Efter virksomhedsomdannelsen har Jens og Peter et driftsselskab, som ejes 60/40. Herved har de opnået en mindre driftsrisiko, idet de ikke længere hæfter personligt og solidarisk, men kun for selskabskapitalen på i alt 50.000 kr. Ydermere kan en fremtidig erstatningssag ikke koste hus og hjem idet hæftelsen er begrænset til selskabet. De kan derfor byde på de store projekter uden bekymringer. De har mulighed for at lave en holdingstruktur, hvor de kan udlodde overskudslikviditet op til holdingselskabet hvorved denne likviditet er beskyttet for eventuelle fremtidige erstatningssager. Derudover er der stadig nogle udfordringer i forhold til formueforvaltning og generationsskifte, ved kun at have ét holdingselskab. Det er ikke sikkert at Jens og Peter er enige om hvordan formuen i holdingselskabet skal forvaltes. Det er derfor en fordel, hvis de har en holdingstruktur, med hver deres holdingselskab, således at de individuelt kan udlodde udbytte og foretage investeringer.
Efter den skattefrie virksomhedsomdannelse er Jens og Peter gået fra at eje 60/40 af JP I/S til at eje 60/40 af JP ApS.
8.1 Aktieombytning
Det vil være mest hensigtsmæssigt i forhold til omfanget af omkostninger, at foretage aktieombytningen i umiddelbar forlængelse af virksomhedsomdannelsen, da handelsværdien af aktiver og passiver netop er opgjort. En aktieombytning kan foretages på tre forskellige måder. Man kan foretage en skattepligtig aktieombytning, en skattefri aktieombytning med tilladelse fra SKAT eller en skattefri aktieombytning uden tilladelse fra SKAT.
I forhold til valget af om aktieombytningen skal foretages skattepligtigt eller skattefrit, vil det ikke være hensigtsmæssigt at gøre det skattepligtigt, da det ovenfor anbefales Jens og Peter at foretage en skattefri virksomhedsomdannelse. Hvis aktieombytningen foretages skattepligtigt, vil den ovenfor beregnede skat i forbindelse med en skattepligtig virksomhedsomdannelse, blive realiseret, og omdannelsen kunne dermed lige så godt have været skattepligtig.
Det næste der skal tages stilling til, er om den skattefri aktieombytning skal ske med eller uden tilladelse fra SKAT. Det overordnede krav til at foretage en aktieombytning med tilladelse fra SKAT, er at der skal
Side 73 af 93 foreligge en forretningsmæssig begrundelse. Det er som udgangspunkt ikke nok at en ansøgning begrundes med, at ejerne ønsker at foretage et generationsskifte. Hvis aktieombytningen foretages uden tilladelse fra SKAT er der et ejertidskrav, der siger at Jens og Peter ikke må afstå deres aktier i en periode på tre år. Jens regner med at der i hvert fald går fem til ti år før han skal afstå sine anparter. Det er uvist om Peter kan vente tre år med at afstå sine kapitalandele, idet hans krop er udslidt af det hårde tømrerarbejde i så mange år. Det vil derfor være en fordel hvis Jens og Peter kan foretage en skattefri aktieombytning med tilladelse fra SKAT og forhåbentligt undgå ejertidskravet på tre år, således at Peter kan gå pension indenfor den nærmeste fremtid og Jens blot venter nogle år endnu. SKAT kan i særlige tilfælde fravige fra kravet om ejertiden på de tre år. I tilfælde af at SKAT sætter et ejertidskrav på tre år, må Jens og Peter acceptere dette.
Som tidligere beskrevet ønsker Jens og Peter ikke kun at foretage aktieombytningen som et led i forberedelserne til generationsskiftet. Det er også for at kunne slanke driftsselskabet ved at føre
overskydende likvide midler fra driftsselskabet og op til holdingselskabet og dermed sænke driftsrisikoen i driftsselskabet. Det fremgår af EF-Domstolens dom af d. 17. juli 1997 i Leur-Boem sagen, der danner grundlag for fremtidige afgørelser, at den skattepligtige har et retskrav på tilladelse til omstrukturering, med mindre det efter en konkret bevisvurdering i det enkelte tilfælde, må lægges til grund, at skatteundgåelse er hovedformålet eller et af hovedformålene med omstruktureringen. Det er således skattemyndighederne der har bevisbyrden for, at der er tale om skatteundgåelse. Ifølge skatteafgørelse SKM2003.118.TSS, hvor formålet med en skattefri aktieombytning netop var at lette et senere generationsskifte og at lette
udbyttepolitikken for datterselskabet, blev dette accepteret som en forretningsmæssig begrundelse, da det ikke fandtes at være hovedformålet med den påtænkte omstrukturering, at opnå skatteundgåelse eller skatteunddragelse. På baggrund af ovenstående vurderes det, at SKAT vil acceptere begrundelserne, som en gyldig forretningsmæssig begrundelse til at gennemføre en skattefri aktieombytning med tilladelse fra SKAT.
Efter aktieombytningen ejer Jens og Peter 60/40 af selskabet JP Holding ApS. Holdingselskabet ejer 100 % JP Drift ApS. Koncernstrukturen ser nu ud således:
Side 74 af 93
8.2 Spaltning
Efter aktieombytningen er foretaget er der nu et driftsselskab og et holdingselskab. Jens og Peter er begge enige om at slanke driftsselskabet og dermed mindske driftsrisikoen, gennem udlodning af udbytte fra driftsselskabet op til holdingselskabet. Jens og Peter er ikke enige om hvordan formuen skal forvaltes i holdingselskabet og de forventer ligeledes at gå på pension forskudt af hinanden. Derfor er det mest hensigtsmæssigt at de har hver deres holdingselskab, således at de selv kan styre udbyttepolitikken og den generelle forvaltning af formuen samt individuelt planlægge deres generationsskifte.
Jens og Peter kan enten foretage en grenspaltning eller en ophørsspaltning. Det er relevant at foretage en ophørsspaltning, således at det nuværende holdingselskab ophører og der opstår to nye holdingselskaber, som i forening ejer driftsselskabet. Holdingselskabet er ligeledes let at spalte, idet det er nystiftet og eneste aktivitet er ejerskab af anparter i JP Drift ApS.
Dernæst skal Jens og Peter tage stilling til om ophørsspaltningen skal gennemføres som en skattepligtig, skattefri med tilladelse fra SKAT eller skattefri uden tilladelse fra SKAT. Diskussionen er den samme som ved en aktieombytning. Ved valg af en skattepligtig spaltning, vil skatten fra virksomhedsomdannelsen komme til beskatning, og omdannelsen samt omstruktureringen kunne lige så godt være gennemført skattepligtigt. Det vil derfor være at foretrække at gennemføre en skattefri spaltning. Hvis spaltningen gennemføres uden tilladelse fra SKAT, kommer der et ejertidskrav på 3 år. Som ovenfor nævnt vil Peter gerne undgå dette, grundet hans nedadgående helbred. For at spaltningen kan ske skattefrit med tilladelse fra SKAT, er det primære krav, at der skal være en forretningsmæssig begrundelse. I lighed med
aktieombytningen, er begrundelsen for spaltningen at lette det kommende generationsskifte og det giver ydermere mulighed for en individuel formueforvaltning. Det vil være at foretrække at få tilladelsen fra SKAT uden et ejertidskrav på 3 år. Der er dog krav om underretning af ændringer til SKAT ved afhændelse af anparterne inden for en periode på tre år.
Efter ophørsspaltningen ejer Jens 100 % af J Holding ApS, der ejer 60 % af JP Drift ApS. Peter ejer 100 % af P Holding ApS, der ejer JP Drift 40 %. Koncernstrukturen ser nu ud som følgende:
Side 75 af 93
8.3 Delkonklusion
For at opnå en optimal koncernstruktur som forberedelse til det kommende generationsskifte for henholdsvis Jens og Peter, skal de i forlængelse af den skattefrie virksomhedsomdannelse foretage en skattefri
aktieombytning med tilladelse fra SKAT straks efterfulgt af en skattefri ophørsspaltning med tilladelse fra SKAT. Ved at foretage ombytning og spaltning straks efter omdannelsen, kan Jens og Peter anvende de samme værdier som er udarbejdet i forbindelse med årsafslutningen for 2017 og ligeledes anvendt til virksomhedsomdannelsen.
Herved opnår Jens og Peter at have hver deres holdingselskab, der sammen ejer driftsselskabet. På denne måde kan de individuelt forvalte formuen i hver deres holdingselskab som de ønsker det, samt planlægge generationsskiftet.
Side 76 af 93