheder Danmark i 2015. I 2010 udgjorde de ca. 56 %. Jf. bilag 1, fra Danmarks Statistik, der viser fordelingen af virksomhedstyper, ses tendensen altså at være et faldende antal personligt drevne virksomheder og et stigende antal anpartsselskaber. Ved indførelsen af
iværksætterselskaber i 2014, blev det muliggjort at stifte et selskab til 1 kr., hvorfor der ses et fald i antallet af personlige virksomheder og en stigning i antallet af selskaber.1 Dog udgør de personligt drevne virksomheder stadig over 50 % af det samlede antal registrerede danske virksomheder.
Det er nemt at starte en personlig virksomhed. Efter registrering af CVR-nummer hos
Erhvervsstyrelsen, er det bare at gå i gang med at drive virksomheden. Der er ikke så mange formelle krav som ved etablering af et nyt selskab. Som virksomheden vokser, kan der være nogle fordele ved at drive virksomheden i selskabsform, som f.eks. minimering af driftsrisiko. Ligeledes kan det lette et kommende generationsskifte.
Babyboomet fra efterkrigstiden nærmer sig pensionsalderen, og det ses af bilag 2, der viser aldersfordelingen i Danmark, at der netop nu er allerflest i alderen omkring 55 år i Danmark.
Virksomhedsejerne skal derfor overveje hvordan generationsskiftet af deres virksomhed skal forløbe, samt hvilke problemstillinger, der kan opstå i den forbindelse. Det er derfor ekstra relevant netop nu, at have fokus på hvordan generationsskiftet skal udformes og forberedes for at det bliver mest smidigt for alle parter.
1.2 Problemstilling
1.2.1 Opgavens formål
Denne opgave har først og fremmest til formål, at give læseren et overblik over hvilke muligheder og udfordringer der er i forbindelse med omdannelse af et interessentskab til et anpartsselskab. Vi vil vurdere den bedste løsning, set ud fra et skattemæssigt perspektiv. Som baggrund for omdannelsen, vil vi først beskrive hvilke forskelle der er ved at drive en virksomhed i personligt regi henholdsvis selskab. Vi bruger dernæst en case-virksomhed til at vise hvordan omdannelsen gennemføres i praksis. Efter omdannelsen vil vi diskutere den mest hensigtsmæssige koncernstruktur set i forhold til et kommende generationsskifte.
1 Jf. Danmarks Statistik: https://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtml?cid=24234
Side 7 af 93
1.2.2 Problemformulering
På baggrund af ovenstående leder det os til følgende problemformulering:
“Hvordan gennemføres en virksomhedsomdannelse fra et interessentskab til et selskab mest fordelagtigt, hvilke skatte- og likviditetsmæssige konsekvenser er der forbundet hermed og hvordan ser den mest hensigtsmæssige koncernstruktur ud i forhold til et kommende generationsskifte?”
Problemformuleringen afgrænses af nedenstående undersøgelsesspørgsmål.
1.2.3 Undersøgelsesspørgsmål
● Hvilke forskelle samt fordele og ulemper er der på en virksomhed drevet i personligt regi og en virksomhed drevet i selskabsform?
● Hvilke incitamenter er der til at foretage en omdannelse fra et interessentskab til et anpartsselskab?
● Hvilke krav er der til henholdsvis en skattepligtig- og en skattefri virksomhedsomdannelse?
● Hvordan udføres en virksomhedsomdannelse?
● Hvordan værdiansættes virksomheden i forbindelse med en virksomhedsomdannelse?
● Hvilke likviditets- og skattemæssige konsekvenser er der i forbindelse med en virksomhedsomdannelse?
● Hvordan ser den mest hensigtsmæssige koncernstruktur ud, set i forhold til at ejerne nærmer sig den pensionsmodne alder?
Vi vil via en case-virksomhed gennemgå den praktiske udførelse af en virksomhedsomdannelse, herunder beskrive de likviditets- og skattemæssige konsekvenser der forekommer i forbindelse hermed.
1.3 Afgrænsning
I opgaven vil vi fokusere på en omdannelse fra et interessentskab i regnskabsklasse A til et anpartsselskab i regnskabsklasse B. Der vil ikke blive behandlet andre regnskabsklasser eller virksomhedstyper i opgaven.
Opgaven tager udelukkende udgangspunkt i ugifte ejere, der i øvrigt er bosat i Danmark, og desuden er fuldt skattepligtige til Danmark. Vi vil derfor ikke komme nærmere ind på de skattemæssige forhold mellem ægtefæller, begrænset skattepligtige til Danmark eller andre udenlandske forhold. Der er i vores case-virksomhed ikke nogen blandet benyttede aktiver, hvorfor vi ikke vil behandle dette i opgavens teoretiske afsnit.
Side 8 af 93 I opgaven benytter vi begreberne “personlig virksomhed” og “virksomhed drevet i personligt regi”.
Disse dækker over både enkeltmandsvirksomheder samt skattemæssigt transparente virksomheder, herunder interessentskaber, partnerselskaber og kommanditselskaber.
I opgavens teoretiske afsnit, vil vi beskrive de generelle forhold fra relevante love. Disse beskrivelser vil kunne overføres til en hvilken som helst anden personlig virksomhed. I den analyserende del, hvori case-virksomheden indgår, er der tale om en specifik situation og denne del af opgaven kan derfor ikke videreføres til andre personlige virksomheder. Den vil dog kunne anvendes som fokusområder ved omdannelse af andre personlige virksomheder. Der vil i de foretagne beregninger blive taget udgangspunkt i satser for 2017.
Opgavens hovedfokus er virksomhedsomdannelse og optimering af koncernstruktur som forberedelse til et generationsskifte. Vi kommer derfor i opgaven ikke ind på hvordan et generationsskifte skal udføres, men vil kort berøre de forskellige muligheder der er for at foretage et generationsskifte.
Vi har søgt litteratur indtil d. 8. maj 2018 og afgrænser os dermed fra lovændringer, afgørelser, domme og kendelser offentliggjort efter denne dato.
I forhold til selve virksomhedsomdannelsen, har vi taget udgangspunkt i selskabsskatteloven og virksomhedsomdannelsesloven.
1.4 Metodebeskrivelse
Til besvarelse af vores problemformulering, vil vi i vores opgave anvende beskrivende kvalitative data i form af love, regler samt den juridiske vejledning fra SKAT. Der er tale om sekundærdata, som er udarbejdet af andre. Vi har benyttet os af denne metode, da vi finder den mest hensigtsmæssig i forhold til opgavens problemstilling.
Vi redegør for teorien samt lovgivningen bag en virksomhedsomdannelse og udarbejder en fiktiv case-virksomhed for at illustrere hvordan man benytter den beskrevne teori i praksis. I forbindelse med virksomhedsomdannelsen af vores case-virksomhed, anvendes afgørelser fra SKAT til at understøtte fortolkningen af loven.
Side 9 af 93 Opgaven er delt op i 8 hovedafsnit, som vi har illustreret nedenfor:
Der vil løbende blive udarbejdet delkonklusioner efter hvert afsnit, som til sidst munder ud i en samlet konklusion for opgaven. Afsnittene: indledning samt præsentations af case-virksomhed har dog ingen delkonklusion.
I afsnittet om personlig ejet virksomhed kontra selskab har vi beskrevet forskellene samt vurderet fordele og ulemper ved at drive sin virksomhed i personligt- eller selskabsregi. Dette er primært et beskrivende afsnit, hvor læseren får et overblik over de to virksomhedstyper.
Afsnittet om virksomhedsomdannelse er ligeledes et beskrivende afsnit. Afsnittet bygger på relevante love og regler. Vi vil belyse fordele og ulemper ved at benytte enten den skattefrie eller skattepligtige metode.
Afsnittet om værdiansættelse tager udgangspunkt i relevant lovgivning, cirkulærer samt den juridiske vejledning fra SKAT. Afsnittet er beskrivende.
I afsnittet om koncernstruktur har vi ligeledes taget udgangspunkt i relevant lovgivning. Afsnittet er af beskrivende karakter.
Case-afsnittet er analytisk, idet vi beregner konsekvenserne ved en skattepligtig og skattefri virksomhedsomdannelse. Der er fokus på de likviditets- og skattemæssige konsekvenser. Afsnittet underbygges af afgørelser fra SKAT.
Side 10 af 93 Med udgangspunkt i konklusionen for virksomhedsomdannelsen vil vi herefter diskutere hvordan case-virksomheden opnår den mest optimale koncernstruktur. Dette gøres ligeledes ud fra det tidligere afsnit, som beskriver teorien bag.
Konklusionen vil besvare opgavens problemstilling.
1.5 Målgruppe
Opgavens målgruppe er personer, som inden for den nærmeste fremtid, overvejer at foretage en virksomhedsomdannelse af deres interessentskab, med henblik på et senere generationsskifte. Dette gælder både virksomhedsejerne og de revisorer der skal agere rådgiver for ejerne.
Opgaven forudsætter at læseren har et vist kendskab til regnskab og skatteret, for at få det optimale udbytte af opgaven.
1.6 Kildekritik
Vi har udelukkende anvendt sekundære data, hvoraf vi primært har anvendt lovgivning, vejledninger fra SKAT samt afgørelser. Disse kilder vurderes at være pålidelige, idet der er tale om nogle objektive kilder, der ikke bygger på subjektive holdninger. Ydermere har vi benyttet os af lærebøger og tax.dk.
Vi har gennem hele opgaven, vurderet om forfatterne forholder sig objektivt til vores problemstilling.
Det er vores vurdering at forfatterne har en objektiv og beskrivende tilgang til emnerne i vores opgave.
I udarbejdelse af vores case har vi underbygget vores resultat med afgørelser fra SKAT, som ligeledes er en pålidelig kilde, idet afgørelserne afgøres ud fra lovgivningen.
Anvendte kilder er noteret i litteraturlisten bagerst i opgaven.
1.7 Anvendte forkortelser
ABL = Aktieavancebeskatningsloven APSL = Bekendtgørelse af lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven)
EBL = Ejendomsavancebeskatningsloven ES = Erhvervsstyrelsen
KAO = Kapitalafkastordningen KSL = Kildeskatteloven
LL = Ligningsloven PSL = Personskatteloven SEL = Selskabsskatteloven
VOL = Virksomhedsomdannelsesloven VSL = Virksomhedsskatteloven VSO = Virksomhedsskatteordningen ÅRL = Årsregnskabsloven
Side 11 af 93
2 Præsentation af casen
2.1 Beskrivelse af virksomheden JP I/S
Virksomheden JP I/S beskæftiger sig inden for byggebranchen. De udfører primært tømrerarbejde.
Virksomheden består af to interessenter, Jens og Peter. Jens er i starten af halvtredserne og Peter er i slutningen af halvtredserne. Jens og Peter startede virksomheden for ca. 20 år siden. Jens havde dengang længe overvejet at starte egen virksomhed, men det var på daværende tidspunkt ikke muligt at spare sammen til indskud til et selskab. Derfor faldt valget dengang på en virksomhed i personligt regi. Jens var drivkraften bag virksomheden, hvorfor han fik en ejerandel på 60 % og Peter fik en ejerandel på 40 %.
Den nuværende fordeling af ejerskabet er fortsat, at Jens ejer 60 % og Peter ejer 40 % af JP I/S.
Virksomheden drives fra egne lokaler i København, og udover Jens og Peter er der 20 ansatte pr. 31.
december 2017. I blandt de ansatte er Jens’ søn, Martin, på 25 år, der har været ansat siden han var lærling.
Martin har efterhånden arbejdet en del år som tømrersvend, men inden for de sidste par år, har han foretaget mere og mere administrativt arbejde i virksomheden. Udover Martin, er der Kasper på knapt 40 år. Han har ligeledes været i virksomheden en del år, hvor han både agerer som tømrer, men også har snilde for det administrative arbejde. Kasper har et godt forhold til både Jens og Peter og derudover er han en
nøglemedarbejder, der er god til at tiltrække loyale kunder. Både Martin og Kasper er interesserede i at drive virksomheden videre, den dag det bliver tid for Jens og Peter at gå på pension.
Ejendommen hvorfra virksomheden drives blev tilkøbt i starten af 2007 og renoveret inden de flyttede ud i lokalerne senere samme år. Ejendommen blev dengang købt for 5 mio. kr. og renoveret for 0,5 mio. kr.
Jens lever sammen med Lise, der arbejder inden for markedsføringsbranchen. Trods de har været sammen i mange år, er de aldrig blevet gift. Jens er fuldt skattepligtig til Danmark og beskattes efter reglerne i VSO.
De har to børn. Jens påtænker at deres ældste søn, Martin, skal overtage hans del af virksomheden, den dag han går på pension. Martin har lige siden han var lille været interesseret i håndværk og i sin fars virksomhed, og han vil gerne overtage virksomheden i fremtiden. Jens vil gerne have skatten ud af verden i forbindelse med virksomhedsomdannelsen, og betale en eventuel skat med det samme, da han over årene har opbygget en pæn formue.
Peter er kærester med Frederikke, som til daglig arbejder i en tøjbutik. Peter har nedtrappet sit arbejde inden for de sidste par år, da hans krop er ved at sige fra, efter en lang karriere inden for byggebranchen. Som følge af Peters alder og helbred påtænker han, at Kasper skal overtage hans andel af virksomheden inden for en overskuelig fremtid. Kasper er allerede nu ved at blive kørt i stilling til at overtage. Peter er fuld skattepligtig
Side 12 af 93 til Danmark og beskattes efter reglerne i VSO. Peter vil gerne undgå at betale skat i forbindelse med
virksomhedsomdannelsen, da han ikke har de store likvide midler i overskud.
2.2 Motiv for virksomhedsomdannelse
Finanskrisen har for længst lagt sig over byggebranchen. JP I/S har i de sidste par år oplevet en øget efterspørgsel. De er især begyndt at byde ind på større projekter, som følge af at virksomheden er vokset til 20 ansatte. Jens og Peter er dog bekymret over risikoen ved at arbejde på større projekter, og har hørt at man kan mindske risikoen ved at drive virksomheden i selskabsform.
Jens og Peter nærmer sig stille og roligt pensionsalderen og vil gerne allerede nu have styr på, hvordan et generationsskifte skal foregå. De har hørt at det er mere simpelt at foretage et generationsskifte, hvis virksomheden drives i selskabsform frem for i et interessentskab.
Jens og Peter ønsker at vide mere om hvilke muligheder der er for at omdanne deres personlige virksomhed til et selskab og hvordan de køres bedst i stilling til at foretage et smidigt generationsskifte i forhold til skattebetaling og finansiering.
Side 13 af 93
3 Personlig ejet virksomhed kontra selskab
3.1 Indledning
Der er flere overvejelser man skal gøre sig, før man beslutter, om man skal omdanne sin virksomhed fra en personlig drevet virksomhed til et selskab. Først og fremmest skal man overveje de fordele og ulemper der er ved de to virksomhedsformer, samt hvilke krav der er anderledes i et selskab i forhold til en personlig drevet virksomhed. Man skal overveje om fordelene opvejer ulemperne. Forskellene mellem en personlig drevet virksomhed og et selskab vil blive belyst nedenfor.
3.2 Virksomhedsform
En personlig drevet virksomhed drives typisk som en enkeltmandsvirksomhed, interessentskab,
partnerselskab eller kommanditselskab. En enkeltmandsvirksomhed ejes af én fysisk person, hvorimod et interessentskab ejes af mindst to interessenter. Interessenterne kan både være fysiske personer og juridiske personer. Vi vil i denne opgave ikke komme nærmere ind på hvordan kravene og betingelserne er for at drive et partnerselskab eller kommanditselskab.
Der er færre formelle krav til virksomheder drevet i personligt regi og det er den enkleste måde at starte at drive virksomhed på. Man skal blot registrere sit CVR-nummer hos Erhvervsstyrelsen, og herefter kan man starte med at drive sin virksomhed. Virksomheden skal overholde bogføringsloven,
mindstekravsbekendtgørelsen, rettidig indberetning af moms samt aflægge regnskab mv., men er undtaget fra at indsende diverse stiftelsesdokumenter og årsregnskab til Erhvervsstyrelsen, samt have en formel
organisationsstruktur mv.
Ejer og virksomhed betragtes som samme fysiske enhed. Det er herved ejeren der er tegningsberettiget i virksomheden og ejeren som står for driften af virksomheden.
Selskaber drives som et ApS, A/S eller IVS. Selskaber kan ejes af en eller flere fysiske eller juridiske personer. Der er nogle formelle krav, som skal overholdes når man ejer et selskab. For det første skal der udarbejdes et stiftelsesdokument og vedtægter, som virksomheden skal overholde. Derudover skal virksomheden registrere de ejere der er i virksomheden. Dette skal registreres hos Erhvervsstyrelsen og er offentligt tilgængeligt for alle.
Der er også nogle krav til den formelle organisationsstruktur i et selskab. I et ApS skal der indsættes enten en direktion eller en direktion og en bestyrelse, mens der i et A/S skal være både en direktion og en bestyrelse.
Direktionen udpeges af bestyrelsen, og direktionens opgave er at varetage den daglige- og strategiske ledelse.
Bestyrelsen vælges på generalforsamlingen og deres opgave er at varetage den overordnede og strategiske ledelse, samt at føre tilsyn med direktionen.
Udover at selskabets organisationsstruktur er mere formel i forhold til en virksomhed drevet i personligt regi,
Side 14 af 93 er der også nogle krav til aflæggelse af årsregnskabet. Årsregnskabet skal godkendes på
generalforsamlingsmødet. Her skal overskudsdisponering, udbytte, valg af revisor, direktion og bestyrelse vedtages.
Ejeren af en omdannet virksomhed skal derfor være opmærksom på at der er nogle flere krav i forhold til aflæggelse af årsregnskabet.
3.3 Hæftelse
I en personlig drevet virksomhed hæfter ejeren personligt, hvilket vil sige at ejer og virksomhed betragtes som én enhed. Ejeren hæfter personligt med hele vedkommendes formue, heriblandt aktiver som ikke vedrører virksomheden. Hvis der rejses et stort erstatningskrav og virksomheden går konkurs, kan ejeren altså risikere at miste sit hus til kreditorerne.
I et interessentskab hæfter ejerne ligeledes personligt uden begrænsning. Interessenterne hæfter solidarisk for hele gælden. Ved en eventuel konkurs deler man altså ikke gælden over i forhold til interessenternes
ejerandel. Kreditorerne kan selv bestemme, hvilken interessent de vil inddrive gælden hos. Hvis kreditorerne ikke kan inddrive gælden hos den ene interessent, kan de blot forsøge hos den anden, idet kreditorerne har regres mod de øvrige interessenter. Den ene interessent kan derfor risikere at skulle betale hele gælden selv.
Det er derfor vigtigt at kende til den anden interessents økonomiske situation, ved indgåelse af et interessentskab og det er desuden en god ide at udarbejde en interessentskabskontrakt, alternativt eje interessentskabet gennem et selskab.
I et selskab hæfter ejeren begrænset. Ejeren hæfter kun med den kapital, som vedkommende har indskudt i selskabet. Vedkommende kan derfor ikke tabe mere end der er indskudt i selskabet jf. APSL § 1. I nogle brancher vil banken dog i praksis ofte kræve at ejeren kautionerer for deres mellemværende og ejeren kommer derfor til at hæfte personligt for mellemværender, som vedrører virksomheden. Hæftelsen er dog stadig begrænset, idet det kun er nogle kreditorer, der kræver at ejeren kautionerer for mellemværender.
3.4 Kapitalkrav
Der er ingen kapitalkrav til at stifte en personlig drevet virksomhed. For at stifte en personlig drevet
virksomhed, skal den blot registreres hos Erhvervsstyrelsen, hvilket er gratis og ganske simpelt. Det er altså ret nemt at stifte en personlig drevet virksomhed.
Side 15 af 93 Ejeren af et selskab skal indskyde 1 kr., 50.000 eller 500.000 kr. i henholdsvis et IVS, ApS eller A/S.2 For et A/S skal der minimum indbetales 25 % af selskabskapitalen, et A/S kan herved stiftes for 125.000 kr.3 Ved stiftelse af et IVS, kan man ved indskydelse af 1 kr., undgå at hæfte med hele sin private formue i tilfælde af at virksomheden går konkurs. Man skal dog være opmærksom på, at andre virksomheder kan have nogle forbehold ved at handle med et IVS, da selskabsformen kan opfattes useriøs og mindre troværdig. Ydermere må det vurderes at banker i højere grad vil kræve kaution, i forhold til hvis virksomheden drives som et ApS eller A/S.
Et IVS kan kun stiftes kontant, mens man i et ApS eller A/S kan indskyde andre værdier end kontanter, man kan lave et såkaldt apportindskud. I et IVS skal 25 % af overskuddet henlægges til en bunden reserve jf.
ÅRL § 35 C. Der kan derfor først udbetales et udbytte når reserven og selskabskapitalen tilsammen udgør 50.000 kr. Efter at IVS’et har opnået en kapital på 50.000 kr. har man mulighed for at konvertere det til et ApS.
3.5 Regnskabsmæssige krav
Der er ingen krav om at en enkeltmandsvirksomhed skal udarbejde og indsende et årsregnskab til
Erhvervsstyrelsen. De skal blot udarbejde et skatteregnskab på baggrund af bogføringsloven, som danner grundlag for deres selvangivelse. Skatteregnskabet skal ikke offentliggøres. Der kan være nogle
konkurrencefordele ved ikke at skulle offentliggøre årsregnskabet, idet konkurrenterne ikke har mulighed for at se hvordan ens indtjening har været i året.
Selskaber skal overholde bogføringsloven, og indberette deres årsrapport til Erhvervsstyrelsen, hvor den bliver offentliggjort. Årsrapporten skal udarbejdes efter principperne i Årsregnskabsloven ved en klasse B virksomhed. Selskaber har pligt til at få deres regnskab revideret,4 dog er der undtagelser for mindre
selskaber med en balancesum under 4 mio., en nettoomsætning under 8 mio. og færre end 12 ansatte.5 Disse selskaber kan fravælge revision og i stedet vælge kun at få deres regnskab opstillet. De undgår dog ikke at regnskabet offentliggøres hos Erhvervsstyrelsen.
3.6 Delkonklusion
En virksomhed kan enten drives i personligt regi eller i selskabsregi. Hvis virksomheden drives i personligt regi, skal man blot registrere den hos ES, før man kan gå i gang med at drive sin virksomhed, hvorimod der er en del krav til udarbejdelse af nogle formelle dokumenter såfremt virksomheden skal drives i selskabsregi.
2 Jf. APSL § 4, stk. 2
3 Jf. APSL §33, stk. 1
4 Jf. ÅRL §135, stk. 1
5 Jf. ÅRL §135, stk. 1
Side 16 af 93 Det er altså mere simpelt at opstarte en virksomhed i personligt regi. Dog er der tale om dokumenter der blot skal indsendes til ES ved opstart og når det først er gjort, behøver man ikke tænke mere på det.
Ejeren hæfter personligt og solidarisk med hele sin formue ved drift af virksomhed i personligt regi,
hvorimod ejeren kun hæfter med den indskudte kapital ved drift af virksomhed i selskabsregi. Det er altså en stor fordel for ejeren af drive sin virksomhed i selskabsform, set i forhold til hæftelse.
Der er ikke noget kapitalkrav ved stiftelse af en personlig virksomhed, hvorimod der er kapitalkrav fra 1 kr.
til 500.000 kr. ved stiftelse af et selskab. Efter det er blevet muligt at stifte et IVS, hvor kapitalkravet kun udgør 1 kr., bør det ikke længere være kapitalkravet, der afgør om man vælger at drive sin virksomhed i personligt regi frem for i selskabsform. Dog skal man være opmærksom på, at andre virksomheder kan have forbehold ved at handle med et IVS, idet ejeren netop kun hæfter med 1 kr.
Der er ikke noget krav om udarbejdelse af et regnskab for en personlig virksomhed. Dog er der mange der alligevel udarbejdet ét, f.eks. for at have et grundlag ved en eventuel forhandling med banken. Hvis man driver en personlig virksomhed, er der ingen pligt til at offentliggøre sit regnskab hos ES, som der er ved drift af virksomhed i selskabsform. Ved en personlig virksomhed, har konkurrenterne dermed ingen mulighed for at få indsigt i virksomhedens økonomiske situation.
På baggrund af ovenstående vurderer vi, at den største fordel ved at drive sin virksomhed i personligt regi er, at der ikke er krav om offentliggørelse af regnskabet hos ES. Hverken konkurrenter eller naboer har dermed mulighed for at se hvordan det går i virksomheden. Den største fordel ved at drive sin virksomhed i
selskabsregi er, at ejeren kun hæfter med den indskudte kapital, og man risikerer derfor ikke at miste hus og hjem, såfremt virksomheden af den ene eller anden årsag går konkurs. Det giver altså noget tryghed. Vi vurderer at den begrænsede hæftelse i et selskab er en fordel der overskygger fordelene ved en personlig virksomhed. Vi vil derfor anbefale at stifte et ApS ved opstart af en ny virksomhed.
3.7 Generationsskifte og optagelse af nye ejere
Et generationsskifte i et interessentskab foregår typisk ved optagelse af en ny partner eller ved udskiftning af en interessent i ejerkredsen. I skattemæssigt henseende betragtes optagelse af en ny ejer i et interessentskab, som et køb/salg af en forholdsmæssig andel af den solgte del af interessentskabet. Hvis man derimod udskifter en interessent, er det kun den udtrædende interessent der skal beskattes af vedkommendes andel.
Et praktisk eksempel til illustration af ovenstående kan være et interessentskab med to ejere, som har en værdi på i alt 1,2 mio. I forbindelse med optagelse af en ny ejer, anses de to oprindelige ejere, for hver at have solgt en tredjedel af interessentskabets værdi, til den nye indtrædende ejer, svarende til 200.000 kr.
hver. Hver ejer får således nu en andel på 400.000 kr., svarende til en tredjedel af interessentskabets samlede værdi på 1,2 mio. De to oprindelige ejere skal herefter beskattes af avancen ved “salget”. Hvis de oprindelige
Side 17 af 93 ejere startede med en værdi på 0 kr. i interessentskabet, skal de således beskattes af en avance på 200.000 kr.
hver. Beskatningsprocenten udgør op til 56,4 % i 2017.6 Der skal desuden ske opgørelse af
afskrivningsgrundlag og avance ved driftsmidler mv. hvilket er praktisk krævende og typisk nødvendiggør assistance fra en revisor.
En anden mulighed for at overdrage sin personlige virksomhed er ved at overdrage den med succession. Der er nogle forskellige regler alt afhængig af hvem der succederer i ejerens sted. Overordnet set er formålet at lette et generationsskifte, idet skatten udskydes til et senere tidspunkt. Erhververen overtager den
skattemæssige stilling, som den tidligere ejer havde. Erhververen betragtes som om, at vedkommende havde købt virksomheden til samme pris og samme tidspunkt som den tidligere ejer. Hvis et barn overtager en virksomhed fra dennes forældre, skal overtagelsen ske efter reglerne i Kildeskatteloven § 33 C. Det er muligt at give virksomheden helt eller delvist som gave. Hvis dette er tilfældet, skal modtageren betale gaveafgift af virksomhedens værdi. Gaveafgiften er i 2017 på 13 % og bliver nedsat til 5 % frem til 2020. Hvis
virksomheden gives som gave er eneste likviditetstræk gaveafgiften for erhververen.
Det er et krav at der ikke er tale om en passiv virksomhed, dvs. at virksomhedens aktiver maks. må bestå af 75 % finansielle aktiver. Ved overdragelsen skal værdien af virksomheden vurderes. Som hovedregel skal virksomheden overdrages til handelsværdi.
Det blev en mulighed at overdrage sin personlige virksomhed med succession til en nær medarbejder i 2002.
Overdragelsen sker efter reglerne i KSL § 33 C, stk. 12. Loven blev indført idet man mente, at den bedst egnede til at overtage en virksomhed også kunne findes mellem medarbejderne. Selve successionen udføres som tidligere beskrevet. Medarbejderen succederer i anskaffelsessum, anskaffelsestidspunkt og
anskaffelseshensigt.
Ved optagelse af en ny ejer i et selskab, sker der et salg af kapitalandele. Der skal ikke opgøres avance på driftsmidler mv. idet det blot er kapitalandelene der sælges. Avancen på salget skal beskattes som
aktieudbytte med op til 42 %. Hvis man har en holdingstruktur, kan salget dog ske skattefrit, så længe provenuet bliver i holdingselskabet. Hvis der som i ovenstående eksempel er tale om en virksomhed på en værdi af 1,2 mio., hvoraf anpartskapitalen udgør 50.000 kr., og en tredje person ønsker at købe en del af virksomheden, skal vedkommende betale 400.000 kr. for en tredjedel af virksomheden. De oprindelige ejere skal derefter beskattes af ca. 383.333 kr.(400.000-(50.000/3)), som beskattes med 42 %.
En anden mulighed for at optage en ny medejer, er at lave en kapitaludvidelse i selskabet. Herved øges kapitalen i selskabet og ejerandelen mindskes for de tidligere ejere. Ved en kapitaludvidelse sker der ikke et salg af kapitalandele, idet anskaffelsessummen for de tidligere ejere er den samme, det er blot deres andel der
6 http://www.skm.dk/skattetal/statistik/tidsserieoversigter/marginalskatteprocenter-1993-og-1998-2018
Side 18 af 93 er mindsket. Der sker derfor ingen beskatning ved en kapitaludvidelse. Nedenfor er et eksempel på en
kapitaludvidelse illustreret.
Før
Kapitaludvidelsen Selskabskapital Andel i % Efter
Kapitaludvidelsen Selskabskapital Andel i %
Ejer 1 25.000 50% Ejer 1 25.000 33%
Ejer 2 25.000 50% Ejer 2 25.000 33%
Ny ejer 25.000 33%
I alt 50.000 100% I alt 75.000 100%
Hvis man igen tager udgangspunkt i en virksomhed, som har en værdi på 1.2 mio. Der er ligeledes to ejere, som hver ejer 50 %. Deres andel på 25.000 kr. af selskabskapitalen er altså 600.000 kr. værd. Kapitalen udvides med 25.000 kr., som den nye ejer modtager mod en indbetaling på 600.000 kr., som svarer til de oprindelige ejers andel. Efter kapitaludvidelsen er der en selskabskapital på 75.000 kr. og ejerne ejer herefter hver 33,3 % af selskabskapitalen. Der sker ingen beskatning hos de oprindelige ejere, som der sker ved et salg. Den nye ejer skal derimod betale 600.000 kr. mod 400.000 kr. ved køb af kapitalandele.
Ifølge ABL § 34 er der mulighed for at anparterne i et selskab kan overdrages med succession til børn. For at dette kan gennemføres er der nogle krav der skal overholdes: Erhververen skal være skattepligtig til
Danmark, succession kan ikke ske ved aktier omfattet af aktieavancebeskatningsloven § 19, som omhandler aktier- og investeringsforeningsbeviser udstedt af et investeringsselskab, selskabets virksomhed må ikke i væsentligt omfang bestå af udlejning af fast ejendom, likvider, værdipapirer eller lignende, der må ikke konstateres tab ved overdragelsen og den enkelte overdragelse af aktier skal udgøre mindst 1 % af anpartskapitalen, uanset stemmeværdien i selskabet.
Ifølge ABL § 35, er der ligeledes mulighed for at overdrage anparterne i et selskab til en afgrænset
medarbejderkreds med succession. Medarbejderen skal inden for de seneste fem år have været beskæftiget i et antal timer, svarende til fuldtidsbeskæftigelse i tre år, i det selskab det vedrører. Såfremt der er foretaget en skattefri virksomhedsomdannelse, inden for perioden, tælles beskæftigelsen i den tidligere personligt ejede virksomhed ligeledes med. Kravene er de samme som ved overdragelse til børn, foruden den forskel at ved overdragelse til en betroet medarbejder, skal overdragelsen af aktier mindst udgøre 1 % af stemmeværdien i selskabet.
3.8 Delkonklusion
Ved optagelse af nye ejere, betragtes det i et interessentskab, som et delsalg af virksomheden. De oprindelige ejere skal beskattes af avancen opgjort ved delsalget, med en beskatningsprocent på op til 56,4 % i 2017. Der
Side 19 af 93 skal opgøres avancer på driftsmidler mv. ved optagelse af nye ejere i et interessentskab, hvilket ofte er omkostningskrævende og kræver assistance fra en revisor.
Optagelse af nye ejere i et selskab betragtes ligeledes som et delsalg. Den beregning der skal foretages for at opgøre avancen er mere enkel, idet der er tale om et salg af anparter. Ved optagelse af nye ejere i et selskab, kan det enten ske i form af en kapitaludvidelse eller salg af kapitalandele, som kun beskattes med op til 42
%. Hvis man har en holdingstruktur, kan man inden kapitaludvidelsen eller salget af kapitalandele, kan man slanke selskabet ved at udlodde udbytte fra driftsselskabet til holdingselskabet, således at prisen for den nye ejer bliver lavere ved kapitaludvidelsen. Overkursen bliver dermed mindre. Idet det er simpelt at opgøre avancen på anparterne, giver det mulighed for at man kan overtage selskabet gradvist.
Virksomheden kan også overdrages med succession. Dette kan gøres både for en personlig virksomhed, jf.
KSL § 33 C eller et selskab, jf. ABL § 34 & 35. Erhververen overtager den skattemæssige stilling, som den tidligere ejer havde. Denne model anvendes oftere ved generationsskifte mellem familiemedlemmer i forhold til medarbejdere, idet virksomheden kan overdrages som en gave uden betaling. Dette er man ikke i lige så høj grad villig til ved overdragelse til en medarbejder. Ved succession af en personlig virksomhed skal virksomhedens værdi opgøres som ved et salg, hvilket ligeledes indebærer en opgørelse af avance på ejendomme og driftsmidler. Det er derfor besværligt at overtage virksomheden gradvist, idet værdierne skal opgøres hver gang.
På baggrund af ovenstående er det en fordel at foretage et ejerskifte i et selskab frem for et interessentskab, idet det er mere simpelt at sælge anparterne og generationsskiftet kan derfor foretages gradvist. Ydermere kan man slanke driftsselskabet inden ejerskiftet, hvorved salgssummen bliver mindre.
3.9 Beskatning
Der er forskel på den måde hvorpå man opgør den skattepligtige indkomst, alt efter om der er tale om en virksomhed drevet i selskabsform eller i personligt regi. Nedenfor vil vi gennemgå de primære forskelle der er, ved valg af de forskellige virksomhedsformer.
Ved drift af virksomhed i personligt regi, anses ejer og virksomhed som tidligere nævnt, for den samme fysiske enhed, hvilket bevirker at der er skattemæssig transparens mellem ejeren og virksomheden.
Virksomhedens skattepligtige indkomst beskattes altså på ejerens personlige selvangivelse.
3.9.1 Beskatning efter Personskatteloven (PSL)
Ved drift af en virksomhed i personligt regi er anvendelse af reglerne i personskatteloven, den mest simple form for beskatning. Ved anvendelse af PSL, vil virksomhedens skattemæssige overskud blive beskattet efter de almindelige regler i PSL. Beskatning sker således på samme måde som en almindelig lønmodtager der
Side 20 af 93 beskattes af personlig indkomst, kapitalindkomst og aktieindkomst. Dette medfører at overskud før renter i virksomheden, vil blive beskattet som personlig indkomst og renter beskattes som kapitalindkomst.
Beskatning af overskuddet af virksomheden i den personlige indkomst, medfører ligeledes at der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af hele overskuddet.
3.9.2 Beskatning efter Virksomhedsskatteordningen (VSO)
Den selvstændigt erhvervsdrivende har mulighed for at anvende reglerne i virksomhedsskatteloven, for den del af indkomsten, der vedrører den erhvervsmæssige virksomhed. Virksomhedsskatteloven er kort fortalt en skatteberegningsmodel for den selvstændigt erhvervsdrivende. Formålet med denne beskatningsform er, at give nogle af de skattemæssige fordele, som der er ved at drive virksomheden i selskabsregi. Derudover er udgangspunktet at der ikke skal være forskel på, om man investerer sine penge i en personlig virksomhed eller en post obligationer. Dette kommer til udtryk i forbindelse med beregning af kapitalafkast af den investerede kapital. Der er en række regler for anvendelse af ordningen, hvilke vi vil gennemgå nedenfor.
Herefter vil beskatning efter VSO blive gennemgået.
Valg af virksomhedsskatteordningen
I forbindelse med skatteberegningen, er den selvstændigt erhvervsdrivende som udgangspunkt omfattet af bestemmelserne i PSL, men kan aktivt vælge at lade den erhvervsmæssige indkomst beskatte efter reglerne i VSO. Virksomhedsejeren vælger selv for hvert indkomstår, om den erhvervsmæssige indkomst skal
beskattes efter PSL, VSO eller KAO. Virksomhedsejeren kan ændre sin beslutning om anvendelse af VSO, KAO eller PSL indtil d. 30. juni i det andet kalenderår efter udløbet af indkomståret.7 I et interessentskab kan ejerne individuelt vælge hvilket regelsæt de vil beskattes efter. Ved etablering af en ny virksomhed er det muligt at anvende ordningen fra etableringstidspunktet.
Virksomhedsskatteordningen kunne tidligere anvendes, uanset om virksomhedsejeren deltager aktivt eller passivt i virksomhedens drift. Som noget nyt er der ved vedtagelse af lovforslag L 103 kommet krav om, at ejeren skal deltage i driften i et væsentligt omfang i forbindelse med udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe, før anvendelse af VSO kan ske, jf. PSL § 4, stk. 1, nr. 11. Af SKM2011.246. LSR fremgår det at 50 timers månedligt arbejde vurderes at være en norm for en væsentlig arbejdsindsats. Som udgangspunkt accepteres udlejning af fast ejendom som erhvervsmæssig virksomhed, da der ikke er tale om et driftsmiddel, og ejeren heraf kan benytte VSO. Valget af ordningen indebærer desuden, at den skal anvendes for samtlige af virksomhedsejerens virksomheder, og det er ligeledes hele virksomheden, der skal indgå i ordningen.
7 Jf. VSL § 2, stk. 2, pkt. 2 og 3
Side 21 af 93 Virksomhedsejeren skal ved valget af ordningen, være særligt opmærksom på, at bogføringen skal udføres på en sådan måde, at der er en klar adskillelse mellem privatøkonomien og virksomhedsøkonomien, før anvendelse af ordningen kan finde sted.
Indskudskonto
Ved indtræden i virksomhedsordningen, skal det opgøres hvilke aktiver og passiver der vedrører virksomheden. Indskudskontoen afspejler den nettoværdi, som ejeren har overført til
virksomhedsøkonomien. Indeståendet opgøres som værdien af de indskudte aktiver fratrukket indskudt gæld.8 Indskudskontoen reguleres herefter årligt, såfremt der indskydes eller hæves. Værdien på
indskudskontoen kan hæves skattefrit, da der er tale om allerede beskattede midler. Alle erhvervsmæssige aktiver og passiver skal indgå i ordningen og som udgangspunkt opgøres indskudskontoen til et positivt beløb. Dog forhindrer reglerne i ordningen ikke at der kan indskydes privat gæld i ordningen. Dette kan dog resultere i en negativ indskudskonto, hvilket medfører at der ikke kan opspares overskud i ordningen, samt at der skal beregnes en rentekorrektion. I tilfælde hvor indeståendet er negativt, skal det først afgøres om der udelukkende er indskudt erhvervsmæssig gæld. Hvis det er tilfældet, sættes indskudskontoen til nul. Hvis det ikke er tilfældet skal indskudskontoen være negativ fra starten, hvilket i så fald er udtryk for, at privat gæld er overført til ordningen. Blandet benyttede aktiver, herunder biler, ejendomme og IT-udstyr kan som de eneste blandede aktiver indgå i ordningen.
Der skal årligt oplyses om indestående på indskudskontoen i forbindelse med indberetning af selvangivelsen.
Mellemregningskonto
Mellemregningskontoen fungerer som et alternativ til indskudskontoen. Virksomhedsejeren kan altså placere indskud på mellemregningskontoen i stedet for på indskudskontoen. Indskud på mellemregningskontoen kan f.eks. bestå af driftsomkostninger vedrørende virksomheden, som er afholdt privat eller det kan være en bankoverførsel. Hævninger på mellemregningskontoen sker uden om hæverækkefølgen,9 hvilket medfører at virksomhedsejeren kan hæve indskud på mellemregningskontoen, uden at dette har skattemæssige
konsekvenser.
Mellemregningskontoen må ikke være negativ, da dette vil svare til at virksomhedsejeren har foretaget en hævning. Herudover er der ingen begrænsninger i, hvad der kan hæves på mellemregningskontoen.
Kapitalafkast og kapitalafkastgrundlag
Formålet med at opgøre kapitalafkastgrundlaget, er at have et udtryk for værdien af den investering, som virksomhedsejeren har foretaget i virksomheden. Denne værdi danner grundlag for beregning af det årlige kapitalafkast, der skal beskattes som kapitalindkomst hos virksomhedsejeren. En forrentning af den
8 Jf. VSL § 3, stk. 2 og 3
9 Jf. VSL § 4 a
Side 22 af 93 investerede kapital sidestilles med en investering i obligationer, hvor afkastet er renter, der beskattes som kapitalindkomst.
Der skal årligt oplyses om størrelsen på kapitalafkastet samt kapitalafkastgrundlaget i forbindelse med indberetning af selvangivelsen.
Hævninger og hæverækkefølge
De midler som virksomhedsejeren overfører fra virksomhedsøkonomien til privatøkonomien i løbet af indkomståret kaldes for hævninger. Ved opgørelse af årets hævninger, indgår alle de værdier, der enten reelt er overført og de der anses for overført som f.eks. værdien af fri telefon og fri bil. Herudover indgår beløb der er hensat til senere hævning. Hæverækkefølgen spiller en væsentlig rolle, da det har betydning for hvordan det hævede beløb skal beskattes.
Hæverækkefølgen er lovfæstet i VSL § 5. Hvis der stadig er et hævet beløb der ikke er disponeret, skal det fordeles i følgende nedenstående hæverækkefølge:10
1. Hensatte kapitalafkast fra tidligere år. Beskattet som kapitalindkomst i tidligere år.
2. Hensatte resterende overskud fra foregående år. Beskattet i tidligere år.
3. Årets kapitalafkast, jf. VSL § 7. Beskattes som kapitalindkomst.
4. Årets resterende overskud, jf. VSL § 10, stk. 1. Beskattes som personlig indkomst.
5. Opsparet overskud fra tidligere år. Beskattes som personlig indkomst, acontoskat godskrives.
6. Indestående på indskudskonto. Hæves skattefrit, da det er indskudt med beskattede midler.
Nummer 1 og 2 i hæverækkefølgen vedrører den del af sidste års overskud, der blev hensat til senere hævning. Disse er således allerede beskattet. Nummer 3, 4 og 5 i hæverækkefølgen vil udløse beskatning i det pågældende indkomstår. Hævning af nummer 6 i hæverækkefølgen, kan ske skattefrit. Det vil dog medføre rentekorrektion og ingen mulighed for opsparing af overskud, såfremt hævning af nummer 6 medfører en negativ indskudskonto.
Beskatning og opsparing af overskud
Når indkomsten er opgjort, deles den op i flere dele som beskattes forskelligt efter PSL og VSL.
Kapitalafkastet beskattes som kapitalindkomst, jf. PSL, § 4, stk. 1, nr. 3. Overført overskud beskattes som personligt indkomst, jf. PSL § 3, stk. 1. En eventuel rentekorrektion indebærer at der flyttes et beløb fra fradrag i den personligt indkomst til fradrag i kapitalindkomsten. Det overskud der ikke er overført til virksomhedsejeren i indkomståret, opspares og beskattes med en foreløbig acontoskat svarende til årets selskabsskatteprocent.11
10 Jf. VSL § 5, stk. 1
11 I 2017 er selskabsskatteprocenten 22 %
Side 23 af 93 Denne mulighed for opsparing af overskud, er en af de store fordele ved anvendelse af VSO, da det giver virksomhedsejer mulighed for at udjævne beskatning mellem gode og dårlige år, også kaldet
konjunkturudligning. For at kunne foretage opsparing af overskud er det en forudsætning, at årets overskud overstiger årets hævninger samt at indskudskontoen er positiv.
Der skal årligt oplyses om indestående på opsparingskontoen i forbindelse med indberetning af selvangivelsen.
Såfremt virksomhedsejeren ønsker at overføre et større beløb som hævet overskud, for at optimere sin indkomst til topskattegrænsen, kan der foretages en hensættelse til senere hævning. Hensættelsen vil blive tillagt årets hævninger, og vil dermed forhøje det beløb der er overført til privatøkonomien, og nedbringe den del af overskuddet der kan opspares i virksomheden. Dette betyder reelt set at ejeren foretager en
konjunkturudligning af sin indkomst, ved at lade sig beskatte af et beløb i et tidligere indkomstår, der først overføres til privatøkonomien i det efterfølgende indkomstår.
I tilfælde af at virksomhedsejeren ønsker at anvende tidligere års opsparede overskud, medregnes beløbet med tillæg af den dertil svarende virksomhedsskat til ejerens personlige indkomst. I skatteberegningen for det pågældende indkomstår, fratrækkes den pågældende virksomhedsskat i forbindelse med opgørelse af årets slutskat. Er der opsparede overskud for flere indkomstår, er det altid de ældste overskud, der hæves først. jf. VSL § 10, stk. 5. Hævning af tidligere års opsparede overskud kan også ske ufrivilligt. F.eks. i tilfælde hvor årets hævninger overstiger årets overskud, jf. VSL § 5, stk. 1, nr. 4. Det kan også ske i tilfælde hvor et skattemæssigt underskud skal modregnes i (et eventuelt) opsparet overskud, jf. VSL § 13, stk. 1.
I tilfælde af at det skattemæssige underskud, er større end det samlede tidligere opsparede overskud,
overføres det til modregning i virksomhedsejerens indtægter i privatøkonomien. Først og fremmest fradrages underskuddet i ejerens positive nettokapitalindkomst, jf. VSL § 13, stk. 2. Et eventuelt resterende underskud fradrages herefter i den personlige indkomst, også selvom om den personlige indkomst herefter bliver negativ, jf. VSL § 13, stk. 3.
3.9.3 Beskatning efter Kapitalafkastordningen (KAO)
Kapitalafkastordningen har mange lighedspunkter med VSO. Da reglerne for VSO er komplicerede og omfattende, blev kapitalafkastordningen indført, som en enklere beskatningsmodel. Reglerne om denne ordning findes i VSL under afsnit 2, § 22 a. KAO kan i lighed med VSO, kun anvendes af selvstændigt erhvervsdrivende.12 Vi vil ikke behandle anvendelse af kapitalafkastordningen yderligere i denne opgave.
12 Jf. VSL § 22 a, stk. 1
Side 24 af 93
3.9.4 Beskatning i selskabsform
Et selskab betragtes som et selvstændigt skattesubjekt. Selskabets skattemæssige overskud beskattes med 22
% (2017). I et selskab har renteudgifter samme skatteværdi som selskabets indtægter, hvorimod
skatteværdien i en personlig drevet virksomhed svarer til ca. 33 %. Hvis et selskab opnår et underskud, kan underskuddet ikke fradrages i anden indkomst, som ejeren har. Underskuddet kan kun fradrages i fremtidig overskud i selskabet. Hvis selskabet er sambeskattet, kan underskuddet fra det ene selskab fradrages i overskud i de andre selskaber. Hvis selskabet går konkurs, mister man underskuddet sammen med selskabet.
Såfremt ejeren af et selskab, er en fysisk person, kan vedkommende få udbetalt løn og/eller udbytte. Ejeren bliver beskattet som en almindelig lønmodtager. Udbytte fra virksomheden beskattes som aktieindkomst. Det er selskabets pligt at indberette og indeholde skat af løn og udbytte som bliver udbetalt.
Ejeren af et selskab skal være særligt opmærksom på, at hævninger i form af løn og udbytte skal indberettes, og der skal indeholdes kildeskat. Indberetningen skal ske på tidspunktet for hævningen. Derimod skal indberetning ved drift i personlig regi, først ske på tidspunktet for indberetning af selvangivelsen for virksomhedsejeren. Hvis selskabsejeren ikke indberetter hævningen, opstår der et ulovligt aktionærlån, som skal forrentes og beskattes som løn. Ejeren af en omdannet virksomhed skal derfor være særligt opmærksom på dette forhold, idet vedkommende tidligere har været vant til at hæve penge direkte fra virksomhedens konto, uden at der skulle ske indberetning og indeholdelse af skatter heraf.
3.10 Delkonklusion
Der er tre forskellige måder at blive beskattet på, af sit overskud i den personlige virksomhed. Man kan vælge beskatning efter reglerne i PSL, hvor ejeren beskattes af hele overskuddet fra virksomheden. Man kan vælge beskatning efter VSO, der giver mulighed for at konjunkturudligne, ved at optimere sin indkomst op til topskattegrænsen, og hvor beskatningen i virksomheden sidestilles med beskatning af et selskab. Der er mange regler at overholde, ved valg af beskatning efter VSO, der ofte kræver assistance fra en revisor. Til sidst kan ejeren blive beskattet efter reglerne i KAO, der er en forenkling af reglerne i VSO.
Et selskab og ejeren af selskabet er to forskellige juridiske enheder. Beskatning af et selskab, har derfor ikke indflydelse på beskatning af ejeren af selskabet. Ejeren af selskabet bliver beskattet i forbindelse med løn og eventuel udlodning af udbytte.
Såfremt man vælger at blive beskattet efter VSO, er der ikke den store forskel på om man driver sin
virksomhed i personligt eller selskabsregi. Det skal derfor ikke være beskatningen, som er afgørende for, om man vælger at drive sin virksomhed i personlig- eller selskabsregi.
Side 25 af 93
4 Virksomhedsomdannelse
4.1 Indledning
Hvis ejeren/ejerne af en personligt drevet virksomhed ønsker at drive virksomhed i selskabsform, er det muligt at gennemføre en virksomhedsomdannelse. Der kan være mange årsager til at gå fra at drive sin virksomhed i personligt regi til at drive sin virksomhed i selskabsform. Ofte vil et motiv være begrundet med risikoafdækning eller overvejelser i forbindelse med et fremtidigt generationsskifte. En
virksomhedsomdannelse vil oftest blive gennemført ved en samlet omdannelse af en personlig virksomhed til et selskab, enten et ApS eller et A/S. En virksomhedsomdannelse kan gennemføres som en skattepligtig virksomhedsoverdragelse eller som en skattefri virksomhedsomdannelse. Vi vil i nedenstående afsnit gennemgå incitamenter for at foretage en virksomhedsomdannelse samt de to forskellige former for virksomhedsomdannelse.
4.2 Incitamenter for omdannelse
Langt de fleste virksomheder drives som enkeltmandsvirksomheder.13 Det er en let måde at starte sin virksomhed på og komme i gang med det man brænder for. Men mange iværksættere overvejer ikke fordele og ulemper, ved at drive virksomheden i personligt regi henholdsvis selskabsregi. Efter nogle år kan det være, at det ikke længere er hensigtsmæssigt at drive virksomheden i personligt regi, og ejeren ønsker at omdanne virksomheden til et selskab. De typiske incitamenter for at foretage en omdannelse er:
Risikobegrænsning, ejerskifte, generationsskifte og fleksibilitet i situationer med flere ejere. Man skal dog være opmærksom på, at man ved omdannelse til et selskab, mister de fordele der er ved at drive
virksomheden i personlig regi. Herunder især at man ved et selskab skal offentliggøre sit regnskab hos ES, samt have en formel organisationsstruktur.
Hvis man opererer i en branche, som f.eks. tømrerbranchen hvor der er mange erstatningssager, eller i en branche hvor der sker levering af produkter og ydelser af høj værdi, kan det være en fordel at omdanne virksomheden til et selskab. Herved kan eventuelle erstatningskrav alene rejses mod selskabet og selskabets formue. Ved drift i personligt regi kan erstatningssager rettes mod ejeren af virksomheden, idet
vedkommende hæfter med hele sin private formue. Det er derfor en klar fordel for ejeren at omdanne virksomheden og opnå begrænset hæftelse, således at en eventuel erstatningssag ikke kommer til at koste ejeren hus og hjem.
13 Jf. bilag 1: Danmarks Statistik, fordeling af virksomhedstyper
Side 26 af 93 I tilfælde af et generationsskifte, kan en virksomhedsomdannelse efterfulgt af en aktieombytning, som fører til en holdingstruktur, være en fordel. Herefter har selskabet nemlig mulighed for at slanke driftsselskabet, ved at udlodde overskudslikviditet op til holdingselskabet. Dette sker skattefrit, såfremt holdingselskabet ejer over 10 % af driftsselskabet. Dermed skal nye ejere, ved et eventuelt salg af selskabet, ikke betale for
overskudslikviditeten i driftsselskabet. En anden fordel ved en holdingstruktur er, at driftsselskabet kan sælges skattefrit, hvilket giver en likviditetsmæssig fordel idet skatten først skal betales ved udlodning af udbytte fra holdingselskabet til ejeren privat. Ejeren udskyder altså beskatningen til et senere tidspunkt, hvis virksomheden er omdannet til et selskab.
Ydermere kan der være behov for, at der kommer nye ejere eller partnere til. Dette kan være besværligt i en personlig ejet virksomhed, idet optagelse af en ny partner i et I/S, skattemæssigt behandles som et delsalg.
Opgørelsen af avancen i forbindelse med delsalget er omfattende, og de oprindelige partnere skal beskattes af den avance som opstår i forbindelse hermed. Avancen skal beregnes for de enkelte aktiver mv. og kan være tidskrævende. Optagelse af nye ejere kan ligeledes lettes ved at drive virksomheden i selskabsform. Hvis man har en holdingstruktur kan man sælge en andel af virksomheden skattefrit til tredjemand eller man kan øge kapitalen i selskabet. Begge løsninger er simple og udløser ikke beskatning.
Det kan ligeledes være en fordel at have en holdingstruktur i tilfælde af, at virksomheden har flere ejere.
Herved kan ejerne selv styre hvordan formuen skal forvaltes, herunder om der skal udloddes udbytte eller om formuen skal forvaltes i holdingselskabet.
4.3 Skattepligtig virksomhedsomdannelse
En skattepligtig virksomhedsoverdragelse opgøres efter afståelsesprincippet, hvilket vil sige, at man anser den personligt drevne virksomhed, for solgt til det selskab, som den personlige virksomhed skal overdrages til. Skattemæssigt sidestilles den skattepligtige overdragelse med et salg til en uafhængig tredjemand, hvilket betyder, at virksomhedens aktiver og passiver skal overdrages til selskabet til handelsværdier. Dette vil udløse beskatning hos virksomhedsejeren/virksomhedsejerne i form af kapitalbeskatning, beskatning af genvundne afskrivninger samt beskatning af tidligere opsparet overskud, såfremt der er sket beskatning efter virksomhedsskatteordningen i året forinden virksomhedsoverdragelsen.
Det vil ofte være sådan, at en virksomhedsoverdragelse vil udløse beskatning af en betydelig størrelsesorden.
Derfor foretager mange virksomhedsejere en skattefri virksomhedsomdannelse, såfremt de opfylder betingelserne herfor, hvilket medfører at beskatningen udskydes til et senere tidspunkt. De fleste tilfælde hvor der vælges at gennemføre en skattepligtig overdragelse, er i situationer hvor den udløste beskatning er af beskeden størrelse, hvor der er et tab eller i tilfælde hvor det opsparede overskud fra tidligere år udgør et ubetydeligt beløb, idet det ikke kan være en del af overdragelsen.
Side 27 af 93 En omdannelse fra en personlig virksomhed til et selskab medfører, at den personlige virksomheds indtægter og udgifter indtil stiftelsestidspunktet, vil blive beskattet hos virksomhedsejeren. Virksomhedsejeren bliver dermed personligt beskattet af virksomhedens indtægter og har fradrag for virksomhedens udgifter. Efter stiftelsestidspunktet vil virksomhedens indtægter og udgifter blive henført til selskabet, jf. SEL § 4, stk. 1.
Som hovedregel kan en skattepligtig virksomhedsoverdragelse blot bestå af enkeltaktiver, og der er ingen krav til, at den skal omfatte en hel virksomhed.
Undtagelsen er, at såfremt den skattepligtige virksomhedsoverdragelse skal ske med tilbagevirkende kraft, skal der overdrages en hel virksomhed. Det er ligeledes et krav, at overdragelsen sker til et nystiftet selskab og det er derfor ej muligt at gøre brug af et skuffeselskab.
4.3.1 Omdannelse med tilbagevirkende kraft
Der er mulighed for, at stifte et selskab med skattemæssig tilbagevirkende kraft, jf. SEL § 4, stk. 4 og 5 er. Et selskab kan således stiftes med op til 6 måneders tilbagevirkende kraft, hvilket medfører at indtægter og udgifter vedrørende virksomheden op til 6 måneder før stiftelsen, vil komme til beskatning hos selskabet i stedet for hos virksomhedsejeren. Overdragelsen har altså skattemæssig virkning fra skæringsdatoen for åbningsbalancen i selskabet. Er selskabet stiftet d. 1. februar med regnskabsmæssig virkning d. 1. januar, er det værdien pr. 1. januar af aktiverne og passiverne, der lægges til grund for stiftelsen.
Selskabets stiftelsestidspunkt er selskabsretligt, det tidspunkt hvorpå stiftelsesdokumentet underskrives eller den senere dato som måtte være angivet i stiftelsesdokumentet. Det skal fremgå af stiftelsesdokumentet, at stiftelsen er gennemført med tilbagevirkende kraft, jf. Selskabsloven § 26, stk. 1, nr. 5.
Ejerens anskaffelsessum for aktierne i selskabet, er den bogførte egenkapital i åbningsbalancen.
Anskaffelsestidspunktet er datoen for underskrift af stiftelsesdokumentet. Dette betyder, at hvis stiftelsesdokumentet er underskrevet d. 1. februar, vil anskaffelsestidspunktet for aktierne/anparterne i selskabet være d. 1. februar, selv om stiftelsen sker med tilbagevirkende kraft d. 1. januar. Det betyder således, at virksomhedsejeren, først anses for at have afstået aktiver og passiver til selskabet på det faktiske tidspunkt for overdragelsen og ikke på det regnskabsmæssige skæringspunkt. Det skatteretlige
anskaffelsestidspunkt vil være det samme som det selskabsretlige tidspunkt for stiftelsesdokumentets underskrivelse, uanset om der foretages stiftelse med tilbagevirkende kraft eller ej.
Senest 1 måned efter stiftelse af selskabet, skal der ske anmeldelse til Erhvervsstyrelsen og stiftelsesdokument samt vedtægter skal ligeledes sendes til SKAT.
En virksomhedsoverdragelse med tilbagevirkende kraft har alene skattemæssig betydning, og har således ingen betydning i selskabsmæssig henseende, i forhold til hæftelse over for virksomhedens kreditorer. De eneste retsvirkninger af, at et selskab stiftes med tilbagevirkende kraft, er alene at indtægterne og udgifterne i
Side 28 af 93 virksomheden i op til 6 måneder forinden stiftelsen, anses for afholdt af selskabet og ikke af
virksomhedsejeren personligt og at det er værdierne på skæringstidspunktet, der skal danne grundlag for omdannelsen.
Der er ikke noget krav om, at en overdragelse efter afståelsesprincippet skal ske med tilbagevirkende kraft.
Det vil dog ofte være mest hensigtsmæssigt, set i forhold til omfanget af omkostninger og overskueligheden, hvis overdragelsen sker med virkning fra dagen efter sidste regnskabsår. I forbindelse med overdragelsen skal der nemlig ske værdiansættelse af aktiver og passiver. Ved at foretage overdragelsen med
tilbagevirkende kraft, undgår man således at foretage en helt ny værdiansættelse af balancen.
4.3.1.1 Krav
For at man kan stifte et selskab med tilbagevirkende kraft, jf. Selskabsskattelovens § 4, stk. 4, er der nogle betingelser der skal overholdes. Disse betingelser er sammenfattet nedenfor:
● Der skal være tale om overdragelse af en personligt ejet virksomhed. Dette gælder både enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber. Hvis der deltager et eller flere selskaber i interessentskabet, kan bestemmelsen i SEL § 4, stk. ikke finde anvendelse.
● Der skal ske overdragelse af en samlet virksomhed og indskydelse af enkeltaktiver er dermed ikke omfattet af bestemmelsen i SEL § 4, stk. 4. Har virksomhedsejeren flere virksomheder, som f.eks. en tømrervirksomhed og en ejendom hvorfra virksomheden drives, kan disse indskydes i hver sit selskab. Virksomhedsejeren kan også vælge kun at overdrage den ene virksomhed til et selskab og beholde den anden i personligt regi.
● Overdragelsen skal ske til et nystiftet selskab. Som tidligere nævnt, kan stiftelsen dermed ikke ske ved brug af et skuffeselskab. Hvis omdannelsen derimod sker skattefrit efter
virksomhedsomdannelsesloven, kan man godt anvende et skuffeselskab.
● Virksomhedsejeren skal modtage samtlige anparter/aktier i selskabet. Såfremt der er flere ejere, skal de vederlægges med anparter/aktier i selskabet i samme forhold som i den personlige virksomhed.
Vederlaget til virksomhedsejeren må gerne ydes i form af en mellemregning med selskabet, og der er ikke noget skattemæssigt krav til, hvor stor en del af vederlaget, der skal ydes i form af aktier.
● Selskabets regnskabsår skal starte fra skæringsdatoen for åbningsbalancen, der er udarbejdet i forbindelse med stiftelsen.
● Skæringsdatoen for åbningsbalancen skal ligge efter udløbet af virksomhedsejerens sidste normale indkomstår, som vil være kalenderåret, såfremt VSO anvendes.
● Stiftelsen af selskabet må senest finde sted 6 måneder efter den valgte skæringsdato. Når selskabet stiftes med tilbagevirkende kraft til d. 1. januar, skal stiftelsen af selskabet altså være foretaget senest d. 30. juni samme år.
Side 29 af 93
● Ejeren skal senest 1 måned efter overdragelsen indsende stiftelsesdokumenterne samt dokumentation for, at selskabet er registreret/anmeldt til Erhvervsstyrelsen og SKAT. Stiftelsesdokumenterne består af stiftelsesdokument, vedtægter, protokollat for stiftende generalforsamling, hvis der er afholdt en generalforsamling, åbningsbalance, vurderingsberetning samt opgørelse over anparternes/aktiernes anskaffelsessum. Dog skal et selskab under alle omstændigheder registreres/anmeldes til
Erhvervsstyrelsen, senest 2 uger efter stiftelsesdokumentets underskrivelse, ellers anses stiftelsen for selskabet at være bortfaldet.
Såfremt alle ovenstående betingelser er opfyldt, kan selskabsstiftelsen dermed gennemføres med 6 måneders skattemæssig tilbagevirkende kraft. Der er tale om indskydelse af en virksomhed, hvilket betyder at der er tale om stiftelse af et selskab ved apportindskud. Derfor skal der udarbejdes en vurderingsberetning14 og en åbningsbalance.15
4.3.2 Stiftertilgodehavende eller overkurs
Ved en skattepligtig virksomhedsoverdragelse har ejerne mulighed for at stifte selskabet til overkurs eller modtage et stiftertilgodehavende, som vederlag for afståelse af virksomheden. Ved stiftelse af selskab med overkurs, medfører dette en højere egenkapital hvoraf der kan udloddes udbytte til ejerne. Et
stiftertilgodehavende kan enten ske i form af et anfordringstilgodehavende eller et pante- eller gældsbrev.
Ved et anfordringstilgodehavende får kapitalejer et tilgodehavende hos selskabet uden aftalegrundlag (løbetid, forretning og afdragsprofil). Der er ikke nogen mulighed for kursnedslag.
Ved et pante- og gældsbrev kan kapitalejer modtage et sælgerpantebrev. Der er her krav om, at der skal foreligge et aftalegrundlag (afdragsprofil, forretning, løbetid). Der er desuden mulighed for kursnedslag, der vil blive modregnet forholdsmæssigt i aktiverne, med undtagelse af de likvide beholdninger. Kursnedslaget medfører at anskaffelsessummen på aktierne i selskabet bliver tilsvarende mindre.
Stiftertilgodehavendet er stiftet med allerede beskattede midler, hvorfor dette kan udbetales til ejeren skattefrit. Ved en skattefri omdannelse er der kun mulighed for at vederlæggelse kan ske i aktier.
Stiftertilgodehavende kan udbetales til ejeren af selskabet umiddelbart efter overdragelsen. Ejeren har derved mulighed for at betale skatten ved at hæve stiftertilgodehavende. Dog opstår en del af stiftertilgodehavende pga. goodwill, som ikke er et likvidt aktiv i virksomheden, og det er derfor ikke sikkert at virksomheden har en likvid beholdning svarende til stiftertilgodehavendet. Selskabet kan i de fleste tilfælde derfor kun udbetale tilgodehavendet løbende.
14 Jf. Selskabsloven § 36
15 Jf. Selskabsloven § 36, stk. 3
Side 30 af 93
4.3.3 Skatte- og likviditetsmæssig konsekvens for ejeren
Ejeren skal beskattes af den skattemæssige avance på virksomheden. Dette opgøres for aktiver og passiver.
Beregningen af goodwillen vil ofte være årsagen til at avancen vil udløse en skat på et betydeligt beløb.
Selve opgørelsen af de skattemæssige avancer er beskrevet i afsnittet om værdiansættelse. Ejeren bliver beskattet med op til 56,4 % (2017) svarende til topskat. Ejeren har dog mulighed for at indskyde på en ophørspension, således at den udløste skat bliver mindre.
4.3.4 Skatte og likviditetsmæssig konsekvens for selskabet
Selskabet optager aktiver og passiver til handelsværdien og kan fremadrettet afskrive på disse. Der skal ikke betales nogen skat i forbindelse med overdragelsen.
4.4 Skattefri virksomhedsomdannelse
Som det fremgår ovenfor, vil en skattepligtig virksomhedsoverdragelse i mange tilfælde udløse en høj skat, til betaling hos virksomhedsejeren. I de fleste tilfælde har virksomhedsejeren ikke mulighed for at betale den skat, som en virksomhedsoverdragelse udløser. Ydermere kan ejeren have interesse i at beholde pengene i virksomheden, i stedet for at betale skatterne. Det kan derfor været et problem for virksomhedsejeren af skaffe likviditet til at betale skatten, eller en direkte hindring for at kunne gennemføre
virksomhedsoverdragelsen. Som følge af de udfordringer, en skattepligtig virksomhedsomdannelse medfører, blev Virksomhedsomdannelsesloven indført i 1983.
4.4.1 Krav
Ligesom ved en skattepligtig virksomhedsoverdragelse, er der nogle krav, som skal overholdes for at kunne foretage en skattefri omdannelse. Først og fremmest skal virksomheden omdannes til et ApS eller et A/S, jf.
VOL § 1. Følgende betingelser skal desuden være opfyldt, for at man kan omdanne sin virksomhed skattefrit.
Betingelserne er beskrevet i VSL § 2:
● Ejeren af virksomheden skal være skattepligtig til Danmark. Vedkommende skal enten være fuld skattepligtig eller være under bestemmelserne for dobbeltbeskatningsoverenskomsten.
● Alle virksomhedens aktiver og passiver skal overdrages til det nye selskab. Dog kan ejeren bestemme om en ejendom, der helt eller delvist anvendes i virksomheden, skal overdrages til selskabet eller forblive i personligt regi. Ejeren kan ligeledes vælge om beløb hensat til senere hævning og mellemregningskontoen skal medtages i selskabets egenkapital eller om beløbene skal holdes helt uden for omdannelsen.
● Hele vederlaget for virksomheden skal ydes i form af aktier eller anparter. Dette blev et krav ved lovændringen i 1999. Tidligere kunne ejeren opnå et tilgodehavende i virksomheden i form af en
