321
Pietismen i Jylland.
F. Elle Jensen: P i e t i s m e n i J y l l a n d (Teologiske Studier Nr.
5. Dansk teologisk Tidsskrift. II Afd.). Gad 1944.
»Studier over jy d sk e M enighedstilstande; særlig paa Landet om k rin g M idten a f det 18. A arhundrede« er den 182 Sider store Af
handlings Undertitel. Forfatteren, der tidligere h a r beskæftiget sig m ed den danske Pietismes Historie, giver til Indledning en Oversigt over, hvad der før er frem draget. Æ ldre A rbejder h a r for
trinsvis k arak teriseret Pietism ens førende Skikkelser herhjem m e og skildret dens K am p m od andre Trosretninger, m ens der kun er skrevet lidt om, hvorledes Befolkningen tog m od den pietistiske Lære. Men det er netop den folkelige Bevægelse, dens Opstaaen og videre Forløb hos m ange P ræ ster og hos Almuen, der i særlig Grad interesserer Elle Jensen. G rundigt og sam vittighedsfuldt h a r h a n udn y ttet de Kilder, der h er slod til Raadighed. En Del spredte Bidrag, især fra A fhandlinger i Ivirkehist. Sam linger og Am ternes historiske Aarbøg'er, h a r ku n n et indordnes i H elheds
billedet, m en det vigtigste G rundlag er u try k te Kilder. B iskopper
nes V isitatsrelationer til Kirkekollegiet er U dgangspunktet (her svigter dog Viborg Stift i betæ nkelig G rad), de er ganske vist farvet af Bispernes personlige Opfattelse, m en giver m ange orienterende Oplysninger. E n ret væ rdifuld Kilde er endvidere Præ sternes E m bedsbreve, selv om en sto r Del a f K orrespondancen er gaaet tabt og dens Indhold overvejende er af ren t embedsmæssig K arakter.
H ertil kom m er Bispernes Kopibøger, Landem odernes M onita og V itaprotokollerne for Aalborg og Ribe Stifter. Justitsprotokoller i Provstearkiverne oplyser k u n lidt om religiøse Forhold, m en Skifte- og A uktionsprotokollernes Bogfortegnelser kan give Vink om P ræ st eller Degns religiøse Indstilling.
Skildringen o m fatter ikke Sønderjylland, og Elle Jensen m ener at ku n n e fastslaa, at der ikke er nogen Forbindelse m ellem den vestslesvigske Pietisme, d er h a r sit H jem sted i Egnen om kring Tønder, og Pietism en i N ørrejylland, hvor h a n belyser »Bevægel
sens Topografi« Stift for Stift og indenfor Stiftsom raaderne fra Sogn til Sogn, for saa vidt der er m indste Spor af pietistisk In d flydelse at faa Øje paa. Saa godt som overalt, hvor Bevægelsen h a r nogen Udbredelse, synes den nøje knyttet til Præ sternes V irk
som hed. E t sto rt Antal m enige Præ ster fa a r i denne Skildring en Plads ved Siden af m ere frem træ dende gejstlige Skikkelser fra Pietism ens Tid (Brødrene H ans Adolf og Broder Brorson, Biskop Hygom i A arhus). N aturligvis giver Kilderne m ere direkte Oplys
ning om Præ siernes Indstilling, m ens M enighederne navnlig
322
i V isitatsrelationerne væsentligt opfattes som en m er eller m indre m odtagelig Jo rd b u n d for Præ sternes Forkyndelse. Man faa r et tydeligt In d try k af m ange pietistiske Præ sters og Degnes Arbejde i O plysningens Tjeneste, u n d ertid en støttet af skoleinteresserede eller k irkeligt vakte Godsejere, i and re Tilfælde m odarbejdet af m ere ligegyldigt eller m aterialistisk indstillede Jo rd drotter. F a n a tikere var der og'saa blan d t D atidens jyske Gejstlighed, Bønderne klagede i nogle Tilfæ lde over separatistiske P ræ ster eller udsatte dem for økonom isk Forfølgelse.
Svage Tilløb til pietistiske Læ gm andsbevægelser forekom m er navnlig p aa Vestkysten og nordenfjords, sam t p aa Vejleegnen.
Det er sandsynligt, at K ilderne k u n u fuldstæ ndigt afspejler, hvad der rø rte sig hos Almuen. E fterretn in g om pietistisk Røre i M enig
heden foreligger snarest, hvor en saadan Bevægelse førte til K on
flik t m ed Sognepræsten. H vor der herskede Forstaaelse, eller Læ gm andsbevægelsen i det m indste v ar taalt, fald t Lyset muligvis k u n over den »legale« Bevægelse, der sam lede sig om Præsten.
Men Forf. ser antagelig m ed Rette en H ovedaarsag til Pietism ens ringe Udbredelse i dens stæ rkt lovmæssige Forkyndelse. Til Skade for det aandelige Liv herhjem m e v ar det Pietism ens kræ vende
»Du skal« m ere end den beslægtede H errnh utism es kaldende
»Kom som du er«, der gjorde sig stæ rkest gældende. I den h errn - hu tisk e B rødrem enighed ku nd e jæ vne F olk holde Bevægelsen oppe, selv n a a r Ledelsen svigtede.
I m indre Afsnit behandles bl. a. den' pietistiske Kirkelovgivning.
Sabbatslæ ren viste sig vanskelig at gennem føre, m ens m an v ar heldigere i K am pen m od Julestuernes Letfæ rdighed. K onfirm a
tionen træ ngte igennem i K raft af, at den enevældige Konges u ro k kelige Vilje stod bag, m en dens Krav fortolkedes yderst forskelligt.
L angt naaede m an heller ikke m ed C hristian V I’s Skolelove, og Indførelsen a f P ontoppidans vidtløftige »Forklaring« gik ikke af uden Gnidninger. B ondebefolkningens F o rh aand suvilje m od det nye h a r givet Pietism en vanskelige K aar, og dens Forkyndelse h avde i A lm indelighed svæ rt ved at gøre sig fu ld t forstaaelig fol
de brede Lag. Allerede om kring 1760 synes Pietism en i Jy llan d at have tab t sin m issionerende Kraft.
Det er uhyre vanskeligt a t m aale en aandelig Bevægelses Ud
bredelse og Betydning i en Tidsalder, hvor M enigm and k u n ytrede sig saa lidt. Med Rette h a r F orf. i Skifteprotokollernes Bogforteg
nelser søgt H oldepunkter for F orm o d n ing er om Præ sternes F o r
h old til Pietism en. Det k a n gøres, da det drejer sig om godt 100 Bind pr. Skifte. Men en tilsvarende G ennem gang a f over 1000 B ondeskifter (mest fra Tiden 1765— 85) h a r la n g tfra tilsvarende
323
Beviskraft. K un hv ert 5. Skifte indeholdt Bøger og i Reglen kun nogle faa. De fleste var a f religiøst Indhold, m en der fandtes næsten ingen pietistiske Opbyggelsesbøger. Im idlertid er disse som Regel fø rst n aaet u d til Bønderne ved Auktioner, vel isæ r over Præ stebiblioteker, og derm ed glider Skifternes Bevis for Menig
hedernes religiøse Indstilling i Virkeligheden Forf. af Hænde. At et P a r pietistiske P ræ ster efter hin an d en i en længere A arræ kke k an virke i et Sogn, uden at det giver sig tydeligt Udslag i Bonde
skifternes Bogbestand (væsentlig k u n Bibler, Salme- og B ønne
bøger), bliver i det 18. A arh. intet Bevis for, at Præ sternes F o r
kyndelse v ar uden Indflydelse paa Almuens Religiøsitet. Maaske blev der ofte »levet mest, hv o r m indst v ar skrevet«, m en det er fo r
øvrigt og'saa m uligt, at adskillige Bøger gik i Arv udenom Skif
terne.
F. Skrubbeltrang.
Degnen,
Georg Hansen: D e g n e n . Studie i det 18. Aarhundredes Kultur
historie. Schultz 1944.
Som O ptakt til en stort anlag t P lan udsender den unge K ul
tu rh isto rik e r Georg H ansen »Degnen«, der vil blive fulgt af andre folkeligt fortalte, m en videnskabeligt underbyggede Skil
drin g er a f H ovedtyper i det 18. A arhundredes danske Sam fund.
I en E fte rsk rift disk u terer Forf. historiske M etoder og tager Af
stan d fra den Opfattelse, at den nyere H istorieforskning skulde have set dybere i F o rtid en end den ældre. Det centrale Spørgs- m aal er utvivlsom t, om m an k a n anse den lidt fjernere F ortid for væsentlig m in d re økonom isk bestem t end Nutiden, hvad G. H.
synes at ville hævde; i sin Iver for at tage A fstand fra »den m ate
rialistiske Historieopfattelse« (dette ufuldstæ ndige og derfor ofte m isforstaaede U dtryk fo r en A nskuelsesretning, der bl. a. h a r Æ ren af at have startet h a a rd t tiltræ ngte Fortidsstudier over økonom iske A arsager, hvis B etydning alle erkender, saa snart det gælder AAbcM iistorien).
Men denne D iskussion betyder k u n lidt for selve Undersøgelsen og Frem stillingen. Georg H ansen h a r gjort grundige Arkivstudier, og han fortæ ller livligt og anskueligt om m ange a f sine Iagttagel
ser. En kvik F o rm udelukker ikke træ ffende Udtryk, m en hvor Skildringen (som i Slutningsafsnittet) fa a r et næsten novellistisk Anstrøg, ø jn er m an en Fare. H istorisk Frem stilling m aa ikke blive »folkelig« i Gaaseøjne. Nu og da er der forøvrigt lovlig m ange F rem m edord. Men det er en indholdsrig Bog. Det er mu-
