Legitimitet inden for det politiske rum (trepart)

12.2.1 Pragmatisk legitimitet (trepart) Transaktionel legitimitet (noget for noget)

Hans Jensen og Dennis Kristensen har begge samstemmende i vores interviews udtalt, at den indledende lancering fra regeringens side af kvalitetsreformen var tam og tilfældig – men begge formænd mødte til trods for dette pligtmæssigt op til temamøderne. Det var først i foråret 2007, hvor både LO og FOA melder klart ud i pressen om ”Anders Fogh vil danse”⁵¹, at der reelt begyn-der at ske noget. Regeringen som var trængt og havde fået lanceret en kvalitetsreform uden ind-hold eller opmærksomhed samt stod overfor et kommende folketingsvalg fik en aftale i stand med fagbevægelsen. FOA’s strategi var, at der gennem trepartsforhandlingerne var en oplagt mulighed for at få den indflydelse, som FOA gerne ville have. FOA’s strategi var at få maksimalt ud af en aftale. Dennis Kristensen har i vores interview oplyst, at han opfattede situationen således, at statsministeren i forbindelse med forhandlingerne var ”gået ud på en planke”, hvor der ikke er nogen vej tilbage. Dennis Kristensen fandt, at der var tale om et ”omkostningsfrit spil”. I den pragmatiske legitimitet var Dennis Kristensen interesseret i bedst muligt at tilgodese FOA’s egen interesserer. FOA’s præference var at opnå så stor indflydelse som overhovedet muligt for der-igennem at opnå de bedste resultater for organisationens medlemmer.

51 ”Vil du danse Anders Fogh?”. Kronik af Dennis Kristensen i Jyllands-Posten den 20. marts 2007.

Det er vores vurdering, at regeringen så en trepartsaftale som en meget vigtig del af kvalitetsre-formen. Regeringen kunne derved sende et signal til de offentlige ansatte om, at den ikke fulgte velfærdsudviklingen fra sidelinjen, men involverede sig direkte i projektet. Regeringen havde brug for synlighed i forhold til det forestående valg og ønskede at styrke mulighederne for at vinde val-get. En aftale med 850.000 offentlige ansatte ville være en stor triumf også i forhold til socialde-mokraterne som hidtil har haft velfærd som deres politiske varemærke. Regeringen fik således en historisk mulighed for at indgå en aftale med fagbevægelsen, en aftale som ville give bedre vilkår for de offentligt ansatte. Regeringen kunne via et forhandlingsresultat med fagbevægelsen svæk-ke socialdemokraternes velfærdsdagsorden og selv sætte sig i centrum i forhold til en velfærds-dagsorden. Regeringen fik indgået en aftale med fagbevægelsen, og aftalen fik bred opbakning, hvilket var en succes for regeringen – uagtet at aftalen kom til at koste 6,5 mia. kr. Regeringen fik deres resultat til brug for videreførelsen af kvalitetsreformen og fik styrket deres position i for-hold til det forestående valg. FOA og LO var til gengæld begejstrede over de mange milliarder blev øremærket til deres medlemmer. Der blev etableret transaktionel legitimitet.

Disponibel legitimitet (fælles værdier)

I bytteforholdet mellem fagforening og regering blev skabt fælles værdier om at få skabt indhold i kvalitetsreformen og at støtte de offentligt ansatte

Opsummering

Der blev således skabt disponibel og transaktionel legitimitet både over for regeringen og andre LO forbund ved at etablere et ”direkte bytteforhold” (noget for noget) samt fælles værditilgang, alle fik noget ud af aftalen.

12.2.2 Moralsk legitimitet (trepart)

Konsekvensdimensionen (resultatets moralske konsekvenser)

De offentligt ansatte blev tilgodeset, og dette oplevedes som moralsk rigtigt og legitimt.

Dennis Kristensens fremgangsmåde om at tilgodese primært FOA medlemmer var reelt en udfor-dring for solidaritetsprincippet (jf. den politiske geografi). Den moralske legitimitet var udfordret internt i LO familien. Vi har med vores interview erfaret, at 3F ikke kunne gennemskue konse-kvenserne af en trepartsaftale, og hvad regeringen ville bruge en aftale til. 3F mente det var vig-tigt, at LO-forbundene stod sammen. Alternativt ville det styrke regeringen, hvis der kom splittel-se i LO-familien.

Der opstod en ny situation, da beslutningen om trepartsforhandlinger ikke kunne ændres. LO ind-drog medlemsforbundene i diskussionen af, hvad aftalen skulle indeholde. 3F var stadig kritisk, men ville godt indgå i drøftelserne for på den måde at opnå indflydelse på en aftale, der skulle give så mange kroner som muligt til 3F medlemmerne, herunder mulighed for opkvalificerende kurser, specielt de læsesvage og ordblinde. Først den 10. juni 2007 ved offentliggørelsen af det 2.

aftaleudkast blev 3F positivt stemt, da det fremgik, at nogle af 3F’s mærkesager om opkvalifice-ring og uddannelse til deres grupper var prioriteret. Da den endelige aftale var på plads, fremstod

alle de deltagende aktørerne som vindere. I sidste ende fik FOA således opbakning på grund af konsekvensdimensionen.

Proceduredimensionen (hvordan de eksterne omgivelser opfattede, at FOA kæmpede)

Vi har ved hjælp af vores interview med 3F formand Poul Erik Skov Christensen erfaret, at 3F i starten var stærkt imod at indgå trepartsdrøftelser med den borgerlige regering, fordi dette ikke havde været diskuteret og afstemt i LO’s daglige ledelse. FOA’s strategi var at være offensiv og dagsordensættende i forhandlingerne, og FOA udfordrede dermed enhedsprincippet (jf. den politi-ske geografi), hvorefter det normalt er LO som forhandler med regeringen. LO var utilfreds med, at FOA var så initiativrig, idet det stred med enhedsprincippet, hvorefter LO normalt skulle have den udfarende rolle. FOA’s strategi udsendte på eget initiativ pressemeddelelsen ”18 forslag fra FOA til trepartsdrøftelserne”, hvilket skabte vrede blandt de øvrige forbund, som følte, at FOA optrådte illoyalt. For FOA havde det ingen betydning, at det var en borgerlig regering, der var modpart. FOA’s præference var at være offensiv og dagsordensættende, uanset at dette skabte vrede blandt de øvrige LO-forbund og var i strid med enhedsprincippet (jf. den politiske geografi).

Den personlige dimension

Den personlige del af moralsk legitimitet beror på den karisma og gennemslagskraft lederen har.

Der var udfordringer i denne henseende, fordi Dennis Kristensen var for dominerende og ikke re-spekterede andre toneangivende aktører, såsom LO’s formand og 3Fs formand, idet han primært kørte sit eget spil.

Opsummering

Selv om FOA formanden arbejdede udelukkende for egne interesser (den pragmatiske legitimitet), som er i strid med solidaritetsprincippet (se den politiske geografi) blev der skabt et resultat som de øvrige in LO familien kunne støtte. Der var perioder med intern uenighed i LO familien, men alligevel lykkedes det efter aftalen var blevet indgået for FOA at reparere den moralske legitimitet på grund af aftalens indhold som kom alle til gode. FOA blev vurderet ud fra konsekvensdimensi-onen, som inden for den moralske legitimitet drejer sig om, hvilke konsekvenser organisationens handlinger har det være sig materielt som immaterielt. Desuden blev de øvrige organisationer også inddraget, hvorfor samordningsprincippet (jf. den politiske geografi) ikke helt blev krænket til trods for Dennis Kristensens udfarende stil. Moralsk legitimitet blev derfor opnået.

12.2.3 Kognitiv legitimitet (trepart)

Den kognitive legitimitet omhandler, hvad der er forståeligt i det omgivende kulturelle rum. Det lykkedes for FOA at få skabt nye måder at lave politik på, selv om Dennis Kristensen brød de for-melle spilleregler internt i LO familien. Men da den moralske legitimitet blev opnået, jf. afsnittet ovenfor, kunne der også etableres kognitiv legitimitet i forhold til LO familien. De øvrige aktører i LO accepterede til dels brud på spilleregler, fordi det lykkedes Dennis Kristensen og Hans Jensen at få indgået en aftale med regeringen, som man anså for fordelagtig for hele fagbevægelsen.

Set i lyset af LO’s succeskriterium, som var en aftale der gav de offentligt ansatte mellem tre og fem mia. kr. årligt, var det konkrete resultat en succes. LO havde sammen med FOA bevist, at de

kunne forhandle et godt resultat til de offentligt ansatte uden nogen modydelse og succeskriteriet var mere end opfyldt. FOA fik i den grad sat sig på dagsordenen og fik opfyldt nogle ultimative krav, hvilket var en succes for organisationen.

Søndag den 17. juni 2007 kunne Anders Fogh Rasmussen præsentere en færdig trepartsaftale, der frem til 2011 skulle give de offentlige ansatte 6,5 mia.kr. i form af bl.a. flere senior stillinger, mulighed for, at ufaglærte bliver uddannet til faglærte, meget mere efteruddannelse, og flere fuldtidsstillinger i de offentlige institutioner. Hans Jensen fra LO var godt tilfreds: ”Det er en af de få forhandlinger i mit liv, hvor der ikke har været modydelser, økonomisk i hvert fald, og det er jo en fornøjelse, at der ikke er et eneste resultat i aftalen, uden at der er forbedringer for lønmodta-gerne i den offentlige sektor,” sagde Hans Jensen, der ikke tøvede med at kalde aftalen for et ”hi-storisk uddannelsesløft”. 3F lykønskede aftalen og udsendte den 18. juni 2007 en pressemedde-lelse om, at trepartsaftalen var solidt arbejde.Det lykkedes at italesætte kvalitetsreformens tre-partsaftale positivt i alle medier.

Vi har via vores interview med Mads Lebech og Bent Hansen erfaret, at arbejdsgiverne ikke var tilfredse med de øremærkede beløb i trepartsaftalen, som skulle effektueres i overenskomsterne.

Det giver rod i forhandlingssystemet, hvis politikerne blander sig for meget. Der er således udfor-dringer med den kognitive legitimitet, idet ikke alle tager den måde som trepartsforhandlingerne og den efterfølgende trepartsaftale for en given og naturlig måde for fremtidig politiske forhand-linger.

I relation til den omverden, hvor Dennis Kristensen erhverver sin primære legitimitet, nemlig medlemmerne og internt i LO familien opnåede Dennis Kristensen kognitiv legitimitet pga. det resultat han fik fremskaffet.

Opsummering

Vi må opsummere, at der generelt er opnået kognitiv legitimitet om FOA´s ageren, som har skabt forståelse i det omgivende rum, fordi der blev indgået en aftale med regeringen, som tilgodeså fagbevægelsen generelt. Arbejdsgiveren som ikke var en del af aftaleindgåelse har derimod ikke megen forståelse over for set-up’et.