FOA og den danske model
- en analyse af FOA’s strategier fra trepart til overenskomst
Masterafhandling januar 2009, Copenhagen Business School
Birgitte Munck Eriksen Karen Hansen Karin Mette Thomsen Vejleder Dorthe Pedersen
Indhold
1 Abstract ... 5
2 Indhold og opbygning ... 7
3 Afhandlingens emne og problemformulering ... 9
3.1 Vores interessefelt ... 9
3.2 Masterafhandlingens emne ... 10
3.3 Problemstilling ... 11
3.4 Problemformulering ... 11
4 Analysestrategi, undersøgelsesmetode og teorivalg ... 12
4.1 Analysestrategi og design ... 12
4.2 Valg af problemformulering ... 12
4.3 Metode ... 13
4.3.1 Videnskabsteoretiske overvejelser ... 13
4.3.2 Ontologi ... 13
4.3.3 Epistemologi ... 14
4.3.4 Aktør-struktur-relationen ... 15
4.3.5 Analytisk tilgang ... 15
4.4 Genstandsfeltet ... 16
4.5 Valg af iagttagelsespunkt ... 17
4.6 Vores overordnede iagttagelsesposition ... 18
4.7 Valg af empiri ... 18
4.7.1 Vidensøgning ... 18
4.7.2 Kvalitativ interviewmetode ... 18
4.7.3 Refleksion over empiri ... 21
4.8 Refleksion over undersøgelsesmetode og teorivalg og fravalg ... 23
5 Bagtæppet: Den politiske geografi i den danske model ... 27
5.1 Den parlamentariske styringskæde ... 27
5.1.1 Pluralisme ... 28
5.1.2 Korporatisme ... 28
5.2 Det kollektive forhandlingssystem på det offentlige område ... 30
5.3 Overenskomstforhandlingsmodellen på det offentlige område ... 31
5.4 Forligsinstitutionen ... 32
5.5 Medlemmerne stemmer om resultatet ... 32
5.6 Sammenfatning af strukturens rammer og hovedprincipperne i den danske model ... 33
6 Erving Goffmans interaktionsteori (Impression Management) ... 35
6.1 Impression management teori ... 35
6.1.1 Forestillingen ... 36
6.1.2 Teamet ... 36
6.1.3 Backstage/frontstage ... 36
6.1.4 The guarded passageway ... 37
6.1.5 De modstridende roller - hemmelighederne ... 37
6.1.6 Styring af kommunikationen ... 37
7 Magtteori ... 39
7.1 Magtens fire dimensioner ... 39
7.1.1 Magtens første dimension - direkte magt ... 39
7.1.2 Magtens anden dimension - indirekte magt ... 40
7.1.3 Magtens tredje dimension - bevidsthedskontrollerende magt ... 41
7.1.4 Magtens fjerde dimension - institutionel magt ... 42
8 Legitimitetsteori ... 44
8.1 Pragmatisk, moralsk og kognitiv legitimitet... 44
9 Analyse 1: FOA’s indflydelsesstrategier ... 47
9.1 Analyse af FOA’S indflydelsesstrategier ... 47
9.2 Direkte og indirekte strategier ... 48
9.3 Indflydelsesstrategier - kvalitetsreformen og trepartsforhandlingerne ... 49
9.4 Indflydelsesstrategier – overenskomstforløbet 2008 ... 52
9.5 Opsamling på FOA’s valg af strategier ... 56
9.6 Kritik af analysen ... 58
10 Analyse 2: FOA’s roller og relationer i forestillingerne ... 59
10.1 Indledning ... 59
10.2 Forestillingen om trepartsaftalen som led i kvalitetsreformen ... 60
10.2.1 Manuskriptet ... 61
10.2.2 Roller og relationer i LO forhandlings-teamet ... 62
10.2.3 Back stage/Front stage og de modstridende roller - hemmelighederne ... 62
10.2.4 Styring af kommunikationen (Impression Management) ... 63
10.2.5 Opsamling ... 64
10.3 Forestillingen om overenskomstaftalen (set up’et) ... 65
10.4 Forhandlingsscenen ... 66
10.4.1 Roller og relationer ... 68
10.4.2 Back stage/Front stage og de modstridende roller - hemmelighederne ... 69
10.4.3 Styring af kommunikationen (Impression Management) ... 71
10.5 Opsamling overenskomstforløbet... 71
10.6 Delkonklusion ... 72
10.7 Kritik af analysen ... 74
11 Analyse 3: Magt ... 75
11.1 Indledning ... 75
11.2 FOA som aktør i relation til den direkte magt ... 76
11.3 FOA som aktør i relation til den indirekte magt ... 77
11.4 FOA som aktør i forhold til den bevidsthedskontrollerende magt ... 78
11.5 FOA som aktør i forhold til institutionel magt ... 80
11.6 Magtbaser på tværs af de fire magt former ... 81
11.6.1 Formel autoritet – positionsmagt ... 81
11.6.2 Faglige fællesskaber - strukturmagt ... 81
11.6.3 Kontrol af begrænsede ressourcer ... 82
11.6.4 Kontrol i forhold til beslutningsprocesser ... 82
11.6.5 Kontrol af viden og information ... 83
11.6.6 Kontrol med omverdenen (her forstået som medlemmerne) ... 83
11.6.7 Personlige alliancer og netværk ... 84
11.6.8 Kommunikation ... 84
11.7 Delkonklusion ... 84
11.8 Kritik af vores analyse ... 85
12 Analyse 4: Legitimitet ... 86
12.1 Indledning ... 86
12.2 Legitimitet inden for det politiske rum (trepart) ... 87
12.2.1 Pragmatisk legitimitet (trepart) ... 87
12.2.2 Moralsk legitimitet (trepart) ... 88
12.2.3 Kognitiv legitimitet (trepart) ... 89
12.3 Legitimitet inden for det forhandlingsmæssige rum (overenskomst)... 90
12.3.1 Pragmatisk legitimitet (overenskomst) ... 90
12.3.2 Moralsk legitimitet (overenskomst) ... 91
12.3.3 Kognitiv legitimitet (overenskomst) ... 93
12.4 Legitimitet over for det offentlige rum (medlemmerne) ... 93
12.4.1 Pragmatisk legitimitet (medlemmerne) ... 93
12.4.2 Moralsk legitimitet (medlemmerne) ... 94
12.4.3 Kognitiv legitimitet (medlemmerne) ... 95
12.5 Legitimitet inden for det offentlige rum (borgerne) ... 95
12.5.1 Pragmatisk legitimitet (borgerne) ... 95
12.5.2 Moralsk legitimitet (borgerne) ... 95
12.5.3 Kognitiv legitimitet (borgerne) ... 96
12.6 FOA’s fremadrettede legitimitetsmæssige udfordringer ... 96
12.6.1 Det politiske rum (trepart) ... 96
12.6.2 Forhandlingsrummet (overenskomst) ... 97
12.6.3 Det offentlige rum (medlemmerne) ... 97
12.6.4 Det offentlige rum (borgerne) ... 98
12.7 Delkonklusion ... 98
12.8 Kritik af legitimitetsanalysen ... 100
13 Konklusion ... 101
14 Perspektivering ... 104
14.1 Idealtypernes ageren i et narrativt perspektiv ... 107
15 Refleksion ... 109
16 Litteraturliste og kildefortegnelse ... 111
17 Tidsplan ... 116
1 Abstract
Throughout our Master of Public Administration study, we have been engaged with the theme on state and nongovernmental organizations and the development of the relation between union nongovernmental organizations and the state. Moreover, we have addressed the possibilities for union nongovernmental organizations to seek influence on the political decision making process, and how these possibilities have evolved and changed.
The present dissertation, prepared as part of the Master of Public Administration study at Copen- hagen Business School, in the autumn of 2008, focus sharply on the different roles and acting of FOA’s (Trade and Work Union) to gain influence on the political process, which was launched with the tripartite-talks on the quality-reform agreement in 2006 and ended with the collective bar- gaining agreement in 2008.
The dissertation takes its empiric point of departure on FOA, as FOA was the main originator of the tripartite-talks on the quality-reform process, and because of their actions were blamed for putting pressure on the institutional framework – The Danish Model – and perhaps even blamed for the breakdown of The Danish Model. FOA had a significant role and positioned itself in the media during the lengthy collective bargaining conflict in 2008. Together with its members, FOA managed to set new trendsetting standards and with their control of the agenda, FOA could be seen as an exponent for a new and more dynamic way for union nongovernmental organizations to act in the political and negotiation processes.
With a descriptive diagnosis of the political- and negotiations structure in Denmark, the Danish Model, we wish to highlight the structure that FOA acted in, and which role FOA had in the politi- cal- and negotiations process. Furthermore, we wish to illustrate how FOA’s different positions and perspectives had significant importance in their choosing of strategies. In other words, it is our ambition to disclose, what made FOA act as the organization did, which power relations took place, and which challenges in terms of legitimacy has evolved from FOA’s conduct.
With the abovementioned focus, the dissertation poses one main question: ”How did FOA exert influence on the political decision-making process through thetripartite-talks on the quality-
reform process in 2007 and on the collective bargaining process in 2008, and which consequences did FOA’s act have on FOA’s power and legitimacy?”
The main question is explored through five subordinate questions:
1. Which direct and indirect strategies did FOA make use of to seek influence on the tripar- tite-talks on the quality-reform process and on the collective bargaining in 2007-08?
2. Which acts, interaction and roles have been played in the process that was launched with the tripartite-talks on the quality-reform process in 2007 and ended with on the collective bargaining agreement in 2008?
3. How did FOA exert its power, and which powerbases evolved from this definition?
4. In what way did FOA create legitimacy in the political space, in the negotiations space and in the public space during the tripartite-talks on the quality-reform process and on the col- lective bargaining process in 2007-08?
5. In which context did FOA gain legitimacy, and which legitimacy challenges is FOA facing?
A common denominator for all five analyses are, that they all contributed to an better understand- ing of FOA’s change of strategies, the different roles and mutual relations. The analyses, brought different suggestions to the cause of FOA’s actions, and collectively each analysis brought an un- derstanding of the richly faceted process surrounding the case of the thesis.
It is the conclusion of the dissertation that FOA sought for and obtained influence on both the tri- partite-talks on the quality-reform process as well as the collective bargaining process in 2008 by challenging and expanding the institutional framework, and fundamental principle of the Danish Model, as put forward in the descriptive diagnosis.
By means of power theory, we concluded that both direct, indirect, control of consciousness and structural power were used. FOA now appears to be an actor, who uses power to seek influence on political processes by performing forceful and more confrontational, rather than seeking com- promise. By way of legitimacy theory, we uncovered FOA’s legitimacy gains and challenges, and directions for action are identified that may establish and re-establish the legitimacy of FOA and thus change the illegitimacy the FOA’s leadership in some areas also acquire.
As a consequence of FOA’s actions, we concluded, that there have been considerably changes in the dynamics surrounding the process for union nongovernmental organization to seek influence on the political negotiation process and thus bringing possible change in future negotiations processes. On the other hand, our chosen perspectives do not offer any evidence of fracture or disintegration of the Danish Model, caused by FOA’s actions.
2 Indhold og opbygning
Formålet med dette kapitel er at give et kort rids over afhandlingens indhold og opbygning.
Kapitlet er struktureret således, at der gives en summarisk beskrivelse af de enkelte kapitlers indhold og logiske placering i forhold til hinanden, således at læseren kan danne sig et helhedsbil- lede af afhandlingen og med afsæt i dette helhedsbillede navigere rundt i afhandlingen.
Denne masterafhandling tager med sit synkrone blik afsæt i trepartsaftalen om kvalitetsreformen i 2006 og slutter med overenskomstaftalen 2008. Masteren stiller skarpt på den danske model og FOA’s forskellige strategier, roller og udøvelse af magt for at få indflydelse på den politiske proces, samt hvilke legitimitetsmæssige udfordringer FOA står tilbage med.
Kapitel 3 opridser afhandlingens emne, problemstilling og problemformulering. I kapitlet redegør vi nærmere for vores interessefelt og masterens emne om, og hvordan FOA øvede indflydelse på de politiske beslutningsprocesser, samt hvilke konsekvenser dette har for den danske model, magt og legitimitet.
Kapitel 4indeholder en gennemgang af vores analysestrategi, undersøgelsesmetode og teorivalg.
Vi vil gennemgå vores analysemodel, og vi redegør nærmere for vores valg af problemformule- ring, valg af genstandsfelt og iagttagelsespunkt. I den forbindelse bliver masterafhandlingens cen- trale aktør, FOA, beskrevet, ligesom vi redegør for de tre rum: det politiske rum, forhandlings- rummet og det offentlige rum, der er vigtige afgrænsninger for masteren. Vi redegør for, hvorfor vi har valgt at fokusere på FOA som aktør i casen, valg af empiri samt refleksion over vores valg og fravalg af empiri. Kapitlet afsluttes med en redegørelse for valg af teorier med relevans for masterafhandlingens analyser.
Kapitel 5 indeholder en teoretisk diagnose om den politiske geografi for beslutningsprocesser. Vi beskriver bagtæppet og skitserer den overordnede ramme for faglige organisationers muligheder for indflydelse på beslutningsprocesser i det politiske system, forhandlingsrummet og i det offent- lige rum. Vi vil kort præsentere den parlamentariske styringskæde og mulighederne for at få poli- tisk indflydelse via pluralisme, korporatisme og netværk samt massemediernes rolle, og afslut- ningsvist vil vi præsentere det kollektive forhandlingssystem på det offentlige område.
Kapitel 6 indeholder en beskrivelse af Erving Goffmans interaktionsteori (Impression Manage- ment).
Kapitel 7 indeholder en gennemgang af vores valg af magtteorier. Vi vil redegøre for magtens fire dimensioner: direkte magt, indirekte magt, bevidsthedskontrollerende magt og institutionel magt.
Kapitel 8 indeholder en gennemgang af Suchmann’s strategiske syntese af legitimitet.
Kapitel 9 indeholder analyse 1: FOA’s indflydelsesstrategier. Kapitlet fokuserer på mulige indfly- delsesveje for faglige organisationer. Med afsæt i den teoretiske diagnose, har analysen til formål at redegøre for FOA’s indflydelsesveje samt en vurdering af FOA’s handlinger i forhold til vores valgte nedslagspunkter under trepartsforhandlingerne og overenskomstforløbet i 2007-08.
Kapitel 10 indeholder analyse 2: FOA’s roller og relationer i processen. Goffmans interaktions teori benyttes til at kunne analysere, hvilke forestillinger, roller og indbyrdes relationer der har været i spil med henblik på en analyse af, hvad der mere præcist skete i processen omkring hen- holdsvis trepartsforhandlingerne om kvalitetsreformen og omkring overenskomstforhandlingerne 2007-08.
Kapitel 11 indeholder analyse 3: FOA’s brug af magt. Med afsæt i de fire magtdimensioner: di- rekte, indirekte, bevidsthedskontrollerende og institutionel magt har analysen til formål at redegø- re for, hvorledes FOA positionerede sig og udøvede magt. Afslutningsvis vil vi forsøge at definere, hvilke mulige magtbaser faglige organisationer har for at positionere sig og få indflydelse.
Kapitel 12 indeholder analyse 4: FOA’s legitimitetsmæssige udfordringer. Med afsæt i Suchman’s legitimitetssyntese, har analysen til formål at redegøre for, hvilken måde FOA skaber legitimitet i de tre rum i forbindelse med kvalitetsreformens trepartsforhandlinger og overenskomstaftalen 2008 samt i hvilke sammenhænge FOA har vundet legitimitet, og hvilke legitimitets udfordringer FOA står overfor.
Kapitel 13 indeholder afhandlingens konklusion, som tager sit afsæt i delkonklusionernes frem- analyserede pointer.
Kapitel 14 indeholder en perspektivering i forhold til afhandlingen.
Kapitel 15 indeholder refleksion i forhold til afhandlingen og afslutningen på MPA uddannelsesfor- løbet.
Kapitel 16 indeholder afhandlingens litteraturliste, interviewguide, interviews etc.
Kapitel 17 indeholder et bilag med en tidsplan.
3 Afhandlingens emne og problemformule- ring
Formålet med dette kapitel er at give et overblik over afhandlingens emne, og hvad der har skærpet vores interesse for FOA.
Kapitlet opridser vores interesse for afhandlingens emne om den danske model, hvordan faglige organisationer kan øve indflydelse på de politiske beslutningsprocesser, og hvilke konsekvenser det får for FOA’s positionelle magt og legitimitet. I det efterfølgende afsnit opridses masterens problemstilling.
3.1 Vores interessefelt
Vi har gennem hele vores MPA studie været optaget af temaet stat og interesseorganisationer, herunder udviklingen i forholdet mellem faglige interesseorganisationer og stat, og hvilke mulig- heder de faglige interesseorganisationer har haft for at søge indflydelse på politiske beslutnings- processer, og hvordan disse muligheder har udviklet og ændret sig.
Vi har været optaget af de faglige organisationers udfordringer og problemstillinger, og fagbevæ- gelsens beslutningstageres forsøg på at styrke deres position for opnå indflydelse på de politiske processer i Folketing og regering for at øve indflydelse på forhold, der har betydning for organisa- tionernes medlemmer.
I denne master stiller vi skarpt på FOA’s forskellige roller og ageren for at få indflydelse på den politiske proces, der startede med trepartsaftalen om kvalitetsreformen i 2006 og sluttede med overenskomstaftalen 2008. Denne synkrone afgrænsning er alene begrundet i masterens af- grænsning, hvor vi har kastet et blik på et givent tidspunkt. Der er i virkelighedens verden tale om en ”open-ended case”, hvor både historien og fremtiden er vigtige faktorer for forståelse af den danske model samt for FOA’s ageren.
Valget faldt på FOA, idet FOA var hovedinitiativtager til trepartsforhandlingerne med regeringen og under overenskomstforhandlingerne blev beskyldt for med deres ageren at sætte den danske model under pres – ja måske endda være skyldig i den danske models opløsning. Nogle arbejds- markedsforskere1 og enkelte af masterafhandlingens interviewpersoner2 finder, at den danske model ikke kan holde til noget, der blot ligner en gentagelse af forløbet under overenskomstfor- handlingerne 2008. Det vil bane vejen for en mere direkte politisk regulering og dermed en af- slutning af den danske model, som vi hidtil har kendt den, i hvert fald i den offentlige sektor.
1 Jesper Due og Jørgen Steen Madsen (2008)
2 Forhandler for KL, Mads Lebech, Regionernes chefforhandler Bent Hansen og LO’s chefforhandler Jan Kæraa Rasmussen.
Vi er bevidste om, at den danske model udsættes for betydelige pres fra EU, fra regering og folke- ting. Vi vil alene analysere på FOA’s ageren på de politiske beslutningsprocesser i kvalitetsrefor- mens trepartsforhandlinger og på overenskomstforløbet 2007-08 i relation til den danske model.
Og vores analyser i relation til den danske model skal ses i lyset af denne afgræsning.
FOA havde en markant rolle og positionerede sig i medierne under den langstrakte overenskomst- konflikt. FOA var i samspil med sine medlemmer toneangivende og dagsordensættende i en stor del af forløbet og kan dermed ses som eksponent for en mere dynamisk måde at agere som faglig organisation i politiske og forhandlingsmæssige processer.
Når emnet har vores særlige bevågenhed, skyldes det både en generel interesse for interesse- organisationers deltagelse i politiske og administrative beslutningsprocesser, men også et person- ligt fokus, idet alle gruppemedlemmer er ansat i interesseorganisationer. To gruppemedlemmer i faglige organisationer (3F og FOA) og et gruppemedlem i en humanitær organisation (Red Bar- net). Ingen medlemmer af gruppen har dog været direkte involveret i den politiske proces om kvalitetsreformen, trepartsforhandlingerne eller i overenskomstforhandlingerne.
Masteren vil kortfattet beskrive den politiske og forhandlingsmæssige struktur, den danske model, som FOA kunne agere i, og hvilke roller, som FOA havde i de forhandlingsmæssige og politiske beslutningsprocesser. Vi ønsker at belyse, hvordan FOA’ s forskellige positioner og perspektiver havde betydning for organisationens valg af strategier. Med andre ord er det vores ambition at løfte sløret for, hvad der fik FOA til at agere, som organisationen gjorde, hvilke magtforhold der udspandt sig, og hvilke legitimitetsmæssige udfordringer adfærden har medført.
3.2 Masterafhandlingens emne
Omdrejningspunktet for masterafhandlingen vil være en aktørs handlen inden for den danske mo- del og dynamikken i denne model. Som aktør i den danske model har vi valgt FOA, fordi organisa- tionen spillede en helt central rolle i kvalitetsreformens trepartsforhandlinger samt efterfølgende i overenskomstforhandlingerne 2008, der på mange måder er skelsættende i det danske aftalesy- stems udvikling.
I masteren har vi fokus på FOA’s strategier for trepartsforhandlingerne 2007 og overenskomstaf- talen 2008. Vi er især interesseret i at få belyst, hvad der processuelt skete, hvad FOA’s ageren betyder ud fra et magt og legitimitetsmæssigt perspektiv, og hvad det betyder for fremtidige mu- ligheder for at søge indflydelse.
Vores første nedslagspunkt i opgaven er kvalitetsreformens trepartsforhandlinger, hvor FOA’s formand Dennis Kristensen havde en central rolle i 2007. Vi har valgt dette nedslagspunkt, fordi forløbet dels havde betydning for det efterfølgende overenskomstforløb, og dels fordi der var æn- dringer i den politiske proces. Som andet nedslagspunkt har vi valgt overenskomstforløbet 2007- 08.
Andre organisationer så som Dansk Sygeplejeråd og BUPL markerede sig også i overenskomst- konflikten, og de forskellige forløb for de enkelte organisationer havde betydning for det samlede overenskomstforløb. Fokus for vores master vil dog alene være FOA’s ageren gennem hele over- enskomstsituationen fra de første forberedelser til selve forhandlingerne og deres afslutning.
3.3 Problemstilling
Denne master har til formål at belyse FOA’s strategier, roller og magtudøvelse samt legitimitets- mæssige udfordringer i forløbet fra kvalitetsreformens trepartsforhandlinger til overenskomstafta- len 2008. Problemstillingen går ikke på en analyse af selve indholdet i kvalitetsreformens tre- partsaftale og overenskomstaftalen 2008, men af en analyse af processen.
3.4 Problemformulering
På baggrund af ovenstående stiller vi følgende spørgsmål, som udgør masterafhandlingens pro- blemformulering:
”Hvorledes søgte FOA at øve indflydelse på de politiske beslutningsprocesser i kvalitets- reformens trepartsforhandlinger 2007 og på overenskomstforløbet 2008, og hvilke kon- sekvenser har FOA’s ageren for den danske model og for FOA’s magt og legitimitet?
For at operationalisere problemformuleringen, opstiller vi underspørgsmål, som giver mulighed for at anlægge en analysestrategi:
1. Hvilke direkte og indirekte strategier benyttede FOA for at øve indflydelse under kvali- tetsreformens trepartsforhandlinger og overenskomstforløbet 2007-08?
2. Hvilke forestillinger, interaktioner, relationer og roller har været i spil?
3. Hvordan udøvede FOA magt, og hvilke magtbaser kan vi på den baggrund definere?
4. Legitimitetsanalyse af FOA:
a. Hvilken legitimitet tilskriver de eksterne omgivelser FOA i det politiske rum, for- handlingsrummet og i det offentlige rum i forbindelse med kvalitetsreformens tre- partsforhandlinger og overenskomstaftalen 08?
b. Hvilke legitimitetsudfordringer står FOA overfor fremadrettet?
4 Analysestrategi, undersøgelsesmetode og teorivalg
Formålet med dette kapitel er at præsentere masterens analysedesign og teoretiske ramme.
Kapitlet er struktureret således, at vi først præsenterer den samlede analysestrategi og design.
Efter dette følger en beskrivelse af vores undersøgelsesmetode. Herefter foretages en gennem- gang af de anvendte teoriers ramme, forståelse og kildekritik. Baggrunden for valget og anven- delsen af de anvendte teorirammer præsenteres, og vi afslutter kapitlet med vores refleksioner over valg af undersøgelsesmetode, teori og empiri.
4.1 Analysestrategi og design
Til at analysere vores problemformulering har vi valgt at anvende nedenstående analysemodel til beskrivelse af vores analysedesign:
4.2 Valg af problemformulering
Vi har tidligere i vores MPA studieforløb beskæftiget os med faglige organisationers ambitioner om at få indflydelse på politiske beslutninger, ligesom vi er optaget af, hvordan aktører i dag kan age-
Perspektiv
1. Den danske model
2. Goffman’s interaktionsteori 3. Magt
4. Legitimitet
Problemformulering
Hvorledes søgte FOA at øve indflydelse på de politiske beslutningsprocesser i kvalitetsrefor- mens trepartsforhandlinger 2007 og på overens- komstforløbet 2007-08, og hvilke konsekvenser har FOA’s ageren for den danske model og FOA’s magt og legitimitet?
Operationalisering
Ad 1: Afsnittet om den danske model udpeger tre rum for indflydelse og har betydning for de efterfølgende analy- ser, idet afsnittet indrammer strukturen for aktøren FOA.
Ad 2: Goffmans interaktions teori be- nyttes til at kunne analysere, hvilke forestillinger, roller og indbyrdes relati- oner der har været i spil
Ad 3: Vi foretager en analyse af, hvilke magtforståelser der var i spil
Ad 4: Vi foretager en analyse af FOA’s legitimitet
Iagttagelsespunkt 1. FOA’ s strategier 2. FOA’s roller og relationer 3. FOA’s brug af magt 4. FOA’s legitimitet
re inden for rammerne af den danske model som sker dels på det institutionaliserede niveau mel- lem hovedorganisationer og disses medlemsorganisationer dels mellem medlemsorganisationer og regering og folketing.
Generelt set mener vi, at vi i forbindelse med afhandlingen har foretaget en række relevante valg omkring afgrænsningen, som i højere grad styrker masterens fokus og dermed besvarelsen af problemformuleringen, end de medfører begrænsninger for belysningen af vores problemfelt.
4.3 Metode
4.3.1 Videnskabsteoretiske overvejelser
I dette afsnit præsenteres masterens ontologiske og epistemologiske antagelser. Disse antagelser om, hvad der eksisterer i verden og hvordan, og om hvad vi kan vide om verden, og hvordan ak- tører og strukturer påvirker hinanden, er inspireret af kritisk realisme.
4.3.2 Ontologi
I vores master antages en ontologisk realisme, dvs. en antagelse om, at virkeligheden eksisterer uafhængigt af os og af vores erkendelse af den. Virkelighed skabes altså ikke af vores sansning af den, men findes derimod udenfor, før og uafhængigt af denne sansning. Kritisk realisme skelner mellem to dimensioner af videnskaben: Den transitive dimension og den intransitive dimension.
Den transitive dimension indeholder vores viden om verden og vedrører dermed epistemologi og beskrives nedenfor. Den intransitive dimension består af de generelle objekter, som vi genererer vores viden om og vedrører dermed ontologi. Det er disse intransitive objekter, der eksisterer uafhængigt af vores viden om dem. Den intransitive dimension betragtes som den grundlæggende dimension, igen i kraft af at den eksisterer udenfor og før vores erkendelse. De to dimensioner kan ikke reduceres til hinanden.
Ifølge kritisk realisme indeholder virkeligheden tre domæner; det empiriske, det faktiske og det virkelige. Det empiriske består af vores erfaringer og observationer. Det faktiske henviser til alle de begivenheder og fænomener, der eksisterer og finder sted, uanset om de er blevet erfaret eller ej. Disse to domæner er mulige at observere, hvorimod det tredje og virkelige
domæne består af ikke direkte observerbare strukturer og mekanismer, som understøtter og for- årsager begivenhederne og fænomenerne i det faktiske domæne3.
Virkeligheden indeholder altså både observerbare begivenheder og fænomener og et dybt, ikke direkte observerbart domæne, hvis mekanismer og strukturer understøtter eller forårsager begi- venheder og fænomener. Vores erkendelser af det empiriske domæne afspejler dog nødvendigvis ikke, hvordan tingene virkelig hænger sammen. Der er forskel på fænomenets fremtrædelsesform og dets væsen. Virkelighedens objekter er ifølge kritisk realisme komplekse. Det er kombinationen af objekters underliggende strukturer og mekanismer, der gør dem til det, de er. Strukturer for- syner objekter med kausale potentialer og tilbøjeligheder, hvilket resulterer i en differentieret vir-
3Buch-Hansen, Hubert & Nielsen, Peter p. 24 (2005)
kelighed, som indeholder objekter med meget forskellige kausale potentialer4. Det er dog ikke givet, at objektets kausale potentialer og tilbøjeligheder aktiveres og producerer en begivenhed, der kan iagttages på det faktiske domæne. Det afhænger af konteksten og betingelserne. De fak- tiske begivenheder og fænomener er et komplekst resultat af forskellige strukturers og mekanis- mers sammensatte virkning. Der skelnes mellem tre former for mekanismer: aktører, strukturer og idéer5. Resultatet er ikke determineret på forhånd men derimod kontingent. Der er tale om multikausalitet og et billede af virkeligheden, der er præget af åbne systemer. Ingen sociale begi- venheder eller fænomener kan finde sted, uden alle tre former for mekanismer er involveret. Kri- tisk realisme anser altså verden som bestående af åbne systemer og ikke lukkede systemer uden udefrakommende påvirkninger.
Vi deler kritisk realismes opfattelse om at verden består af åbne systemer, hvilket betyder, at en aktør kan være med til at påvirke strukturerne og aktøren er påvirket af strukturen. Dette er vo- res grundantagelse i masterafhandlingen, hvor vi i analyserne fokuserer både på de strukturer, som omgiver FOA, men primært på FOA’s intentioner og ageren inden for de strukturelle rammer og dermed, hvordan struktur og handling gensidigt betinger hinanden.
4.3.3 Epistemologi
Epistemologi vedrører den transitive dimension. Den transitive dimension indeholder vores viden om verden. Den består af videnskabens råmateriale, dvs. de teorier, paradigmer, modeller, be- greber, beskrivelser, data, analyseteknikker osv., der er til stede på et givent tidspunkt6. Med det- te menes, at vores viden om verden ændrer sig over tid og er kontekstafhængig. Når vi produce- rer ny viden, bygger vi videre på allerede eksisterende viden. Den allerede eksisterende viden er altså et uundværligt middel til at producere ny viden. I takt med at der opnås dybere viden om mekanismer i det virkelige domæne, kan denne viden bruges til at kritisere, korrigere og forklare eksisterende viden7. Dette implicerer en anerkendelse af, at viden er fejlbarlig.
Kritisk realisme indebærer en epistemologisk relativisme, fordi det anerkendes, at ”viden er socialt frembragt og dermed et forgængeligt produkt, og at hverken sandhedsværdier eller kriterier for rationalitet eksisterer uden for historisk tid”8. Metode er for kritiske realister kontekstafhængigt.
Det er karakteren af det, der studeres, der bestemmer, hvilken viden man har mulighed for at opnå, og hvordan denne viden skal tilegnes9.
Det betyder for masterafhandlingen, at vi er bevidste om og forsøger at tage højde for kontek- stens betydning både i relation til aktøren (FOA) samt ved vurdering af vores empiri, herunder interviews og sekundære kilder.
4 Buch-Hansen, Hubert & Nielsen, Peter p. 24 (2005)
5 Ibid
6 Ibid p. 27
7 Ibid p. 33
8 Ibid p. 34
9 Ibid p. 64
4.3.4 Aktør-struktur-relationen
Kritisk realisme anlægger en kompleks helhedsorienteret forståelse af relationen mellem aktør og struktur, som medfører, at de to ikke kan reduceres til hinanden. Der fokuseres på relationerne, vekselvirkningen og dynamikken mellem aktør og struktur over tid10. Den sociale virkelighed be- står af 2 grundlæggende niveauer: aktører og strukturer, som er hinandens emergente produkter.
De besidder hver især egenskaber, som ikke besiddes af den anden. Dette vil sige, at ”strukturer emergerer fra aktørers interaktion, og de besidder egenskaber, som aktører ikke besidder. Om- vendt opnår aktører i kraft af sociale strukturer bestemte egenskaber – men ikke desto mindre egenskaber, som ingen strukturer kan siges at besidde”11.
Samspillet mellem aktører og strukturer kan studeres over tid. Samspillet kan forstås som en række cyklusser af strukturelle betingelser, social interaktion og strukturel udvikling. Aktører vil altid støde på allerede eksisterende strukturer og handler aldrig i et strukturelt vakuum. Men disse strukturer er ikke desto mindre produkter af menneskelige aktiviteter og kan kun eksistere gen- nem sådanne aktiviteter. Der er altså tale om en vekselvirkning mellem aktører og strukturer.
Samspillet mellem aktør og struktur har væsentlig implikation for masterafhandlingens analyser, idet strukturen sætter rammerne for aktørernes socialt meningsfulde handlinger. Vi vil derfor re- degøre nærmere for den overordnede struktur, der sætter rammer for plitisk og faglig indflydelse i afsnittet om den politiske geografi, mens vi i de efterfølgende analyser vil beskrive aktørens inter- aktion og handlinger i denne kontekst. Vores fokusområde er særligt på aktørens handlinger, her- under aktørens mulighed og strategier for at operere inden for rammerne og for at påvirke disse.
4.3.5 Analytisk tilgang
Vores undersøgelsers formål er både at være beskrivende, eksplorative, problemidentificerende og diagnosticerende, hvilket har afgørende betydning for, hvad vi undersøger. Vores undersøgelse er med andre ord sonderende, som har til formål at udforske forhold og fænomener omkring vo- res case og vores aktør.
Vi har valgt et single case studium, idet vi på flere områder finder casen unik. FOA har udfoldet sig markant indenfor rammerne af den danske model og kan ses som eksponent for en mere dy- namisk måde at agere som faglig organisation i politiske og forhandlingsmæssige processer. Vo- res single case studium har grundlæggende en induktiv fremgangsmåde i videns produktions pro- cessen, dvs. vi samler viden ind ved at iagttage og beskrive flere enkelte
genstande eller begivenheder og derfra foretager en slutning.
Vores erkendelse skaber vi ved en fortolkning af empirien, dvs. at vores tilgang er hermeneutisk.
Vi kigger på casen ud fra forskellige perspektiver og træffer undervejs en række valg uden at
10 Buch-Hansen, Hubert & Nielsen, Peter p. 49 (2005)
11 Ibid p. 50
komme frem til et entydigt resultat. Det betyder, at vi prøver at forstå og fortolke ud fra forskelli- ge iagttagelsesperspektiver. Antagelsen er, at det subjektive meningsindhold i empirien, herunder særligt interviewene, kræver en fortolkning ved at afdække det meningsindhold og den selvfor- ståelse, der ligger bag.
Fælles for alle vores analyser er, at de hver især giver et bud på at forstå forandringerne i valg af strategier, roller og indbyrdes relationer. Analyserne giver forskellige bud på årsagen til FOA’s handlinger, og samlet bidrager hver analyse til en forståelse af processens mange facetter. Vi har udelukkende fokuseret på FOA’s strategiske adfærd udadtil, og hvad denne adfærd betyder for magt og legitimitet.
Afsnittet om den politiske geografi indeholder en teoretisk diagnose af strukturen og den danske model, som danner både grundlag for vores første analyse om FOA’s valg af strategier for politisk indflydelse, som tages yderligere i anvendelse når interaktion (analyse 2), magt (analyse 3) og legitimitetsudfordringerne (analyse 4) for FOA afdækkes.
Teorien om interaktion (Goffman) danner grundlag for vores analyse 2 om hvilke forestillinger, interaktioner roller og relationer, der har været på spil. Denne analyse bygger vi videre på i de efterfølgende analyser, hvor vi afdækker magt- og legitimitetsudfordringerne for FOA.
Magtteorierne danner grundlag for vores analyse 3, hvor vi fokuserer på hvilke forskellige magt- forståelser der var på spil, og afledte dilemmaer. Analysen inddrager delkonklusionerne fra analy- se 1 og 2.
Suchmann’s legitimitetssyntese danner grundlag for den afsluttende analyse 4, hvor vi vil belyse FOA’s legitimitetsudfordringer.
Masteren afsluttes med en konklusion og en perspektivering, hvor alternativer fremanalyseres for FOA i forhold til at søge indflydelse på fremtidige politiske beslutninger. I perspektiveringen vil vi diskutere ledelsesmæssige udfordringer og idealtyper.
En refleksion om processen og læringen vil afslutningsvis runde masteren af.
4.4 Genstandsfeltet
Genstandsfeltet betragtes ud fra et synkront blik med udgangspunkt i vores diagnose af de ram- mer, som den danske model sætter for aktuelle processer, og her specifikt tilblivelsen af kvalitets- reformens trepartsforhandlinger samt overenskomstforhandlingerne. Som central aktør i dette genstandsfelt har vi valgt organisationen FOA.
Vi har valgt at skelne mellem tre rum: det politiske rum, forhandlingsrummet og det offentlige rum, idet disse rum er tæt forbundet til den danske model. Rummene kan være vanskelige at ad- skille, idet grænserne er udflydende for den politiske geografi.
Med det politiske rum henregner vi folketingspolitikere og regeringen samt beslutningsveje i rela- tion til politikpåvirkning. Vi er dog bevidste om, at politikpåvirkning sker bredt og ikke udelukken- de kan isoleres i et rum. Det politiske rum indeholder i vores terminologi politisk beslutningstag- ning, magtens væsen og placering, hvordan parterne spiller sammen og udnytter fordele i for- handlingsspillet.
Med forhandlingsrummet forstår vi i bred forstand forhandlinger både i relation til politike-
re/regeringen og forhandlinger mellem lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer, typisk kende- tegnet med institutionaliserede rammer, herunder centrale forhandlingsorganisationer samt for- ligsmandsinstitutionen (i masteren fokuserer vi på FOA’s overenskomstforhandlinger 2007-08).
Forhandlingsrummet er også et politisk rum, hvor der sker beslutningstagning, optræder magt, og det har stor betydning, hvordan parterne spiller sammen, og hvordan de udnytter fordele i for- handlingsspillet.
Med hensyn til det offentlige rum har vi fokus på den omverden, som omslutter den danske mo- del, herunder især fokus på medlemmerne af lønmodtagerorganisationer og arbejdsgiverorganisa- tioner samt befolkningen generelt og medierne. Faglige organisationer er meget afhængige af medlemmernes opbakning og et godt image og omdømme i omverdenen generelt. Offentlighe- dens reaktioner og holdninger kan være afgørende for forhandlinger både i det politiske rum og i forhandlingsrummet.
Vi vælger udelukkende at operere med de tre ovenstående definerede rum, og derved fravælger vi andre arenaer eller områder, som også har betydning for en faglig organisation, herunder in- terne beslutningsprocesser, organisering af organisationen og organisation af arbejdets tilrette- læggelse. Årsagen til disse fravalg er, at det ikke er muligt at belyse disse områder ud fra master- afhandlingens afgrænsning.
4.5 Valg af iagttagelsespunkt
I vores genstandsfelt er vores overordnede iagttagelsespunkt FOA, som er Danmarks tredjestørste fagforbund - med godt 200.000 medlemmer ansat i kommuner og regioner. Fælles for alle FOA’s medlemmer er, at de leverer offentlig service. Forbundet er samlet i 4 sektorer: Social og Sund- hed, Pædagogisk, Kost og Service samt Teknik og Service. Dennis Kristensen er formand for FOA.
Vi har valgt at fokusere på FOA, fordi FOA efter manges opfattelse rørte ved grundstrukturerne i den danske model og kan derfor ses som katalysator for forandringer og nye spilleregler indenfor strukturen. FOA var hovedinitiativtager til trepartsforhandlingerne med regeringen samt spillede en markant rolle under overenskomstforløbet 2007-08. FOA markerede sig massivt i medierne og i gadebilledet under overenskomstkonflikten og havde betydning for andre organisationers såsom Dansk Sygeplejeråds og BUPL’s overenskomstforløb. FOA’s ageren kan iagttages som eksponent
for en ny og mere dynamisk tilgang til politiske og forhandlingsmæssige processer. Vores fokus er i masteren på FOA som politisk organisation. FOA er desuden det forbund, der organiserer fler- tallet af de offentlige ansatte samtidig med, at organisationen repræsenterer forskellige positioner og har haft forskellige roller undervejs i processen.
Vi vil belyse FOA’s ageren gennem hele overenskomstsituationen fra de første forberedelser til selve forhandlingerne og deres afslutning samt vurdering af resultatet. I de tre rum vi opererer med i opgaven, vil det politiske rum fortsat være regeringen og folketingspolitikere. Forhandlings- rummet vil være KTO, Danske Regioner, Regionernes Takst- og Lønningsnævn (RTLN) og KL.
Omverden vil være FOA’s medlemmer og i øvrigt generelt befolkningen i Danmark samt medierne.
Med valget af FOA som iagttagelsespunkt har vi udeladt andre centrale faglige interesse-
organisationer. Vi overvejede at fokusere på andre organisationer end FOA, herunder bl.a. Dansk Sygeplejeråd og BUPL, men vi fravalgte disse organisationer, da de ikke spillede en markant rolle under kvalitetsreformens trepartsforhandlinger. Vi finder det desuden for bredt inden for master- afhandlingens rammer at beskæftige os med flere aktører. Herudover har vi med valget af denne organisation mulighed for at samle tilstrækkelig, relevant og pålidelig empiri.
4.6 Vores overordnede iagttagelsesposition
Ingen af mastergruppens medlemmer har haft del i processen om kvalitetsreformens trepartsfor- handlinger eller overenskomstforløbet. Vores iagttagelsesposition er med andre ord eksternt be- tinget, idet vi betragter casen som ”udefra observatører”.
4.7 Valg af empiri
Vores empiri skal bruges i sammenhæng med de teoretiske afsnit, som vi har valgt at operere med. Det er derfor nødvendigt, at vi reflekterer over de kilder vi har valgt, da det er evident, at reliabiliteten af vores undersøgelse vil afhænge af kvaliteten af materialet, vi tester teorien på.
4.7.1 Vidensøgning
I projektets undersøgelsesfelt tager vi udelukkende udgangspunkt i materialer, der har FOA som
”enhedsaktør”, dvs. at vi ikke ser på interne spil og uoverensstemmelser i FOA. Vi har således valgt at afgrænse os fra at inddrage andre opfattelser af processen internt i FOA som organisati- on. Vi har valgt at søge viden gennem faglitteratur med relevans for emnet, tilgængelig litteratur på internettet, interne dokumenter og arbejdspapirer fra FOA samt i undervisningsmateriale fra CBS, herunder diverse artikler mv.
4.7.2 Kvalitativ interviewmetode
Formålet med vores kvalitative interviews var et forsøg på at afdække centrale aktørers forestil- linger og forståelsesrammer i forhold til FOA’s valg af indflydelsesstrategier, magt og legitimitet.
Vores interview blev udformet som semistrukturerede interviews, dvs. at vi stillede både lukkede og åbne spørgsmål ud fra en på forhånd fastlagt spørgeguide, som blev udarbejdet med udgangs- punkt i den teoretiske ramme og de materialer, som vi har fået adgang til. Dette for ikke at lukke
af for respondentens svarmuligheder og således lade den interviewede svare mere åbent, samti- dig med, at spørgsmålene blev styrende for interviewets retning12. Kvale siger om et semistruktu- reret interview, at dets behov er at opnå beskrivelser af respondentens syn på ”den virkelige ver- den” med interviewerens fortolkning af det beskrevne fænomen.
Vi har valgt at gennemføre hvert interview med to deltagere fra vores gruppe - en interviewer og en reflektant. Reflektanten var samtidig referent. Herudover blev interviewet optaget på bånd.
Interviewer og reflektant blev valgt blandt de fra gruppen, der ikke har tilknytning til (er ansat i) organisationerne for at give mulighed for at stille opklarende spørgsmål som udefra betragtere.
Intervieweren startede med de planlagte spørgsmål, men lod derefter den interviewede tale ud, også selv om dette betød, at den interviewede bevægede sig uden for spørgsmålet og måske sva- rede på nogle af de senere spørgsmål i interviewguiden. Dette blev i så fald noteret ned undervejs og de dermed allerede besvarede spørgsmål blev sprunget over. På den måde sikredes det, at alle emner var udtømt for information, inden intervieweren gik videre således, at den interviewede ikke brændte inde med information. Det sikredes også, at spørgsmålene der blev stillet, ikke var farvede, ledende eller værdiladede på nogen måde.
Vores spørgsmål til interviewpersonerne havde omdrejningspunkt i en interviewguide om FOA’s strategier for indflydelse, deres rolle og relation i de ovenfor anførte tre rum og legitimitet i for- hold til deres omverden. Interviewene brugte vi til at validere vore analyser. Derudover ønsker vi at høre informanternes bud på fremtidige udfordringer for de faglige organisationer, og med sær- ligt fokus på FOA positionelle magt og vurdering af organisationens legitimitetsmæssige udfor- dringer.
Vi har som udgangspunkt valgt toppolitikere og faglige organisationers formænd som interview- personer, idet de som øverste politiske ansvarlige må have detaljeret viden om processen og me- dierne. Desværre har ikke alle ønsket at medvirke i vores undersøgelse. Nedenfor vil vi angive, hvem vi har foretaget interview med, og hvem der har takket nej.
Interview af faglige organisationer:
FOA’s formand Dennis Kristensen (interviews i november 2007 og i november 2008). Formålet med de to interviews var at afdække FOA’s oplevelse og vurdering af processerne, herunder even- tuelle legitimitetsmæssige udfordringer.
LO’s tidligere formand Hans Jensen (interview december 2007). Vi interviewede Hans Jensen i forbindelse med vores MPA kernefagsopgave, som omhandlede magt og legitimitet i kvalitetsre- formens trepartsforhandlinger. Da masteren også omhandler dette emne, er interviewet stadig relevant, da interviewet afspejler vurderingen umiddelbart efter trepartsaftalens realitet.
12 Kvale, Steiner p. 152 (1997)
3F’s formand Poul Erik Skov Christensen (interview november 2007). Vi interviewede Poul Erik Skov Christen i forbindelse med vores MPA kernefagsopgave. Interviewet er stadig relevant, da interviewet afspejler vurderingen umiddelbart efter trepartsaftalens realitet.
Interview med Harald Børsting, nuværende formand for LO. Interviewet blev afslået og vi blev henvist til cheføkonom i LO, Jan Kæraa Rasmussen (interview november 2008). Formålet med interviewet var at afdække LO’ s oplevelse af overenskomstforløbet 2007-08 herunder med pri- mært fokus på FOA’s eventuelle legitimitetsmæssige udfordringer i relation til LO.
Interview med formand for 3Fs offentlige gruppe Ellen K. Lykkegård. Formålet med interviewet var at afdække 3F’s oplevelse af overenskomstforløbet 2007-08 herunder med primært fokus på FOA’s eventuelle legitimitetsmæssige udfordringer i relation til KTO og 3F (interview november 2008).
Interview med KTO formand Anders Bondo Christensen. Formålet med interviewet var at afdække KTO formandens oplevelse af overenskomstforløbet 2007-08 herunder med primært fokus på FOA’s eventuelle legitimitetsmæssige udfordringer i relation til KTO (interview december 2008).
Interview med oppositionen:
Vi anmodede arbejdsmarkedsordfører i Socialdemokraterne Morten Bødskov om et interview, hvil- ket vi desværre ikke fik respons på. Formålet med interviewet var at afdække oppositionens ople- velse af ændringerne i den politiske geografi og belyse oppositionens holdning til overenskomst- forløbet 2007-08 herunder med primært fokus på FOA’s eventuelle legitimitetsmæssige udfordrin- ger i relation til oppositionen.
Interview med modparten regeringen
Vi anmodede finansminister Lars Løkke Rasmussen om et interview, hvilket desværre blev afslået.
Formålet med interviewet var at afdække regeringens oplevelse af den nye dynamik under den politiske geografi og belyse regeringens oplevelse af overenskomstforløbet 2007-08 herunder med primært fokus på FOA’s eventuelle legitimitetsmæssige udfordringer i relation til regeringen.
Interview med modparten - arbejdsgiverne
Interview med forhandler for kommunerne (KL), Mads Lebech. Formålet med interviewet var at afdække arbejdsgivernes oplevelse af overenskomstforløbet 2007-08 herunder med primært fokus på FOA’s eventuelle legitimitetsmæssige udfordringer i relation til arbejdsgiverne (interview no- vember 2008).
Interview med chefforhandler for Danske Regioner, Bent Hansen. Formålet med interviewet var at afdække arbejdsgivernes oplevelse af overenskomstforløbet 2007-08 herunder med primært fokus på FOA’s eventuelle legitimitetsmæssige udfordringer i relation til arbejdsgiverne (interview de- cember 2008).
Interview med formanden for Regionernes Takst og Lønningsnævn (RTLN), Kristian Ebbensgaard, hvilket desværre blev afslået. Formålet med interviewet var at afdække arbejdsgivernes oplevelse af overenskomstforløbet 2007-08 herunder med primært fokus på FOA’s eventuelle legitimitets- mæssige udfordringer i relation til arbejdsgiverne.
Interview med medierne
Interview med politisk journalist Torben Andersen i Ugebrevet Mandag Morgen. Formålet med interviewet var at afdække en repræsentant fra mediernes oplevelse af FOA, da medierne spillede en væsentlig rolle både under trepartsforhandlingerne og overenskomstforhandlingerne (interview november 2008).
Vi bruger interviewene i afhandlingens analyser på forskellig vis. I vores magtanalyse bruger vi direkte citater fra interviewene, fordi vi vil anskueliggøre aktørernes forskellige magtopfattelser. I de øvrige analyser bruger vi interviewene som led i vores fortolkning og vurdering af processen.
4.7.3 Refleksion over empiri Primære data – kvalitative interviews
Vi har overvejet fordele og ulemper ved vores semistrukturerede interviews. En fordel ved at an- vende semistrukturerede interview er, at man kan møde interviewpersonen med en vis åbenhed overfor holdninger og tanker om emnet. Interviewet bliver således mindre styret af interviewerens egen verdensopfattelse eller teoriens tilgang til emnerne. Da de interviewede i vores tilfælde ved langt mere om deres organisation, kvalitetsreformen og trepartsforhandlingerne end interviewer og reflektant, er et semistruktureret interview en oplagt tilgang til empiriindsamlingen, da vi her- ved kunne forholde os åbent og lade respondentens viden styre interviewet.
En generel ulempe ved interview kan være, at udfaldet af et interview i høj grad afhænger af for- trolighed mellem interviewer og respondent. Som nævnt i MPA metodeundervisningen, vil inter- viewer altid være med til at konstruere interviewsituationen og dermed påvirke udfaldet af inter- viewet. Vi har haft meget fokus på at forklare interviewpersonen, hvad interviewet skulle anven- des til i vores projekt, og på at skabe en god og fortrolig stemning inden selve interviewet.
Et andet problem i forhold til interview er, hvorvidt man kan regne med interviewpersonens ærlig- hed. Idet kvalitetsreformen er vedtaget og overenskomstaftalen er indgået, og derved kilderne doktrinær karakter, hvorfor der en mulighed for, at den interviewede vil give et billede af proces- sen og de anvendte strategier, der passes ind i dette billede, snarere end, hvad der passer med virkeligheden. Herudover er det – i forbindelse med implementeringen af kvalitetsreformen, de afsluttede overenskomstforhandlinger på det offentlige område og den tidligere splid i KTO - et aktuelt emne for hele det politiske system. Vi er opmærksomme på, at interviewpersonerne kan have skjulte dagsordener. Risikoen for at blive misinformeret mindskes dog, hvis man taler med flere forskellige personer, idet man derved får flere opfattelser af forløbet. Vi har derfor valgt et bredt udsnit af interviewede personer. Generelt har vi været opmærksomme på, at de interviewe- de aktører selv ønsker at være meningsdannede og dagsordensættende og derved i deres vurde-
ring af FOA, muligvis har vurderet FOA ud fra egne strategiske valg og præferencer – eller ratio- naler der gælder i deres felter.
Den viden, der opnås via det kvalitative forskningsinterview er ikke objektiv, men subjektiv i den forstand, at den er afhængig af de interviewede personers oplevelser og fortolkning af deres livsverden. Med de personer, som vi interviewede, er vi opmærksomme på, at de enkelte perso- ners svar afspejler den virkelighed, og den iagttagelsesposition som de indtager. Vi har derfor valgt at interviewe et bredt udsnit af de politiske og forhandlingsmæssige aktører for at bringe flere aspekter ind med henblik på vores fortolkningskraft i analyserne. Vi er bevidste om, at inter- viewpersonernes udsagn er retrospektive, hvorfor deres vurderinger og konklusioner på processen kan ses som efterrationaliseringer, og egen fortolkninger, som er farvede af den struktur og de ideer, der omgiver dem.
Vi er også bevidste om, at den producerede viden ligeledes er afhængig af vores iagttagelses- og forståelseskraft, der begge afhænger af vores evne til tolkning af den indsamlede empiri i dens rette sammenhæng. Vi har især overvejet, den problematik der kan opstå ved, at man som inter- viewer bliver forført eller påvirket af den interviewedes position, opfattelser og tolkninger af pro- cessen, og at hvert interview kan ses som et udtryk for en individuel fortælling. Vi har derfor grundigt diskuteret de enkelte interviews igennem for at eliminere, at vi blev påvirket af de inter- viewedes dagsordener og motiver. Det har i den forbindelse været en styrke, at vi har været tre personer i gruppen til at drøfte denne problemstilling.
Sekundære data – kvalitative
Vi har i høj grad baseret vores viden på det empiriske felt ud fra dagspressen, FOA’s hjemmeside og andre faglige organisationers hjemmesider samt i arbejdsmarkedsforskeres publikationer.
Vi kunne have valgt at foretage en mere systematisk søgning i dagblades database: ”Infomedia”
dækkende perioden 2006 frem til august 2008. Infomedia er en dansk on-line database omfatten- de danske dagblade og med registrering tilbage fra 1990. Ved at indhente og systematisere samt- lige avisartikler kunne vi have fokuseret på alle holdninger og facetter omkring FOA’s ageren un- der kvalitetsreformens trepartsforhandlinger og overenskomstkonflikten.
Søgeordene i databasen kunne fx da være ”FOA” og ”FOA - kvalitetsreform”, ”FOA – trepartsfor- handlinger”, ”FOA overenskomstforhandlinger” ”FOA overenskomst” eller ”Dennis Kristensen ” og
”Dennis - kvalitetsreform”, ”Dennis – trepartsforhandlinger”, ”Dennis - overenskomstforhandlin- ger” ”Dennis - overenskomst”. Vi har fravalgt at foretage en sådan analyse, da omfanget af mate- riale ville have været overvældende, og det ville have været en stor arbejdsbyrde at systematise- re materialet.
Med valg af empiri om FOA og den danske model, som forskningsprojektet om overenskomstfor- løbet 200813 er vi bevidste om, at projektets bestiller er FOA, hvorfor arbejdsmarkedsforskerne
13 Jacobsen, Kurt og Pedersen, Dorthe (2008)
kan være påvirket af at aflønningen kom fra FOA, hvilke kildekritisk kan være problematisk. Men vi har fundet projektet relevant i forhold til det faktuelle forløb om forårets overenskomst 2008.
4.8 Refleksion over undersøgelsesmetode og teorivalg og fravalg
Vi har benyttet konkrete fremgangsmåder i vores empiriindsamling, som vi diagnosticerer og for- tolker med afsæt i problemformulering og valg af teori. Vi har valgt den kvalitative undersøgel- sesmetode, fordi vi ønskede at søge specifik viden om relationer mellem FOA og andre aktører, meningsskabelsen hos vores aktør samt sociale fænomeners beskaffenhed i forhold til magt og legitimitet.
Vores ståsted i masterafhandlingen indskriver sig under kritisk realisme. Det betyder, at vi finder, at der en kompleks helhedsorienteret forståelse mellem aktør og struktur, som medfører, at de to ikke kan reduceres til hinanden. Vi har dog i masteren valgt primært at fokusere på aktøren, FOA, selv om vi er bevidste om, at strukturen spiller en afgørende rolle.
Vore valgte teoretiske indgangsvinkler til problemstillingen har dels rod i en strukturel opfattelse af virkeligheden, dels i mere aktørbaserede strategier. I realiteten vil vi kunne have valgt at be- svare de forskellige underspørgsmål i problemformuleringen med forskellige teoretiske ”briller”.
Vi er bevidste om, at vores valg af teoretiske perspektiver og undersøgelsesmetode kunne have været anderledes. Vi er tillige bevidste om, at vores valg samtidig er ensbetydende med fravalg, og at vores valg vil have afgørende betydning for opgavens udformning og resultater.
Struktur
Vi har med et synkront blik foretaget en teoretisk diagnose over strukturen i afsnittet om den poli- tiske geografi i den danske model. De institutionaliserede rammer, som FOA er en del af i LO og KTO sætter en ramme for ansvars- og rollefordeling og dermed, hvilke handlinger der anses for legitime og acceptable. Ændringerne i den politiske geografi fra korporatisme til øget pluralisme og netværk samt mediernes betydning har også betydning for, hvilke kanaler og mulige former man kan søge politisk indflydelse på med udgangspunkt i den danske model anno 2008, og hvad der anses for legitimt og acceptabelt.
Vi har i vores teoriafsnit om den politiske geografis beslutningsprocesser ikke foretaget en histo- risk institutionel analyse over den danske model og fagbevægelsens beslutningsveje. En sådan analyse kunne have sat masterens emne ind i et større perspektiv, hvor hovedvægten blev på de institutionelle rammer for handling, og ikke som ved vores valg af fokuspunkt aktørens handling inden for rammerne. Vi har ikke ønsket at sætte fokus på strukturen med et diakront blik, uagtet at en sådan analyse er relevant, idet strukturen er kontingent og historisk skabt og dermed foran- derlig over tid.
Interaktion
Goffman relaterer sig til den situationelle, og vi fandt Goffman relevant for denne masters pro- blemfelt, fordi Goffmans teori er velegnet til at beskrive og analysere en aktørs handling.
Goffman var fænomenolog og udviklede således sin teori på baggrund af et utal af empiriske ob- servationer. Derfor er hans teori forholdsvis enkel at operationalisere og bruge i konkrete analy- ser.Med Goffman’s interaktionsteori beskriver vi scenen for, hvilke forandringer der har fundet sted. Den dramaturgiske metafor er efter vores vurdering brugbar til at identificere FOA’s roller og placering. Det gælder både i relation til trepartsforhandlingerne 2007 og overenskomstforhandlin- gerne 2008. Impression Management teorien er relevant i forhold til at sætte fokus på det situati- onelle og sige noget særligt om FOA’s performance under trepartforhandlingerne og overens- komstforhandlingerne. Vi bruger Goffmans dramaturgiske symbolik til at pege på roller, interakti- oner og relationer i processerne.
Goffman anviser et analyseværktøj, idet den dramaturgiske metafor er med til at identificere FOA’s rolle og placering i genstandsfeltet. Vi vurderer, at Goffman kunne have gået videre i sin fremstilling og med fordel hæve sig op på det strategiske og operative niveau og se den enkelte
”forestilling”, som blot en af uendeligt mange ”forestillinger”. Hver forestilling med manuskript, sine teams, sin for- og bagscene, sine hemmeligheder mv. Goffman’s interaktionsteori kan desu- den kritiseres for at ignorere betydningen af samfundsmæssige makrostrukturer, idet han primært har fokus på, at det er det situationelle, der definerer individets udfoldelsesmuligheder.
Vi kunne have valgt at udvide vores analyse og set på en aktørs handling i et bredere perspektiv, jf. fx Thomas Kingdom14, som også analyserer forandringer i politiske processer. Kingdon mener, at et emne optages på beslutningsdagsorden i kølvandet på sammenslutningen af tre separate strømme i den politiske proces. Den første er pengestrømmen, der eksempelvis påvirkes af tilba- gemeldingerne fra et politisk programs effekter, kombineret med mediernes opmærksomhed på katastrofer og pludseligt indtrufne begivenheder. Bliver et problem defineret er det imidlertid usikkert, om beslutningsdagsordenen erobres. Ifølge Kingdon15 kræver det en succesrig partiel sammenkobling med policy-strømmen. Partielle koblinger mellem problemer og forslag kan fore- komme, uden at der nødvendigvis åbner et vindue for politisk beslutning. Det sker først, når pro- blem og policy-strømmen løber sammen med den politiske strøm. Centrale elementer heri er den offentlige opinion. Kingdoms idé om politiske reformvinduer, der åbnes ved mødet mellem tre i princippet separate strømme, er en modificeret udgave af den, som garbage can modellen opere- rer med.
Handleform
Vi har valgt alene at operere med de fire klassiske magtforståelser direkte magt, indirekte magt, bevidsthedskontrollerende magt og institutionel magt, da disse magtforståelser underbygger vo- res metodiske valg med henblik på strukturens samt aktørens betydning.
14 Peter Munk Christiansen og Michael Baggesen Klitgaard, kapitel 2 (2007)
15 Ibid
Vi foretager en magtanalyse med henblik på at undersøge, hvilke dimensioner af magt som ud- spillede sig i forløbet om trepartsforhandlingerne og under overenskomstforhandlingerne.
Kritikken af teorierne om magtdimensionerne er, at magt mest er rettet mod beslutninger, men magt findes i mange andre henseender. Magten er ikke nødvendigvis knyttet til aktøren men kan ligge i strukturen og de konstitutive betingelser som sandheds- og vidensregimer, styringstekno- logier mv. skaber af mulighedsrum for subjektet, jf. fx Foucault eller andre diskursteoretikere.
For de nye diskursive magtteorier hviler magten ikke i en bestemt social klasse eller er afgrænset af en bestemt økonomisk eller politisk struktur. Magten udøves ikke oppefra og ned af nogle her- skere, men skal ses tæt forbundet med sprog og viden. Den mest fremtrædende teoretiker inden for det diskursive magtperspektiv er Foucault, som forsøger at forstå både mulighederne og grænserne for politisk magtudøvelse. Foucault repræsenterer et opgør med opfattelsen af magt som ren udøvelse – magt over, og forståelsen af magt som besiddelse – magt til. For Foucaults16 vedkommende skal magten ses som uforudsigelig, uhåndgribelig, ikke målbar og produceres igennem en strategisk og relationel proces, der danner ny forståelse og ny magt. I dette magtper- spektiv er det primært relationen og mekanismer mellem forbundne grupper der indgår i en magtstrategisk proces. Foucault sondrer ikke mellem legitim og illegitim magtudøvelse. Der mangler også i hans teori klare præcise definitioner af, hvad magt er. I hans teori knyttes magt ikke direkte sammen med et konfliktforhold mellem to grupper eller personer.
Diskursteoriens ontologiske udgangspunkt er, at man konstruerer virkeligheden, samtidig med at man fungerer i den og iagttager den som menneske. I denne teori kan man med andre ord ikke skelne mellem virkeligheden og iagttagelsen af den. Hvis vi havde valgt en diskursiv tilgang ville vi have været nødsaget til at forkaste det traditionelle metodebegreb som angiver fremgangsme- toder, hvordan virkeligheden ”skal indfanges”. Det ville have været et studium af betydnings- konstruktioners mulighedsbetingelser; dvs. de historiske og kulturelle betingelser for produktionen af det der fremstilles som ’objektive facts’ og ’dybere mening’. Socialkonstruktivismen træder med andre ord et skridt tilbage og orienterer sig mod den betydningshorisont, hvor inden for bestemte tankeforestillinger og handlinger kommer til syne. Der er fokus på at studere betingelserne for handling, frem for handling i sig selv.
Vi vurderer, at en diskursanalyse er for abstrakt i forhold til vores valg af problemformulering, hvorfor magtens femte dimension ikke behandles videre i masterafhandlingen.
I hele indsatsen om at få indflydelse ligger et element af at skulle legitimere sig. Magt og legitimi- tet hænger sammen. Det vil vi afdække ved at betragte FOA’s indflydelsesstrategier ud fra et legi- timitets perspektiv. Konkret vil vi undersøge, hvordan de eksterne omgivelser vurderede FOA legi- timitetsmæssigt. Vi vil også se på, hvilke legitimitetsmæssige udfordringer, FOA i dag står over- for. Vi vælger at bruge Suchmans teori som grundlag for vores legitimitetsanalyse Suchman’s le-
16 Thomsen, Jens Peter Frølund (2003)
gitimitetssyntese giver os mulighed for at se, hvilken betydning legitimitet har i forhold til vores genstand og aktøren i genstandsfeltet.
Suchmann’s teori om legitimitet behandler primært de eksterne omgivelser, hvilket passer godt til vores analytiske blik, men samtidig giver det også nogle blinde pletter for den konsekvens, som opnåelse af legitimitet får for de interne omgivelser i FOA. Samtidig skiller Suchman de tre legiti- mitetsformer pragmatisk, moralsk og kognitiv legitimitet, hvilket er vanskeligt at holde adskilt, når vi analyserer FOA, hvor alle tre former er vævet ind i hinanden.
Man kan kritisere Suchman’s strategiske legitimitet for, at hvis man alene fokuserer på legitimitet, vil det have den konsekvens, at man kun ser på en slags skuespil, da strategierne for legitimitets- opnåelse, -vedligeholdelse og -reparation ikke behøver at resultere i egentlig handling.
FOA’s legitimitetsmæssige udfordringer kan også anskues som en fortælling, et drama, set i et narrativt perspektiv. FOA’s legitimitetsmæssige udfordringers form, skabes af dem, der fortæller fortællingen; i vores tilfælde af de aktører i det politiske rum, forhandlingsrummet og i det offent- lige rum. Alle er de aktører, som på en eller anden måde berøres af FOA’s ageren i forhold til at få indflydelse på den politiske proces.
Legitimitetsudfordringerne skal forstås som en konflikt, og fortællingerne vil give mange forståel- ser af konflikten og ikke blot konstatere, at udfordringerne er til stede. En narrativ tilgang til FOA’s legitimitetsmæssige udfordringer vil fremhæve udfordringernes meningsgivende karakter, da legitimitetsudfordringerne skabes via meningskonstruktioner. En narrativ tilgang vil også på- virkes af de omkringliggende sociale, kulturelle, historiske og geografiske fortælletraditioner. I en narrativ tilgang til FOA’s legitimitetsmæssige udfordringer, vil meningsskabelse og fortælletraditi- on således være to centrale elementer. Omvendt betyder disse to grundelementer også, at der ofte tages udgangspunkt i personlige fortællinger om FOA’s legitimitetsmæssige udfordringer, der derfor vil komme til at fremstå som unikke og subjektive fortællinger.
Vi har dog ikke inden for denne masters afgrænsning inkluderet det narrative perspektiv i forhold til problemformuleringen og de efterfølgende analyser. Men vi vil inddrage det narrative perspek- tiv i masterens perspektivering.
5 Bagtæppet: Den politiske geografi i den danske model
Formålet med dette kapitel er at sætte bagtæppet og skitsere den overordnede ramme for fagli- ge organisationers muligheder for indflydelse på beslutningsprocesser i det politiske system, i for- handlingsrummet og i det offentlige rum. Vi vil præsentere idealet for den parlamentariske sty- ringskæde og mulighederne for at få politisk indflydelse via pluralisme, korporatisme og netværk samt massemediernes rolle. Vi vil beskrive nogle hovedudviklingstræk, som tilsammen har skabt betingelser for den danske model, dvs. træk der så at sige ”bygger oven på” den parlamentariske styringskæde. Derefter vil vi kort præsentere det kollektive forhandlingssystem på det offentlige område. Afsnittet har til formål at være baggrund for at kunne identificere og diskutere FOA’s ind- flydelsesstrategier, roller og relationer i trepartsforhandlingerne om kvalitetsreformen og overens- komstforløbet 2007-08.
Kapitlet er struktureret således, at vi først vil præsentere den parlamentariske styringskæde, herunder pluralisme og korporatisme og netværksstyring og det kollektive forhandlingssystem på det offentlige område.
5.1 Den parlamentariske styringskæde
Der er en lang tradition for, at faglige organisationer øver indflydelse, når lovgivning og aftalestof formuleres, besluttes og gennemføres.
Udgangspunktet for politik, regler og loves tilblivelse er ideelt baseret på den parlamentariske styringskæde. Dette indebærer en demokratisk proces og et politisk system, der giver en ramme for traditionel interessepolitik, hvor interessenter stiller krav til det politiske system. Det politiske system ses altså som en beslutningsmaskine, der forarbejder kravene. Lovforslag bæres frem af forskellige interesser, og om nødvendigt må man stemme, til man når et flertal. Hvis vælgerne ikke er tilfredse, må de stemme på nogle andre partier ved det næste valg. Det er det repræsen- tative demokratis model.
Traditionelt set har fagbevægelsen været tæt knyttet til Socialdemokraterne, som skulle varetage fagforeningsmedlemmernes politiske interesser, mens fagforeningerne skulle varetage det rent faglige. De interessenter som i medfør af den parlamentariske styringskæde stiller krav til det politiske system har i høj grad været faglige organisationer, herunder fagbevægelsen. Den parla- mentariske styringskæde er ikke længere det retvisende for den politiske magt i Danmark, idet der er flere politiske kanaler og mulige former som går udenom parlamentet, fx græsrødder og andre interessegrupper.
Den parlamentariske styreform er blevet ændret i og med, der er skabt nye påvirkningskanaler og nye organiserede muligheder for interessevaretagelse. Vi vil pege på nogle hovedudviklingstræk,
