Den Danske Bank ved at miste førertrøjen i Danmark

(1)

FINANS

Den Danske Bank ved at miste førertrøjen i Danmark

Banken taber terræn på hjemmemarkedet og er ved at miste positionen som den største bank på det danske marked, hvis det ikke allerede er sket - Stærk ekspansion i udlandet har modsvaret indtægts- fald - Halvdelen af indtægterne hentes nu i udlandet - Fortsat international ekspansion er vejen frem, siger Knud Sørensen

Den Danske Bank er ved at miste positionen som den største bank på det danske bankmarked målt på bruttoindtægter. Bankens indtægter på hjemmemarkedet er under meget stærkt pres. Inden for de seneste år har der været tale om betydelige fald. Det er skærpet konkurrence og faldende renter på hjemmemarkedet, der er årsag til udviklingen. Og bankens beslutning om at lukke discountafdelingen Den Direkte Bank skal også ses i lyset af denne udvikling. Kun ved en målrettet stærk udenlandsk ekspansion har banken undgået en samlet indtægtsnedgang og i stedet skabt en mindre samlet fremgang. Eks- pansionen i udlandet har senest fået et ekstra skub med opkøbet af den svenske bank Östgöta Enskilda Bank.

Den internationale ekspansion får nu afgørende betydning for bankens fremtidige indtjeningsudvikling, siger ordførende direktør Knud Sørensen til Mandag Morgen. "Med de faldende hjemlige indtægter må vi søge andre indtægtskilder. Derfor er vi glade for bankens stærke ekspansion i udlandet, selvom det er gået hurtigere end oprindelig forventet. Vi har kunnet se, at vi måtte gå til den i udlandet, fordi vores hjemlige forretning ville blive presset af stærk konkurrence. Og den udvikling vil fortsætte. En stadigt stigende andel af bankens samlede indtægter vil derfor komme fra bankdrift i udlandet, realkre- dit og forsikring," siger han.

Det er vanskeligt nøjagtigt at opgøre udviklingen i bankens indtægter. En analyse, som ugebrevet Mandag Morgen har udarbejdet på basis af metoder, som Den Danske Bank har godkendt og som tager udgangspunkt i de officielt tilgængelige tal, viser, at der kan være tale om et indtægtstab inden for de seneste tre år i milliardklassen. Ifølge denne opgørelse er det realistisk at antage, at Den Danske Bank i dag er mindre end Unibank, målt på bruttoindtægter.

Det resultat bestrider Den Danske Bank, men ønsker med henvising til de børsetiske regler ikke at ud- dybe sine beregninger. Ifølge egne beregninger mener Den Danske Bank, at man netop lige kan bevare positionen som den største bank på det danske marked. Banken har tabt terræn til konkurrenterne Uni- bank, BG Bank og Jyske Bank.

Over halvdelen af bankens samlede udlån ligger nu i udlandet

Men uanset om magtskiftet er sket i toppen af bankverdenen eller ej, tyder udviklingen på, at det meget snart kan ske.

Problemerne med Den Danske Banks indtægter på den hjemlige forretning beskrives ikke direkte af det nye årsregnskab for 1996. Offentlighedens gængse billede af bankens hjemlige position, som den stør- ste bank på det hjemlige bankmarked, er derfor ikke blevet betvivlet. Men det er der grund til nu.

Det fremgår af årsregnskabets noter, at de udenlandske enheder på to år har øget de samlede indtægter med knap 60 pct. til 10,1 milliarder kr.

Bankens ledelse skriver dog, at "den andel af bankens balance, som forvaltes af de udenlandske enheder, steg i forhold til 1995 og udgjorde ved årets udgang over en tredjedel af bankens samlede balance"

svarende til over 150 milliarder kr. Med hovedparten af egenbeholdningen af værdipapirer, samt real- kreditudlånet og tilknyttede selskaber, placeret i Danmark svarer det til, at lige over halvdelen af bankens samlede udlån nu ligger i udlandet formidlet af de udenlandske enheder.

(2)

DDB hårdere presset end Unibank

Det konkurrencemæssige pres på Den Danske Bank er væsentlig hårdere end på Unibank. Bankerne har ifølge 1996-regnskabet stort set samme nettorenteindtægter (renteindtægter minus renteudgifter) på omkring 7,2 milliarder kr. Se også tabel 1. Men bagved ligger, at Den Danske Bank har samlede udlån på 110 milliarder kr. mere end Unibank. Forklaringen på, at bankerne tjener lige mange penge, er, at Unibanks rentemarginal er væsentligt højere end Den Danske Banks, blandt andet i kraft af flere privatkunder og en større andel mindre og mellemstore virksomheder.

Den Danske Bank slår imidlertid Unibank på gebyr og provisionsindtægter i kraft af en stærkere position på de internationale kapitalmarkeder og kapitalformidling til internationale erhvervsvirksomheder. Omkostningerne er omkring 600 millioner kr. lavere i Den Danske Bank.

Det skyldes givetvis, at banken er nået længere med at effektivisere og strømline organisationen. Til gengæld har Unibank også en mere ressourcekrævende organi- sation i kraft af mange arbejdstunge privatkunder.

Aktuelt er Den Danske Banks hjemlige indtjening mere truet end Unibanks. Bankens modtræk er ekspansionen i udlandet, entré på realkreditmarkedet og købet af Danica. På lidt længere sigt kan Unibank imidlertid stå i skudlinien, når og hvis privatkunderne for alvor formår at presse den aktuelle høje rentemarginal.

Bankens betydelige udenlandske udlån er stærkt medvirkende til, at en tredjedel af hele banksektorens samlede udlån ifølge Nationalbankens statistik nu er ydet til udenlandske kunder, såkaldte valutaudlæn- dinge, hvorunder også danske datterselskaber i udlandet henhører. Det drejer sig om i alt 191 milliarder kr.

Den Danske Bank under stærkt konkurrencepres på hjemmemarkedet

Faldet i bankens rent danske bruttoindtægter skyldes dels den skærpede konkurrence og faldende renter, men givetvis også afgang af kunder. Især på to fronter er banken særdeles hårdt ramt:

! For det første går knap tre fjerdedele af bankens samlede udlån til erhvervslivet, hvor konkurrencen er hårdest. Således er de gennemsnitlige udlånsrenter til erhvervslivet ifølge Nationalbanken faldet 20 pct. de seneste år. For privatkunder er udlånsrenten kun faldet med 11 pct.

! For det andet ligger bankens udlånsrenter til private ligesom Unibanks ganske højt i forhold til de billigste discountbanker, viser en undersøgelse i Penge & Privatøkonomi.

Banken har også været ramt af, at den har relativt flere velstående kritiske privatkunder, som opmærksomt følger renten. Den relativt høje udlånsrente giver kundeafgang dels til andre banker og dels til bankens egen Den Direkte Bank, som nu lukkes for at undgå at den kannibaliserer bankens egen hovedfor- retning. Udviklingen mod lavere udlånsrenter bliver ikke mindst understøttet af, at flere og flere bliver opmærksomme på, at de kan for- handle sig frem til bedre renter, samt øget an- vendelse af PC-banker. PC-bankerne kan nemlig give det sidste knæk til den loyalitet, især storbankerne i årevis har været begun- stiget og delvist beskyttet af.

Skærpet konkurrence har presset rentemarginalen (forskel mellem renten på indlån og udlån) på erhvervskunder ned på godt 4 pct. Mens marginalen for private i gennemsnit er dobbelt så høj, 8 pct. Derfor vil bankerne fortsat blive presset af de private kunder, som også i stigende omfang ud-

nytter friværdi i ejerboligen og realkreditlån til at finansiere køb af forbrugsgoder.

Inden for erhvervslivet har især Den Danske Bank haft godt fat i de store, internationalt orienterede virksomheder. Disse virksomheder har til gengæld også forhandlingsstyrke til at presse udlånsrenten.

Og de har størrelsen til om nødvendigt at gå til udenlandske banker.

Når Den Danske Bank er blevet ramt langt hårdere end Unibank af skærpet konkurrence og faldende renter, skyldes det derfor også en forskellig fordeling af udlånet. Unibank har en større andel af sine udlån til privatkunder. Og Den Danske Bank har to en halv gange større udlån til industrivirksomheder.

Typisk større og internationalt-orienterede selskaber inden for det markedssegment, hvor konkurrencen mellem de internationale storbanker er allerhårdest. Se også tekstboks.

(3)

Tabel 1: Storbankernes ordinære indtjening

Mia. kr. Den Danske Bank Unibank

Nettorenteindtægter 7,25 7,12

Gebyrer/provision 2,02 1,67

Andre ord. indtægter 0,19 0,27

Driftsindtægter i alt 9,46 9,06

Personale og adm.omk. 4,87 4,71

Afskrivninger 0,43 0,68

Andre driftsudgifter 0,87 1,11

Hens. på debitorer 0,64 0,96

Driftsomkostninger i alt 6,81 7,46

Korr. driftsresultat 2,65 1,60

Kilde: Årsregnskaber 1996

Ingen vækst i indenlandske udlån til at give fremgang i indtjeningen Samlet er det indenlandske bankudlån ifølge Na

tionalbanken kun ganske svagt stigende. Siden december 1996 er det hjemlige udlån (til såkaldte valutaindlændinge) kun steget 16 milliarder kr. - halvt til erhverv, halvt til private. Heraf stod de mindre banker for en udlånsfremgang på 6 milliarder kr., antagelig udelukkende til indenlandske kunder. De 10 største banker fik ifølge Finanstilsynets tal en udlånsfremgang på 47 milliarder kr. Men heraf var skønsmæssigt kun 6 milliarder kr. fra hjemlige kunder, mens resten var nyudlån til udenlandske kunder (såkaldte valu- taudlændinge) - altså med nyudlån på i alt 41 milliarder kr.

Med en samlet udlånsfremgang i Den Danske Bank på 38 milliarder kr. - og 27 milliarder kr.

eksklusive realkreditudlån - tegner der sig et billede af, at banken har hentet næsten hele sin udlån- svækst i udlandet.

Billedet understøttes af, at de andre storbanker med udenlandske aktiviteter har holdt deres internationale forretning på et stort set uændret niveau i deres udenlandske enheder. Den Danske Bank oplyser selv i årsregnskabet, at 20 milliarder kr. af udlånsfremgangen kommer fra "de internationale markeder".

Om de indenlandske udlån skriver banken, at der var "et svagt fald i markedsandelen".

Om effekten på bankens indtægter af den hårde indenlandske konkurrence er banken imidlertid ikke så præcis. Bankens ledelse skriver, at "banken vandt i 1996 markedsandele under ét, hvilket overvejende kan henføres til et øget engagement med udenlandske erhvervsvirksomheder, herunder nordiske virksomheder, i forbindelse med bankens etablering i de tre nordiske hovedstæder." Vurderingen omfatter altså ikke kun udlånet på det danske bankmarked, men en bredere definition, hvor snak om markedsandele bliver uklar.

(4)

Strategisk vigtigt opkøb af svensk bank

Den Danske Banks køb af 77,2 pct. af aktierne i Öst- göta Enskilda Bank for nylig kan meget vel vise sig at være et genialt strategisk træk. Den samlede købspris vil løbe op i 2,8 milliarder svenske kr. for hele aktiekapitalen sammenholdt med en aktuel børsværdi på 1,2 milliarder kr. Aktien er dog handlet til en kurs svarende til 1,15 gange den indre værdi, hvorimod andre svenske banker er handlet til det dobbelte af den indre værdi.

Det retfærdiggør umiddelbart en markedsværdi på 2,2 milliarder kr. Den merpris, Den Danske bank har betalt, virker umiddelbart høj, men overprisen afspejler i høj grad bankens strategiske værdi. På lidt længere sigt kan konceptet bag ekspansionen i den svenske bank nemlig anvendes til, at Den Danske Bank hurtigt og ganske billigt får opbygget noget nær en landsdæk- kende bank i Sverige med betjening af alle segmenter, herunder privatkunder og mindre og mellemstore firma- er.

Indtil nu har Den Danske Bank koncentreret sig om de største erhvervsvirksomheder i Sverige. Med opkøbet har Den Danske Bank i ét hug overhalet Svenska Han- delsbankens raid i Danmark med flere længder.

Östgöta har desuden et perfekt koncept til yderligere ekspansion på det svenske marked. Alene i 1996 øge- de den svenske bank sine udlån med 8 pct. til 10,5 milliarder kr. Det skete i kraft af den ekspansion, banken har foretaget de seneste år med etablering af en stribe "selvstændige" lokale provinsbanker med lokalt navn, et råd med repræsentanter fra lokalområdet og i øvrigt med vægt på lokal forankring. Virkeligheden er naturligvis, at de lokale banker bare er filialer af Östgö- ta, men konceptet har virket efter hensigten. "Lokale"

banker som eksempelvis Provinsbanken Halland, etableret i 1994, øgede sidste år udlånet med 60 pct.

Östgöta har i dag 29 kontorer eller filialer i Syd- og Mellemsverige. Hensigten er, at banken hen ad vejen skal etablere sig i alle byer syd for Stockholm med mere end 100.000 indbyggere. Banken er mere end opmærk- som på den strategiske fordel ved på overfladen at være "helt ensamme i positionen som ett starkt välkapi- taliseret mindre alternativ til storbankerne," som ledelsen skriver i det netop udsendte årsregnskab. Med Den Danske Banks opkøb er kapitalstyrken blevet endnu mere markant. Og man vil med stor sikkerhed fortsat spille på rollen som det lokalt forankrede alternativ.

Største risiko for Den Danske Bank er nu, at de svenske bankkunder vender ryggen til Östgöta efter at dan- skerne har overtaget ejerskabet. De danske ejere vil over for de svenske privatkunder uden tvivl holde den lavest mulige profil for ikke at forstyrre billedet af en lokal bank med lokale rødder.

Opkøbet er imidlertid også sket, fordi den svenske bank er stærk inden for handel med svenske obligationer via datterselskabet Consensus. De seneste to år har bankens således været henholdsvis største og næststørste marketmaker på Stockholm Fondsbørs. "Handel og formidling af ikke mindst nordiske værdipapirer vil frem- over komme til at udgøre en stigende andel af bankens indtjening," siger Knud Sørensen.

Tabel 2: Udenlandske enheders indtægter

Mio. kr. 1994 1995 1996

Hong Kong 232,3 444,7 553,6

Luxembourg 1.700,4 1.695,7 1.530,1

Singapore 826,1 864,3 697,1

Storbritannien 2.353,6 3.042,4 4.577,0

Sverige - 0,6 203,9

Tyskland 367,9 351,8 316,4

USA 981,2 1.454,6 2.219,1

I alt 6.461,5 7.854,1 10.097,2

Kilde: Årsregnskaber/Den Danske Bank

Den Danske Bank har øget indtægterne i de udenland- ske enheder med 50 procent på 2 år.

Bankens forventninger til det egentlige hjemmemarked er imidlertid heller ikke store.

Ledelsen forventer således ikke, at udlånet vil stige mærkbart. "Danske virksomheder og husholdninger forventes i nogen udstrækning at kunne finansiere investeringer og forbrug gen- nem løbende overskud og indkomster. ... Samti- dig forventes konkurrencen på de danske og internationale finansielle markeder at blive inten- siveret og føre til et fortsat pres på rentemarginalen," skriver ledelsen i årsberetningen.

Knud Sørensen: Fremtidens vækst ligger i udlandet

"Der er ingen tvivl om, at det konkurrencemæs- sige pres på banken vil stige yderligere på hjemmemarkedet. Og med den størrelse vi har nu, er der kun begrænsede muligheder for at øge for- retningsvolumen. Hovedparten af vores fremtidige forretningsudvikling vil derfor komme i udlandet. Og det vil fortrinsvis ske i de lande, hvor vi allerede er etableret," siger Knud Sørensen.

Banken er repræsenteret i 11 lande med filialer, samt med datterselskab i Luxemburg. Størst vækst har filialerne i England og USA, som til- sammen nu har indtægter på knap 7 milliarder kr.

mod halvdelen for to år siden. Den Danske Banks udenlandske forretning omfatter i stigende grad udlån til udenlandske virksomheder samt formidling af nordiske værdipapirer til internationale storinvestorer.

Indtil videre er den internationale ekspansion især blevet lagt på fjerne markeder.

(5)

England er bankens største forretning uden for Danmark med indtægter for lige under 5 milliarder kr.

Bankens oplyser, at fremgangen dels skyldes et udvidet kundeforhold med flere større engelske virksomheder og institutionelle investorer, dels øget udlån via deltagelse i syndikerede kreditter. Også bety- delig interesse for danske og andre nordiske statsobligationer hos engelske investorer har bidraget til fremgang i indtægterne.

I bankens New York-filial har der ifølge ledelsen været mærkbar fremgang i udlånet sidste år, blandt andet til skandinaviske virksomheder med aktiviteter i USA, men også til amerikanske erhvervsvirksomheder.

Selvom de samlede indtægter i Luxemburg-datterbanken sidste år var vigende, blev overskuddet øget.

Væksten skyldes især det gunstige investeringsklima på de finansielle markeder, som har stimuleret privatkundernes interesse for at handle værdipapirer. Også datterbankens udlån især i eurokroner til skandinaviske virksomheder er øget.

Grundlæggende hentes væksten i indtægterne på to fronter:

! Formidling af værdipapirer - typisk nordiske statsobligationer for udenlandske kunder. Forment- lig et blivende marked med fortsat gode indtjeningsmuligheder, idet udenlandske investorer ligger inde med danske statspapirer for rundt regnet et par hundrede milliarder kr. Men på lidt længere sigt kan denne forretning også smuldre, hvis udlandet sælger massivt ud af de danske papirer og sender dem hjem til de danske banker og storinvestorer.

! Store udenlandske erhvervskunder og syndikerede lån, hvor flere banker går sammen om at yde lån til kreditværdige virksomheder på typisk flere hundrede millioner kr. For Den Danske Bank er disse udlån ganske sikre, men til gengæld er marginalen normalt også ret lille. Konkurrencen om disse udlån er skarp. Og det skaber ofte mere volumen i udlånet, end det skaber ekstra indtjening.

Til gengæld har Den Danske Bank også formået at blive arrangør af syndikerede lån, som giver et bedre indtjeningsbidrag.

Situationen afspejler meget godt den nye markedssituation, Den Danske Bank nu er ved at omstille sig til.

Fra at være altdominerende i Danmark som bankforbindelse for hovedparten af de store danske erhvervsvirksomheder stort set uden andre konkurrenter end Unibank skal Den Danske Bank nu ud og slås med ligeværdige eller stærkere konkurrenter - og der er mange af dem. Omkring en hundrede styk- ker.

Norden er blevet hjemmemarked for Den Danske Bank

Det er blandt andet i det lys, man nu skal se bankens stigende fokus på det øvrige Norden. Hér har banken fortsat nogle komparative fordele i kraft af markedskendskab og markedsnærhed samt sproglige og kulturelle fordele i forhold til eksempelvis japanske og amerikanske banker.

Den Danske Bank satser derfor i høj grad også på ekspansion i Norden. Hjemmemarkedet er ret beset blevet udvidet til også at omfatte Sverige, Norge og Finland. Satsningen i disse lande skal nu skabe fortsat fremgang i forretningen. Bankens enhed i Stockholm bidrog sidste år med bruttoindtægter på 204 millioner kr. og for nylig offentliggjorde banken, at den have købt hovedparten af aktiekapitalen i en svensk bank. Se tekstboks.

Også i Norge og Finland satser banken på at øge forretningen med etablering af filialer. I dag - mandag - indvies filialen i Helsinki officielt, og til maj åbnes filialen i Oslo officielt. Knud Sørensen siger, at han godt kan forestille sig opkøb af banker i Norge og Finland, men at der ikke er aktuelle planer. "Vi har selvfølgelig undersøgt, hvad der kunne være af interessante opkøbsemner i Norge og Finland. Men der skal to til et giftermål, og vi vil ikke gå ind i fjendtlige opkøbsforsøg," siger han.

Ifølge Knud Sørensen er mulighederne for opkøb af konkrete banker syd for grænsen også blevet undersøgt. Indtil videre har konklusionen på de konkrete vurderinger været, at Den Danske Banks ind-

(6)

stilling til regelret forretningsdrift ikke har harmoneret så godt med indstillingen i de undersøgte banker.

Hermed er sonderingerne imidlertid næppe afsluttet. Med Den Danske Banks vækstbetonede internationale strategi vil banken efter alt at dømme vedholdende se sig om efter nye opkøbsemner. Banken har en egenkapital på knap 26 milliarder kr. og en beholdning af obligationer på 110 milliarder kr. Så der er råd til yderligere opkøb, som kan styrke forretningen i udlandet. Derfor vil der efter alt at dømme komme flere opkøb hen ad vejen.