Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Rasmussen, M.; ved M. Rasmussen.

Titel | Title: Den erfarne Huuslæge : en paalidelig og

uundværlig Raadgiver for Familiefædre og Mødre i de almindeligst forekommende indvortes og udvortes Sygdomstilfælde i alle Aldre og hos begge Kjøn ... : uddraget og samlet af danske og tydske Lægebøger ...

Udgivet år og sted | Publication time and place: Odense : forlagt af den Miloske Boghandel, Fysiske størrelse | Physical extent: 1861VI, 471 s.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.

/ / - //S

0^1° 6I6l-I07k!<

v/^ 1 -2 .3 11 8"

1 1 11 0 8 0177Z 2

_

. i"

i '

s . 's

» *

>

. f ' .

- ^

-- ^ - ^ -

--.

!7.

. - -

- t . .

" " >

... ^

' - - . 2- . ''-.

d > /

/ ! , F

. . U '

. r - , ^

>4-

/ ' D

^ - <!!>L-8

<

i

. ^ '

^ . /

-> V . ^

7^. :

v

- 'V

V 7 ^

/

- . ^ , - '. - "

x 7

^ <1'- .!

- 7 - '

7 >. -

/ .'^7 ' - .. '>

^ . ' 7 ^ -

- - ,

" ^'- ..>r -.x

^ ., "-'i. ' ' "

' ^ <7 4--'

. , ^ , --A - ,. .

'X

H i>.. ... .

^ "-'L -- ^

,. L-x- "

^,..-

' 7-7,^.XL,

' ' ' . . — ' . K » -

' ..

- . ' . -

- ' - ^»->- f l '. ^ .. - ^ ^..

-d-

7^

» ' - „V- » .

< «7 L 1

G -

7 - 7 .

- '

^ ' >/<. '- '

W - ^

? ^ x -

^ ' >

?

' / ' V , '-'j-.° -

71 .

iL'«"

.»

.. > X-.>'<?

7^ ^ . - ,'77^ : .L - . 7-, X 7' ^ 7 '7 .. > - '7 '

' ; >.

^ ^ ,

' 'd-' - 77

'-i

^ /d

c '

1 /-- -ic. > - .

, >

. ' . M ' . - p ' - '

-' > - -5. . 7 7 . - ? 5 " -

' 7 v -

. ' .

- ^ - - ' 1, 7

- >.'°- - ' ^

' ^ ^ . X '

7 ^ i

-7-

r

^ 7 ' . -

- ' ' V. - .

^ - 7 ^ 7 X L . ' ^ ' 7 '

^ /

- 4

: >>'-- ^

7 M . ^->

W ' ' -

^7 '

>- -

?s7 »->'7 ^

W ^ ' >

-^x ^

^k-

^ > ' ' '

< ^ ^'>77. 7

' X .-

-7 E ' v <!>7 7 ^ '

>...

> X - > " X - . ^ V "

' - ' -r - ^

- 7 7 M 7 . 7 " ^ -,-A ^

, ,

. ^>-

MM-

^7,77OAK'7^":

M ^ L M A ,,7 ^'

- ' E -

. >,

«>'

.' V >

^ 7 77 ' 7 ' ^ 7 - . ! -^7 -

'7-

-

zl

^ 1- '

1 '

7Sj7

' r - H ' X 7. ^

»7 7)77

i'-M ' X -

i de almindeligst forekommende indvortes og ud­

vortes Sygdomstilfælde i alle Aldere og hos begge Kjo«.

midler, fornemmelig b la n d t U r te r o g N a e x te r , -er kunne anvendes oden kunstig Tilberedelse og have vieret bekMdte

som H u u s r a a d o g F o lk eleeg em id ler fra de Lldste Tider.

Uddraget og samlet af danske og tydske Lcegebsger, iscer

vr. H u f e la n d s , R u s ts , R ic h te rs , T is s o ts , O s s i a n d e r s og R u p p ric h ts Skrifter, samt af

Henrik S m id s gamle danske Lcrgebog

ved

M . Rasmussen.

Odense ¹⁸⁶¹ .

F orlagt a f den M i l o ske B oghandel.

Trykt i Chr. M i l o s Officin.

- ?

s

5 "

o ',-

-^{, ,}

> '<>

^r

'V.i.'

s.. . - !

- ^ F >

k

' v>' n'i' .. -.s.

F S .' -''' -.A r

> ,.' I ' ' —

- -

' V !?1k ^ . : . -- -

' l

s »i ^ ,

: i

^ >

^ u v

z < L^,

' >,

.ci

> ^

/7 . ' > -^''-- - . ^ V'i

» »'

^ ^ i » i ' ' ? ^ --i.

-». .° ' . . s ,». . '

! )V'

- l >

^ ' ' / .'1- '^{i ^}

^ ? <v.-

» '-> ^X -V)'>.- ^. "

^ -! i>

/i ^

s . ? ^> ' . .

^ /?>. - . i ) . '

>

? . !

,'. > ^ ^{- -}

i . ->> . ' ' i ^{.. -E.}

<f',

F o r t a l e .

„W ererR aad for alle Uraad", siger et aldgammelt Ordsprog, der udtrykker den Tanke, at der ikke gives nogen menneskelig S y gd o m , uden at Forsynet jo har givet den sin Modvirk­

ning i en eller anden af Naturens Frembringelser. Dette er en Sandhed, som ikke blot er stadfcestet i de nyere Tider, men som har varet erkjendt gjennem en Rakke af flere A ar-

hundreder. Allerede vore Forfadre vare i Besiddelse af en Skat af Kundskab om mangfoldige simple og naturlige Folke- lcrgemidler eller Huusraad, der opbevaredes ved mundtlig Over­

levering fra det ene S la g tled til det andet, men ogsaa skriftlig optegnedes i aldre og nyere Lageboger, bestemte til Brug for Almuen, hvoraf isar Henrik S m id s danske Lage- bog, der for mere end 3 0 0 Aar siden er trykt i M alm o, indeholder en M asse af hensigtsmassige Forsirifter; kun at

de ved det foraldede S p rog i Forbindelse med adskillig O vertro, samt ved Datidens urigtige eller halvsande Fore­

stillinger om Sygdom m enes Oprindelse ere blevne uforstaaelige for den menige M and. I den nyere Tid er desuden for­

nemmelig i Tydsiland fremstaaet et ikke lidet A ntal af folke­

lige AnviiSninger til Helbredelse af mindre betydelige S y g ­ dom stilfalde, saavelsom til en rigtig Irem gangsm aade i B e­

gyndelsen af varre T ilfalde indtil Lagen kan blive tilkqldt.

A t gjore et Udvalg af disse tildeels meget hensigtsmæssige Lcrgeboger, at afklcede en Deel af Henrik S m id s bedste Lcrgeraad deres uforstaaelige Jndklcrdning og fremstille dem i et simplere og forstaaeligere Sprog, har vcrret Forfatterens Diem ed med Udgivelsen af ncervcrrende B og.

En populair Lcegebog, eller rettere: en almeensattelig Beskrivelse over de sædvanligste Sygdomme og af de mod dem brugelige simplere crldre og nyere Midler eller H uus-

raad troer Forfatteren at kunne stifte megen Nytte. Den skal naturltgviis ikke gjore Lcrgen undvcrrlig, men tvertimod ved at gjore opmcerksom paa de enkelte Sygdom m es storre eller mindre Farlighed anspore til i betoenkelige Tilfcelde at syge Lcegehjcrlp, hvorfor ogsaa noervcrrende B og be­

standig henviser til denne. Der gives imidlertid andre Maader, hvorpaa et saadant Skrift vil kunne stifte uberegne­

lig Nytte. Vort legemlige Velbefindende er udsat for utal­

lige Farer, har i den oS omgivende N aturs skadelige In d ­ virkninger mange Fiender at undgaae eller at voebne sig imod. A t lcere at kjende disse VeirligetS, Arvelighedens, den feilfulde Opdragelses siadelige Virkninger, at satte Menne­

skene istand til at indsee disse Skadeligheder, at vogte sig for dem, forebygge dem, modarbetde dem, er af storre Vigtighed end bag efter ester at syge Lcegehjcrlp mod de af dem for­

voldte Sygdom m e, og en saadan Anviisntng til at vogte sig for det for Sundheden Skadelige vil man finde deels i de ncervcrrende B og forudsiikkede Sundhedsregler, deels i de enhver enkelt Beskrivelse i Regelen tilfoiede Sygdomsaarsager.

Zeg mener — i det Hele taget — at man kan vcrre bedre tjent med en populair Lcegebog, som altid kan haves ved Haanden og som dog maa antages at vise hen til den na­

turlige og ene rigtige Helbredelsesmaade, end at tage sin T ilflugt til kloge Mcrnd og Koner, som — paa enkelte Und-

lagelser nar — snakke Folk ester Munden og smigre for deres forudfattede M eninger, indgyde Patienten Afsky for Lagerne, og ikke stalden betjene sig af hemmelighedsfulde og

overtroiske M idler, der ikke blot ingen Gavn gjore imod Sygdom m en, de skulle bekampe, men derhos forstarke .Overtroen paa Lagevidenskabens G ebeet, samt ved Tan­

kernes og Ideernes indbyrdes Forbindelse fremkalde den i andre R etn in ger, og saaledes give et ikke lidet B i­

drag til imellectuel og religiss Vildfarelse og deraf fly­

dende sadelig Fordarvelse. M en jeg haaber ikke blot at min B og sial kunne modvirke overtroisie og hemmeligheds­

fulde Kure, men at den tillige sial blive en kjarkommen Haand- bog for Almuen i Anledning af mindre betydelige S y g ­ domstilfalde og Beskadigelser. O g med O nsiet om, at den maatte blive en saadan, overgives den herved til Publicum , der med saa megen V elvillie har modtaget mine tidligere

folkelige Skrifter.

S k ib h u s e n e i August 1 8 6 1 .

M . Nanmugsku.

»

> :

i '

r

« <

/ <

:^<'-

V , . ' . E -

Indholdsregister.

A lm indeligeSundhedsregler.

Pag. 1—28.

Forste Deel.

Kundskab om Legemi dl erne og dereS Vi rkni ngSmaade.

Pag. 29-157.

Blaabcer. Tyttebaer. Trane- b o e r . . . . Blodformindskelse. Aarelad-

n i n g ... ....

B l o d i g l e r ...

B lodrod (T o r m e n til). .

P a g .

40 41 43

Pag. B ly h v id t... 44

Abrod ... . 29 B l y v a n d ... 44

Agermaane. . . . . 29 Blodgjorende Omslag. Sa- AlantSrod . . . . . 30 44 A lo e... . 31 Bomolie . . . . 45

Althearod . . . . . 32 Bomuld . . . . . 45

A l u n ... . 32 B orago... 46

Amerikansk Olie . . . 33 Brandsalve... 46

Ammoni ak. . . . . 33 Bregner . . . . ' . . 47

Ammoniaksalve . . . 34 B rom boer... 48

Angelika... . 34 B ro e k ro d ... 48

A nis... Brcendeviin. Viingeist. Hof- A r u m ... mannsdraaber . . . . 49

Asparges . . . . . 36 Bukkeblade... 50

Baldrian . . . . . 37 Bukkehorn... 50

Balsam. Peruviansk Balsam. Bygvand ... 51

Copaivabalsam . 37 B y n k e ... 51

Basilikon . . . . . . 38 Chinabark Chinin. Kasta- Benediktsrod . . . . 38 niebark. Pilebark. Linde- Birkeblade . . . . . 38 b a r k ... 52

Bittersod Natskygge . . 38 C hlorkalk... 54

P a g . - P a g .

Cichorie . . . . . 54 I a l a p p e r o d ... 78

C itr o n sa ft... 54 J e r n ... .... . 78

O e m o f l a r t s f i . . . 55 J e s u it e r t h e e ... 79

> D i l ... 56 I n d i g o ... 79

D y r o lie . . . . 56 J n g e f a e r ... 80

! ! D y v e l s d r a k ... 56 Jordrog ( k u m s r is ) . . 80 E d d ik e ... 57 Islandsk M o s . . . . 81

E g e b a r k ... 59 Irlandsk M oS. P erlem os 81 E lle b la d e ... 60 J s o p ... 81

, E n e b c e r t r c r ... 60 Kajepntolie . . . . . 82

E n z ia n r o d ... 61 Kalk. Kal kvand. . . . 82

F ennikel . . . . . . . 62 !

K a l m n s r o d ... 83

F i g e n ...- . 63 Kameelblomster . . . . 84

i F yr og G ran . . . . 63 K a m f e r ... 86

F ollefod iIu 88iIS A O f s r - Kaneel. KaSsia . . . . 88

f g i ' g ) ... 63 Ka r d e mo mme . . . . . 89

G a l d e b a r . . . . . . 64 Kardobenedikt. M ariatidsel 89 j . G a l g a n t r o d ... 64 Karse. B rondkarse^{. . .} 90

G a lc r b le r... 65 Katost (M alva) ^{. . . .} 91

G r a n a tæ b le r ... 65 K in o g n m m i... 92

G uajaktra ^{. . . . .} 65 K jalderhals. P eb ertra . 92 G u l e r o d d e r ... 66 K o k le a r e ... 93

!' 7 H a m p e fr o... 66 K o m m e n ,... 93

k ' E H a s s e lu r t... 67 K o n g e ly s ... 94

! H a v r e s u p p e... 67 K j o r v e l ... 94

H elved essteen ... 67 K o ria n d erfro... 95

^ . H in d b o e r... 68 K o r k p u lv e r ... 95

i . - .' ^ . H jerten S fryd... 68 Krageklo (Kragetorn) ^{. .} 96 > ^ l. Hjortetak ... 69 K r e o s o t ... 96

H o n n i n g ... 69 K r u s e m y n te... 96

H u m le... 70 K u b e b e r ... 97

Hundeboer, V rietorn ^{. .} 71 Kulsukker. Kongsalverod ^. 97 H undegraS, Q vikrod . ^. 71 Lakri tS ro d... 98

H u n d e t n n g e ... 72 L a u r b c r r ... 98

H u u S l o g ... 72 Lavendler . . . . 99

' H vid log. R odlog . . . 73 Lilier, h v i d e ... 99

,> ^' H yld. Hyldeblomster. S o m - Lagende P l a s t e r . . . . 100

m e r h y l d ... 74 L o v e t a n d ... 101

H avelse fordelende M idler 75 Lovstilk ... 102

l . ' H o n s e c r g ... 76 M agnesia . . . . 102

s . H o r f r o ... 77 M a l t e r t r a c t ... 103

,

Malurt. Strand-M alurt.

Pag.

103

Mandelmalk... 105

M a n n a ... 106

M arru b e... 107

Mastir, Benzoe, Virak 107 M a t r e m ... 108

Meelbar (^rdul u8 uvu ur8i ) ... 108

Meloden-Klever . . . . 109

M e r i a n ... 109

Mesterurt. (Lage-Svovlrod) 110 M orgenfrue... 111

Muflatnodder... IH M yrer... 112

M y r r h a ... 112

Malk. Valle . . . . 113

N aades-U rt... 115

Natskygge. Natskadevand . 115 Nelder... 116

Nelliker. Kryder-N. . . 116

Nogne Jomfruer (Host-Tid- l o S . ) ... 117

Ormefro. Ormekrud . . 117 Ormemos. . . . '. . 118

O regalde... .... 118

Peber . ... 118

Pebermynte... 119

P eberrod... 120

P e r i k o n ... 121

Petersillefro... 122

P i l e u r t ... 123

Poley-Mynte . . . . 123

Pommerantser . . . . 123

P o te n til... 124

Q v a S s ia ... 124

Qviksolv... 124

Ovcrsurt. Pimpenelle. . 125 R a n u n k le r ... 126

Rav . . . . 126

R ceddike... 127

, Pag. R e g n f a r ... ... 127

R h a b a r b e r ... 127

R o s m a r i n ... 129

R u d e ... 129

R o l l i k e ... 130

Sabadillefrs... 131

Saleprod... 131

S a lm ia k ... ... 132

S a lp e te r ... 133

S alv ie... 134

SassafraS. . . . 134

Seladon . . . - 135

Sennep ... 135

SenneSblade... 137

S in g r o n ... 138

Skarntyde... 138

Skrepper... 139

S o l b a r ... 140

Spanskstueplaster . . . 140

Spidsglands. n iu m .) ... 142

S p in d elv av ... 143

Steenkultjare-Olie . . . 143

Steenolie . . . . 143

Strandlog . . . . . 143

Sukker... 144

Sveddrivende Midler . . 145 S v o v l... 145

S a b e ... 147

Terpentin... 148

T i m i a n ... l49 Tjare. Tjarevand . . . 149

Tusindgylden... 150

V alm u er... 151

Valnodskaller . . ^ . . 152

V e ib r e d ... 152

V intergront... 153

Violer... 153

Vitriol. Galizensteen. . 154 Volverlei... 155

Pag.

Vortemalk . . . ,. . 155 ZErenpriis. Bekkabunge . 15b O ientrsst...157

Anden Deel.

Sygdom m enes Kjendemcer- ker og B ehandlingsm aade.

Fsrste Kapitel.

Om S y g d o m m e , som n a r ­ me s t h a v e d e r e s Såede s

Ho v e de t .

Pag.

Hovedpine . . . . 158-165 Tandpine . . . . 165-169 Midler til at vedlige­

holde Tanderne. . 169-171 Ildelugtende Aande . 171-172 Oiets Sygdomme. . 1 7 3 - 1 7 9 Tunghorighed og andre

Sygdomme i Oret. 179-184 Haarets tidlige Affald 184-187 Naseblod . . . . 187-189

Au-et Kapitel.

O m adski l l i ge S y g d o m m e i Hal sen og Br yst et .

Om Noget bliver sid-

dende i Spiseroret. 189-191 Snue eller Katarrh . 191-194

Hoste, som opstaaer af

Forkolelse . . . 194-197 Hoste, som opstaaer af

andre Aarsager. . 197-199 Trangbrystighed eller

Asthma . . . . 199-201 Mareriden . . . . 201-202 Ondt i Halsen. . . 202-204 H ash e d ... 204-205

Tredie Kapitel.

O m M a v e n s og Under l i vet s S y g d o m m e .

Pag.

OmgastristeSygdomme 205-208 Om Mavens Overlas-

s e l s e ... 208- „ Ansamling af Galde. 208-209 Sliim i Maven . . 209-210 Syre i Maven. . . 210-212 Raadenhed i Maven

og Tarmekanalen . 212- „ Forcrldede Ansamlinger

i Tarmekanalen. . 212-214 Svcrkkelse i Maven og

Tarmekanalen . . 214-217 Brcrndsel. Opheden.

H ikke...217-218 Brakning . . . . 218-221 Diarrhee eller Bugleb 221-226

Forstoppelse. Bindsel. 226-228 Kolik. Bvgvred . . 228-232

Tarmegigt. Tarme-

fly n g ... 232 234 Mavekrampe . . . 234-237 Vinde. Heedhnnger. 237-241 Blodgang . . . . 241-243 Cholera... 243-252 Brokstade . . . . 252-255 Selvbesmittelse . . 255-261 Standsning eller ufri-

villig Afgang af Uri­

nen ... 261-265 Den gyldne Aare . . 265-271

Herde Kapitel.

Om feberagtige Sygdomme.

Almindelige Bemark-

ninger om Febere . 271-274 BetandelseSfeber . . 274-278 Nervefeber . . . . 278-283

P a g . TyphuS . . . 283-289 ForraadnelseSfeber . 289-292 Gastriske Febere. Fe­

ber, som hidrorer fra Overloesselse af.Ma­

ven . . . 292-295 Galdefeber . . . . 295-299 Sliimfeber . . . . 299-301 Forkølelsesfeber . . 301-304 Koldseber eller Verel-

f e b e r ... 304-313 Snigende eller toerende

Febere . . . . 313-314

Femte Kapitel.

O m ads ki l l i ge i n d v o r t e s Bet oendel ser, s a mt B l o d ­ hoste og Bl ods pyt ni ng m.m.

Hjernebetændelse . . 314-318 Drankergalskab. . . 318-321 Brystbetcendelse . . 321-327 Blodspytten. Blod­

hoste. Blodbrcekning 327-330 Rosen . . . 330-335 Svindsot . . . . 335-339

Om Ne r ve s ygdomme . Epilepsi eller den fal­

dende Sot . . . 339-344 Apopleri eller Slagflod 344-346

Lamhed eller Rorelse. 346-347 Afmagt. Krampe. . 347-348

Syvende Kapitel.

Om Hudsygdomme.

Borne kopper . . . 349-353 Om Indpodning med

Kokopper . . . . 353-355

Pag.

MoeSlinger . . . . 355-358 Skarlagensfeber . . 358-364 F n a t... 364-368 Ringorme . . . . 368-371 Skurv . . . 371-372 Fregner. Filipenser.

Kobberudflet. Vor­

ter. Frostsaar . . 372-375

Ottende Kapitel.

S y g d o m m e , som f o r a n l e - d i g e s ved en f e i l a g t i g B e ­ s k a f f e n h e d a f L e g e m e t s

Vcrdsker.

Vattersot . . . . 375-379 Skjorbug . . . 379-381 Guulsot . . . 381-383 G i g t ... 383-388 RheumatiSme ellerFor-

kelelseSgigt . . . 386-389 Ormesygdomme . . 389-393 Steensmerter . . . 393-395

Niende Kapitel.

A d s k i l l i g e S y g d o m m e , som ere soeregne for Qv i n -

dekj onnet . Uregelmæssigheder ved

den maanedlige Ren­

selse ... 396-400 Brcekning under Svan­

gerskabet . . . . 400-401 For tidlig Nedkomst . 401-402 Besværligheder ved at

give Di e . . . . 402-404 Hvidt Flod . . . . 404-406 B le g so t... 406-407 Modersyge . . . . 407-409

Vi

Tiende Kapitel.

B o r n e s y g d o m m e .

P a g . Nyfsdte Borns Be­

handling . . . . 409-411 T r o s s e ...411-412

S y r e i M aven. V in d e.

K o lik ... 412-414 Brakning. > Forstop­

pelse. Diarrhee . 414-118 Udflet hos Dieborn.

Mcelkeflorpe . ^ . 418-419 Krampe h os smaa B orn 419-420 O n d t for T a n d e r. . 420-421 S tr u b e h o ste. . . . 421-422

K ighoste . . . 422-424

Kjertelsyge . . . . 424-427

Ellevte Kapitel.

O m S a a r og By l d e r . Pag.

Skaarne, hugne eller stodte Saar og Qva-

stelser... 427-430 Brandt Skade . . . 430-432 Havelser og Bylder . 432-433 Lagende Plastre og

Salver . . . . 433-434

Anhang.

Re c e p t e r f or La- gemi dl er og Sy -

gedrikke . . . 433

R e t t e l f e : I adssillige af de fra Pag. 435 af anforte Recepter er Ordet I^iquor urigtigt oversat. SaaledeS i Nr. kl, 73, 81, 226, 235, 262, 289, hvor der stal lasts: Salmiak-OploSning,

Kali-Oplosning.

Indledning.

Almindelige Bemærkninger om menneffelige Sygdomme.

O u n d h e d bestaaer i den frie, lette og regelmæssige Virk­

somhed af alle Legemets naturlige Organer. S y g d o m er den modsatte T ilstan d , og bestaaer i en stsrre eller mindre Forstyrrelse i disse Organers Leie, Bygning eller Livskraft og allsaa tillige i de for dem af Naturen bestemte Forret­

ninger. U p a s s e l i g h e d kaldes den Tilstand, da man kun f-ler lette Ubeqvemmeligheder eller en ubetydelig Forstyrrelse i Organernes Forretninger, men en saadan Upasselighed

er tillige ikke sjelden Forbudet paa en alvorlig Sygdom .

Den hsieste Grad af S u n d h ed , den regelrette Fuld­

kommenhed af alle Legemets Dele og Forretninger er imid­

lertid et I d e a l, hvortil vi i den virkelige Verden intet Forbillede antrceffe. Der gives intet Menneske, som jo er behcrftet med en eller anden legemlig Ufuldkommenhed eller Svaghed; men dog kalde vi saadanne Mennesker sunde, saalomge Legemets Organisation ikke geraader i nogen mcerkelig Uorden. Der gives visse Anlceg til Sygdom m e, hvorunder man kan vedblive at vcere su n d , saalcrnge Sygdom ­

men ingen Anledning finder til Udbrud. S aaled es kan et Menneske s. Er. formedelst Bygningen af dets Bryst eller dets Lungers og disses Kars Fiinhed, have Anlcrg til B lod ­ spytning eller til Brystbetcendelse og Lungesyge; alligevel

vedbliver en Saad an paa sin Maade at vcrre sund, saalcenge han ikke bliver udsat for Indvirkningen af saadanne Aar-- sager, der fremkalde de Sygdom m e, som understøttes af de

medfodte Sygdom sanlæ g.

i

Enhver Sygdom har ligesom andre Virkninger, sin n5 Grund og Aarsag, som frembringer og udvikler den. A f

disse Sygdom saarsager ere nogle saa almindelige og vidt- »tr udbredte, at det er af allerstørste Vigtighed for ethvert k:

Menneske, selv for Jkkelceger, at kjende d isse, tilmed da en ns Sygdom , naar den engang er udbrudt, knever en sammensat tvs og fleerstdig Behandlingsmaade for at kunne helbredes, hvor- --n for det maa gjcrlve som almindelig R egel: at det er langt tg>

lettere at f o r e b y g g e S y g d o m m e e n d a t h e l b r e d e s o d e m . V i ville derfor paa de naste Blade af dette Vark,

der skal vare en A nviisning for ethvert tankende Menneske skf til at bevare sin Sundhed, navne de almindeligste og i storstHr Udstrakning virkende Sygdomsaarsager. D isse kunne idet Hele sls bringes under folgende Afdelinger: 1 . Luften, 2 . Spise og ya

Drikke, 3. Bevagelse og H vile, 4. S o v n og Vaagen, 5 . .6 N aturlige Udtømmelser og disses Standsning, 6. Lidenska---«?

bernes M agt, 7. Udre Gjenstande, som berore Legemet, .ts Hertil kommer endnu: 8 . Arvelige Sygdomme og Syg---U dom sanlag. V i skulle nu betragte enhver af disse Afdelin-»ni ger for sig selv.

1. D e n o s o m g i v e n d e L u f t . Luften er aldeleSSsl uundvarlig til det menneskelige Livs Vedligeholdelse; thiudennsc

Aandedraget kunde Blodets Forarbejdelse, dettes Kredslob oggv alle dermed sammenhangende Forretninger ikke finde Sted„(lz:

ligesom og Legemets naturlige Varme ikke kunde bestaae..sv M en for at vare et Opholdelsesmivdel for Livet og Sund---«'/, heden maa Luften hverken vare for tung eller for let, hverkemsk for varm eller for kold, hverken for fugtig eller for tor, oggo fremfor alt maa den vare reen og indeholde en tilstrakkeligM M angde L iv s l u f t . Finder der i en af disse Henseenders^

M angler Sted ved den L uft, som indaandes i vore Lungersgi eller indsuges gjennem Legemets P o r e r , saa vil derved, ' , storre eller mindre Grad, kunne frembringes Sygdomme.

Vanen kan dog i de navnte Henseender, gjore betydeligvgil Undtagelser. Beboerne af hoitliggende Bjergegne kunne saa-rw' ledes uden Skade leve i den paa Bjergtoppene varenden

tynde Luft, medens Saadanne, som hidtil have levet i lavt-tor liggende Egne, naar de med Eet blive forflyttede til htnni^

Steder, kunne ved at udsattes for Luftens ringere Tryk paa°vv<

drage sig Blodsputten og Lungebetandelse.

Mennesket kan taale en betydelig Grad af Hede, naaovi det vanner sig dertil og Varmen efterhaanden tiltagens^

Grempler herpaa have vi i de Arbejdere, der maa tilbringe deres meste Tid i Jern- og Metalstoberier, hvor en uhyre Moengde Varme udvikles, uden at dog dette synes at have nogen for­

dærvelig Virkning paa disse Arbejderes Legemer. M en i modsat Tilfalde, og fornemmelig ved fuldblodige, irritable og svagelige Personer, kan en overordentlig stcrrk Varm e, idet den forstarker Uddunstningen og Vådskernes Kredslob, frembringe de farligste Sygdom m e, fornemmelig Betandelser,

Febere, M athed, Afm agt o. desl. — P a a samme M aade v il en betydelig Grad af Kulde ikke kunne skade o s , naar Overgangen fra Hede til Kulde skeer overgangsviis, eller naar vi eengang havde harvet os imod Afverlingen. I modsat T ilfalde v il den pludselig indtroedende Kulde for- aarsage yderst haardnakkede ja endog dodelige Sygdom m e, idet den standser den naturlige Uddunstning og driver V å d ­

skerne tilbage til de indvendige Dele. Feber, Katarrh, Lungebetændelse, G igt, Koldbrand, ville paa denne M aade foranlediges. Aller skadeligst vil dog Varme og Kulde Virke paa Legemet, naar begge i hoi Grad og hurtigt afverle med hinanden. Heraf folger da den vigtige R egel:

at man fra Barnsbeen lidt efter lidt stal hårde sig imod Vejrligets Indvirkning, at man ikke pludselig stal gaae fra stoerk Hede ud i ftark Kulde og omvendt, og at man ved en Varm Klædedragt stal beskytte sig mod den pludselige Kuldes stadelige Virkning.

Den atmosphoeriste Luft, saaledes som den i Almindelighed befindes, bestaaer af 1 Deel rem og til Livets Vedligehol­

delse tjenlig Luft, medens den paa samme Tid indeholder 3 D ele fordoervet og ril Aandedroettet aldeles ustikkede Bestand­

dele. Tiltager nu denne fordoervede Luft paa et eller andet S ted i betydelig Grad, saasom naar raadne, sure, brcendbare og andre Dunster blande sig med den, eller naar Livsluften fortoeres ved paa et S ted at opbrcende en stor Moengde

broendbare S to ffe r , eller formedelst Sammenhobninger af mange levende Barsener i et snoevert R um , saa kan en saadan Luft ligesaalidet opholde det dyriste Liv som den kan give en broendende Flamme Noering. Aandedroettet af de paa saadanne Steder Indesluttede v il derfor efterhaanden standses.

Afmagt og rilstvst Doven paafolge, naar ikke Redningsmid­

ler hurtigt anvendes. Erempler ere kun altfor hyvpige, hvor Kuldamp, Dunster af gjoerende Drikke, den fordoervede Luft i dybe tilsluttede Bronde og Gruber have foraarsaget

drabende Tilfalde. E t meget talende Erempel paa, at en stor Mcengde Mennester ikke lange kunne leve i et lidet til­

lukket R um , har man fra Englandernes fordums Krige i Ostindien. En indinst Fyrste, der havde bemagtiget sig en Deel engelste Fanger, lod 146 af dem indsparre i et lidet Fangsel, bekjendt under Navn af den sorte H u l e , og tolv Timer efter vare af disse Ulykkelige ikke flere end 23 ilive. De Ovrige vare dode Qvalingsdoden af Mangel paa Luft.

— I snavre ei tilstrakkelig udluftede R u m , hvor mange Mennester dagligdags leve sammen, yttrer denne Luftens Fordarvelse sig vel i ringere Grader, men dog med en nok­

som fordarvelig Dirkning. Derved foraarsages hidsige, til­

deels farlige Federe, som derfor ogsaa meest yitre sig i Fangster, Hospitaler, Fabrikker og lignende Steder. Men selv i vore Bsnderstuer, fornemmelig i den fattigste Klasses, Huusmandenes S tuer, hvor Vinduerne nasten aldrig oplukkes, hvor 6 a 8 Mennester om Vinteren Dag ud og Dag ind leve i smaa og lave S t u e r , hvor tilmed den indesluttede Luft er opfyldt med Dunster fra Madtillavningen, undertiden endog af afskyelige Ting, der sindes sande Avlingsikeder for allehaande ondartede Federe, Udflet, Typhus og andre farlige Sygdomme, og del er intet Under, at mange af de ulykkelige Basener, der i disse Pesthuler see Dagens Lys, i den forske Barndom igjen hjemvandre til deres Fadre. Ikke hoit nok kan man derfor anraabe Regjeringerne, om at satte Grandse for altfor smaa og uhenstgtsmassigt indrettede Leievaaninger, og ikke dybt nok kan man indprente de stakkels Beboere Nødvendigheden af idetmindste een Gang om Dagen at ud­

lufte og reengjsre deres Boliger og indlade den friste og velgjorende Luft, der er den vigtigste Kilde til Liv og Vel­

befindende.

2. S p i s e og D r i k k e . Overfyldelse med Spise og Drikke forsager en unaturlig Udvidelse af Mavesakken og

Tarmene, som Naturen i Begyndelsen modvirker ved B rak­

ning, men som ogsaa undertiden pludselig gjor Ende paa Livet. Oftere begaaet og derved tilvant Umaadelighed i Spise og Drikke medforer tilsidst en saadan kampemcessig Udskrabning af Tarmekanalen, at dennes Mustelkraft derved nodvendig hammes og svakkes. Da tillige Fordoielsesvadsternes Mcengde og Virksomhed maa vare utilstrakkelig til Forarbejdelse af en saa uhyre M asse, saa maa ved en stadig Overla sselse af Mad og Drikke tilsidst opstaae en ufuldstandig Fordoielse

med alle dens fladelige F olger, saasom Forstoppelse, Kolik, Hovedpine, S v im m e l, Slagstod o. s. v. Med storre V ished og i hoiere Grad kan dog vente at blive hjemsogt a f disse O nd er, naar den umaadelige Nydelse bestaaer i

S p ise, end naar det samme finder S ted med Drikke, fordi denne gjor mindre Modstand mod Fordoielsesorganernes Virk­

somhed og tillige med storre Lethed gaaer over i de indsugende Kar.

G r o v e , h a a r d e og t o r r e Spiser besvcerliggjore For- doielsen, noere i Forhold til deres M asse ikkun lidet og efterlade en ftor Deel haarde Ercrementer, der ved Udtøm­

melsen formedelst det voldsomme Tryk let giver Anledning til den gyldne Aare og deraf flydende Besværligheder. S lig e Spiser ere dog stedse fladeligere for dem, der fore en siddende Levemaade end for Saadanne, som idelig ere i Bevoegelse og forrette stoerkt legemligt A rbeide, naar de derhos nyde en

tilstrækkelig Moengde Drikke. D isse sidste lide nemlig en storre Afsondring af Vcedfler og behove derfor ftoerktnoerende

Spiser, hvorimod lette og fortyndede Næringsmidler vilde svoekke og udmatte dem. M an toenke sig f. Ex., at en S k ri­

ver, siddende Haandvoerksmand eller arbeidslos stillesiddende Person daglig flulde indtage 4 a 5 M aaltider om D agen af den Beskaffenhed som Bsnderkarlene daglig fortoere, eller omvendt: at disse istedetfor enkelte af deres M aaltider maatte noies med en Kop slapt Thevand og et P a r tynde Stykker Sm orrebrsd. Begge Parter vilde voere lige ilde farne ved dette Bytte. Nodvendigt er det dog i ethvert T il­

falde at afverle med tynde velkogte S p is e r , thi uden en saadan Afverling vilde Legemets S after fortoettes, deres B e ­

voegelse blive langsommere og farlige Sygdom m e fremkomme.

Enkelte Spiser virke fladeligt ^ fordi de udvikle en u s a d v a n l i g M o e n g d e G a s a r t e r , der foraarsage For­

stoppelse, Kolik, Vinde og lignende Ubehageligheder. Hertil horer fornemmelig nysbrygget og ikke velgjceret O l og Most, under visse Omstændigheder ogsaa Boelgfrugter. D og ere disse Spisers fladelige Virkninger mindre bemoerkelige hos Mennesker, der ivelig ere i Bevoegelse.

Hyppig Nydelse af st oerktsa l t e d e Noeringsmidler for- aarsager Heedhunger, Mavesmerter, B uglob, Feber og Skjor- bug. A f denne Grund ere Sofolk , hvis Noering paa loen-

gere Reiser for en stor D eel bestaaer af saltet Kjsd og Fisk, i Regelen udsatte for Skjorbug. En fornuftig Huusholder

eller Huusholderinde vil derfor, ister om Vinteren, ssrge for en god Afverling af tyndere og lettere Spiser med de min­

dre fordoielige saltede Kjodspiser. I denne Henseende er Fortrinlig heden af alle Sorter Kaal noksom bekjendt, hvortil man endnu burde foie en hyppig Nydelse af allestags Redder og R odvarter.

M i s b r u g e n a f s p i r i t u o s e D r i k k e og navnlig af Brandeviin, har meget stemme Virkninger. Foruden at man derved beruser sig og taber Forstandens B r u g , svakker og tilintetgjor den tillige Fvrdoielsen, formindsker Spisel ysten, fremkalder Forhardelser i M aven og Indvoldene, Feber, V at­

tersot, S lagflod . En i loengere Tid fortsat M isbrug af starke Drikke vil upaatvivlelig tilsidst fore disse Sygdomm e med sig, og uhelbredeligVattersot erialmindeligbedBestutningenafDrankerens L iv. Zkke sjalden er ogsaa Tænkeevnernes Forstyrrelse og t

mange T ilfalde et S la g s Raseri, det saakaldte Drankergalstab Virkningen af fortsat Drukkenskab.

V a r m e D r i k k e , vedholdende nydte i M an gd e, har Slappelse, flet Fordoielse, Nervesvaghed, Magerhed, udmat­

tende Sveed, Krampe og Vattersot til Folge. Alle Nærings­

midler, isar dog de fastere og fetere, virke, naar de nydes o v e r h a a n d s varme, yderst skadeligt paa S v a lg e t og M a­

v e n , hvor de kunne foraarsage B etandelse, Forhardelse, Krampe og Forsnavring af de indre Huulheder. Men ikke

mindre skadelig er m e g e t k o l d Spise og Drikke, fornem­

melig naar Legemet er ophidset. Intet er hyppigere, end at en uforsigtig nydt kold Drik foraarsager Betandelse i Lungen, Katarrh, Kolik og pludselige S lagtilsald e.

S a rd eles stadelig er Nydelstn af u r e e n t V a n d . Vandet i Sum pe, som intet ordentlig Aftob have, saavelsom i Bronde, hvortil Luften ikke har tilstrakkelig Adgang, inde-

» holder raadnende dyriste og planteagtige Stoffer, hvorved det bliver stadeligt for Sundheden og foraarsager Buglob og de farligste Febere af alle Arter. S a a la n g e D l endnu er alt­

for ungt og ikke tilstrakkeligt udgjaret, er det ligeledes en stadelig Drik, der foraarsager Brandsel, Vindkvlik, ja endog Betandelse i Tarmene. D et er derfor en god Skik, som

meget ofte finder Sted blandt Bonderne, at det bryggede D l ikke nydes forend det er ^ ja ² Aar gammelt.

3 . B e v a g e l s e og H v i l e . Ligesom de indvendige Dele af vort Legeme befinde sig i en uafbrudt Bevagelse og

Virksomhed, saaledes er ogsaa den ydre Bevagelse nodvendig

til Legemets Velbefindende og Opholdelse. M en denne ud­

vortes Bevagelse kan ikke vare uafbrudt. Den maa afverle med H v ile , for at Legemet under denne kan gjenvinde de tabte Krafter. M en ligesom den nodvendtge Q van titet af

S p ise og Drikke for ethvert Menneske bestemmes efter Graden af dettes Fornødenheder, saaledes bestemmes ogsaa M aalet og Varigheden af den for et Menneskes Sundhed nødvendige Bevcegelse efter Graden af dette Menneskes Krcefter, D er

gives et Overmaal af Bevægelse og H vile, ved hvilket selv den Stcrrkestes Sundhed ikke kan bestaae. Jalmindelighed kan mcerkes: at meget unge B srn , Oldinger, tprre og udtcr- rede eller og til stcerke Udtommelser tilboielige Personer, saa- Velsom dem, der nylig ere helbredede af svare Sygdom m e, ikke kunne udholde og heller ikke behove saa stark Bevcegelse, som Mnglinger og middelaldrende Personer, fornemmelig naar disse tillige ere sastfulde, fede og starke, eller ikkun faa Udtommelser underkastede Hine behove mere H vile og min­

dre Bevagelse, de Sidste derimod mere Bevcegelse og mindre Hvile, naar de ville vedligeholde deres Helbred.

A l u m a a d e l i g B e v a g e l s e , naar den enten skeer med for stor Hurtighed, eller og vedvarer for lange, og som overstiger Vedkommendes Krafter, foraarsager Feber, B eta n - delse, Blodspytten, Afkraftelse, hvortil fornemmelig den starke S ved bidrager. Derimod foraarsager langvarig H vile og Uvirksomhed en langsommere Cirkulanon af Legemets V a d ­ sker. S tan d sn in g og Ansamling deraf paa enkelte Steder, fordarvede Vadsker, slet Fordoielse, Forstoppelse i Indvoldene.

Stillesiddende Personer ville derfor isar vare disse Sygdom m e underkastede, ligesom de i det Hele ikke ere af saa fast

Sundhed som dem, der have megen legemlig Bevagelse.

V isse Arter af Bevagelse og visse Legemsstillinger have ligeledes skadelige Folger for Sundheden, naar de lange fort­

sattes eller ofte gjentages. Saaledes vil en vedvarende s t a a e n d e S t i l l i n g hindre B lodets og Vådskernes T il­

bagegang fra de underste Dele, hvorved der gives Anledning til Havelser og Bylder paa Fodderne, undertiden ogsaa til Sygdom m e i Urinorganerne. — S v a r e B y r d e r , som ba­

res under Gangen eller ved at staae, fornemmelig naar Lasten trykker paa Brystet eller Skuldrene, kan foraarsage B lod ­ spytten , Brystbetandelse, Trangbrystighed og Brokflade, Hyppig og vedholdende R i d e n foraarsager ofte Brok, den

f

gyldne Aare, Hcrvelser og Qvcrstelser paa Pungene og S t iv ­ hed og Hcrvelser i Kncrerne.

4 . S o v n og V a a g en. Naturen har gjort den til visse Tider igjenkouunende Trang til S o v n til en Regel for alle levende Dyr, for at disse under S o vn en s velgjsrende H vile kunne gjenvinde den Kraft., der i vaagende Tilstand ved Arbeide og Anstrengelse er svcekket og tilintetgjort.

Denne Trang maa blive storre eller mindre og S ovn en alt- saa af storre eller mindre V arighed, eftersom flere eller fcrrre tabte Krcefter fkulle erstattes. Langvarig S o v n svcrkker Legemet, berover det sin Livlighed og Munterhed, giver Ulyst til Arbeide, foraarsager Langsomhed i Fordoielsen

og i Vcrdsiernes Kredslob, saavelsom i de naturlige Udtommelsers G ang, fornemmelig Urinafgangen og Stolgangen. P aa den anden S id e foraarsager en alt for lcenqe fortsat Afholdenhed fra S ovnen Skarpheder i Blodet og Vcrdsierne, K rafteslos- hed, Magerhed, feberagtige Bevcegelser, uregelmæssige Billeder i Fantasien, ja endog Raseri.

5. U d f o r e l s e og T i l b a g e h o l d e l s e a f s a a d a n n e M a t e r i e r , d e r ikke l c r n g e r e yde n o g e t n c r r e n d e S t o f . A lt, hvad der for det dyriske Legeme er fremmed eller oversiodigt, og alle overbleone Rester af Næringsmid­

lerne og Vcrdsierne, som ikke due til Legemets Erncrring og Vedligeholdelse maa nodvendigt udfores af Legemet. B live disse unyttige eller skadelige Stoffer tilbage i Legemet, eller udfores af dette saadanne M aterier, som ere brugbare eller nodvendige til de faste D eles Erncering eller til de flydende D eles Fortyndelse og Blanding, saa vil Sundheden i begge disse Tilfcelde forringes. Standset Udtommelse af Excremen- terne vil foraarsage Kolik, Brcrkning, Betcrndelse, Udvivelse og krampagtige Sammentrykninger af Tarmene, Feber, Svim m el, Hovedpine og Slagflod. P aa den anden S id e ville altfor stcerke og hyppige Udtommelser gjennem Stolgangen foran­

ledige KraftloShed, Magerhed, Tcrring og en siadelig B lan ­ ding af Safterne. Lignende Folger har den for stcerke Ud­

tommelse af Urinen, Spyttet, Sveden, den qvindelige Renselse, Mcelken og den mandlige Scrd. B liver Urinafsondringen standset, saa opstaaer Betcrndelse, Beskadigelse og Brand i de til denne Afsondring virkende Redskaber, men i de ovrige Dele af Legemet usunde Vcrdsier, og derved fremkommer igjen Feber, Angst, Brcrkning, Trcrkninger, Raseri, Slagflod, og tilsidst D sden. Standset Uddunstning foranlediger Katarrh,

Betændelser, Febre, Rheum atism e, vandagtige Hoevelser, B u g ­ lob. Ved Mcelkens S tan d sn in g eller Tilbagetræden hoS diende Fruentimmer fremkommer Betændelser og Forhcerdelser i Brysterne, Feber og Ansamling af en mælkelignende Vcedfle i fjernere Dele, med mindre Naturen udsyrer den overflodige Mcrlk igjennem andre Kanaler. Standser den maanedlige Renselse eller en til Vane bleven Udtommelse igjennem den

gyldne Aare, saa erstatter Naturen disse Uvtommelser ved andre, eller og der i modsat Tilfoelde opstaaer Betoendelses- febere? snigende Febere, Mavekrampe, daarlig Fordoielse, Kolik, Udmattelse, Hovedpine, S lagflod o. s. v., eftersom Le­

gemets Anloeg ere af forfljellig Beskaffenhed.

Undertiden antrceffes i Legemet fremmedartige fladelige M asser, som Naturen vel strcrber at flaffe af Veien, men ikke formaaer at overvcelde, og som saaloenqe de forblive i Legemet betydelig forstyrre O rganism ens regelmæssige G ang.

Hertil horer fornemmelig: S t e n e , O r m e , i n d t r c e n g t e uoploselige Legemer og G i f t e . S ten e kunne ved Safternes urigtige Blanding danne sig i forfljellige af Legemets Dele^

Hyppigst finder man dem i Organerne for Urinafsondringen og Galden. N yre- og Bloerestene foraarsage, som trykkende haarde og irriterende Legemer, Sm erte, Betoendelse, Urinens

Standsning, Mavekrampe, Brcekning, Kolik, R yg- og Hofte- vee. Formedelst S tene i Galdens Organer foraarsages Betændelse i Leveren, Mavesmerter, Brcekning, Kolik, G uu l- sot. — Orme finder man selv hos det sundeste Menneske, uden at deres Noervoerelfe forraader sig ved noget skadeligt Tilfoelde. De synes rorst at blive fladelige for Sundheden, naar der indtroeder visse Omstændigheder, som enten i en betydelig Grad begunstige deres Formerelse, eller hvorved de foruroliges i deres Opholdssteder. Saadanne Omstændighe­

der ere fornemmelig en melet, slimet, flet fordoielig, sov Kost, samt alleflags S ygdom m e, der kunne have Indflydelse paa

Tarmene. N aar disse indtroeffe, kunne Ormene foraars-ge mangfoldige og tildeels gaadefulde Sygdom m e, saasom Tryk­

ning, Krampe og Betændelse i Tarmekanalen, svoekket For- dotelse, uregelmæssig, deels for hyppig, deels for langsom S tolgan g, Heedhunger, Brcekning, ondartede Voedfler, Faldsot, Svim m el, Slagflod o. s. v. — Fremmede Legemer, som udenfra troenge ind i Legemet, flade deels formedelst deres Haardhed og M asse, hvorved de kunne tilstoppe de Kanaler, hvori de befinde sig, deels ved deres spidse eller skarpkantede

Figur, hvorved de kunne beskadige eller sonderrive Delene.

Fremmede Legemer, som falde i Luftroret, kunne saaledes forvolde O v a lin g , medens Legemer, der blive fastsiddende i E v alget, hindre Nedsynkningen og kunne saaledes endog blive dodelige. — O m G i f t e skulle vi paa et andet S ted i denne B og handle vidtløftigere.

6. L i d e n s k a b e r . Maadeholdne Lidenskaber ere saa- vel i moralst som i physist Henseende nodvendige for M en-

nestet og derfor ogsaa gavnlige for Helbreden. M en derimod anrette Lidenstaberne, naar de gaae ud over M ådeholden­

hedens Grandser, de fiorste Odelaggelser baade i Cjcelen og i Legemet; de virke som G ift, der snart hurtigt, snart lang­

somt forstyrre Sundheden og Livet. N ogle Lidenskabers Virkninger ligne en heftig Irritation, andre synes mere at virke bedovende. A f det forste S la g s ere heftig Gloede, Kjarlighed (naar den er forbunden med Haab eller Nydelse) og Vrede; til det sidste S la g s hore Skrak, Frygt, Græm­

melse, langvarig utilfredsstillet Langsel. Hine formere Virk­

somheden hos Nerverne og Bevcegelsesorganerne, disse standse den eller gjore den uregelmassig. Hine forstcerke Blodets Kredslob, disse gjore det langsommere eller svoekke Hjertets

og Organernes Kraft, hvilket bevises ved den svage, uordent­

lige og zittrende P u ls . Hine formere, disse hindre Uddunst­

ningen. A lle Liden stab er kunne, naar de stige til den hoieste Grad, deels g j o r e M e n n e s k e t v a n v i t t i g t , deels dråbe det, enten hurtigt ved et Slagstod eller langsomt ved toerende snigende Febere. Vrede i Sardeleshed yttrer en egen Virk­

ning paa Organerne for Galdens Afsondring; den formerer Galden, gjer den skarpere og foraarsager en storre Udgydelse deraf i Tarmene, hvorved fremkommer galdeagtig Brakning, Galdefeber, Betcendelse i Leveren og Tarmene og Guulsot.

O gsaa bevirker denne Lidenstab oste Bryst- og Hjernebetæn­

delse eller Blodspytning. Frygt og S k ra l virke fornem­

melig paa Organerne for Uddunstningen, som derved pludselig standses ved en almindelig Krampe, medens til samme T id heftige Bevagelser opvakkes i Hjertet og Musklerne, der dog snart astoses af Uvirksomhed og Kraftloshed. D eraf den blege torre Hud, Hjerteklappen, Faldsot og Konvulsioner, Tomhed af Musklerne, Apopleri, Dumhed o. s. v . , hvilke Onder meget ofte ere Virkninger af hine Lidenstaber.

Grammelse og langvarig uopfyldt Langsel (hvortil ogsaa horer utilfredsstillet Kjarlighed) svakke og afkrafte Legemet