Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Schack Staffeldt, Adolph Wilhelm.; af Schack Staffeldt.

Titel | Title: Nye Digte

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kiel : i den academiske Boghandling, 1808 Fysiske størrelse | Physical extent: XVI, 408 s.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.

v k l K0^I6kI_I6k 6I6l_I07^»<

v/^ 1.-2.8 54 8°

1 1 54 0 8 007Z9 0

/

k-

KK-''4

.^<7

» . ^

4

t

N y e D i g t e .

A f

S ch a ck S t a f f e l d t

K i e l .

i den ac ademl ske B o g h a n d l i n g .

.-'.v

- - i M -»j

i . , - .

!

. , - « . . . 'V<'/

^. 7 «> v > -^

«?

!,. - ^ ^

; / , ->

N

MM

..7^

^ ^

. ^ ^{^ . . .^,}

- ^. >. - - >

.> ^

Kronprindse n.

E i Beherskeren a f vidtstrakt R ige,

E i hans Naades B l i k , hans Vceldes H aand,

S angen hylder den ulignelige

Selvbeherllker, med fribaaren A and. '?

D i g , som t i l sin Thrones G lands indbyder Uskyld fra dens lave L ilje d a l,

O g med Noisomheden H yttens D y d e r F v re r ind i Kongeborgens S a l ;

D i g , som Sceders hvide Linned kasier O m sit P u rp u rs kongelige F o ld

O g nu t i l Udvdelighed haster.

B l y og b lid , foruden B r a m og V o ld :

Ppperste! D i g , som i alle P lig te r S in e Ppperste adlyder, D i g

E n d i M usens R ig e r f r i t en D igter- H ylder henrykt og indvier sig.

F o r t a l

e.

« ^ e t ffeer ugjerne og a f andre Bevæggrunde end saadanne, der have deres Udspring a f Forhol­

det mellem F orfatter og Lcrser, at ncervcerende D ig te overgives det Offentlige tilligemed en F o r­

erindring. E thvert Kunstværk bor jo selv u d tale sig, h v i M ld e da Kunstneren behvve at f o r t a l e ? M e n da man ved fleere D om m e over disse nye

D ig te s celdre S o vse n d e har raget en S ynspunkt uden fo r Kunstens Sphcere og tilla g t dem „T e n - dents t i l C a th olicism e ," hvilken T e ndents, ved et ubevidsik eller et forfcetligt S p rin g i Tankerne,

omsider er blevet D ig te re n selv tilskrevet, saa har denne derved erholdt R e t t il en, efter hans M ee- ning ellers undvcerlig, Forerindring for sine Kunst-

forseg.

D e t er nu og her ikke T id og S te d at astceg- ge en Troesbekjendelfe og fra Personligheden at

afvcerge en ligefaa ublid fom overilet D o m , helst da D igterens speculative og poetiske A n M e ls e a f

G u d , F o rn u ft, N a tu r og Universum for en D eel er aabenbaret i D igtene selv. K u n fo r diste, saa-

vel de crldre som de nye, skal her siges et P a r O rd t il Forsvar. H vad betyder da egentlig hiin

D o m ? Uncegtelig, enten at D igtene medfore en catholsk S m itte og folgelig ere farlige for den protestantiske K irk e , e lle r, hvis man maaskee v il synes at hidlede D om m en fra Kunstvidenskaben, at de a f den catholske K irke laante Ideeform er og Tankerammer ere upoetiske. D o g , den sidste Paastand gives uden T v iv l ved den fsrste I n d ­ vending S l i p paa, da det er aabenbart, hvor­

lunde C atholicism en, felv ikke stelden tvertim od Forstandslovene, fortrinligen er anlagt paa V ir k ­

ninger i Phantaste og H je rte . D e n fsrste P a a ­ stand er altsaa den egentlige Anke. A lv o rlig , er da den hellige A n to n iu s og M adonna med C h ri- stusbarnet farligere fo r den protestantiske K irkes P rim a tie i N orden, endApollon og Aphrodite med

E r o s ? Ere Hune, som disse, ikke blot Kunstfor-

mer og S y m b o lik ? N a a r lcegges der i D igtene Vcegt paa Catholicismens D o g m e r og N ite r, dens jordiske S id e ? E r det ikke blot dens mod H im len vendte S id e : den reene religiose Aand i barnlig Troe og haabfuld Resignation, der leger med Helgenbilleder og blader i Legender, er det ikke blot denne S id e der frem stilles? ikke blot

^ denne A lre lig io n s -A a n d , der udtales i catholsk

>»

B illedsprog? S k a l den iconologPe Kunst for- j stumme om det H e llig e , fordi den iconoklastisl'e j

i Forstand hav gj ort Begrebet r il en G u d ? S a n - i

, delig, religiose saavel som politiske Nevolutioner

k 5

^ gaae i denne Tidsalder ikke ud fra Kunsten, men

! fra Id e e n s uforsonlige Fiende, Forstanden, hvis

i->

^ haardnakkede A ntagonism e p r o t e s t e r e r saa leen-

i

^ ge mod S t a r , K irke og K u n s t, in d til blot det

-

gestaltlvse B egreb og det sjccllose O rd bliver t il­

overs. V i have oplevet d e t !

H vad en anden, med hiin noget beslægtet Anke angaaer, at nemlig fieere D ig te eremyst i f f e, da maae D ig te re n bekjende, at han paa denne S id e er forsvarlos. H an kan ikke udtale det U udta- lige, han kan ikke maale det Umaalelige, han kan ikke begribe det Ubegribelige: han ffu e r , fo le r, aner og stammer, ikke findende nogen anden F orm t i l Anskuelse og Tilegnelse a f det H ellige, end M ysticism e.

Ncervcerende D ig te og deres cesthetiske Vcerd angaaende (lader dette nu gaae med i en, ved noget andet foranlediget, F o re rin d rin g ) da on-

^ e s samme at vcere uafhcvngig a f al forgjcenge- lig Overeenskommelse saavel i T i - som i T re-

d iv e a a rs -S m a g . D e kunne staae uden den og falde med den. D e v ille , ester h iin t P la to n s U d try k , l e v e e f t e r Z d e e r og tage felgelrg a f sig felv deres P la d s , bidragende ikke blot t il M am gden, men ogfaa t i l Mangfoldigheden i Fæ­

drelandets fkjonne L itte ra tu r.

I n d h o l d .

B l a n d e d e D i g t e .

< 7' . v'V

Aanden og Sjcrlen . Side z

Musens Fodsel . 6

Roserne . . I l

Jomfruen og Guden . 15

T il en ung Digter . l y

Det hejere Liv . G v/

T il den natlige Sangerinde . Z2

Fossen . 39

Rosenm?en . 45

Forvandlingerne 5i

Lina 57

Krandscn . 128

T il Helbredelsen . - i z r

Det Eene

Nattergalen og N Ridder Edvard T i l Hjertet

D et Tilkommende Aftenroden

Myrthegreenen Tidens Sejer T i l Lykken

Camoens

Liljen og Dugdraaben . 200

Ved et LEbletr« > 2OZ

De tvende Draaber * 2OY

Den unge Digters Klage 211

Ved Scraphines Fod 217

Trækfuglen 2IY

Tiderne 222

Sonnettkrands 228

Hymne t il Vandet > 234

T i l Sevnen 238

Elskovc-baalet

tviolen

-i

Side iZ 8 144 152 156 158 160 162 170 172 175

24Z

T i l Vaaren

T il Lidelsens Charis . T i l Septembermaaned

Den rovede Brud . Vaaren

T il Musen Krigssang

Soldatersang paa Marschen S tiernelil

T il min Soster Paakaldelsen Blomsterne

T i l Bagtaleren

Opmuntring .

Dueposten

Kong Hadding. Et Eventyr.

T il de Dsde Den Doende Vahls Dsd B . Anker

Ludvig Staffeldt

Side 252 256 26Z 265 271 275 277

28O

. 284 286 289

2Y2

295 297 ZOO 8VZ 328 329

^

337

S

Blomsten . . Side 339 Zesus Christus. E t Oratorium. . 340

T i l Musen . . Z48

S o 11 n e t t e r .

I en Dryppesieengrotre . . 357

I en bajersk Kirke . ' . z'zz

T i l Marchesa M . . . 359

I et forfaldet Nonnekloster . 360

Worlitz . . 361

Ved et Madonnabille!) . . 362

T i l Scirokko . . 363

I en forfalden Nonneklosterkirke . 564

I en Dryppesteengrotte . . 505

B illingtons Sang . . 366

Den Mediceiffe Venus . . 367

I en Dryppesteengrotte . . 395

Den Venetianske Regatta . . 369

Lorents Medices . . 370

Genua . . 371

Z en Drpppcsteenhule . - . 372

Ved den russiske Hcrrs Ankomst t i l Ita lie n , iz w .

Side 373 T i l den franske Republik . . 374

T i l Pofloden . . . 3 7 5

T i l den galliske Jomfrus . . 376

Reisen . . 377

Apotheose . . 378

Eumeniderne . . 379

T il M arina . . 380

Elskovs Forgudelse . . 3 3 1

I Værelset . . 332

M in Luna . . Z8Z

Manden . . 334

Forssj-rl . Z8Z

Chrystallisation . . zg6

Synezne . .

I Dantes Helved . . Z88

Dremmen . . zzy

B lik mod Vesten . .

Evig Nat . .

T il det Grotteskes Genius 3Y2

I_f

!t

k

i

Fuldendelse . . Side 393

Dobbelt Tartarus . . 394

Ligen . . Z9Z

Nektara?blerne . . 396

Den cypriffe Ss . . 397

Digtervcrrdighed . . 598

T il Latter . . 399

Det Guddommelige . . 400

Ved en forfalden Ridderborg . 401

Synelsen . . 402

Det forrige Venedig . . . 403

T il Graadens Najas . . 4 6 4

Fortvivlelsens Latter . . 405

Springvandet . . 406

W8

i

I-

B l a n d e d e D i g t e .

r

ji

!

s

/ s'

t

A a n d e n o g S j c e l en.

-O p svin g dig a f en jordisk Trylledvale,

Fribaarne A and, som stammer ned fra G u d !

Ryst S rovet a f din F lu g t! F ly v op fra Jordens D ale , D u herligt buden e r, t i l Guders Stjernesale

Og derfra tilraab Sandsen dine B u d !

Kun det er L iv , at stabe og at byde.

Forud tilin te tg jo rt er Sandsens T r a l.

N aar S yner, V o lg er lig , sig her mod S yner bryde, A f Vejret Issen du med Hersterkronen styde

Og vende d ig , selvstyret, mod d it V a ld .

Lig S tje rn e n , fom fra fjerne Verdner sender Ned i oprorte H av et ro lig t S k ja r :

D e t uomskifteligt i skiftet V olge brander,

M ens neden under det sig Jorden fredlss vender.

D e t er kun hisset, naar det s y n e s her.

T h i favne du det Uforgængelige!

H o r ej din F a lle s , S ja le n s omme V o n !

Lig O rpheus, kan du ej fra Dodens Skyggerige M ed hende ved din Haand t il Livets Kreds opstige

D in Falle dee! D u leve. Guders S o n ! ---

Hvo mig igjen til Sandsens Grotte kalder?

Jeg var hos G u d , jeg daaned' ved hans B ryst, Og drommed' henrykt om propheliff-sjungne Alder, D a Him lens Skygge ned i Tidens Volge falder

Og H arm onis blander P lig t og Lyst.

O d n ! m in Fallle her i Tvedragts R ige, Lyt ikke t il Barbarens grumme N a a d !

M en kunde — kunde dn — svar, Utaknemmelige Fra denne kjelue B a rm t il Evigheden vige?

Forlade m ig , din Enke, i sin Graad?

D a kom ih u ! H vo bandt, kun dig i Vente, For dig sin Krands ved Arnens Helligdom, N a a r Gisningen forud til Evighed dn sendte

Op fra din E fte rflu g t, som Vingen overspændte.

Foruden Sejer ak! tilbagekom?

S iig l H vo med fod Uvidenhed opkltrkker

Den barnlig-from m e T r o , og nu ved den Fra dine Speiderfjed Le vilde T v iv l bortskmkker.

D in Grublens Svim m elblik i Dybsinds Afgrund vackker.

Som Eumeniderne for Grandstercn?

S v a r ! hvo d it hsje Sandhedstempel pryder Og Krandsen slynger om d it naa'de M a a l?

H v is er den Foraarsblomst, hvoraf du Frugten bryder?

H v is Taaren e r, hvorpaa din heele Him m el flyder?

HviS M a rty rs m iil bekrandser Smertens S k a a l?

H vad du kun fjernt paa Fremtids Forhamg maler, Jeg ssdt - forundret stuer for m it F je d :

N a a r Englen Ustyld blidt t il mig med Liljen daler, I b a rn lig , sindrig Lecg v i klcrde Id e a le r

Og sinde Himmelen i Kjaulighed.

H v o r a lt din G isning svim ler, try g t jeg aner.

For mig d it uopnaa'de Meed er ncrr:

Jeg stiger ei til Gud ad Tankens lange B aner;

Ved Engens V ira k d u ft, ved Lundenes P la n e r Jeg daaner henrykt hen — og Gud er her!

s?

D a han paa ny os til hinanden vier,

Brudgommelig du synker t il min V a rm , Og i M ysterier, ved Elstovs H arm onier, A a a r sig en evig T rang forgudende befrier.

D u bliver K u n s t e n s Fader i min A rm .

Og m ig , du G rum m e! m ig du v il forstyde?

Forgudet v il du rsmme a f min A rm ? S o m T v illin g e r a f samme V alld vi flyde.

S om Fcrller samme Lov i Sandsens S ls r adlyde.

Og modes atter ved AlfaLers B a rm .

Og nu t il Evighed du Flugten tage!

Fra Dodsns Land d it Hje vende s ig !

T r o , din Euridice, din Soster og din M age,

M ed Ssnnen i sit F a v n , bag dig stal opad drage Og hisset evig, evig favne d ig !

M u s e n s F s d s e l . E n M y t h n s .

den lidende Kronide

V r a t sin Tinding aabne lod.

Og bevcrbnet, ved hans S ide,

N u hans Hoveds D a tte r stod, Saared' snart derpaa en anden

Hmhed Gudens stcrrke Bryst Med en n v a n t, mystist Vlanden

A f tvetydig Smertelyst.

S varm erlst - vemodig, tabte S ig hans Langsel utilfreds V la n t det M u lig e og Skabte,

O veralt og ingensteds;

Og fra Skabertankens H sje

D y b t t il Chaos' Afgrund ned, R undt Alvidenhedens Hje

Speider — hvad den ikke vecd.

T id t ham syntes, det Ukjendte Id e alist i ham laae.

Og a f Kunstnertrang han brandte.

D e t i B arker at opnaae.

Dengang var d e t. I r i s ' Vue

A f hans Veemvds Graad blev til.

Og at Aftenrodens Lue

Udstod fra hans Langselssmiil.

A lt det Skjsnne t il hans Trone

H m t hentm der: Barnets Sja'k, S tje rn e r, E ls to v , S m iil vg Tone,

Blom ster, D u g og K ild e v a ld ;

/

Amaranthen smiler kjm lkgt

Ved hans Hjerte og staaer ud.

A k ! men intet H u ld t og H e rlig t Tykkes den forladte Gud.

S tille Medynk gjenncmbtrver

Verdners Kreds og A ltre t fo r D e n u k j e n d t e G u d d o m hcrver

S ig blant Dsdeliges C hor;

Og t il A ltre t Livet tm der.

O frer Krandsen, ra a b e r: V e ! D se bsr alle mine Glcrder,

Ukjendt er det Herligste. —

Hvilken fremmed M a g t bebuder S ig ved denne Harm oni,

Jordens V o m og Himlens Guder, Ssdtberuuste, danner i?

S lig e Toner ikkun lode

Ecngang f o r , da t i l F orliig Lys og S r o v , i ferste M ode

Liv og Lyst omfavned' sig.

H a r m o n i a — o lovsynger

Jord og H im m e l, Aand og G ud!

S ly n g e r, Blomst og Stjerne slynger Om den stjnlte Skjebnes B ru d ! Evigheds tilbedte D a tte r,

H a rm o n ia , naadig svar:

S k a l en bedre Verden atter

S p ire frem a f den, som var?

H vilket Under! hun bcwrcr

Med sit Plektrum Gudens B ryst, Og mens Jord og Him m el hsrcr

Toner til en fremmed Lysi, Under indre Harmonier,

S e lv Kroniden ei forsiaaer.

S ig hans svangre B a rm befrier.

M u s e n svcrver a f dens S a a r.

N yforgudet, Guden luer.

D a han i sin D atters P ra gt Henrykt Idealet skuer

T i l sin Guddoms Fryd og M a g t.

E vig ved hans Hjerte hviler

N u hans Hjerteblomst til P ry d ; Jorden kun i Kunst udftniler

Anelser om Gudens Fryd.

R o s e r n e . E n L e g e n d e .

9?aar Aftenens Nose i Vesten staaer Og rundt de blussende Blade udsiaacr,

D a stuer fta Borgens Tinde Rosina med Andagts Længsel ind I alle de blomstrende H im les S kin ,

S in Lamgsels Ende at sinde.

H un henrykt stirre r, med hellig H u , Som stnlde der evige Foraar nu

I himmelste Roser nedilc:

D a bliver hun selv, lig et F o ra a r, mild Og v il med et reneste Medynkssmiil

Fra Jorden al Jam m er bortsmile.

Og hvergang Himmeleirs Nosc siaaer I Vesicu og Bladene rundt ndslaaer,

H rm iler fra ridderligt Sade Og barer eu Vidiekurv med V rs d ,

D e rtil og aldrende V iin saa ssd, S a m t Legetsj for de Spade.

N a a r Natten udfolder sit Kladebon,

S e lv bly fom A rm o d , med skjulende Haand Undseelige Gaver hun. ra k le r:

D a smile de G am le, de Unge lee.

M ed Andagt de Smaaeborn paa hende see Og Handerne langtfra udstrakker.

M e n Faderen maler de haarde O rd :

„ H v i ganger du, siig! efter Taarcn paa S p o r, S om Uslingen, krattende, fa ld e r?

D in Fard jeg lange med M ish a g seer.

T h i er det min V ilje , du ikke mecr S k a l give a f Fadbunr og K jelder."

Forgflrves! Rosina i Engelens Kald Fremdeeles nedstiger i Lidendes D a l,

Kun g le m so m ,. ikke u ly d ig : T h i ved sin hsjere M a g t en Gud A f M in d et udfletter Faderens B u d ,

I Vreden selv er hun dydig.

S a a msder hende den haarde M a n d ,

Han Kurven stuer og fritte r paa S ta n d :

„L a d see, hvad m it B ud har til F slg e ? "

D a vaagner det glemte i Datterens S in d ,

H un v il sig, den Fromme, med rodmeude K ind I Skamfuldheds Roser fordolge.

Tre Gange han spsrger, da stammer hun Hvad Gud indgiver: „ I Aftenens S tu n d

Jeg plukked' de Roser saa kjane."

„ H v o r t il? '' „ D e m vilde jeg slynge til Snoer Og Hauge den rundt i Capellets Chor,

V o r hellige Frue ti! LEre.''

D a Himmelens Rose, med G lsd i G led, Fordoblet udspringer a f Vestens S kjo d ,

A t blande den Frittendes §>je;

Og Jordens Roser, t il frommeste S v ig F ra S tilken ville de strakte sig

Og hen over Kurven sig deje.

Og da hun fra denne nu Liinet siaaer

Og yd m yg , med bortvcndte B lik k e , siaaer D a Himmelens Rose sig lagger

I Vidjekurven med blandende S k ja r, Og end de jordiste Roser der

Den Frittendes Hje tiltrakker.

F orundret, han vender det ilende Fjed.

Rosine kvaler ved Kurven ned

Og stammer andagtig sin G la d e : D a sviude de hellige Roser hen,

I Kurven er B ro d , dertil V iiu igjem S a m t Legetoj for de Spade.

J o mf r u e n og Guden.

oremmed t il Apollons M arm orbille!)'

Treen en Jo m fru i sin ferste V a a r, I n t e t Jordistt hendes Langsel stilled'.

D og hun veed ej selv hvad hun attraaer M e n ved Gudens S y n

R s rt som a f et Lyn,

Sukker hun i Elstovs ferste N yn .

D a g lig for den Himmelste hun trader,

K aldt til hans Prastinde hun sig troer, Liljehvide, guldbesatte Mader

H un undseelig om hans Skjsnhed snoer;

Tuberoser bandt, Lillier iblanr.

H un t il Krands og om hans T inding vandt

^ ' '' - v

X

I arbodig Frastand M oen lange

Henrykt stirrer- paa sin smykte G ud, S n a rt dog i det unge Hjerte trange

Elstovs P ile , stedse Skud paa Skud, T i l forvoven vild,-

M id t a f Andagts I l d ,

Vellyst luer med M anadesm iil.

D a fra Billedgndens M arm o rla b cr Underfuld! t il hende hvisker det:

„F a v re Jo m fru , ak! v i sammcnstraber Begge kun omsonst t il Elstovs E e t:

Andre Guder kom.

Alteret fa ld t om

Og jeg staaer i Kunstens Helligdom.

Skjebnens Bud ved a lt det Skjonnes Klager Langst en anden Verden har fremkaldt, Phantaste og Hjerte nu forsager

Ved Hellenis' Tem pler, fom fo rfa ld t;

Sandfen ci som fs r Guden narmeS to r.

M en som Offerdyr derude doer.

Seer dn vel her ncrstved V anvids G rotte?

D e r ved M id n a t v il jeg vente dig.

H v is dn der, o J o m fru , mede maatte.

D a blev dn og jeg blev lykkelig!

E vig elstovsvarm,

E vig V arm mod B a rm ,

H oldt enhver den anden i sin A rm ."

Og fo r Natten feer fra Himlens Tinde, A lt hun svimler hen t il Grottens D s r .

„H v o er det, saa fporger man derinde.

S o m sig her forvoven naume t e r ? "

„ T y s i! det er en V ru d , Hvem en faver G ud,

H am at mede her, tilsendte B u d ."

I n d hun drages r den qvalme S vim m el, S om oyleser og forvikler A lt,

Pludselig fra Grottens brustne Him m el D aler den tilbedede Gestalt.

M en snart varm og blod, Aareblaae og red,

Vaagner Guden a f sin M arm ordev.

K

T g som M idlerste, i Nattens R ige, Fletter V anvid hendes Brudekrands, A k! men snart for det Guddommelige

B am er, brister Brudens S ja :l og Sands

O

Livlos dannet hen I Henrykkelsen,

A ld r ig , aldrig meer hun kom igje n !

^ ^{^}

T i l en ung D i g t e r .

^ v i sorger d u , at ikkun faa

Med hellig-henrykt Taushed lytte, N aar Kdle Skjalde S tm n g e n siaae

O g , mens i B illed og i M y lh e ,

D e la'nges, mindes, haabe, spaae.

D e t lave Liv i Jordens H ytte

M od Stjerneborgens P ra g t ombytte?

H v i sorger d u , at mangen een.

S o m efter Dognvcerd eene tragter.

Med dyrrstt Nedblik tankelos foragter D in uforgjamgelige, golde Green?

H v i sorger d u , at S a m tid ncegtee A t kjende dig, forstudte S o u l

Og a t, samtidig kun med fjerne Fremtids S la g te r,

' ^{« .} ' '

!/

2 0 — -

»

Hos dem dri finder en for sildig L o u ? Forglcmmer du da selv. Ulykkelige!

A t denne Verden ikke er d it R ige,

Og at du LEolsharpen e r , hvorpaa S ig VerdenSaanden fu ld t udtoner?

A t derfor du til Lidelser sia! gaae.

D u Tidens haanede Forsoner,

E t O ffe r, smykt med Livets Tornekroner?

T h i den, som her i B ille d , V a rk og Daad Den evige N a tu r at efterligne siraber,'

T i l M srkets M a g t han boder Graad

Og Krandsen ham , som O fferdyret, draber.

O Sanger med de grrdberorte Laber,

0 f o l , heelt f o l dit K a ld , din hsje V a r d ! D in Nod sig dybt i Evigheden siyder,

1 Tiden hojt din Blom ftcrtop udbryder:

D u begge Verdners M id le r er.

Kan ikke den guddommelige Tanke D ig styrke her t il Kamp og T a a l,

D a feig dig indeluk i Sandseus Skranke Og i det endelige M a a l.

4

M en hvis dn dig fra Tidens Aag befrier Og ei betanker dine Taarcrs T a l,

0 da bryd ud i Verdensmelodier,

S kjsn d t Gjenlyds Nymphe rundtom tier 1 hvert et B ryst; lud i dit store K a ld , O m byt det Virkelige med dets Id e a l,

Og naar du Evigheden dig indvier.

For dette doende i Elstovsgval,

S k u , Laugsels M a r t y r , op i Guders S a l!

Kan v e l, o stig! Navnkundighed delemne E t herligt Liv og det forstjonne?

V a r stor i d ig , fo r dig v a r stor.

A t l e v e udenfor er mindre End v a r e t i l i eget In d re .

N aar du dit dybe LivsvaldS klare Rost,

D in Samklang med Gudverdnen, aabenbarcr.

Og nu det Helligste, i Ord og Form udost.

D in Monne Skabelse, vedvarer;

N aar du dybt i d it inderste B ryst E n hellig Elstovs Langsel haler.

Og sodr-veem odig, mellem O va l og Lyst,

I jordistt S a v n friv illig dvaler.

I n d t il din Trang forunderlig I Billeder det Elstte staber

Og Himlen vinder, mens den Jorden taber Guddommelige D ig te r, siig :

E r du i Verden? — Verden er i dig.

Vend Hjet mod hiint afrikanske Hde Og stu Naturens P udling der.

D e t favreste blant alle Jordens T m 'r , H v is Blomst og F rugt useet maae glsde Og Hdets stille Aa nd ed rag forsode:

O fee! det spreder al sin P ra g t Ukjendt i B olger og i Vinde,

Og naar det Frugten ved sin Rod har sagt.

D e t atter sig en Foraarskrands v il binde.

For atter den at drysse ned

Og stjrrle den nnydte Frugt dermed.

S i i g , om ei stjonnere i dulgte Dale Den omme V a illa m 's Lilje staaer,

End i en Konges U'.'tegaard,

For snart at visne i hans S a le ?

Hvad v il den Lilje blomstre for i Len?

H vad? den v il vcrre ril og vcrre ffjsn . M ed heede Larber Morgensolen harver

Fra sneehvidt B lad dens klare Taarer op-.

Og om den narnsomt staante T op M ed lade V inger Tiden svarver,

T i l endelig dog Ustylds Blomst forgaaer

Og ved dens Undergang m s rk t, frydlsst, Aaret staaer.

0 D ig le r, vårr den sijnlte Liljes Lige!

1 det n k j e n d t e L a n d d it Liv udfold;

N aar A a n d en s Luer i din B a rm nedstige, D a maae dit M srkes tunge Taare vige,

O g , lu g t hiiu Liljes hvide Virakstaal, D it reene Hjerte te r omfatte

En anden Verdens ubekjendte Skatte.

J a ! hvis jeg paa en uopdaget Se, R undt hegnet ind a f Skummets Taarne, Ved den uendelige S se

Adstilt mig fandt sra Jordens B a arne:

End stnlde paa den dode Kyst

M in S ang den hnule Taushed bryde,

Og o! m it Liv saa fedt henstyde I selvbelonnet Knnstnerlyst.

N a a r Jord og Him m el sammerrbmnde T i l Morgenrode i et Elstovskys,

Og alle Blomster deres Farver Mnde Ved det guddommelige L ys:

D a , liig en Hymcnee, min Hymne klinger.

T h i o! jeg er saa elstovsvarm.

Jeg Klippen Liv og Lyst paatvinger, Opilder Havets kolde B a rm

Og sinker Bolgens F lu g t i mat udstrakte Arm.

M en naar da Aftensolen hamger,

En Draabe G u ld , ved Him lens P urpurrand, Og fremmede Gestalter tramger

S ig ind i Nattens Skyggeland;

N aar Maanen over Havet bygger For Aanderne sin Straalebro,

O g, liig den Dsendes ndsdelige T ro , Lyst gjennemsmiler Jordens S kygger:

D a bryder jeg Naturens R o,

D a maae jeg selvopfordret klage, Og over Havets Skraalesti,

I fedt veemodigt Svæ rm eri,

T il d e t f o r l a d t e L a n d tilbage En taareva'det Hjemvej tage.

M e n , styrket ved min Knnstnerlyst, Jeg intet qvalfuldt S uk to r drage:

Den lider e i, som veelger Klagens Lyd Og i sin Sm erte v il sig selv behage.

Opslug, o V s lg e , Sangens lette S k r ift,

S om Skjaldens S ta v din Flygtighed betro'de!

Udfyld med M o s , o T r< r, hver sindrig R if t , S om med din B ark tillige g rvd e !

0 S a n d ! udslet igien de T m k , som stods Paa dine vcevre B lade, som

H vert Hjeblik dem Vinden vifted' om ! M ig frister ikke M alm etS Stemme

H o jt fra Navnknndighedens D o m ;

Kjendt eller nkjendt, Verden mig forglemme.

M in Poesie er evig som jeg selv;

1 andre Verdner den oprinder.

Og er et S tjerneglim t i Tidens belgende E lv D e t glim ter end, naar E lv og Volge svinder!

> ' /

l " '

D e r h e j e r e L i v

8 iv e t paa Tidens Grund fuldkomment og yndigt at male.

Kun lid t Farve er nok. Penslen det meeste formaaer.

Hvordan er Verden vel, hvis ei saadan som den trykker

S ig i Hierte og A and, sig i d it Inderste af?

Paa Gallejen, hvor Knokler, begnavede, S trid s - rrbler ere.

Lyder t il Aarernes S la g Lysiigheds stjemt- fulde S a n g ;

D ybt i Fængslernes S v a lg , hvor Haablsshed Portene vogter,

S psgets Som m erfugl let flaggrer om S kim ­ melens Blomst.

Livet kun Billedværk e r, og B ille d e t, lssuer fra Tingen,

G iver det hejere L iv , giver den udlers Kunst.

S v a r m ig , om du med Tingen vel meer end Billedet ejer?

Grovere er den, vel sandt, men er da dette en V a rd ?

Hvo t il det Virkelige sit Liv og sit Kuustvark

b e fa st er.

Ligner hiin Urtegaardsmand, (sikkert han vanvittig va r)

D a han de spade Planter med Toppen i J o rd ­ bunden satte,

Og dog ikke begreb, hvorfor de alle slog feil.

f f

5

!ih

l . . ' . ' ' . : ^

W?!^' M s

! ! > ! > > - > ^

> i ! ^ ^

8

«

/ '

r

— - 8 —

Billedet Tingens Rod i det dybe, evige Liv

'

Tingen, som vexlende L sv, falder i Tider­

ne af.

D erfor begynd ei fra den og Krg dig ei selv i de Lamkcr,

S om dn kun give stal, selv uindstramket og sti.

H a r du kun Fred med dig selv, du knrkt med Verden kan stride.

H a r du kun Hjerte og A and, kan du for­

agte dens Frugt.

D y b t i d it bundlsse S e lv s , t il Tempel indvie­

de Dybde,

N idsler det evige Liv klart og oprindeligt frem.

D er er den hsjeste F ry d , der Gudernes salige Arne,

D er det forjeettede Land, ikke bag S tie r- nerne hist.

D erfor dog meencr jeg c i, at Tidens Rige stal styrte:

Jordens tallose S ler gr stiltes t il T ra lle og F ri.

V e l er det herligt at stabe, dog liflig t er det, at nyde:

H vo som L e i l i g h e d seer, holde ved Lokken den fast.

M en naar den knipste Nnmphe dig gierne som Blindebuk d rille r.

Luk i dit In d re dig in d . Verden da B lin ­ debuk er.

M eget jeg kan mig tanke, som Livets Scene forstjsnncr.

Kun staae det ikke for n a r, U d s i g t e n bak­

kende t i l :

Saaledes er et P a lla d s , med ranke, corinthi- ste P ille r,

H vor Ciceronen tid t forer de Fremmede

»

5^{- ^ , - ,}

'-": i ^ >/ ^

G » ' » > » » ^

30

Ogsaa er Landsted ved S scn , hvor J u p ite r-T e - mus dyrkes.

M ed en Have d e rtil/ f r i som det b rittijfe o olk;

Ligesaa Pegefingren, den velbekjendte, som v i­

ser,

Uden M is v iis n in g dog er, hen t il Forticne- stens P o l;

Kidst en curulist S to l hos sandhedelstende Fyrs

Og

ster

et Hynde dertil hos en omtelstende V iv .

In d e n for den Omgivm'ng det maae behageligt vcere

Let at spille sit L iv , thi hvor man simber t il P ryd ,

B liv e r den pamere Anstand i S am livets si'inere Former

Og det rolige S kin a f en forædlet N a -

M en det Herligste

' ^

-

» » S

tz

8?

«

z r —

e i, men ei det hsjeste Skjsune

I Heroernes L iv , som i den hellige K u n st;

E i den kraftfulde Aand, hvis Va'lde et Seknl besvangrer,

E i det H je rte , som siaaer eenigt med A lli­

vets P u ls :

T h i m idt i S a v n og i N s d , sin himmelste Aflom st at vise,

Trarder det Apverste helst frem a f den indre N a tu r.

s , ' , -

'1 c

>

*

32

1

T i l den nat l i ge S a n g e r i n d e .

M lelodists Veninde,

S om Harpens S tre n g e flaaer, N aar hojt paa Himlens Tinde

D e hulde S tien-er skåner:

Paa Nattens sorte Lcrber

D u lcrgger liflig K la n g, Anende, H iertet sircrbcr

A t flncltes i din D ang.

H vad M a g t m it In d re saarer Med Himmellangsels P iil, Og ved begjarte Taarer

Opelster Gladens S m iil?

S om om min hsje Lige,

M it reene Forselv, nu Kaldte til Lysets Rige,

Saaledes synger dn.

Paa Melodiens B elger

D in S j a l let svaver hen, M i n sympathetist felger

I hver en Tone d e n ; Usynlige, v i finde

O s ved Accorders V a ld , Sjalene sammenrinde

T i l een fo radlet S ja l.

— 34 —

. Maastee blant MeerS Skarer Jeg aldrig ffued' dig, D og heelt du aabenbarer

D i t Inderste for m ig : I Vellyd har du talet

S a a om t og hjertesal, Tonerne have malet

D it Billed, i min S ja l.

De bruune Lokker bose

S ig om din blege K in d ; D it runde, dybe Hie

En Him m el slutter in d ; Om dine Laber svaver

E t S m iil, som langsomt doer, Langselfuld, Barmen haver

E t kydff omvundet S lo r,

H vor din Gestalt frcm triner D er bliver brat en Rad, Med smhedsfulde M in e r

Hver hilser dig saa glad;

Oz naar din Sjalestenrme Let paa Akkorder gaaer, SanLserne sig forglemme

Og Sjælen kun aktraaer.

T id t om d it Foraar svcrrme De smiggrende V e g ja r, Dog ei de te r sig inerme

D it stille H elgenffjar.

D in S M fra Jorden higer.

Kun Lamgsel er din Lod, Alle de gyldne N iger

Nedglimre i din Grand,

N aar du det Svundne minder.

Ved Fortids Aftenstjcrr D in Taare ogsaa rinder.

D in Blomsterdng den er;

D it Hie d a . Veninde!

Vendt mod Forgangenhed, Ligner et huldt Kjanminde

Fra Himmelen rakt ned.

Let vifte dine Klager, - S om fsrsie Aand ed m r Den Nysankomme drager

Ved Stjerners Harpesist.

D it Taalmodssmiil udbryder.

D e t er en Liljeknop, Hisset den forst udstyder

Den dulgte Vlomstertop.

En sod Forundring standser

H ver V ild h e d , hvor du gaaer, D it stille B ifa ld krandftr

T id t den, som siernest staaer;

En bedre Verden flyder

Ud fra din stille P ra g t:

Uimodstaaeligt byder

Den blide Pudes M a g t.

Om din Gestalt udbreder E t saligt Rige sig:

I fr it modtagne Kjedcr

H ve rt Hjerte hylder d ig ;

H ver T ro e , hver S ta n d og Alder D ig svcrrger Hnldstab til,

Digternes Krone falder

I S te v e t for dir S m iil.

Hvad Navn stal jeg oplede.

T i l d ig , M jendte? S l i g : V i l du vel Lilla hede?

L

S om d u , hun trylled' mig.

T s r jeg (dog neppe fatter Jeg H aa b e t) o ! maastee Mindede Fortid atter

I dig som Fremtid ses?

§) salig den, som fsrer

D ig hjem med Elstovs M a g t Og lcengselfuld afflsrer

Den heele Blom sterpragt!

O salig den, som striber A t sværme Sicrlen ud, Fcrngslet ri! dine Lceber,

D u Sangens stjulte B ru d !

F o s s e n.

g r is e r , o Skjalde, Stjerner og Helte, Roser og M s e r ! End jeg lovsynger

Hojhed og V "d e . D og fremfor alle

T i l LEmne jeg kaarer Fossen, den vilde.

S om fsrst kun en Draabe, T i l Vandflod opvoxcr.

M in Lovsang stal lyde, S rjo n d l ikke fornnmmet, H s jt i din Brusen,

D u K liyp e fo ru rre rl

D u Landeepsluger! — — S kjon er din Fodsel.

Med Hojdernes Nymphe, ' Jomfrnesneerr,

Den Lilliehvide, Solen dig avler;

D g Vinterens Hustru, Den evige Kulde,

Ved staalhaarde Bryster A f J is dig opklarkker.

Stcrrk er din Barndom, D u Hercul i Vuggen!

T i! Krandse du plukker G ran e r, som Blom ster;

Med Herren du leeger, . D in Som m erfugl er den, Og kaster, lig B arnet, Med spraglede K isler, V i Dverge hernede Kalde dem Klipper.

Hvorhen rm? du V ild e ! S ta n d s ! Afgrunden singer

4 r

H a ! mdsomme U n g lin g ! D er siaaer d u , uhyre,.

En R ise, lig Vierget, Fra Skyen til D ybet, Og Fjeldene revne.

Og Dalene hyle.

Og Tanken forgaaer I dir dovende Bulder.

S e lv Vinteren ikke

Kan standse din Vcrlde, H an pryder sit Skja.'g

M ed dit stsrknede S olvstum , Og hunger sin Krone

A f Jiskrystaller

Paa Fjeldvæggens Kanter, T i l Tegn paa hans Domme

M en ned fra Him len D u Regnbuen txrrer.

Som Sejersbanner, Og lader det vaje

Fra Klippe til Klippe, Og stifter dit eget

— 4 2 - >

Selvstændige Rige, Lig Aandcn i Tiden.

Dog nede paa Sletten N n mandig adel.

Beherskende Kraften, D n pragtig henstrider, Opllakkcnde S ta d e r, Omfavnende Lande,

Og stedfe dig krandfer M ed verlende S la g te r.

M en og du tra lle r Og Byrder barer.

S om H u n sd yr, dn fslger Menneskets B alde,

D u Foster fra H im len!

. S om Lejesvend, drejer D n Msllelstnler;

D u bukker dig under Broernes Aag,

Og gnaver stedse.

S tille fortvivlet.

Digernes Lanker.

D a brat du mindes D in Ungdoms Krast,

D in himmelste Skamme, Og Digerne knuser.

N u herster du.

Med oprevne -Skove

D in Sejer du transfer.

Og B yer henvelter,

Med brslende Hjorder, Foragteligt B y tte !

0

Og hefter din Fraadde T il Rcedselsvinge

Ved Flygtendes HaU;

Og kneiser paa Torvet 1 indtagne Stcrder

For lukkede Raadhuus, Imeoens det bleege

Senat deroppe

Paa Tagene raadslaaer.

Dog snart du vender F riv illig tilbage

T i l Aag og t il Lanke,

W L

s

!

T i l Broe og t il D ige, Og flyder stille.

S tille re 'stedse.

M od Alderdoms Saridsrk.

Den sagte indsuger D in tammede V alde, Og Havet modtager T ilfld si dine Taarer, Og disse med dine!

B ,

.

' X

f f

>'

. -- - -' -

'.,i

i " -

-

R o s e n m o e n.

^ i l Blomsterrigets lette Krone,

T i l blide S la g te rs Dronning kaldt.

En Rose paa en Tornetrone

I Knoppen dolger sin Gestalt.

Vdmyge Blomster rundt udfolde

S ig om dens milde Majestæ t;

Favoner bly tilbageholde

D e t elstovsvarme Aandedrcet.

i '' N

.1 1

Den klare D ug fra frille M aane

>

T i l den a f Engle brrres ned.

Og nansomt Dagens S tra a le r staaue Den Blussendes Undseelighed.

O svar m ig . Solens elstte D a tte r!

Forraad din S a n g e r, hvilken Aand D it stionne Purpnrvcrv indfatter

M ed le tte , smertelose Baand?

Huldsalige! svar, om du lrrrte T i l Eet at stille dig fra A lt?

Hvad eller om kun Verdens Hjerte - B evidstlss, siaaer i din Gestalt?

En hellig Gysen mig omlufter Og synes at advare mig.

M en Nosens Engelaande dufter

/

Og i et S m iil den aabner sig.

D a maae jeg over den mig bole.

D a maae jeg bore mig saa n a r.

En Taare rinder fra m it A e

Og i dens V arm min Lamgsel btrr.

M en brat min bittre Graad udsletter Den blides reene Purpnrglands, A f de vploste Blade sietter

Favonen sig en Sergekrands.

Dog a f den negue S tilk udspringer En S tra a le i den stille Lnsl, Og til en Varngestalt omringer

S ig med den holdne Rosevduft.

H v i gyder d n , o Dsdelige!

S a a nynner den med fremmed Rsst, D in Taare ned i Fredens Rige

Og saarer et uskyldigt B ryst?

— ' 4 8 ^

M ed b arn lig , dog med sindig Gltkde Jeg Bladetcmplet bygged' op.

Og lsfred' dybt fra M srkcts S ade T i l Lysets Fryd den fulde Knop.

»

S om Templets salige Prarstinde,

T i l Himlen saae jeg D ag og N a t, Og aanded' ud i alle Vinde

M in V iraks gudindvi'de S ka t.

H v i, grumme Dsdelkge! rsrer

M ig da din Graad med fremmed M a g t Lev ve l! I Hrkncus Skjod isorer

Jeg mig en anden Vlomsierdragt.

T s v og tilg iv den tunge T a a re !

T ilg iv , du fromme Vlomsiersicel!

T h i ak l jeg eljked' dig saa saare.

M in Taare sisd a f Pmheds V s ld .

B ls n t Mennester det Skjsnne sviger, P aa Elstov fslger N ag og H ad, T h i jeger jeg i Blomsters R iger

E t elstet Liv med S tilk og B la d ,

D a Duftgestaltens Kinder lued' Og lcenger ei ct lille Noer, Den favre Rosenmo jeg stued'

Og hsrte disse sode O rd :

Og v il det da dig saa behage A t elstes og at elste m ig.

E n Blomstgestalt du maae paatage, I Fryd og Ustyld B arnet lig.

D a stal v i slynges i hinanden D g , kyste ved besjcrlte Lov, Foreene i en salig M anden

V o rt Foraars D u ft og Blomsterstsv.

B r a t ved en Vestenvind hnn haves

Og fiernt — T o v paa din Blomsierrod!

T o v , omme Rvsenmoe! — F o rg ia ve sl

G id paa min G rav som Blomst jeg stod!

-kW

F o r v a n d l i n g e r n e .

E a a h e rlig t, som M artyren i sit B lo d , Laae Havet i Aftenens Rode;

Den gnistrende Stjerneblomst vidt sig oplod.

Den groer kun i natlige Ode,

M o d Jorden vender den Kronen ned, Som Lon for Marlyrstandhaftighed.

Ved Vierget i hellig Betragtning jeg sad Og stirred' i susende R ifte r,

D a syntes mig stue et Rosenblad,

E l Vindstsd fra Stilken henvifter:

D et en Karfunkel blant Smaaesteen var, >

Den Morgenroden i Varmen bar.

Lig Blomsten, iudfroffeu i Bakkens 5irystal Og livle s i glimrende Fcengsel,

E r hemmeligt Noget i Steen og M eta!

Tilvinker den Grundendes Laugsel:

En Io m fn m a tu r og en barnlig Amid S lu m re r bevidstles derinde i Baand.

T h i A lt er i E e t, og Eet er i A lt, , Forstjellig kun Eenheden banker

S o n t Pulsstag, dybt i hver Livsgestalt, Den samme i tallsse Skranker:

Forsteeningcn selv kun dslger den.

T h i Kæ rligheds Aande opteer den igjen.

»

M ed underlig Larngsel og Banghed jeg saae D et G lim t fra »mindede Dage,

Jeg talte t il Steenen og ventede paa A t denne t i l Ord stulde tage.

M e n stum den blev, jeg trykked' den kun, K jarlighed aandende, kil min M un d .

D a blev den brat i min Haand saa blod, D e t Haarde sig deeled' og stilled'.

Og i dens Sted en Rose saa rod Med blussende Farve spilled';

Den lukkcd' sig vp og lnkked' sig til, V ilde tale, men gav kun et S m iil.

Jeg sirnked' min Aande heed i dens B ryst, T h i jeg clsted' den Skjsnne saa saare.

Jeg aldrig fornam saa megen Lyst, D og fceldte jeg mangen Taare;

T id t syntes m ig , at i dens Sted jeg saae' E t H ie, saa b-undlost som Himlens Blaae.

M en som jeg siirred', den pludselig S in Skikkelse maatte forlade: , T i l N g b forhærdede S tilken sig.

T i l Fjcer udtaktes dens Blade, Og paa min gyngende Finger sad

E n F u g l, som hspped' og sang saa glad.

Den Frrgl nedsnmttede i min V a rm Og pikked' mod bankende Hierte, D a folte jeg ingen S o rrig og H arm Og dog jeg saa meget begjarte.

M en Fuglen snart i et T r a sioj hen.

S ang og forvandlede sig igien.

Og under den blomstrende Krone stod Den deiligsie Jo m fru paa Jorden, A f Lilliers Snee og Rosers B lod

Hun syntes i Foraaret vorden;

H un havde til S lo r en Solversty, H un var saa kjarlig og dog saa bly..

Om hende de Sangfugle flokke sig.

Hos hende Valkene standse.

Og Greenene, ofrende Hander lig , Tilbyde de spirende Krandse;

Hver B lo m st, hendes Finger, rsrer ved, i

Falder som Frugt i Haanden ned.

Fra Beltet hun tager Strengenes G uld, M ed Velklangens Alm agt begavet.

H un synger — Naturen saa langsclfuld I D ug v il hensmelte t il Havet,

Og hver en V s lg e , saa elstovsvarm Tabe sig v il den ved Himmelens V a rm .

„ M in Brudgom er Evigheds salige S e n , Uendelighed er hans Vugge-

Om den staaer Stiernernes Kreds saa stjon, D e Fallerne aldrig udslukke.

M o d den Smaaeblomsterne lofte sig op , '5 Og boje tilbedende deres T op. - ^

Den gamle Evighed stander derved . Og grunder ved Hovedgjerdet;

Ved Siden a f den staaer Kjcrrlighed Og smiler med Pilen i H iertet, Og Haabet holder en Rosenknop,

Troens Vsnner aander den op.

N aar Barnet sit lyse Oie opslaaer, Gaaer Dagen op over Jorden,

Og naar et S m iil paa dets Kinder staser, E r Foraarsblomsterne vorden;

Og hvo eengang i dets Hie saae.

H an evig elste og elstes mase.

T h i Kæ rligheds A lkM m inde v il Udflaae a f det livfulde Heele:

S om Vcrger LEteren runder sig t il.

D e Stierner t il Kors stg afdeele T i l Stengel sig hcrver den lave Jo rd ,

S om D n ft opstiger Sjalenes C hor."

L i n a ,

T ne e h vid e H yacinther! som staser i blaatmale- de Vase,

Liig Nereiderues Chor i det carnliste

»

B a d ,

Pleiede H yacinther! hvis S o l pas Arnen sig haver,

HviS forelstte S e fir Digterens Aandedrat er,

Kunstens tidlige Fostre! forgaser I tillige med V intren

Og den phantasiiste B lom st, tegnet paa Rudens Krystal?

D v a le r med tvefold P ragt ved Solens opliven­

de Komme,

Vlomsternatmen paa ny tallose Hjne op- ffa a e r;

D væ ler! thi Blomsternes Fader de uagte ikke for sted er.

Hvilke hans Enke, N a tu r, avled' med Ild e n , hans S e n .

A k! men som sonende Offer I synes at dee for de andre.

Ved Eders segnende D e d staaer det mang­

foldige Liv.

Taksuld mod Eder jeg nu de sidste P lig te r ud- ever.

Den petrarchiste Bog aabner jeg Eder t i l G ra v ,

D e r stal I lange opholdes, liig hellige M u - ' m ier, lange.

Elstede M a rke r paa mangt elstovindaandet Sonnett.

T h i som Kærligheds M o le re stod I bag blaa«

lige Ruder,

Lokkende Linas B lik over t il Gjenboen lid t,

S a a at det nu kunde synes, som siirred' hun

ikkun paa Blomsten, 4

S k js n d t den Hrnme t il mig listelig stokkede hen.

*

A k! hvi styrer ei meer en Gud den glimrende Solvogn

Gjennem det luftige Num over den grsnnen- de J o rd !

D a ved hans nrermere Komme tilbedende, stal­

de jeg kncele,

H elios! H elios! h s jt raabe i B s n og i T a k !

V intren i kjarmpende F lugt mod Norden ven- , der sit Aasmi,

Ned ad den flygtige H a l drypper hans P ant­

ser a f J i s ;

Foraarshimlen paa ny udklakker de livfulde F ro- korn.

Sydens Aande igjen hidvifter Fuglenes Chor.

N n v il det landlige Liv a f luune H ytte frem­

spire

D g samlden stjsnnests Blomst pryde den le­

vende M a rk ;

S n a rt v il de pyntede Skarer a f Stadens Porte udvrimle

Og i den lystige S v a rm tusind Forbindel­

ser sees.

D a , o sode Forventning! tid t Lina i S v a r ­ men jeg meder

Og i M o d e t, hvor sodt! tresses a f flag- grende D ra g t,

T i l i det friere Liv den knipste Lejlighed kom­

mer,

Hende holder jeg vist fast ved den seneste Lok.

N y s , da Vinteren vogted de lukkede Porte og D s rre ,

N aar jeg om Morgenen da drsm merigt Leje forlod, '

S tille d ' jeg mig i Vindvet og grov med N aglen i Isen

Paa det befrosne K rystal: Lina, hvor elsker jeg d ig !

T h i jeg vidste at hun a lt lange med ventende Langsel

Lige overfor stod, bag det opteede

G la s. '

Lange staaer jeg stråledes, ei u liig den fromme Tilbeder

For det Teppe, som tro skjuler den hellige Gud,

M ens hans aandcnde B e n det vigende Forhang bevager

Og hans flygtige Ord standser

i

Lamge staaer jeg stråledes, med dristig udtalen­

de Elstov,

B a g det krystalne S k jo ld , Vinteren holder fo r mig.

T i! jeg mch brændende Aande bestredne Jista vle smelter

Og med ustandsed-e B lik stuer den Deilige rm.

S om hun liig aarle Blomster a f vigende J is - slag, fremtræder,

Liig aabenbarede G ud, frem a f det svindende S ls r .

* *

I de fyrstlige H a ve r, imellem de fremmede V o rte r,

S om ved Farve og D u ft trylle t i l Syden mig hen.

Folger jeg Linas Gang og seetter m it Fjed i de Fodspor,

H un i glimrende Sand pm ger med flygtige H id l,

Eller i Tanker afriver de sprede, fredlysie B lo m ­ ster,

/

Troende n u , at de bag hende friv illig sank ned.

Stundom hun stuer tilbage, ja stundom fra hastende Sekstal)

Sinker hun Triinenes J i l , som om en Udsigt hun nod.

V ilje le s fslger jeg fje rn t, og liig den tidlige S tjerne,

S om bag Fuldmaanens Glands stedse den ferste gaaer op.

Pludselig vender hun sig i en a f de eensomme Gange,

K un a f et elstende P a r eller en D ig te r be-- fs g t :

»

Uimvdstaaeligt jeg fslger, thi ls u lig t,

i

gen, stotter

H u n , om Elstov endnu fslger det flygtige Meed.

T a lt e , viftende Skygger, indhyller den elstende S a u g e r!

Sagtner

i

Blom st, somst hemmelig lever! omhvirvlede, gla­

de Libelle!

Elst m ig , heele N a tu r, etter a f Længsel jeg dser!

A k ! selv den friere L u ft ved hendes Laber sig tander.

H er er PaphiaS Lund, E ro s , d it Rige er her!

Lad mig d a , koldere J o rd , med paatrykte L a ­ ber udaande

I din forsteenede B a rm denne fortærende I l d !

H- *

* s/

S o.n n e t r.

Fra Stjerne hen t il Stjerne ssdt det klinger Og arter ssdt fra Jord t il Jord gjenlyder;

I Uraniders B arm det himmelsk byder,

I Menneskers, lig t Ild e n , a lt betvinger;

Som Blomsten af Naturens Skjsd udspringer.

D et Liv i Liv, det Gud i Gud udbryder, S om Offcrluen sig mod Himlen skyder,

T i l Uforgæ ngeligt det sig opsvinger:

O S a vn og Lamgsel i Naturens N ige!

0 Kjcrrlighed, som v il sic andet sinde Og sig i Verdens A lliv ssdt nedscrnke!

Med Lyst og Ve jeg fra mig selv maae hige, 1 Duggens Draabefald jeg v il henrinde

T il ssd O plosning, fra Bevidstheds Lcrnke.

4

Paa den koldere Jord jeg trykker de bmndende La:ber

Og med et bristende S u k sander min I l d i . dens V a rm .

Skyggerne lindrende suse, liig Amiders usynli­

ge V inger,

Mangen medlidende Blomst trykker sig teet t il min Kind.

Lernge saaledes jeg dvceler, da vender hun atter tilbage

Og m it lsftede B lik netop den Ilende seer.

M en i det samme hun slipper det sneehvide Kladde af Haanden, Ligt en af Nymphernes S lo r , lssuet i Kamp

med en Faun.

V a r det en Hændelse blot? hvad eller var det med Forsirt?

Dengang tvivlede je g , o! men nu veed jeg det vel.

Neppe jeg bliver det vaer, da iler jeg til og be- magter

M ig efter Elstovs Ret dette misundede V a v

M ed den ambrosiske D ug fra Kindens fnldtbloms sireude Roser,

»

A f hendes Aandedrats fede Aromer opr fy ld t.

A k! hvi opholdt du dog c i, o spade V a v ! i din Folde

A f hendes Aasyns T ra k Aftrykkets flyvende Hast? -

Uerkjendtlige B ille d d yrke r! og har du da ikke

Mangen guddommelig Deel a f den Tilbedede selv?

Og saa trykker jeg Laden i V a ve ts besjalede Folder,

Meer end indbildte K ys har jeg inddraget a f dcm.

Henrykt, seer jeg dog neppe, at fjernt ved Ca-- nalen hun standser

§>g at den gyldne D elphin hende tilbyder sin R ygg,

F s r jeg, med Kladet i Haanden, liig Snakken med bugnende Topseil, End saa hastigt som den, aandelss iler af-

sted,

For trvstyldig at give det elstede B ytte t i l ­ bage.

F uldt a f andre K ys end jeg mdaanded' deraf.

Netop narmer jeg m ig , da Foden i Vaaden hun stel ler

Og jomfruelig bly sauter med hosers Haand

T a t om Svikkelens Blomst de lette, forraderste K la der,

M ens den venstre Haand straktes kil Ligevagt

M en i det samme hun foler en Haand, som t il­

byder sig denne.

Seer ti! Siden og seer — Guder, hvor yn­

dig hun v a r!

O hvor blusser hun da! hvor sittre de holdende F ingre!

O hvor ryster min Haand, trolos i siottende K a ld !

Henrykt jeg siirrer paa hende, blufærdig hun stuer i Vandet,

D og paa m it Billede der hviler den Deiliges B lik .

M en de andre kalde, i Baaden hun langsomt stiger

Og fra Sa:det mod mig nynner et eenesie Tak,

Dog et tusind i H jet, hvor lig den g'gtesie Perle

S j.rle n vinker dybt under det fugtige V la a .

M en da jeg. nu oplsf'ter min Haand med det sneehvide Klcrde,

T ro lig t rakkende det, vender hun hastigt sig bort.

Og den gyldne Delphin med Aaresinnerne sty- der

G/ennem det pladstende Vand hen Li! den modsatte Vred.

Som en Helgen a f M a rm o r med Sejcrens vaj­

ende Fane,

S taaer jeg paa svimlende B re d , Klcedet i leflede H aand;

Som det prophetiste Hje paa Synets S tra a le r kun stirrer.

Hende stuer jeg kun rundt i den herle N a ­ tur,

T i l hun, landet paa Hen, i Granernes merkere Skygger

Med den synkende S o l samtidigt svandt for m it B lik .

Lige over for sidder fo r aabeut Vindve den Hulde,

B a g et G itte r a f R o r , In d ie n s kunstige V in k ,

Sidder hun, seende useet, en anet Guddom, og skjuler

S ig for Tilbederens B lik , stjsndt hendes Hje ham seer.

Meget vel dette jeg veed og kjcrkkere bliver min Elstov,

Ellers et fredeligt B lik aver hvert kjslent Be- g ja r,

l

N u dog vover jeg A lt og taler med Tegn og Geberder,

B likke , S m iile og V ink, aabner et lamgsel- fu ld t Favn,

Plukker en Rose it u , og som forelstede B re ­ ve,

Med paatrykkede K y s , aander jeg Bladene ud

I den belgende Luft, og stuer med listig Forun­

dring,

A t en tjenstvillig S e fir over t il hende dem bcrr.

Lad mig, o G itter, dog see, hvordan den Und­

seelige blusser.

H a lv a f Elstov og halv a f en jomfruelig V l n !

O lad mig see, hvorledes den Elstende Masterne taber.

Eller med damende N a a l farer paa Liinerre v ild t!

D n barbariste V a n k , som Hsterlstudingen op­

fandt.

D a Phau tastens Vegj<?r pirred' en magtcs- lss S a n d s!

G'.'.icren liig , han mindre stg frydcd' ved vogtede

End ved Tanken, at fleer savnede det, han besad;

Og som Gnieren tro e r, at S yn e t hans Skatte kan stjale.

Frygtede han, at et V lik roved en afmæg­

tig R et.

H § !d ! at ver Skinsyge el indgittrcr de crdlere Fruer,

S om med friere Haand flettede S a m live ts Baand,

Og at kun Sommerens S rra a le r samt N y s - g js rs ublue Blikke

Ved der barbariste V ^ rk fjernes fra Fruer­

nes Len.

M en hvad bevarger sig hist? Gid G itteret vilde forsvinde!

See! i samlede A rg rulles det rundt om sig selv,

Og den Hulde —

o

For ved en Hændelse blot Hjet at vende mod m ig.

N u ! — H vo r venligt hun smilcd'! I G uder!

saa lcenge hun aldrig Lod det smmeste B lik msdes og smeltes med

m it.

M en hvad er det? En Rose! For Munden hun stedse den holder

Og som i S trid med sig selv, skotter til mig og seer bort.

A k! sit Hoved hun sirnker og synes i Tanker at stirre

Ned paa den vrimlende Svcrrm . Deiligsie, see dog paa m ig !

D og hun seer ei paa m ig ! — O H im m el! med Læberne lsser

H un hvert lykkeligt B la d a f den beaandede Blomst,

Og nu svceve de le t, paa hendes Aandedrag baarne —