Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): udg. af C. Møller.

Titel | Title: Exegetisk Haandbog til det gamle Testament

Bindbetegnelse | Volume Statement: Vol. 2

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : Andr. Fred. Høsts Forlag, 1841-1843

Fysiske størrelse | Physical extent: 3 bd.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.

v k l «<0I^I6kI_I6k 6I6l_I01'kK

1 . - 2 . 8 1 8°

1 1 01 O 8 01700 X s/

! ^°:

»c

^ E A R

F - H K

5 >- - d / v

X).', ' 7

D H M A ^

-

7^ ^ , M ' ' . , .' -^ , 7 -»>7 - ' '. . f. ---<7 ' .V ^ .

7-^7 . . -- ^ - .

! 7 -' -

. ^ 7

- ^ " - W S ;

,' /

, ' ' / - E 7 7

' '

t-

>

-K '

/

. > /

/

t ' S ./

^ .d

, 5 >

is > ?r ^

! 7- ,7 '

17?^

^A7

- . i -

^ I '

^ > 7 V

: r

L ^ . .

7 ^ 77 - i i .

r . 7' ^ . , . ^ .. . 7 7 ^ '-1 ' »- "77 I . ' . " " M - - .

- « ^

' M Z

>. . '7 ^.-

M D

<

'> ^ ' V ^ ^

! ^

E ' '. ^

7DKK7"E.HM..

K M ^ ^{7 -} W . 77

M '

r O W

^ 7 7

7^-.

7,'7. V V

> E>> ^ 7 /

' - 7 7 ^

t -

- M ' M

'/

! ' ' ' -

_ -

" '

' . . . M I

-' I - ' 7'. ' . M

- ^

. .... - - .> M H

' M U_X ^ - L » > '

- . . . ' . ' ' «

. r. - M

v - . . '7 ., 7 " I 7 ^ ^

7 ' ! - ^

^,- '

7 7 ^ ' L-.^' .5: '

^ ' ' I -'

» 7

MtzT

// r- .7!

N'

.

. 7 , « V E - '

7 . 7< ^ LWOW

M7 M M 4 .

' ' V- V

M I M 7 7 7 M " ^ W i M 7 W -U W

H '- ^ 4 ' 7 - . . « . ' - - . M s i

- ⁷⁷M ""M M U M U

M - - M M 7 7 7 !ML;. 7- 4 .7 .

-K'KIMM - ' 'l'^ -W 'AU.

X / 7> 4 "^- / - , -

4,M M '

I - ? ' > '--' 7 ., '"M '

^ 7 7 ' ^ ' ^."^".-4"77M7M7'M,77'

7 ⁷M I⁷MB⁷BMWK-MM«

E W M W K M L M

" M M K K M ,

- - . 7 7 - M M

^ - 4 ' - ' ' ' . " ''

^ > 7 ^ '-/' - >,- - M

^ M « M E ° « V V 8 M

- ' F' ^ ' ' >»-, - ,. ,-

.4. 7 / 7 " -

-. -^'.-<7 4-'-' .

!- 7 . , ^ --, .

" - .'7.. ' ' - ""

'H K U77H.M >

' M - M K ...

M I fM i'" -L L U M N

. >' . >r » '.7

..- > . / ^M .- ^{- '} 4iU M "i7 . ' "7. .-7'. '.M-7 .:

' M ? M S 7 ! 7 - - > 7 ' ^

' 777-7 7 7 '

K K ' I

- I ? '"-- . .' - ?:77 M- 7 ?M^ 7 M M . ^777.7

« L M '

7 ⁷⁴.⁴-. . -^ 47P^77^"' . -⁴-⁴.!-

.... '7-7 - , M M 7 - '7 K 4

4 7 - - - ' ' 4 4 - . - 7

- 7 7 7 7 , 77ELs77k

7 ".",»- . 7--,,. ,-,

7 - 7 . .--.

»

^ 7 7 '

.7'^{- ' i} 7'

7' ^ 7, I . ' " ' ^ M, - ,^ ..- -

Y7 'M 'M L 7 7 I -/ > 7-'

U 77 ' 77.-- . 7M'.^U

M M 7

'7. -.4 7 7 -"7 M ^ - 7-4

M4 - M K .. 7 ' M

-MM

. . . ^{> -} . ^- .^- ^.

" 7 - - - 4 . . - - M 4 7 - - , . 7

V '

' T ^ ^ W R U I '

-' -

-M^-' 7^

- ' 7 .- ₇M M M M

7 7 ' 7 7 M 7 M M - L ' - - . - 7 ^ 7 E 7 M - 7- 7 - M " ' '

' ' M - L U ^ ' 7^.7

i ^ 7 ^ 4 .. , .

- - 7 ' . . «» .»*. . . ' '^ :M

' '-' - --. I-.- ^

7M M757 ^

> ^..7

, 7-

^ '7-71-^ . 7 7 ^ 7 7 7 7

M '

:-» ' ^ 7

>

'77 7 .

- r 7'74

^ 7,' ^ 7' ^".7

" 7 7 ^{7.^}

7 '

- "7.4 4-7 ,"7 ^ ^ - 74M 7 ^4 7'^ '

M M > ' '-7 . ' 7'- 7

' 7' 7

77

.' 7-7' 7.'

^ 7 '^. U ^ 7 ' ' ,7 - 7..v^'7 ,-7''

M M , . - 7.. 7 ' ' u ^ r -

^ M M . I ,- ? M

.-.'.r 7 k-M ^ 7-. I'- -

M 7

.'.LA I,

A K -

^ 7 ' I

I - U K

. . M u . , 7> ^ .

, A W M s M - I -

W W M W M W^"7M.7-

K ' , 7 7 4 v 7 M M - M 7 7

W ' 7 7 - - 7 7 7 ' 7 7 "^ ^ ^ >77

K'77 77'7^ 7«tz

s W

D M 7.77 M>' I . .L-A47 '. 7M M - >

>74? 7 7 7777"

7 7, M > 7 7 W»7--77" MM'.,.7.

v ' v ' 7 '

.M '7 7 ^-

. 7 M > 4 7 . -.^7 7 -4 ' ^ ^ . -

,LM''- ^ ,7 ^ " 7 ' - 7 U A ' ' ' - K 7 7 . 7 7 -

M M M ^ E c k . M . 7 7 7 - - H 7 - ' 7 . 7

AMK 7

. 7M ' ., -- 7.- „-.-

^7,7 . 7 -- . . .

S M .^ . 7-

. M M ' - , . 7

7 . '7"--47- M . , ^ - . " ' '- s .

M7 / 7 ' ^ '' -

7 M 7 - . p M

M - 7 7 ' .

^ '7 - .77 " ' -

' .-' I- E-

... K 'K M . - '

r - < - .7. - ..

.' - M' . - . '

7.

K U 7 O ^M

' " I

W M ' -

l ,7 W

M ^ .^7 . v-.

.< >

M7.

^ M

' -7

jK«

M M - .777 " -F.

?K7. X ^

l i ^

^ i - G N

'- 77'7 , M

-I

7 W ' "'.M

-.7

M

?

Ej7

" 1

. ^ .'I.L!

7 K I ? 7- 77 7 M 7

^i.

"4

U 7^. 7^{M M M -}

M 7

M-. X.. ' 7 -

-4^-7 7^{? ^ ' -,. ) '.' r .} , 7-X7.-.''- M .-M. ...M

7> 4. . ^

- - 'M47'7'MM ^.

^7 77777NO77M 7-

777,-. -,.-7-7MMWM M -' - M7.-7--77M7«M7477 M ^- 7,

I . M ' 7 '7 / ^ 7 7 M - M - M - ' M - 1'' 4 - 7 4 - ' M M - 7 .-74

M . 7 ' « M ^- " " " ^"

M- ?,

7«'7-.

M - U -

A'-7 .

- '-

7- -

7.' 7' ' . ^

. -:-''7-7 '---'

, -

.' ' - 7 ^> <-':'E .

^ . 7 ' - 4^ 7 7 ''-7. .-.

- 7 . M 7 7 7 4 ' 7 7

7 W ^ W M K M « L " M ^

^ L ^ 8 ^ W M 7 « M

' ' K ^.

» 7- ^ >»"«.' ' 7^.

-* . . . .

!

til det gamle Testament,

u d g i v e t

af

e

C. M o l l e r ,

Lanvi-at i Theologicn.

»

Anden D eel.

Genesis.

--- >>— ---

V

K j o b e n h a v n .

Paa Boghandler A n dr. F r e d . H o s t ' s Forlag.

.T r y k t h o s F a b r i t i u s 6e L e n g n a g c t .

il;r r .

Commeritar over G enesis

af

Dr. Friedrich Tuch,

Privatdocent ved Universitetet i Halte.

O versat

G

af

C . M s l l e r .

» 7 ! : . ' 7

W ^.

l-.

. - 7 77 . '

- - 7'^- '

- 7 . 7 7

,7<^ *

1

' . - «. 7' ,'''

- ^ - - M >

E - 7 ' :

7

, ^ ! )

7 / 7 > - -

'

1

>«» d «

>

' - 7- - . - - - '

. L>, - 4 ^7 -

l

'A»

- L > I ' I ^{' L t z} /', , . ^ -

- i

8 ^

^ '7 .' -F 2 ^ ^ ^{^ 7 -'}

I

'/ '

' ^ ⁷ ».7

I k W S ^ : ^'

7 . ' i . . ^

SE '

<

O .

- <

7^'

7' ss

> ' . 7

M ' '

7 '

^ 7

7"L

>«: >

7

n . - ^» . » «BL--X ^ 7 ' - ^

HDH^ » ^ ^- kJ ^ ^{r .4} ^ ^ .^{, > ^ - 7}

7^ --'Aj

M '. ^ ' . '-. ,

< ' '. - 7-^ 7

i ^ 7

- .->7, 7 '

, 7

4 ? . ^ 7 7 ' .

M7. '

. r ^ j ! . ^ ^ 7- - >> -, - - „7 7 - ' '^ - « - . . » » . . - r ^ '^«W K7 7 4 ,., ^{, .}

» ^ ^ »

. »>

' FK." 4iZ-'rf-^ ^{s « ' >. '7}

- -'

r-

. ^_>' ^»-' f ^{. ».^ '}4MW' ^{' ' V} '⁷'

i ' - »?'^{4 , - - 7} '

^ »»»- — ' - ----*.-

''^{7 ,-7 ^>} ' ' ^7<: ^{' ,}

- -

. " ' t i

^7 "-' .,7 . .

<: ^,.7

< _{5 ^ ' '^?i}

4- ->

' -L.'-

7^ ?<

4 ^ - 1^7

4 ' .

, ,

5

«»

K - 7 - M 7 !1 t ^

>L»??

- > 7

»

- / M A_{, . v . ,7., ^} ^

§ ^...

^ 7 7 -

7 > . . ' ^ 7 ^ 7 ' u

-U7''

^ 'M

- ' '.>» 7 7 7 > ''-7 7

' E

7^{^}

/ . . - ' "7^

7 H z

7 - i

»>7

.- 7 / 7 >

^ 7

' 7 ' ^ < 7 ^ 7 ; v -

, ?:

" . " > 7 ^ ---

.UM _{-M k}

M ' - ' 7 -

M'E'^{7^7}

W A ^

- - --' 7- -

7 7. ^

' 7 4 : 7

'. V-

^ > 7 - ^ - . ^

-

^ .-4/z

47E-

1^{^ -} u

. .. i°7 ' i

^ -7 E ^ ' '^ ',7 -

' ,,

^ ^ " 7 7 r '

^ ' 4 7

7 7 H ' - " ' -7W -

>- I f I

f f

--

>

-

7 , 7

L

'- '

7-

/,

"7?^ 7^7. ^

< - . 7 ^ ^ 477MjI>7

7 7 ^ - 77^ . ^ ,^:I

"'7

, .M '.^

' ^

. F ^'- -5!^. ^

7 ^ V 7 /

? . ' . : 7 ' > /

-77 . ,. , < ><-

. M >? - ' 7 . ^ ^ - » . 7 , ^ .

X ' ^ k ,'

',- -<

' M "

^ - > 7 :

. . - U'°>

-" M-

,. X <"

.

-l' 7 7

-<. -

8^7'^

^2"-7

M .

7, -M

.^L'7-E ^ W,^-I - 7 -^»,* >

^7- ^' ' - : 7-

' >

. f - L

Z ,

Indledning.

I S a g n og M ythe.

"V agn og M ythe begroendse, overalt nole forbundne i O ldtiden, den ydre Rand af Folkenes paalidelige Historie. D e forherlige den for Nationens Selvstcendighed gjennemlevede Kamptid, give Beretning om selve Folkets Herkomst, paavise Oprindelsen til dets Indretninger, fortcelle stundom med megen Udforlighed Forfadre­

nes Familiehoendelser og sammes Fortjenester af de folgende Generationer, bestemme deres Forhold til bestoegtede og ikke be- floegtede Stamfcedre for andre Folk og for hele Folkegrupper og stige ad denne V ei op lige indtil Verdens og Menneskeslægtens

Tilblivelsestid, saa at Specialhistoricn overalt er afledet umid­

delbart fra Universets Historie og Specialinteressen viser sig som en verdenshistorist. K ort, Alt hvad der gjor Fordring paa et Folks Virksomhed, bliver Gsenstand for S a g n - og Mythekredsen, der som et Produkt af Folkeaanden atter paa den anden S id e

afspeiler Folket med dets Eiendommeligheder og Bestrcebelser.

M en fremfor Alt ere her de Sporgsm aal af Vigtighed: hvad forstaaes ved S a g n og M ythe? hvorvidt ere de begge bestoegtede og forstjellige? naar, hvor og hvorledes danne de sig? (s. 6eorK 6 M y - thuS und S a g e. Berlin. 1837). For at besvare disse S p o r g s­

maal, kunne vi vel antage som almindelig indrommet, at S p ro g ­ brugen stiller S a g n - og Mythehistorien i en Modsoetning til Fremstillingen af historist trovoerdige Facta. Udkroeve's der nu

/

til en saadan, at det Fortalte maa anstues cerligt og fordomsfrit, opfattes rigtigt i dets Causalforbindelse, betragtes i den Jdees Lys, paa hvilken Factummet hviler, og ved en samtidig Fireren deraf sikkres mod Forvanskning, da ere hermed ved Modsætningen tillige de M omenter givne, der bestemme S a g n et og Mykhen.

Thi begge stotte sig ncermest paa fortsat mundtlig O verlevering, altsaa paa et temmelig usikkert G rundlag, og dette M iddel til at opbevare det Skete kan ifolge S a g en s Natur forst ophore der, hvor Interessen for det Ncervccrende opfordrer til samtidig skrift­

lig Optegnelse, hvilken paa sin S id e atter forudsætter den alle­

rede lagte Begyndelse til en Litteratur. Kun der, hvor M asser af allerede cultiverede Folkeslag forbinde sig til eet Hele og efter- haanden sammenvore til eet Folk, kan, saaledes som i Nordame­

rikas Fristater, et Folks Dannelsestid falde i en i historist Hen­

seende fuldkommen ly s P eriode, saa at S a g n - og Mythekredsen herved ganske udelukkes. M en dette kan af samme Grund ikke vcere Tilfceldet hos de af O ldtidens Folk, der forst efterhaanden dukke op af Morket, og allermindst hos saadanne, hvis Urhistorie salder sammen med, eller vel endog rcekker ud over al Litteraturs Udspring. Her vil altid den lange P eriod e, i hvilken Folkelivet udvikler sig, hjemfalde til Sagngebetct, hvis egentlige D annelses­

sted ligger der, hvor Folkets Nationalitet vaagner, hvor det til­

kæmper sig sin Selvstoendighed og ordner sine Statsindretninger.

. D er samle sig Begivenheder i tcet M asse, kraftige Personligheder gribe ind i Folkenes Skjcebner, D igtere forherlige Bedrifterne og Folket eftersynger Digtningene, fortceller det Oplevede videre med saameget storre Begeistring, jo mere levende Interessen er for Begivenhederne <elv. D o g vil den nationale Erindring aldrig begynde med disse Begivenheder selv. D er ligger endnu paa hin S id e Folkets uudviklede F ortidsliv, Stam m ernes Herkomst, disses Opvcert og Uddannelse under Forfoedrenes Indflydelse,

Alt dette kan vanskeligt aldeles gaae tabt, og de sig hertil refe­

rerende Traditioner have altid Krav paa historist Opmærksomhed, hvor svag og hvor usikkert begroendset endog den Traad monne vcere, der knytter de sidste S p o r af historiske Erindringer og som leder over til det Gebeet, der udelukkcndeudfyldes af Phantasi og D igtning

D o g , tråde vi noermere til Folkenes gamle Overleveringer, da sinde vi overalt i M ythen som i S a g n et to hinanden gjensi- digt betingende Elementer: 1) et F a c t u m , hvad enten det nu er et virkeligt eller blot et antaget, og 2 ) en I d e e , der-udtaler sig i hint. Hint danner den legemlige Iderside, denne er det aan- delige. Formen belivende Elem ent, og det viser sig strax, at et dobbelt Forhold her kan sinde S t e d , idet der enten er givet et Factum , der optager Ideen i sig, eller omvendt, idet Ideen er g iv et, hvilken kommer tilsyne i Form af et Factum. Herpaa be­

roer hele Fvrskjellen mellem S a g n og M ythe. Thi

rr) S a g n e t , ved hvilket det forstnoevnte Forhold sinder S te d , stotter .sig altid paa et oplevet Factum og maa indeholde historiske Elementer. Her er et Factum givet, i hvilket en Id ee nedloegges, hvad enten det efter en paalidclig Iagttagelse og O ver­

levering er den Id e e , paa hvilken selve Factum hviler, eller kun den subjcctive Opfattelse hos den, der oplevede dette Factum og fortalte det videre. Kunde man antage, at Overleveringen over­

alt havde tro gjengivet Factum i alle dets M om enter, da vilde S a g n et altid indeholde en sand Historie. M en detie er ingen­

lunde Tilfoeldet. Thi det er eiendommeligt for S a g n e t , at det stotter sig paa mundtlig Forplantelse, hvorved Hukommelsens usik- kre Trostab ikke kan blive uden Indflydelse saavel paa Fuldstcen- digbeden som paa Noiagtigheden af det Overleverede. Hvor Til- dragelsernes S to f voxer, foreges ogsaa Vanskelighederne for H u­

kommelsen, der gjerne hviler sig paa ydre Stottepunkter (jf. M i ­ n e r B ibl. N W b. u. A. G csch ich te), men aldrig kan forebygge, at det mindre V igtige uformcerket viger i Folkets Erindring for det Vigtigere, at Totalmassen indstrcenker sig til de meest frem­

ragende Begivenheder, af hvilke atter kun de meest fremragende Trcek blive opbevarede, saa at der af indflydelsesrige Personlig­

heder oste ikke bliver Andet bevaret end Navnet, af lcrngere T id s­

rum ikke Andet end en Navncrcekke, til hvilken de tarvelige Lev­

ninger as historiste Erindringer knytte sig. J a , oste er et Fac­

tum opbevaret som skeet et eller andet S te d , paa denne eller hin M aade, medens den bestemte T id , Person og S ted forlcengst er

gaaet tabt, saa at det kan dele sig i to eller flere Facta, der stot-

tende sig til noget Forskelligt, i Traditionen gaae ved S iden af hinanden som forskellige Begivenheder. Saaledes bliver miden den fremrykkende Tid Sagnhistoriens Indhold nodvendigviis stedse ufulvstcendigere og blandet med uundgaaelige Inconsequentscr og Modsigelser. Hvad der har vedligeholdt sig, trceder ved denne charakteristiske U f u l d stcen d ig hed ikke mere frem i sin historiske Forbindelse, men i Form af enkelte, af deres Sammenhceng ud­

revne S cen er, sra> hvilke den ester Aaarsagerne forskende Aauv kun kan bortskaffe den dem vedhcrftende Tilfceldighed ved et H en­

syn til en almindelig h o i e r e C a u s a l i t e t som en styrende gud­

dommelig M agt. M en paa den anden S id e dvceler Folkecrin- dringen gscrne ved M indet om sin Fortid, forherliger Nationens Helte og fortceller med Interesse paany det, hvorom en S teen - hob, et plantet T rce, en Folkesang eller en Folkefest ere tilbage­

blevne Erindringer, og so mere Folket glceder sig over sin N a ­ tionalitet, med desto stsrre Lyst dvceler det ved disse Erindringer, der bevcegc sig i Kredsen af Tilblivelsen af A lt det, hvorved det foler sig lykkeligt. Fortiden stilles bestandig af Nationalinteres­

sen i et direkte Forhold til enhver Nutiv og anstues fra den sid­

stes Standpunkt. Denne er derfor allerede foruddannet i For­

tiden og dens Idealer sindes der virkeliggsorte. Hele For­

tiden viser sig i en hoiere Skikkelse, som bragt tillive af F ol­

kets helligste Drister; dens Bedrifter blive til uopnaaelige Under­

værker, som Nutiden betragter med Forbavselse; dens Helte blive til overordentlige Personligheder der vare i Besiddelse af guddomme­

lig Kraft, og efter Forholdet af den religieuse Bevidstheds Trin vise hine Fortidens Navnkundige sig som Herrer, som uovervin­

delige H alvguder, eller som D odelige, der i scerdeles Grad vare begunstigede af G u d , som Monstre paa D yd og T r o , som Red­

staber i G uds Haand til at udfore hans Hensigter. S aaled es er det den i Folkets Tunge indgribende Nationalinteresse, der u b e ­ v i d s t og t r f o r s c e t l i g — thi S a g n et v i l aldrig berette Usand­

hed — efterhaanden giver den af Hukommelsen usikkert bevarede Form af et Factum en anden Skikkelse, et andet Anstrog, og i Modscetning til den trovcerdige Historie have vi saaledes i S a g ­

net ikke den umiddelbare Iagttagelse af Facta, ikke den sikkre O p-

fattelse af samme, ingen Eftervii'sm'ng af den sande Causalforbin- velse,- ingen mod Forvanskning sikkrede Beretninger, men kun nogle af Nationalinteressen gjcnnemtrcengte, i Henseende til Fuld­

stændighed mangelfulde, i Henseende til Troværdighed svcevende Fragmenter af tidligere Tildragelser, hvilke i den i Tidens Lob uforscrtligt fremtrædende Form forst fireres ved skriftlig O pteg­

nelse. — D et andet ( S . 7) ncevnte Forhold finder derimod S ted I>) ved M y t h e n . I den er Ideen givet, hvilken frit ind­

klager sig i det historiske Factums Form. D en hviler saaledes paa poetisk B a s is , men vil ikke simpelthen udtale Ideen som en Leerescetning, ei heller besynge den som Udtrykket af en Folelse, men anstueliggfore den i levende Handling. Derfor bliver dens Form ogsaa det historiske Factums, og som en charakteristisk Egenskab folger af denne Strceben Anskuelighed, uden at den dog derved kan gfore Fordring paa historist Troværdighed i Henseende til det indkloedende Factum. M ythenS Dannelsessted er i Alminde­

lighed det samme som S a g n ets, thi ogsaa den har det sig udvik­

lende Folkeliv med dets opstaaende Indretninger til sin Forud­

sætning, og imedens S a g n e t, der stotter sig paa virkelige Facta, stiger op til Nutiden, gaaer omvendt M ythen fra det Ncervcerende tilbage til Fortiden. O g dette er ganske naturligt. T hi hvor en Skik, en Indretning eller en Tilstand ikke udvortesfra paa- trcenger sig Folket, men udspringer af dets indre Vcesen, der kunne aldrig historiske Foranledninger eftervises og for den efter T in ­

genes Aarsag forskende Aand bliver da intet Andet tilbage end dens egne G isninger. Forfadrenes Tid maa have baaret disse Frugter — det er den ncer liggende Combination, og fo mere ophoret og indflydelsesrig Nationalintercssen tcenker sig hin Tid, desto lettere bliver den afden mythiste D igtning beriget med Fortjenester af Efterverdenen.

M en, som vi nylig saae, blev den historiste Erindring, fo lcengere den gik- tilbage, stedse fattigere og mangelfuldere, kun de almindeligste For­

hold i Henseende til Herkomst o. s. v. bleve tilbage i usikkre O m rid s; endelig taber sig det sidste S p o r af historiste Erindrin­

ger — og den store Klost herfra indtil Tingenes forste O prin­

delse bliver endnu uudfyldt. D a er det M ythen, der atter udfylder dette vigtige Tidsrums Huller og slutter sig, tilbagegaaende, til

Sagngebetet, samt forfelger de sidste historiske Traade, der lobe ud i Personifikationer af locale og ethnographiste Forhold, og ferst med Besvarelsen af Sporgsm aalene om Berdens og M en­

neskets Oprindelse finder den et Hvilepunkt for sin Bestemmelse og for sin Historie. M ythens egentlige Gebeet ligger altsaa der, hvor S agn et ikke mere yder noget S t o f , medens Folkets Aand ikke hviler med at efterspore Tingenes Oprindelse; hvor derfor

S a g n ets Gebeet bliver fuldstændigere, bliver M ythens mere man­

gelfuldt. D en rene M ythe kan derfor aldrig indeholde sand Historie, thi dens Sandhed ligger kun i Id e e n , ikke i Formen, men den staacr i et bestemt Forhold til Historien. D o g ligesom den J d ee, der staber M ythen, kun er en subfectiv, der er frcm-

gaaet af et bestemt Folks Jdeckreds og kun gfor sin S a n d ­ hed gfceldende indenfor sammes Groendser, saaledes bliver For­

holdet til Historien ogsaa underkastet den samme nationale S n b - fectivitet. D et enkelte Folk trceder fremfor alle andre frem i den mythiste D igtn in g, med Skabelsens Begyndelse er til­

lige lagt Grundstenen til dets Eristents i Særdeleshed. Andre Folk omtales kun forsaavidt som det gfores fornodcnt, for fra det nationale Standpunkt at forstaae det omhandlede Folks S t i l ­ ling i Verden og for at paavise dets Udvoren af Folkenes T o ­ talm asse, og her knytter Nationalinteressen Sloegtsstabsforhold ncermere og losere med samme Lethed, som omvendt Nationalha­

det forncegter eller tildoekker de stedfindende, hvori det enkelte Folks ZEre og Rettigheder komme i Conflikt med andre. D o g maa man her ikke forudseette nogen forscetlig Forvanskning, men Jdee

og Factum ere i M ythen endnu i umiddelbar, uforstyrret Eenhed, der forst bliver oploft af den kritiske T v iv l, idet denne tillige bortrykker det mythiste Standpunkt. — I Henseende til M ythens F orm , have vi seet, at Factum , der boerer Id e e n , er frit stabt af denne, og at Anstuelighed var en voesentlig Egenskab ved M y ­ then. D en saaledes opftaaende mythiste Fortoelling er heller ikke bunden indenfor et Factums Skranker, men uhindret kan Phan- tasien udsmykke den, for at anskueliggøre Id een , og hvor det

historiste S a g n bliver mere mangelfuldt og tort, der kan den mythiste D igtning aftegne dets Billede med en saadan Udforlig-

hed og Fuldstændighed, hvormed kun et Dienvidne ^ istand til at giengive en Begivenhed. Mcerkelig er denne, som BeviiS for historist Troværdighed oste urigtigt ansete Eiendommelighed ved den mythiste Form i det Tilfcelde, hvor Mythpn gaaer tilbage til ,

en hoiere Causalitet. Thi at dette altid er T ilfaldet er utvivl­

somt, da dens Gebeet netop ligger der, hvor det bestemtere histo­

riste S a g n mangler, og hvor enhver historist Grund for de B e ­ givenheder, M pthen vil forklare, er forsvunden. D er bliver da intet Andet tilbage for M ythen, end at gaae t.'lbage til alle T ings Urgrund, til G uds skabende Krast, og at afstscere alle videre S p o rg s- maal ved at tilbagefort Begivenheden til denne sidste Aarsag.

Hvorledes den stabende Kraft maa fremtrcede i M yth en , frem- gaaer af det nylig S a g te ; som Jdee kan den ikke opfat­

te s, men den maa optrcede legemliggsort i umiddelbar For- biudelsej med det Jordiske i den sandselige Verden, og saa- ledcs er det charakteristist for enhver Mythekreds, at Guddommen selv fremtrceder paa Jorden, selv handler paa menneskelig V iis

og lader fine Befalinger umiddelbart udgaae til de Dodelige.

S a a vcesentlig sorstjellige S a g n et og M ythen end ere, naar de holdes strcengt ud fra hinanden, saa umcerkelig bliver dog denne Forstsel eftersom det mythist-sagnagtige Fcellesgebeet udfol­

der sig videre. N i have seet at baade M ythen og S a g n et hvile paa et dobbelt Grundelement, af hvilket vi i S a g n et erksendte Factum , i M ythen Ideen som det oprindelige ^ Z e n 8 , og om­

vendt det ene her og den anden hist som accessorisk Element.

D o g saasnart der tilstaaes det accessoriske Element nogen I n d ­ flydelse, ophorer ogsaa den strceuge Forstsel. M ythen bliver be­

handlet sagnmcessigt og i S agn et indtrcenger sig M ythen. H vor­

ledes iovrigt de accessoriske Elementer kunne vinde nogen I n d ­ flydelse, bliver indlysende deraf, at S a g n et og M ythen flotte sig paa mundtlig Fortforplantelse. Fik nu S agn et herved sin Ufuld- stcendighed og Usikkerhed, vil som Folge heraf ogsaa M ythen

efterhaanden tabe sin Bestemthed og i den forandrede Skikkelse modificerer sig tillige den deri nedlagte J d e e , eftersom en foran­

dret In teresse, et forandret Standpunkt eller den fremskridende Dannelse fordrer. M en endnu stcerkere end den sagnmcessige

Behandling af M ythen er dennes Overgriben i S a g n ets Gebeet.

Thi ogsaa S agn et optager en Jdee i sig, og naar denne ikke forbliver indesluttet og uvirksom i Form en, da er S agn et umid­

delbart traadt over paa M ythens B asis. D er opstaae da blan­

dede Form ationer, i hvilke der overfor den reent mythiste Form indeholdes en historist Kjcerne, hvilken dog overfor den. reent sagn- agtige Skikkelse udvider sig mythist med digterist Frihed og frem­

træder omdannet til et anskueligt Billede af en Jdee. Hvorledes dette maa vise sig i det Enkelte, behover ingen udforlig Efterviis- ning. D e t er af sig selv indlysende, at jo mere paa den ene S id e S a g n ets S to f sammenkrympes og paa den anden S id e Interessen for S a g en voxer, maa ogsaa det mythiste Element trcenge ind i S agnet. D e lose Erindringer sra Forfadrenes Liv opfriskes idet M ythen trceder til, Hullerne deri udfyldes med dig­

terist Frihed, Livsstildringerne blive atter mere sammenhængende, fuldstændigere og anskueligere, og anerkjender allerede S agn et ved at henfore de jordiske Begivenheder til en hoiere Causalitet, en styrende, belonnende og straffende G uddom , da vil den mythiste Gjennemforelse lade Gud selv fremtroede paa Jorden samt med Anstuelighed vise, hvorledes han griber ind i Tingene i Verden.

Hvor der i S a g n et kun er opbevaret en Persons eller et S ted s N a v n , der trceder M ythen til og udspinder af Navnet Facta, hvori der ikke er Andet historist end N avnet; ofte knytter Erin­

dringen om virkelige Begivenheder sig til Levninger fra Oldtiden, til Steenmonumenter eller Mindetrceer, ofte lever den i Ordsprog, Folkesange eller Folkefester, da trceder M ythen til, for at oplyse hvorfra Mindesmcerket har sin O prindelse, ved hvilken Leilighed Steenhoben blev opreist, Trceet plantet. Ordsproget og Folkefe­

sten opstod- og jo mere vi her see et reent mythist Element stutte sig til historiste Erindringer, desto mindre maa det forundre os, at den mythiste Behandling efterviser noget Forstjelligt, hvilket fsrst der foraarsager Vanskeligheder, hvor de enkeltviis opstaaede Fortcellinger knyttes til et stsrre Hele. Saaledes flyde M ythe

og S a g n efterhaanden sammen uden nogen skarp Adskillelse, hvor- forderi detFolgende ikke altid med ZEngstlighed stjelnes imellem dem.

Vende vi os nu ester disse forelobige Betragtninger ude-

lukkende til det h e b r a i s k e Folks S a g n og M yth er, kunne vi saaameget mere kun have den celdste Tid^ for D ie , som der efter nyere Undersogelser ( G e o r g e M ythus und S a g e )

netop i den hebr. Sagnkreds lade sig eftervise alle S a g n ets og M ythens Egenskaber. O gsaa den hebr. Sagnkreds begynder med

en Kosmogoni og Anthropogoni, den efterviser det O ndes O p ­ rindelse, Udbredelse og ulykkelige Folger ved Syndfloden, omtaler

Konsternes Opfindelse, viser Menneskeslægtens Udbredelse over hele Jordkloden og strider, idet den mere og mere indstrcenker sin Ho- rizont, i sine Genealogier fra Mennesteflcegtens Stam fader frem indtil Patriarcherne, der vandrede ind i Kanaan, hvor de forte et omflakkende Nomadeliv indtil den allerede talrigere Familie nedsatte sig i ZEgypten. Denne Cyclus, med hvilken vi her for­

nemmelig have at gsore, omfatter Alt det, som vi S . 6 beteg­

nede som et endnu uudviklet Folks Fortids Liv, hvor det blot af Hukommelsen opbevarede S a g n bestandig leverer mindre historist S t o f og derfor, stedse mere gsennemtrcengt as M yth en , endelig ganske maa flyde over i dennes Gebeet. D o g indeholdes der efter den ovenfor udtalte Grundsætning i disse Erindringer en historist Kscerne, der dog under sin videre Fremstriden op imod Oldtiden stedse bliver mindre og kun tager Hensyn til de almin­

deligste Forhold. Hcevct over al T vivl er Forplantelsen af J a ­ kobs Familie til ZEgypten saavel som den historiste Tvistens af Joseph, der i ZEgypten opsvingede sig til hoi Vcerdighed og gav Anledning til sin Families Indvandring. For historist maa man antage Jakobs Person og hans Vandring til M esopotam ien, og naar S agn et 2 7 , 43. 2 6 , 1 s. angiver forstfellige M o tiv er, da angaaer dette^ kun O pfattelsen, hvilken lader selve Hovedfactum vcere urort. For historist maa man ogsaa antage hans G if- termaal med Labans D ottre, hans S on n ers Fodsel i M esopota­

mien, Benjam ins Fodsel og Nachels D od i Kanaan, Gjenstande, der. saa let indprcege sig i Hukommelsen, og som aldeles hensigts­

lost maatte vcere opdigtede af den sildigere T id, som saa mange mere individuelle Trcek af Patriarchallivet, naar ingen historist Erindring laae til Grund for dem. Fremdeles maae vi ansee Esau, Isak, Jsm ael, Hagar, S a ra og Abraham for historiste Per-

soner, ligesaa maa og den S idstes Indvandring i Kanaan fra Mesopotamien holdes for, historist, og overstue vi Begivenhedernes Kreds i dette lange T idsrum , vise disse Folkeerindringer os kun Nomadestammens ustadige Omflakken (1 2 , 8. 10. 13, 18. 2 0 , 1.

2 5 , 11. 2 6 , 1. 17. 3 7 , 12. 17) dens venskabelige (2 1 , 2 2 ff.

K. 2 3 ) eller fjendtlige ( 2 1 , 2 5 . 2 6 , 15 ff. K. 3 1 jf. K. 11) Forhold til Nabostammerne, Brondes Anloeg (2 1 , 25. 2 6 , 15 ff). Begyndelse til Agerdyrkning (2 6 , 12 jf. 3 7 , 7) samt en­

kelte, efterhaanden mere fuldstændige Tildragelser af Familielivet jf. K. 16. 2 1 . 2 1 , 3 2 . 33. 3 5 , 16 ff.), hvormed Naturbegivenhe­

der scettes i Forbindelse K. 1 9 , — kort disse Folkeerindringer bevcege sig i historist Henseende i en Kreds saaledes som en be­

stemt Erindring om en Nomadestammes virkelig gjennemlevcde Tidsperiode maatte forme den i Folkets M und. M en gaae vi endnu et Skridt ud over Abraham 11, 10 ff, da oploser S a g ­ net sig strar i en lang G enealogi, hvoraf der ikke kan udbringes Andet som Factum end at Forfcedrene stammede fra Chaldocer- nes Land, en A ngivelse, hvis rigtige Anvendelse bliver Archceo- logiens O pgave.

D o g er overalt M ythen traadt til, idet den deels i tilbage- gaacnde Retning forlcenger Linien indtil Verdens Skabelse, deels udfylder og levendegjor de torre Levninger af Ursagnet. Herved ^ vinder Sagnstoffets Ufuldftcendighed Sammenhoeng, Tidsforholdene blive noiagtigt bestemte, (K. 5. 7 , 11. 21. 8 , 3 ff. 9, 2 8 . 11, 1 0 ff. 12, 4. 16, 3 ) , Erindringerne fra Forfadrenes Liv omsta­

bes til anskuelige B illeder, vi see Patriarcherne selv handle, og ifolge M ythens nodvendige Plasticitet maa Gud selv fremtroede paa Jorden, selv arbeide K. 1. 2 , 7. 2 2 , formane Menneskene 4 , 6 ff. 2 0 , 3. 3 1 , 2 4 , undersoge det O nde paa selve Stedet, hvor det oves 6, 5. 1 1 , 7. 18, 2 0 f , selv straffe 3 , 14 ff. 4,

1 0 ff. 12, 17. 19, 29. 3 8 , 7 , lade sine Befalinger og Forjæt­

telser umiddelbart udgaae til Menneskene 6 , 13 ff. 9 , 1 ff. 12, 1— 3. 13, 1 4 — 1 7 , vcerdige sine Udvalgte sin noermere O m gang K. 18 (jf. ⁷i>nyn 5 , '2 4 . 6 , 9). Her eftervises Indretninger i deres Opstaaen 2 , 3. 4 , 26. 9, 4 ff. 17, 1 0 ff.

3 2 , 3 3 eller forudsoettes som allerede stedfindende 4 , 3. 14. 7

.2 ff. 8 , 20. 14 , 2 0 l o , 9. 3 8 , 8 , S ted er, bestemte til hellig Brug 12, 7 f. 13, 18. 2 1 , 33. 2 2 , 2 ff. 2 8 , 18. 3 2 , 3. 3 3 ,2 0 , Levninger fra Oldtiden 2 1 , 33. 2 3 , 19. 3 5 , 4. 8. 2 0 . jf. 11,

3 — 9 og Ordsprog 1 0 , 9. 2 2 , 14. 48. 2 0 scettes i Forbindelse med Forfadrenes Liv og fores tilbage til deres Udspring, betyd­

ningsfulde Navne oplyses og benyttes 1 1 , 9. 1 6 , 13. 2 1 , 31.

25, 2 5 f. 30. 2 6 , 2 0 — 22. 3 1 , 47. 49. 3 2 , 3. 2 5 — 31 og saa- ledes udvikle sig de i historist Henseende fattige Ursagn, betragtet fra en sildigere T ids Standpunkt, mythist til levende, betydnings­

fulde B illeder, hvortil stutte sig nationale Thcorier af genealogisk og ethnographist Indhold. M en ligesom ethvert Folks M ythe- cyclus er gsennemstrommet af Nationalitetens Aand og kan be­

tragtes som en Rester af Folkeaanden, saaledes maa ogsaa den hebr. Aand gjenfinde sit Aftryk i Hebræernes mythiste Fortællin­

ger. D a netop denne S id e i det Folgende vil blive udhcevet, ind- strcenke vi os her til de almindeligere O m rids. Fremfor Alt udtaler sig i den hebr. Sagnkreds Bevidstheden om at voere det af den sande Gud udvalgte og'begunstigede Folk, til hvilket han er noermere knyttet ved en P agts hoitidelige Ceremonier, og hvil­

ket han udelukkende har aabenbaret sig for samt tilstaaet B e ­ siddelsen af Kanaans Land som en bestandig Eiendom. D et er

saaledes den oegte theokratiste Bevidsthed, hvorved paa den ene S id e det hebr. Folk hcever sig over de andre O ldtidens Folk, medens paa den anden S id e det, der udtaler sig i dets S a g n , herved ikke mindre erholder sin Indskrænkning. D erfor maa Gud allerede ved Tingenes forste Begyndelse lcegge Grunden til I s ­ raels Folk og allerede ved Skabelsen hellige de theokratiste I n d ­ retninger. M ed den forste Generation efter Adam troeder ogsaa den nationale Interesse strax frem: Kain fordrives K. 4 og med S e th , N oahs og tillige Abrahams Stam fader, begynder Jehova- dyrkelsen 4 , 26. J o mere Vanskelighederne siden vore, desto bestemtere fremtroeder denne nationale Retning i Kanaans For­

bandelse 9, 2 5 ff, i Lots frivillige Udvandring K. 13 og hans S on n ers as Blodstam afledede Herkomst 19, 3 0 ff, i Jsm aelsFor- drivelse K. 2 1 , i Keturas S onn ers Forsagelse 2 5 , 6, i Esaus Af- staaelse. af Forstefodselsretten 2 5 , 2 9 ff, i den ham tildeelte rin-

gere Velsignelse K. 2 7 samt deri, at han fjerner sig fra Fce- drenehuset 2 8 , 8 s. 3 6 , 6 , og saaledes bliver Jokobs Familie, der vedligeholder sig aldeles ubundet ( 2 8 ,1 ), som den alene udvalgte tilbage med sine Fordringer paa Kanaan. M en her hersker nu den guddommelige Verdensstyrelses faste P lan . D et er Gud selv, der ndseer sig sine In d lin g e, der byder Abraham at vandre ind i det Land, han vil give ham 1 2 , 1 , der beskjcermer sine Udvalgte i alle Farer og vender det Onde til det Gode 12, 10.

2 8 , 10 sf. K. 3 1 — 33. 3 0 , 2 0 , der stiger ned til dem og ved sine Aabenbaringer beskikker dem til M idlere for hoicre Aicmed

1 2 , 1— 3. 2 6 , 3 s. 33, 0 ff. Derfor slutter Gud allerede med Abraham den evige P agt K. 13. 1 7 , der forbliver i Krast for alle Efterkommere 2 6 , 3. 3 3 , 12, og som betinger Folkets Befrielse fra den cegyptiske Treeldom Er. 6, 4. Saaledes er Folkets hele theokratiske Forhold allerede fornddannet i. Urtiden, hvilken derfor ogsaa betragtes som en virkelig hellig Tid. Derved blive tillige Nationens Stamfcedre selv til hellige Personer og hvad der er charakteristist for Hebraismcns Standpunkt, de ere ikke Heroer eller uovervindelige Helte, men Monstre paa Tro og Gudfrygtig­

hed. D e bestaae alle Prover med 8Ere o g , som de ere udvalgte afG ud til hans Tjeneste, saaledes vise de sig den guddommelige Naad e og Udvcolgelse vcerdige. Efterverdenen cerer i dem Stifterne af dens Eristens som et Hele, uopnaaelige Forbilleder paa moralsk Storhed.

Klart afprceger sig her den hebr. Aand med dens hele Eicn- dommelighed i Ursagnene, der aabenbart ere opvoredc og videre uddannede paa kananitisk Grund. D o g steder man i de M y- ther, der udfylde Rummet- fra Verdens Skabelse til Abraham, paa Fortællinger, der gjensindes med oste overrastende Lighed hos de ovrige orientalske Folk, og som i Hebraismcn ere at be­

tragte som et A rvegods, hvilket N ationens Forfcedre medbragte fra deres fjernere til deres nye B oliger. S aaled es de lignende Kosmogonier, Leeren om Syndefaldet, Forfcedrencs lange Levetid, Sagnene om Syndfloden, B abelstaarnet, og vi skulle siden tale om et vandrende Ursagn, ikke som om man derfor skulde antage et Urfolk, men for at tyde hen paa, hvorledes samme Grund­

ideer i lignende, beflcegtede Former naaede til forstjcllige Folks

Mythekreds. D er sporgcs da: hvorledes kan den hebr. In d iv i­

dualitet forholde'sig til disse Arvegods ? Saalcdes at den gjennem- trcengcr S toffet og bringer det i Sam klang med dens Grundanstuelse om Gud, Lereen og M ennefiet. D erfor maa det mythiste S to f, der paa Grund af de skiftende Former sondrer sig hos andre Folk til forstjellige, til den specielle religiose Bevidsthed svarende, med stcrrkere eller svagere Phantasi udsmykkede Skikkelser, her hos det hebr. Folk opsattes saalcdes, at det passer til dette Folks

hele Jdeckreds, og saalcdes finde vi forst Urhistoricn stillet i di­

rekte Forhold til Theokratiets StiftilseShistorie, fordi de guddom­

melige Hensigter i Almindelighed i Hebraismen indskrænke sig til dette ene Folk. M en just ved dette nationale Prcrg sondrer den hebr. Urhistorie sig saa langt fra de befleegtede Skikkelser hoS andre Folk, som Hebrceernes religiose Bevidsthed hccver dem over alle O K tidens ovrige Folk. Overstue vi her i Korthed Grundtrækkene, da er det fremfor Alt Jehovadyrkclsens Princip, der i Modscetning til D ualism en og Polytheism en er den hebr.

Mythekreds's charakterististe Seerkjende. Her er Gud den E n e ­ s t e , den absolute F o r s k e , den alene S e l v s t æ n d i g e , den al­

mindelige M a g t , den h e l l i g e Gud. In te t kan coordineres den udelukkende Enei s t e ; i denne Forestilling oploser sig derfor hele den hedenske Gudelcere, i hvilken enhver Gud har objektiv

Realitet og sin egen, de andre Guder indstroenkende Hensigt. I Kosmogonien kan derfor ikke vcere Tale om skabende Principer,

men kun om den eneste G u d , der efter fri Beslutning ved sit Almagtsord giver det Endelige Tilvcerelse; ligesaa lidet om et evigt Urstof, hvilket Gud som den absolut Forste udelukker, men blot om en Skabelse af Intet. I Syndefaldet indeholdes ikke noget ondt Princip, der er i Kamp med Lysets Urkilde, men det er Iehova med sine Fordringer til Mennesket, der ved at folge sin egen Villie fremkalder det ulykkelige Brud. I den ba- hyloniste Taarnbygning optrcrde ikke himmelstormende Giganter, men det er den forenede Menneskehed, der udferer hint Gudmis- hagelige, og skinne der og i det Enkelte 6 , 1— 4 S p o r af stige mythvlogiske Elementer frem , kunde den hebr. Aand dog aldrig

gaae saa vidt, at den hoevede. sig ud over Endelighedens Skrån-

Eregetiff Haandbog. 2 D . 2 .

18

ker til real Selvstcendighed ved S id en a f Gud. Naturen afkla- des her sin Guddom og underlægges den adsolute M a g t, der selv har stillet den hen som en Skabning. S e lv de hoiere Aander ere ikke undtagne fra denne Lov og aldrig kunde de nok saa ide­

aliserede Forfcedre fra det hebr. Standpunkt opfattes anderledes end som dodelige Mennesker, om og Hebrceeren aner det Guddom­

melige i Mennesket og opfatter det som guddommelig Aande 2 , 7, som G uds udtrpkte Billede 1, 27. Mennesket bliver derfor som Ikke-G ud underlagt den alene M cegtige, og den ham af Gud stillede O pgave er at deelagtiggjores i hans Hellighed derved, at han ikke adskiller sin Nillie fra den guddommelige, men at han med stroeng Lydighed udforer G uds hellige V illie paa Jorden. I en saadan Lydighed bestaaer D yden og Scedeligheden selv, som det viser sig i Patriarkernes Historie. Heraf fremgaaer med Nod- vendighed Begrebet om e n. e vi g, guddommelig Berdensstyrelse, hvor det moralste Gode d. e. det, der stemmer overeens med G uds

V illie, aldrig kan ligge uuder i Kamp mod en ydre Nodvendig- hed, men hvor heller ikke det Jordiske og Endelige med Held kan

gjore sin subjektive Villie gjceldende mod den guddommelige. I forste Tilfoelde er Gud selv D ydens Beskytter, i det andet er han den retfærdige Dommer og Straffer af S y n d en , og Hebrceeren slutter consequent fra det udvortes Onde til en nodvcndig Skyld (js. K. 19). Anvende vi dette paa de mythiske Fortoellinger, da kunde Syndfloden ikke opfattes som Katastrophen af en nodven- - dig Verdensudvikling, men som en Act af den guddommelige Retfærdighed, der beskytter den enkelte Retfcerdige, men straffer den almindelige Laftefuldhed; de lcengelevende Patriarcher kunde ikke som Udviklingsperioder og Verdensaldere finde en P lad s i den hebr. M ythekreds, men kun som virkelige Ind ivid er, hvis lange Levetid' var et B ev iis for deres Fromhed jf. 5 , 2 1 ff.

Saaledes er det ved den babyloniske Taarubygning den selvsyge S trceben , der efter en cegte hebraisk Forestillingsmaade drager G uds S tr a f efter stg, den egenmcegtige M isbrug af en hoiere M agt 6, 4 , der bringer Gud til at forstyrre den, som overhoved Menneskets Syndeskyld udspringer af Autonomien.

D et er indlysende, hvorledes den forstandigere Charakteer af

det hebr. Folks S a g n - og Mythekreds nodvendigen er givet med dets renere og helere G udsbevidsthed,.hvorfor den nyere Apolo- .gctik med Uret gjer den gjceldende som B ev lis paa historist S a n d ­

hed imod den mythiste Betragtning.

Ligesom et Factum forst bliver historist sikkert ved en samtidig Fireren af det Skete, saaledes forsvinder ogsaa den muligt i det Uendelige gaaende Usikkerhed af de mythist-sagnagtige Fortællinger forst ved- skriftlig Optegnelse. M en med Sammenstillingen af det .

mythist-sagnagtige S to f begynder overhoved Historiographien, hvilken bliver videnstabelig, naar den trceder ud af S a g n ets dg M ythens Umiddelbarhed og strider frem til Kritik. M en dette Skridt gjorde den hebr. Historiographi aldrig. For den ere R ela­

tionerne af S a g n - og Mythekredfen integrerende D ele af Historien med den endnu uforstyrrede Bevidsthed om deres Sandhed, og saaledes ere Referenterne af den af S a g n og M ythe beherskede Tid ganske afheengige af Folkesagnet. M en i M ythen som i Sagnet sandt vi et dobbelt Grundelement: et Factum og en Jdee.

Derfor maa den celdste Historiographi gaae frem paa en dobbelt M aade efter dette dobbelte Grundelement. 1) P aa den ene (Factums) S id e stal den samle det ved Tradition overleverede S to f og forbinde det til et Hele. O m ogsaa i Henseende til Folkets nationale Interesser hele Sagnkredsen er gjennemtrcengt af een Aand og forarbejdet til eet Hele, er det dog ikke tcenkeligt, at den allerede i Folkets M und skulde ogsaa i udvortes Henseende vcere bragt i en Sammenhæng. D ette er forsi Historiographernes S a g , idet disse samle de enkelte uddannede Charactcerstildringcr og Beretninger om Begivenheder og forbinde dem til sammen­

hængende Biographier. Herved opstaae ofte -Vanskeligheder og Modsigelser, som, hvor Kritikcn fattes, blive uoploste. M en li­

gesom Fremstillingen af en Begivenhed i Folkets M und er afhcen- gig af den Fortællende, saaleves ogsaa ved den skriftlige O pteg­

nelse, og her er en Faststillen af en bestemt Form Historr'ogra- phernes Fortjeneste; men den manglende Kritik lader dem her ovcrsee S agn ets Vocsen, og derfor finde vi forstjellige Former af eet Factum fortalte af Referenterne som f o r s k s e l l i g e Facta.

»

Paa den anden S id e stal 2 ) Historiographien optage Ideens

Element i sig, og ligesom den i udvortes Henseende forbinder Facta til et Hele, saaledes skal den i indvortes Henseende leven­

degøre dem ved en Jdeecyclus; men denne kan kun vcere den, som allerede den mpthiffe Behandling har indaandet de nationale Fortællinger, og saaledes bliver den sammenhængende historiske Fortælling ligesom S agn et selv til en fortsat Underviisning i og ved Historien. I Genesis er det de S . 15 ff. efterviste Grundideer, navnlig G uds Virken i Historien til Udforelsen af hans Hensigter,

— ,hvoraf den theokratiske Pragm atism e udspringer — hvorefter Stoffet til Folkets Forliv er sammenstillet og^forarbeidet.

H G enesis.

2 . V o g e r r s J n h h v lA , K l a n o g G e r r h e h .

Pentateuchcn med den efter 1.XX saakaldte Genesis i S p id ­ sen forer os ind i Hebræernes celdste Historie. D en omfatter i sin nuvcerende Skikkelse Tidsrummet fra Verdens og Menneskets Skabelse indtil M oses D o d , men oprindelig Tidsrummet til Erobringen og D elingen af Kanaan under J o sv a , altsaa den for Folket i religios-politisk Henseende vigtigste T id , da det selv op- vorede til et Folk, da det fik sin Religion og Statsforfatning og tilkæmpede sig sin faste B olig. M en hermed er tillige det hele Tidsrum af Folkets Vorden afsluttet. S o m charakteristisk for Hebraismcn have vi ncevnet Bevidstheden om at vcere Ieh o v a s Andlingsfolk, det af Gud selv udvalgte, for hvilket han fremfor alle andre havde aabenbaret sin Villie, med hvilket han havde sluttet en P agt, og som han havde forjcettet Besiddelsen af Ka­

naan imod at det ffulde anerkfende ham .som dets Herre. Folkets Uddannelse falder da, seet fra dette Standpunkt, sammen med dets Udvcelgelse, Stiftelsen af S ta t og Kirke ved den aabcnbarede Lov falder sammen med Stiftelsen af Pagten > der forbinder Gud og Folket, og naar dette har nedsat sig i Kanaan, er det hvad det skal vcere. Hele den folgende Tid dreier sig om denne Grund- anskuelse og viser, hvorledes Krcenkelsen af Pagtens Betingelser . ophcever denne selv og gjor Folket Kanaans Besiddelse stridig.