Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Adamus Bremensis.; Overs. af P. W.

Christensen.

Titel | Title: Adam af Bremen om Menigheden i Norden

under Erkesædet i Bremen og Hamburg

(788-1072) : Tilligemed sammes Beskrivelse af de nordiske Lande

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : Karl Schønberg, 1862 Fysiske størrelse | Physical extent: XXXII, 284 s.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.

^ - < ?

v k l K 0I^I6kI_I6k S IS l.lO I'k K 1 .-2 .8 34 II 8°

1 1 Z 4 2 8 01901 2

^ '''' '"i

L - . '4 - ' ^'

LHWMUMWWWMM '^'!-r -

M K O kM W 'M '

^ ' ' >< v

V '-

- ' . X .' . ,

-. ' > ' > .. . . .

" ^ ' - > -

.. .

- i

Z' /

' ! - ' ,

K ';,i. ^5

» V /

! > < < -

M'

s s < -

H-'- ' .

L.

' > .

^ »

,-M s'X

/ ^

' . '

' 5 -

^ .

^ - - ..

M4-W'-

^ ^ 7- / > ^ W ^ >7'. '

.

'' c ' - - LLM. '«tA

L M M M

A d a m a f B r e m c n

om

M e n i g h e d e n i N o r d e n

under Erkescedet i Bremen og Hamborg

(788— M L).

Tilligem ed sam m es Beskrivelse af de nordiste Lande.

O versat af

P. W». Christensen.

Kjobenhavn 1862.

Ka r l Achs nbcr gs Fo r l a g .

G. S . Wibes Bogtrykkeri.

Fortale.

M e tte V ark er nu snart 80 0 A ar gam m elt, og i al den T id har det vist ingensinde v a re t nogen Hemmelighed for dets L asere, at F orfatteren hedder A d a m . V el har nemlig denne i selve B ogen ikke navngivet sig anderledes end ved i Tilegnelsen til Erkebiskop L i e m a r at undertegne sig

M en at han, lan g tfra at ville skjule sig under dette M a rk e , tvertim od kun har brugt det i den F o rv isn in g , at dette hans N a v n s Begyndelsesbogstav v ar tilstrækkeligt til at gjore ham kjendelig, baade for nysncrvnte Erkebisp og for B o g en s ovrige Lasere i det e l l e v t e A arhundrede, det seer m an tydeligt, saavel af den M a a d e , hvorpaa han henvender sig til L iem ar, som og af de m angfoldige S te d e r i B ogen, hvor h an , om end ikke med den U dforlighed, vor Videlyst a ttra a e r, saa dog med al onskelig Uforbeholdenhed, om taler sig selv, sin S tillin g i B rem en og sit Forhold til E rke­

biskop A d e l b e r t , saavelsom til den danske K onge, S v e n d Estridson. S a m tid e n har altsaa ikke v are t uvidende om B etydningen af hans N avnem arke. O g hvad den efter­

følgende T id an g aaer, da har S la v e rn e s K ro n ik e-S k riv er H e l m o l d , fra det t o l v t e A arhundrede, itide oplyst os om

F o rfatteren s fulde N a v n * ). H elm olds O rd ere disse:

„ M in H jem m el er M e s t e r A d a m , han som med saa stor Veltalenhed har skildret de hamborgste Erkebistoppers V irk ­ somhed." At H elm old dermed sigter til vor B o g , hvoraf

han desuden har udskrevet adskillige S te d e r o rd ret, er in d ­ lysende; og at hans Angivelse af F o rfatteren s N avn er rigtig, har m an ei alene ingen G ru n d til at om tvivle, deels fordi H elm old er gam m el nok til at kunne give sikker Bested i saa Henseende, og deels fordi hans O p ly sn in g passer til Mcerket men til yderligere Bekræftelse foreligger desuden et gam m elt B revstab af utvivlsom ZEgthed, nemlig et G av e­

brev, udstedt af Erkebistop A d e l b e r t i B r e m e n under 11te J u n i 1 0 6 8 , sam t understrevet af 27 V itterligheds­

vidner, og deriblandt af H elm olds „M ester A d a m " . D ette i flere Henseender mcrrkelige B revstab har de N rrde vel ikke undladt, i denne Anledning at frem d rag e; dog har de ingen­

lunde stjamket det al den Opmærksomhed, det fortjener. V i m aa derfor betragte det lidt notere, ikke just for In d h o ld ets S k y ld , som baade i sig selv er ubetydeligt og den her om ­ handlede G jenstand uvedkommende, men desmere med Hensyn til U nderstrifterne og til dets svrige Udseende**).

Brevskabet er altsaa fra 11te J u n i 1068. O g dette

*) Helmold I. 14: le stis est U a x i s t e r .4 6 a m , HU! Ae s t n H n m m e n d u i A e n s i s e e e l e s i n e p o n t i t i e u m diser tissimo sermone eorrseripsit.

**) S tap horst, Hambnrgische Kirchen-Geschichte I. t p»8- 437—438.

Lappenberg, Hamburg. Urkundenbuch lom . I. tlr. 101.

(Sidstnawnte Vcrrk har jeg dog ikke kunnet afbenytte).

stemmer ypperligt med vor F o rfa tte rs Udsagn i ncrrvcrrende B o g , at han kom til B rem en i Erkebifkop A delberts 24de E m bedsaar, altsaa A ar 1067.

D en paagjcrldende Underskrift lyder nu saaledes: „ J e g A d a m , O v e r l c e r e r (inkr^istee se llv la ru m ) h a r s k r e v e t og u n d e r s k r e v e t . " D ette viser ikke blot, at H e l m o l d , ved at ncrvne „M ester A dam " som F o rfatter til vor B o g , ganske vist har udpeget den R e tte ; men heraf seer m an til­

lige, at A d a m var O v e r l c r r e r i B r e m e n , sam t at han i denne Egenflab nod den W re at vcrre H s. Hoicervcerdig- heds, H r. Erkebifkop A d e l b e r t s f o r t r o l i g e H a a n d - s k r i v e r , altsaa hvad m an n u tild ag s vilde kalde C abinets- secretair eller Geheim earchivar. T il F orfljel fra det flrregne M cerke: „ s k r e v e t og underskrevet" er nemlig det staaende

Udtryk for de 14 foregaaende Underskrifter dette: „Jeg N . N . h a r v c e r e t t i l s t e d e og underskrevet"; medens de

12 efterfolgende Underskrifter ere affattede saaledes: „Jeg N . N . h a r u n d e r s k r e v e t " .

Endvidere m aa vi lcrgge Mcerke til den P la d s , A dam s Underskrift indtager i Rcekken af de ovrige Underskrifter.

D e ri skal vi nemlig see et Vink om den R an g eller S tillin g , der har vceret Adam som O verlcerer anviist i Kredsen af H r. Adelberts M cend. Skrivelsen er undertegnet af 2 B i ­ skopper, 1 Abbed, 9 D om provster og 2 D e k a n e r ; derncrst

af O v e r l æ r e r e n , endelig af 4 Prcrster og 8 D iakoner.

I Forbindelse hermed skal jeg endelig endnu blot gjore opmcrrksom p a a , at fljondt B ogen ikke om taler Adam som O v erlcerer, saa oplyser den os dog i hoist mcerkelig

V lH

/"

- i ,

O verensstem m else med Underskrifternes Folge om en O v erlæ rers Vcerdighed. I T illlrg 55 fortcelles der nemlig om A d e l b e r t s F orm and i Em bedet, A l e b r a n d , at han paa H am borgs N in g m u u r vilde reise tolv T a a rn e , hvoraf det f o r s t e v ar bestemt for B i s k o p p e n , det a n d e t for F o g e d e n , det t r e d i e for P r o v s t e n , det f j e r d e for D e k a n e n , det f e m t e for O v e r l c e r e r e n . A ltsaa igjen O verlcrreren ncrst efter D ekanen.

I B etrag tn in g af den ophoiede S tillin g , M ester A dam , ifolge det her A nforte, har indtaget i B rem en , saavelsom af den O m stændighed, at han var en hcedret Gjcrst i den danske Konges G a a rd , tor vi altsaa nok kalde det et u rim e­

ligt og latterligt In d fa ld af de Lcerde, at de har villet be­

tegne denne M a n d , i hvem de dog er meget villige til a t see en L augsbroder, som „S k o leh o ld er, D egn og Klokker" i B re m e n * ). F o rd i Adam er beskeden eller underdanig nok til at kalde sig „et uvcerdigt M edlem (m n trlcm lariu s) af G u d s M enighed i B re m e n " , eller „det hellige B rem erstifts ringeste K lerk ", sam t fordi hans E m bedstitel: m aA ibter 8cllo1m um , tilsteder den smaglose Fordanskning: „ S k o le ­ mester" eller „ S k o le h o ld e r"; derfor er det jo dog lige vist, at saadanne T alem aader ikke to r tages altfo r bogstaveligt, og at en hoitstaaende E m bedsm and og videnskabelig P enneforer ikke ret vel kan have B estilling som Klokker.

Id e t vi altsaa hermed lade baade D egnen og Klok-

*) Mader i Fortalen til sin Udgave af Adam. S u h m , Danmarks Historie IV. 486 f.

- ' ---

keren fare, ville vi blive staaende ved — Skoleholderen.

N u ja , Skoleholder i B re m e n , eller maaskee rettere, i B rem e r - S tifte t, det v ar M ester Adam jo rigtignok i visse M a a d e r; om trent som M advig var Skoleholder i Kjobenhavn, dengang han, foruden at vcere P ro fesso r, tillige var C u ltu s- m inister.

D e r var i B r e m e n en H s i s k o l e , som maaskee endog var oprettet samtidig med selve B ispestolen. T h i hvor et Bispescede reiste sig, der udeblev Anlæggelsen af S k o ler aldrig ret lcrnge. T ilm ed var Bispescrdet jo blevet reist af Keiser K a r l d e n S t o r e , hvis Nidkjcerhed for U ngdom m ens U nderviisning er noksom bekjendt. E n lig­

nende, vel endnu mere faderlig Nidkjcerhed fandtes hos den from m e A n s g a r i u s , for hvem O plysningen af B o r - nenes H jerter var Veien til Fcedrenes Omvendelse. M ed A n sg ars Ophoielse til Erkebisp har da vistnok tillige en ny O pblom string af S kolerne i H am borg og B rem en , maaskee en Forening af begge under en fcelleds S ty relse, fundet S te d . S a a le d e s forefinde vi O rdningen af S k o le ­ væsnet i A d e l d a g s T id ; thi da, siger A d a m , blomstrede M e n i g h e d e n s S k o l e r under T j a d h e l m , en Lcerling af den store O k t r i k i M a g d e b o r g . D enne T j a d h e l m har altsaa 100 A ar for Adam fort T ilsyn med sam tlige S k o ler i hele S tifte t. F ra S k o l e n i B r e m e n udgik ikke ret lcrnge derefter den yngre O d i n k c c r , som var dobt af A d e l d a g og af den ccldre L i b e n t i n s indviedes til B i s k o p i R i b e . I Erkebiskop A d e l b e r t s D age endelig var S k o len i B r e m e n ei blot en Planteskole for til-

0

kommende Prcrster og B is p e r , men tillige en D an n elses­

anstalt for S o n n e r af Fyrster og A delsm am d, saasom for Tydsklands Keiser H e n r i k d e n F j e r d e , der jo i sin M indreaarighed havde H r. Adelbert til Form ynder og H o v ­ mester. U nder Adelbert har da S tifte ts Hoiskole udentvivl naaet en ikke ringe Anseelse: thi det var jo denne cer- gjcrrrige H erres Straeben, at bringe Christenheden til at glemme det apostoliske Scrde i R o m over (§rkesa?det i B r e m e n . O g da S crtn in g er af beromte Philosopher vare en yndet G jenstand for hans S a m ta le r ved B o rd e t, saa m aa vi deraf slutte, at ogsaa hiin T id s skolastiske V iisd o m , som Adam ei heller var fremmed for, horte med til de F ag, der

dyrkedes paa Hoiskolen i B rem en.

At forestaae en saadan Hoiskole, og i Forbindelse dermed at lede U n d erv isn in g en i samtlige B rem erstiftets ovrige S k o ler — dertil var det altsaa, at A d a m kom til B r e m e n A ar 1067.

M a n form oder, at han kom fra M a g de b o r g . D enne Form odning er ikke usandsynlig. T h i derfra kom jo , som vi nylig horte, ogsaa T j a d h e l m , hiin Lccrling af den store O ktrik, som hundrede A ar tidligere under Erke- biskop A d e l d a g forestod „M enighedens S k o le r" ; og ikke blot i den A nledning, men gjentagne G ange kommer A d a m i F ortæ llingens Lob til at omtale M a g d e b o r g , tildeels endog paa S am m enhæ ngens Bekostning. D a nu A dam s Frem stilling iovrigt udnurrker sig ved scerdeles strengt Hensyn til Sam m enhæ ngen, og disse sm aa Udskeielser fra

S a g e n altsaa kun lade sig forklare af en scrregen Forkjcer-

lighed for M a g d e b o r g ; saa har m an deraf uddraget den ganske antagelige S lu tn in g ,, at M agdeborg vel turde have voeret A dam s H jem stavn. H ertil kom m er, hvad allerede en af A dam s celdste Afskrivere i T illa g 145 har gjort op­

mærksom p a a , at A dam s M a a l , forsaavidt dette kan kjendes paa hans tilsvarende Skrivem aade (Libersee istedetfor Libbersee) rober hans Herkomst fra den K a n t* ).

At han endnu var en ung M a n d , dengang han fore­

stod sit Embede i B rem en og skrev sin B o g , frem gaaer af hans Efterskrift til Erkebiskop L iem ar, hvem han beder om O verbarelse med sin Ungdom. E fter hans egen Form ening var det nemlig ei m indre et ungdom m eligt Vovestykke end et snskeligt Foretagende, han provede paa, idet han, kort T id efter sin Ankomst til B re m e n , besluttede at skrive sin K ro- nike. O g det var vistnok ingen let O pgave, han dermed havde paataget sig. T h i dertil horte M e re , end en blot videnskabelig D annelse, som den, han allerede var i B e ­

siddelse af. H an v ar fortrolig med den hellige S k rift, saa- ledes som denne forelaae i den latinske Oversættelse ( V u l- SiNri) og fortolkedes paa skolastisk V iis. H a n kjendte K i r k e ­ f a d r e n e , at sige de latinske, saasom H i e r o n y m u s og

A m b r o s i u s , sam t, om m an dertil vil henregne adskillige andre S k atte i hans B ogsam ling, O r o s i u s og C a s s i o d o r , G r e g o r a f T o u r s og G r e g o r d e n S t o r e og B e d a .

As hedenske F orfattere havde han last D igtere som V i r g i l

*) Lappenberg hos Pertz, Archiv VI. 766 tt. ^lonnmevta 6er- mnllius VII. (IX) 267 kl. I Fortalen til Skole-Udgaven PL8- lV.

og H o r a t s , J u v e n a l og P e r s i u s , sam t L u k a n , der var hans A ndlingsdigter; desuden enkelte latinske Prosaikere, navnlig S a l l u s t og C i c e r o , M a c r o b i u s og S o l i n u s o g M a r - t i a n n s C a p e l l a . O g hvem der havde tilegnet sig In dholdet af disse B o g er, dem vi nutildags tildeels kun lcere at kjende af N a v n , han gjaldt dengang for at vide N oget, om ellers han forstod at bruge det. M e n som sag t, til at skrive B rem erstiftets Kirkekronike udfordredes Andet og M ere end A lt dette. D e rtil horte et ejendommeligt K ald, saavelsom en scrregen Forberedelse. T h i hvad enten Historieskriveren indskrænker sig til sin T id s B egivenheder, eller maaskee slet ikke indlader sig paa disse; hvad enten han er Oieblikkets R unem ester eller F o rtid en s S a g a m a n d : Noget m aa han frem for A lt selv have oplevet, hvorved han er bleven sig sin Deelagtighed i M enneskelivet bevidst. M en den unge M ester Adam havde ogsaa allerede oplevet M eg et, dengang H r.

Adelbert kaldte ham til B rem en . Jscer havde det fore- gaacnde A ar vcrret rig t paa gribende Begivenheder og be­

tydningsfulde Omskiftelser. V e n d e r-F y rs te n G o t t s k a l k havde ombyttet sin H ertngkrone af G u ld med den tornede M a rty rk ro n e ; A n g e l s a p e r n e s Konge, H a r a l d G o d - w i n s on, havde ved S tan fo rd b rid g e fcrldet „N ordens skæbne­

svangre Lyn og alle de danske O e rs Skra?k," den vcrldige norske K onge, H a r a l d H a a r d r a a d e ; faa D age derefter havde dog atter H a rald G odw inson tilligemed sine Angel- saxer ved H astings fundet sin og sit R iges B an em an d i B a s t a r d e n f r a N o r m a n d i e t ; og da Adam greb P ennen, var L a n f r a n k fra P a v i a Erkebisp i C a n t e r b u r y , hvorfra

m an ellers, uden selv at trcenge til fremmede Krcefter, havde sendt B is p e r og Prcester og M unke til F rankrig og Tydsk-

la n d , til F ris la n d og N orden. B ogen bcrrer Prcrg af det In d try k , A lt dette havde gjort paa vor unge F o rfa tte r; m an seer, at det var dette In d try k , der havde adlet ham til Historieskriver. S a a le d e s indviet til sit hoie K a ld , fo r­

dybede han sig nu ikke blot i Lcrsningen as gamle B o g er og B revskaber; men han spurgte sig tillige omhyggelig for hos gamle F o lk , der kunde sige ham Besked. I dette O iem ed gjay'tede han den kyndige og indsigtsfulde danske Konge, S v e n d E s t r i d s o n , der „vidste B a rb a re rn e s B egiven­

heder udenad, som om de havde v«ret opskrevne", og hos hvem ikke blot en naadig og gjoestfri M odtagelse, men ogsaa en velvillig m undtlig O p ly sn in g blev ham tildeel i rigeligt M a a l. Foruden denne sin ypperste m undtlige Kilde ncevner han endnu adskillige andre H jem m elsm and, saasom en dansk Biskop, en fornem M a n d i N ordalbingien, et chri- steligt O ienvidne til Afgudsdyrkelsen i S v e rrig ; endelig ogsaa H r. Adelbert selv, hvis Paalidelighed han im idlertid synes at drage lidt i T vivl. H a n s boglige K ild er, hvoraf de fleste, om end tildeels i en forandret og m indre fu ld ­ stændig Skikkelse, endnu staae til vor R aadighed, og som

han deels udtrykkelig paaberaaber sig, deels kan skjonncs at have benyttet, ere fornem m elig folgende: E i n a r s B o g om K arl den S to r e ; sam m es ovrige S k rifte r; F ranke- K roniken; de keiserlige A arboger; G r e g o r af T o u r s ; de Korveiske A arboger; W infreds, W ilb ro rd s, W ilh ad s, Liudgers,

A n sg ars og N im berts Levnetsbestrivelser; B ^ o v o s O pteg­

nelser; R h a b o n u s ' s B re v e ; adskillige Kirkemoders F o r ­ handlinger og B eslu tn in g er; B reve af A n sg ar og A delbert;

pavelige S k riv elser; P a u l u s D i a k o n u s ' s Longobarder- Kronike. D erim od kan han ikke have kjendt S ig eb ert af

G e m b lo u rs, ei heller B ogen om de romerske P a v e r, som tilskrives Lodbrand. D isse Boerker ere nemlig yngre

end vor F o rfa tte r; og som en Folge deraf ere T illlrg 11.

21. 22. 33 T ilsæ tninger fra en senere H aand. S a a vidt- loftig end denne Fortegnelse seer ud, er dens Udbytte dog af et ringe O m fang i S am m en lig n in g med hvad der skyldes den danste Konges m undtlige M eddelelser. Adam er en af de vistnok meget faa T ydstere, der har gjcrstet vort Land, ei for at spise det danste B r o d , ei heller for at sige os, hvor S kabet stal staae i vor egen S t u e , men for selv at toere Noget.

O m sider begyndte han da at ordne sit m oisom m eligt indsam lede, men rige og værdifulde S to f . D og udgav han sin B og forst efter A d e l b e r t s D o d , sam t efterat dennes E fterm an d , L i e m a r , havde tiltra a d t sit Embede. G ru n d en>

hertil; v ar vel ikke blot den, at han da forst var bleven

/

foerdig med de fornsdne F orarbejder, men den ligger vistnok isocr deri, at han da forst kunde yttre sig med al den F r i ­

hed, S andhedskæ rligheden krcrvede, om sin mcegtige og hoi- baarne H erre og V elynder, Adelbert den S to r e , hvis Liv og Levnet han tildeels som O ienvidne skildrer efter dets mangfoldige og hoist forstjelligartede R etn in g er, med en til-

svarende B lan d in g af uskromtet B eu n d rin g og ufordulgt M isbilligelse, som indgyder os Hoiagtelse for hans deel- tagende H jerte og uhildede B lik .

A d e l b e r t dode A ar 1 0 7 2 , den 16de M a r ts . E n d n u samme A ar og, som det synes, allerede ved P intsetide, blev L i em a r , en B a ire r af Fodfel, hans E fterfolger i Embedet.

D ette frem gaaer af A l b e r t a f S t a d e s Angivelse, at L i e m a r klædte Erkesoedet i samfulde 30 A ar in d til sin D o d i M a i M aaned 1101, i Forbindelse med A dam s H entydning (i Efterskriften) til Pintsefesten. D a nu B ogen er skreven efter Adelberts D o d , men tillige, ifolge F o rfatteren s

gjentagne Forsikkring, m edens S v e n d E s t r i d s o n , som dode 1 0 7 6 , endnu .levede; saa falder T iden for dens A f­

fattelse mellem Aarene 1072 og 1076. E n noermere B e ­ stemmelse i saa Henseende vil nceppe kunne traffes med fuldkommen Sikkerhed. M a n kunde jo saaledes ville sige, a t , da Adam i Efterskriften til Liem ar tilbyder at skrive ogsaa om dennes B e d rifte r, hvilket T ilbud han dog maaskee nceppe, paa T ro d s mod P ave G reg o r den S y v e n d e , der

ved Skrivelse af 12te December 1074 afsatte Liem ar fra Em bedet, vilde have g jo rt, dersom han havde vidst dette, saa er det rim eligt at ansatte T iden for B o g en s Affattelse for 1075. M e n saa er der atter dette iveien, at E fte r­

skriften til Liem ar synes at omtale dennes M crgling m ellem Keiser Henrik den Fjerde og S a x e rn e ; og under denne Forudsæ tning see vi os henviste til A ar 1075. Folgelig m aa vi noies med den O p ly sn in g , der under alle O m -

stamdigheder forbliver uom tvistelig: at B ogen er skreven mellem Aarene 1072 og 1 0 7 6 * ).

O m nn M ester A d a m , strax efterat have nedlagt P ennen, tillige har nedlagt sin jordiske V andringsslav, eller i lamgere T id har overlevet Tilendebringelsen af sit eneste os efter­

ladte Vcerk — det veed In g e n . H a n s D odsdag var, ifolge B re m e n s Kirkebog, den 12te O ctober; men at vide D agen, uden at kunne have ringeste Form odning om A arct, er lidet tilfredsstillende. H an skal ligge begravet i en S k o v , der engang havde vceret hans E iendom , og som han havde skjamket til R a m e s l o Kloster.

V i m aa da holde os til hans B o g som hans eneste os efterladte M indesm æ rke og Eftermcrle. O g det gjor jo uncegtelig B ogen stsrre 8E re, at vi for dens S kyld for- gjceves sporge om ham , end om vi kun for hans S kyld m aatte sporge om B ogen.

D e t samme F o rsy n , der styrer Begivenhedernes G ang, vaager iligemaade over H istorien og sorger i betimelig T id for dens Redskaber og T alsm am d. F o r hver G ang en T id s a ld e r, der har sit bestemte In d h o ld , sit scrregne Prcrg og sin eiendommelige O pgave, er ifcerd med at udlobe, frem staaer gjerne, paa Forsynets V ink, Historieskriveren og

*) S u h m s Mening (anf. S t. S . 486) at Adam vel skrev under Kong S v e n d , »men lader dog ei til at have fuldfort sit Skrift forend efter Kongens Dod, saasom han kalder ham Sanctissimu!-, saafremt denne Loesemaade er rigtig" — bortfalder dermed, at Knnetissimus er en Skrivfeil for scienti-isimiik. Lappenhergs Tept-Udgave hos Vertr, Llon. Ooi-m. Vil. Z76.

fylder med Beskrivelsen af det tilbagelagte Assnit en ny S id e af K roniken, og derpaa — vender B la d e t sig. E t nyt T id s ru m , med andre Forhold og F o rm a a l, tegner til at ville indtrcrde; men O vergangen fra det G am le til det N ye er som oftest bred, flydende og for S a m tid e n tildeels ukjendelig. D og gjor den sig uvilkaarlig gjcrldende, idet Nogle med crngstelig Haardnakkethed ville fastholde de fo r- crldede og forsvindende Forhold, medens A ndre hige efter og kjoempe for en F o ran d rin g . Historieskriveren, der med Kjcrrlighed om fatter den F o rtid , han skildrer, stal m an under

*

flige Omstændigheder vistnok som oftest finde blandt dem, der foretrcrkke det Bestaaende og haabe, at det frem deles vil kunne holde sig.

S a a le d e s her. F o r h o l d e t m e l l e m E r k e s c c d e t i B r e m e n og M e n i g h e d e n i N o r d e n , s a a l e d e s s o m d e t t e l i g e s i d e n A n s g a r s og K l a k h a r a l d s D a g e

h a v d e b e s t a a e t , v a r i B e g r e b m e d a t o p l o s e sig . H er er S ta d e t, hvorfra vi stal overflue Vccrkets I n d ­ hold; her see vi tillige Aarsagen til alle dets D y d er og Lyder. D e t Ene med det Andet traenger im idlertid til en omhyggelig U dvikling, som jeg her skal strcrbe a t meddele saaledes, at Lceserne ved Hjcelp af B ogen kan holde O ie med mig og domme om Rigtigheden af m in O pfattelse.

Form edelst Gavebrev af 14de J u l i 788 havde Keiser K a r l d e n S t o r e oprettet et B ispedom m e for S a x e r og F r i s e r i S ta d e n B r e m e n , sam t udncrvnt W i l h a d til dette nye S t i f t s forfle B iflo p . S tif te ts anden B iflo p var W i l r i k , og L e u d e r i k var den tredie. O gsaa S l a v e r n e

havde m aattet underkaste sig K a r l s Herredom m e, og endelig var hans Opmærksomhed, i kirkelig Henseende ved E b bo af R h e i m s , og paa R igets Vegne formedelst den sydske Kong G o d e f r e d s (eller G ottriks) truende H oldning, bleven hen­

ledt paa N o r d e n , og da nærmest paa D a n s k e r n e . I den Anledning skal han ikke blot have bygget en Kirke i H a m b o r g , men ogsaa havt isinde at oprette en B ispestol sammesteds for S l a v e r , D a n s k e og S v e n s k e . D enne P la n kom dog fsrst til Udforelse en god S tu n d efter hans D od 8 1 4 , sam t adskillige A ar ester K l a k h a r a l d s D aab i E n g e l h e i m ved M a i n t s 8 2 6 , saavelsom ester A n s g a r s Hjemkomst fra sin forste Reise i D an m ark og S v e rrig . D e t var nemlig forst A ar 8 3 2 , at M unken fra K o rv e l A n s g a r i u s , der da havde godtgjort sit guddommelige K ald til at vcrre N ordens Apostel, af Keiser L u d v i g d e n F r o m m e og Pave G r e g o r d e n F j e r d e beskikkedes til B i s k o p i H a m b o r g . Leuderik dode A ar 8 4 5 ; og to A ar senere blev A n s g a r hans E fterm an d , som. forste E r k e -

b i s p i B r e m e n og H a m b o r g . D ette skeete i Keiser L u d v i g den I n g r e s D a g e ; og dermed var E r k e s c r d e t i B r e m e n og H a m b o r g ikke blot oprettet, men dermed havde det tillige vundet sin historiske B etydning og faaet sin Virkekreds og Virksomhed anviist, idet B r e m e n s og H a m b o r g s E r k e b i s p fornemmelig skulde vcrre O v e r ­

h y r d e f o r M e n i g h e d e n i N o r d e n . A t c h r i s t n e N o r d e n og, n a a r dette var skeet, da at fore T ilsyn med M enigheden og dens Lcerere sam m esteds, da a t v o g t e d e n u n g e H j o r d i D a n m a rk , S v e rrig og N orge — det var

det H verv, der var tildeelt A nsgar og hans Estermcend som E rkebisper i B r e m e n og H a m b o r g .

S k jo n d t nemlig P ave N i k o l a u s d e n A n d e n fsrst A ar 858 bckrcrftede A lt, hvad der saaledes 11 A ar ifor- veien var kommet istand, og skjondt hans Skrivelse des- angaaende ikke just saa bogstaveligt, som Adam synes at ville have den opfattet, tildeler A nsgar og hans Estermcend s t e d s e v a r e n d e E n e r e t til, som Fuldm ægtige for det apostoliske Seede i R o m , at forkynde og at omfrede Christen-

dommen i N orden: saa m aa vi dog give Adam R et i , at dette om trent var M eningen. O g indtil V idere var Hovedsagen den, at A n s g a r selv havde skrevet sig sit K aldsbrev, ikke med P en og B lcek, ei heller ved at aple Erkebispekaaben, men ved i A andens K raft og i H erren s N avn at form aae en nordisk H edningskare, som stod ledig paa T orvet, til at indgaae i H erren s V iin g aard ; saa S p o rg s - m aalet var blot, om og hvorvidt A n sg ars Esterm cend, ved at trcede i hans Fodspor, vilde godtgjore deres A rveret til hans K aldsbrev.

D e t er fremdeles indlysende, at jo stsrre Nidkjcrrheden var hos B rem e n s og H am borgs Erkebisper for at christne N orden, og jo bedre Frem gang de vandt, desto kraftigere og hurtigere m aatte de selv forhjcelpe S ta m m ern e i N orden til folkekirkelig Selvstcendighed og t i l , i Folelsen af sam m e, at onske sig frigjorte fra det tydske Erkescedes Form ynderstab, ei for at ombytte dette med et angelsapist eller norm annist A ag, men for at glcrde sig ved e g n e H yrder og Lcrrere.

Lcenge varede det ei heller, inden der paa begge S id e r, baade hos B rem erstiftets O verhyrde og hans nordiske H jord, viste sig T egn eller T ra n g til en F o ran d rin g i visse B e ­ stemmelser af G regor den Fjerde og N ikolaus den A nden,

hvor tydeligt end disse m aatte synes at lyde paa Gyldighed for alle T id er. I N o r g e havde saaledes allerede H a k o n A d e l s t e e n , i Begyndelsen af det tiende A arhundrede, uden mindste Hensyn til Erkescrdet i B rem en , provet paa at ind- lcrgge et godt O rd for den C hristendom , han havde nemmet i E n g l a n d . D ette lod m an nu vistnok i B rem en og H am borg aldeles upaaagtet, ligesom m an der, endnu henimod S lu tn in g e n af samme A arhundrede, ikke fandt sig foranlediget til at paatale O l a f T r y g g e s o n s Forsog i en lignende R etning. D enne Tilbageholdenhed fra Erkescedets S id e havde nem lig, efter al S andsynlighed, sin G ru n d deri, deels, at N orge v ar et afsides liggende L and, hvor A n sg ariu s aldrig havde sat sin F o d , og deels i den Um odenhed, disse Forsog robede. M e n i det nceste A arhundrede, da K nud den S to re havde lagt E ngland til D a n m a rk , da begyndte Erkescrdet at paatale sin formeentlige E neret til at varetage N ordens aandelige T a rv . S a a mcrgtig en Konge som K nud hin R ige vilde Erkebisp U n w a n jo vistnok nodig fortorne, iscrr da denne virkelig viste sig Erkescrdet hengiven; men da Engelskmanden G e r b r a n d , hvem K n u d , maaskee blot af Uagtsom hed, havde udncrvnt til forste Biskop i S cel l a n d , p aa.R eisen fra E ngland til Roeskilde kom den frisiske Kyst for ncrr, lod U n w a n ham dog, for en Sikkerheds S kyld, paagribe og nodte ham til at anerkjende Erkebispen som sin

Foresatte. B edre kom samme U n w a n tilrette med H e l l i g O l a f i N o r g e ; thi vel tog ogsaa denne Konge sig den Frihed at indkalde engelske B is p e r; men han var dog derhos netop den fsrste til at anerkjende Erkescrdet for sit R iges Vedkommende. E n betcenkelig S a g var det frem deles med den d a n s k e K onge, S v e n d ' E s t r i d s o n , hvis ZEgteflab Erkebiflop A d e l b e r t fordrede ophavet, men Kongen svarede med fornærm elige T ru s le r. E n betcenkelig S a g var det iligemaade med Kong E m u n d i S v e r r i g , der beskyttede B iflo p O s m u n d , da denne vilde forestille svensk Erkebisp.

M en endnu vcrrre saae det ud i N o r g e , hvis myndige K onge, H a r a l d H a a r d r a a d e , var formastelig nok til at scette H r. A d e l b e r t s S endebud S to le n for D s re n med de O r d : „hvem er her i N orge Erkebisp uden H a ra ld ? " M ere

fredelige bleve Udsigterne jo vistnok, efterat H a rald var falden i E ngland. T h i da var den danske Kong S v e n d ei mere det ungdommelige B ru sh o v ed , der med S ta a l -

handfler havde villet gribe om B an straalen som en N crlde;

da var han for lange siden bleven H r. A d e l b e r t s gode V en. M en selv da var en fredelig Losning af de B a a n d , der nu i over 200 A ar havde knyttet M enigheden i N orden til Erkescrdet i B re m e n , den eneste U dvei, disse to klogtige og velforligte Hoveder vidste R aad til. S v e n d foreslog O prettelsen af et dansk Erkesade og sendte maaflee i den Anledning S k a a n e s B iflop E 'g in til R o m * ); og Erkebispen lovede, om end ugjerne, at ville give sit M in d e dertil.

*) Helveg, den danste Kirkes Historie indtil Reformationen S . 177.

D oven afbrod denne indledende F o rh an d lin g , ved i Lobet af 4 A ar at bortrive begge denne S a g s O rd fo rere; men S p o rg sm a a le t overlevede dem og krævede sin endelige A f­

gørelse.

Under disse Om stændigheder fremstod M ester Adam og skrev sin Kronike til O p ly sn in g om F orholdet, som det fra

A n sg ars D age og indtil Adelberts D o d havde bestaaet og udviklet sig mellem Erkescrdet i B rem en og H am borg paa den ene og Landene nord for Cideren paa den anden S id e . D enne sin G jenstand fremstillede han med K larhed, G r u n ­

dighed og oprigtig S an d h ed sk æ rlig h ed ; men tillige m ed b e s t e m t H e n s y n t i l d e t o m t a l t e S p o r g s m a a l .

H vorledes stillede da nu dette S p o rg s m a a l sig for vor F o rfa tte r? Jeg tillod mig i det Foregaaende den B em æ rk­

n in g , at paa O vergangen fra det G am le til det Nye skal m an vistnok som oftest trcrffe Historieskriveren blandt dem, der helst ville fastholde det Bestaaende. O g dette er Noget, m an ikke blot m aa finde sig i, ikke blot bor holde sin Nceste

tilgode, men som m an hos Historieskriveren endog stal finde onsteligt. T h i hvorledes skulde h a n , uden en saadan F o r- kjcrrlighed for det G am le, kunne stille os dette for O ie, som det v a r , n a a r han beskriver det paa en T id , da det endnu er det B estaaende, medens det Nye kun er i B egreb med at u n dfanges, og altsaa kun kan vccre G jenstand for oie- blikkelig H andling eller profetisk F rem syn?

D e t er altsaa en S e lv fslg e , hvad m an isv rig t har nem t ved at lcrse sig til i selve B o g e n , og det er tillige intet Uheld — at M ester Adam ikke vidste rettere, end at

xxm

det tjente baade Erkescedet i B rem en og M enigheden i N orden bedst, at deres indbyrdes Forhold frem deles vedblev at bestaae eller gjenoprettedes, forsaavidt der m aatte vcrre gjort B rn d paa samme. At det saae noget m islig t ud med Vedligeholdelsen eller Fornyelsen as dette gode gamle F o r ­ hold, undgik vel ikke hans bekymrede Opm ærksom hed; men at der v ar in d traad t nogen Forstyrrelse i F orholdet, tilskrev ,han vistnok ncrrmest den afdode A d e l b e r t , der snart havde vcrret for herskesyg, snart for eftergivende, og altid havt altfor mange J e r n i I ld e n , til forsvarlig at kunne hcrvde Erkescedets retmcrssige Overhoihed over det- store nordiske Lyd'stift. H vor ofte m inder han ikke om , a t det er B is p e r og Prcester, der ere S kyld baade i H edningernes G jen - stridighed og i de Christnes U tilfredshed og F ra fa ld ! E rke­

scedet i B rem en og H am borg havde jo gam m elt og gud­

dom meligt H crvd, keiserligt og paveligt B rev paa at styre M enigheden i N orden. At den danske Konges Onske om Oprettelse af et nordisk Erkescede kunde vcerc frem gaaet af en langt dybere T ra n g end oieblikkelig M isfornoielse med

et og andet form eentligt eller virkeligt M isg reb fra H r.

Adelberts S id e ; eller, at N ordboerne allerede kunde vcrre modne eller dog.om sider m aatte blive modne til en saadan kirkelig Selvstcrndighed; det kunde A dam , som Tydsker, vistnok ncrppe fatte eller indrom m e. D e t var altsaa hans -Driste saavelsom hans H a a b , baade for det tydske Erke-

scrdes og den nordiste M enigheds S k y ld , at det gode gamle Forhold mellem begge fremdeles m aatte bestaae eller ved

den nye Erkebiskop L i e m a r s V iisdom og K raft blive gjen oprettet.

D enne Anskuelse kan vi nn vistnok ingenlunde dele med F o rfatteren , iscrr da T iden for lcrnge siden har dom- faeldt dens Ugyldighed. L i e m a r var ikke den M a n d , der kunde retscerdiggjore A dam s F o rventninger; Liem ar var som S p u rv i T ra n e d a n d s, da hans Keiser, Kong H e n r i k d e n F j e r d e , ragede uklar med den vcrldige G r e g o r d e n S y v e n d e . Liem ar stillede sig i en uretscerdig S a g paa den usle Keisers S id e mod den vceldigste af alle P a v e r; og paa samme T id var Liem ar uklog nok til at lcegge sig ud med den danske Konge. Folgen blev, at E r i k E i e g o d op- naaede P av en s Bekræftelse paa det Onske, han havde arvet efter sin F ad er S v en d Estridson. A ar 1104 oprettedes i L u n d et Erkescede for M enigheden i N orden.

Ikke desm indre har vi ingen G ru n d til at onske os A dam s Jndlcrg i S a g e n anderledes, end det er. Enten,

saa B a a n d e t mellem den unge H jord i N orden og dens gamle O verhyrde i B rem en skulde holde eller briste, tramgte m an vistnok paa begge S id e r hoilig til at m indes om den Velsignelse, der i to A arhundreder formedelst A nsgar og R im bert og U nni og de mange herlige B is p e r , som endnu Adelbert havde indviet, var udstrom m et fra H am borg og B rem en over N ordens Folk og M enighed.

Ved at betragte B ogen fra dette S ta d e : som et Jndlcrg i S a g e n mellem den tydske M enighed og dens nordiske Aflcrgger — kan vi tillige med Lethed overskue og forklare

os alle dette Vcrrks F o rtrin og Feil. F o r at begynde med-

disse sidste, da har m an ei uden G ru n d anket over Usikkerhed i T idsregningen; en S v a g h e d , som bliver endmere ioine- faldende derved, at Fors. uncegtelig tiltro er sig en ikke ringe S ty rk e netop i den R etning. D enne M an g el kan nu vistnok ikke henfores til den ncevnte S y n sm a a d e for Vcerkets og dets F o rfa tte rs gode og svage S id e r , men iovrigt vil den billige Lcrser sikkert indrom m e, at A dam s Unoiagtighed i S lig t deels var for ham uundgaaelig, og deels er en Ubetydelighed i Forhold til det Hele. H vad Andet der kan vcrre at udscctte paa Fors. og hans B o g , vil derimod lettelig

kunne forklares af den Anskuelse, hvorpaa hele Frem stillingen hviler, men vil da ogsaa desmere kunne holdes ham tilgode.

D e t bor saaledes hverken forundre eller forstyrre o s, n a a r Adam hvert Dieblik paa den ubehagelige M a a d e , vi netop nuom stunder har lcert at kjende af daglig E rfa rin g , m inder os om de tydste D in e , hvormed han betragter vort N orden.

S a a lid t som dette kan undgaae vor Opmærksomhed, ligesaa- lidt bor det forhindre os i , netop i M odsæ tning dertil at anerkjende den S andhedskæ rlighed i Frem stillingen, der end ikke afholder ham fra at fremstille K jendsgjerninger, som idelig vidne mod hans egne tydste Fordom m e. M edens han nemlig atter og atter om taler „ B a rb a re rn e " i D a n -' m ark, S v e rrig og N orge som U m ennester, m an ei kan fcerdes ib la n d t, uden at gaae med Livet i sin H a a n d , hvad enten m an gjcrster dem i deres H jem stavn, eller kun plsier deres F arv an d e, gjor han dog A lt dette strax godt igjen, idet han selv fortceller, hvorledes E bbo, A n sg ar og U nni kunde gaae ud og ind hos disse „ B a rb a re r" , uden at et

H a a r krummedes paa deres H oveder, sam t hvor gjaytmild en M odtagelse han selv og Andre jcrvnlig havde fundet baade hos Konge og Folk i N o rd en , hvorimod R ov og M o rd og M andslcct idetmindste ligesaa fuldt som hos N ordboerne horte til D ag en s O rden blandt S a x e r og F riser og S la v e r , endog mellem Klerke indbyrdes. N a a r han frem deles, aarvaagen og om over Erkescrdets ZEre og R e t­

tigheder, ikke sjelden fortier og stundom ligefrem nedscetter A n g e l s a x e r n e s uncegtelige og hoist uegennyttige F o r ­ tjenester af Christendommen i N orden; saa glemmer han dog ved andre Leiligheder sig selv ogsaa i dette Stykke og bringer S andheden adskillige O sfre, saasom ved sin O m tale af de B isp e r, Hellig O la f indkaldte fra E ngland til N orge, eller af U lfreds Selvopoffrelse i S v e rrig . Aldrig skal m an heller finde, at ha n, n a a r blot Erkescedet nyder sin R et, iovrigt giver nogen tydsk L andsm and, som saadan, F o rtrin frem for nidkjcere Klerke af nordisk, engelsk, fransk, italiensk eller hvilkensomhelst anden Herkomst. Endelig har m an ogsaa forekastet Adam en altfor smigrende T one lige overfor Erkebiskop L i em a r . M en det er en M isforstaaelse. T h i seer m an noie til, saa viser det sig, at han ikke just roser Liem ar for det han er, men fortcrller ham hvad han burde vcrre. B o g en s Feil og M a n g ler kan saaledes vistnok ikke skjules, men ei heller stade synderlig. D esm ere G a v n og

Glcrde kan vi derimod nyde af dens umiskjendelige F o r ­ træffelighed, der iligemaade udspringer af F o rfs. bestemte Anskuelse af S a g e n s davcerende S tillin g . D e t er Fastheden i hans B lik paa det H ele, der har gjort ham stikket til at

X X V I l

frem bringe, ikke en to r A arbog, men en livlig og sand­

færdig K ronike, der tillige er et historisk Kunstvcerk, et i sig selv mesterlig afrundet Arbeide. Fremstillingen- indledes med en Beskrivelse af S a x la n d , hvorfra Evangeliet n irm e st udgik til N o rd en , sam t med nogle forelobige O p ly sn in g er om W infred og W ilh ad , om P ip in den Lille og K arl den S to re indtil O prettelsen af B ispesæ det i B rem en A ar 788.

D erncrst fortæ lles om W ilh ad s E fterm am d, men iscer om A n sg ars Virksomhed som M u n k , som B iflop i H am borg og forste Erkebisp i B re m e n , og frem for A lt som N o rd en s Apostel fra Forsi til S id st. Ved frem deles at oplyse, hvor­

ledes A n sg ars Nidkjcrrhed for H edningernes Omvendelse og Frelse gik i A rv hos hans E fterm am d, slutter forste B o g , aldeles i M edfor af selve S a g e n ', med U n n i , som jo var den sidste Erkebisp, der traadte i A n sg ars Fodspor, ved selv a t , forkynde O rd et for H edningerne i N orden. T il dennes Eftermcele knytter sig da ogsaa hoist betydningsfuldt en a l­

vorlig F orm aning til Biskopperne, om ei at sidde hjemme i R o og M a g , men at drage ud, didhen hvor K am pen kalder og K ronen vinker. Anden B o g viser, hvorledes efterhaanden, i Erkescrdets andet A arhundrede ( 9 3 6 — 1 0 4 3 ) Erkescedets Forhold til M enigheden i N orden i al kirkelig O rd en bliver et andet, idet H yrdens og Lcererens Embede mere og mere troeder istedetfor Evangelistens grundliggende Virksomhed.

T redie B og om fatter udelukkende Erkebiflop A d e l b e r t s Liv og Embedsvirksomhed; i den Anledning henvender Adam anden G ang O rd et til Liem ar og giver os dermed et Vink om , hvad det e r, hans Frem stilling vil give tilkjende, den

xxvm

S an d h ed nem lig, at staaer Erkescedet F are for at tabe sin Anseelse hos M enigheden i N o rd e n , da er det ikke uden S kyld fra B rem erstiftets S id e . — Ligesom nu Vcerket be­

gyndte med en Beskrivelse af S a x la n d , som U dgangspunctet for E vangeliets V andring til N o rd en , saaledes slutter det, i smuk O verensstem m else med sin B egyndelse, med en B e ­ skrivelse af O erne og Landene i dette N o rd en , som M a a le t

for den Sendelse til H edningerne, hvortil B rem en s og H am borgs Erkebisp jo var kaldet. O g dette udgjor I n d ­

holdet af fjerde B o g .

E n d n u staaer tilbage, i al Korthed at omtale Vcrrkets Skjccbne i T id ern es Lob. O m end F orfatteren maaskee er dod ikke ret lccnge efterat vcere bleven fcrrdig med dette sit Arbeide, har han dog endnu vundet T id til at forsyne B ogen med adskillige egenhcrndige, i R anden af H aan d - skrifterne hosfoiede T il lc e g . Af de 152 T illa g , m an efterhaanden, ved Afbenyttelse af samtlige eller dog de fleste H aandskrifter, har faaet S a m lin g p a a , ere nemlig m ang­

foldige, ja vel endog S tsrsted elen , at ansee for A dam s egenhcrndige Anmcrrkninger. T illa g 145 er vistnok fra en yngre H a a n d , men skyldes dog en meget gammel Afskriver og viser tillige, ved at henpege paa det foregaaende T illa g , at han har anseet dette sidste for A dam s eget. H ertil kommer den U m iddelbarhed, hvormed disse T illa g som oftest, uden at overskride T iden for B o g en s Affattelse, knytte sig til dens In d h o ld . Jo v rig t skjonner jeg ikke rettere, end at der endnu kan og bor gjores M eget for, saavidt m uligt, at satte S k je l mellem F o rfs. egne og hans Afskriveres T illa g .

Adam e r, om jeg to r bruge dette U dtryk, e i d e r d a n s k : Tillccg 82 kan han derfor um ulig have skrevet. Adam synes ikke at have kjendt T a c i t u s ; under denne Forudsæ tning er Tillceg 124 ucegte. D og nok herom. — I n d til B ogtrykker­

kunstens Opfindelse og sam m es Anvendelse paa A dam s S k rift er dette ingensinde ganske bleven lagt paa H ylden.

V i finde det afbenyttet i det 12te A arhundrede af H e l ­ m o l d , i det 13de og 14de af A lbert af S ta d e og I s l a n ­ derne, og endnu i Begyndelsen af det 16de A arhundrede af A l b e r t K r a n t z . D og var det i sidstnævnte A arhundredes anden Halvdeel et nyt F und for os herinde, da det i S o r o Kloster faldt i Ham derne paa „den lystige Prcest i B o e s - lu n d e " , H r. I v e r H a n s e n M u n k , som derncest overgav det i de rette Hcender, nem lig til A n d e r s S s r e n s e n V e d e l . D enne H crdersm and skylde vi den crldste trykte Udgave af A dam s Vcerk, fra A ar 1 5 7 9 * ). S en ere U dgaver:

af L i n d e n b r u c h (1 5 9 5 og 1 6 0 9 ), af M a d e r (1 6 7 0 ), af F a b r i c i u s (1 7 0 6 ), endelig af L a p p e n b e r g i P e r t z lVlonuwentm O s rm u n ia o D o w . V i l . (1 8 4 6 ). D enne sidste U dgave, som ogsaa haves i soerskilt Aftryk fra samme

*) Denne crldste Udgave, trykt efter et Haandfkrift, som er forgaaet, var, efter Lindenbruchs Forsikkring, allerede 1595 en Sjeldenhed i Tydskland, og er nn uoverkommelig. Et nyt Optryk af samme burde derfor snarest muligt bringes istand; helst i Forbindelse med en kritisk Sammenligning med det Kgl. Bibliotheks tvende Haandskrifter, 2296 og 1175, hvorefter da ogsaa „Beskrivelsen af Norreleden", som mangler i Vedels Udgave, skjondt den ncrppe kan have veeret udeladt i hans Haandfkrift, kunde tilsvies. Jeg haaber ved en anden Leilighed at komme tilbage paa denne Gienstand.

A a r, ligger fornem m elig til G ru n d for ncervcrrende O v e r­

sættelse.

D en celdste fuldstændige Overscettelse af hele Vcerket er en f r a n s k af de C h a s t e l u s fra S a u m u r , fra 1796.

P a a T ydst er det oversat af M i e s e g a e s (1 8 2 5 ) og af L a u r e n t (1 8 5 0 ). N orreledens Beskrivelse paa S v e n s k af P e r i n g s k j o l d 1718, paa D an st af S u hm i 4de B in d af sammes D an m ark s H istorie (1 7 9 0 ).

H vad nu d e n n e O v e r s c e tte ls e an g aaer, da tamker jeg vel, den skal befindes t r o ; dog det er mig ikke nok.

G id den findes livlig, tcekkelig, d a n s k . G id den vorde lcrst med Lyst, baade nu og herefter, blandt Andet som et Jndlceg i en vistnok for lcenge siden afgjort S a g , og dog som et Jndlceg af megen B etydning for os, med Hensyn til N ordens

og T y d stlan d s, sam t til den nordiste og tydske M enigheds endnu ingenlunde opklarede, langt m indre opgjorte M ellem - vcerende!

Januar 1862.

Indhold.

Side

Tilegnelsen... 1 Forste Bog (788—936)... 5 Om Sa x e r n e s Land og F o l k ... 7 Om Wi nf r ed og Wi l had, samt om Kar l den S t o r e 13 Om Biskop Wi l r i k og hans Ti d (790—8 3 7 ) ... 20 'O m An s g a r S Vi rksomhed , og ' G e n v o r d i g h e d e r i

Biskop Leuderiks Dage (837—845)... 26 Ans gar som Erkebiskop i Ha mbor g og B r e m e n '

(8 4 7 -8 6 5 )... 29 Ri mbe r t som Erkebi sp (865—888)... 35 Adel gar (8 8 8 -9 0 9 )... 4l H oger (909 —915)... 44 Re g n wa r d (915—915)... 46 Unni (915—9 3 6 )... ... 47 Anden Bog (936—1043)... .. .. ... 53

Adel dag (9 3 6 -9 8 8 )... 55

Li bent i us (I. 9 8 8 -1 0 1 3 )... 71 Unwa n (1013—1029)... 82 Li bent i us (II. 1029—1032)... 91 He r ma n n (1032 — 1034?)... 94 Al ebrand (1034?—1043)... 96

Tredie Bog (1043—1072) ... 105

Ad e l b e r t ... 107 Fjerde B o g ... 175 Om Landene og Oer ne i No r d e n ... 177 Efterskrift til Erkebiskop L iem ar... 210 Skolier... 213