323
Beviskraft. K un hv ert 5. Skifte indeholdt Bøger og i Reglen kun nogle faa. De fleste var a f religiøst Indhold, m en der fandtes næsten ingen pietistiske Opbyggelsesbøger. Im idlertid er disse som Regel fø rst n aaet u d til Bønderne ved Auktioner, vel isæ r over Præ stebiblioteker, og derm ed glider Skifternes Bevis for Menig
hedernes religiøse Indstilling i Virkeligheden Forf. af Hænde. At et P a r pietistiske P ræ ster efter hin an d en i en længere A arræ kke k an virke i et Sogn, uden at det giver sig tydeligt Udslag i Bonde
skifternes Bogbestand (væsentlig k u n Bibler, Salme- og B ønne
bøger), bliver i det 18. A arh. intet Bevis for, at Præ sternes F o r
kyndelse v ar uden Indflydelse paa Almuens Religiøsitet. Maaske blev der ofte »levet mest, hv o r m indst v ar skrevet«, m en det er fo r
øvrigt og'saa m uligt, at adskillige Bøger gik i Arv udenom Skif
terne.
F. Skrubbeltrang.
Degnen,
Georg Hansen: D e g n e n . Studie i det 18. Aarhundredes Kultur
historie. Schultz 1944.
Som O ptakt til en stort anlag t P lan udsender den unge K ul
tu rh isto rik e r Georg H ansen »Degnen«, der vil blive fulgt af andre folkeligt fortalte, m en videnskabeligt underbyggede Skil
drin g er a f H ovedtyper i det 18. A arhundredes danske Sam fund.
I en E fte rsk rift disk u terer Forf. historiske M etoder og tager Af
stan d fra den Opfattelse, at den nyere H istorieforskning skulde have set dybere i F o rtid en end den ældre. Det centrale Spørgs- m aal er utvivlsom t, om m an k a n anse den lidt fjernere F ortid for væsentlig m in d re økonom isk bestem t end Nutiden, hvad G. H.
synes at ville hævde; i sin Iver for at tage A fstand fra »den m ate
rialistiske Historieopfattelse« (dette ufuldstæ ndige og derfor ofte m isforstaaede U dtryk fo r en A nskuelsesretning, der bl. a. h a r Æ ren af at have startet h a a rd t tiltræ ngte Fortidsstudier over økonom iske A arsager, hvis B etydning alle erkender, saa snart det gælder AAbcM iistorien).
Men denne D iskussion betyder k u n lidt for selve Undersøgelsen og Frem stillingen. Georg H ansen h a r gjort grundige Arkivstudier, og han fortæ ller livligt og anskueligt om m ange a f sine Iagttagel
ser. En kvik F o rm udelukker ikke træ ffende Udtryk, m en hvor Skildringen (som i Slutningsafsnittet) fa a r et næsten novellistisk Anstrøg, ø jn er m an en Fare. H istorisk Frem stilling m aa ikke blive »folkelig« i Gaaseøjne. Nu og da er der forøvrigt lovlig m ange F rem m edord. Men det er en indholdsrig Bog. Det er mu-
324
ligt, at Degnen som Type staar m in d re skarpt, end det var F o r
fatteren s Tanke, m en vi f a a r gennem de m ange E n k elttræ k over
ordentlig m eget at vide om de gam le Degnes F orhold: fra hvilke Folkelag de kom , hvilken U ddannelse de havde, deres E m beds
liv og Hjemliv, Degnenes Stilling i Bondesam fundet, deres m a terielle K aar og h v a d m an k a n slutte om deres Aandsliv. K apit
let »Degnens Sjæl« indeholder dog lige saavel som de foregaaende rigeligt m ed O plysninger om h ø jst verdslige F orhold; Holbergs P e r Degn adskilte sig ikke f ra sine Kaldsfæller, hvad Kærlighed til Brændevin angik.
D er k an rettes en Del kritisk e Indvendinger m od Georg H an sens Udnyttelse, m en m aaske isæ r hans; O pstilling a f de in d v u n d ne Resultater. De statistiske Oplysninger, der i sto rt T al forekom mer, skriver sig f ra ret forskellige T idspu nk ter eller Perioder, hv ad der vanskeliggør en Sam m enligning m ellem L andsdelene og et sik kert In d try k af den Udvikling, der dog p a a flere O m raader fan d t Sted. Man savner en nøjere Redegørelse for K ildem aterialet og dets Værdi. I enkelte Tilfæ lde virker de anførte Tal snarest vildledende. S. 64 er der en Sam m enligning m ellem Degneboli
gernes Joi’d tilliggen d e r i de fleste Stifter, m en nogle a f disse O plysninger stam m er fra 1745, a n d re fra Slutningen a f 1780’erne, da U dskiftningen i nogen G rad k a n have p aav irk et Resultatet.
Bedre bliver det ikke, n a a r m an sam m enligner dette med, h vad der S. 76 siges om en an den af Degnenes ret væsentlige B iind
tægter. Skønt m ange Degne k u n havde en K aalhave, »holdt stort set 90 °/o a f sam tlige degne een eller flere køer eller andet fæ«
— et m æ rkeligt u præ cist U dtryk. Noget k lare re er O plysninger om Pengeløn, m en det havde væ ret heldigere m ed Oversigter, der i T abelform ku n d e angive saavel A ntallet af undersøgte Tilfælde som det (ofte saa om trentlige) H ovedresultat. O gsaa h v o r det gæl
d er en K arakteristik af aandelige Forhold, er B egreberne u n d e r
tiden for udflydende. H vad vil det sige, at »kun l’aa p ræ ster og næ sten ingen selv af det højere bo rgerskab tog del i tidens aan d e
lige liv« (S. 62) ? —- Kræves der en vis æstetisk Dannelse, for at m an k a n tale om A andsliv?
E n god T raditio n siger, a t k u ltu rhistoriske A rbejder b ø r virke tiltræ k k en d e p a a Læsex-en, og i den H enseende svigter Georg H ansens fornøjelige Degnebog ikke. H ans k o rte B em æ rkninger om K ildem aterialet S. 212 f. tyder paa, at h a n ogsaa sti-æber hen- im od den bedst m ulige m etodiske U dnyttelse af Stoffet, og derfor tø r m an vente, a t han s store A rbejdsindsats efterh aan d en vil føre til m ere u betinget sik re H elhedsresultater.
F. Skrubbeltrang.
