UDHUGNING
I UNGE EGEBEVOKSNINGER
(Særtryk af Det forstlige Forsøgsvæsen, I) MCMVI11
I UNGE EGEBEVOKSNINGER.
Af
L. A. HAUCH.
Ved Forsøgsvæsenets Foranstaltning er der gennemført en Undersøgelse af Udhugningens Virkning i unge Egebevoks- ninger, en Undersøgelse der ledes af Forfatteren og som skal ud- strække sig over et Tidsrum af 10 Aar, men allerede n u — efter 5 Aars Forløb — finder m a n Anledning til en foreløbig Medde- lelse om Forsøgets Resultater. Dette er paabegyndt i Foraaret 1902 og har sin Begrundelse i, at Egens Dyrkning i de senere Aar har fundet en langt større Udbredelse end i en foregaaende Pe- riode, saaledes at denne Træart synes at komme til at indgaa i Rækken blandt vore Hovedtræarter; og hvor Egen dyrkes i større Omfang, er det af væsentlig Betydning at have Erfaring for, paa hvilket Tidspunkt af Bevoksningens Liv m a n bør begynde Udhugningen, og hvorledes den skal føres, og det maa derved tages i Betragtning, at medens Fortidens Ege- bevoksninger sædvanlig ikke har været fuldstændig ensartet udviklede, men sluttede Partier har vekslet med mindre fuld- stændige Dele, ligesom der ikke er anvendt særlige Midler for at fremkalde en hurtig og ensartet Vækst, saa har m a n i den nyere Tid ofte benyttet meget tæt Udsæd, saavel forud for
Kulturen anvendt intensiv Jordbundsbehandling som efter de unge Planters Fremkomst luget og renset Mellemrummene mellem Rækkerne, og dette h a r bevirket, at de unge Bevoks-
Det forstlige Forsøgsvæsen, I. 2 5
ninger ofte udviser en særdeles kraftig og ensartet Vækst og stor Tæthed. Flere Egedyrkere staar i den Formening, at dette skulde indeslutte en Fare, at den ensartede Udvikling og store Tæthed kunde blive farlig, ja maaske ødelæggende for Bevoksningen og holder derfor paa, at Udhugningen maa tage sin Begyndelse allerede i Tiaars Alderen, medens andre mener, at den omtalte Frygt er uden Grund, og at m a n i mange Til- fælde uden Fare kan vente længere. Ligeledes gennemføres Udhugningen nogle Steder meget kraftigt, medens m a n andre Steder gaar frem med største Forsigtighed. Det h a r ikke ringe praktisk Betydning at komme til Klarhed over disse Spørgs- maal, thi i de fleste Tilfælde vil de første Udhugninger med- føre Udgift, saaledes at det vilde være fordelagtigst, hvis de uden Fare kunde udskydes til Bevoksningens 20 de til 25 de Aar, hvor Udhugningen maaske vil give lidt Indtægt eller i hvert Fald dække de med dens Udførelse forbundne Udgifter, og lige saa vigtigt er det at komme til Kundskab om Udhug- ningens Styrkegrad, thi kan m a n i de 10—20aarige Ege- bevoksninger indskrænke sig til ganske svage Udrensninger, kan det gennemføres med smaa Udgifter, men skal man i disse unge Bevoksninger hugge kraftigt, bliver det en forholds- vis bekostelig Sag. Maalet for nærværende Undersøgelse h a r været at tilvejebringe en Række Forsøg, der kunde bidrage til at kaste Lys over det omstridte Spørgsmaal. Men det er der- ved nødvendigt at gøre sig klart, at Bevoksningens større eller mindre Tæthed ikke i alle Tilfælde har samme Indflydelse paa dens Udvikling, fordi Træartens Spredningsevne herved faar en afgørende Betydning, og Spredningsevnen er ikke under alle Forhold lige stærk, den varierer med Lokaliteten, er sva- gere paa den lettere J o r d b u n d : mildt Skørler, endsige magert Sand, end paa det flade, vanddrukne, stive Ler. Og det synes, som om der er mindre Fare for, at Tætheden kan blive for stor paa denne sidste Lokalitet — hvor Egen netop er den Træart, der ofte bedst formaar at danne Bevoksning — end paa den mildere sandblandede Jordbund. Men dertil kommer et andet Forhold, som faar Indflydelse, det er Frøets Pro- veniens; om man til Udsæd har anvendt Agern af dansk Avl eller fremmede Agern, thi det har vist sig fra talrige Under- søgelser paa Bregentved, at Bevoksninger, som skriver sig fra Agern af fremmed Oprindelse, ofte har en anden Karakter end
de Egebevoksninger, der er fremkomne efter Udsæd af danske Agern, det kan være som om man havde en hel anden Træart for sig, hvor man har Ege af fremmed Herkomst; det samme Forhold, vi før omtalte ved den forskellige Lokalitet, gentager sig, idet Spredningsevnen er svagere, Stammerne mere ret- voksede, mere ensartede end vi under ganske samme Forhold finder det hos Ege af dansk Oprindelse (Fig. 1-2). Hvad nu egent- lig fremmed Frø vil sige, er imidlertid noget ubestemt; naar m a n faar leveret Agern gennem Frøhandlere, ved maaske hverken Sælger eller Modtager, hvorfra de stammer, og man kan vist være udsat for, at de er fra de sydlige Dele af Eu- ropa — Ungarn — selv om de angives at komme fra Nord- europa. Denne Sag har stor Aktualitet, thi vi staar over fol- en Tid, hvor danske Agern kun er til Stede i sparsomme Mængder, og skal der være nogen Udsigt til, at Egen i større Udstrækning skulde vende tilbage til Danmark, vil vi være henviste til at hente en Del af vort Frø fra Udlandet. Rime- ligvis vil man ved Udhugningen komme til at anvende andre Regler, hvor der er Tale om Bevoksninger paa lettere Jord- bund og stammende fra Frø af fremmed Oprindelse, end hvor det gælder Egebevoksninger paa leret Jordbund, fremkomne efter danske Agern, og i alle Tilfælde maa man, hvor der skal foretages en Undersøgelse som den her omhandlede, være ganske klar paa Lokalitetens Beskaffenhed saavel som over Frøets Proveniens. Ved nærværende Undersøgelse har vi dels søgt den Lokalitet, hvor Egen bør have sin største Fremtid:
Midtsjællands lerede Skovegne, dels beskæftiger vor Under- søgelse sig udelukkende med Egebevoksninger, der hidrører fra danske Agern. Til Forsøgsobjekter udvalgtes en 9aarig Egebevoksning paa Bregentved og en 15aarig paa Giesegaard.
Forsøgsstykket paa Bregentved er beliggende i Ganneskov Hovedafdeling I, Afdeling 1. Højden over Havet er 23 Meter;
Terrainet er meget fladt med mange fugtige Indsænkninger, ligesom Jordbunden i det hele lider af Fugtighed, og som Følge af den lave Højde i Forhold til Afstanden til Kysten, der er c. 2 Mil, er Afgravning forbunden med stor Vanskelig- hed. Afdelingen var, før den tilkultiveredes med Eg, dækket af en nogenlunde sluttet ældre Bøgebevoksning blandet med Eg (Fig. 3); der fandtes en Træmasse af c. 6000 Kbf. pr.
Td. Ld., hvoraf Aaret forud for Kulturens Udførelse omtrent Halv-
25*
delen borttoges, saaledes at en lys Skærm af Overstandere efterlodes, der efterhaanden i Løbet af de efterfølgende 5—6 Aar fjernedes. Egekulturen er anlagt paa følgende Maade. I Efteraaret 1892 og Vinteren 1892—93 foregik Jordbundens
Fig. 1. Ege af danske Agern, 14 Aar, Ganneskov Afd. I.i.
Behandling ved Gravning af 24 Tmr. brede, 14 — 15 Tmr. dybe Riller med ubearbejdet Mellemrum af 24 Tmr. Under Grav- ningen gik man ikke ganske nær til Stødene af de borttagne Træer eller til Roden af de efterladte Overstandere, men lod henligge ubearbejdede aabne Pletter, ligeledes efterlod m a n
for hver 60 Alen en 10 Alen bred Linie til Udslæbning af Effekter, hvoraf igen senere hver anden er til kultiveret. I det tidlige F o r a a r : Marts og Begyndelsen af April 1893 foretoges selve Udsaaningen af Agern paa den Vis, at m a n langs Midten af Rillerne med en dertil indrettet Hakke1) anbragte en 6 Tmr.
bred, 2 Tmr. dyb Fure, hvori udsaaedes Agern i en saadan
Fig. 2. Ege af fremmede Agern, 12 Aar. Ganneskov Afd. 1.1.
Tæthed, at der anvendtes 6 Tdr. pr Td. Land. De anvendte Agern var af dansk Avl — indsamlede paa Distriktet — og overvintrede i Agernhytte2). Opbevaringen foregik i den strenge Vinter 1892—93, hvor mangfoldige Agern ødelagdes ved Frost,
*) Beskrivelse og Afbildning findes i HAUCH og OPPERMANN: Haandbog i Skovbrug, 1898—1902, S. 181, Fig 69.
2) Smst. S. 290—91, Fig. 100—102.
men de her omtalte holdt sig saa godt, at Spireevnen ved Udsæden var noget over 80 pCt. Det ypperlige Frø i For- bindelse med den tidlige Udsæd bevirkede, at Spiringen fore- gik jævnt og fuldkomment, saaledes at Arealet allerede tidlig
Fig. 3. Gammel Bøgeskov.
Bregentved. Ganneskov Afd. l.i, stødende op til Prøvestykket.
i Sommeren 1893 var forsynet med tætte Planterækker. Skønt jeg vel ikke har foretaget nogen Tælling af Planterne, tør jeg dog efter talrige Undersøgelser andet Steds og efter Skov- fogedens Opgivelse antage, at der har været c. 150000 Planter pr. Td. Ld. I de efterfølgende to til tre Aar blev der gennem- ført Lugning og Hypning i Rillerne, og senere blev Mellem-
r u m m e n e mellem Rillerne pløjede og harvede, hvorved man opnaaede, at Kulturen 5 Aar efter Anlægget var sluttet.
Ved Udhugningsforsøgets Begyndelse i Foraaret 1902 havde Bevoksningen en Alder af 9 Aar og karakteriseredes ved en overordentlig frodig Vækst, saaledes at Højden kunde naa 400 Ctm., og den store Tæthed: 50—60000 Individer pr. Td Ld.
E n meget stor Andel af Stammerne var imidlertid undertrykte, saaledes at de dannede en Slags underste Etage, men tillige forekom lange, tynde Stammer af større Højde, som ved deres Pisk havde en skadelig Virkning paa de i forholdsvis ringe Antal forekommende kraftige Individer, der dannede den her- skende Del af Bevoksningen, og udmærkede sig ved kraftig Vækst saavel i Retning af Højde som Tykkelse, og som med deres Kroner hævede-" sig op over den øvrige Bevoksning.
Blandt disse kraftige Stammer kunde der vel forekomme Tveger eller paa anden Maade slet formede Individer, men i Regelen var Formen smuk; m a n kunde dog ogsaa træffe Partier i Bevoksningen, hvor Udviklingen var mere ensartet, og hvor det kunde være vanskeligere at udpege enkelte Stam- mer, der udmærkede sig fremfor de øvrige, men hvor man kunde træffe Grupper paa 3, 4 å 5 eller flere omtrent lige stærke Individer kæmpende om Pladsen. I den tætteste, mest fuldkomne Del af denne Egebevoksning udvalgtes til Forsøget 3 tilnærmelsesvis kvadratiske Stykker, der er betegnede med Numrene I, II og III. Forsøgsstykket I udhuggedes svagt, og alle undertrykte Træer, som ikke kunde have skadelig Ind- flydelse paa de herskende Træer, bevaredes; Udhugningen gentoges hvert andet Aar og er udført i Foraaret 1902, 1904 og 1906. I Forsøgsstykket II har m a n udhugget stærkt, og alle undertrykte Træer blev fjernede, Udhugningen -gentoges med 5 Aars Mellemrum og førtes første Gang i Foraaret 1902, anden Gang i Foraaret 1907. Forsøgsstykket III henligger gan- ske uden Udhugning og skal bevares saaledes i de 10 Aar, Forsøget varer. De udvalgte Forsøgsstykker var saa vidt mu- ligt ens ved Forsøgets Begyndelse, dog har det ikke helt kun- net undgaas, at der bestod nogen Forskel, saaledes at Stykkerne I og III er lidt højere beliggende end Stykke I I ; paa den an- den Side viser de udførte Maalinger i Foraarel 1902, hvor ube- tydelig den mulige Forskel h a r været.
Efter at Forsøgsstykkerne var afsatte, foretoges følgende
Undersøgelser af dem. Deres Areal blev først opmaalt, og dernæst søgte man at komme til en tilnærmelsesvis Bestem- melse af Stamtallet, hvilket med den myldrende Tæthed, hvori Bevoksningen ved Forsøgets Begyndelse befandtes, ikke var nogen let Opgave, og som til Dels maatte bero paa et Skøn, thi mangfoldige af de undertrykte Træer var hendøende, og det var ikke altid let at afgøre, om en saadan Stamme skulde tælles med eller ikke. Man gik imidlertid frem paa den Vis først at tælle Planterækkerne, og blandt dem udvalgtes en Række, der skønnedes at kunne repræsentere den hele Be- voksning paa Prøvestykket, og i denne Række taltes Stam- merne. I de to Forsøgsstykker I og III kunde man undgaa, at der i Rækken forekom Afbrydelser paa Grund af de tid- ligere omtalte Aabninger omkring Stødene, men i Stykke II fandtes et saadant Spring i Rækken. For de to førstnævnte Prøvestykkers Vedkommende fandtes da Stamtallet som Pro- dukt af det i Rækken fundne Stamtal og Rækkernes Antal, idet man dog derved tillige maatte tage Hensyn til de paa Prøvestykket forekommende Aabninger ved Stødene, hvis sam- lede Areal udmaaltes og udregnedes som Procent af Total- arealet, med hvilken Procent Produktet maatte reduceres. I Prøvestykke II maatte der endvidere tages Hensyn til det fore- kommende Spring i Planterækken, og Stamtallet i denne ud- regnes som om den havde været fuldt bevokset. Paa samme Tid som den udvalgte Planterække tjente til Bestemmelse af Stamtallet, søgte man ogsaa i den at tilvejebringe Materiale til Oplysning om Træernes Højde og Tykkelse, idet der paa 20 Alen af Rækken foretoges en Maaling af Træerne saavel før som efter Udhugningen, saaledes at man maalte Højden af alle levende Træer og Tykkelsen 4 Fod over Jorden af alle Træer, der havde en Højde af over 4 Fod, hvorved Bevoks- ningen inddeltes i Højdeklasser med 25 Ctm. Mellemrum og Tykkelsesklasserne under lj%, 1j^ til l1/^ lx/2 til 21/2 Ctm., osv.
Forsøgsstykke I har et Areal af 0.123 Td. Ld. (0.0678 ha.), og de omhandlede Aabninger ved Stødene havde et Areal af 240 • Alen og udgjorde altsaa 14 pCt. af Forsøgsstykkets Areal. Der fandtes 21 Planterækker, og i den blandt dem ud- valgte Prøverække fandtes Antallet af Træer at være 410.
Stamtallet paa Prøvestykket var da 410 x 21 x 86/100 ==• 7400, hvilket svarer til at Stamtallet pr. Td. Ld. var c. 60 000. Paa
de 20 Alen maaltes Højder og Tykkelser som beskrevet og udviste følgende Forhold:
Oversigt over Træernes Højde angivet i Ctm. og grupperet i Højdeklasser med 25 Ctm. Mellemrum paa den udvalgte Prøve- række i hvert af de tre Forsøgsstykker. Maalingen foretaget i Foraar 1902 før Udhugningen.
> 400 3 7 5 - 4 0 0 350—374 325—349 300—324 275—299 250—274 2 2 5 - 2 4 9 2 0 0 - 2 2 4 175—199 1 5 0 - 1 7 4 1 2 5 - 1 4 9 1 0 0 - 1 2 4 75— 99 50— 74 2 5 - 49
Forsøgsst. I
Antal Træer
I alt
» 2 7 9 16 21 23 22 12 14 25 21 18 9 6 3 208
Forsøgsst. II
Antal Træer
7 5 8 18 27 17 20 12 10 10 14 9 4 2 1 1 165
Forsøgsst. III
Antal Træer
>
4 3 9 17 27 26 15 12 10 19 21 22 23 31 17 256
Oversigt over Træernes Tykkelse angivet i Ctm. paa den ud- valgte Prøverække i hvert af de tre Forsøgsstykker; Maalingen er foretaget i Foraar 1902 og saaledes at Træer, hvis Højde ikke naaede 4 Fod, ikke maaltes.
Af 100 Træer over 4 Fods Højde var
Under .u. VaCtm. Va-l1/* Ctm. l1/,^1/, Ctm. 21/2-31/s c t m- I a l t 4 Fod var F.-St. I 19 41 23 0 83 17
» II 15 52 27 2 96 5
» III 14 32 16 2 64 36 Udhugningen gennemførtes dernæst saaledes, at man først borttog store, bredkronede, sletformede og tvegede Individer, derefter gik man ud paa at fjerne et eller flere af hinanden
nærstaaende lige store og lige kraftige Træer, saaledes at kun et enkelt Træ — det bedst formede og kraftigste, forsynet med den største Krone — blev tilbage, ligesom ogsaa lange, tynde, bøjelige Stammer, der, naar det blæste, ved deres Pisk kunde skade de herskende Træer, borttoges. Derimod bevarede man alle saadanne helt eller delvis undertrykte Træer, der skøn- nedes at være uskadelige for den herskende Del af Bevoks- ningen. Udhugningen følger for saa vidt den af C. H. SCHRÖDER
opstillede Regel: kun at fjerne hvad der gør Skade; der bort- toges c. 1000 Træer, saaledes at Stamtallet efter Udhugningen var c. 6400, hvilket svarer til 52000 Stammer pr. Td. Ld.
93 000 pr. ha. Efter Udhugningen maaltes igen paa de 20 Alen af Prøverækken alle levende Træers Højde, der udviste følgende:
Oversigt over de efter Udhugningen tilbagestaaende Træers Højde, grupperet i Højdeklasser med 25 Ctm. Mellemrum paa den udvalgte Prøverække i Forsøgsstykkerne I og II. Maalingen fore- taget i Foraar 1902.
Forsøgsst. I Forsøgsst. II
Antal Træer Antal Træer
> 400 375—400 350—374 325—349 300-324 275—299 250-274 225—249 200—224 175-199 150—174 125-149 100-124 7 5 - 99 5 0 — 74 2 5 — 49
» 2 5 5 11 8 21 18 12 14 25 21 18 9 6 3 I alt 178
6 1 5 4 7 2 1
»
»
»
»
»
»
»
»
» 26
Endvidere udmærkedes i de 20 Alen af Prøverækken ved en Farveplet de Stammer, som svarer til de paa Prøvestykke II
efter Udhugningen tilbageværende Træer, og disse maaltes, hvilket viste følgende:
Oversigt over Diameter og Højde, angivet i Centimeter, af de mærkede Træer i de tre Forsøgsstykker.
Forsøg
Tykkelse
1.50 1.75 2.50 2.00 1.75 1.50 1.75 2.00 1.75 1.25 2.25 1.50 2.25 1.50 1.50 1.50 1.75 2.25 1.50 1.50 1.75 1.50 2.25
;sst. I
Højde
315 310 335 255 415 300 310 285 305 310 280 330 280 370 370 310 355 350 340 350 330 330 380
Forsø
Tykkelse
1.75 1.50 1.75 1.50 2.00 2.25 2.25 1.00 2.50 1.50 1.50 2.00 1.25 2.25 3.00 2.25 2.25 1.75 2.25 2.00 1.50 2.25 2.00 2.00 2.50 2.00
gsst. II
Højde
355 305 290 305 385 310 345 275 370 320 330 315 250 335 430 370 440 360 410 320 330 435 360 400 440 320
Forsøgsst
Tykkelse
1.75 1.50 2.00 2.00 2.00 2.50 2.00 1.50 2.00 2.50 1.50 1.25 2.50 1.50 1.75 1.50 1.75 1.75 1.75 2.25 2.75 2.25 2.25 1.50 1.75 1.75 2.50 2.25 2.25
. III
Højde
305 255 330 340 300 330 315 245 295 350 245 290 320 240 335 290 315 285 310 360 410 340 345 305 320 320 390 400 340 Middeltal
1.77 327 1.95 350 1.95 318 I Foraaret 1904 foretoges anden Gang Udhugning i For- søgsstykket. Væksten i det mellemliggende Tidsrum havde
været særdeles god, Bevoksningen frembød et smukt og frodigt Udseende, de herskende Individer havde gjort sig endnu mere gældende og udviklet sig stærkt i Tykkelse, ligesom ogsaa Kronen var bredere. Men hvor svag den foretagne Udhugning end var, saa havde det dog ikke kunnet undgaas, at den viste en noget skadelig Indflydelse paa Jordbunden, der vel i Hoved- sagen var i god Tilstand med tyndt, hurtig formuldende Løv- lag, men som dog ikke var saa velbevaret som i Forsøgs- stykke III; den var paa visse Steder noget mere fast og haard, og hist og her var Græsvækst begyndt. Ved Hugsten viste det sig som oftest unødvendigt at berøre de højeste og kraftigste Partier i Bevoksningen, den indskrænkede sig især til en Ud- tynding af de mest ensartede Grupper; der borttoges 350 Træer, hvilket svarer til 2846 pr. Td. Ld. (5162 pr. ha.). I to af de borttagne Træer bemærkedes Kernedannelse. I Henhold til den vedtagne Plan udførtes atter i Foraaret 1906 en Udhugning.
Væksten i de siden den sidste Udhugning forløbne to Aar havde været god saaArel paa Tykkelsen som paa Højden, og de herskende Træer havde tillige gode Kroner; men Jord- bunden var stadig noget mindre vel bevaret end i det ikke udhuggede Stykke, forholdsvis mere fast og haard og med ikke saa lidt Græsvækst. Ved Udhugningen fjernedes enkelte bred- kronede og tvegede af de herskende Træer, men især greb man dog ogsaa ved denne Udhugning ind i de Grupper, hvor Udviklingen havde været for ensartet. Der borttoges 308 Træer svarende til 2504 pr. Td. Ld. (4542 pr. ha.). Af Hensyn til nærværende Publikation foretoges atter i Foraaret 1907 en Undersøgelse og Maaling af Forsøgsstykkerne, hvorved det har vist sig, at denne sidste Udhugning vistnok har været noget for stærk, hvilket især giver sig til Kende paa Jordbunden, der i højere Grad end tidligere viser Tegn til at have lidt, er temmelig haard og fast og paa flere Steder ses Græs. Fig. 4 viser Bevoksningen i Foraaret 1907.
Vi gaar dernæst over til at omtale det næste Forsøgsstykke, der er betegnet med Nr. II. Arealet er 0.118 Td. Ld.
(0.0651 ha.). Aabningerne omkring de gamle Bøgestød havde et samlet Areal af 300 • Alen eller 18 pCt. af det hele Areal.
Forsøgsstykket indeholder 20 Planterækker, og man kunde her som nævnt ikke finde nogen passende Prøverække, hvori der ikke forekom Afbrydelse ved Aabninger om Stødene, i den
udvalgte Prøverække var en Strækning af 7 Alen ubevokset Rækkens Længde er 41 Alen, og det fundne Stamtal maatté altsaa multipliceres med "lu- Rækkens Stamtal var 280, og
Fig. 4. Svagt udhugget Bevoksning af Eg, 14 Aar (Stk. I).
Stamtallet paa Forsøgsstykket blev da 280 x 41/84 x 20 x 82/i
= 5500, hvilket svarer til 47 000 Stammer pr. Td. Ld. (85000 pr. ha.). I 20 Alen af Prøverækken maaltes som i Forsøgs- stykke I Højden af alle levende Træer og Tykkelsen af Træer med over 4 Fods Højde, se S. 361. I Forsøgsstykket gennem-
førtes derefter en stærk Udhugning, hvorved kun de bedst formede og kraftigste af de herskende Træer lodes tilbage, medens alle mindre velformede Individer, lange piskeformede Træer og alle undertrykte Stammer fjernedes. Efter Udhug- ningen var Stamtallet paa Prøvestykket 915 svarende til 7754 pr. Td. Ld. (14057 pr. ha.). I de 20 Alen af Prøverækken maaltes Højden af de tilbageblevne Træer, som indordnedes i Klasser med 25 Ctm. Mellemrum, se S. 362, samt deres Diameter, se S. 363.
I de første to Aar efter Udhugningen viste der sig Tegn til, at Bevoksningen havde lidt ved den pludselige Overgang til den lyse Stilling, Træerne tabte det tidligere frodige Ud- seende, det kunde iagttages, at Væksten stod tilbage for den, der fandtes i de andre Forsøgsstykker, Træernes Sidegrene gjorde sig mere gældende end i dem, og der viste sig en stærk Udvikling af Vandris. Ej heller Jordbundens Tilstand var til- fredsstillende, den var bleven fast og haard og ikke saa lidt dækket af Græs, men det havde bødet noget paa den Ind- virkning, som den brudte Slutning fremkaldte, at de afhuggede Træer henlaa paa Pladsen og til Dels beskyttede Jordbunden.
I de paafølgende to Aar foregik imidlertid en Forandring, Be- voksningen viste Tegn til, at den var i Færd med at forvinde den lidte Skade, men Jordbundens Tilstand var vedblivende ikke god, skønt det bidrog noget til dens Bevarelse, at der var fremkommet nye Skud paa Stødene efter de borthuggede Træer. I Foraaret 1907 gennemførtes den anden Udhugning, hvorved der borttoges 469 Træer svarende til 3974 pr. Td.
Ld. (7205 pr. ha.) Fig. 5 viser Bevoksningen i Foraaret 1907.
Betragter vi endelig Forsøgsstykke III, var Arealet ligesom ved det foregaaende 0.118 Td. Ld. (0.0651 ha.), Aabningerne omkring Stødene af den gamle Bevoksning 180 • Alen eller I I pCt. af Arealet. Der fandtes 21 Planterækker, hvoraf som i Stykkerne I og II udvalgtes en Prøverække, der indeholdt 427 Stammer, saaledes at Stamtallet paa Forsøgsstykket ved Forsøgets Begyndelse i Foraaret 1902 var 427 X 21 X 89/100
= 8000, hvilket svarer til 68000 pr. Td. Ld. (123000 pr. ha.).
Paa lignende Vis som ved de foregaaende Forsøgsstykker maaltes paa 20 Alen af Bækken alle levende Træers Højde og Tykkelse, se S. 361.
I dette Forsøgsstykke foretoges ingen Udhugning, men
paa de 20 Alen af Rækken udmærkedes som i Forsøgsstykke I de Træer, der skønnedes at svare til de efter Udhugningen tilbageblevne i Forsøgsstykke II, hvis Højde og Diameter
Fig. 5. Stærkt udhugget Bevoksning af Eg, 14 Aar (Stk. II).
maaltes, se S. 363. Véd Eftersyn 1904 frembød Bevoksningen det samme frodige Udseende som i 1902 og syntes ikke at trænge stærkere til Hugst end da, de herskende Træer var sædvanlig kraftigt udviklede saavel i Retning af Tykkelse som Højde, og Kronerne hævede sig over den øvrige Bevoksning,
men de kunde ofte lide, dels ved at to omtrent lige stærke Træer stod hinanden ganske nær, dels ved de tynde Stammers Gindning og Pisk. Jordbundstilstanden var fortrinlig: et
Fig. 6. Bevoksning af Eg, 14 Aar, aldrig udhugget (Stk. III).
tyndt Løvlag dækkede over en skør og grynet Muld, og i Modsætning til Forsøgsstykkerne I og II fandtes saa godt som ikke Græs. Den samme frodige Udvikling har fortsat sig ind- til Foraaret 1907, og det er især ejendommeligt, ät man i de to andre Forsøgsstykker hverken finder Træer med saa stor
Højde eller saa tykke Stammer som i Forsøgsstykke III. Paa den anden Side forekommer de kraftige Individer i et ringere Antal end i de andre Forsøgsstykker og er ikke alle Steder vel fordelte, hvorfor en svag Udrensning med Fjernelse af de lange piskeformede Stammer, der gnider op ad de herskende Træer, netop paa nærværende Tidspunkt vilde have vist gode Følger, medens en saadan Udhugning, da Forsøgets Formaal jo er at udvise den Skade, der kan afstedkommes ved at ud-
sætte den, til Bevoksningen har naaet tyve Aars Alder, ikke maa foretages. Fig. 6 viser Bevoksningen i Foraaret 1907.
Medens det ved Forsøgets Begyndelse, hvor m a n stod over for en næsten ugennemtrængelig tæt Opvækst, var for- bundet med den største Vanskelighed at træffe et godt og rigtigt Valg af Stammer til at belyse Bevoksningens Udvikling og Vækst og derfor ogsaa de S. 363 angivne Tal nærmest maa indskrænke sig til i raa Grundtræk at belyse Bevoksningens Tilstand og til at antyde, hvor ensartede de tre Forsøgsstykker den Gang var, idet Gennemsnitstykkelsen var henholdsvis 1.77, 1.95 og 1.95 og Gennemsnitshøjden 327, 350 og 318 Ctm., henholdsvis i Forsøgsstykkerne I, II og III, saa kan m a n paa nærværende Tidspunkt foretage en mere nøjagtig Undersøgelse af Forholdene, og en saadan er i Tiden den 29. April til 5. Maj 1907 gennemført paa følgende Maade. Der udvalgtes i hvert Forsøgsstykke 100 Træer af de højeste, tykkeste og bedst formede, men tillige saa vel fordelte over Arealet, at de har Udsigt til at blive herskende Træer. Disse 100 Træer blev mærkede med Nummer og Nordmærke paa Maalestedet, og derefter maalte m a n saavel Højde som Diameter. Numrene er paa hvert Forsøgsstykke 1 til 100, og ved Maalingen maatte m a n for Højdernes Vedkommende anvende en Stang-Højde- maaler, der var inddelt i halve Fod, saaledes at Højden er angivet i Fod, medens Tykkelsen er maalt i Millimeter med
STAUDINGERS Klup. S. 370—72 er anført Resultaterne af Maa- lingen, saaledes at Stammerne er indførte i Tykkelsesklasser med 5 m m . Mellemrum og i hver Klasse er angivet Numrene af de Træer, der falder ind under Klassens Diameter, samt de paagældende Træers Højde. Diametre og Højder er dernæst opsummerede for hver Klasse, og Gennemsnitsdiameteren saavel som Gennemsnitshøjden udregnet, den sidste tillige om-
(forts. S. 373)
Det forstlige Forsøgsvæsen, I. 26
Oversigt over de i Foraaret 1907 i Forsøgsstykke I udvalgte 100 Træer inddelte i Tykkelseklasser med 5 mm. Mellemrum, med Angivelse af Træernes Nummer og Højde i Fod.
26—30
3 18.5 51 15 67 17
31-
7 24 33 46 56 70 72 76 87
528 Ct.
Sum 3 St.
- 3 5
17.5 15.5 15 16.5 17 16 18.5 17.5 16
36—40
4 18 16 19 17 17 21 17 23 16.5 25 19 28 17 29 18.5 31 16.5 34 18.5 35 17 37 16.5 38 15.5 40 18 41 18 42 20.5 48 19 54 20 55 18 58 17.5 60 18.5 61 17.5 68 21 73 16.5 79 18 85 16.5 91 16.5 95 18.5 96 17 98 18.5 I
41—45
6 19 15 17 18 18.5 22 20.5 26 20 32 18.5 43 18.5 44 17 49 19 52 18.5 53 19.5 62 17 71 18.5 77 19.5 78 20 82 20 86 18.5 93 15 94 19
46—50 51-
1 22 11 2 18.5 13 5 19 8 18.5 12 18 14 17 20 20.5 27 18 36 20 39 18 45 18 47 18.5 59 19 63 18.5 64 18 65 19 74 19.5 75 18.5 80 17.5 83 19.5 84 17 88 18 89 20 97 17 100 18.5
1
19 37 59 81 90 99
Gennemsnitshøjde 521 Ct.
3 St.
560 Ct.
30 St.
584 Ct.
19 St.
585 Ct.
25 St.
—55
20
56 — 60
9 21 19 10 21 21
20 21 19 18.5 20.5
30 22 50 19 92 19.5
624 Ct.
8 St.
643 Ct.
5 St.
66—70
56 21.5
675 Ct.
1 St.
Oversigt over de i Foraaret 1907 i Forsøgsstykke II udvalgte 100 Træer, inddelte i Tykkelseklasser med 5 mm. Mellemrum og med Angivelse af Træernes Nummer samt Højde i Fod.
2 6 — 3 0
60 13.5
424 Ctm.
Sum 1 St.
31- 12 46 51 56 65 67 95 96 97 98
493
10 -35
16 15.5 12.5 16 17 16 15.5 16 17 15.5
Ctm.
St.
36- 3 4 5 14 20 23 31 34 37 45 49 52 53 55 58 61 63 66 70 75 76 77 80 81 82 86 93 94 99
537
29 -40
16 15 18 16.5 17.5 17 20 16 17.5 18 18 17.5 15.5 16 17.5 17 17 18.5
17.5 17.5 18 16.5 18.5 15 17 16 17.5 15 19
Gen Ctm.
St.
41- 2 10 15 17 18 19 26 29 32 35 39 40 41 42 44 50 64 68 71 72 84
"88 -45
17 18.5 19 17.5 15.5 17.5 16.5 16 18 16 18 16.5 17 18.5 18 18 17 17 19 17 18 16.5
46- 6 7 9 11 16 22 24 25 27 28 33 36 38 43 48 54 69 73 78 83 85 89 91 92 100
nemsnitshøjde 545
22 Ctm.
St.
563
25 -50
17 17.5 19 17.5 19 17.5 16.5 20 18.5 18 17.5 18.5 19 18.5 17 17.5 18.5 18 17 17 16 19.5 19.5 15.5 19
Ctm.
St.
51- 1 8 13 21 30 57 59 74 79 87 90
589
11 -55
17.5 18.5 19.5 19.5 19.5 19 18 18.5 19 20.5 17
Ctm.
St.
5 6 — 6 0
47 20 62 18.5
604 Ctm.
2 St.
26*
Oversigt over de i Foraaret 1907 i Forsøgsstykke III udvalgte 100 Træer, inddelte i Tykkelsesklasser med 5 mm. Mellemrum og med Angivelse af Træernes N u m m e r samt Højde i Fod.
3 1 — 3 5
4 16.5 14 17.5 15 16.5 16 17.5 21 15.5 62 17 63 16 76 18.5 78 18 85 16.5 86 17 94 15 95 17
3 6 — 4 0
2 18 9 15.5 11 18.5 12 17.5 17 19.5 20 16 22 19.5 27 21 29 15.5 32 19 36 19.5 42 20 44 18.5 47 18 49 18.5 58 19.5 70 20 73 18.5 77 18.5 79 19.5 81 17 82 16 83 17.5 84 19 87 16.5 88 18 89 20 90 19 92 20 96 18 97 17 100 18
4 1 — 4 5
1 17 3 20 6 20 7 18.5 10 19.5 18 17.5 23 21.5 24 19.5 30 17.5 31 19.5 33 18 39 17 43 20 48 21 50 20 53 18.5 57 19 61 18 64 20.5 65 19 67 18 68 21.5 72 19 75 19 80 21 91 19 93 19.5 98 17
46
5 13 19 25 26 28 35 38 41 51 54 55 66 99
— 5 0
18.5 20.5 20 23.5 20 22 22 19 22 19.5 19.5 20 20.5 16.5
51
8 40 45 46 52 59 60 69 71 74
— 5 5
20 21.5 19 21 21 22 19 22 21 20.5
6 1 — 6 5
37 23.5
6 6 — 7 0
34 20.5
7 1 — 7 5
56 21
Gennemsnitshøjde 528 Ct.
Sum 13 St.
575 Ct.
32 St.
600 Ct.
28 St.
636 Ct.
14 St.
650 Ct.
10 St.
738 Ct.
1 St.
643 Ct.
1 S t .
659 Ct.
1 St.
regnet til Ctm. Endelig er udregnet Gennemsnitsdiameter og Gennemsnitshøjden for omtrent den øverste Tredjedel (30 Stam- mer) af de maalte Træer, dog saaledes at der tillige er taget Hensyn til, at disse Træer, der udgør de største og kraftigste mellem de udvalgte 100 Træer, er saa vidt mulig vel fordelte, se nedenfor. For de 100 maalte Træer sammenfattede under
Forsøgsstykke I No.
1 2 5 8 9 10 11 13 14 19 20 27 30 36 45 50 57 59 63 64 66 69 75 81 83 89 90 92 97 99
30 St.
Diam.
mm.
48 47 49 49 56 57 55 52 48 54 50 47 60 49 50 56 51 50 46 49 68 52 49 53 46 50 52 58 50 53
51.80 Højde
Fod 22 18.5 19 18.5 21 21 20 19 17 21 20.5 18 22 20 18 19 20 19 18.5 18 21.5 21 18.5 19 19.5 20 18.5 19.5 17 20.5
612 Ct.
Forsøgsstykke II No.
1 6 7 8 9 11 13 21 22 25 28 30 36 38 43 47 54 57 59 62 69 73 74 78 79 87 89 90 91 92
30 St.
Diam.
mm.
53 48 46 51 48 49 51 52 49 49 46 53 50 48 50 56 49 53 52 58 48 48 52 50 51 52 49 51 50 48
50.33 Højde
Fod 17.5 17 17.5 18.5 19 17.5 19.5 19.5 17.5 20 18 19.5 18.5 19 18.5 20 17.5 19 18 18.5 18.5 18 18.5 17 19 20.5 19.5 17 19.5 15.5
578 Ct.
Forsøgsstykke III No.
5 8 13 19 25 26 28 34 35 37 38 40 41 45 46 48 51 52 54 55 56 59 60 61 66 69 71 74 93 99
30 St.
Diam.
mm.
50 54 50 48 49 47 48 69 50 65 48 52 48 52 51 44 49 55 48 49 73 52 53 44 49 54 54 52 44 48
51.63 Højde
Fod 18.5 20 20.5 20 23.5 20 22 20.5 22 23.5 19 21.5 22 19 21 21 19.5 21 19.5 20 21 22 19 18 20.5 22 21 20.5 19.5 16.5
642 Ct.
et er Gennemsnitsdiameteren 43.25; 43.18; 42.72 mm. Gennem- snitshøjden henholdsvis i Forsøgsstykkerne I, II, III, 577, 547, 595. For de deriblandt udvalgte 30 Træer er Gennemsnits- diameteren 51.80, 50.33 og 51.63 mm., Gennemsnitshøjden 612, 578, 642 Ctm.
Naar jeg har ønsket at erhverve Forsøgsvæsenets Tilsyns- kommissions Bemyndigelse til allerede nu at fremkomme med nærværende Fremstilling, er det begrundet i, at de indvundne Resultater giver Oplysninger, som kan faa Betydning for den Vej, man bør følge ved Udhugning i de unge Egebevoksninger.
Det fremgaar saaledes af de foretagne Maalinger, at den stærke Udhugning ikke har haft den Virkning, som man maaske havde ventet, at fremkalde stærkere Tykkelsetilvækst, thi der er en ganske forsvindende Forskel paa Gennemsnitstykkelsen, naar man udregner den for alle de maalte Træer, og ser vi de Ta- beller, hvor Træerne er ordnede i Tykkelsesklasser, viser det sig, at de tykkeste Træer findes i III, men det ses tillige, at disse forekommer i mindre Antal end i de to andre Forsøgs- stykker, tager vi saaledes de Træer, der har Diameter over 49 mm., finder vi i Forsøgsstykke I et Antal af 39, i Forsøgs- stykke II 36, men i Forsøgsstykke III k u n 27. Og betragter
Forsøgsstykke I No. Diam. Højde
mm. Fod 9 56 21 10 57 21 11 55 20 13 52 19 19 54 21 30 60 22 50 56 19 57 51 20 66 68 21.5 69 52 21 81 53 19 90 52 18.5 92 58 19.5 99 53 20.5
Forsøgsstykke II No. Diam. Højde
mm. Fod 1 53 17.5 8 51 18.5 13 51 19.5 21 52 19.5 30 53 19.5 47 56 20 57 53 19 59 52 18 62 58 18.5 74 52 18.5 79 51 19 87 52 20.5 90 51 17
Forsøgsstykke III No. Diam. Højde
mm. Fod 8 54 20 34 69 20.5 37 65 23.5 40 52 21.5 45 52 19 46 51 21 52 55 21 56 73 21 59 52 22 60 53 19 69 54 22 71 54 21 74 52 20.5
vi Oversigten over de 30 største Træer i Forsøgsstykkerne, da er Gennemsnitsdiameteren i Forsøgsstykke II 50.33 m m . og saa- ledes 1.3 mm. lavere end i Forsøgsstykke III samt endnu lavere end i Stykke I; og anstiller vi en Sammenligning, hvor vi udelukkende ser hen til de største Tykkelseklasser:
Træer med Diameter over 51 mm., se S. 374, hvoraf der i Forsøgsstykke I findes 14, i II 13 og i III ligeledes 13 Stam- mer, da stiller Gennemsnitsdiamelrene sig saaledes 55.5; 52.7;
56.6 mm. henholdsvis for I, II og III. Med Hensyn til Højden finder vi, naar vi tager de 100 Træer under et, saavel som i Oversigten over de 30 største Træer, at Gennemsnitshøjden er den største i Forsøgsstykke III, derefter følger I, medens den er lavest i II. For alle de 100 Træer stiller den sig saaledes:
Forsøgsstykke III
» I II
595 Ctm.
577 » 547 » og for de 30 største Træer
Forsøgsstykke III I II
642 Ctm.
612 » 578 »
Ser vi endelig hen til Tabellen over de Træer, der h a r Diameter over 51 mm., da finder vi den samme Rækkefølge
igsstykke III I
» II
657 Ctm 634 » 591 »
Paa en Lokalitet som den foreliggende viser saaledes den stærke Udhugning ikke nogen absolut gunstig Virkning; der er sikkert ikke Tvivl om, at m a n ogsaa med en Udhugning som den, der er gennemført i Forsøgsstykke II, kan frembringe en god Bevoksning, men den tidlig saa stærkt førte Udhugning synes dog snarere at have hemmet end fremmet Udviklingen.
Dette maa vistnok forklares ved den pludselige Lysstillings Indflydelse paa Jordbunden: at denne er bleven mere fast og haard, og at der fremkaldes Græsvækst. Selv den meget svage
Udhugning i Forsøgsstykke II har haft en noget skadelig Ind- flydelse i saa Henseende, og de udførte Maalinger synes at pege hen imod, at den fortrinlige Jordbundstilstand i Forsøgsstykke III har bevirket, at naar vi udelukkende betragter de største Træer, da viser disse saavel med Hensyn til Tykkelse som til Højde den frodigste Vækst. Der synes saaledes at være meget, der taler for at føre Udhugningen paa en saadan Maade, at den fortrinlige Jordbundstilstand, som forefindes i den nylig sluttede, ganske tætte Opvækst, saa lidt som muligt forstyrres, blot det svageste Lys synes at virke skadeligt, og jo langsom- mere og forsigtigere m a n kan gaa over til en lysere Stilling, desto bedre vil vistnok Udviklingen blive.
Med rigtig Forstaaelse af dette Forhold har m a n paa Gis- selfeld benyttet en Fremgangsmaade, der ypperlig bevarer Jord- bunden, idet der gennemføres en stærk Udhugning som i For- søgsstykke II, men i Stedet for at hugge Stammerne af ved Jordoverfladen klippes de over i c. 1.5 Meters Højde, og derved bevirkes, at der dannes en fuldstændig tæt Undervækst, idet de afskaarne Stammer skyder nye Skud, Et Par Aar efter at de i det foregaaende fremstillede Udhugningsforsøg indlededes, blev de med Tilsynskommissionens Samtykke udvidede til ogsaa at omfatte et Forsøgsstykke behandlet paa den angivne Vis.
Det hertil udvalgte Areal kom imidlertid til at ligge i nogen Afstand fra de tre oprindelige Forsøgsstykker, og Bevoksningen var fra Begyndelsen af særlig kraftig paa dette Sted, Jord- bundsforholdene særlig gunstige; man kan derfor næppe slaa sig til Ro med Resultatet af Maalingen af de paa dette Forsøgs- stykke udvalgte 100 Træer, hvis Tykkelse og Højde viser ab- solut Overlegenhed over det tilsvarende i de andre Forsøgs- stykker, men maa til Kontrol udvælge et Areal, der slutter sig nærmere til Stykkerne I, II, III, og der gennemføre den angivne Hugning.
Imod Anvendelsen af denne Fremgangsmaade taler dog, at det ikke alle Steder i vort Land er givet, at de afhuggede Stam- mer vil slaa ud, og i saa Tilfælde vil jo denne Metode falde sammen med Udhugningen i Forsøgsstykke II, og dernæst maa det samme, som kan indvendes mod Udhugningen i II, ogsaa finde Anvendelse her: at man i for tidlig Alder griber ind i Bevoksningen og vilkaarlig bestemmer de herskende Træer, hvorved man let kan gøre et fejlagtigt Valg, thi det er ikke
afgjort, at et Træ, som i den 10 til löaarige Alder — ja i øvrigt ogsaa senere — synes at være det herskende, vilde blive det, hvis Bevoksningen overlodes til sig selv; medens det saaledes
Fig. 7. Egebevoksning, 2 0 > a r , Thureby Dyrehave, Bregentved. Svag Udhugning.
ikke kan være Tvivl underkastet, at i Forsøgsstykke III, hvor der ingen Udhugning er ført, vil Træerne No. 34, 37 og 56 være født herskende Træer, behøver det samme ikke at gælde for de bedste Træer i Forsøgsstykke II, der kan m a n — uden at vide det — have fjernet flere af de Træer, der burde have været de
herskende. Og heri ligger vistnok en Fare, thi Maalet bør være i den unge Alder at lade Kampen mellem Individerne foregaa saa vidt mulig uforstyrret og kun gribe ind for at forhindre et særlig smukt udviklet Træ fra at gaa til Grunde i Kampen, men jo længere m a n kan vente med bestemt at fastsætte, hvilke Træer man skal bevare som de herskende, desto større Sand- synlighed har man for at foretage det rette Udvalg1). Det hos- staaende Billede, Fig. 7, viser en 20aarig Egebevokning fra Bre- gentved, som er udhugget meget svagt, og hvor Højden er 30—40 Fod, medens af Billedet vil ses, hvor anselige Tykkelser de herskende Træer kan have.
Den her fremstillede Undersøgelse vil i de kommende 5 Aar blive fortsat ved aarlig at følge de nummererede Træers Udvikling og foretage Maalinger af Diametre og Højder, og en afsluttende Beretning — suppleret med Resultaterne af den paa Gisselfeld anvendte Udhugning samt med Udfaldet af det paa Giesegaard anstillede Udhugningsforsøg — efter Udløbet af denne Periode fremkomme i Forsøgsvæsenets Meddelelser.
*) Lignende Opfattelse gør sig gældende i Professor WAGNERS »Die Grund- lagen d e r räumlichen Ordning im Walde«. Han taler der (S. 44) imod ved Ud- hugningen at indføre et Prædestinationsprincip og udtaler »so will man im Walde schon in der frühen Jugend die Haubarkeitskandidaten vorausbestimmen und alle Konkurrenten in der Umgebung möglichst aus dem Weg räumen, u m diesen Erwählten im Laufe ihres Lebens Mühe und Kampf mit den Nachbarn zu ersparen, ohne zu bedenken, dass man damit eine wichtige Einrichtung der Natur aus dem Walde bannt, dass der Kampf es ist, in dem die Indi- viduen i h r e Kräfte messen und erst ihr Uebergewicht zeigen können, das u n s natürlich und wirtschaftlich berechtigt, sie vor andern zu bevorzugen. Wählen wir, o h n e die natürliche u n d wirtschaftliche Ueberlegenheit sicher festgestellt zu haben, so arbeiten w i r an der Verschlechterung der Rasse.«
