Voldsomt indtjeningspres på Den Danske Bank M m

M m

Kilde: Bjarne Jensen Consult

Udviklingen i storbankernes rentemarginal

1.h.95 2.h.95 1.h.96 2.h.96 1.h.97 2.h.97 2

2,5 3 3,5 4 4,5

Unibank

Note: Rentemarginal omregnet til helårstal

5 Procent

Den Danske Bank Figur 1: Storbankernes

rentemarginal er hastigt på vej ned, og tendensen ser ud til at fortsætte.

ERHVERV

Voldsomt indtjeningspres på Den Danske Bank

Den Danske Banks bankindtjening herhjemme falder - Kun med stærk international ekspansion har banken formået at bevare uændret basisindtjening - 55 pct. af bankudlånet ligger nu i udlandet - Nu også skær pet pres på r entemarginal for private ind- og udlån - Det kan koste storbanker milliarder de kommende år, vurderer Mandag Morgen i analyse af storbankernes konkurrencekraft

Den Danske Banks nye førstemand, Peter Straarup, overtager på onsdag en storbank, som indtjeningsmæssigt går tilbage på hjemmemarkedet, men ekspanderer voldsomt i udlandet.

Den Danske Bank har de seneste fire år undergået en dramatisk omstilling. Rentemarginalen på bankens mange store erhvervskunder er blevet konkurreret kraftigt ned, og indtjeningen udhulet med flere milliarder kr. Udlånsvæksten herhjemme drives især frem af realkreditud- lån, hvor indtjeningen også er meget lav. Nu kommer turen til privatkunderne, hvor rente- marginalen er hastigt på vej ned, ifølge en analyse af ‘97-regnskaberne.

Faldende indtjening herhjemme har tvunget Den Danske Bank til at udvide forretningen voldsomt i udlandet. Sidste år nåede bankens udenlandske udlån op på 156 milliarder kr.

Mere end halvdelen af bankens bruttoindtægter kommer nu fra udlandet. Siden 1994 er indtægterne herfra fordoblet fra 6,5 milliarder kr. til 13,6 milliarder. Når banken år for år har præsteret en pæn fremgang i indtjeningen, skyldes det således den stærke internationale ekspansion samt satsningen på forsikring og realkredit.

Tendensen til vigende indtjening herhjemme gælder også de andre storbanker. Når aktiekursen på storbankerne alligevel er eksploderet det seneste år, skyldes det en forventning om, at de største danske banker om nogle år bliver fusioneret ind i europæiske megabanker.

Når den fælles mønt kommer i 1999, får bankmarkedet 8.800 nye bankaktører, som vil udløse en overlevelseskamp, hvor kun de stærkeste overlever. Derfor køber de store uden- landske investorer massivt op i danske banker.

Den Danske Banks rentemarginal er faldet 20 pct. på ét år

Opkøbet er således ikke sket, fordi der på kort sigt forventes stigende indtjening i de danske banker. Den Danske Bank er på hjemmebane blevet meget hårdt presset af bankens mange store erhvervskunder.

Hovedparten af de store virksomheder har Den Danske Bank som husbank. Kon- kurrencen med udenlandske erhvervsban- ker har presset rentemarginalen på udlån til de store internationale virksomheder ned i nærheden af pengemarkedsrenten, hvor indtjeningsmarginalen er ganske lille.

3/4 af Den Danske Banks udlån går til erhvervslivet. Samtidig har banken væsentligt flere store danske og uden- landske erhvervskunder end Unibank.

Begge dele kan også ses på Den Danske Banks rentemarginal. Efter endnu et dyk det seneste år ligger bankens gennemsnitlige rente- marginal (forskel mellem ind- og udlånsrente) på 2,6 pct. Faldet i marginalen det seneste år har kostet banken knap én milliard kr. i indtjening. Udviklingen frem til 2. halvår 1997 er endnu mere dramatisk:

M m

M m

I procent 1996 1997 +/-

De største fald i rentemarginalen

Bonusbanken 9,0 7,4 -1,6

Nordvestbanken 9,1 7,8 -1,3

Sparekassen Himmerland 7,9 6,9 -1,0

Nørresundby Bank 7,1 6,3 -0,9

Skjern Bank 8,5 7,7 -0,8

Slagelse Sparekasse 8,3 7,5 -0,8

Tønder Bank 9,5 8,7 -0,8

Østjysk Bank 10,8 10,0 -0,8

De højeste rentemarginaler Lokalbanken i

Nordsjælland 10,4 10,2 -0,2

Østjysk Bank 10,8 10,0 -0,8

Totalbanken 9,9 9,6 -0,3

Tarm Bank 9,5 9,1 -0,4

Nordfyns Bank 9,4 9,0 -0,4

De laveste rentemarginaler

Den Danske Bank 3,0 2,6 -0,4

Unibank 4,3 3,6 -0,7

Alm. Brand Bank 4,0 3,7 -0,3

Lån & Spar Bank 4,0 3,8 -0,2

BG Bank 4,5 4,4 -0,1

Sydbank 4,6 4,4 -0,2

Kilde: Bjarne Jensen Consult Tabel 1: Også i de typiske

privatkunde-banker er rentemarginalen begyndt at falde.

Rentemarginalen omregnet til helårstal styrtdykkede til 2,3 pct. Holder niveauet, vil det svare til et indtjeningsdyk i år på yderligere én milliard kr. i forhold til sidste år. Se figur 1.

Unibanks rentemarginal er væsentligt højere på 3,6 pct. Havde Den Danske Bank Unibanks lidt højere rentemarginal, ville den årlige indtjening være 3 milliarder kr. højere.

Høje rentemarginaler redder storbankers indtjening

Forskellen mellem de to banker skyldes også en højere andel udlån til private i Unibank, nemlig 32 pct. mod Den Danske Banks 25 pct. Unibank kan således indtægtsføre en højere rente- marginal på en større andel af sit udlån.

Kun en fortsat ganske høj rentemargi- nal på udlån til private har forhindret, at storbankernes indtjening på hjemme- markedet ikke er dykket endnu mere.

Ifølge Nationalbanken betaler private en gennemsnitlig rentemarginal på 8,1 pct. mod en marginal på erhvervsudlån på 3,3 pct.

Meget tyder imidlertid på, at der er ved at ske et skift i konkurrencebilledet.

Hvor konkurrencen hidtil især har været hård om virksomhedskunderne, sker der nu et skift over til privatkunderne.

Det seneste år har privatkunderne i mange banker også fået glæde af bedre rentevilkår som følge af skærpet kon- kurrence.

Tabel 2 viser Mandag Morgens skøn over fordelingen af storbankernes rentemarginal. Skønnet er baseret på, at Den Danske Bank, Unibank og BG Bank har en privatkunde-marginal svarende til sektorens gennemsnit. Uni- banks højere rentemarginal til er- hvervskunder kan forklares med en stor andel af små og mellemstore virksomheder. Alterna- tivt kan marginalen for privatkunderne ligge over sektorens gennemsnit. Jyske Bank adskiller sig fra de øvrige ved at være meget konkurrencedygtig på privatkunde-siden.

De ganske høje rentemarginaler for privatkunder i mange banker kan meget vel blive den helt store udfordring for banksektoren de kommende år: De bliver tvunget til at omstille

Rentemarginalen for privatkunder falder

Rentemarginalen er i hovedparten af de 50 største pengeinstitutter faldet markant. I visse banker er marginalen faldet et helt procentpoint. Se tabel 1. Men der er fortsat stor forskel på bankernes priser. Privatkundebanken Lån & Spar Bank har en gennemsnitlig rentemarginal på 3,8 pct. mod en marginal på 10,2 pct. for Lokalbanken i Nordsjælland og 10,0 pct. i Østjysk Bank.

Lokalbanken i Nordsjællands konkurrencekraft er dermed uhyggeligt svag. Banken vil næppe kunne opretholde den meget høje rentemarginal, og den vil givetvis styrtdykke de kommende år.

Det er Lokalbanken imidlertid slet ikke gearet til. En halvering af rentemarginalen til bare 5 pct.

betyder, at banken mister 42 millioner kr. i ren indtjening. Med et overskud sidste år på 25 millioner kr. ser fremtidsudsigterne for banken meget sorte ud. Størrelsen af rentemarginalen kan således tages som udtryk for bankens konkurrencekraft, hvis der tages højde for fordelingen mellem udlån til erhverv og private. Mest konkurrencedygtige er i dag Lån & Spar Bank, Alm.

Brand Bank og Jyske Bank. Mandag Morgens skøn viser, at Den Danske Bank, Unibank og BG Bank ville miste milliardbeløb i årlig indtjening, hvis de skulle sænke deres rentemarginal for privatkunder til Lån & Spar Bank-niveau.

M m

M m

Rentemarginal for henholdsvis erhvervs- og privatkunder

I procent Erhvervskunder Privatkunder Samlet rentemarginal

Den Danske Bank 1,8 8,1 2,6

Unibank 2,7 8,1 3,6

BG Bank 2,0 8,1 4,4

Jyske Bank 2,0 6,5 4,5

Note: Skøn er baseret på følgende forudsætninger: Den Danske Bank, Unibank og BG Bank antages at have en rentemarginal for privatkunder svarende til sektorens gennemsnit. Herefter udregnes marginalen for erhvervskunder. Jyske bank antages at have en rentemarginal for erhvervskunder på 2 pct. Herefter udregnes marginalen for privatkunder.

Fordeling mellem udlån til private og erhverv oplyses af bankerne. Den gennemsnitlige rentemarginal kan beregnes.

Kilde: Mandag Morgen Analyse Tabel 2: Den Danske Bank

har den laveste rentemarginal på erhverv på grund af mange storkunder.

M m

I mio. kr. 1996 1997

Den Danske Bank

Storbritannien 4.577 5.744

USA 2.219 2.898

Luxembourg 1.530 1.764

Sverige 204 1.232

Singapore 697 721

Andre lande 870 1.192

I alt 10.097 13.551

Unibank

Singapore 993 1.057

Luxembourg 567 668

Storbritannien 534 628

USA 338 470

Cayman Islands 258 243

Andre lande 368 592

I alt 3.058 3.658

Kilde: Årsregnskaber fra Den Danske Bank og Unibank.

Tabel 3: Den Danske Bank er langt mere ekspansiv end Unibank.

sig til skærpet konkurrence om privatkunderne og lavere rentemarginaler. “Der er en klar ten- dens til, at rentemarginalen nu også er begyndt at falde for privatkunderne. Det skyldes skærpet konkurrence om kunderne som følge af et overudbud af bankprodukter til private.

Tendensen vil uden tvivl fortsætte og give en række banker problemer hen ad vejen,” siger bankeksperten direktør Bjarne Jensen fra Bjarne Jensen Consult.

Realkreditudlån har spist indtjening og presset bankernes rentemarginal Når Den Danske Bank har tabt indtjening på hjemmemarkedet, skyldes det også konkurren- cen fra andre udlånsformer. En stor del af bankens egen hjemlige udlånsvækst kommer fra realkreditselskabet Danske Kredit. Datterselskabet havde ved årsskiftet et samlet udlån på 48 milliarder kr. efter en vækst på 10 milliarder kr. det seneste år. Rentemarginalen er kun ca.

0,6 pct. på realkreditlån, og ombytning fra banklån til realkreditlån er en meget skidt forret- ning for banken.

Hovedparten af bankens øvrige udlånsvækst i 1997 kom fra udlandet. Ekstra 31 milliarder kr. blev udlånt til kunder i udlandet, heraf kommer de 13 milliarder kr. fra den nye svenske datterbank, Östgöta Enskilda Bank, som blev overtaget den 1. april sidste år. Endelig blev bankens almindelige bankudlån herhjemme øget med højst 14 milliarder kr. - muligvis

mindre.

På trods af den forretningsmæssige vækst øgede Den Danske Bank ikke basisindtje- ningen, som faktisk faldt et par pct. “Det e r i k k e t i l f r e d s s t i l l e n d e , a t indtjeningen...ikke steg i 1997, når der samtidig skete en væsentlig udvidelse af koncernens forretningsomfang,” skriver bankens ledelse i årsregnskabet. Det oply- ses videre, at basisindtjeningen faldt til 13,0 pct. af egenkapitalen mod 14,9 pct.

året før.

Vækst i Den Danske Bank udlands- indtægter med over 30 pct. på et år

Når Den Danske Bank alligevel totalt set har formået at bibeholde positionen som Danmarks største bank, er det på grund af en stærk international ekspansion. Se tabel 3. Banken har i dag udlånt 156 milliarder kr. til kunder i udlandet eller mere end det dobbelte af Unibank. Størst er indtægterne fra England, USA og Luxembourg. I års- regnskabet skriver ledelsen, at “de uden- landske enheder havde under ét en

M m

tilfredsstillende forretningsmæssig udvikling i 1997.”

I Tyskland, England og USA er aktiviteten især øget i kraft af større udlån. Det oplyses, at banken har formidlet og deltaget i syndikerede lån til store virksomheder. Lån, som normalt ikke giver nogen særlig indtjening, men som kan kaste nogle sideforretninger af sig for de pågældende virksomheder. Datterbanken i Luxembourg fik fremgang på den fortsat store aktivitet på værdipapirmarkederne. Årets overskud blev øget til 265 millioner kr.

I årsregnskabet mangler en klar melding om den forventede effekt af den finansielle krise i Fjernøsten. Den Danske Bank har filialer i Singapore og Hongkong, som næppe kan undgå at blive mærkbart påvirket af den økonomiske situation. Banken skriver kun om Singapore-filialen, at den “måtte se sit forretningsomfang reduceret”, og at “reduktionen i indtjeningen var dog begrænset”. Om Hongkong-filialen skriver ledelsen, at “udviklingen i filialens indtjening var tilfredsstillende, om end årsresultatet var præget af negative kursregu- leringer på afdelingens værdipapirportefølje.”

Bankens hensættelser i 2. halvår er dog næsten fordoblet til 401 millioner kr. i forhold til 1. halvår og “må ses i lyset af af de vanskelige økonomiske forhold i Asien, samt en eventu- el efterregulering i forbindelse med Færøsagen,” skriver banken.

Indtægten fra svenske forretninger blev sidste år 6-doblet til 1,2 milliarder kr.

Hovedparten kommer fra Östgöta Enskilda Bank, men bidraget herfra til årets overskud er til at overskue. I årsregnskabet kommer der en tåget forklaring om, at banken gav et under- skud på 10 millioner SEK efter danske regnskabsprincipper og et overskud på 32 millioner SEK efter svenske regnskabsprincipper.

Umiddelbart skulle resultatet efter danske principper være større, fordi hér medregnes kursgevinster i resultatet. Årets kursregulering var 194 millioner SEK. Når slutresultatet alligevel er negativt, skyldes det en betydelig nedskrivning af bankens ejendomsportefølje, angiveligt i størrelsesordenen 50-100 millioner kr. Den Danske Bank ønsker ikke at kom- mentere forholdet.

Unibank har speedet ekspansion op i udlandet, men halter langt bagefter Også Unibank vokser i udlandet. Ifølge årsregnskabet er indtægterne fra de udenlandske enheder kun øget fra 3,1 til 3,7 milliarder kr. Unibank har imidlertid et betydeligt udlån til udlandet direkte fra den danske hovedvirksomhed. Derfor er de samlede udenlandske indtægter noget større. Unibank har således udenlandske udlån på 70 milliarder kr. mod Den Danske Banks 156 milliarder kr.

Herhjemme mærker Unibank også presset på rentemarginalen. Trods vækst i indtje- ning i udenlandske enheder med 0,6 milliarder kr. faldt bankens samlede nettorente- og gebyrindtægter med knap 2 pct. “Presset på rentemarginalen er fortsat, og på trods af et højere aktivitetsniveau viser nettorenteindtægterne en faldende tendens,” skriver bankens ledelse i årsregnskabet.

Både Den Danske Bank og Unibank henter en del af tabet på ind- og udlånsforretnin- gen hjem igen ved handel med værdipapirer og valuta. Unibanks handelsindtægter, især i form af kurtager, steg til 807 millioner kr. sidste år - mere end en fordobling på to år. Også Den Danske Banks handelsindtægter må antages at være steget markant, men beløbet oplyses ikke i årsregnskabet.

Unibank overhaler Den Danske Bank på hjemmemarkedet

Unibank er nu den største bank på det danske bankmarked, målt på bruttoindtægter. Mandag Morgens beregninger viser, at Den Danske Bank har kunderelaterede bankindtægter på 7 milliarder kr. herhjemme. Mens Unibank tilsvarende har bruttoindtægter på 8 milliarder kr. Den Danske Bank oplyser ikke selv fordelingen af indtægter på hjemlige og udenlandske forretninger.

I stedet har Mandag Morgen ud fra årsregnskabets oplysninger beregnet tallene under konservative forudsætninger. Den Danske Bank har fået forelagt beregningen, men har ikke ønsket at kommentere konklusionen. Banken har dog meddelt, at det ikke er relevant at se på bruttoindtægter. Men at man alene bør se på, hvor dækningsbidraget skabes. Det er imidlertid umuligt ud fra det offentliggjorte årsregnskab. Banken mener heller ikke, at det ud fra de foreliggende oplysninger muligt at opgøre bankens bruttoindtægter, og nævner en række forbehold. Mandag Morgen har imidlertid beregnet fordelingen af bruttoindtægter ud fra konservative forudsætninger, som favoriserer Den Danske Banks hjemlige indtægter. At det er nødvendigt at indlægge forudsætninger af den art er alene et udtryk for, at storbankernes årsregnskaber giver mangelfulde segment-oplysninger om indtjeningens fordeling.

M m

Fremtiden tegner “mudret”, idet bankernes indtjening stensikkert vil blive presset på en stribe forretninger, som dog til dels kan blive modsvaret af øget volumen i udlån og værdipapirhandel. Således er Den Danske Bank kun behersket optimistisk om fremtiden i årsregnskabet. Koncernen venter en basisindtjening “på niveau eller lidt lavere” end sidste år. Bagved ligger en forventning om stigende omkostninger til bl.a. informationsteknologi og fortsat international ekspansion, moderat stigende udlånsaktivitet og fortsat pres på rentemarginalen.

Unibank er lidt mere optimistisk og venter fremgang i basisindtjeningen. Forventnin- gen er fortsat høj vækst i bankudlån og realkreditudlån samt høj omsætning på værdipapir- markedet. BG Bank venter et forsat pres på renteindtjeningen, men udlånsvækst forventes at modsvare indtjeningstabet ved en lavere rentemarginal. Dog ventes stigende omkostnin- ger, ikke mindst til IT, som på længere sigt vil give mulighed for at effektivisere organisatio- nen. Samlet venter banken en “noget lavere” basisindtjening i år. Jyske Bank er meget kon- tante i sine forventninger til 1998-resultatet og angiver direkte budget-tal for året. Forventnin- gen til bundlinien ligger på 600-800 millioner kr. med et 1997-resultat på 693 millioner kr.

Danske aktieanalytikere hælder til “sælg” - udenlandske siger “køb”

Selvom bankregnskaberne generelt skuffede aktieanalytikerne, er der stor forskel på anbefa- lingerne i dag. Som hovedregel hælder de danske analytikere til en salgs-anbefaling af storbank-aktierne, som er kommet meget højt op i aktiekurs. Når aktierne fortsat udvikler sig positivt, er det fordi, de udenlandske analytikere fortsat er ganske positive. Flere analyti- kere i de engelske finanshuse konstaterer om Den Danske Bank, at årsresultatet var omkring 15 pct. lavere end forventet, at udbyttet til aktionærerne var som forventet, og at banken selv forventer samme overskud eller måske lidt lavere end sidste år.

Når der alligevel kommer en positiv købs-anbefaling ud af det, skyldes det den gen- erelle positive holdning blandt de internationale storinvestorer til de nordiske storbanker. De har anlagt et mere langsigtet perspektiv på den europæiske banksektor og ser frem mod 1999 og euroens komme. Med en fælles valuta i det meste af Europa vil konkurrencen mellem de 9.000 europæiske banker blive markant skærpet oven i den allerede hårde nationale konkur- rence, som eksisterer i dag.

Forventningen er, at der vil ske et voldsomt udskilningsløb, hvor mange mindre banker simpelthen må dreje nøglen om. Dels fordi de ikke kan tjene penge, jvf. eksemplet med Lokalbanken i Nordsjælland. Dels fordi de ikke er attraktive nok til at blive inviteret med ind i en storbank via fusion. De attraktive banker, som via fusioner vil indgå i større grænseoverskridende fusioner, er dem,

! som allerede i dag har en stærk lokal markedsposition,

! som ser ud til at blive lokale vindere, og

! som har et betydeligt skjult potentiale i form at besparelser fra filiallukninger og reduktion af medarbejderstaben.

Netop disse forudsætninger lever de fire danske storbanker op til, og derfor har de udenland- ske analytikere og storinvestorer kastet deres kærlighed på dem og købt massivt ind af aktier i disse banker. De aktuelle aktiekurser udtrykker således ikke en forventning om, at disse banker på kort sigt vil øge indtjeningen markant. Men det udtrykker, at der vil komme en overlevelses-krig i den europæiske bankverden efter 1999, som vil lukke de svageste banker, og som vil gifte de stærkeste nationale aktører ind i internationale megabanker for at bevare den nødvendige konkurrencekraft.

Således forventer de udenlandske storinvestorer, at der ved en eventuel fusion med internationale megabanker kan blive udløst skjulte ekstragevinster. EUs statistiske kontor, Eurostat, har netop opgjort, at antallet af banker siden 1993 er faldet fra 9.770 til 8.952. “Efter at første etape af konsolideringer især berørte mindre lokale og regionale virksomheder, sker den anden bølge af fusioner mellem nationale “mestre” og endda som grænseoverskridende fusioner mellem store markedsledere i Europa,” skriver Eurostat.

De danske aktieanalytikere ser generelt mere kortsigtet på bankernes indtjeningsmu- ligheder: Indtjeningen ser ikke umiddelbart ud til at udvikle sig særlig gunstigt. Rentemargi- nalerne falder. Udlånsvæksten er moderat og kommer mest realkreditten til gode. På kort sigt vil bankerne næppe kunne præstere markant stigende overskud, hvad bankerne heller ikke selv forventer.

M m

Samlet står den danske banksektor således over for den største udfordring nogensin- de: På kort sigt skal sektoren til at omstille sig til lavere indtjening som følge af øget pres på rentemarginalen for privatkunder. En forretning, som indtil nu har været særdeles lukrativ.

Efter 1999 og den fælles mønt kommer anden bølge, hvor konkurrencen på det danske bankmarked principielt får 8.800 nye aktører, og konkurrencen bliver eskaleret til en overle- velseskrig, hvor kun de stærkeste overlever - og samtidig bliver gift ind i internationale megabanker.