Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): Södring, Thomas.; udg. og bearbejdet af I.
Holbech.
Titel | Title: Thomas Södrings Dagbog, ført paa den første
danske Sydhavs-Expedition Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : C. A. Reitzel, 1841 Fysiske størrelse | Physical extent: IV, 55 s.
DK
Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.
Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the
work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always
remember to credit the author.
Capitam Thomas Sodrings
Dagbog,
fo rt paa den forfte danffe S y d h a v s E rpedition,
udgiven og bearbeidet
a f
I . H o lb e c h ,
Adjunct ved den lcerde Skole i Randers.
Kjobenhavn.
Forlagt af Universitetsboghandler C. A- R e it z e l.
Trykt hos B ia n L u n o .
»o§)"<§-o
^ e n Interesse, som den forste danfle S yd h a vs- Erpedition allevegne har m odt, samt de O p fo r
dringer, der fra flere S id e r skeete t i l m in S vo g e r,
C apitain S o d rin g , gjorde ham det onskeligt selv
at udgive en Beretning om denne Reise, uagtet
han fra forst a f ikke havde vceret betcenkt derpaa
og derfor heller ikke var i Besiddelse a f nogen
D agbog, der v a r fo rt saaledes, at den kunde
fremlægges fo r P ublicum . D a hans mange-
haande Forretninger under hans korte O ph old i
Hjem m et gjorde ham det u m u lig t selv at lcegge
H aand paa Vcrrket, anmodede han mig kort fo r
IV
sin Afreise at bearbeide og udgive hans Dagbog.
D e t er dette Arbeide, som jeg herved fremlægger fo r P u b lic u m , og som jeg haaber v il lceses a f M an ge med Interesse. Jeg tillad er mig endnu kun at tilfo ie , at jeg strengt har holdt mig t i l det forhaanden varende M a te ria le , og at F o r
men derfor cr det eneste, der tilh o re r m ig , fo r ikke at bersve Fortæ llingen sit L iv har jeg in d fo rt C a p ita in S o d rin g selv talende. Skulde et enkelt u rig tig t Soemands Udtryk have indsneget sig, er Skylden m in ; men jeg haaber, at mine Lasere v ille oversee dette, da Bogen er udarbeidet efter m in S vo ge rs Bortreise og paa et S te d , hvor det er vanskeligt at erholde en bestemt og noi- agtig O p lysn in g herom.
Randers, den 15de September 1841.
Udgiveren.
In d le d n in g .
Z H cd igjen a t forlade m it kjeere Fodeland fo r at be
give mig paa en Neise rundt om Jorden som Forer a f Skibet Concordia, udrustet i den mecst complette S ta n d t il Hvalfiskene i Sydhavet a f D h rr. Jacob Holm og Sonner, — imodekommer jeg med Fornoielse de O pfordringer, der fra flere S id e r ere flecte til mig, at meddele en Udsigt over de vigtigste Begivenheder paa min forste Neise, over selve Fiskeriet i Sydhavet, fo r hvilket Isen nu ester det forste heldige Resultat to r ansees at vcrre b ru d t, samt over de kommercielle Forhold paa de forskjellige Pladse i S ydhavet, for- saavidt jeg under m it Ophold paa selve Stederne har kunnet indhente O plysninger herom. F o r tilfreds
stillende at kunne give en Fremstilling heraf, maa jeg udbede mig mine Lceseres Taalmodighed til at gaae tilbage til den forste Anledning til en Erpedition for D anm ark paa Hvalfangst L Sydhavet.
6
D a jeg i Oetober Maaned 1838 a f D h rr. Jacob H olm K Sonner blev konsuleret om particula irs ti!
Udrustningen a f et Skib paa Hvalfangst i Sydhavet, va r det mig i Sandhed en ikke ringe Fornoielse, at min seraarige E rfa rin g (1829— 35) som S tyrm and i O st-Jndien og mellem Verne i Sydsoen gjorde mig det m uligt at give nogenlunde tilfredsstillende O plysninger denne vigtige Gjenstand betraffende t il disse D a n marks meest active og perseverante Folk. K o rt T id efter, imedens im idlertid et noiere Bekjendtflab va r bleven stiftet med D h rr. H . og S . , blev jeg a f dem opfordret t il at foretage en Reise til Havre de Grace, fo r paa dette Sted, hvorfra H valfiffe riet allerede var drevet lange og med K r a ft, at indhente nogle mang
lende Oplysninger. Ih v o rv e l jeg dengang endnu ikke turde satte Lid t i l , at en Erpedition i ovennavnte Viemed virkelig vilde komme i S ta n d , modtog jeg na
tu r lig v is med G lade dette for mig som en ung M a nd saa arefulde T ilb u d , og besluttede jeg fra dette V ieblik a f at hellige al min K r a ft t il at realisere et Fore
tagende, der turde have uberegnelige Folger fo r m it Fodelands Handel og S kibsfart. Jeg havde i m in T id va ret Vidne til, hvormeget Hvalfangsten i S y d havet, ved daglig t il Sydney indbragte Ladninger, havde Indflydelse paa denne blomstrende Colonies Opkomst; jeg havde efter min Hjemkomst fra Ost-
7
In d ie n og Sydhavet forgjaves udladt mig til M ange om denne vigtige Gjenstand, men Alle modte mig med Indvendinger og Betænkeligheder, der aldeles maatte undertrykke det Haab hos mig nogensinde at see en Sydhavs Erpedition udclareret fra Danm ark. D e t smertede mig meest, at vi saaledes uden G ru n d skulde opgive de Fordele, som andre Natiouer alt saa lcenge havde varet i Besiddelse a f, v i, der frem for ethvert Land, kunne prcestere Soefolk, som efter tilbo rlig øvelse kunne bestaae enhver P ro ve ; starke, sunde og rafle G u t
te r, som man med Tryghed kan fore fremad paa de mindre behagelige Veie paa en Somands Liv uden at hore et K n y a f Utilfredshed. H a r man i sin T id havt at gjore med de fleste a f Europas, ja nasten hele Verdens Skibsmandskaber, da, ja da la re r man forst ret at fljonne derpaa. D og til Sagen. — M in Afreise til Havre blev bestemt t il 1ste September med Dampskibet P a ris for D h rr. H olm og Sonners Reg
ning; og jeg afgik. M it Ophold i Havre in d tra f saa heldigt, at jeg netop kunde vare tilbede ved et fransk Skibs (N arw ales) Udrustning til Fangst; deels herved, dcels ved H ja lp a f vor deeltagende danske Consnl og andre V e n n e r, indhentede jeg enhver manglende og nodvendig O plysning. E fte r paa samme Maade, efter et Ophold af 9 Dage, at vare reist tilbage, udarbeidede jeg en P la n om Udredningsmaaden a f det nu til
*
Touren bestemte Skib Concordia. D e t var mig kjart a t overtyde mig om, at D h rr. I . H olm og Sonner bifaldt min P la n og Fremstilling a f hele Sagen.
M in e Betænkeligheder ved at modtage det arefulde T ilb u d om Forelseu a f Concordia bleve snart over
vundne ved den uegennyttige T illid , som man viste m ig ; jeg modtog altsaa med Taknemmelighed Tilbudet, og G u d gav mig K r a ft til at lede dette alvorlige Foretagende t il et heldigt Resultat. Den 1ste No
vember blev Skibet Concordia mig overleveret med samt dets havende In v e n ta riu m i Forening med en O rd re fra m in Rheder, som uden Zndskrankning gav mig K r a ft t il i alle Henseender at udstyre og omdanne Skibet efter m it bedste Skjon fo r den intenderede E r - pedition, og Haand blev lagt paa Barket fra min S ide med Lyst og M o d og fra Rhederiets med en vcerdig Standhaftighed. A t der vilde mode os mange Vanskeligheder og Rhederiet store, ja uberegnelige O m kostninger, indsaaes forelobigen; thi naar man stal bryde Isen for sig, er Veien vanskelig at komme frem p a a , og man bliver ofte standset, naar man troer at vare bedst paa G le d ; men i alle T ilfa ld e a f F o r
hindringer og Ubehageligheder fandt jeg altid Udveie, hvilket var mig saa meget lettere, da jeg altid med Beredvillighed blev understottet a f mine, uden at sige fo r meget, D anm arks meest perseverante og forret-
ningsdygtige Nhedere. Zcg frygtede undertiden at fremkomme med E t og Andet; thi jeg havde for fra D anm ark lcert at mode Modsigelser og Indvendinger, naar det gjaldt Penge og Penges Vcerd; men dette kan man ikke sige her. Zeg kunde med Frimodighed udlade mig om Sagen, som foraarsagede Addition a f ikke ubetydelige S um m er; m it Nhedcrie undslog sig ikke fo r nogen Udgivt, naar man kun indsaae, at det var t il Fordeel for Erpeditionen. Zeg har ondt ved a t tilbageholde disse selve Sagen egentlig uvedkommende M r in g c r , men min Taknemmclighed tilskynder mig dog ogsaa her at omtale deres sjeldne Uegennpttighed i denne Henseende.
I Lobet a f Vinteren blev Skibet nyt kobberet og selve Skroget forscet paa bedste M aade; cn Omtakling t il Barkskib fandt S te d , ifolge min paa E rfaringen grundede O verbevisning om Hensigtsmæssigheden heraf. F oriovrig t blev Skibet eguiperet og udrustet i Overensstemmelse med Indholdet a f den a f mig ud
kastede P la n ; det Detaillerede heraf vilde, med Und
tagelse a f enkelte Gjenstaude, som flulle blive omtalte paa sit Sted i min Neise, vcere til liden Underhold
ning fo r P luraliteten a f mine Lcrsere, og jeg forbi
gaser derfor dette her, for saa meget hurtigere at naae det egentlige M a a l for min Beretning. A f for- fljellige Grunde arbeidede jeg paa, at m it Skib kunde
10
ligge seilfcrrdigt til 1ste M a i 1 8 3 9 ; flere Vanskeligheder med at faae det t il en saadan Reise fornodne M a n d skab gjorde mig det um uligt at hale fra Grosserer H olm s Skibsvcerft gjenncm Knippelsbroe ad T o ld boden t il for den 3die, paa hvilken D ag K l. 6 om Morgenen m it 2 Dage iforveien paany mynstrede Mandskab, ia lt 29 M a n d , kom ombord, kastede los fra Voerftet og under Lodsens Commando bragte Skibet til Ankers uden for rode Pcelc i 4 Favne Vand. F ra 3die til 10de M a i bleve de fornodne Forberedelser fore
tagne fo r at gaae tilsoes, og maatte vi formedelst den pludseligt paakommende stcerke Solvarm e scette det Hele a f vor ftaaende Takkelage op paany. Den 10 M a i om Aftenen va r A lt i Orden, Skibets mange Forno- denheder for 2 A a rs Reise ombord, forsaavidt m uligt A lt paa behorigt S te d , og om Aftenen alle M and ombord. Den I l t e om Morgenen K l. 4 kom tredie S tyrm a nd med 5 M a n d fo r at afhente mig og Lod
sen, og efter et hurtigt men ha ard t, Farvel fra min Kone og 2 Smaae var jeg ombord.
Akreisen — Touren til min Destemmelse.
M a i. d. 11te 1839. S n u rrig t nok — det var idag netop 20 A a r siden, at jeg forste G ang be- traadte et Skibs Dcrk som D re n g , for at blive ind-
11
lemmet i Soemandsstanden. Ved m in Ankomst over Faldrebet blev S p ille t mandet, og K l. 7 vare vi under S e il med Vinden O .N . O .N .O . med stoerk Vand N ord efter. K l. 12 passeredes Hveen og K l. 3 i E fterm id
dag Kronborg, hvor Lodfen og de enkelte Venner, som fra Kjobenhavn fulgte os, gik iland, og en strar paa- folgende Tordenbyge med megen Regn betog vs hel
ligheden til at dvcrle leenge ved den alvorlige S tem ning, som en Skilsmisse fra sine Kjcrre og det endelige Farvel maa frembringe. K l. 92 peilede v i K ullen i N . O . 4 O . pr. Compas. M ed Vinden R. O . og N . N . O . holdt vi forste N a t krydsende Nord efter. K l.
8 om Morgenen K ullen i S . 0 . 2 Pr. Comp. O m Mandagen den 13de K l. 9 Frm d. passeredes T r in delen og T irsdag N at K l. 12 Skagens F y r i S . S . O . omtrent 3^ M i l . V i afbenyttede nu Vinden t il bedste Fordeel, og v il det mere Detaillerede med Hen
syn t il Cours og F a rt ikke kunne interessere. O n s dagen den 15de peilede v i Christiansands F y r i N . N . V . 32 M iil. D a Vinden nu blev sydlig med stor
mende V e ir, afveeg jeg fra min forste Bestemmelse at gaae gjennem Canaleu og holdt derfor a f Nord om E ngland. M in e 2 Chronomctrc (Lcrngde-Uhre), hvor
med jeg var bleven forsynet fra D h rr. Urban Jorgen- sens Sonners Etablissements, stode snart deres forste Prove, i det de i Farvandet mellem det nordre S kot-
12
land og Orkenoerne med storste Noiagtighed angave mig min paavcereude Loengde. O g idet jog haaber og onsker i Fremtiden at kunne omtale disse Kunst- arbeider med lige N oes, foler jeg mig dennegang i tykt og stormende V eir med paalands V in d D h rr. I o r - gensen og Sonner samt mine Rhedere fo r deres A n skaffelse meget forbunden. D a Zntet videre passerede ombord, stal jeg ikke tra tte mine Laseres Taalm odig- hed med Soemandens ceusformige Liv tilsoes, men kun anfore vor Ankomst t il de azoriste O er, hvilke v i sig
tede den 11te J u n i. I det Haab at see nogle S p a rm - H valer mellem Oerne, lob jeg ind mellem Terceira og og S t. George og var den 12te om Eftermiddagen udenfor Byen Fayal. E fte r forelobigen samme D a g a t have taget nogle Observationer under Pico (peilet Pico i N .O . HN. og Fayal B y N .D N . giver paa det noermeste Loengde 2 8 " 30^ Vest)
Brede 3 8 " 32^ N o rd )
t il Nectiffcation a f Chronometre, sendte jeg og A d - stillige a f Mandstabet Breve ila n d , for at blive be- sorgede t il Hjemmet med Skibsleilighed. Foruden Concordia vare her til samme T id 10 amerikanske Sydhavsfarere, samt en S konnert-B rig, som kun ag
tede a t fiste her og under A frikas Vest Kyst. Disse Sydhavsfarere vare alle tremastede Skibe, der, ud
styrede paa Hvalfangst, anlob disse O c r, for at blive
forsynede med K arto fler og andre Grontsager, som Log, Agurker rc. Jeg havde dennegang ikke Leilighcd t il at notere mig disse Skibes Navne, men jeg tvivler ikke paa i sin T id at troefie Nogle a f dem under N y- Zeeland. O m Aftenen holdt vi a f med Vinden N .O . fris t K u lin g og satte vor Cours efter Cap de V e r
das Oerne. Foruden de sædvanlige S ysle r ombord vare alle Baadforere og Harpunerere samt H aand- voerksfolkene i fu ld t Arbeide med Udrustningen a Baadene samt de fornodne Tilberedelser Fiskeriet ved
kommende, og fortsatte v i saaledes Reisen ad den a l
mindelige Vei og gav den i disse Farvande almindelige Navigerings Maade gjennem Nord Ost Passaten ti!
Cap de Verdas O e rn e , hvilke v i sigtede den 2vde J u n i. Den 22de saae v i adskillige Spcermhvaler, hvilke gik rastt mod Vinden ind mellem O erne; v i firede vore Baade for dem, men vare ikke heldige t il at komme op med dem. D en 23de, som va r en S o nd ag , sendte jeg 2 Baade iland paa Fogo, hvilke vendte tilbage med adstillige Forfriskninger som G ro n t
sager, Bananer, Ananasser, to Gjeder, S v iin , Hons o. s.v. V i havde en mere end almindelig sydlig P a s sat; thi med at skrabe Coursen S . V . efter, krydsede v i Linien i 2«o V . Lcengde fra Greenwich, og saae v i Landet a f den brasilianske K y s t, navnlig Pernam- buco. Uden noget soerdeles Moerkvoerdigt fortsattes
13
Reisen V . om b e n T rin id a d , og den 9de August saae v i b e n T ris ta n d'Acunha i 360 53^ S . Brede og 2 I.o 54^ V . Lcengde. V i styrede ind for den ostlige Side a f b e n og sendte den 10de to Vaade ind mod Klipperne fo r at fiffe. D et va r da ganffe stille V eir, og v i havde den S a tis fa k tio n , at Baadene efter 3 T im ers Forlob kom ombord fuld t lastede med F iff a f forffjellige S la g s , hvilke tjente os til behagelige M a a l- tider. Zeg besluttede at gjore et Forsog paa at er
holde en Deel K a rto fle r fra b e n , da denne mod Skjorbug saa fortrinlige Z o rd fru g t ganffe var sluppet op for os. Dette er imidlertid forbundet med mange Vanskeligheder, da de vestlige V in d e , der ncesten altid blase til en halv S to rm , gjore det som oftest um uligt a t lande paa det eneste bequemme Sted paa b e n nemlig den nordvestlige Side. Forresten er b e n klippe- hoi rundtomkring og synes majestcetiff at kneise mod det vilde Oceans hoit rullende Bolger. De paa b e n varende Europaere udgjore alle een Familie a f den davarende saakaldte Gouverneur G la ss, en engelsk Sergeant, der i Aaret 1817 fra det gode Haabs Forbjerg sendtes derover med et Dctaschement S o ld a ter. Dette blev vel senere kaldt tilbage, men fik T i l ladelse t il at blive tilbage for at beplante de dertil flikkede Steder a f b e n med Grontsager og drive en Q uagavl, der kunde komme forbiseilende Skibe tilgode,
og jeg troer, at henved 50 Mennesker paa denne Maade have deres Erhverv. Desuden have Amerikanerne for havt deres Salhunde-- og Solovefangere statio
nerede her; et enkelt Skib tog saaledes i A aret 1791 5600 Solovestind, hvilket Udbytte sendtes op til China, hvor denne Ladning udbragtes til 5 spanske Dalere p r. Stk. Senere har et betydeligt Hvalfiskene fundet S ted i Narheden a f disse V e r , men nu er det kun sjeldent, at man trasser paa en S a lh u n d , og a f H v a l
fisk gives kun nogle Faae i Maanederne September, October, November og December.
V ciret tillod os ikke den i l t e at lande, og v i holdt vor C oursV sten efter, uden at vare komne i Be- rorelse med disse saa ecnsomt liggende Beboere. A t disse Folk imidlertid ikke leve aldeles i Ig n o ra n ce , flutter jeg a f en Annonce, indfort i en A v is fra Cap det gode Haab, om en Skolelarer, hvem man onskede, at Konen om muligt skulde folge som Gouvernante, og vare Vilkaarene virkeligt ikke at kaste V ra g paa. V i anstillede for v i forlode disse V e r adskillige Obser
vationer t il Rectification a f vore Chronometre, med hvilke, og isar det ene, jeg paa hele Reisen havde god G rund til at vare velfornoiet, og stal jeg hertil Stedet opgive dette Uhrs G ang.
H r . Zurgensens Opgivende den 1ste M a i 1839 var Uhret fast a f Greenwichs M id d e ltid :
o T im e 5 1 /M . 5 1 " S . dagligt at vide - - - 3 " Sec.
Ved mine anstillede Observationer gav M edium a f 5 Scet H vider, i Forening med de allcrnoiagtigste K ry d s - peilinger Uhret fast a f Greenwichs M . T .
O T . 5 7 ' M . 4 8 " S .
altsaa vundet fra forste M a i t il 11te August 5 M i nutter og 57 Secunder som i 101 D a g giver 3 Se- cunder 54 Aierce dagligt.
V i fortsatte altsaa vor C ours Oster efter og passe
rede Cap det gode Haab den 22de August dog uden at see Landet; thi var vor Brede til samme T id 3 7 o 2 0 ', Veiret godt og Skibet lob 7 u 8 M iil i Vagten.
V i fangede mange A lbatrosser*) og M allem ukker**), der i stor Mcengde floi omkring Skibet og hvoraf Mandstabet gierne spiste Brystet, Laarene og Vingerne.
Ved at lobe mellem Bredegraderne 38 og 39 vor C ours altid Oster efter, udholdt v i ncesten hele Sep
tember haarde S to rm e , som mange Dage i denne Maaned nodte os til paa G ru n d a f de haarde Byger og den hoie Soe at hive Skibet til Vinden a f F ry g t for at faae Dcekket klaret med en Soe under
* ) Albatrossen (viom ectea exulems) med et stort Noeb, som ender i en K r o g ; den er h vid , med sort N y g og sorte Bingedcrkfjoer, om trent saa stor som en S vane.
* v ) Mallemukken (p ro c e llg rig ZIscialiZ) soetter megen P r iis paa K jodet a f droebte H v a le r.
Lænsningen. Den 13de September passerede v ib e n S t. Povelo, og da vi onstede at sigte samme for C or- rectionen a f vore Chronomctre, maatte v i formedelst Tykning strar efter M iddags Observationerne hive Skibet t i l , stolende p a a , at vor efter Chronometerne observerede Lcrngde, stemmende med forelobigen tagne Distancer mellem Soel og M aane og Maane og S tje r
n e r, vilde vare rig tig , hvilket ogsaa viste sig, da det mellem K l. 3 og 4 klarede op, og S t. Povels pei- lcdes i O . N .O . pr. Compas i en Afstand a f 1 ^— 2 danste M iil. — K l. 4, 35, toges til Nectisication for Chronometret flere Scet Holder, hvis Medium i Be
regning gav:
T id ombord 16 T im . 32^ 4 4 "
Ret Lcengde i T id 5 T . 1 1 ' 1 6 "
T id i Greenwich 11 T . 2 1 ' 2 8 "
do. pr. Chronomet. 12 T . 2 0 ' 2 9 "
den 13de Sept. fast a fG r . 0 T . 5 9 ' 1 "
d. iste M a i samme do. a f do. 0 T . 5 1 ' 5 1 "
Vundet i 136 Dage 0 T . 7 ' 1 0 "
Som udgjor dagligt 3 " 1 ^ '" , altsaa paa iH Tredje
dele af 1 Secund den samme G a n g , som den H err Zurgensen angav den 1ste M a i. Thermometret i Luften efter Reaumur havde i August og September mellem den 37te og 39te S . B r . G ra d ikke viist
18
under 10" og ikke over 1 2 ". Sympiczometret*) af H e rr Thiele i K bh. tjente os t il megen Nytte i vort Aster efter, ligesom det forelobigen N . og S . for den 25de B r . G ra d i Særdeleshed syntes meeft at fole Atmosphoercns Paavirkning og tilkjendegive samme, hvorimod det Linien noermere paa begge S id e r a f samme G ra d mindre forud tilkjendegav Veirets F o r
andring.
D en 25de Septbr. vare vi i Loengde med den syd
vestlige P y n t a f N ye-H olland, lobende for Bass- Strcedct, som adskiller V an Diemens Land fra Nye- H ollaud. Den 6te October var Skibet i Jndlobet a f bemeldte S trcrde, og gjenkjendte jeg dennegang med sand Fornoielft K ings E ila n d , hvis Bredder i Aaret 1831 med Skibet Agnes a f Calcutta saa noer vare blevne m it muligt langvarige Opholdssted, da vi ved Paaloensning i en S to rm noer vare lobne paa den om Natten, i hvilket fortvivlede Tilfoelde kun en hur
tig Fatning og god M ancuvre a f den vagthavende Officccr frelste vs. Under dobbelt rebede Moersseil lob v i samme D a g den meste V ei giennem Stroedct
* ) E r et S la g s B a ro m e te r, opfundet a f Alexander A d ir, hvori den bevægelige S o ile er a f O lie, som i et R o r inde- flu tte r en vis Deel Salpetersyre, der formindsker sit O m fang efter Atmosphcrrens Lcethed.
Udg. Anm .
og passerede dette mig saa bekjendte F a rvan d, der er fa rlig t nok for Fremmede. D og maa man an
befale det til Gjennemlob, naar Reisen gjcrlder i en Retning N . for van Diemens Land, med Undtagelse a f Maanederne J a n u a r og F e b ru a r, da en sydligere Brede paa G ru nd af den i disse Maaneder i S træ det herskende oftlige V ind er mere at anbefale. Strce- det krydses nu dagligt as Fartoier fra Sidney, Laun- ccston og H obarttow n, som stadigt besoge de paa den nordre Side a f Strædet liggende nye C olonier: F o rt P h ilip p og S y d -A u s tra lia , ligesom ogsaa Skibene til Sydney fra Europa passere herigjcnnem. In d tru fn e Omstændigheder gjorde det tilraadeligt at anlobe H o barttown (en Bye paa den syd-ostl. Side a f van D ie
mens L a n d ), og gav jeg derfor Coursen den 7de October en sydlig Retning. V i saae samme D ag den forste rette S o rt H valfisk, idet en Enkelt viste sig lobende ud fra Laudet Oster efter; v i firede 3 Baade fo r den, men vare ikke istand til at komme op med den. Med flau K uling seilcde v i langs med den ost
lige Side a f van Diemens Land S y d efter, og tog den 8de under M a ria E iland en saakaldet B lack-F ifl, som gav os Leilighcd til forste G ang at gjore Prove med vo tt Brcenderie, der ved denne Udbrænding viste sig at vcere i god Orden og at trcrkke godt. Den lille Fist gav os 3 s 4 Tonder god O lie. Den 9de
2*
I
October med Vinden nordlig styrede v i om Aftenen om Cap P illa r, og vare den 10de tid lig t om M orge
nen udenfor ^.<1v6nlui6 M ed Vinden N V . krydsede v i op langs med Ostkysten a f B ru n y Is la n d , fra hvis nordre Deel en Lods om Formiddagen kom ombord, der medbragte k o r t roAulations o t H o k a r t- to n n og fortalte om dyre T id er paa Fodevarer, som v i iscer med Hensyn paa K arto fler saa meget bekla
gede. Klokken 2 Eftermiddag passerede v i F y rta a r- net paa Zernpotten, et lidet S k ja r , som ligger paa hoire S ide a f Zndseilingen til River D e rw e n t, naar man kommer S y d fra . E fte r 2 Tim ers Forlob kom v i til Ankers i S u liv a n Cowe ligeudfor H o b a rlto w n ; efterat en Havnemester var kommen ud for at vare os behjælpelig i saa Henseende.
M i t Ophold i Kobarttomn — Peskrivelse over denne vigtige Dye iscer i kommerciel Henseende.
Uagtet det va r m it O nste, at det danske F la g, der fo r f o r s t e G a n g vaiede udenfor denne Colonie, maatte hidkalde der muligen etablerede Danske, vare mine Forventninger i saa Henseende kun svage. M a n v il derfor kunne tanke sig m in Glade og Overraskelse, da kort T id efter en B aad kom ombord med 2 Danste M r . Hekscher, Uhrmager, fodt i A a rh u u s , en Ung-
21
doms Legekammerat a f m ig , samt M r . Zurgensen, Broder til H e rr Uhrmager Fritz Zurgensen paa ø ste r
gade i Kjobenhavn, der ikke vare mindre forundrede end jeg. D e t v il vcere vanskeligt fo r mine Lcrsere at vurdere vore Folelser, naar de ikke selv have vcrret tusinde M ile fra det kjcrre Fodeland og der uventet blive overraskede ved Synet a f en Landsmand. Jeg gik senere i Land og besogte allerforft et fransk H v a l
fanger-Skib Elisabeth, Capt. D a rm and eris, som her laae under Havene. Jeg benyttede den gode Leilig- hed til i enhver Henseende at lcere dette Skibs Ud
rustning at kiende, og erfarede jeg, at det havde vce- ret fra stn Hjemstavn H avre de O ra e e .i 9 M aane- der. P a a Sydkysten a f Nye-Holland var C apt. sogt ind i en B a y (L n e o u n te r hvor han a f F r i
stelsen af S ynet a f mange H valer havde bragt sit Skib til Ankers, dog sorst efter at vcrre stodt paa et blindt Skjcer. H an havde siden i nogle Dage vce- ret heldig og faact 230 a 240 Tonder O lie , og be
sluttede derfor med Udsigterne til en god Fangst, med Spcrkrummet fu ld t og dode Fist paa Siden, at blive her indtil ^en S to rm fra S S W . nodte ham til at ride for 3 Ankere, hvilke deels sprang, deels gik med, saa at han kun ved Forcering a f S e il og sit Skibs udmeerkede Seilads kunde klare Landet og siden slippe her i H avn. Den I l t e October havde m it M a n d -
22
stab fu ld t op at gjore med Omstuvningen a f V a n d fadene og P ro via n te n , der iscrr trcengte til O m styrt
ning. M in Skibslcege Csnst. Nest. Cstir. M o lle r og jeg begave os i L a n d , og som alle Fremmede fa ld t v i i Forundring over denne Colonies yndige Be
liggenhed og smagfulde Bebygning samt over den le
vende Tummel og Virksomhed blandt Indbyggerne.
Clim atet her er udmcerket men ncesten fo r stcrrkt d ri
vende; som Folge deraf vore Bornene til en ualm in
delig Hvide i en a ltfo r ung Alder, som ofte medforer F orvorning og river Mange bort i deres meest blom
strende Periode.
Jeg besluttede saa meget som m uligt at s«tte mig ind i det particulaire a f A lt , hvad der angik Handel og S o fa rt der paa S tedet, fo r maastce der
ved i stn T id at kunne give virksomme Landsmcrnd en eller anden foronsket O plysning. Zeg troer alle
rede, at del v il give mine Lcesere en Idee om denne fje rn t liggende Colonies Virksomhed ved at omtale de Blade og Tidsskrifter, der udkomme der paa S tedet:
1 ) „ I s t e C o u rie r" — 2 ) „N u r rn v s k e v ie n " — 3 )
„ I r u e C o lo n is t" 4 ) „^ s tv e rtis e r" 5 ) ^ C o Io m g 1 lim e s " — 6 ) „ Is s m a m a " og 2de Advertissements B la d e : 1 ) „ I s t e Iru m p e te s " og 2 ) „ ^ 6 v e rtis e r" ; desuden udgiver Cauneeston, den nordligste Colonie a f V a n Diemens Land, „ CormvaU C stroniele" „ ^ 6 -
23
ve rtise r" og „U o e o rr^ ". Alle disse offentlige Blade indeholde et fto rt A n ta l a f Avertissementer og po
litiske Nyheder og Afhandlinger, der tilstrcrkkeligen kunne give et Begreb om dette fra Moderlandet saa fjernt liggende Lands Vcelde, Commerce, In d ustrie og »Frihed". F o r at godtgjore denne m in Paastands Rigtighed stal jeg noevne de derværende B ank-E tab
lissementer og de hoie Renter, der gives a f Capitaler.
Hobarttown har 5 Banker nemlig: i ) „ U r o L o rv ro n t L s n k " 2 ) »Van Diemens Lands Bank" 3 ) „ 6 o m - mereinl V a n k " 4 ) „ U n io n V a n k " og 5 ) „ ^ u s t r a l- 98M L a n k " . Luanceston har 4 Bank-Etablissemen
ter: 1 ) „ l a m a r L a n lr'' 2 ) „L o r m v a ll L a n lr" 3 )
„U n io n L a n k '' 4 ) ^^u8tra!98i'9 L a n lr " , men des
foruden findes F ilia l Banker i forftjellige Retninger a f Landet. Bankerne discountere Verler til 10 p C t.
og den laveste Dividcnce, der er bleven Actieholdere given, har veeret 13 p C t. p r. A . , men scedvanligst 16 ja t i l 1 7 p C . ; som Folge heraf ncdsendes til dette Sted og Sydney betydelige Kapitaler fra In d ie n til Jnvcstigation, hvorfor god Sikkerhed gives; paa samme Maade skeer ogsaa Omsætningen fra Engelland til residerende Agenter her. H va l-O lie og Faare-Uld ere dette Steds vigtigste Udforsel-Artikler og gjeelde her: Uld 11 pene68 9 1 8eki!!in§ pr. -N ; L ! a k - 0 i!
11, 15 9 16 L Pr. 1 o n 8 ; 8 p rx rm - 0 i! 80 L pr.
Io n s . Rige Folk traffes her hyppigt; naar Arbeid- somhed er forenet med Sparsommelighed og nogenledes Lykke, maa Enhver her kunne samle sig en klakkelig Formue. V o r Landsmand Hekscher kom for 7 A a r siden hertil uden at eie det M indste; han har som Uhrmager og Juveleer i den T id fortjent sig circa 7500 L S terlin g efter eget Sigende. S a a lokkende disse Udsigter end kunne vcere, maa jeg dog ogsaa gjore opmcerksom paa adskillige Ubehageligheder ved Opholdet her; saaledes er Tonen her ligesom i S y d - ney yderst fle t, og Selskabelighed kjender man derfor heller ikke t i l ; Subordinationen er svag og vaklende og mangler Beskyttelse hos Justitsen. Frie Folk (ikke eonoiets) ere kun her som i In d ie n for at skrabe Penge sammen og efter dette Onsies Opnaaelse atter at vende hjem. Samme Fordele som Hobarttown tilbyde tildeels ogsaa de 2 Colonier: k o r t k liilip p samt S yd ^ u s tra lu s ia ^ beliggende paa den sydlige Kyst a f N ye -H o lla n d ; jeg horte, at et Hamborger- S k ib , som forrige A a r va r med sorteret Ladning i H o b a rtto w n , for nylig havde varet i k o r t k d ilip p og t il hoie Priser der havde realiseret sin hele Lad
ning, for siden at gaae op til In d ie n og derfra hjem mod sorteret Ladning. F o r at give mine Lasere en Jdee om de dyre Priser paa Fodevarer, som jeg alle
rede for har berort, sial jeg knn navne de under m it
V
Ophold gjangst Priser paa adskillige Nødvendigheds Artikler. Hvede kostede 20 3 22 sestillinA p r.
L u 8 li6 l; K jod 7 , 8 3 9 p6»e68 pr. T ; K a rto fle r 13 14 3 15 L p r. Io n 8 (circa 10 danske Tonder).
Communicationen ved Launceston er let ved den stil
bare Flod Tam ar, som lober t il Bass Strcedet, og denne Colonie besoges ogsaa a f mange Skibe fra England samt af Kystfarere oppe fra Sydney af.
Ogsaa er der sorget for en bequem og hurtig Com- munication la n d v a rts , i det der dagligen afgaae D i ligencer mellem H o b a rtto w n , Norfolk og Launceston.
D a jeg var den forste danske S kibsforer, der havde bcsogt dette S ted, ansaae jeg det for passende at aflagge et Bcsog hos H obarttow ns Gouverneur, S ir John Franklin, en gammel Soemand og os vel- bekjendt fra sine Reistr i de nordlige Regioner. H an modtog mig meget venligt og indbod mig strar i Forening med Doctor M o lle r til M iddag, hvilken I n d bydelse v i gjerne modtog og heller ikke havde Aarsag t il at fortryde, da baade vor V a r t og V årtin de gjorde A lt for at underholde deres Gjester.
In d e n jeg forlader Hobarttow n og med den V an Diemcns La nd, maa jeg endnu engang give mine Lasere en kortfattet, sammentrangt S kildring a f hele dette Lands gunstige Beliggenhed for Handel og Soefart paa nasten ethvert Land paa' sydlig Brede.
25
s
26
i
D et ligger saaledes en 5 g 6 Ugers Seilads fra China og i en ikke meget storre Afstand fra Cap det gode H a a b , Islo kr^rneo og B o nrbon ; et umaadeligt T e rra in fo r dets Virksomhed tilbyde Vest-Kysterne af N ord- og S y d Am erika, i det Nye-Zecland og det store Archipelagus i det nordlige og sydlige stille Ocean, tillige med de mange Rigdomme, som D ybet der in deholder, tilbyde Ressourcer, der ere uberegnelige.
H obarttow ns H avn er ncevnet S u liv a n Cove.
D en noble Flod Derwent med fine fortryllende Bredder og stromfrie Bugter tilbyder Ankerpladse for innumerable Skibe a f alle S la g s Storrelse. P aa den nordlige Side a f V e n lober Floden T a m a r, seilbar til Colonien Launceston, hvilket ikke ubetydelige Sted dagligt erhverver sig Im portance fra sit betyde
lige A n ta l formuende og virksomme Handlende, som ogsaa fra de i Rcerheden boende rige Landeiere, og endeligt fra Byens bequemme Beliggenhed med Hen
syn t il N ye-S yd-W ales (incl. k o r t k k iiip p ) , S yd og Vester ^ u s tra liu .
Hvem der fo r 30 A a r siden, da dette lille Land endnu v a r et complet V ild n is , havde vceret der og nu kom tilbage vilde med vantroe O ine betragte de umaadelige, ja nccsten utrolige, Fremskridt, som C iv i
lisationen der har g jo rt, og dog staaer endnu Meget tilbage; thi der er ingen T v iv l om, at V an Diemens
27
Land engang v il blive det store Entrepot fo r de A u - straliske Colonier. D og jeg maa igjen tilbage t il m it Skib, der nu snart fo r A lv o r skal staae stn Prove.
V i havde nu gjort alle Forberedelser ombord t il at holde Soen i 6 n 7 M aaneder, og havde nu det bedste Haab ved G uds Bistand at realisere E rpe- ditionens egentlige Oiemed. Desvcerre havde den Uleilighed, der va r forbunden med at bringe flere D e- serteurer blandt m it M a n d fla b paa 1 ncer tilbage, givet mig saa meget at gjore, at jeg ikke kunde an
vende de sidste Dage a f m it Ophold i H obarttow n saa tilfredsstillende, som jeg under andre Omstændig
heder vilde have gjort. Jeg havde im idlertid faaet Underretning om de a f Fiflerne meest sogte »Troek"
paa Ost-Siden a f Nye-Zeeland, og da det v a r mig um uligt at faae Folk istedetfor den a f mig afskedigede anden S tyrm and D o d t og den bortlobne Severin, lettede v i den 19 October om Morgenen vort Anker.
Seilads under Mye-Feeland og Ophold der.
O m Eftermiddagen Klokken 3 passerede v i Cap P illa r med Vinden N V . , styrende N N O . for Brede- graden 38 og siden Oster efter til N ye-Zeeland.
D e t forste Forsog, som vi allerede Dagen ester stk Leilighed til at gjore, mislykkedes tildeels ved mine
I
U
l
Folks Ubekjendtffab med denne S o rt H valer. M o h r, den Ene af Fiffemcstrene, blev nodt til at kutte fra og lade lobe. Tommermand Christiansen som Baad- ftyrer fik fin Haand forstrnkken ved Linen, ligeledes a f M angel paa Vvclse og Behændighed. V o r Cours fortsattes ad Cooks-Stradct til, vor S y d l. B r. 380 7^, V stl. Lcengde 16203 2^. Loverdagen den 26de Octo- ber fik v i igjen S p a rm -H v a le r i Sigte og firede strar;
men Baadstyrcrne Fritz M o lle r og Christian Thobia- sen missede, ffjondt de kom langsides Fiffen. Dette T ilfa ld e , der ene kan tilskrives Folkenes Frygtsomhed og Banghed, gav mig Lyst til naste Gang selv at gaae med fo r at vise mine Folk Veien. D a vi der
fo r samme Eftermiddag fik Sigte paa en fto rS p a r m - H v a l gik jeg selv med Westgate, ligeledes Fiffemcster, i M o lle rs S te d ; vi kom ta t op , men da Hvalen i samme Vieblik havcde sig i Vandet og pustede, blcve Baadsfolkene frygtsomme og holdt ganske op med at roe, ihoormeget jeg end dertil ansporede dem. Fisken gik strar efter ned og gav os siden ingen Leilighed til a t komme den n a r. S a a misfornoiet jeg end va r, lod sig I n t e t for Vieblikket videre gjorc, men jeg be
sluttede at soge Understottclse fra Nye-Zeeland. Naste D a g gik det os nasten endnu v a rre ; om Morgenen Klokken 7 passerede vi en S p a rm h v a l, som havde 2 H arpuner i Ryggen. Westgate, M o h r og Sorensen
29
firede firå r og den Forste kom tcet op til H va le n ; men da han troede at have T id nok, idet han fore
stillede stg, at D yre t allerede var fo r udmattet t il oftere at gaae ned, gik Vieblikket ubenyttet bort, og Hvalen fandt stg ikke befoiet t il oftere at lade stg see, efter denne Gang at vcere stuppen saa godt. Den 1ste November befandt vi os i Cooks Strcrdet, som udstiller de 2 V e r , hvoraf Nye-Zeeland bestaaer (L a d e in o m a u ve , den nordlige og U g i- k o e n g m u den s y d lig e )/) ligeudfor det a f Cook navnede D ro n ning Charlottes S u n d , og da jeg saae et Skib styre dette Farvande in d , besluttede jeg, stjondt ikke forsy
net med noget specielt K o rt derover, at anlobe her for om m uligt at erholde den nodvendige Forstærk
ning a f kyndige Folk. Jeg kom om Eftermiddagen t il Ankers i den a f Cook saakaldte og bragte op i 16 Favne Vand tcet under Landet.. V i blcve i Vieblikket omringede a f saa mange Jndfodte, at det v a r vanskeligt at holde en Deel a f dem tilbage, da Forstgtigheden naturligviis bod os ikke at modtage fo r Mange paa ecngang paa Dcekket. Forresten syntes de gode Folk aldeles ikke at tanke paa Fjendt
ligheder, de morede sig fortræffeligt ombord og gave *)
* ) Den lille S te w a r t, der ligger allersydligst, horer ogsaa med.
ved Pantom iner deres Beundring for vort smukke, rode Flag tilkjcnde, som de aldrig tilfo rn havde seet;
de spurgte ved en engelsk M a tro s , som levede blandt dem, om v i ikke havde vo rt Hjem i Noerheden a f See saaledes have disse Stakler fundet Anledning til at dobe Franskmandene, naturligviis fordi de ideligen have hort dette O rd i deres M und.
Jeg begav mig ftra r ombord paa det kort for os ankomne Skib, hvis C aptain allerede havde beoeret mig med et Besog. Skibet heed T h o ry og tilhorte det Engelske N ye-Zeelands Land-Compagnie. D et v a r i J u li Maaned udsendt fra London med en Co- mitee med den forste Directeur Colonel Wakefield i Spidsen, fo r a f de Nye-Zeelandske Hovdinger at t il
forhandle sig saa meget Land som m uligt og saaledes komme den engelske Regjcring i Forkjobet, som ved en P arlam ents Act havde besluttet at gjore sig t il Herre over dette Laud og tilkjende sin Eiendomsret dertil. S om Folk fo r dette Selskab agerede en en
gelsk M a tro s B a rre t, der i flere A a r havde levet blandt de Jndfodte. Deels ved hans H ja lp , dcels ved G aver afpassede efter Nye-Zceloendernes Sm ag havde de allerede erhvervet sig betydelige S trik n in g e r paa begge Oerne. Disse Landstroekninger skulde efter Comitcens P la n atter afhoendes til Em igranter fra E ngland, navnlig vindskibelige Agerdyrkere, a f hvilke
flere Ladninger ventedes fra Moderlandet. Skibet var derfor bestemt til at afgaae t il Foden af Bjerget E g mont paa den sydvestlige Deel a f Losieinoum nvs for ogsaa der at udvide Forretningerne. Ombord paa T h o ry fik jeg endvidere Underretning om , at flere Hvalfanger-Etablissementer fandtes oprettede paa den modsatte Side a f det hoie Land, som ostlig fo r os dannede vor H a v n , og at samme Sted beneevnedes ligeledes gav man mig godt Haab om fra dette Sted at erholde fornoden H ja lp og F o r
stærkning.
Den 1ste November om Morgenen begav jeg mig i Forening med et ungt Menneske a f mit M a n d flab og en Nye-Zeelcendcr som Veiviser i denne Hen
sigt tilfods over det hoie Bjerg og kom efter 2 9 3 T im ers Marsch til det omtalte Sted Isiavvmtes. Jeg tr a f heldigviis der strar 2 Englændere, der vare til- boielige til at folge Skibet til Bestemmelsesstedet som Harpunercre. . I Ncrrvcrrelse a f den for omtalte M r . B arret og nogle flere Europceere fra Skibet T h o ry (disse vare ved at roe omkring Landpyntcn ankomne omtrent til samme T id som je g ) blev Eontractcn strar afsluttet, og da jeg saaledcS havde opnaaet Oiemedet for min F o d to u r, begav jeg mig samme Bei tilbage til m it S k ib , hvor jeg ankom om E fte r
middagen Klokken 5. Ombord blev jeg overrasket
ved en ganfle såregen Scene; en ftor Mcrngde Znd- fodte a f begge K jo n opfyldte hele Dcrkket, som ved m in Ankomst vare beskæftigede med ar afsynge Psal- mer, som de Engelfte M issionerer havde tildeclt dem tilligemed en tarvelig Underviisning i Christendommen.
T i l et S la g s Accompagnement t il deres ecnsformige S ang udbade de ftg Tilladelse til at ringe med Skibs
klokken, der i enhver Henseende syntes at tilfredsstille deres musikalske S and s. 5 unge Nye-Zcelcendere yt- trcde stor Lyst til at folge med S kibet, og da de a lt i flere A a r vare ovede i Hvalfiftc-Fangsten, og V il- kaarene vare nogenlunde billige, besluttede jeg at op
fylde deres O n fte . D a jeg siden kommer t il at om
tale disse 5 unge Mennesker, v il jeg her b lo t, for Curiositetens S kyld , optegne deres Navne, som vare
folgende: og
^V n lra ro ru . E fte r den folgende D ag at have tilfo r
handlet mig en betydelig P ortion K a rto fle r deels fra de iblandt de Jndfodte levende engelfte Soefolk, deels fra disse selv, lettede v i om Formiddagen Klokken 10 v o rt Anker og styrede med flau K uling Farvandet ud mod Cooks-Strcrdet. V i vare imidlertid neppe komne under S e il, forend flere indfodte Hovdinger med de
res talrige Folge kom ombord. A f deres hele truende og stoicnde Opforsel kunde jeg ftra r fa tte , at dette Besog just ikke havde noget venligt O iem ed; imidlertid
33
blev jeg ikke lidet forundret, da jeg erfarede Grunden til deres Misfornoielse: De klagede nemlig ove r, at jeg uden deres Tilladelse og uden at give dem E rstat
ning havde borttaget 5 a f deres Folk. D a jeg snart bemcerkede, at det Hele gik ud paa at aftvinge mig nogle Gaver, ansaae jeg det for rigtigst at spille den Ligegyldige; jeg forstkkrcde dem, at det gjorde mig o n dt, at jeg mod min V illie havde forncermet dem, samt erklcrrede, at jeg var villig t il at gjsre min Uret god igjen ved at lade dem faae deres Folk t il
bage. Dette hjalp. De erklcerede n u , at dette ikke var deres Hensigt, men at de vristede en Forcering; for hurtigen at slippe dem, gav jeg dem da 2 Gevcerer og I P istol, hvormed de syntes nogenlunde tilfredse;
kun klagede de over, at disse Vaaben vare enkeltlo- bede og ikke saa gode som Engellcendernes; imidlertid maatte de lade sig noie, og da de mcerkede, at man ikke tilbod dem M e re , forlode de Skibet igjen. V i toge nu Afstced med Skibet T h o ry, som v i snart ikke saae mere paa G rund a f det frcmstydende Land.
O m Aftenen vare v i klar a f D ronning Charlottes S und og takkede i vort stille S in d Forsynet for en mildere Skjcebne, end den der paa samme Sted ram mede den af Nye-Zeelcendere myrdede Deel a f M a n d skabet paa Skibet Adventure. Dette anlob nemlig, ester i Soen at vcrre stilt fra Skibet Resolution uu-
3
V
der C aptain Cooks Commando, i A aret 1773 det samme Sted, hvor da det frygtelige M yrderie paa et hcclt Baadsmandffab fandt Sted (den 17de D e cember).
R i styrede nu en ostlig og nordlig Cours og gjorde klart Skib t il at modtage den Fangst, som vi saa længselsfuldt imodesaae, og som v i saa lange havde forberedt os paa. D e t interesserede mig im id
lertid ret at gjore mig bekjendt med mine 5 Nye-Zee- lcendere, der hurtigt bleve gode Venner med det ovrige Mandskab. Jeg kan ikke andet end rose dem saavel for deres Lydighed som for deres I v e r i at uddanne stg til dygtige Matroser. D e bleve snart udmcerkede Baadsfolk og roede deres A arer til en beundrings
værdig G ra d a f Fuldkommenhed; de svommede som Fist og syntes i det hele ligegyldige for enhver tankelig Fare.
Jackyboy og Thom y vare meget smukt tatoverede og i Forening med Wakarosu 3 udmcerket smukke K a rle ; D e vare 5 Fod og 10 Tom m er hoie og i enhver Henseende velskabte og kraftigt byggede. De vare uvisse om deres Alder, men troede nok at kunne talle 25 Gange de 12 Maaneskiftcr, hvilket ogsaa passede t il deres Udvortes. Dicky og Buledicky vare derimod mindre og ufordeelagtige i deres hele Udvortes, lige
som de ogsaa stode tilbage for de 3 Andre i K ra ft, Raskhed og Behændighed. De vare rigtignok ogsaa
meget yngre, men forresten godmodige og yderst tilb a geholdende i deres Voesen. D a de kom ombord, vare de n a tu rlig viis A lle i deres nationale D ra g t, der bestod i den sædvanlige a f Grces flettede M a tte og Hovedet smykket med Fjcer a f Mallemukker og Albetrosser.
D e yttrede ftra r stor Lyst t il at blive equiperede paa europcrist, men onskede dog at beholde deres egen D ra g t, in d til deres Venner og Slægtninge havde fo r
ladt Skibet; rim eligviis frygtede de fo r, at disse ffulde tilvende stg Broderparten a f de nye Kloeder t il en be
hagelig E rin d rin g om dem. D e t er nemlig ikke usæd
vanligt at troeffe de Jndfodte i europoeiffe Klædnings
stykker; isoer seer man ofte de yngste og smukkeste Qvinder med Uld og Bom uldsskjorter, Halstorkloedcr o. s. v., som de have faact til Forcering af europoeiffe M atroser.
Den 7de November vare v i fo r forste G ang paa Fiskegrunden; v i fik strar Sigte paa et ameri- canff S k ib , der brcendte sit Udbytte a f tagne H v a l
fisk ud til Olie. Jeg gik ombord og erfarede d a , at det var Skibet F ra n klin , C aptain Howald fra Ncw- Bedford; jeg glcedede mig ved at vcere Vidne til den Virksomhed, der herskede ombord, og som vi nu og- saa snart kunde vente hos os. V i saae i de folgende Dage flere H v a le r, firede ogsaa vore B a a d e , men vare uheldige, in d til endeligt vore Anstrengelser kro-
3*
35
nedes med Held, i det v i den 12te fangede den forstc Hvalfisk. K l. 10 om Formiddagen firede v i vore Baade, og Klokken 2 var Hvalfisken bugseret hen t il Skibet og blev hivet op samme D ag. F ra nu as gik Fiskeriet meer eller mindre heldigt, og fik v i i No
vember 2 H valer, i December 3 Sperm acet-Hvaler*) (K askelotter); i Z anuar 1810 drcrbte v i 10 H valer, hvoraf dog 2 sank, og a f een havde vi Spcekket ombord i flere D a g e ; men da det ingen O lie indeholdt men vedblev at vare seigt, kastede v i det atter overbord.
Henimod Slutningen a f J a n u a r holdt Fiskeriet op, uagtet v i styrede forskjellige Courser. V i antoge der
fo r, at den egentlige F ifle-S aison va r forbi paa dette S tr o g , og satte derfor i Forening med andre Skibe vor C ours fo r A karoa, den fortrinligste H a vn paa den ostlige S ide a f T a w ai-P oe nam u, hvor v i ankom den Ode Februar om Eftermiddagen. Foruden os laae her 1 fransk og 2 amerikanske Skibe, der ligesom v i vare anlobne her for at faae K a rto fle r og andre Forfriskninger. Desvcerre fandtes her for Orebllkket I n t e t uden nogen vild G ronkaal samt nogle H vid - kaalshoveder, fom en derværende engelsk M a tro s havde
Sperm hvalerne have en Pukkel paa Ryggen, -roender i Un
derkåben og G ru b e r i Overkjoeben; i Hovedet, der er me
get stort, sindes et R u m med kla r O lie , der er meget sim.
3?
plantet udenfor sit H uns for at salge til overdrevent hoie Priser. K arto fler havde han vel ogsaa i J o r den, men da de ikke vare modne, vare de unyttige for os. Derimod fangede v i fortrinlige Humm er og M u s lin g e r; v i ffjod ogsaa i Land en Deel vilde Skov
du er, men da det egentlige Oiemed for vo rt Ophold v a r forfeilet, maatte vi jo for jo hellere afstcd igjen, og lettede saaledcs allerede den 11te igjen. Medens v i nu atter tumle os omkring paa Soen, veed jeg ikke at underholde mine Lcescre paa en behageligere M aade end ved at forsoge paa at give dem en Jdee om selve H va lfiffcrie t i Sydsoen, dets Gloeder og Sorger, dets T a b og Gevinst. V i befinde os da nu ombord paa en Sydhavs Hvalfisker mellem 3 5 o og 120 i rum Soe langt fra noget L a n d ; grundende og toen- kende paa F ortid og Fremtid vandre vi frem og t il
bage paa Doekket, medens Skibet roligt gynger frem ad;
der er I n t e t , der kan voekke D ig a f dine G ru blerie r;
thi A lt rundtomkring hviler i dyb Tavshed, intet le
vende Vasen rorer sig udenfor Skibet. M e n pludse
lig t afbrydes denne Taushed ved et kraftigt Raab fra Mastetoppen: -H un pouter der" eller maaffee oftere:
H ie r s 8ste spouts; oieblikkeligen kommer Captainen frem og sporger med Raabet: ..Hvor?" eller e tte rs rm u; ? I nastc Oieblik seer D u maaffee allerede selv en Hvalfisk liggende omtrent ^ M iil fra Skibet i
Vandets O verflade; den er just kommen op fra
sil
dybe Hjem for at tra tte V e ire t, dens brede Nyg ta ger sig fo r D it uvante O le ud som et Skjcer med Vandet riplende derpaa, i korte M ellem rum horer D u det vcrldige F nys russende frem fra den forreste Deel a f det i samme Oieblik noget oploftede Hoved, fulgt med Raabet af ncesten Enhver ombord, der med Liv og S ja l dceltager i Fangsten, .der igjen" (tlie re aAgin), folgende i T a c t med Fnyset a f D yre t. M en under alle disse Betragtninger cre kun faae Oieblikke fo r- lobne, og medens D u maaflee endnu staaer tabt i Beskuelsen a f D y re t, ere Baadene allerede firede ned og med det bestemte M a n d fla b stodte fra Borde. M ed P ile n s F a rt glide de hen over Vandfladen mod det forventede B y tte ; fo r at fremskynde de kraftige og hurtige Aareflag, istemmcr E n a f Baadsorerne den a l
mindelige Hvalfangervise: 1)0)8, gnav m v 1)0)8, i l i8 tim o fo r u8 lo Ao etc".*) M en medens de saaledes ile fremad mod M a a le t, aander Hvalen igjen — de have muligen endnu et Stykke V c i forend de kunne komme den saa noer, at de kunne saae Leilighed t il at ramme den med H arpunen;
dens F n ys er ncesten ude — den er ved at gaae ned,
* ) Afsted mine G u tte r, assted mine G u tte r; det er T id fo r os
39
eller den horer muligen ogsaa Bandene komme. De faae ombord tilbage blevne F o lk, der med cengstelig og spcendt Forventning folge Bandenes og Uhyrets Bevægelser, udraabe fortrydeligt: ak! den ganer ned!
M en dog, deres F rygt va r dengang endnu ugrundet, den fnyser atter, men kun svagt. Vandet omkring den synes at komme i Bevcrgelse; de synes allerede at see den reise sin smalle Bagdeel til Tegn p a a , at den nu fo r A lvo r toenker paa at gaae ned i Dybet.
V i flulle miste den — hedder det nu — thi Baadene ere endnu ikke noer nok, uagtet Aarerne krumme sig ved Folkenes kraftige T a g i hver B a a d ; thi Alle kappes jo om LEren at voere den Forste til at udsende den dodbringende H arpun. E n af Baadene har nu vundet Forspringet for de andre og er Hvalen nær
mest; de V v rig e , a f F rygt for at forstyrre den a l
mindelige Interesse, ere nu tilboielige til at flakke dens F a rt. E t endnu svagere F nys sees atter — det er det sidste for denne Ncisning — Halen er a l
lerede krummet, men Baaden flyder ogsaa med voel- dig F a rt langs hen mod Siden a f Uhyret. »Pik Eders Aarer" udraaber nu Baadforeren, og i samme V ieblik reises de i Luften. Den skinnende H a rp u n er seet over Harpunerens Hoved og i samme N u er den udslynget med K r a ft og dybt begraven i D yrets Side.
Ved Commandoordet: »Skod A lle!" gaaer Baaden
lidet tilbage fo r Aarene, og et H u rra gjcnlyder fra alle Baadene og gjentagcs fra Skibet over Havets D y b . Soen, som et V ieblik iforvcien var slet og uden R u fle r, pidskcs nu til Skum ved den saarede H vals uhyre S tyrke, som med sin mcrgtigc Hale slaacr i alle Retninger efter sin Fjende. Nu reiscs Hovedet hoit i Luften, og hele Legemet drcies og falder atter tilbage, formende en G ra v i Havets Bolger. H valen gaaer nu ned, og Linen, som var fast til Harpunen, lobcr let og saa hurtigt fra Ballien gjennem den med B lye beslagne Baadsstoerv, at det ryger og igniterer a f den ved den stcerke F riction foraarsagede Barme.
„S taaer klar til at binde paa" hedder det da somme
tid e r; thi ofte tager Hvalen paa denne F lu g t til D y bet mere end den i Baaden voerende 240 Favne lange Line med sig, og en Line fra en a f de andre Baade tilkastes og paabindcs. Endeligt gaaer Hvalen ikke dybere, det Stakte a f Linen hales ind ig jcn , medens H arp un ere n, som efter Harpuneringen har stiftet P la d s med Baadforeren og nu er agter i Baaden, styder den noiagtig op i Agterdelen. Hvalen er nu atter i Bente, og Bandets Boblen tilkjendcgiver snart, at den er noer. Dens Ncese sees endeligen at dukke op a f Soen, det kraftige og huultlydende F nys rekfes hoit op i Luften og hores i stor Afstand. Baaden hales nu sagte op mod U hyre t, og naar den ved
41
Styreaarens H ja lp er n a r nok, stodes den lange Landse i Livet paa H valen, imedens en anden Baad nu angriber fra den modsatte Side med Harpunen og fatter ogsaa sig derved i Forbindelse med Fjenden.
T ilb a g e ! lyder det da, og Baadene skyde ,med H u rtig hed bort fra Faren. Rasende over disse nye Angreb og den tiltagende Smerte ruller det enorme Uhyre sig om kring, idet det vikler mange Favne Line omkring sit Legeme; ofte sondersiaacs en eller flere Baade ved denne Maneuvre, og Folkene, tagende til Vandet, komme strar op igjen i den narmesic Baad. Den dødbrin
gende Landse er omsider given, og Blodet strommer nu ud af Nascborne og farver Vandet i lang D i stance omkring sig; dets K ra fte r aftage nu efterhaan- den og snart ruller det dod om paa S id e n , visende den ene Finne i Veirct. Jagten er nu endt for den- negang, og det staacr kun tilbage at bugsere den drabte H v a l hen paa Siden af S kib e t, hvor den flendses ved 2 Takler fastgjorte til Toppen a f S to r- Masten, som forbindes med Spakket ved en S tro p og en T ra tarse. Spakket losnes ved H ja lp a f skarpe Spader og kastes ned i det saakaldte S pakrum og parteres i smaae Stykker, fo r paa dertil indrettede Skjarcbanke at forberedes til Affmeltningskjedlerne, der a f Jern ere anbragte, indmurede ved Siden
a f hinanden paa Dcekket ved Forlugen og rumme c.
360 P otter.
D en I l t e Februar forlode v i, som f A berettet, A karoa, hvilket S ted er paa Halvoen Banks og er en indlobende B u g t, som danner en ganffe fo rtrin lig H a v n , der har P la d s nok til hele Verdens Skibe.
In d lo b e t er dannet mellem 2 hoie Fjelde (8ouUr sncl lV o rtk og er Anledningen let og uden Fare, naar kun paasees, at ikke det nordre Hoved for noer anlobes; thi lober Strom men her paa Kysten med enkelte Undtagelser altid Nord efter. V i havde der faaet Underretning om et Sted sydligt for Akaroa, hvor nogle Skibe i to foregaaende A a r havde gjort en god Fangst paa den T id , da H valer komme ind un
der Landet for at kalve, hvilket i Almindelighed ffeer i M a i, J u n i og J u li Maaneder. Ved at seile S yd efter, saae v i snart den lille B a y , hvor allerede 2 Skibe laae t il Ankers fo r at oppebie Saisonen for H va lfiffe rie t. V i besluttede da ogsaa selv at give S lip paa den mulige Fangst i aaben Soe fra M a rts t il M a i fo r at sikkre os den sidste P lads L Pireque- B a y (th i kun fo r 3 Skibe syntes den at tilbyde et bequemt Ankersted). Stedet var forresten meget ode og tilbod os kuns faae F orfriffningsm idler. E n H o l
lænder, C aptain H am pelm ann, bestyrede her et for Sydneys Regning anlagt F iffe rie ; han havde plantet
K artofler og K a a l, som han solgte o s; i Omegnen - fandtes ogsaa den vilde G ronkaal, der i Forening med Fisk, som fangedes paa Siden a f Skibet, udgiorde vore E rtra -N e tte r. Zndfodte Nye-Zeelcendere fandtes her ikke, men c. danske M iil sydlig for Pireque fandtes enkelte usle S kabninger, som boede ved en Zndsoe i Lovhytter og der fristede en kummerlig T i l værelse med Rodder og F iff, som de fangede i Trce- lystre og ved at gjore H uller i S and et, hvo rtil V a n det lededes gjennem en snever In d g a n g og da under
tiden forte en A a l med stg. D e syntes A lle besmit
tede med en inflammatorisk Udslet og magre som et Skelet, ligesom de Alle meer eller mindre vare an
grebne a f den galopperende Svindsot, der er en hyp
pig og frygtelig Fjende for de indfodte Nye-Zeeloen- dere.
I Begyndelsen a f vo rt Ophold her va r M a n d skabet daglig iland for at skove Broende; de huggede
efterhaanden et betydeligt Q uantum maaffee in d til 40 Favne. Den I l t e M a i, Aarsdagen efter vor Afsei- ling fra K jobenhavn, fik v i den forste H v a l i P ire - gue-Bay, og samme D ag i Forening med det franske Skib fra Havre en anden, saa at vi havde god G rund til at vcere fornoiede med vor Fangst.
Siden vor Ankomst vare der indtrufne 2 franske Skibe t il foruden de 2 , og k a u lin ) som allerede
^ ________ __________________ ' ' -
44
vare der, da vi kom; de nye Skibes Navne vare Heva og Erneste. Senere kom endnu 2 franske Skibe t il (6 o8m o k v ilte og 6 u 8 t9 ve ), der maatte ankre uden
fo r os Andre. H ve r M orgen sendte v i nu Alle vore Baade tilsoes, og havde v i Danste den Fornoiclse, at v i fu ld t op kunde holde de andre Skibe Stangen.
K u n ^ c le le var i Begyndelsen ligesaa heldig som v i og i S lutningen noget heldigere, hvorved dog maa bemcerkes, at Concordia havde det Uheld, at een a f dens Baade ( v : ^ Deel a f K ra fte n ) saa godt som I n t e t fangede. Resultatet a f hele Fangsten va r ved Slutningen a f J u li folgende; ^ c lv le 15 H valer, 1100 T o n d e r; 6u8tav6 9 H valer, 680 T o ndcr; de 4 an
dre Skibe, der vare associerede, fik ved Delingen hvert Skib 230 Tonder, og Concordia 13 H valer, som nce- ften gave os 1000 Tonder.
E fte r Udgangen a f J u li begyndte Veiret at blive sletters og forbod os ofte at sende vore Baade u d ; v i begyndte altsaa forst i August at gjore de fornodne Tilberedelser t il vor Afreise, og den 13dc stilede v i fra P ireque-V ay, tra tte og kjede a f dette i alle H en
seender mindre behagelige Sted. V i havde dog ikke her under de 41de og 42de sydlige Bredegrad lidt synderlig a f K u ld e ; kun om Morgenen for S o len kom frem over Fjeldene, generede den kolde Land
vind os, og kun enkelte G allge havde v i med sydvest-
45
lige Vinde S lu d og Snee, der forresten hele Vinteren bedakker Toppen af Fjeldene. Under Opholdet i P i- reque B a y havde jeg god Leilighed t il ved H ja lp a f A rtific ia l Horizont at forvisse mig om mine Chrono- metres G ang, og tog jeg gjentagne Gange Observa
tioner for dem, med hvilke jeg havde al G rund t il at vare tilfreds.
Ved at forlade Pireque B a y for igjen at benytte Fiffe-Saisonen i aaben S o e , fandtes det nodvendigt at anlobe et Sted paa Nye-Zeeland nordlig for 06 for at indtage P ro v ia n t, da den ikke ubetydelige T i l v a rt i m it Mandskab havde medtaget denne over min Forventning, og det jo var um uligt at bestemme, hvor lang T id der vilde medgaae, inden vi fik fuld Lad
ning og saaledes kunde tanke paa Tilbagereifen, paa hvilken jeg dog ogsaa ansaae det for nodvendigt at anlobe Syd-Am erica. Z ovennavnte Hensigt besluttede jeg da at anlobe C la u d y -B a y , isar da jeg der havde god Lei- leilighed til at affledige vore 2 ombordhavcnde engelske Harpunerers og de 3 tilbageblevne Nye-Zeelandere, som her vare i Narheden a f deres Hjem. D iky og Thom y derimod, som havde deres F am ilier i N a r heden a f P ireq ue-B a y, havde benyttet sig a f Leilig- heden til at lobe bort under vort Ophold paa dette Sted. T e vare nemlig tagne fom S la ve r a f den be- kjendte Hovding Rabelah og mig medgivne paa Cre-
46
/
dit. Deres F lu g t havde de ivcerksat med megen S nildh ed, i det de 2 Dage for denne, efterat have havt Besog a f nogle Slægtninge, som vare blevne underrettede om deres Ncervoerelse ombord og rime- lig viis havde overtalt dem til at flygte, havde erholdt ganske nye Klædningsstykker, som de saaledes medtoge paa deres Flu gt. Den 22de August ankom vi til C la u d y -B a y , efterat have udholdt en svoer S to rm udenfor Cooks-Stroedet. Ogsaa modte v i paa denne T o u r et stort fransk S k ib , der havde Udvandrere ombord og styrede Cours efter Akaroa. E t andet fransk Skib, der var Hvalfanger og heed Havre, modte v i Dagen efter, og gav det os da den E fterretning, at det forstncevnte Skib v a r en fransk E m igrations E rp c d itio n , der skulde besoette Akaroa. E n fransk Fregat havde derfor forelobkgen voeret paa dette Sted og proclameret det sydlig for Cooks Strcrdet liggende Nye-Zeeland fo r fransk Eiendom. Denne E fterret
ning stadfcestedes ogsaa ved vor Ankomst til Claudy- V a y , hvor v i tr a f 2 Skibe, som havde ligget her Vinteren over. Disse vare Sophie as Bremen, Capt.
O tto og et engelsk S k ib , hjemmchorende i Sydney, hvilket ikke havde erholdt noget Udbytte og heller ikke havde Udstgter til at faae noget, da Capitainen laae fyg og Mandskabet var deserteret. Bremer Skibet, som va r den tredie Erpedition fo r denne Vye, havde voeret
47
ude i 12 Maaueder og havde i denne T id vundet 1500 Tonder. Zeg afbetalte de omtalte Folk, erholdt en Deel P ro v ia n t og gav m it Mandstab een D ags Frihed. D e vare saaledes iland blandt de Jndfodte, hvor Nogle tilbragte Dagen med tilsyneladende M o er- stab, hvorimod A n d re , der vare mere tilboielige t il Brcendeviin, om Aftenen kom ombord med forrevne Klcrder og forslagne Lemmer. De vare nemlig kom
ne i Klammerie med Nye-Zeeloenderne, der som det lod, havde gjennempryglet dem paa det ubarmhjertigste.
Nsste D ag bragtes imidlertid en Jnd fod t ombord med indbundet Hoved, der efter Sigende havde mod
taget et S a a r i Hovedet a f m it M andstab, ligesom han ogsaa forsikkrede, at m it Mandstab havde vceret de Angribende. D a jeg siet ikke var utilboielig t il at troe dette, og jeg gjerne vilde have Fred med dem, gav jeg den Saarede en Pistol og den paagjcrldende Hovedsmand et Gevoer for Tilladelsen t il at fylde saa meget V a n d , som v i vilde. M e n ncoppe havde disse Folk forladt Skibet, forend allerede et nyt S crt kom igjen, der ligeledes medbragte en S aaret med fo r
bundet Hoved, forende de samme K lager som de fo r
rige. D a jeg ikke sporede de almindelige Tegn t il M ishandling, begyndte jeg at fatte Mistanke til deres Udsagns Sandhed, og fo r med egne Oine at over
bevise mig om Skaden, tog jeg Torklcrdet a f Hovedet
