Blomsternes Uven han e r, for ham de Kjelne sig lukke.
D y b t i den lidende V arm Dufterne sluttende in d ;
/
Guderne stue, hvorledes a f indpresset Fylde de hovne
Og som en nraallss S kja ld , martres a f M ed-deelings S a vn .
Ham nu v il jeg befrie fra alle de holdende
Lam-Og saa haaber jeg vidst, Eros, hvis S kjel-nen er med.
A t for hans snarpende Susen de Jordiskes K in der stal hovne.
T h i deres farvede V a v er som en B lo m ster-natur.
Anderledes, o E ro s ! jeg ikke formaaer dig at , raade,
T h i du v il dog vel ei glemme den senlige P lig t.
S a g t det, t il Hulen han g ik , hvor m a t, med Ringe om S truben,
Holdne i Lanternes N a t , Vindene halvqval-te fnes,
Lsste Eurus og gav meer efter- a f Lanken end ellers,
Ikkun det sidste Leed heftede han paa sit S p iir .
M en den vilde Orkan foer nd a f den revnende Hule,
Og i M odet han v ild t Boreas stedte om
kuld,
Fnes saa hen over Jorden og staudsed' den l i f l i ge V ira k,
S om a f Blomsternes S kaal stiger t il J n p i-ters S a l.
Og da svolnede brat Hellenernes smertende K in der,
I en almindelig Fejl Psyches, den enkelte, svandt.
Venns a f Harme g m d , hvis Taarer man vo
ver at kalde.
H vad for den HimmelsteS B lik stod, som for Stjernen en S k y .
M en i Sandhed grerd nu Psyches misdannede
> Sostre,
Styggere end tilfo rn , syntes mod hende de nu.
S n a rt sank.Psyches Kind tilbage i Skjonhedcns Skranker,
Og med den levende Kind ogsaa den mar
mor ue sank,
Jordens Slagter paa nve til hendes Alter sr'g v tramged',
' Psyche! Psiche! det lsd rnndtom i V ira -kenS S ky.
Amor var hcevnet, LEolus kaldte Orkanen t i l bage.
Blomsterne dufted' paa n y , Kinderne smiled'
^ ' „ iglen.
LEolus siden den T id , sin List og Vtvlde ti!
M inde,
S lip p e r ofte -endnu Eurns saa langt som han to r,
Og da svolne gjerne de Jordistes blomstrende
Kinder,
M en Betydningen vecd Musens Fortrolige
knn —
Seer du n u , Ostcnvind men hvad? er det
digteristr Vleendvcerk?
S v a v e r fra Syden en S ky hen i den m ild
nede L uft?
J a ! Forhærdelsen smelter for Sydens dugfulde Aande,
Blomsterne dufte og snart Lina er deilig som fo r.
*
S ka l jeg fortælle dem noget? (saa spurgte det Vasen, som lejer
M ig sine H in d e r , saa at egentlig fire jeg h a r)
S iig kun, svarede jeg, og gneed de taagede Sjne,
End bestyggede a f Ssvnens seentvigende F lu g t.
D a er den J o m fru , med hvilken de tid t i V in duet smidste —
N n da? — Bortrejst idag — K a r l! er du fra din Forstand?
Ner saa vidst er jeg ei, fer da jeg imorges m it Vindve
Aabned', saae jeg en Vogn holde for Gjen-boens D e r,
Og ej lange derefter, to Fruentim m er, som siege
Op og kjorte afsted, Jom fruen en a f dem var. —
N u saa er jeg forraadt! af dig, du dovne For
rader l
H a ! hvi rev du mig ei ud a f de Vovende D unn?
Kunde du ikke formode — siovslugende, borsten
de Vasen!
Supplement t il en K ro p ! V ilje lo s Deel a f et H eelt!
R ap dig nu, Tosse! og stuv bestil os de rappe-sie Heste,
S om i den samme T id lsbe saa langt som de see.
List dig saa ind i Huuset, og stmb saa lumst at udfritte.
H vor den usirlige Vogn bragte de Bortrejste hen.
Skynd digt Afsted sen: en P i i l ! og hvis du dit ZErinde rygter
' M ig ti! Bande, da stal Lormen ledsage din J o ,
T h i den bedoveude U r t, som grocr paa V irg u uieus Marker,
S k a l undervejs i sin D am p stedse omsvave din K in d .
---J a ! jeg foler del her, o her! at den Hulde er borte,
Væggene inrrme sig rundt — Lust! eller qvcr-les jeg brat.
V a r jeg hiin drivende S k y , som host gjennem Himlene drager,
O da fulgte jeg med hojt over rullende V o g n !
V a r jeg som Fuglen hist, der styver med Vinden og Skyen,
D a paa den Deiligstco V ej sang jeg fra V u E dg til B ust!
*
Kun hvor hun aander, jeg lever: i hendes N are-varelses Omkreds,
Som for den sydlige S o l, blusser min S ja l og min K in d ;
Kun med den himmelste L u ft, a f hendes Aande b esja let.
V ifte r et adlere Liv ind i min kraftige V arm .
D erfor maae jeg afsted. I hendes S m u t v il jeg blomstre.
A f den ambrosiste M und maae jeg indaaude m it H a l d .
---E r du da der? Johan! N u stig, hvorhen de er reiste.
Og om Hestene snart — A lt er bestilt, som de bod:
Hestene horer jeg fnyse, ^ og Fruentimmerne rej
ste
Hen til Ringsted, dog mecr kunde jeg ikke fa ae spurgt. —
Ligemcgct derom! paa Vejen vi meere udfor
ste.
Skynd dig nu og pak ind. Meget behoves der ci.
Glem ei den lille B og i gammeldags Kalvestmd bundeil.
S om du kalder Pertak, eller hvorledes? B a r
b a r!
N ys imellem deus Blade jeg Hyacintherne jor
ded'.
G iv den kun hid, i min B a rm hvile de E l
skendes Ven.
S a a ! E r du færdig? Afsted! N u rast i Sadlen, og Hjertet
Vise den Elskende V e j! H jerte, hvor tid t har du R e t!
9 i
S andelig! nisten jeg tro e r, at vore Heste ei
hore
T il det ovrige S lc rn g , men t il en adlere LCt,
Og i lige Linje fra hiin Bncephal nedstam
me,
Eller fra Reinholds Hingst, ikke jeg mindes dens N avn.
T h i det gik som en V in d : det Fjerne med eet var i Nakken,
Bagved Skyer a f S to v , Hagel a f Steene og G ru u s ;
I den romantiste T id knap nogen Riddersmand kunde
Fslge den rovede M s e , som den bortreiscnde jeg.
Og nn sidder jeg her ved Landevejen, i Kroen,
Her, hvor den Elsiede var, vecd jeg nu og, hvor hun er.
Nyfigen er V årtinden, cird har hun ondt for at tie,
Og saa veed da, hvo v il, hvem, hvorfra og hvorhen.
For jeg fslce det tid t, at Utaalmodighed vo-xed'
Ved det normere M a a l, (normere siorre det e r )
N u v il m it Hjerte forsi udsuge den salige Tanke,
A t'je g M aalet opuaacr: H aab, du er Fryds Id e a l!
» * *
' r o
H e r, hvor den Deiligsic v a r, her v il jeg min Tanke indvie.
Dette Forgaarden er t il det alhellige S te d :
Her omvifter mig end den svundne Narvcrrelfcs, Aande
Og i L ilje n s Sand seer jeg de dvælende Fjed.
Neene, hvilende L u ft! hvori hendes Aande ned
salste-'
Denne himmelske R o , Billedet a f hendes S j a l !
Tomme, eensomme S p e il! der hanger du fja l-ls s , som Rammen,
D a en forvoven Haand Billedet stille fra den.
Ak! hvi gjcmmer du er, hvad du saa villig mod
tager !
Pjentjener du e r, hylder Narvarende
kilN.
H a ld m ig ! en Vrystnaal her! et tsvende G lim t a f den Skjsnne!
O ! som Cupioos P iil saarer med Lairgsel d»
mig.
Latterligt v il man det finde, Forstanden v il ryn-ke fin Pande,
D og med den elskede N a a l maae jeg frem-lokke m it V lo d ,
T h i for hende det cirkler, for hende t il Offer det flyder,
H v is hnn kun elsker mig dod, v illig og hen
rykt jeg dser.
G uder! ja lader mig doe paa dette indviede Leje,
H vo r den kydskeste S o v n favned' den reene-fle G lu t.
H e r , hvor den stjsnne Gestalt, som Blomsten, der bryder a f Knoppen, Kun i Blufærdighed klcrdt, fjerned de
del-gende S le r ;
H er, hvor maaskee m it B illed, saa stjent' som jeg hisset stal vtkre.
Og med en Engels S uk laae ved den dydige V a rm .
Ah hvor brander mit Ansigt! den varmede K æ r
ligheds Rose
A f m it Hjerte siaaer ud. Bladene dakke min Kind.
S ka l jeg paa Lejet mig kaste? N e j! Gratien dette forbyde!
S om om hun derpaa laae, v il jeg kun sidde derved ;
S om om den Bedste var syg, ved HovedZjerdet jeg sidder.
Kysser maastee en F liig a f de blufærdige Lim.
Blom ster! E r der da ingen? O H a ld , der skim
ter jeg nogle!
G iv m ig, S yringe, giv alle de Blomster, du h ar!
Alle Blomster er hendes, for hende t il KrandS jeg dem kraver.
Som paa et Offersted, disse paa Lejet jeg sirser.
S kjsn d t Gudinden er svunden, for dette Alter-jeg knevler,
A k! men m it Hjerte er jo Alter og §)jfcr
-ir
Her oystaarr jeg min B o p crl, i Skovfogdens eensomme H ytte ,
I dit Tempels N a tu r! er han den vogtende Pra-st.
H er, naar Bo-gene vakler i Vinden, stundom jeg stimter
Fjernt den gothiste Borgs gammeldags funk
lende S p iir ;
Z a , naar Stormen sig baner en bredere V ej gjennem Skoven,
Sees vel V indvet selv, hvor min Udkaarede boer.
D e ilig er Egnen ru n d t: med Hdselhed Solen ud
gyder
Over Hojenes Rad gyldne Cascader a f ' S a d ;
Om det indlagte Arbeid a f verlende M arker og Enge
Bugter den luftende S kov, yndigt
indfatte«->
de det.
Og som det Heeles S ja l, med Him lens indsam-kede V illed ,
Lig et reenere L iv , blinker krystalklare S se.
-Hvilken H vile i Fylden! og hvilken S tilhed i Livet l
L e t, o store N a tu r! gaaer du din herlige Gang.
Kun som et lykkeligt Pulsslag i den stjsntdan nede Fylde,
Hsres et M olleh ju ls saligt eentvnende Lyd.
n.
Her jeg min B o p a l opflaaer, i Skovfogdens eensomme H y tte ,
H e r, den V "d ig e n a r , hviler min A ttraa i Haab.
End ej den Hulde jeg saae, hvordan hun, liig signende N ym fer,
Gjennem den luftende Skov hopper paa flyg
tige Fod,
Og paa hiin Kjam pegrav, i Skyggen a f F o rti
dens Asper,
Skuer med fu g tig t B lik Aftenens redmende S m i i l ;
E ller i kie lig t Ly for Middagens lodrette S tra a -ler,
N a a r den dssige Fugl tier i tatteste Lev,
Laser de digtriste B la d e , paa hvilke Skyggerne - hoppe
Og en betydningsfuld B ie fatter vildfarende
sig-Saaledes Skovfogdens D a tte r, rodmvsede Lise, fortalte
Og med et Linablik smiled' uendelig b lid t,
T h i hun oste tor hoppe forud for den Venliges Lystgang
Og til Blomster og Bcer fore den Landlige hen.
N u v il i Asten jeg gaae t il H o jc n , hvor ofte hun stuer
M ed et sjastefuldt B lik Aftenens rodmende S m iil,
Og min Atolsharpe saaledes i Vinden op
stille,
A t den som AanderS Musik klinger, o D a g ! t il din D od.
O hvor sodt v il hun undres! H vo r v il til det rceneste Hjerte
Ved den mpstiste Klang L ^n g ftle t finde en - c '
H vo r v il hun da i N aturen udspeide hver lok
kende Vride
, Og ved m it B illed maastee standse med ve
modig S j a l !
G iver, I G uder! mig da, at ei jeg ustaansomt fremtm'der
A f det Mbodige S k ju l, hende t il Radsel og B l u !
G iv e r, a t ikke jeg saarer de kjelneste S p ire r a f Hmhed,
T h i det Skjonneste groer kun a f sig selv og useet!
S o n n e t t.
M o rg e n vin d , lad Lovet sig udstille?
Langsel vil den Skjonnes Vindve finde, Gjennem Ruden v il m it B lik henrinde.
M ens de rode S tra a le r den omspille.
ic>r
O hvor underfuldt, hvor helligt stille E r det vel i Kammeret derinde!
Dyden blander, liig en tro Prcestinde, M a g e r Gratien ved Dydens H vile .
Paa de liljehvide Lim Himere
S trs e r Olympens friste Rosenblade Og de fyrres Floras Brudeleje.
Dog jeg vover ikke at begj<rre:
Reen, liig , B ien, som ved Vandets Flade Om et Blomsterbilled sig maae dreje.
« *
D e r! folvlokkede O ld in g , som v illig t Leedet op
lukker !
Fryd dig ved Fylde og tak Him len for dig og for m ig !
Lise! Lise da! — D e r! og der! velsignede Pige!
M en paa din blussende Kind sees ei et rene
ste K ys.
O hvor salig jeg er! S a a meget kan Hjerter ei rumme.
Lader, I Guder! mig doe, gjerne og v illig jeg doer,
Lader mig doe i den V ish e d, ar Lina i H jertet mig elster,
0 da bliver min Fryd evig tillige med m ig !
Raser jeg da? M o n Gllrdeus V anvid omflag-grer mm T in d in g ?
Leve v il jeg! Jeg v il elste og elstes igjen!
Lader mig leve, I G uder! M ig Evigheder til-decler!
1 m it In d re jeg har Fryd t il at fylde dem med.
J a ! m it A e dig saae fra hoje S kd e i Ee-gen.
H vo r det tattere Lov stjulte min Harpe og m ig ;
J a ! m it Hje dig saae, m it Ore fornam dine Sukke,
O ! til Strengenes Klang led fra din Labe m it N avn.
O hvor lyttede du! H vor speided' de undrende Blikke!
Henrykt sad d u , din Haand dejede Gmsset kun halvt.
S n a rt, ved de smeltende Lyd, den kjelneste Læng
sel opvaagned'
I dit Hjerte, og stod klar som en D u g , i dit B lik ,
Og t il Himlene lod m it N avn fra din sukkende Labe,
V id t gjennem Himlene lsd Navnet og S u k
ket i eet.
I n d t il Himlene alle omtoned' den svimlende E t
sier
Og min ublandede F ry d , selvblstndt, forgik i sig selv.
H a r min Henrykkelse rebt m ig? T h i da jeg atter tilbage
Fra min Bedevelse kom , var hun ei meere at see.
D a fra T ra e t jeg steeg og stille paa Hejen mig sarte.
Alle Smaaestjerner, liig himmelste Lsfter, saae ned.
S o n n e t t. -H er hviled' hun de sefirlette Lemmer,
D e t lave G ra s fra deres T ry k stg haver.
S o m gjennem mig saadan tilbagebaver,
A t i hvert S tra a jeg hende selv fornemmer.
Saaledes jeg til hende mig bortglemmer.
A t om ei her, dog ikkun her jeg lever.
D e t svundne Hjeblik mig end omsvaver Og ei m it Livs Tilbagegang jeg hemrner.
Blank a lle , alle Punkter vg Momenter,
S om famgsle os i Tiden og paa Jorden, T il d e n og d e t er jeg ved M mdet bunden.
Og intet meer jeg attraaer eller venter.
A f Glædens Kalk er jeg beruser vorden
Og tsmmer den endnu, som er forsvunden.
s .. s
Lange paa Kjampens G rav i henrykt D vale jeg teved.
Tiden standsed' for m ig, evigt det var i min B a rm .
H un lu g , som stirrer paa Solen og drukner sit B lik i dens Glandshav, A t selv ei Lyset han seer, var jeg bcdovet
a f Fryd.
Endelig M idnattens V in d med iisnende Gysen mig vakker
Og den perlende D u g , dryppende ned paa min Kind.
-— i o 6
Tankefuld vanker jeg hjem imellem de slumrende V a sn e r,
Jordens Skytsaand kun saa vaager ved