Virksomhedsejerne er de helt centrale personer, når det vedrører den nye ÅRL. Ændringerne er netop vedtaget for at lette en masse administrative byrder for virksomhedsejerne, så det herved skulle bliver nemmere i fremtiden at drive de mindre virksomheder i Danmark. Er ejerne egentlig klar over, hvad der er blevet vedtaget af ændringer, som får betydning for deres årsrapporter i fremtiden? I så fald, hvad er ejernes holdning til den nye ÅRL. Dette vil nedenstående afsnit belyse ud fra en undersøgelse, som er foretaget af Dansk Erhverv. Derudover vil revisorernes og pengeinstitutternes svar fra interviewene blive inddraget.
4.1.1 Pengeinstitutternes og revisorernes forventning til ejernes reaktion
I forbindelse med interviewene af revisorerne blev de alle sammen spurgt ind til deres bud på, hvordan virksomhedsejerne ville tage imod den nye ÅRL. Hertil gav de udtryk for, at ejerne formentlig ikke på nuværende tidspunkt ville være klar over, at der er vedtaget ændringer, som har betydning for dem i fremtiden. Ejerne har ikke den indsigt i ÅRL og det kendskab til loven, som revisorerne har, og herved er de ikke klar over, hvilke ændringer der er tale om.64
Pengeinstitutterne, som blev interviewet, havde en lidt anden synsvinkel på, hvordan reaktionen kunne være hos virksomhedsejerne. De mente, at ejerne formentlig ville være positive overfor den nye ÅRL i og med, der bliver lagt op til, at der vil ske en besparelse på revisorregning på baggrund af lempelserne af de administrative byrder. Trods dette udtrykker rådgiverne også, at ejerne formentlig vil være overrasket over, at de som pengeinstitut i fremtiden vil henvise sig oftere for at efterspørge manglende informationer i forbindelse med finansiering og selve kreditvurderingsprocessen. De mener, at når der i fremtiden er tegnet sig et billede af, at årsrapporterne er mangelfulde, grundet
64 Bilag 4
Side 32 af 103 regnskabsbrugerne også vil efterspørge yderligere informationer, vil ejernes holdning til den nye ÅRL formentlig ændrer sig. 65
I de efterfølgende afsnit, vil man kunne læse, at både revisorerne og pengeinstitutterne selv forudsiger, at i fremtiden vil pengeinstitutter være nødsaget til oftere at spørge virksomhedsejerne om yderligere specifikationer på grund af, at de fremtidige årsrapporter efter deres mening vil være mangelfulde. Ud fra dette kan man alt andet lige sige, at virksomhedsejerne i fremtiden vil blive kontaktet oftere af deres bankrådgiver, som ønsker flere oplysninger, og herved må ejerne kontakte deres revisor oftere for at få de ønskede informationer videresendt til deres bankrådgiver. Dette må alt andet lige være mere tidskrævende for ejerne, og man kan stille spørgsmålstegn ved, om dette element vil påvirke deres holdning til den nye ÅRL i en negativ retning og diskutere, om der er tale om en administrativ lempelse. Er lempelserne i forbindelse med regnskabsudarbejdelsen og den mindre revisorregning ikke blot flyttet, så ejerne nu selv kommer mere ind i billedet og må arbejde mere for at tilfredsstille dens interessenter?
4.1.2 Undersøgelse udarbejdet af Dansk Erhverv
Dansk Erhverv repræsenterer 17.000 virksomheder og 100 brancheorganisationer alt indenfor velfærd, videnservice, rådgivning, handel mm. Dansk Erhverv er en erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for fremtidens erhverv. De har en vision om, at være den fortrukne rådgiver for erhvervslivet, samt have den største påvirkning rent politisk. De ser på virksomhedernes politiske interesser og har kontorer både i Danmark men også i Bruxelles, og kan derfor hjælpe virksomheder både lokalt, nationalt og globalt. På deres hjemmeside skriver de selv følgende66:
"Vi går direkte ind i den enkelte sag og følger den om nødvendigt til dørs gennem hele retssystemet.
Vores rådgivning er med til at skabe en udvikling og vækst, som kan måles direkte på bundlinjen".
Dansk Erhverv har foretaget en undersøgelse, hvor 537 af deres medlemmer har deltaget.
Undersøgelsen handler om virksomhedernes brug af årsregnskaber og kreditinformation.
Undersøgelsen viser, at virksomheder anvender de tilgængelige årsrapporter til at undgå dårlige betalende kunder, se hvordan kreditværdigheden er hos deres kunder, samt tjekke deres konkurrenter ud. Herved er regnskabsoplysninger vigtige for at undgå at indlede et samarbejde, hvor der er risiko for samarbejdspartner går i betalingsstandsning indenfor kort tid. I undersøgelsen svarer 4 ud af 10 virksomheder, at de anvender den frie adgang til årsrapporterne, og herved undersøger virksomhedens kreditværdighed. De virksomheder, som har sat ja til, at de anvender årsrapporterne
65 Bilag 3
66 https://www.danskerhverv.dk/OmDanskErhverv/Sider/OmDanskErhverv.aspx
Side 33 af 103 er, yderligere blevet spurgt ind til, hvilke formål de anvender informationerne til. Her viser undersøgelsen, at hver fjerde gør det for at overvåge konkurrenterne, og se hvordan kreditværdigheden er hos deres nuværende kunder. Hver tredje anvender oplysningerne for at undgå de dårlige betalende, og se kreditværdigheden hos mulige potentiale kunder.67
Undersøgelsen viser også, at hver femte virksomhed har indenfor de seneste 12 måneder, da undersøgelsen fandt sted, måtte takke nej til et samarbejde mellem en kunde eller leverandør på baggrund af de oplysninger, som årsrapporten indeholdte.68
Dansk Erhverv konkluderer ud fra undersøgelsen, at mange virksomheder vælger at benytte den frie mulighed for at hente årsrapporterne og kreditinformationerne om andre virksomheder. Dansk Erhverv har spurgt de deltagende medlemmer i undersøgelsen om, hvorvidt de er enig eller uenig i, at færre oplysninger i årsrapporterne vil skabe mere usikkerhed for deres virksomhed. Resultatet viste, at 47 % af virksomhederne er enten helt enig eller overvejende enig i, at det vil skabe mere usikkerhed for deres virksomhed. Resultatet viser også, at 22 % af de adspurgte virksomheder ikke aner, om det vil skabe usikkerhed for deres virksomhed. Dette kan knyttes lidt sammen med, hvad revisorerne sagde omkring, at virksomhederne ikke har den fornødne viden omkring de ændringer, der sker hen over hovedet på dem, og de mulige konsekvenser, det måtte medføre.69
Til slut i undersøgelsen er de deltagende medlemmer blevet bedt om at tage stilling til, om det vil have nogle konsekvenser, hvis deres årsrapport ikke blev gennemgået af en revisor. Medlemmerne skal svare på tre mulige konsekvenser. Den første er, hvorledes om det vil vanskeliggøre deres mulighed for at få lån i bankerne mm. Hertil svarer 62 % ja, 18 % nej og 20 % ved ikke. Undersøgelsen viser her et flertal for, at virksomhedernes kreditvurdering og herved lånemuligheder vil blive forringet ved en manglende revisorpåtegning. Den anden mulige konsekvens var, om det ville besværliggøre at få nye investorer samt samarbejdspartner. Her er der også flertal for et ja, nemlig 43 %, 25 % mener nej og 32 % ved ikke. Således mener et flertal, at tiltrækning af nye samarbejdspartnere og investorerne vil blive svækket ved en årsrapport uden revisors gennemgang. I tilknytning til dette var den tredje og sidste mulige konsekvens, om virksomhederne mente, at det ville mindske tilliden hos deres samarbejdspartnere og leverandører, og hertil mener 46 % ja, 28 % nej og 27 % ved ikke.70
67 http://www.fsr.dk/~/media/Files/Presse%20og%20nyheder/Analyser/Analyser/2014/Undersøgelse%20-FSR%20og%20DE%20-%20Virksomhedsregnskaber%20-%20FINAL-juni%202014-.ashx
68 http://www.fsr.dk/~/media/Files/Presse%20og%20nyheder/Analyser/Analyser/2014/Undersøgelse%20-FSR%20og%20DE%20-%20Virksomhedsregnskaber%20-%20FINAL-juni%202014-.ashx
69 http://www.fsr.dk/~/media/Files/Presse%20og%20nyheder/Analyser/Analyser/2014/Undersøgelse%20-FSR%20og%20DE%20-%20Virksomhedsregnskaber%20-%20FINAL-juni%202014-.ashx
70 http://www.fsr.dk/~/media/Files/Presse%20og%20nyheder/Analyser/Analyser/2014/Undersøgelse%20-FSR%20og%20DE%20-%20Virksomhedsregnskaber%20-%20FINAL-juni%202014-.ashx
Side 34 af 103 Undersøgelsen viser, at der stadig er et behov for, at årsrapporterne indeholder de nødvendige informationer om virksomheden for, at de øvrige virksomheder kan træffe deres vigtige beslutninger omkring et evt. samarbejde. Undersøgelsen viser også, som de interviewet revisorer påpegede, at når de adspurgte medlemmer af Dansk Erhverv skal svare på spørgsmål omkring mulige konsekvenser for deres virksomhed, opstår der uvished. Dette ses i svarmuligheden/svarprocenten i "ved ikke".