Forhandlingsscenen

Forestillingen på forhandlingsscenen er traditionelt karakteristisk ved flere akter i en fortløbende proces, hvor performeren i Goffmans optik kan indtage flere roller og dermed optræde med flere forskellige ”masker” eller iklædninger over tid. Både fagbevægelsens og arbejdsgivernes repræ-sentanter skal kunne håndtere forhandlingsspillets regler og roller samtidig med de taktisk skal sælge budskaberne i det offentlige rum. Da overenskomsterne inden for FOA´s område generelt er fastsat for en treårig periode, er det en forestilling, der gentages flere gange. Der opstår derfor sociale relationer mellem parterne, og ”maskerne” får en tendens til over tid til dels at forpligte skuespilleren i den pågældende rolle og dels til, at skuespilleren identificerer sig selv med den.

FOA’s formand Dennis Kristensen er imidlertid relativ ny i forhandlingsmæssige sammenhænge, ligesom vi har erfaret ved vores interview med ham og andre aktører, at Dennis Kristensen er en formand, som ikke føler at han er underlagt eller bundet af sociale relationer og forventninger.

Manuskriptet

Manuskriptet til forestillingen på forhandlingsscenen er de rammer, som er ligger i de institutiona-liserede rammer for forhandlinger af overenskomster, jf. beskrivelsen i den politiske geografi.

50 Jacobsen, Kurt og Pedersen, Dorthe p. 7-8 (2008)

nuskriptet består af flere akter. Det var i KTO regi at det overordnede manuskriptet blev udarbej-det. Senere da FOA forhandlede uden om KTO fællesskabet, var det også en del af manuskriptet, idet der inden for KTO’s rammer var muligt for medlemsorganisationerne at forhandle selvstæn-digt.

KTO indgik i efteråret 2007 køreplansaftaler med henholdsvis Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og KL om tidsintervaller for udveksling af overenskomstkrav, indledning af forhandling, tilrettelæggelse af forhandlingerne og afslutning af forhandlingerne, udveksling af overenskomstkrav, forhandling af overenskomstkrav, forhandlingsmøder og organisationsfor-handlinger. Det blev tillige aftalt, hvornår arbejdsstandsning kunne varsles før iværksættelse af strejke (4 ugers varsel). Arbejdsstandsning kunne ifølge manuskriptet iværksættes fra en hvilken som helst dato fra den 1. april 2008. I forhold til køreplansaftalen fra OK-05 var der i aftalen med KL blandt andet foretaget ajourføringer som følge af, at KL og RLTN ved OK-08 ikke optrådte som en fælles arbejdsgiverdelegation samt foretaget ajourføringer af dato for kravsudveksling mv.

Selve manuskriptet orkestrerede og styrede forestillingen og blev udarbejdet så præcist som muligt for at sikre, at de ønskede budskaber bliver transformeret over til publikum i en nøje afstemt rækkefølge og dosering.

Teamet

KTO var en del af teamet. Dennis Kristensen (FOA) har tidligere været formand for KTO, men uenighed i KTO fik Dennis Kristensen til at trække sig som formand. Dennis Kristensen blev den 31. august 2007 afløst af Anders Bondo Christensen (LC).

I de indledende faser havde KTO helt naturligt instruktørrollen, hvilket fremgik af manuskriptet, men da FOA gik uden om KTO og forhandlede selvstændigt, blev det FOA, som fik instruktørrollen i relation til FOA’s ageren. Det var også en del af manuskriptet, at den enkelte medlemsorganisa-tion af KT kunne forhandle selvstændigt. Forligsinstitumedlemsorganisa-tionen er også en central aktør på forhand-lingsscenen, hvilket også var en del af manuskriptet.

FOA påtog sig i en stor del af forestillingen instruktørrollen over for arbejdsgiverne Danske Regio-ner, Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) samt KL. Dette gjorde FOA ved at styre begi-venhedernes gang ved som noget nyt at åbne op for back stage og front stage (se nærmere her-om nedenfor). Arbejdsgiverne var ikke ubetinget tilfredse med dette, hvilket førte til kamp her-om instruktørrollen, men det lykkedes ikke arbejdsgiverne at styre forestillingens gang.

FOA fik hurtigt sine medlemmer på banen med vigtige hovedroller i forestillingen. Medlemmerne blev bevidst inddraget sammen med medierne for at lægge ultimativt pres på arbejdsgiverne og regeringen.

Af andre aktører er øvrige organisationer som forhandlede overenskomst på det offentlige område i samme periode, nødberedskabet, regeringen og folketingspolitikere.

Offentligheden blev publikum til forestillingen, men blev af FOA konstant og bevidst overvåget for at hele tiden at sikre sig, at publikum var tilfreds med forestillingen. Det skete i form af gallup undersøgelser mv., ligesom FOA sikrede et ordentligt nødberedskab, så ingen i befolkningen led overlast pga. strejkerne.

Mange akter

Der var mange akter og scener både indadtil og udadtil, hvori overenskomstforhandlingerne ud-spillede sig. De enkelte akter vil ikke blive gennemgået her, der henvises til vedlagte bilag om tidsforløbet.

Forestillingen om overenskomstaftalen udspilledes sig først i KTO regi med Dennis Kristensen som formand, senere med Anders Bondo Christensen (LC) som formand. Forløbet fulgte manuskriptet, indtil der blev indgået overenskomstforlig på 12,8 procent. Dette forlig kunne FOA ikke tiltræde.

Da FOA og modparten (KL og Danske Regioner) ikke kunne blive enige, mødtes de i Forligsinstitu-tionen, hvor forligsmanden forsøgte at mægle mellem parterne og i øvrigt styrede strejkeforløbet.

Som led i overenskomstforløbet strejkede FOA medlemmerne (lovligt) lokalt i hele landet, og de-res aktioner blev massivt dækket af medierne. Nødberedskabet fungerede effektivt, så ingen bor-gere led overlast under strejkerne.

FOA håbede på regeringsindgreb, men da Dennis Kristensen indså, at dette ikke ville komme ind-gik han forlig på 13,4 procent med arbejdsgiverne. Skønt konflikten havde haft mange økonomi-ske omkostninger, lykkedes det i FOA udadtil overfor publikum på den offentlige scene at få lan-ceret overenskomstaftalen som en stor sejr.

10.4.1 Roller og relationer

Dennis Kristensen var under optakten til overenskomstforhandlingerne både formand for FOA og for KTO. Der var uenighed i KTO om FOA’s krav om en ligelønskommission, der med penge skulle følge op på overenskomstresultatet 2008, ligesom der var uenighed om FOA’s krav om ekstra penge til FOA’s medlemmer under overenskomstforhandlingerne i KTO. Den interne uenighed medførte, at Dennis Kristensen måtte opgive sin formandspost i KTO. På forhandlingsudvalgsmø-de forhandlingsudvalgsmø-den 30. august 2007 bad Sine Sunesen (AC) om at få et punkt på dagsorforhandlingsudvalgsmø-denen, om Dennis Kristensens håndtering af formandsposterne for FOA og KTO. Under punktet fremlagde Kim Kri-stensen (HK) et forslag til udtalelse, der i utvetydige vendinger slog fast: ”KTO ønsker ikke en politisk indblanding i, hvordan midlerne anvendes ved de kommende overenskomstforhandlinger.

Det vil være et brud på den danske model. Med andre ord forpligtede KTO formandskabet, at for-manden forhandlede for fællesskabet og ikke alene for sin egen organisations medlemmer. Mødet medførte, at Dennis Kristensen trak sig som KTO formand, og den 31. august 2007 tiltrådte An-ders Bondo Christensen (LC) som midlertidig ny KTO formand. Dennis Kristensen havde blokeret for, at Kim Kristensen (HK) blev ny KTO formand, og for første gang blev det en formand uden for LO familien som blev valgt formand. LO var utilfreds med, at det ikke længere var en organisation i LO, som havde formandsposten. Det havde siden KTO blev stiftet udelukkende været en LO medlemsorganisation, som har haft formandsposten.

Dennis Kristensen kunne, efter han havde trukket sig som KTO formand, hellige sig alene at foku-sere på FOA medlemmernes interesser. Fra at have haft ”instruktørrollen” i både KTO og FOA, var han alene instruktør for FOA, hvilket over for FOA gav ham større gennemslagskraft, mens han på den anden side i KTO blev en aktør blandt mange andre. Da FOA repræsenterer en stor gruppe offentligt ansatte, kunne Dennis Kristensen dog stadig i KTO regi tillade sig, at være en toneangi-vende skuespiller eller medinstruktør, som der skulle lyttes til.

FOA mødtes jævnligt i Forligsinstitutionen med arbejdsgiverne, idet Forligsinstitutionen forsøgte at mægle mellem parterne. Forligsinstitutionen var tillagt en instruktørrolle, som alle parter inden for manuskriptets rammer var undergivet.

FOA-medlemmerne havde væsentlige hovedroller i konflikten og de optrådte dagligt på de enkelte scener rundt omkring i landet for konstant at få opmærksomhed på netop deres forestilling, idet andre organisationer også havde forestillinger i gang.

Det var et kompliceret forløb med mange aktører, som skiftevis skiftede roller som henholdsvis instruktør, skuespiller samt statist. FOA og de øvrige organisationer, som var i konflikt, var in-struktører i egne rækker, skuespillere i relation til medierne og statister, når forligsmandsinstituti-onen bestemte, at de skulle afvente andre organisationers forløb. Dansk Sygeplejeråd og BUPL var med andre ord afhængige af FOA’s forløb i forligsinstitutionen, ligesom FOA var afhængig af de øvriges overenskomst forhandlingsforløb. Rollerne skiftede konstant.

FOA, som havde skrevet et udførligt manuskript for organisationens presse- og medieindsats, og som havde valgt en utraditionel åben forhandlingsteknik med medierne som medvirkende aktører i processen, blev meget toneangivende i forløbet. Det betød, at organisationen fik megen op-mærksomhed og derfor hyppigere var instruktør eller indehaver af hovedrollen end andre organi-sationer, så som Dansk Sygeplejeråd og BUPL som snarere fik statist-roller under forestillingen.

Selv arbejdsgiverne måtte se sig underlagt FOA’s instruktørrolle, idet de nødtvunget måtte accep-tere de snurrende kameraer under forhandlingerne med FOA, som reducerede arbejdsgiverne til skuespillere eller statister i FOA’s spil.

Regeringen var også en væsentlig aktør, idet der var tale om overenskomstforhandlinger på det offentlige område som i det væsentligste er undergivet statens finanser, i hvert fald for så vidt angår regionerne. Det lykkedes imidlertid regeringen at skrive sig ud af forestillingen, idet den til trods for langvarige strejker ikke intervenerede med et regeringsindgreb. FOA forsøgte gentagne gange at inddrage både regeringen og folketingspolitikere som aktører i forestillingen, men dette lykkedes ikke.

10.4.2 Back stage/Front stage og de modstridende roller - hemmelighederne På forhandlingsscenen er der formelt og traditionelt set en klar adskillelse mellem backstage og front stage. Det var bag scenen (backstage) manuskriptet og forestillingen blev skabt og

sam-mensat for senere at blive præsenteret på selve scenen (frontstage). På bagscenen blev skabt de historier, som ”teamet” ønskede at fortælle ud fra en iagttagelse og vurdering af det ventede pub-likum (politikerne, medierne og offentligheden).

På selve scenen (frontstage) skulle forestillingen præsenteres. Traditionelt set har både fagbevæ-gelsen og arbejdsgiverne været enige om, at forestillingen helst ikke måtte blive forstyrres af ele-menter fra ”backstage”. Typisk er det sket ved, at man alene i medierne har set mænd gå ind i lukkede rum med modparten for at forhandle det, som offentligheden ikke skulle vide, og først når der var enighed parterne imellem har parterne udtalt sig.

Adgangsvejen mellem bagscenen og selve scenen er normalt kun åben i en retning. Der er traditi-onelt en kodeks mellem publikum til teamet, så publikum kun sjældent ser, hvad der egentligt foregår bag scenen eller får egentlig adgang hertil. Bag scenen kan teamet ”slappe af”, tage ma-skerne af og være mere sig selv, eller måske snarere tage andre masker på. Åbnes døren til bagscenen for publikum indskrænkes teamets manøvrerum, og derfor spiller bevogtningen af ad-gangsvejen en stor rolle i relation til, hvornår teateret tillader adgang for hvilke dele af publikum til hvilke dele af bagscenen. Åbnes adgangen til bagscenen ændres denne og bliver – i hvert fald for en stund – en del af selve scenen (front stage).

Som et led i manuskriptet har der i traditionelle overenskomstforestillinger været en asymmetrisk informationskløft mellem performer og publikum ud fra ovenstående betragtninger om back sta-ge/front stage-problematikken. Derved har der hidtil været de såkaldte ”discrepant roles” (de modstridende roller), fordi alene forhandlerne og ikke publikum har haft indsigt i bagscenens for-hold. Goffman omtaler det som hemmeligheder bag scenen, der udtrykker dette asymmetriske vidensniveau. Hemmeligheder, som teamet søger at holde skjult overfor publikum.

Disse hemmeligheder er normalt en sædvanlig del af overenskomstforhandlinger pga. det gentag-ne spille, de indbyrdes roller og relatiogentag-ner og fordi teamet til trods for indbyrdes uenigheder har en fælles interesse i ikke at skade forhandlingerne ved udadtil at røbe hemmeligheder.

De såkaldte ”sorte hemmeligheder” er udtryk for information, som ikke er i overensstemmelse med det budskab, der søges afgivet til publikum. Det kan for eksempelvis være informationer om, hvor langt parterne er overenskomstmæssigt over for hinanden og informationer om de konkrete krav og resultat. Fx er på det statslige område indgået KTO forlig på lønstigning på 12,8 procent, men lønstigningen er reelt højere, idet der hertil skal tillægges feriepenge. Vi har imidlertid via vores interview erfaret, at man ikke officielt kunne sige dette. Dette var en intern hemmelighed.

Typisk vil der i overenskomstforhandlinger opstå en vis form for fortrolighed, som man ikke øn-sker offentligheden kender til. Der kan også være tale om strategiske hemmeligheder, som inde-holder viden om (overenskomstforhandlingernes) forestillingens indhold, og hvordan forestillingen er tænkt gennemført. De interne hemmeligheder er med til at differentiere de enkelte skuespille-re, som en del af teamet eller mindre grupper i teamet, og disse hemmeligheder har kun mindre betydning for selve forestillingen og kan dermed offentliggøres uden større virkning på

forestillin-gens gennemslagskraft. De betroede hemmeligheder er andre teams/skuespilleres hemmelig-heder, som teamet/skuespilleren kan være i besiddelse af på grund af relationerne til de pågæl-dende teams/skuespillere, og hvis afsløring vil betyde, at den pågælpågæl-dende skuespiller mister hele eller dele af sin troværdighed. Og endeligt de frie hemmeligheder, som er andres hemmeligheder, aktøren selv kan afsløre uden at miskreditere eget image.

FOA’s formand Dennis Kristensen valgte at bløde op for back stage og front stage i forestillingen, idet han primært forhandlede i medierne. Under vores interview forklarede han, at han var af den opfattelse, at medlemmerne af FOA skulle vide, hvad der skete, og hvad FOA’s holdning var i rela-tion til modpartens krav. Sammensmeltningen af back stage og front stage medførte stor irritarela-tion hos arbejdsgiverne, som ikke længere havde et fortroligt forhandlingsrum (back stage) med mod-parten. ”Hemmelighederne” blev stillet offentligt frem og der var ingen ”guarded passageway”.

Arbejdsgiverne har i vores interview oplyst, at dette var noget helt nyt og betød, at de måtte tage helt nye forhåndsregler i brug under forhandlinger. Arbejdsgiverne vil i øvrigt arbejde på en helt ny forhandlingsmodel (et nyt manuskript) for at tage højde for FOA’s adfærd ved de næste over-enskomstforhandlinger.

10.4.3 Styring af kommunikationen (Impression Management)

Da der traditionelt har været en backstage og et rum for hemmeligheder og modstridende roller, vil teamet normalt have fælles interesser i en fælles styring af kommunikationen før, under og efter forestillingen.

FOA arbejdede målbevidst for den mest mulige åbne tilgang til forestillingen og for at manifestere sin instruktørrolle.

Det kom i første omgang bag på arbejdsgiverne, at back stage og front stage var en fælles scene, at der ikke var et fortroligt rum, og ”hemmelighederne” blev udstillet direkte på scenen. Arbejds-giverne blev nødsaget til at styre kommunikationen over for FOA, så der ikke blev sagt noget, som ikke også ville blive udstillet i det offentlige rum. Det krævede en anderledes styring af kommunikationen end som tidligere har fundet sted. Arbejdsgiverne blev mere på vagt og påpas-selig over for FOA, ligesom arbejdsgiverne blev tvunget ind i en mere åben tilgang over for medi-erne for offentligt at forhandle og svare på overenskomstkrav fra FOA. Arbejdsgivmedi-erne vil tage højde for dette under de næste overenskomstforhandlinger, så de ikke som under OK-08 bliver styret på samme måde af FOA.