Respondenternes vurdering af informationskilder - mikro- og små virksomheder

Nedenstående afsnit vil give et indblik i, hvordan de forskellige respondenter har vurderet betydningen af 6 forskellige informationskilder. Her er der tale om:⁹⁷

 Årsrapport

 Personlig kontakt til ledelsen

 Budgetter og investeringskalkuler fra virksomheden

 Virksomhedens hjemmeside

 Databaser såsom Danmark Statistik, Experian mm

 Andre informationskilder, såsom sociale medier



93 https://erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/media/undersoegelse_af_brugen_af_aarsrapporter.pdf (s. 17)

94 https://erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/media/undersoegelse_af_brugen_af_aarsrapporter.pdf (s. 17

95 https://erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/media/undersoegelse_af_brugen_af_aarsrapporter.pdf (s. 17-18)

96 https://erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/media/undersoegelse_af_brugen_af_aarsrapporter.pdf (s. 18)

97 https://erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/media/undersoegelse_af_brugen_af_aarsrapporter.pdf (s. 18)

Side 55 af 103 Resultaterne, som er opnået i forbindelse med dette spørgsmål, er kun blevet besvaret af de respondenter, som har angivet, at de oftest beskæftiger sig med mikro- og små virksomheder

Respondenterne er udelukkende dem, som har svaret, at de oftest beskæftiger sig med virksomheder i størrelsesgruppen "mikrovirksomheder og små virksomheder".⁹⁸

DAMVAD har samlet respondenternes svar i hver sin figur, og disse kan ses i deres rapport fra s. 21-26.

Nedenstående afsnit vil ikke gengive disse figurer, men i stedet belyse resultatet som figurerne viser.

Respondenterne har haft 5 svarmuligheder i forbindelse med deres angivelse af værdien af informationskilderne:⁹⁹

 1 = meget lav værdi, 2 = lav værdi, 3 = middel, 4 = høj værdi, 5= meget høj værdi Ved angivelse af brugen af informationskilder har respondenter også haft 5 muligheder:¹⁰⁰

 1 = aldrig eller meget sjældent, 2 = sjældent, 3 = jævnligt, 4 = ofte, 5 = meget ofte

Ud fra respondenternes svar kan de også afledes den samlede betydning, som respondenter har tildelt de forskellige informationskilder. Dette kommer til udtryk ved forholdet mellem brugen og værdien.¹⁰¹ Nedenstående afsnit vil gennemgå de 5 forskellige respondentgruppers svar:

5.2.6.1 Analytikere:

Brug Værdi Betydning

Årsrapporten 3,91 3,96 7,87

Personlig kontakt til ledelsen 3,13 3,61 6,74

Virksomhedens hjemmeside 3,83 2,78 6,61

Budgetter og investeringskalkuler fra virksomheden 2,91 3,29 6,20

Databaser 2,65 2,77 5,42

Andre informationskilder 2,14 2,05 4,19

Tabel 6 - Kilde: Egen tilvirkning + data fra¹⁰²

98 https://erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/media/undersoegelse_af_brugen_af_aarsrapporter.pdf (s. 18)

99 https://erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/media/undersoegelse_af_brugen_af_aarsrapporter.pdf (s. 19)

100 https://erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/media/undersoegelse_af_brugen_af_aarsrapporter.pdf (s.

19)

101 https://erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/media/undersoegelse_af_brugen_af_aarsrapporter.pdf (s.

19)

102 https://erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/media/undersoegelse_af_brugen_af_aarsrapporter.pdf (s.

22)

Side 56 af 103 Som det ses i tabellen ovenfor, er årsrapporten for analytikerne den informationskilde, som de anvender mest og ligeledes også den, de tildeler mest værdi samt betydning. Efterfulgt af årsrapporten anvender analytikerne informationskilderne personlig kontakt til ledelsen og virksomhedens hjemmeside næst mest. Værdien af personlig kontakt til ledelsen vurderes også til at have næsten ligeså meget værdi som årsrapporten.

DAMAD har via interview fået uddybet, hvorfor årsrapporten er den mest anvendte, og den analytikerne tildeler mest værdi. Hertil svarer analytikerne, at årsrapporten er en troværdig og anerkendt informationskilde, og indholdet af oplysningerne er fremkommet af standarder for regnskabspraksis. Derudover siger de også, at en revisorpåtegning i en årsrapporten er vigtig og giver en hvis garanti, uden at der er tale om en reel garanti.¹⁰³

Brug af hjemmeside er mere anvendt end direkte kontakt til ledelsen. Et besøg på hjemmesiden er nemmere og uforpligtende. Hjemmesider fungere også som et markedsføringsprodukt, og herved vises den fulde sandhed om virksomheden ikke, dette påpeger DAMVAD i deres rapport.¹⁰⁴

5.2.6.2 Kreditinstitutioner

Brug Værdi Betydning

Årsrapporten 4,48 4,48 8,96

Personlig kontakt til ledelsen 3,83 4,24 8,07

Budgetter og investeringskalkuler fra virksomheden 3,68 3,93 7,61

Virksomhedens hjemmeside 3,50 3,07 6,57

Databaser 2,61 2,79 5,4

Andre informationskilder 2,32 2,27 4,59

Tabel 7 - Kilde: Egen tilvirkning + data fra¹⁰⁵

Som det ses ovenfor, er der også fra kreditinstitutionernes side tale om mest anvendelse af årsrapporten, og dette har også den største værdi og er mest betydningsfyld vurderer de. De to næste informationskilder er lidt anderledes end fra, hvad analytikerne valgte. Her vurderes personlig kontakt til ledelsen og budgetter og investeringskalkuler fra virksomheden, som de informations-kilder, der bliver anvendt næst mest efter årsrapporten.

103 https://erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/media/undersoegelse_af_brugen_af_aarsrapporter.pdf (s.

21)

104 https://erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/media/undersoegelse_af_brugen_af_aarsrapporter.pdf (s.

19-20)

105 https://erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/media/undersoegelse_af_brugen_af_aarsrapporter.pdf (s.

23)

Side 57 af 103 Der er også fra kreditinstitutionerne modtaget en uddybning af, hvorfor de har vurderet, som de har gjort i undersøgelsen. Her siges, at de lægger stor vægt på systematisering samt sammenligneligheden af virksomhedernes oplysninger på tværs af brancherne, som kommer fra årsrapporterne. Ved interviewet påpeges også, at kreditinstitutionerne har deres egne databaser, hvor de samler og opbevare oplysninger om virksomheder og via kundemøder får opdateret disse, og at disse databaser også er vigtig i forbindelse med en kreditvurdering. Som resultatet også viser, er årsrapport, personlig kontakt og budgetter mm, de tre mest anvendte informationskilder fra kreditinstitutionerne side, og dette kan tyde på, at kreditinstitutionerne er mere efter faktiske facts såsom nøgletal, som de kan bruge, når virksomhedernes kreditværdighed skal undersøges nærmere.¹⁰⁶

5.2.6.3 Samarbejdspartnere

Brug Værdi Betydning

Årsrapporten 3,61 3,89 7,50

Virksomhedens hjemmeside 3,66 3,12 6,78

Personlig kontakt til ledelsen 2,82 3,76 6,58

Databaser 2,29 2,95 5,24

Andre informationskilder 2,58 2,52 5,10

Budgetter og investeringskalkuler fra virksomheden 2,06 3,01 5,07

Tabel 8 - Kilde: Egen tilvirkning + data fra¹⁰⁷

Her tegner sig samme billede, som ved de to øvrige respondentgrupper, nemlig at årsrapporten igen er den mest anvendte og værdifulde samt betydningsfulde informationskilde. Dog er rækkefølgen på de øvrige informationskilder vurderet noget anderledes end ved de to foregående. Her vurderes budgetter og investeringskalkuler fra virksomheden, som den mindst betydningsfulde informations-kilde og er samtidig også den informationsinformations-kilde, som anvendes sjældnest. Det er overraskende, at virksomhedens hjemmeside er mere anvendt end personlig kontakt til ledelsen, men måske er der igen tale om at et klik på virksomhedens hjemmeside er nemmere end den personlige kontakt. Dog ses det også, at personlig kontakt er vurderet mere værdifuld end virksomhedens hjemmeside, og ses der på betydningsfuld, er disse to informationskilder næsten vurderet til det samme.

Via interviewes uddyber samarbejdspartnerne, at årsrapporten er den mest anvendte og værdifulde informationskilde. Dette skyldes, at der skabes et godt overblik, og oplysninger er samlet et sted, således det ikke er nødvendigt at indhente samme oplysninger fra flere steder. Det påpeges også, at

106 https://erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/media/undersoegelse_af_brugen_af_aarsrapporter.pdf (s.

22-23)

107 https://erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/media/undersoegelse_af_brugen_af_aarsrapporter.pdf (s.

24)

Side 58 af 103 samarbejdspartnere ikke har den samme lette adgang til at få disse oplysninger som fx.

virksomhedens bank har.¹⁰⁸ 5.2.6.4 Myndigheder

Brug Værdi Betydning

Årsrapporten 3,47 3,93 7,40

Personlig kontakt til ledelsen 3,14 4,15 7,30

Budgetter og investeringskalkuler fra virksomheden 2,93 3,46 6,39

Databaser 2,80 3,23 6,03

Virksomhedens hjemmeside 2,93 3,0 6,00

Andre informationskilder 2,00 2,31 4,31

Tabel 9 - Kilde: Egen tilvirkning + data fra¹⁰⁹

Myndighederne har næsten vurderet de 5 informationskilder på samme måde som kreditinstitutionerne i forhold til rækkefølgen. Databaser og virksomhedens hjemmeside er de to informationskilder, som den ene og henholdsvis den anden har vurderet lidt højere. Som det ses, så er det meget sjældent, at myndighederne anvender andre informationskilder, såsom sociale medier som informationskilde, hvilket heller ikke er overraskende. Dog er der fuld enighed ligesom de øvrige respondentgrupper, at årsrapporten er den mest anvendte informationskilde. Her ses at personlig kontakt er vurderet mere værdifuld end årsrapporten.

Via interviews påpeger myndighederne, at når de anvender årsrapport, er det oftest, fordi der skal findes en/flere leverandører til en given opgave. Hvis der opstår behov for yderligere informationer, anvender myndighederne virksomhedens hjemmeside samt RKI, udtaler de.¹¹⁰

108 https://erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/media/undersoegelse_af_brugen_af_aarsrapporter.pdf (s.

24)

109 https://erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/media/undersoegelse_af_brugen_af_aarsrapporter.pdf (s.

25)

110 https://erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/media/undersoegelse_af_brugen_af_aarsrapporter.pdf (s.

25)

Side 59 af 103 5.2.6.5 Investorer

Brug Værdi Betydning

Årsrapporten 3,9 3,97 7,96

Personlig kontakt til ledelsen 3,29 4,06 7,35

Virksomhedens hjemmeside 3,88 3,14 7,02

Budgetter og investeringskalkuler fra virksomheden 3,13 3,58 6,71

Databaser 2,67 2,89 5,56

Andre informationskilder 2,68 2,54 5,22

Tabel 10 - Kilde: Egen tilvirkning + data fra¹¹¹

Investorerne og kreditinstitutionerne er meget enige omkring rækkefølgen på informationskilderne.

Dog vurderer investorerne virksomhedens hjemmeside lidt højere end budgetter og investeringskalkuler fra virksomheden, hvor dette er omvendt, når der ses på kreditinstitutionernes vurdering. Der tegner sig et billede af, at alle respondentgrupper vurderer, at årsrapporten er den mest anvendte informationskilde. Det er værd at bemærke at værdien af personlig kontakt til ledelsen, er vurderet højere end værdien af årsrapporten. Dette var også tilfældet under respondentgruppen, myndigheder. Ved tabellen ovenfor ses det også at på trods af, at virksomhedens hjemmeside er mere anvendt end personlig kontakt til ledelsen, vurderes virksomhedens hjemmeside mindre værdifuld og betydningsfuld end den personlige kontakt. Det er overraskende, at investorerne har vurderet, at budgetter og investeringskalkuler er den fjerde mest anvendte informationskilde, men alligevel har de vurderet den mere værdifuld end et besøg på virksomhedens hjemmeside.

Gennem interviewene begrunder investorerne deres valg af årsrapporten som nummer 1 med, at årsrapporten er troværdig, og det er her, man kan se virksomhedens præstationer og deres soliditet.

Troværdigheden opstår ved, at der er tale om en revisorpåtegning samt den ramme af regler, som årsrapporterne udarbejdes efter. Dette er det samme i hovedtræk, som analytikerne også begrundede deres valg på. Yderligere siger investorerne, at revisorpåtegningen er med til at give et blåstempling som øger rigtigheden af informationerne og den ramme, som årsrapporterne bliver udarbejdet efter gør, at det bliver mere struktureret, og årsrapporterne bliver præsenteret på en ensartet måde.

Investorerne udtaler også, at de ikke får alle nødvendige informationer fra årsrapporten. Derfor kontakter de i disse tilfælde ledelsen for at få nærmere oplysninger, som kunne have en afgørende betydning og påvirkning på virksomhedens fremtid.¹¹²

111 https://erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/media/undersoegelse_af_brugen_af_aarsrapporter.pdf (s.

27)

112 https://erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/media/undersoegelse_af_brugen_af_aarsrapporter.pdf (s.

26)

Side 60 af 103 5.2.6.6 Respondenternes samlede besvarelse

Brug Værdi Betydning

Årsrapporten 3,84 3,99 7,83

Personlig kontakt til ledelsen 3,10 3,91 7,01

Virksomhedens hjemmeside 3,68 3,10 6,78

Andre informationskilder 2,54 2,47 5,97

Databaser 2,46 2,91 5,37

Budgetter og investeringskalkuler fra virksomheden 2,63 3,34 5,20

Tabel 11 - Kilde: Egen tilvirkning + data fra¹¹³

Samler man de 5 respondentgruppers besvarelse, er de helt enige i, at årsrapporten er vinderen af den mest anvendte og betydningsfulde informationskilde i forbindelse med mikro- og små virksomheder.

Der tegner sig også et billede af, at de to næst meste brugte og betydningsfulde informationskilder er personlige kontakt til ledelsen samt virksomhedens hjemmeside. Det er igen værd at påpege, at to af respondentgrupper havde vurderet værdien af personlige kontakt til ledelsen mere værdifuld end årsrapporten. Kan dette skyldes, at disse respondenter savner oplysninger i årsrapporterne, som de ser ud i dag. Respondentgrupper er også overvejende enige om, at årsagen til, at årsrapporten er den klare vinder, skyldes den troværdighed man får via rapporten. Hertil siger flere, at dette er, hvor der er tale om, at årsrapporten er erklæret med en revisorpåtegning, og der herved opnås en blåstemplingsværdi. De sætter også stor pris på, at årsrapporterne udarbejdes ensartet og struktureret, og dette er med til, at der kan ske sammenligning af virksomhederne på kryds og tværs.

Dog viser undersøgelsen også, at investorerne og kreditinstitutionerne ikke kan træffe deres beslutninger ud fra årsrapporten alene, og herved er nødsaget til at skaffe yderligere informationer om virksomheden. Der kan derfor stilles spørgsmålstegn ved, hvorfor Folketinget vedtager ændringer, som netop betyder, at mikrovirksomheders og små virksomheders årsrapporter i fremtiden vil indeholde færre oplysninger, når denne analyse udarbejdet af DAMVAD viser, at respondenterne allerede i dag er nødsaget til at indhente flere oplysninger. Vil dette så ikke blot blive mere forstærket af de fremtidige årsrapporter?

In document Konsekvenser ved indførsel af den nye (Sider 54-60)