• Ingen resultater fundet

Skattepligtig overdragelse, herunder konsekvenser

7 Virksomhedsomdannelse af JP I/S til JP ApS

7.2 Skattepligtig overdragelse, herunder konsekvenser

Når man foretager en skattepligtig virksomhedsoverdragelse, sker det efter afståelsesprincippet, hvilket svarer til at virksomheden sælges til en uafhængig tredjemand. Der er reelt tale om en kontrolleret

transaktion, idet virksomhedsejeren sælger til sig selv, hvorfor transaktionen skal ske på markedsvilkår, jf.

LL § 2. Aktiverne opgøres til handelsværdi og gælden opgøres til kursværdi.

Side 53 af 93

7.2.1 Tilbagevirkende kraft

For at lette den administrative byrde, herunder delopgørelse af virksomhedens aktiver og passiver samt indkomst, ønsker Jens og Peter at gennemføre virksomhedsoverdragelsen med tilbagevirkende kraft.

Overdragelsen sker med virkning fra dagen efter sidste regnskabsår, altså pr. 1. januar 2018. Værdierne pr.

31. december 2017 bruges som værdiansættelse ved opgørelse af åbningsbalancen, se bilag 4. Selve stiftelsen vil ske den 1. februar 2018. De indtægter og omkostninger som Jens og Peter har haft fra 1. januar 2018 til 31. januar 2018 skal medtages i selskabets regnskab for 2018 i stedet for i deres personlige indkomst. Jens og Peter har ikke foretaget nogen hævninger i januar 2018, men hvis de havde kunne disse modregnes i en positiv indskudskonto.

Der er nogle krav som de skal leve op til for at foretage overdragelsen med tilbagevirkende kraft, disse krav er beskrevet tidligere i opgaven.

● Der er tale om overdragelse af en personlig ejet virksomhed uden deltagelse af et selskab.

● Der sker overdragelse af en samlet virksomhed.

● Jens og Peter overdrager til at nystiftet selskab.

● Jens vil modtage 60 % af anparterne og Peter vil modtage 40 % af anparterne. Ejerandelen i selskabet forbliver altså den samme som i den personlige virksomheden.

● Selskabets første regnskabsår går fra 1. januar 2018 til 31. december 2018.

● Stiftelsen af selskabet sker den 1. februar 2018 under 6 måneder efter skæringsdatoen den 1. januar 2018.

● Relevante dokumenter indsendes til erhvervsstyrelsen 1. februar 2018 efter at de er blevet underskrevet.

Jens og Peter lever op til alle kravene og overdragelsen kan nu foretages.

7.2.2 Goodwill

Ved et salg til en tredjemand opstår goodwill i den merpris, som vedkommende er villig til at betale for virksomheden. Men når man foretager en overdragelse er der tale om en overdragelse mellem

interesseforbundne parter, hvorfor man ikke har et grundlag for værdiansættelsen. Man er derfor nødt til at udarbejde en beregning af goodwill, beregningen foretages ud fra den juridiske vejledning C.C.6.4.1.2 Værdiansættelse af goodwill.

Side 54 af 93

Beregning af goodwill 2015 2016 2017 I alt

Resultat før skat 1.068.543 1.646.340 2.215.566

Finansielle indtægter -5.000 -7.500 0

Finansielle udgifter 66.400 63.840 61.280

1.129.943 1.702.680 2.276.846

Faktor 1 2 3

1.129.943 3.405.360 6.830.537 11.365.840

Divideret med 6 1.894.307

Udviklingstendens ens, derfor et tillæg 573.451

I alt 2.467.758

Driftsherreløn -1.000.000

*) Forrentning af virksomhedens aktiver 9.699.048 - 2.000.000 x 4% -307.962

Beregningsgrundlag goodwill 1.159.796

Levetid 7 år 3.201.037

Beregnet goodwill (Afrundet) 3.200.000

Ved beregning af goodwill benyttes resultatet fra de seneste tre års regnskaber, reguleret for finansielle indtægter og udgifter. Det seneste resultat fra 2017 vægter mere end resultatet fra 2015. Der ses en positiv udviklingstendens fra 2015 til 2016 og fra 2016 til 2017, hvorfor der beregnes et tillæg. Tillægget beregnes ved at tage forskellen på det regulerede resultat for 2017 og 2015 og dividere med 2. I en personlig ejet virksomhed indgår lønnen til ejerne ikke i virksomhedens resultat, hvorfor man regulerer for deres løn. Den opgøres som 50 % af resultatet plus udviklingstendensen, dog kan det maks. udgøre 1. mio. kr. for hver virksomhedsejer. Der fratrækkes kun driftsherreløn for en virksomhedsejer, da Peters arbejde har karakter af bibeskæftigelse. Herefter beregnes en forrentning af virksomhedens aktiver, forrentningen svarer til

kapitalafkastsatsen plus 3 %. Som tidligere nævnt udgør den samlede forrentningsprocent 4 % i 2017.

Herved har man beregningsgrundlaget for beregningen af goodwill. Ifølge SKAT’s juridiske vejledning C.C.6.4.1.2 om værdiansættelse af goodwill, anser man som udgangspunkt levetiden på goodwill at være syv år, med mindre at der er nogle afgørende forhold, som taler for en anden levetid. Det fremgår af

SKM2004.173.LR at der ikke er normer for værdiansættelse inden for tømrerbranchen og at der som

Side 55 af 93 udgangspunkt kan anvendes en levetid på 7 år, med mindre at der er afgørende forhold som taler for en længere eller kortere periode. I afgørelsen er der tale om en veletableret virksomhed, der udfører tømrer- og snedkerarbejde i entrepriser, dels som tilbudsarbejder og dels som regningsarbejder. JP I/S er ligeledes en veletableret tømrervirksomhed og har eksisteret i 20 år. Jens og Peter er vellidt i lokalområdet, hvilket taler for at virksomhedens fremtid er personafhængig, som peger mod en kortere levetid. Dog har virksomheden som helhed et godt ry og flere af virksomhedens ansatte er vellidte. Kasper er især god til at tiltrække nye og loyale kunder, hvilket taler for at virksomhedens fremtid ikke er afhængig af Jens og Peter. Dette peger mod en længere levetid. Alt i alt vurderes der ikke at være forhold der taler for en længere eller kortere levetid på 7 år på goodwillen, hvorfor denne anvendes. Dette giver en kapitaliseringsfaktor på 2,76 i 2017.24

Den beregnede goodwill er en skønnet værdi, hvorfor der nedrundes til 3.200.000 kr. Selskabet har erhvervet goodwillen, som var virksomheden solgt, hvorfor selskabet kan afskrive regnskabsmæssigt og skattemæssigt.

Både den regnskabsmæssige og skattemæssige anskaffelsessum udgør 3.200.000 kr. i åbningsbalancen.

Ejerne af virksomheden skal beskattes af goodwill. Der kan fratrækkes et kursnedslag, såfremt der forekommer et stiftertilgodehavende.

7.2.3 Ejendom

Ejendommen skal medtages til handelsværdi i åbningsbalancen. Som tidligere beskrevet godtages den offentlige ejendomsværdi som handelsværdien, hvis man mener at den offentlige ejendomsværdi er retvisende. I denne case vurderes det at den offentlige ejendomsværdi er retvisende. For ejerne af ejendommen skal ejendommen behandles som et almindeligt salg, hvor ejendomsavancen og genvundne afskrivninger opgøres. Jens og Peter har foretaget lige store skattemæssige afskrivninger. Beregning af ejendomsavance og genvundne afskrivninger er opgjort nedenfor se bilag 5 for de skattemæssige noter for Jens og Peter.

24 Jf. SKM2002.50.LSR

Side 56 af 93 Opgørelse af genvundne afskrivninger

Kontant afståelse af bygningen 3.500.000

Salgsomkostninger

Reguleret afståelsessum 3.500.000

Kontant anskaffelsessum for bygning 4.800.000

Henførbare købsomkostninger 0

Afskrivningsgrundlag 4.800.000

Afskrivninger -1.990.000 -2.810.000

Fortjeneste 690.000

Den kontante afståelsessum er sat til den offentlige ejendomsvurdering på 4.5 mio. fratrukket grunden på 1 mio. Den kontante anskaffelsessum er købesummen tillagt forbedringer fratrukket grundens værdi. De skattemæssige afskrivninger fratrækkes. Herefter finder man de genvundne afskrivninger, som er 690.000 kr.

Da fortjeneste på 690.000 kr. udgør et mindre beløb end de foretagne afskrivninger på 1.990.000 kr.

beskattes fortjenesten på 690.000 kr.

Personer og selskaber m.v. medregner det fulde beløb til den skattepligtige indkomst. Ved opgørelsen af ejendomsavancen efter EBL fragår de ikke-beskattede genvundne afskrivninger

(1.990.000-690.000=1.300.000) i ejendommens anskaffelsessum.

Ejendomsavance

Kontant afståelsessum 4.500.000

Salgsomkostninger 0

Afståelsessum netto 4.500.000

Ejendommens kontante anskaffelsessum 5.800.000

Købsomkostninger 0

Anskaffelse inkl. købsomkostninger 5.800.000

10.000 kr. tillægget, 2007-2016 100.000 Ikke beskattede genvundne afskrivninger -1.300.000

Reguleret anskaffelsessum 4.600.000 -4.600.000

Tab -100.000

Side 57 af 93 Den kontante afståelsessum er den offentlige ejendomsvurdering inklusiv grundværdien. Den kontante anskaffelsessum er købesummen tillagt forbedringer, grunden indgår heri. Dertil tillægges 10.000 kr. for hvert år virksomheden har ejet ejendommen. Man medregner købsåret, men ikke salgsåret. Derefter fratrækkes ikke beskattede genvundne afskrivninger som er beregnet ovenfor. Til sidst fratrækkes den regulerede anskaffelsessum i afståelsessummen. Hvorved der fremkommer et tab på 100.000 kr. Tabet kan alene modregnes i gevinster på andre skattepligtige ejendomme. Hvis ejerne ikke i de følgende indkomstår har andre ejendomsavancer er tabets størrelse ligegyldigt da tabet ikke kan udnyttes.

Regnskabsmæssigt indregnes ejendommen i selskabet til 4,5 mio. kr. i åbningsbalancen. Skattemæssigt indregnes ejendommen til samme værdi fratrukket et eventuelt kursnedslag. Der kan afskrives på ejendommen, både regnskabsmæssigt og skattemæssigt.

Ejerne skal beskattes af en fortjeneste på 690.000 kr. i den personlige indkomst, mens det opgjort tab på ejendomsavancen på 100.000 kr. er kildeartsbestemt og kun kan modregnes i fremtidige avancer ved salg af ejendomme.

7.2.4 Driftsmidler

Driftsmidlerne overdrages til handelsværdi, hvilket svarer til den bogførte værdi i regnskabet. De to ejere har foretaget forskellige skattemæssige afskrivninger, hvorfor der laves en opgørelse for hver ejer. Se beregning nedenfor og skattemæssige noter i bilag 5.

Driftsmidler, skattemæssig

fortjeneste Jens (60 %) Peter (40 %)

Handelsværdi, driftsmidler 651.429 434.286

Skattemæssig værdi, driftsmidler -547.383 -425.472

Skattemæssig fortjeneste 104.046 8.814

Fortjenesten opgøres som den regnskabsmæssige værdi på driftsmidlerne fratrukket den skattemæssige værdi. Jf. beregningen skal Jens beskattes af 104.046 kr. og Peter skal beskattes af 8.814 kr. i den personlige indkomst.

I selskabets åbningsbalance indregnes 1.085.715 kr. (651.429+434.286). Skattemæssigt indregnes ligeledes 1.085.715 kr. fratrukket et evt. kursnedslag. Der kan afskrives på hele beløbet både regnskabsmæssigt og skattemæssigt.

Side 58 af 93

7.2.5 Debitorer, andre tilgodehavender og likvider

Debitorer og andre tilgodehavender indregnes til handelsværdi. Den bogførte værdi svarer til den

handelsmæssige værdi. I selskabets åbningsbalance indregnes 2.333.333 kr. Skattemæssigt indregnes den regnskabsmæssige værdi fratrukket et eventuelt kursnedslag.

Likviderne opgøres til handelsværdi, og som ovenfor nævnt, svarer den bogførte værdi til handelsværdien. I selskabets balance indregnes således 2.000.000 kr. Den skattemæssige værdi er her den samme som den regnskabsmæssige værdi. Man kan ikke fratrække et evt. kursnedslag på likviderne.

7.2.6 Gæld

Gæld til realkreditinstitutter, leverandørgæld og anden gæld opgøres til handelsværdi. Som tidligere beskrevet anses kursværdien for at være handelsværdien. Gælden er værdiansat til kurs 100, hvorfor den bogførte værdi svarer til handelsværdien. Gæld til realkreditinstitutter udgør 3.064.000 kr., leverandørgæld udgør 1.516.667 kr. og anden gæld udgør 650.000 kr. Den regnskabsmæssige og skattemæssige værdi i selskabets åbningsbalance er den samme.

7.2.7 Stiftertilgodehavende og sælgerpantebrev

Det er valgfrit for ejerne om de vil stifte selskabet til overkurs, eller om de modtager et stiftertilgodehavende.

Ved stiftelse til overkurs, har de mulighed for at få udbetalt overkursen i form af udlodning af udbytte, hvilket udløser udbyttebeskatning, dette sker efter overdragelsen. Peter og Jens kan ved modtagelse af et stiftertilgodehavende hæve dette beløb skattefrit umiddelbart efter overdragelsen er foretaget.

Man kan enten modtage et stiftertilgodehavende i form af et anfordringslån eller sælgerpantebrev. Ved et anfordringslån foreligger der ikke nogen låneaftale, hvilket er meget upraktisk, når der er flere ejere, som i dette tilfælde. Ved et sælgerpantebrev skal der foreligge en særskilt låneaftale, der beskriver afdragsprofil samt forrentning på markedsvilkår. Dette er en klar fordel, når der er flere ejere. Desuden er der ved et sælgerpantebrev mulighed for kursnedslag i året hvor omdannelsen finder sted. Dette medfører at Peter og Jens får et fradrag i den personlige indkomst. Sælgerpantebrevet skal indfries til kurs 100, hvilket udløser en kursgevinst hos Peter og Jens, der skal beskattes som kapitalindkomst. Valg af sælgerpantebrevet medfører dermed et fradrag i den personlige indkomst, som beskattes med op til 56 %, samt en kursgevinst i

kapitalindkomst, som beskattes mellem 27 % og 42 %. Valget af sælgerpantebrev medfører ligeledes at anskaffelsessummen formindskes med 7.988.381 kr. ved overdragelsen.

Side 59 af 93 Stiftertilgodehavende ved omdannelse

Stiftertilgodehavende 7.988.381

Kursnedslag på stiftertilgodehavende, kurs 80 1.597.676

Stiftertilgodehavendet svarer til overkursen. Kursen på stiftertilgodehavendet er sat til 80,25 hvorfor kursnedslaget bliver beregnet som 20 % af stiftertilgodehavendet svarende til 1.597.676 kr. Nedenfor ses beregning af kursnedslag og fordeling af skattepligtig overdragelse med ejendom.

Beregning af kursnedslag Grundlag Beregnet kursnedslag Skattemæssig værdi

Goodwill 3.200.000 453.682 2.746.318

Ejendom 4.500.000 637.990 3.862.010

Driftsmidler 1.085.714 153.928 931.786

Debitorer 2.333.333 330.810 2.002.524

Andre tilgodehavender 150.000 21.266 128.734

Likvider 2.000.000 0 2.000.000

I alt 13.269.048 1.597.676 11.671.371

Der laves en forholdsmæssig fordeling af kursnedslaget på alle aktiver, på nær den likvide beholdning. Peter og Jens er begge enige om, at de vil stifte selskabet med et stiftertilgodehavende frem for at stifte selskabet med overkurs.

25 Jf. TfS 1993, 521 ØLR

Side 60 af 93

7.2.8 Åbningsbalance

På baggrund af gennemgangen af de enkelte poster ovenfor har vi opstillet åbningsbalancen for det omdannede selskab.

Skattepligtig omdannelse

Personlig virksomhed i VSO pr.

31.12.2017

Selskabet åbningsbalance pr.

01.01.2018

Regnskabsmæssig Skattemæssig Regnskabsmæssig Skattemæssig Aktiver

Goodwill 0 0 3.200.000 2.746.318

Ejendom 4.130.000 3.810.000 4.500.000 3.862.010

Driftsmidler 1.085.714 972.855 1.085.714 931.786

Debitorer 2.333.333 2.333.333 2.333.333 2.002.524

Andre tilgodehavender 150.000 150.000 150.000 128.734

Likvider 2.000.000 2.000.000 2.000.000 2.000.000

Aktiver i alt 9.699.048 9.266.188 13.269.048 11.671.371 Passiver

Gæld til

realkreditinstitutter 3.064.000 3.064.000 3.064.000 3.064.000

Leverandører 1.516.667 1.516.667 1.516.667 1.516.667

Anden gæld 650.000 650.000 650.000 650.000

Sælgerpantebrev ifm.

omdannelse 0 0 7.988.381 6.390.705

Gæld i alt 5.230.667 5.230.667 13.219.048 11.621.371

Egenkapital 4.468.381 4.035.521 50.000 50.000

Passiver i alt 9.699.048 9.266.188 13.269.048 11.671.371

I den første kolonne har vi taget de regnskabsmæssige værdier for JP I/S direkte fra årsregnskabet for 2017. I den næste kolonne har vi indsat de opgjorte skattemæssige værdier for Jens og Peter vedr. JP I/S. Derefter har vi indsat handelsværdierne af aktiver og passiver i kolonne tre, hvilket er selskabets regnskabsmæssige åbningsbalance. Til sidst har vi indsat de skattemæssige værdier for selskabet i kolonne fire. Disse værdier svarer til selskabets skattemæssige anskaffelsessum, som der kan afskrives på ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ved næste årsafslutning.

7.2.9 Anparternes anskaffelsessum

Jens og Peter har valgt at selskabet ikke skal stiftes til overkurs, men med et stiftertilgodehavende.

Selskabskapitalen udgør 50.000 kr. i et anpartsselskab og derfor bliver anskaffelsessummen for anparterne i selskabet 30.000 kr. for Jens og 20.000 kr. for Peter. Hvis de havde valgt at stifte selskabet til overkurs, ville

Side 61 af 93 stiftertilgodehavendet blive tillagt anparternes anskaffelsessum. Jens får et stiftertilgodehavende på

3.834.423 kr. og Peter får et tilgodehavende på 2.556.282 kr. som kan hæves skattefrit umiddelbart efter omdannelsen. I tilfælde af konkurs er det en fordel at have et stiftertilgodehavende fremfor overkurs, idet et stiftertilgodehavende sidestilles med kreditorerne og en overkurs er en del af egenkapitalen, som er det sidste der tilfalder ejerne såfremt der er noget tilbage i konkursboet efter alle kreditorerne har fået deres andel.

7.2.10 Opsparet overskud

Kontoen for opsparet overskud kommer som udgangspunkt til beskatning i forbindelse med

virksomhedsoverdragelsen, idet ejerne ophører med at drive virksomhed i VSO. Hvis ejerne fortsætter med anden virksomhed i VSO, er det valgfrit for ejerne om de vil lade det opsparede overskud komme til beskatning i forbindelse med overdragelsen, eller om de vil gemme det i den fortsættende virksomhed, som er drevet i VSO. Se bilag 6 for specifikation af opsparet overskud for Jens og Peter.

7.2.11 Skatte- og likviditetsmæssige konsekvenser for selskabet

Ved en skattepligtig overdragelse er der betalt for den erhvervede goodwill, hvorfor selskabet kan afskrive på denne både regnskabsmæssigt og skattemæssigt.

Som følge af kursnedslaget er der et forskelligt afskrivningsgrundlag regnskabsmæssigt og skattemæssigt for ejendomme og driftsmidler. Derudover er der forskellige regler for hvordan man afskriver regnskabsmæssigt og skattemæssigt. Disse korrigerer man for ved opgørelse af selskabets skattepligtige indkomst.

Som følge af kursnedslaget, får selskabet en lavere skattemæssig anskaffelsessum på debitorer og andre tilgodehavender. Når selskabet modtager det nominelle regnskabsmæssige beløb, opstår der en kursgevinst på forskellen mellem den regnskabsmæssige og skattemæssige værdi. Kursgevinsten svarer til kursnedslaget og skal beskattes i selskabet.

Ydermere medfører sælgerpantebrevet at der kommer en renteudgift i selskabet til kapitalejerne, som fradrages i selskabets skattepligtige indkomst.

Side 62 af 93

7.2.12 Skatte- og likviditetsmæssige konsekvenser for ejerne

Nedenfor ses opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste ved virksomhedsoverdragelsen.

Opgørelse af skattemæssig fortjeneste Jens (60 %) Peter (40 %)

Handelsværdi, goodwill 1.920.000 1.280.000

Skattemæssig værdi, goodwill 0 0

Kursnedslag, goodwill -272.209 -181.473

Handelsværdi, ejendom 2.700.000 1.800.000

Skattemæssig værdi, ejendom -2.286.000 -1.524.000

Kursnedslag, ejendom -382.794 -255.196

Handelsværdi, anlægsaktiver 651.429 434.286

Skattemæssig værdi, anlægsaktiver -547.383 -425.472

Kursnedslag, anlægsaktiver -92.357 -61.571

Handelsværdi, debitorer 1.400.000 933.333

Skattemæssig værdi, debitorer -1.400.000 -933.333

Kursnedslag, debitorer -198.486 -132.324

Handelsværdi, andre tilgodehavender 90.000 60.000

Skattemæssig værdi, andre tilgodehavender -90.000 -60.000

Kursnedslag, andre tilgodehavender -12.760 -8.507

Skattemæssig fortjeneste 1.479.440 925.743

Opsparet overskud, 30 % 200.000 150.000

Opsparet overskud, 25 % 250.000 200.000

Opsparet overskud, 24,5 % 100.000 100.000

Opsparet overskud, 23,5 % 500.000 400.000

Opsparet overskud, 22 % 100.000 75.000

Skattemæssig fortjeneste 2.629.440 1.850.743

Beregnet skat, 56,4 % 1.483.004 1.043.819

Aconto virksomhedsskat -345.000 -277.500

Skat i alt 1.138.004 766.319

For at finde den skattemæssige fortjeneste tager man handelsværdien og fratrækker den skattemæssige værdi samt kursnedslaget. Den skattemæssige fortjeneste er hermed 1.479.440 kr. for Jens og 925.743 kr. for Peter.

Herefter tillægger man det opsparede overskud brutto. Det opsparede overskud tillægges idet det er overskud fra tidligere år, som endnu ikke er blevet beskattet. Herefter fratrækkes acontoskatten, som tidligere er betalt af det opsparede overskud. Jens og Peter overdrager hele deres virksomhed, hvorfor de er nødt til at lade det tidligere opsparede overskud komme til beskatning. For at undgå at det opsparede overskud kommer til beskatning skal man have en fortsættende virksomhed i VSO. Det kunne derfor være en mulighed for Jens at

Side 63 af 93 foretage et forældrekøb til hans yngste søn, herved kan han fortsætte i VSO og det opsparede overskud kommer dermed ikke til beskatning.

Hvis Jens og Peter ikke har fortsættende virksomhed i VSO skal Jens betale 1.138.004 kr. i skat ved en skattepligtig virksomhedsoverdragelse. Peter kan nøjes med en skat på 766.319 kr. ved en skattepligtig virksomhedsoverdragelse. Hvis de derimod har fortsættende virksomhed i VSO kan Jens nøjes med at skulle betale 834.404 kr. i skat (1.479.440*56,4%) og Peter skal betale 522.119 kr. (925.743*56,4 %).

Sælgerpantebrevet medfører desuden at Peter og Jens får en renteindtægt, der skal beskattes som kapitalindkomst. Ved indfrielse af stiftertilgodehavendet vil de opnå en kursgevinst, som ligeledes skal beskattes som kapitalindkomst. Hvis Jens og Peter indfrier hele stiftertilgodehavende i 2018, vil det udløse en skat på ca. 666.000 kr.