Respondenternes vurdering af årsrapporten elementer fordelt på virksomhedsstørrelser

Side 60 af 103 5.2.6.6 Respondenternes samlede besvarelse

Brug Værdi Betydning

Årsrapporten 3,84 3,99 7,83

Personlig kontakt til ledelsen 3,10 3,91 7,01

Virksomhedens hjemmeside 3,68 3,10 6,78

Andre informationskilder 2,54 2,47 5,97

Databaser 2,46 2,91 5,37

Budgetter og investeringskalkuler fra virksomheden 2,63 3,34 5,20

Tabel 11 - Kilde: Egen tilvirkning + data fra¹¹³

Samler man de 5 respondentgruppers besvarelse, er de helt enige i, at årsrapporten er vinderen af den mest anvendte og betydningsfulde informationskilde i forbindelse med mikro- og små virksomheder.

Der tegner sig også et billede af, at de to næst meste brugte og betydningsfulde informationskilder er personlige kontakt til ledelsen samt virksomhedens hjemmeside. Det er igen værd at påpege, at to af respondentgrupper havde vurderet værdien af personlige kontakt til ledelsen mere værdifuld end årsrapporten. Kan dette skyldes, at disse respondenter savner oplysninger i årsrapporterne, som de ser ud i dag. Respondentgrupper er også overvejende enige om, at årsagen til, at årsrapporten er den klare vinder, skyldes den troværdighed man får via rapporten. Hertil siger flere, at dette er, hvor der er tale om, at årsrapporten er erklæret med en revisorpåtegning, og der herved opnås en blåstemplingsværdi. De sætter også stor pris på, at årsrapporterne udarbejdes ensartet og struktureret, og dette er med til, at der kan ske sammenligning af virksomhederne på kryds og tværs.

Dog viser undersøgelsen også, at investorerne og kreditinstitutionerne ikke kan træffe deres beslutninger ud fra årsrapporten alene, og herved er nødsaget til at skaffe yderligere informationer om virksomheden. Der kan derfor stilles spørgsmålstegn ved, hvorfor Folketinget vedtager ændringer, som netop betyder, at mikrovirksomheders og små virksomheders årsrapporter i fremtiden vil indeholde færre oplysninger, når denne analyse udarbejdet af DAMVAD viser, at respondenterne allerede i dag er nødsaget til at indhente flere oplysninger. Vil dette så ikke blot blive mere forstærket af de fremtidige årsrapporter?

Side 61 af 103

 Resultatopgørelsen

 Balancens specifikation af hovedposter

 Obligatoriske dele (ledelsesberetning og ledelsespåtegning)

 Noter

 Oplysning om antal gennemsnitlig ansatte

 Fritagelse af regnskabspligt for dattervirksomheder under visse betingelser

5.2.7.1 Vurdering af brugen og værdien af årsrapportens elementer for mikrovirksomheder og små virksomheder

Resultatet viser følgende rækkefølge:¹¹⁵

Rækkefølge Mikrovirksomheder Små virksomheder

1. Resultatopgørelse Resultatopgørelsen

2. Balancens specifikation af hovedposter Balancens specifikation af hovedposter

3. Noter Noter

4. De obligatoriske dele af ledelsesberetningen

De obligatoriske dele af ledelsesberetningen

5. Ledelsespåtegningen Ledelsespåtegningen

Tabel 12 - Kilde: egen tilvirkning + data fra¹¹⁶

Respondenterne har svaret angående mikrovirksomhederne, at resultatopgørelsen, balancens specifikation af hovedposter, samt noterne har en meget høj betydning, men at resultatopgørelsen bliver brugt mest, og dernæst kommer specifikationen af balancens hovedposter og noterne. De obligatoriske dele, ledelsesberetningen og ledelsespåtegningen får også tildelt en høj betydning, men anvendes ikke ligeså meget som de øvrige elementer.¹¹⁷

Angående de små virksomheder har respondenter hertil svaret nogenlunde det samme.

Resultatopgørelsen, specifikation af balancen hovedposter, samt noter anvendes oftest og har den

114 https://erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/media/undersoegelse_af_brugen_af_aarsrapporter.pdf (s.

28+30)

115 https://erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/media/undersoegelse_af_brugen_af_aarsrapporter.pdf (s.

30-31)

116 https://erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/media/undersoegelse_af_brugen_af_aarsrapporter.pdf (s.

30-31)

117 https://erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/media/undersoegelse_af_brugen_af_aarsrapporter.pdf (s.

30)

Side 62 af 103 højeste betydning. Respondenterne har dog vurderet betydningen af ledelsesberetningen højere, end da der var tale om elementet i årsrapporten for mikrovirksomheder.¹¹⁸

Som nævnt i (bilag 6) kom EU direktivet med den lempelsesmulighed, som ville medføre, at årsregnskabet ville se noget anderledes ud, end det vi kender i dag. Resultatopgørelsen ville udgå helt, og balancen ville kun være bestående af meget få mellemtotaler, samt mange noter ville også undgå.

Denne lempelsesmulighed blev måske fravalgt, da DAMVAD's rapport blev fremlagt. I hvert fald viser undersøgelsen klart, at alle elementerne, som respondenterne er blevet spurgt ind til, vurderer de at have stor betydning og anvender disse ofte i forbindelse med deres analyser og vurderinger af virksomheder. Dog viser resultatet også, at ledelsespåtegningen og ledelsesberetningen er de to elementer, som vurderes lavest i forhold til brugen og værdien af dem.

Via interview uddyber respondenterne, at ledelsesberetningen anvendes som en markedsføringsplatform fra virksomhedens side til at vise de fremadrettede planer og deres håndtering af risici. Udover dette siger de, at ledelsesberetningen har en tendens til at tegne et skønmaleri af virksomheden.¹¹⁹

Omkring ledelsespåtegning siger respondenterne, at det er vigtigt, at den er der, idet det er tale om at ledelsen skriver under på, at de har ansvaret for årsrapporten og herved rigtigheden af årsrapportens indhold. Samtidig påpeger respondenterne, at hvis der skulle spares på ledelsespåtegningen, var det kun nødvendigt at omtale til og komme med tilknyttende forklaring, hvis der reelt er sket ting i regnskabsåret, som vurderes at være usædvanligt.¹²⁰

5.2.7.2 Brugen og værdien af noteoplysninger

Årsagen til at respondenterne er blevet spurgt indtil nedenstående noteoplysninger, skyldes at det er disse noter, som EU direktivet har lagt op til kunne fjernes i fremtiden.¹²¹

Mikrovirksomheder:

Angående noteoplysninger i årsrapporter fra mikrovirksomheder er respondenterne blevet bedt om at vurdere deres brugen og værdien af nedenstående noteoplysninger¹²²:

118 https://erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/media/undersoegelse_af_brugen_af_aarsrapporter.pdf (s.

30-31)

119 https://erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/media/undersoegelse_af_brugen_af_aarsrapporter.pdf (s.

32)

120 https://erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/media/undersoegelse_af_brugen_af_aarsrapporter.pdf (s.

32)

121 https://erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/media/undersoegelse_af_brugen_af_aarsrapporter.pdf (s.

35)

Side 63 af 103

 Beskrivelse af anvendt regnskabspraksis

 Beskrivelse af aktivernes værdi

 Langfristet gæld, som forfalder efter mere end 5 år

 Oplysning om navn og hjemsted for den mindste regnskabsaflæggende koncern som virksomheden indgår i

Respondenterne har hertil svaret, at noten vedr. langfristet gæld samt beskrivelse af aktivernes værdi er de to noteoplysninger, som de vurderer som mest betydningsfulde. Respondenterne påpeger, at noten omkring langfristet gæld er værdien ikke vurderet så højt, idet et pengeinstitut til en hver tid kan kræve, at virksomheden indfrier deres gæld. Afsnittet omkring anvendt regnskabspraksis har lidt mindre betydning og oplysningen omkring hjemsted mm er den note, de tildeler mindst betydning.

Undersøgelsen viser et billede af, at betydningen af de ovenstående noteoplysninger ikke vurderes så forskelligt, når der er tale om årsrapporter fra mikrovirksomheder, men dog vurderes de ikke ligeså betydningsfulde, som da der var tale om de øvrig elementer, som er omtalt i afsnittet ovenfor såsom resultatopgørelse m.v.¹²³

Små virksomheder:

Respondenterne har i forbindelse med noteoplysninger for små virksomheder skulle svare på værdien og brugen af nedenstående noter:¹²⁴

 Oplysning om virksomhedernes væsentligste aktiviteter

 Oplysning om navn og hjemsted for den mindste regnskabsaflæggende koncern som virksomheden indgår i

Respondenterne vurderer, at de anvender noten omkring virksomhedens væsentligste aktivitet mere, og værdien af denne note er også højere i forhold til noten omkring navn og hjemsted.

Det foretagende interview fra DAMVAD af respondenter udtrykker, at noteoplysningerne er vigtige, og de er især ekstra vigtige for respondentgrupperne investorer og kreditinstitutioner i forbindelse med deres nuancerede analyser. Respondenter siger også, at nogle noteoplysninger er mere vigtige for nogle virksomheder end andre virksomheder. Det er ikke kun størrelsen på virksomheden men også branchen, som spiller ind, når der skal ses på relevante noteoplysninger. Derfor er deres vurdering, at

122 https://erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/media/undersoegelse_af_brugen_af_aarsrapporter.pdf (s.

33)

123 https://erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/media/undersoegelse_af_brugen_af_aarsrapporter.pdf (s.

33)

124 https://erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/media/undersoegelse_af_brugen_af_aarsrapporter.pdf (s.

34)

Side 64 af 103 noterne er vigtige, og det ville være svært for dem at få samme oplysninger fra andre informationskilder.¹²⁵

5.2.7.3 Oplysning om antal gennemsnitlig ansatte i mikrovirksomheder

Omkring 50 % af de adspurgte respondenter har svaret, at oplysningen for dem har en stor eller meget stor værdi. Ud fra interviewene af respondenterne, tager billedet sig lidt anderledes. Her svares, at oplysningen for dem ikke har den store værdi, men at de i stedet mener, at lønomkostninger fra medarbejdere og ledelsen, giver dem en større informationsværdi.¹²⁶

5.2.7.4 Dattervirksomhedernes undtagelsesmulighed for regnskabspligt

Respondenterne er blevet bedt om at tage stilling til, hvordan de vil vurdere konsekvensen af, at hvis fritagelsesmuligheden for dattervirksomhederne bliver en realitet.

69 % af dem har svaret, at de vil være dårligere stillet, hvis undtagelsesmuligheden bliver vedtaget. 24

% mener det vil være uændret, og de resterende 7 % mener bedre. DAMAVD påpeger, at de 7% som mener de vil være bedre stillet, kan skyldes disse betingelser, som der skal være opfyldt før undtagelsesmulighed kan lade sig gøre. Her er en af betingelserne nemlig, at modervirksomheder hæfter fuldt ud for dattervirksomheden gæld, og derved er der afgivet en garanti. Gennem de supplerende interview tegner der sig også et billede af, at respondenter er imod dette forslag. En af årsagerne er, at det bliver sværere at gennemskue dattervirksomhedens aktiviteter og økonomi. De påpeger også, at modervirksomhederne ofte er holdingselskaber, og det derfor er mest interessant for dem som regnskabsbruger at se, hvad der foregår i driftsselskabet.¹²⁷

Hvis dattervirksomheden ikke skal udarbejde en årsrapport, skal der i stedet udarbejdes et internt regnskab, og dette tillægger respondenterne ikke den store troværdighed og siger, at der ikke kan foretages en vurdering på baggrund af sådan et regnskab, da disse oftest er udarbejdet uden revisors påtegning.¹²⁸

Kreditinstitutionerne vil formentlig bede dattervirksomheden om at udarbejde et regnskab for at kunne vurdere virksomhedens kreditværdighed. Flere af respondenterne siger også, at de formentlig vil bede om at få udarbejdet en konsolideringsoversigt. Besparelsen ved at undlade at udarbejde dattervirksomhedens årsrapport, vil derved blive opbrugt i de tilfælde, hvor der alligevel skal

125 https://erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/media/undersoegelse_af_brugen_af_aarsrapporter.pdf (s.

35)

126 https://erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/media/undersoegelse_af_brugen_af_aarsrapporter.pdf (s.

35-36)

127 https://erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/media/undersoegelse_af_brugen_af_aarsrapporter.pdf (s.

36)

128 https://erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/media/undersoegelse_af_brugen_af_aarsrapporter.pdf (s.

37)

Side 65 af 103 udarbejdes yderligere materiale. Respondenterne siger også at journalister, analytikere og SKAT vil få det sværere grundet færre informationsmuligheder og transparens.¹²⁹

In document Konsekvenser ved indførsel af den nye (Sider 60-65)