Stærk forretningsetik, men svag indtjening i Dansk Shell M m

M m

UGENS RATING

Stærk forretningsetik, men svag indtjening i Dansk Shell

Verdens sjettestørste koncern offentliggør omfattende socialt-etisk r egnskab både for Danmark og hele koncernen på verdensbasis - Kan blive model for andre virksomheder, som ønsker at gå samme vej - Shell kræver samtidig, at alle forretningspartnere følger koncernens markante principper om bæredygtigt miljø, menneskerettigheder, sikkerhed m.v.

Dansk Shell vil fremover stille krav om, at alle forretningspartnere lever op til koncernens omfattende sæt af sociale og etiske forretningsprincipper. Bl.a. bliver standardbetingelserne for indkøb nu revideret, således at leverandørerne skal skrive under på, at de kender og vil leve op til principperne om miljø, menneskerettigheder, medarbejdernes sikkerhed m.v.

”Vi arbejder hen imod, at overholdelsen af vores forretningsprincipper bliver en del af de kontrakter, vi indgår, så det også kan få juridisk virkning, hvis betingelserne ikke overhol- des,” sagde Dansk Shells administrerende direktør, Jørn Webler, ved fremlæggelsen af selskabets regnskab i sidste uge.

Det meget markante tiltag kommer samtidig med, at koncernen for første gang har offentliggjort et socialt-etisk regnskab - “Dansk Shell og vores principper”. Det viser, hvor- dan den danske afdeling af det multinationale olieselskab selv overholder de nye værdier og

“performer” over for de vigtigste stakeholder-grupper, ejerne, kunderne, medarbejderne, samarbejdspartnerne og det omgivende samfund.

På tilsvarende måde har hele Shell-koncernen, som er verdens sjettestørste selskab, for nylig sendt et omfattende socialt-etisk regnskab på gaden efter en meget omfattende pionerindsats og samarbejde med eksperter og institutioner på området.

Shell lægger selv stor vægt på, at de nye regnskaber er første forsøg på at beskrive et meget vanskeligt område, som skal forbedres og udbygges i de kommende år. Men det nye udspil bringer uden tvivl koncernen helt i front - både i Danmark og internationalt - med den stærkt udbyggede rapportering til offentligheden, som alle store virksomheder formentlig skal afgive om få år.

Som det fremgår af Mandag Morgens løbende virksomhedsratings, erkender et stadig stigende antal danske koncerner nødvendigheden af at udarbejde en skriftlig erklæring om selskabets værdier ud over den økonomiske optimering - bl.a. på det sociale og etiske område. Det drejer sig efterhånden om op imod halvdelen af Danmarks 300 førende virk- somheder. Men der er meget stor forskel på omfanget og den konkrete anvendelighed.

Med de nye regnskaber har Shell taget flere trin på trappen op imod det regnskab, som internationale eksperter anbefaler til at beskrive fremtidens bæredygtige virksomheder.

Det integrerer finans, miljø og sociale/etiske værdier som tre ligeværdige hensyn. Se figur 1.

Men det viser ikke kun koncernens principper og værdier. Det beskriver også en løbende dialog med de vigtigste stakeholder-grupper. Det indeholder en række nye indikatorer, som viser virksomhedens performance i forhold til de nye værdier. Og endelig er troværdigheden sikret med en validering fra revisorerne.

M m

Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen

1. Erkendelse: Ledelsen erkender behovet for at formulere værdier ud over maksimal indtjening

3. Operationalisering: Værdierne implementeres gradvist i praksis 4. Offentliggørelse: De nye sociale/etiske retningslinier formuleres i offentlig erklæring

5. Dialog: Systematisk og udtømmende udvikling af nye værdier i dialog med de vigtigste stakeholdergrupper

2. Formulering: De sociale og etiske værdier m.v. formuleres skriftligt internt 6. Måling: Udvikling af indikatorer, der kan måle virksomhedens performance på de forskellige områder

7. Rapportering: Systematisk måling og offent- liggørelse af virksomhedens performance på de nye områder

8. Revision/validering: Måling og rappor- tering kontrolleres af uafhængig tredjepart

9. Det nye regnskab: Tre søjler/

bundlinier i et regnskab: Finans, miljø og sociale/etiske værdier

Ni trin fra erkendelse til tre bundlinier i det bæredygtige regnskab Figur 1: Der er mange trin

frem imod fremtidens

"stakeholder-regnskab", hvor finans-, miljø- og sociale/etiske forhold inte- greres på lige fod - Shell har nu taget et stort skridt fremad

I Danmark er det Price Waterhouse, som har kontrolleret, at regnskabet giver et reelt billede af virkeligheden. I påtegningen gør revisorerne opmærksom på, at gennemgangen af gode grunde ikke kan være så omfattende som i forbindelse med revisionen af det finansielle regnskab. Derfor er der ikke samme sikkerhed. F.eks. er mange af regnskabets miljødata

indtil videre bygget på kvalificerede skøn. Verifikationen er bl.a. sket ved hjælp af stikprøve- undersøgelser, interviews med ledelsen og udvalgte medarbejdere.

Dansk Shells sociale/etiske regnskab er delt op i mindre kapitler, som fokuserer på de enkelte stakeholder-grupper, mens det tilsvarende betydeligt mere omfattende internatio- nale regnskab er bygget op omkring koncernens forretningsprincipper og en række etiske dilemmaer.

Utilfredsstillende lav indtjening til ejerne

I forhold til ejerne - knap 900.000 aktionærer - er det overordnede forretningsprincip, at

”Shell vil beskytte aktionærernes investeringer og give en acceptabel forrentning.”

Målet er helt udtrykkeligt ikke at præstere det størst mulige overskud, men en indtje- ning på et acceptabelt niveau, fordi koncernen også ønsker at tage hensyn til miljømæssige, sociale og etiske forhold, som gavner selskabets økonomiske udvikling på længere sigt.

Alligevel har både Dansk Shell og hele den internationale koncern vanskeligt ved at leve op til målsætningen. En acceptabel indtjening definerer ledelsen som et overskud efter skat, der udgør mindst 15 pct. af den investerede kapital.

Men sidste år nåede hele Shell-koncernen kun op på 11,4 pct., mens Dansk Shells forrentning lå endnu længere væk fra målet, nemlig på 6 pct.

”Det er klart utilfredsstillende,” siger Dansk Shells finansdirektør, Jakob Stausholm.

M m

som bl.a. skal generobre nogle af de markedsandele, Dansk Shell tabte sidste år i den benhår- de konkurrence om især benzin og kiosksalg. Derimod er det småt med mere kvantitative oplysninger om kundernes vurdering af koncernen.

Dansk Shell har gennemført tilfredshedsundersøgelser blandt 12.640 kunder på servicestationerne både sidste forår og efterår. Men det oplyses kun, at 88 pct. var tilfredse med personalets service i foråret, mens det var 86 pct. i efteråret.

På længere sigt er der dog planer om at rapportere om mere detaljerede resultater af kundetilfredshedsundersøgelser - også når resultaterne ikke ser så pæne ud, som ledelsen kunne ønske sig.

I det internationale regnskab henvises til en verdensomspændende undersøgelse, der kortlægger forbrugernes foretrukne benzin-mærke. Den viser, at ud af 98 lande var Shell det foretrukne mærke i 48 lande, mens man lå på andenpladsen i 22 lande.

Konkurrenternes placering er også beskrevet grafisk - men ikke nærmere detaljer om undersøgelsen.

Medarbejdernes sikkerhedsforhold ikke gode nok

I forhold til medarbejderne forpligter Shell sig på en lang række områder, hvoraf nogle af de vigtigste er:

! Gode og sikre arbejdsforhold.

! Konkurrencedygtige ansættelsesvilkår.

! Respekt for faglige rettigheder og organisering.

! Udvikling af de ansattes kvalifikationer.

! Lige muligheder for alle - uanset køn, race m.v.

! Omsorg for svage medarbejdere.

! Forbud imod børnearbejde.

! Respekt for de ansattes menneskerettigheder.

Specielt på Dansk Shells raffinaderi i Fredericia lægges der vægt på et sikkert arbejdsmiljø, så ulykkerne kan begrænses mest muligt. Alligevel udtrykker ledelsen skuffelse over sikker- hedsresultatet i 1997.

I hele koncernen blev der registreret 3,3 uheld med tabt arbejdstid pr. million arbejds- timer i 1997. Målet er mere end en halvering af uheldsfrekvensen til1,5 uheld. Til sammenlig- ning er der dog i gennemsnit 46,4 uheld pr. million arbejdstimer i dansk industri, oplyses det.

Ledelsen har nu sat specielt stærkt ind over for de entreprenørselskaber, raffinaderiet arbejder sammen med, hvor de fleste ulykker er forekommet.

Ved ansættelse af nye medarbejdere, jobskifte og forfremmelser i Dansk Shell bliver der alene taget hensyn til faglige kvalifikationer og menneskelige egenskaber. Både internatio- nalt og i Danmark ser man derfor f.eks. gerne flere kvinder ansat. I dag er der kun 166 kvinder ud af de 753 ansatte i Dansk Shell. Ud af 81 ledere er kun 12 kvinder, oplyses det i regnskabet.

Alle, som uden egen skyld må forlade virksomheden, får en attraktiv fratrædelsesord- ning og et tilbud om jobsøgningskursus. Nye job slås først op internt, så alle nuværende medarbejdere kan søge.

M m

M m

Oversigt over syv regnskabsaktuelle selskabers økonomiske performance i 1997¹, millioner kr. og pct.

Virksomhed /

i mio. kr. Omsæt-

ning Ændring

i pct. Primær

drift Antal

ansatte Ændring

i pct. Soliditet Afkast- ningsgrad²

Aktiekurs ændring i pct.³

Højgaard Holding⁴ 3092,4 4,8 -25,9 2855 1,3 54,7 -1,6 -6,1

J. Lauritzen Holding 15147,1 5,5 603,3 11600 -7,9 18,5 6,1 -2,1

GN Store Nord 3543 30,2 95,9 2977 8,3 48,2 2,1 31,8

Egmont 6822,3 7,2 246,5 3597 8,7 34,2 6,4 -

Tæppeland 1084,4 16,3 50,8 1049 14,3 41,9 4,7 -

Kommunedata 1593,6 2 54,3 2166 5,4 71,5 4,7 -

Dansk Shell 6826,1 11,3 281,7 1937 3,1 31,7 7,2 -

Note 1: Tallene er korrigeret for uacceptable regnskabsprincipper.

Note 2: Afkastningsgraden defineres som den primære indtjening i pct. af de gennemsnitlige operative aktiver.

Note 3: Angiver ændring i aktiekursen det seneste år.

Note 4: Medregnes koncernens associerede selskaber - specielt det portugisiske Secil - bliver det primære resultat 132 mill. kr.

Kilde: Selskabernes årsregnskab / Mandag Morgen Analyse

Tabel 1: Højgaard Holding (excl. portugisisk associeret selskab), J. Lauritzen Holding, GN Store Nord, Egmont, Tæppeland og Kommunedata præsterer alle en forrentning på deres kerneforretninger, som er dårligere end obligationsrenten.

Dansk Shell har også en politik over for svage medarbejdere: Det gælder bl.a. en alkoholpoli- tik, hvor det oplyses, at kun13 har fået hjælp de seneste ni år. Der er også formuleret en politik, der sikrer, at HIV-smittede og andre sygdomsramte kan være sikre på at beholde deres job. En helt speciel AIDS-politik fører til en klar bortvisning af medarbejdere, der nægter at samarbejde med en HIV-smittet.

Dansk Shell har gennemført holdningsundersøgelser blandt medarbejderne i 1993 og 1996. Om resultaterne oplyses kun, at de er blevet brugt aktivt til forbedring på flere områder som f.eks. bedre information og mere synlighed fra direktionen. I foråret 1997 blev der også gennemført en undersøgelse af medarbejdernes bedømmelse af deres ledere, som ikke beskrives nærmere.

I 1998 er det målet at fastlægge, hvordan forretningsprincipperne kan indgå som en del af de personlige arbejdsmål, og hvordan det kan vurderes, om målene er nået.

I det internationale regnskab oplyses det, at mindst 95 kontrakter blev droppet rundt om i verden i 1997 med henvisning til, at forretningspartneren ikke kunne leve op til Shells standarder, bl.a. omkring sikkerhed og menneskerettigheder for de ansatte.

Shell har på forskellig måde forpligtet sig til at arbejde for overholdelse af FNs men- neskerettigheder, siden de blev integreret i forretningsprincipperne i 1997. Ledelsen erkender, at det vanskeliggøres, når Shell driver forretning i 132 lande, hvoraf en del ikke kan undgå at tilhøre den gruppe på omkring 90 nationer, hvor menneskerettighederne trædes under fode ifølge menneskerettighedsorganisationerne.

Shell har valgt en strategi på området, hvor selskabet forpligter sig til at respektere de ansattes menneskerettigheder. At stille de samme betingelser til samarbejdspartnerne. At arbejde aktivt sammen med eksperter og græsrodsbevægelser og organisationer på området.

Foruden at blande sig i den almindelige debat.

Shell erklærer sig også som stærk modstander af korruption og bestikkelse af enhver art. Sidste år blev 23 Shell-folk fyret af samme årsag, oplyses det i regnskabet.

En god samfundsborger

En af Shells helt grundlæggende værdier er at være en god samfundsborger, som driver

M m

Virksomhedernes økonomiske performance og informationsværdien i deres finansielle regnskab og miljørapportering rates på en skala fra A til E. A gives for en toppræstation, mens E gives for den dårligste præstation. Virksomheder, der opnår E-rating for deres økonomiske performance, placeres samtidig på Mandag Morgens Risikoliste.

!Økonomisk performance rates især ud fra indtjeningen på den primære drift - målt som afkastningsgraden på de operative aktiver (efter at regnskabet er korrigeret for uacceptable regnskabsprincipper) - i forhold til obligationsrenten. Ved top og bund indgår flere parametre. Vurderingen er udelukkende baseret på de seneste trykte årsregnskaber og tager således ikke hensyn til fremtidigt indtjeningspotentiale.

!Informationsniveauet i det seneste årsregnskab rates ud fra den forventede internationale regnskabs- standard i år 2000. Svagheder eller mangler kan ikke opvejes af styrker på andre områder.

!Miljørapporteringen rates med udgangspunkt i en benchmarkmodel udarbejdet af Deloitte & Touche.

!Social/etisk erklæring. Den ansvarlige ledelse har svaret på, hvorvidt virksomheden har en skriftligt formuleret social/etisk erklæring, der udtrykker virksomhedens værdier ud over økonomisk optimering.

Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen

Miljørapportering informationsværdi Baseret på årsregnskabet for 1997

Højgaard Holding

Skriftlig etisk og social erklæring Finansielt regnskab

informationsværdi Økonomisk

performance

B u n dE

J. Lauritzen Holding GN Store Nord Egmont Tæppeland Kommunedata Dansk Shell

DårligD

B u n dE Nej

B u n dE

Mid d elC

DårligD

DårligD

DårligD

Ja

offentligt tilgængelig Mid de lC

B u n dE

Midd e lC

Nej Ja, men

kun til internt brug

B u n dE

Nej

Midd e lC

B u n dE Nej

Midd e lC E

B u n d

DårligD D

Dårlig G o dB

DårligD

Ja

offentligt tilgængelig G o dB

Figur 2: Regnskabsaktuelle Højgaard Holding, GN Store Nord, Egmont, Tæp- peland og Kommunedata har en dårlig økonomisk performance, mens J.

Lauritzen Holding trods forbedringer stadig ligger helt i bund

regnskab oplyses det, at koncernen sidste år lagde mere end 50 milliarder dollar i skattebeta- linger verden over.

Her oplyses der også om beskæftigelsen, som er på mere end 100.000 direkte ansatte og 240.000 indirekte ansatte. Om investeringer på mere end 500 millioner dollar i udvikling og teknisk service. Og bidrag på godt én pct. af overskuddet efter skat til sociale formål verden over.

I det danske regnskab berettes om forskellige initiativer og støtte til undervisning m.v.

For at demonstrere gigantens gode demokratiske vilje er det et centralt forretnings- princip, at Shell ikke bidrager økonomisk til politiske partier, organisationer eller enkeltperso- ner. Dansk Shell betinger sig også hvert år, at virksomhedens kontingenter til arbejdsgiver- foreninger ikke må gives videre til politiske formål.

Som et eksempel på, at Dansk Shell alvorligt forsøger at leve op til grundlæggende menneskerettigheder - også når de bliver trådt under fode i Danmark - nævnes der en pinlig sag fra 1997, hvor det blev afsløret, at der var racistisk forskelsbehandling på fire Shell-statio- ner i forbindelse med udlejning af Hertz-biler. Biludlejningsfirmaet har nu på Shells foran- ledning udformet nye og klarere retningslinier, som har gjort en ende på diskriminationen.

Endelig offentliggøres der et helt selvstændigt regnskab for sundhed, sikkerhed og miljøforhold for hele Shell-koncernen i næste måned.

Dansk Shell har udvidet miljørapporteringen markant i det nye regnskab - “Dansk Shell og vores principper”. Regnskabet indeholder langt flere oplysninger end tidligere, men mangler stadig en række centrale oplysninger - bl.a. flere miljøindikatorers udvikling over en periode, beskrivelse af regnskabsprincipper og -metoder m.v. Det er baggrunden for, at miljørapporteringen rates til karakteren C som “middelgod”.

Egmont holder de etiske holdninger for sig selv

Også på dette punkt er Shell dog betydeligt længere fremme end de øvrige seks førende regnskabs- eller generalforsamlings-aktuelle danske virksomheder, som Mandag Morgen har ratet i denne uge. Som det fremgår af figur 2, får de alle bundkarakterer for deres rappor- tering om miljøforhold til offentligheden, fordi de overhovedet ikke giver den form for

M m

oplysninger.

Ud over Shell er det kun Kommunedata, som har en skriftlig etisk og social erklæring, som er offentligt tilgængelig. Den beskrives ikke i det trykte regnskab, men kan findes på internettet.

Ifølge koncernchef Jan Frøshaug har Nordens største underholdningskoncern, Egmont, en række nedskrevne forretningsprincipper på disse områder. Men de er udeluk- kende til internt brug.

”Jeg er enig med Mærsk Mc-Kinney Møller om, at etik er noget, man skal udføre i praksis og ikke skrive til andre om,” siger Jan Frøshaug.

Tæppeland og de tre store børsnoterede koncerner Højgaard Holding, J. Lauritzen Holding og GN Store Nord, som afholder generalforsamling i denne uge, oplyser, at de hverken har en intern eller offentligt tilgængelig social/etisk erklæring.