Magtbaser på tværs af de fire magt former

I forlængelse af og på tværs af de fire magtformer og masterens tre rum vil vi sammenfattende udpege de magtbaser, som vi har identificeret i analyserne, underbygge dem med udsagn fra vo-res interviewpersoner og gøre dem til generelle kategorier.

11.6.1 Formel autoritet – positionsmagt

Gennem vores interviews har den generelle vurdering været, at det at være formand for KTO er en meget magtfuld position, som udover at give formel autoritet, også vurderes at give konkrete resultater til den organisations medlemmer, som formanden repræsenterer. Således tilkendegav LO’s cheføkonom Jan Kæraa Rasmussen, ”at hvis man virkelig ville FOA det godt, skulle man have beholdt KTO formandskasketten på - den er penge værd. Det kunne ses på Anders Bondo, som scorede 100 mio. på at være KTO formand, som er flere penge end FOA fik ud af at strejke. Posi-tionen som formand skaffer altid penge.”

Ligesom Dennis Kristensen selv tilkendegav, ” at der både var fordele og ulemper ved at jeg trak mig som KTO formand. Ulempen var, at jeg ikke sad i spidsen for en stærk organisation, som ar-bejdsgiverne har stor respekt for – og som der lyttes til.”

11.6.2 Faglige fællesskaber - strukturmagt

Velvidende at de faglige (forhandlings)fællesskaber både har udviklet sig og er blevet udfordret, og uden tvivl vil blive det fremadrettet, vil vi pege på faglige (forhandlings)fællesskaber som en magtbase. På trods af stor uvished om fremtidens fællesskaber, i såvel KTO som i LO, så sporer vi blandt de interviewede enighed om forhandlingsfællesskabet, som en væsentlig magtbase.

KTO formanden Anders Bondo udtrykker det således, ”at der er risiko for at historien om Sund-hedskartellet gentager sig, dvs. negative holdninger til samarbejdet, og derfor er det en udfor-dring fremadrettet. Nok en god ide at lave analyser af værdien i at gå selv, og deraf mulig gen-vist…… tror man meget hurtigt vil se, at der ikke er ekstra værdi i enegang. Sundhedskartellet har fået nøjagtig samme aftale (søg og erstat i aftalens ordlyd). …….Jeg tror langt de fleste organisa-tioner kan se ideen med at være i det store fællesskab, der hvor aftalen bliver lavet. Selvfølgelig

skal der ske justering, men ingen negative holdning til hvordan forhandlinger blev varetaget fra min side.”

Cheføkonomen i LO Jan Kæraa Rasmussen udtrykker det således: ”KTO fremadrettet? Har svært ved at se hvordan KTO lander, men min vurdering er, at KTO står bedst ved at stå samlet dvs. at det er vigtigt at AC bliver i forhandlingsfællesskabet. Det ved jeg godt Dennis ikke vil, men det er det dummeste han kan gøre. AC er de eneste som kan klare sig selv, så vil lønforskellen blive endnu større.”

Dennis Kristensen forholder sig således: ”at der er flere fordele ved et forhandlingsfællesskab som KTO – sammen er vi stærke og en større magtfaktor. Men det er en kunst at forene de mange forskelligartede interesser. …… Jeg tvivler på, at de forskellige modsatrettede interesser kan forenes på sigt – det er et spørgsmål om tid, hvornår ”bukserne revner”. Måske vil vi se det til overenskomstforhandlingerne 2011.” …..Overordnet set mener jeg, at hierarkierne skal nedbry-des. FOA’s skal gøres smallere og de lokale afdelinger og tillidsrepræsentanter skal styrkes. FOA skal have en koordinerende funktion. Det samme mener jer mht. LO. Visse politikområder skal de enkelte medlemsorganisationer have, fx skal FOA have velfærd, og TIB skal have byfornyelse. LO skal de mere tværgående politiske ting.”

11.6.3 Kontrol af begrænsede ressourcer

Det at kunne, så at sige, sætte sig på de begrænsede resurser, der er til rådighed under fx et for-handlingsforløb, er en magtbase. Det vurderer vi blandt andet på baggrund af, at det lykkedes FOA, at sætte dagsordenen og dermed sætte sig på en stor del af trepartspengene til kompeten-ceudvikling, uddannelse og fuldtidsstillinger til egne medlemmer, det lykkedes FOA at få en skæv-deling af overenskomstmidler til egne medlemmer og trods alt bryde lønrammen på 12,8 %.

Bent Hansen, Danske Regioner, så det således, at ”en stor del drejer sig om at sætte dagsordenen i det offentlige rum, dvs. hvem kan italesætte en dagsorden, hvem har berettigede krav på eks-traordinære god behandling og lønløft.”

11.6.4 Kontrol i forhold til beslutningsprocesser

Vi ser det som en magtbase, at kunne have kontrol over beslutningsprocesserne.

I trepartforløbet fik FOA mulighed for, om ikke at kontrollere, så i hvert fald få stor indflydelse på beslutningsprocessen, og dermed det endelig resultat. I overenskomstforløbet, hvor der var man-ge aktører og forskelliman-ge dagsordener i spil samtidigt, og dermed tale om et langt mere komplice-ret forløb, var det ikke muligt at planlægge processen, men nødvendigt at kunne navigere med stor fleksibilitet i processen.

I vores analyse af overenskomstforløbet er det vores konklusion, at FOA ikke havde kontrol, men var i stand til at navigere og ændre strategier undervejs i processen, dette understøttes af vores interviews.

Jan Kæraa Rasmussen: ”Først går han efter at få et politisk indgreb og stor mobilisering etc. og lige pludselig kan han se, at han kan få en forhandlingsløsning, hvor han kan få stemt noget hjem hos mine medlemmer, …….. Klog strategistifte og med godt resultat, og FOA er de første der kommer i hus med en OK.”

Anders Bondo: ”Spænder ben for hinanden (FOA, BUPL og DSR), dvs. tidsforløbet var med til at komplicere tingene, og FOA ser fuldstændigt rigtigt i, at få lukket den konflikt som de gjorde. Re-sultatmæssigt ligegyldigt, men symbolsk af stor betydning.”

Mads Lebech: ”Dennis Kristensen har en god fornemmelse for hvornår, der ikke er mere at kom-me efter.”

11.6.5 Kontrol af viden og information

Vi har gennem vores analyser konkluderet, at betydningen af at kunne bruge medierne og kunne frembringe og fremlægge relevante og valide materialer, der understøtter ens sag, sikrer indfly-delse på processen og opbakning til sagen. Og dermed bliver kontrol af viden og information en vigtig magtbase.

Torben Andersen: ”FOA havde fået udarbejdet relevante analyser, som de så fodrede journalister-ne med. Derfor var det åbenbart lige til højrebejournalister-net at bringe FOA’s historier. Jeg vil give medie-strategien et stort 11 tal.”

Dennis Kristensen: ”Vi har en bevidst strategi om åbenhed for alle, kameraer og medierne. Åben-hed over for alle pressehenvendelser. Vi bruger mange ressourcer på tilgængeligÅben-hed og på at ud-arbejde dokumentationsmateriale og analyser til journalister og andre interesserede.”

11.6.6 Kontrol med omverdenen (her forstået som medlemmerne)

Organisering og mobilisering af og opbakning fra medlemmerne er for en faglig organisation en af og måske den vigtigste magtbase. Det har overenskomstforløbet med al tydelighed vist.

Ellen Lykkegaard: ”Uagtet, at FOA ikke fik meget ud af at konflikte – i kroner og ører,….., er den store mobilisering af medlemmerne alle tiders. Dennis Kristensen er blevet meget populær i egne rækker. Medlemmerne er stolte af deres fag, har fået mere selvværd og det er godt at samles om en sag.”

Jan Kæraa Rasmussen: ”…., det har været vigtig overfor FOA’s medlemmer, og er glad for af fag-bevægelsen har fået så stor opmærksomhed under overenskomstforløbet. Det er dybest set et reklame- og udstillingsvindue for fagbevægelsen, og det man går og kæmper for. I en tid hvor medlemmerne ikke kommer af sig selv, er det vigtigt at gøre sig selv synlig.”

Anders Bondo: ”Det er også ti gange værre at være uvenner med medlemmerne, end med mod-parten.”

Dennis Kristensen: ”Fremadrettet vil vi arbejde på en bredere mobilisering af vores medlemmer.”

11.6.7 Personlige alliancer og netværk

I forlængelse af afsnittet om den politiske geografi samt de forudgående analyser, vil vi også pege på betydningen af personlige alliancer/netværk, kontrol af uformel organisation og relationer til eksterne organisationer og omverden som en magtbase. Det er nødvendigt at tage nogle valg, og vurdere, hvor man som organisation skal sætte sin indsats ind og dermed også bryde med ”code of conduct”.

Den omstændighed, at FOA opfordrede regeringen til trepartsforhandlinger og kom med i tre-partsforhandlingerne, og det at FOA pegede på, at regeringen skulle nedsætte en lønkommisio-nen, og FOA selv deltager i arbejdet, ser vi som magtbaser til at få indflydelse. Dennis Kristensen:

”Jeg tror, at FOAs muligheder på sigt for at få indflydelse er gode – det er os som har skrevet kommissoriet for lønkommissionen. Noget er dog ikke blevet accepteret– men vi er overordnet set godt tilfredse! Det skal holdes varmt – og bliver nok en del af overenskomstforhandlingerne

2011.”

11.6.8 Kommunikation

Den sidste magtbase, vi har udledt, er betydningen af kommunikation for at udøve magt og få indflydelse. FOA og Dennis Kristensen har satset benhårdt på Dennis Kristensen og hans kommu-nikative evner til at gøre FOA’s medlemmers løn- og ansættelsesvilkår til et samfundsanliggende.

Dennis Kristensen siger sjældent nej til medierne. Under konflikten lod han sig nærmest mands-opdække, fx filmede DR, da Dennis Kristensen ringede til KL’s Mads Lebech for at aftale et for-handlingsmøde. Og TV 2 og DR var med, da Dennis Kristensen 1. maj gik rundt i Fælledparken og hilste på FOA-medlemmer.

En forudsætning for at lykkes med ”en sag” som primært foregår i medierne er at have en for-mand, der mediemæssigt brænder igennem med budskabet (strategien). Og som har været i stand til at skabe respekt for forbundet (organisationen) og medlemmerne (faget), og fået sat det hele på den offentlige dagsorden.

De otte magtbaser, vi har udledt, vil vi tage med videre, når vi i masterens afsluttende perspekti-vering.