• Ingen resultater fundet

Indflydelsesstrategier – overenskomstforløbet 2008

In document FOA og den danske model (Sider 52-56)

9 Analyse 1: FOA’s indflydelsesstrategier

9.4 Indflydelsesstrategier – overenskomstforløbet 2008

ver forligsinstitutionen mægling mellem FOA og KL.

D. 16. april 2008 starter konflikten.

D. 2.maj genoptager FOA og KL forhandlin-gerne.

D. 5. maj 2008 FOA og KL er enige om ny over-enskomst.

D. 23. maj indgår FOA og Danske Regioner forlig.

29. maj 2008 70 % af FOA’s medlemmer stemte ja til overens-komsten mellem FOA og KL og strejken er forbi.

6. juni 61 % af FAO medlemmer stemte ja til overenskomsten mel-lem FOA og DR og strejken er forbi.

hjemmeside.

FOA’s kommunikations-afdeling oprettede et arkiv med 200 medlem-mer og cases, som jour-nalisterne kunne inter-viewe.

FOA satsede generelt på mange små demonstra-tioner, i stedet for få store demonstrationer.

De egnede sig godt til regional- og lokalmedi-erne. Det gav identifika-tion og oplagte reporta-gemuligheder, at de-monstrationerne var lokale.

På baggrund af vores kortlægning af indflydelsesstrategier kan vi konstatere, at FOA har søgt ind-flydelse via alle fire kanaler, og FOA anvendte både direkte og indirekte strategier i processen.

Formålet med alle strategierne var det samme, nemlig at sikre at netop FOA’s medlemmers løn-krav blev sat på dagsordenen. De mulige taktikker, de involverede aktører og de primære modta-gere af budskaberne varierede alt efter indflydelseskanal.

Overenskomststrategien

Da FOA er en del af overenskomstforhandlingerne, er det i sagens natur ikke et spørgsmål om, hvorvidt FOA søgte indflydelse på processen, men om hvordan de gjorde det, på hvilket tidspunkt det skete og hvilken betydning det fik for processen.

I forberedelsesfasen, hvor der skulle stilles overenskomstkrav, formulerede og stillede FOA over-enskomstkravet om Mandeløn til Kvindefag og dermed kravet til KTO forhandlingsfællesskabet om

skævdeling af overenskomstmidlerne til fordel for FOA’s målgrupper i forhold til de andre grupper i KTO.

Denne strategi betød, sammen med FOA’s appel til politikerne på Christiansborg om en særlig lønpulje på 5 milliarder, at Dennis Kristensen blev tvunget til eller valgte at gå som KTO formand og som repræsentant for hele KTO forhandlingsfællesskabet interesser. Det betød på den anden side at Dennis Kristensen nu udelukkende kunne koncentrere sig om FOA’s medlemmers interes-ser i KTO.

I forhandlingsfasen vil vi særligt pege på tre strategiske valg, som FOA vurderede, netop på det tidspunkt, ville give dem mest mulig indflydelse på processen og det endelig resultat,

 FOA forlader KTO forhandlingsfællesskabet og forhandler selvstændigt med KL og Danske Regioner

 FOA går for første gang i forligsinstitutionen og i konflikt

 FOA vender efter 20 dage i konflikt tilbage til forhandlingsbordet og indgår forlig med KL og Danske Regioner

FOA forlader d. 26. februar 2008 KTO forhandlingsfællesskabet, da FOA ikke kan blive enige med de andre forbund om en fælles strategi for lønforhandlingerne med KL og Danske Regioner. FOA forlod KTO ret tidligt i overenskomstforløbet i forhold til den indgåede forhandlingsaftale, så der blev ikke overtrådt formelle spilleregler ved at forsætte forhandlingerne på egen hånd. FOA vurde-rer på det tidspunkt, at de med denne løsrivelsesstrategi, kan påvirke processen og få mere ud af forhandlingerne og dermed mere til FOA medlemmerne end ved at forhandle inden for KTO.

Da FOA og arbejdsgiverne ikke kan blive enige om FOA’s lønkrav, og forligsinstitutionen opgiver mægling, går FOA’s 35.000 medlemmer for første gang nogensinde i konflikt.

Vi vurderer med udgangspunk i vores empiri og interviews, at FOA benytter konfliktvåbnet strate-gisk for at opnå deres krav, dels fordi de er udsat for et pres fra medlemmerne, som ikke på det tidspunkt vil acceptere mindre end 15 % lønstigning og dels fordi FOA har analyseret og vurderet at medlemmerne er parate til at kæmpe for dette krav. Desuden er der blandt befolkningen, kon-stateret via mange meningsmålinger, massiv støtte til netop deres krav.

FOA vender tilbage til forhandlingsbordet og indgår forlig med KL og Danske Regioner, fordi FOA på det tidspunkt vurderer, at de krævede 15 % lønstigning ikke vil være et opnåeligt mål og et regeringsindgreb lader vente på sig, og såvel statsministeren som finansministeren har signaleret, at et indgreb fra deres side vil diktere en 12,8 % lønstigning, som på det statslige og private om-råde. Samtidig foreslår FOA at der nedsættes en ligelønskommission, og det er vores vurdering, at de dermed signalerede at budskabet mandeløn til kvindefag er en langsigtet strategi og kamp.

Hovedparten af FOA’s medlemmer stemte ja til forliget, på trods af at det lønmæssige resultat bestemt ikke levede op til de stillede krav (og medlemmernes formulerede forventninger). Derud-over lykkedes det for FOA, Derud-overraskende for de fleste og de politiske kommentatorer i særdeles-hed, at bevare sympatien for konflikten fra start til slut, selv om borgerne led under lukkede dagsinstitutioner, nødberedskab på hospitaler og i ældreplejen samt aflyste operationer45.

Indgåelse af overenskomstaftalerne d. 29. maj 2008 på det kommunale område og 6. juni 2008 på det regionale område afsluttede et langt forløb, hvor FOA anvendte forskellige strategier med vekslende vægt – inden for forhandlingsforløbets rammer – for at opnå mest mulig indflydelse på processen. Det er vores vurdering, at FOA gennem hele overenskomstforløbet konstant søgte at analysere og vurdere, hvilke strategier de, i forhold til hvordan forløbet udviklede sig, skulle sætte i spil for at få indflydelse på forhandlingsprocessen og dermed det endelig resultat.

Parlamentsstrategien

Vi vurderer, at FOA i høj grad benyttede sig af forvaltningsstrategien, og dermed gjorde de over-enskomstforhandlingerne til også at være et politisk anliggende. Eller måske er det en mere retvi-sende fremstilling, at FOA fik muligheden for at benytte sig af parlamentsstrategier, da de politi-ske partier med Dansk Folkeparti i spidsen, uden om regeringen, var villige til at give ekstraordi-nære lønstigninger til netop FOA’s grupper af offentlige ansatte.

FOA forfulgte aktivt, så længe det var muligt, denne åbning fra det politiske system om at blande sig i de kommende overenskomstforhandlinger og fordelingen af midlerne til fordel for FOA’s med-lemmer. Det var netop fastholdelsen af denne strategi, som førte til at der i KTO ikke længere var tillid til, at Dennis Kristensen dels varetog de øvrige KTO-gruppers interesser og dels respekterede forhandlingssystemets accepterede og institutionaliserede rammer.

Medie- og mobiliseringsstrategier

FOA har i forbindelse med overenskomstforløbet i den grad forsøgt at påvirke processen gennem en nøje planlagt og massiv mediestrategi og en mobiliseringsstrategi, der udviklede sig undervejs.

Mobiliseringsstrategien startede som en medlemsinitieret demonstration i Holstebro, hvor utilfred-se FOA medlemmer krævede højere løn. Demonstrationerne bredte sig hurtigt til hele landet og fik som tidligere nævnt politikerne på Christiansborg på banen med krav om, at der skulle øre-mærkes fem milliarder til de lavtlønnede offentlige ansatte.

Det er vores vurdering, at FOA ved at koble en planlagt mediestrategi og en processuel mobilise-ringsstrategi sammen med den overordnede strategi om højere løn, formåede at styrke deres mu-lighed for at være dagsordenssættende. Vi ser at sammenhængen mellem en massiv

45 Ifølge TV 2/MEGAFON havde 72 procent i høj grad eller i nogen grad sympati for de strejkende den første uge af strej-ken, ugen efter var det 80 procent, og i uge tre var det 67 procent.

tegi og en medlemsstyret mobiliseringsstrategi har haft betydning for at være dagordenssætten-de.

In document FOA og den danske model (Sider 52-56)