Side 45 af 103 Frank Thinggaard fremhæver dog DAMVAD's analyse, og en analyse udarbejdet af PWC og CBS, som også vil blive omtalt senere i afhandlingen. Disse analyser viser begge vigtigheden af årsrapporten i forbindelse med regnskabsbrugernes beslutningsproces.
Yderligere siger han, at han ikke forstår, hvorfor man kommer med et lovforslag, som lægger op til, at der er mulighed for at undlade anvendt regnskabspraksis, når denne er en læsevejledning for hele årsrapporten. Han siger: "Undlade at give en læsevejledning til netop deres regnskab, det virker ikke hensigtsmæssigt".
Han er noget uenig i, at man mener, man har behov for at lave en helt ny regnskabsklasse for mikrovirksomheder for at give dem muligheden for at fravælge anvendt regnskabspraksis samt noten omkring antal gennemsnitlig ansatte. Her fremhæver han også, at undersøgelsen fra DAMVAD viser, at regnskabsbrugerne ikke tildeler noten vedr. antal ansatte den store værdi. Han forstår heller ikke, hvorfor man vil give mulighed for at undlade ledelsespåtegning, da han mener det er utroligt vigtigt, at ledelsen viser, at de påtager sig ansvaret for årsrapporten. Dernæst forstår han ikke den besparelse, som regeringen har lagt ud omkring undladelse af ledelsespåtegningen på 192,9 mio. kr. Hvis det er så omkostningsfuldt at lave en ledelsespåtegning, siger han, at det kun kan skyldes, at ledelsen må foretage nogle undersøgelser selv, inden de vælger at skrive under. Hvis dette er tilfældet, siger han, at så vil der ske en svækkelse af den interne kontrol, hvis ledelsespåtegningen forsvinder.
Afslutningsvis roser han Erhvervsstyrelsen for deres hurtige arbejde omkring udarbejdelse af den analyse som DAMVAD har foretaget, og at efter denne analyse er blevet udarbejdet, er nogle af de væsentligste lovforslag, som han var helt uenige omkring blevet streget ud.
Side 46 af 103 manglende materiale og informationer fra årsrapporten. Når virksomhedsejerne begynder at danne sig et billede af, at årsrapporterne ikke har samme indhold af informationer vil deres blik på ÅRL nok ændre sig i en mere negativ retning, mener pengeinstitutterne. Måske vil de endda være fortvivlet omkring, hvorvidt deres årsrapport er retvisende.
Undersøgelsen, som Dansk Erhverv har foretaget, hvor 537 af deres medlemmer har deltaget, prøver at give et indblik i, hvordan virksomhederne anvender hinandens årsrapporter. Undersøgelsen viser, at virksomhederne påser, hvordan kreditværdigheden er hos evt. nye kunder samt nuværende kunder.
Yderligere til at undgå dårlige betalende kunder og se deres konkurrenter lidt nærmere an. Hver femte virksomhed har, inden for en tidsrække på 12 måneder, måtte takke nej til et samarbejde på grund af de informationer som årsrapporten gav dem. Dansk Erhverv har også spurgt de deltagende respondenter omkring, hvorvidt de er enige i, at færre informationer i årsrapporten vil medfører mere usikkerhed for deres virksomhed. 47 % af respondenterne er enten helt eller overvejende enige i, at usikkerheden for deres virksomhed vil stige ved færre regnskabsoplysninger. De interviewet revisorer mente, at virksomhedsejerne ikke var bekendte med ændringerne i ÅRL samt ikke havde den viden, der skulle til at forstå ændringerne og konsekvenserne. Dette kan knyttes sammen med, at 22 % af respondenterne i Dansk Erhvervs undersøgelse vidste ikke om færre regnskabsoplysninger vil skabe mere usikkerhed for deres virksomhed. Det samlede resultat af Dansk Erhvervs undersøgelse viser, at regnskabsoplysningerne er en nødvendighed for virksomhederne for at kunne træffe deres beslutninger omkring mulige indgåelser af samarbejdsaftaler mm.
En af virksomhedernes vigtige interessenter er deres bank. Derfor er pengeinstitutternes holdning til den nye ÅRL interessant. Alle de deltagende pengeinstitutter indrømmede, at de var nødsaget til at gå på nettet og læse om ændringerne til ÅRL og sætte sig ind i disse, da det ikke var noget, de havde sat sig ind i endnu. Alle var enige omkring, at den nye ÅRL ikke fremmede informationsværdien i årsrapporterne, og det ikke ville hjælpe deres arbejde i fremtiden. Pengeinstitutterne mener, at der hver eneste år bliver truffet beslutninger, som har betydning for virksomhedernes årsrapporter, samt at politikkerne træffer beslutninger, som modsiger hinanden. Her menes, at de nye ændringer i ÅRL modstrider de krav, som pengeinstitutterne skal opfylde til Finanstilsynet.
Pengeinstitutterne er ikke i tvivl omkring, at processen omkring kreditvurdering bliver sværere i fremtiden grundet de manglende oplysninger. De mener ikke, der kan foretages en kreditvurdering på de fremtidige årsrapporter, og derfor er de nødsaget til oftere at sige nej til finansiering eller bede om yderligere materiale. De mener, at det kan blive dyrt for virksomhederne i sidste ende, da det er dem, som må betale en højere rente grundet pengeinstitutterne forhøjet risiko.
Side 47 af 103 Set fra pengeinstitutternes synspunkt, vil konsekvensen for samfundet være, at flere virksomheder får et nej til finansiering, og dette betyder, der ikke vil være samme antal arbejdspladser i fremtiden.
Yderligere bliver det sværere for regnskabsbrugerne at træffe deres beslutninger grundet manglende informationer.
I de fleste tilfælde har virksomhederne en revisor tilknyttet, som hjælper dem med at udarbejde deres årsrapport og sikrer at love og regler bliver overholdt. Derfor er det også interessant at høre, hvad revisorerne har at sige til den nye ÅRL og de tilpasninger, som de skal foretage sig i fremtiden. Dette er forsøgt belyst ved, at der er interviewet tre revisorer. Flertallet af revisorerne mener ikke, den fremtidige ÅRL gavner årsrapportens troværdighed, og at der er tale om en misforståelse af regnskabsbrugernes informationsbehov. Den ene revisor er dog noget modsat, og mener lempelserne er helt på sin rette plads, og det var, hvad man kunne forvente.
Revisorerne er overvejende enige om, at det er de mindre revisionsfirmaer, der vil blive ramt hårdest rent økonomisk, fordi der er meldt ud i samfundet, at virksomhederne vil få en billigere revisorregning i fremtiden. Dog er revisorerne klar over, at revisorregningen formentlig ikke bliver lavere i fremtiden men nærmere kommer til at stige grundet pengeinstituttet vil mangle informationer. Den nye ÅRL er vedtaget for at lette de administrative byrder for virksomhederne i forbindelse med udarbejdelsen af årsrapporten. Derfor må man også formode, at det blev nemmere for revisorerne. Dette er dog ikke tilfældet, mener revisorerne, da de bag vedlæggende oplysninger stadig skal udarbejdes, men blot ikke længere vises i årsrapporten. Ligeledes fremhæver de, at det bliver svært at overtage en ny kunde, hvis anvendt regnskabspraksis mangler i årsrapporten.
Revisorer frygter, at virksomhedsejerne i fremtiden vil vælge selv at udarbejde deres årsregnskab, samt selv indberette det. Dette er forbundet med, at de fremtidige årsrapporter vil blive mere fejlbehæftede, da ejerne ikke har den nødvendige viden for at varetage denne opgave.
I fremtiden vil der komme mere regnskabsmanipulation samt opstå flere konkurser, mener to af revisorerne. Der vil ske mere snyd i forbindelse med skat og afgifter. Ligeledes forudsiger revisorerne, at regnskabsbrugerne vil stå tilbage og mangle informationer, som de må efterspørge virksomhederne om. Dette vil koste dem ekstra penge. Det fremhæver især pengeinstitutterne, som den interessent der vil lide mest under de manglende oplysninger. De mener ikke, at der vil ske en besparelse for virksomhederne grundet regnskabsbrugerne stadig har samme behov for regnskabsoplysningerne.
Revisorerne påpeger også, at det er svært for ejerne at følge med i alle de ændringer, som bliver vedtaget, og som de skal forholde sig til hvert år. Dette kan medføre, der ubevist sker overtrædelse af
Side 48 af 103 loven. Revisorerne mener, at SKAT blot må stille sig tilfreds med, at de fremtidige årsrapporter er mere fejlbehæftede end de nuværende.
Udover virksomhedsejerne, pengeinstitutterne samt revisorerne er der også mange eksperter, som er interesseret i at udtrykke deres holdning til den nye ÅRL. Der findes forskellige organisationer i Danmark, som hver især har deres medlemmer, hvor de skal varetage deres interesser. Her kan nævnes FSR, Dansk Erhverv, Finansrådet mm. Disse organisationer udtrykker deres holdninger ud fra, hvad der er bedst for deres medlemmer, og derfor er det interessant at høre, hvad de mener om den nye ÅRL, og hvad de spår af mulige konsekvenser ved indførslen. Der er derfor i afhandlingen medtaget høringsrunden på Christiansborg, hvor Dansk Erhverv, Finansrådet, FSR, DAMVAD samt en professor fra Århus Universitet er deltagende og kommer med deres kommentarer og synspunkter til den fremtidige ÅRL.
Dansk Erhverv er ikke begejstret for ændringerne. De mener, at gennemsigtigheden skades, og herved bliver det sværere for virksomhederne at se hinanden an. De mener ikke, der er tale om en lempelse af de administrative byrder, men blot at denne flyttes hen på regnskabsbrugerne. Dansk Erhverv er meget kritiske over, at flere virksomheder vil rykke ned i regnskabsklasse B, hvor regnskabsregler ikke er ligeså omfattende, som i regnskabsklasse C.
Finansrådet er heller ikke positiv overfor den nye ÅRL. Underdirektøren siger, at årsrapporten er en vigtig del af det materiale, som anvendes, når der skal foretages en kreditvurdering, og at kravene fra Finanstilsynet ligeledes skal overholdes. Underdirektøren fremhæver, at enten får virksomhederne et nej til finansiering i fremtiden eller også må de betale en højere rente, end de gør i dag. Yderligere mener Finansrådet, ikke det kan være rigtig, at de i fremtiden skal bede om det manglende materiale, og at det blot vil blive ekstra omkostningsfuldt for virksomheden. Finansrådet er ligesom Dansk Erhverv kritiske overfor, at flere virksomheder rykker i regnskabsklasse B og herved får muligheden for at vælge erklæringen udvidet gennemgang. Yderligere vil pengeinstitutterne ikke kunne foretage en kreditvurdering på de virksomheder, som hedder mikrovirksomhederne, grundet den manglende beskrivelse af anvendt regnskabspraksis. Finansrådet mener i stedet, at løsningen er den standardmodel, som de i samarbejde med FSR, Dansk Erhverv og Dansk Industri er ved at udarbejde som indeholder alle de oplysninger som regnskabsbrugerne måtte forvente at have brug for.
FSR mener, at der er tale om, at den administrativ byrde blot flyttes fra et sted hen til et andet sted.
FSR påpeger, at de forskellige regnskabsbrugere har forskellige behov for regnskabsoplysninger, og derfor hjælper det ikke, at fjerne flere oplysninger. FSR mener også at den ovennævnte standard model, som er under udarbejdelse, er løsningen frem for disse ændringer. Den administrerende
Side 49 af 103 direktør frygter, at trods ikke alle lempelsesmulighederne vedrørende mikrovirksomhederne er vedtaget i denne omgang så er det nemt stille og roligt at få indført flere og flere lempelser. FSR mener, at grænsen for lempelser er nået, og at der ikke er plads til flere. Det er også bekymrende, mener FSR, at flere rykker i regnskabsklasse B og har muligheden for at vælge den simplere erklæring, udvidet gennemgang, som egentlig var påtænkt mindre komplekse virksomheder og ikke en virksomhed med en omsætning på 89 mio. kr.
DAMVAD har udarbejdet en undersøgelse på vegne af Erhvervsstyrelsen, som hedder "Brugen af årsrapporter for mindre virksomheder". Til høringsrunden fremlægger DAMVAD resultatet af denne analyse. Analysen er medtaget senere i afhandlingen, hvorfor dette ikke vil blive gennemgået her.
Til høringsrunden var Frank Thinggaard fra Århus Universitet også deltagende, grundet han ville fortælle, hvad forskningslitteraturen havde at sige på dette område. Han fremlægger forskellige resultater fra tidligere undersøgelser, som viser, at jo flere informationer en årsrapport indeholder jo mere attraktiv er det at investere i sådan en virksomhed, og jo lavere bliver kapitalomkostningerne.
Yderligere udtrykker Frank Thinggaard, at han ikke forstår, hvorfor man vil fjerne anvendt regnskabspraksis, som er en læsevejledning til årsrapporten. Han mener ikke, det er hensigtsmæssigt.
Dernæst er han uenig i, at man skal oprette en ny regnskabsklasse for at give de såkaldte mikrovirksomheder mulighed for at fravælge anvendt regnskabspraksis samt noten omkring antal ansatte. Yderligere er han noget skeptisk overfor den besparelse, som Folketinget mener, lempelserne kan medfører.