Konsekvenser ved indførsel af den nye

(1)

Konsekvenser ved indførsel af den nye

årsregnskabslov - for årsrapportens bestanddele og regnskabsbrugerne

Consequences for the new Financial Statements - regarding the Annual constituents and stakeholders

Kandidatafhandling Cand.merc.aud

Copenhagen Business School 27. august 2015

Vejleder: Michael Thorø Larsen

Censor:

180.469 anslag/ 79,33 sider

Pia Dannerhøj Hansen

(2)

Side 2 af 103

1.0 Executive Summary

The Statement Act is a tool witch help the Danish companies in connection with preparing their annual report. This report has existed since 1983. In May 2015 there were more than 180 changes, which mean that The Statement Act is standing for one of the biggest changes since its start. The reason is because we need a better adaptation to the International Financial Reporting Standards. The changes are to help the Danish business administrative. And there is put a great deal of weight on a better future for making a business.

The big question is if there is a real relaxation for the businesses and what reasons it will get for their annual reports in future and will it get any consequence for the users. One of the important changes is that the accounting classes are changed compare to the size limit for the small business.

The changes of size limits means that in the future a lot of businesses will be graded in class B rather than class C. The accounting requirements are smaller in class B and the business can therefore chose declaration “expanded review”. The banks don’t like that. They predict that in the future much information will be missing when they have to make a credit rating. This consequence is that many businesses will get a now in the future, ore they have to pay a higher interest rate. Analyzes with are made of DAMVAD, CBS and PWC concludes that the annual report is the most important source if you ask the users. They need all the information they can get through their annual report.

The businesses use each others´ reports to avoided bad paying customers and also to look into their competitors. A lot of the business who have been to the Danish Business enquire said that fewer information’s in their reports will cause uncertainty for their business. In the same inquiry said 43% of 537 asked that a annual report without auditor´s report will weaken there trust to their business partners and also to their accountant.

Experts such as FSR, Danish Business, and Bankers are all skeptical for the new financial statement.

They think it will harm the understanding and that all the business users will get the administrative burden. Both the growth minister and FSR predict that the business that needs to use the financial Information will not use the relaxation options which they have today. Therefore you don’t know why they make such changes as only a few businesses will use.

The new financial statement is made to save around 300 mill. Dkk. each year. The real number is 800 mill. Dkk., but the government know that not all use the relaxation, therefore the amount isn´t so high.

The experts disagree that the saving will be that number, but they didn´t have any other bid.

The accountants who have been interviewed regarding this thesis, states a possible consequence that the businesses that are making their own accounts, also will make the report themselves. This means

(3)

Side 3 af 103 that in the future the society will have to deal with mistakes because the business owners don’t have the necessary expertise.

There are adopted a lot of changes but it’s not all which are predicted to have big consequences, why conclusion of the thesis also shows signs of this. It´s the two above changes that fills most. What will the real consequences be when the law steps in on the 1. January 2016, it´s difficult to predict 100%. if the government is right in a saving per year about 300 mill. Dkk. The time must show.

The experts have made their afford as well, and the time must also here show it they are right.

(4)

Side 4 af 103

Indholdsfortegnelse

1.0 Executive Summary ... 2

2.0 Indledning ... 8

2.1 Problemstilling ... 9

2.2 Problemformulering ... 10

2.2.1 Delspørgsmål ... 10

2.2.2 Afgrænsning ... 10

2.3 Definitioner ... 11

2.4 Metode ... 11

2.4.1 Videnskabsteori ... 11

2.4.2 Teori ... 12

2.4.3 Undersøgelsesdesign ... 13

2.4.4 Dataindsamling ... 13

2.4.5 Kildekritik ... 16

2.4.6 Afhandlingens struktur ... 17

3.0 ÅRL i dag og i fremtiden ... 18

3.1 Generelt om ÅRL... 18

3.1.1 Indhold i ÅRL ... 18

3.1.2 Regnskabsklasser ... 18

3.1.3 Årsrapportens bestanddele ... 19

3.2 Beskrivelse af regnskabsregler for klasse B ... 20

3.2.1 Ledelsespåtegning ... 20

3.2.2 Revisionspåtegning ... 20

3.2.3 Ledelsesberetning ... 20

3.2.4 Anvendt regnskabspraksis ... 21

3.2.5 Resultatopgørelse ... 21

3.2.6 Balance ... 22

3.2.7 Egenkapital opgørelse ... 22

(5)

Side 5 af 103

3.2.8 Noteoplysninger ... 22

3.3 Redegørelse for de væsentlige ændringer i ÅRL ... 22

3.3.1 Nye regnskabsklasser ... 22

3.3.2 Mikrovirksomheder ... 23

3.3.3 Dattervirksomheder ... 24

3.3.4 Skema over øvrige væsentlige ændringer i ÅRL ... 25

3.4 Oversigt over udnyttelsen af udvalgte lempelsesmuligheder i udvalgte EU/EØS-lande ... 27

3.5 Eksempel på årsregnskab, hvis EU direktivet implementeres fuldt ud ... 28

3.6 Delkonklusion ... 29

4.0 Ejernes, regnskabsbrugernes og eksperternes holdning af de nye ændringer til ÅRL ... 31

4.1 Virksomhedsejernes holdning ... 31

4.1.1 Pengeinstitutternes og revisorernes forventning til ejernes reaktion ... 31

4.1.2 Undersøgelse udarbejdet af Dansk Erhverv ... 32

4.2 Pengeinstitutternes holdning ... 34

4.2.1 Betydning for pengeinstitutterne og deres kreditvurdering... 34

4.2.2 Konsekvens for samfundet ... 34

4.2.3 Pengeinstitutterne beskrivelse af ændringerne til ÅRL og deres holdning hertil ... 35

4.3 Revisorens holdning ... 35

4.3.1 Betydning for revisors arbejde og den økonomiske betydning ... 36

4.3.2 Risici og ulemper ved den nye ÅRL samt konsekvenser for samfundet ... 36

4.3.3 Revisorernes beskrivelse af ændringerne til ÅRL og deres holdning hertil ... 37

4.4 Eksperternes modtagelse ... 37

4.4.1 Henrik Sass Larsen ... 37

4.4.2 Dansk Erhverv ... 38

4.4.3 FSR - Danske revisorer ... 39

4.4.4 Finansrådet ... 41

4.4.5 DAMVAD ... 43

4.4.6 Professor Frank Thinggaard, Århus Universitet ... 44

(6)

Side 6 af 103

5.0 Analyse foretaget af DAMVAD - Brugen af årsrapporter for mindre virksomheder ... 49

5.1 Generelt om analysen ... 49

5.1.1 Årsag til analysen... 49

5.1.2 Hvordan er analysen foretaget ... 50

5.1.3 Respondenter ... 50

5.1.4 Størrelse virksomhed respondenter beskæftiger sig med ... 50

5.2 Resultat - brugen af årsrapporten ... 51

5.2.1 Respondenternes anvendelse af årsrapporter ... 51

5.2.2 Antal anvendte årsrapporter på et år ... 51

5.2.3 Respondenternes formål med brugen af årsrapporterne ... 52

5.2.4 Anvendelse af årsrapporter i forbindelse med økonomiske dispositioner ... 53

5.2.5 Hvad anvender respondenterne årsrapporten til ... 53

5.2.6 Respondenternes vurdering af informationskilder - mikro- og små virksomheder ... 54

5.2.7 Respondenternes vurdering af årsrapporten elementer fordelt på virksomhedsstørrelser.. 60

5.2.8 Balancen mellem administrativ lempelse og gennemsigtighed ... 65

6.0 Analyse foretaget af PWC og CBS - Værdien af årsrapporten ... 67

6.1 Generelt om analysen ... 67

6.2 Respondenter ... 68

6.3 Resultat af analysen for virksomheder i regnskabsklasse C ... 68

6.3.1 Regnskabsbrugernes vurdering af informationskilder ... 68

6.3.2 Årsrapportens bestanddele ... 69

6.3.3 Ledelsesberetningen ... 69

6.3.4 Noteoplysninger ... 70

7.0 Diskussion - fordele og ulemper ... 71

7.1 Min holdning til visse ændringer i ÅRL... 72

(7)

Side 7 af 103

7.3 Overordnet holdning til den fremtidige ÅRL ... 75

8.0 Konklusion ... 78

9.0 Perspektivering ... 80

10.0 Litteraturliste ... 81

Bilag 1 - Notekrav, regnskabsklasse B ... 83

Bilag 2 - Spørgeramme til interviews ... 86

Bilag 3 - Referat af interviews med pengeinstitutter ... 87

Bilag 4 - Referater af interviews med revisorer ... 90

Bilag 5 - Oversigt over udnyttelsen af lempelsesmuligheder i udvalgte lande ... 94

Bilag 6 - Årsregnskab i dag sammenlignet med, hvis EU direktivet implementeres fuldt ud ... 96

Bilag 9 - Cirkeldiagram - Fordeling af respondenter i spørgeskemaundersøgelse...100

Bilag 10 - Cirkeldiagram - Brugen af årsrapporter fordelt på tre virksomhedsstørrelser ...101

Bilag 11 - Cirkeldiagram - Formål med brugen af årsrapporter ...103

(8)

Side 8 af 103

2.0 Indledning

Folketinget vedtog d. 21. maj 2015 lovforslaget L117, som indebar mere end 180 ændringer til ÅRL.

Dette er den største ændring siden 2001. Ændringerne kommer hovedsageligt fra det nye regnskabsdirektiv, som EU vedtog i sommeren 2013, samt et ønske om en tilpasning til International Financial Reporting Standards.¹

ÅRL blev en del af Danmark i 1983, og har til formål at fastlægge bestemmelserne for, hvordan virksomhederne i Danmark skal aflægge deres årsrapport. Det overordnede krav i ÅRL er, at årsrapporten skal vise et retvisende billede af virksomhedens økonomiske situation.²

Én af de væsentlige punkter på dagsordnen for direktivet er administrative lempelser for de mindre virksomheder. En af ændringerne er indførsel af et mikro-regime, som omhandler meget små virksomheder og deres muligheder for at aflægge et forenklet regnskab, hvor blandt andet regnskabspraksis kan undlades. Der er tale om ændringer, som overordnet set både vil påvirke de små virksomheder men også de store virksomheder.³

Man kan stille sig spørgende omkring, hvorfor Folketinget allerede nu vedtager nye ændringer, da det blot er 3 år siden, at erklæringen vedrørende udvidet gennemgang blev vedtaget. Er der reelt behov for yderligere lempelser for de danske virksomheder? Er samfundet og regnskabsbrugerne parate til flere ændringer, og hvordan er modtagelsen af den nye ÅRL?

Det er interessant at undersøge, hvad konsekvenserne er, når den nye ÅRL træder i kraft. Dernæst kunne det være spændende at undersøge, hvad virksomhedsejerne tænker om ændringerne, hvad er interessenternes holdning, og her tænkes især på pengeinstitutterne. Har disse ændringer nogen betydning for revisorernes arbejde, og hvad mener eksperterne egentlig om lovforslaget. Er der plads til flere lempelser i årsrapporten uden, at det skader det retvisende billede. Alt dette vil afhandlingen belyse og give læseren et indblik i, og ende med at have en forståelse af de kommende ændringer i forhold til de nuværende regler i årsregnskabsloven. Samtidig vil læseren få en indsigt i, hvad eksperterne mener, og hvordan konsekvenserne bliver de fremtidige årsrapporter og deres informationsværdi. Samtidig skal læseren blive beriget med ny viden og føle sig bedre forberedt, når ikrafttrædelsen finder sted.

1 https://www.pwc.dk/da_DK/dk/publikationer/assets/pwc-aarsregnskabsloven.pdf og

http://www.fsr.dk/Faglige_informationer/Regnskaber/Love%20og%20bekendtgoerelser/Aarsregnskabsloven /Aendringer%20til%20aarsregnskabsloven%20er%20vedtaget_210515

2 https://www.e-conomic.dk/regnskabsprogram/ordbog/aarsregnskabsloven

3 http://www.fsr.dk/~/media/Files/Faglig%20viden/Regnskaber/Lovgivning/Ændringer%20ÅRL%20B%20-

%20bilag_jbr_210515.ashx

(9)

Side 9 af 103 2.1 Problemstilling

I 2014 kom det nye EU regnskabsdirektiv med et nyt udspil, som overordnet handler om en lempelse af de nuværende regnskabsregler, især for mindre virksomheder. Årsregnskaberne, som begynder fra 1. januar 2016 vil blive udarbejdet efter den nye ÅRL, og derved ende i offentligheden engang i 2017.⁴ Erhvervsstyrelsen har foretaget beregninger, som viser at ca. 1.350 virksomheder vil gå fra en højere regnskabsklasse, ned til en lavere regnskabsklasse, når den nye ÅRL træder i kraft. Nærmere præcist er der tale om, at ca. 350 virksomheder går fra regnskabsklasse store C til mellem C, og de resterende 1.000 virksomheder vil rykke fra mellem C til regnskabsklasse B. Årsagen til dette skyldes, at der i de vedtagne ændringer er indført en ny regnskabsklasse, samt at størrelsesgrænserne ligeledes er ændret. Der er indført en ny regnskabsklasse, som er for de virksomheder, som falder ind under betegnelsen "mikrovirksomhed". Her forudsiger Erhvervsstyrelsen, at 80.000 danske virksomheder vil falde ind under denne nye regnskabsklasse, og heraf vil omkring 70 % af disse udnytte de nye lempelsesmuligheder.

I følge Danmarks Statistik, var der i 2013 ca. 300.000 aktive virksomheder i Danmark. Herved kan man tale om, at den nye ÅRL påvirker en stor andel af de danske virksomheder samt det danske samfund.

Dette gør emnet utroligt spændende, da der ikke kun er tale om en påvirkning hos virksomhedsejerne, men også samfundet samt virksomhedens interessenter. Erhvervsstyrelsen anslår, at de nye lempelsesregler vil medføre en besparelse for det danske erhvervsliv på ca. 300 mio. kr., og hvis der var tale om, at alle virksomheder anvendte de lempelsesregler, som var muligt, ville besparelsen lyde på 800 mio. kr.

Den 6. december 2012 vedtog Folketinget en ny erklæringsstandard "udvidet gennemgang", som var en standard til virksomhederne tilhørende regnskabsklasse B. Standarden skulle være en hjælp til de mindre virksomheder. Her var der også tale om lempelse, idet revisorerne ikke længere skulle udfører ligeså mange revisionshandlinger i forbindelse med deres udarbejdelse af årsrapporten. Da dette blev vedtaget, var der også blandede holdninger og meninger i samfundet også blandt virksomhedernes interessenter. Hvorfor bliver der så kort tid efter denne vedtagelse, vedtaget endnu ét tiltag, som påvirker de fremtidige årsrapporter og deres indhold? Kan man mistænke, at erklæringsstandarden

"udvidet gennemgang" måske ikke havde den ønskede effekt, som ellers først var tiltænkt, og herved gøres der et nyt forsøg.

4

http://www.fsr.dk/Faglige_informationer/Regnskaber/Love%20og%20bekendtgoerelser/Aarsregnskabsloven /Aendringer%20til%20aarsregnskabsloven%20er%20vedtaget_210515

(10)

Side 10 af 103 I og med der er tale om en ændring af ÅRL, som er sådan et vigtig element i forbindelse med udarbejdelsen af årsrapporter her i Danmark, findes emnet utroligt spændende og relevant, da der er tale om en ændring i de fremtidige årsrapporter, som muligvis for en betydning for mange mennesker, og ikke kun rammer virksomhedsejerne. Kan virksomhederne få finansiering hos pengeinstitutterne med de fremtidige årsrapporter, eller hvad er konsekvensen her? Er der reelt tale om en administrativ lempelse hos virksomhederne, eller har eksperterne ret omkring, at byrden blot flyttes, og det egentlig kan ende med at koste virksomhederne flere penge? Er besparelsen for virksomheden det værd, i forhold til de konsekvenser, der medfølger i forhold til de oplysninger, der vil mangle i de fremtidige årsrapporter?

2.2 Problemformulering

Hvilken betydning får den nye årsregnskabslov for årsrapporterne og har det konsekvenser for virksomhedernes interessenter?

2.2.1 Delspørgsmål

1. Hvad er de nuværende overordnede regnskabsregler for virksomheder tilhørende regnskabsklasse B, og hvori består de væsentligste ændringer ved indførelsen af den nye årsregnskabslov?

2. Hvad er interessenternes holdning til de nye ændringer i årsregnskabsloven, og hvilken betydning har det hovedsageligt for pengeinstitutternes kreditvurdering samt regnskabsbrugernes øvrige informationsbehov?

3. Hvad er revisorernes holdning til ændringerne, og hvilken økonomisk betydning vil det få for dem i fremtiden?

4. Hvad er holdningen til den nye årsregnskabslov hos eksperterne?

2.2.2 Afgrænsning

Afhandlingen vil beskrive de overordnede nuværende regler i ÅRL, samt de væsentligste ændringer i ÅRL i forbindelse med årsrapporten. Dette skyldes, at det må antages, at læseren har den fornødne viden angående de nuværende regler. Afsnittet er medtaget for, at læseren skal få en bedre forståelse af de nye ændringer i ÅRL. Afhandlingen afgrænses til at omhandle virksomhederne, som er tilhørende i regnskabsklasse B. Afgrænsningen er fortaget i forhold til regnskabsklasse for at få indsnævret afhandlingen og udarbejde en mere fokuseret afhandlingen. Dernæst vedrører ændringerne til ÅRL hovedsageligt de mindre virksomheder. Afhandlingen ville ikke omhandle måling og indregning af de enkelte poster i årsrapporten, hverken vedrørende den nye ÅRL eller den nuværende ÅRL. I afhandlingen er der også foretaget afgrænsning i forhold til de nye ændringer, der omhandler samfundsansvar CSR, som ikke vil blive omtalt. Ændringerne som får betydning for koncernregnskaberne vil heller ikke blive omtalt i afhandlingen.

(11)

Side 11 af 103 Yderligere er der foretaget en afgrænsning, når der i afhandlingen tales om virksomhedens interessenter. Der bliver i afhandlingen lagt størst vægt på virksomhedernes pengeinstitut som interessent. Dette skyldes, at det er interessant at undersøge mere i dybden, hvilke konsekvenser der bliver for virksomhedernes finansiering i fremtiden. Her er der også taget pengeinstitutternes modtagelse af erklæringen, udvidet gennemgang i betragtning. Virksomhedens øvrige interessenter vil også blive belyst overordnet.

2.3 Definitioner

- Årsregnskabsloven forkortes i afhandlingen som ÅRL.

- International Financial Reporting Standards forkortes i afhandlingen som IFRS.

- International Accounting Standards forkortes i afhandlingen som IAS.

2.4 Metode

2.4.1 Videnskabsteori

Denne afhandling følger det neo-positivistiske paradigme. Virkeligheden eksisterer med eller uden vores erkendelse af den. Neo-positivistiske paradigme fortæller, at det ikke er muligt at finde den endegyldige sandhed og være 100 procent objekt, idet mennesket/forskeren påvirkes af sine følelser samt holdninger. Paradigmet tilstræber dog objektivismen så meget, som det menneskeligt er muligt, idet omfang at opnå den sande viden om virkeligheden. Dermed er mit ontologi begrænset realistisk, idet jeg anerkender, at jeg gennem afhandlingen ikke får den fulde viden om alle konsekvenserne samt betydningen for indførelsen af de nye regler i ÅRL. Dele af analysen er baseret på interviews, der er subjektive holdninger fra de interviewede, hvor jeg herefter har fortolket disse og derved er min epistemologi, modificeret objektiv. Analyserne, som er foretaget i afhandlingen, er sket under naturlige forhold, og herved er metodologien, modificeret eksperimentel/manipulerende.⁵

Min problemstilling ligger op til, at jeg laver en deduktiv undersøgelse, for at nå frem til en besvarelse af min problemformulering, indeholdende af teori mm., og undersøgelsen af problemet vil foregå så objektivt som muligt. Jeg anvender kilderne til at analysere og konkludere på og udfordre ikke rigtigheden eller styrken af disse kilder. Objektivismen opnås så vidt muligt ved blandt andet, at min dataindsamling indeholder kilder med så høj validitet og reliabilitet som det er muligt.

Mit valg af kilder er foretaget ud fra mine subjektive holdninger, og da en del af kilderne i afhandlingen vedrører de interviews, som har deres eget subjektive og lidt begrænsede syn, kan jeg ikke opnå fuld objektivitet, og derfor heller ikke den fulde sandhed og besvarelse på problemformuleringen.

5 Valg der skaber viden, s. 54-56

(12)

Side 12 af 103 2.4.2 Teori

2.4.2.1 Ib Andersen

Teori er generelt andres kvalificerede og dokumenterede viden. Det vil sige, at når der anvendes teori, så anvender man egentlig blot viden, som allerede er indsamlet på netop det område, man beskæftiger sig med.⁶

Ifølge Ib Andersen er der tre teorier:

- Forskningsteori: Denne teorien er opstået ud fra de regler og normer, som er gældende i det konkrete videnskabsfelt. I denne afhandling kunne der nævnes ÅRL, som er rammen for, hvordan regnskaberne skal udarbejdes, og hvad de skal indeholde.⁷

- Erfaringsteori: Denne teorien er bygget på personlige erfaringer, som vedkommet har på det givne område. Det kan sagtens være værdifuld teori, men har ikke samme kvalitetssikring som forskningsteorien. I denne afhandling kunne man argumentere for, at det er de revisorer og bankrådgivere, som jeg har valgt at interviewe. I interviewenes kommer de med deres professionelle holdninger og erfaringer, omkring det område, jeg har valgt at spørge dem om.⁸

- Hverdagsteori: Dette er vores bevidste antagelser mere eller mindre omkring, hvordan tingene hænger sammen, som bruges i en given situation, som ligner tidligere erfaringer. Hvis man skal inddrage afhandlingen her, vil man igen kunne nævne de respondenter, som jeg har valgt at interviewe, som anvender deres erfaringer.⁹

Teorier er overordnede og generelle, og vil derfor aldrig kunne dække alle relevante områder i en specifik sammenhæng. Derfor vil der altid være tale om et mix af de tre ovenstående teorier.¹⁰

2.4.2.2 Principal-agent teorien

Principal–agent teorien handler om forholdet mellem en virksomheds ejere (principalen) og den daglige ledelse i virksomheden (agenten). Principalen har et ønske om, at agenten udfører den stillede opgave tilfredsstillende. Udfordringen eller problemet er for principalen at give agenten tilstrækkeligt incitament til at udføre opgaven, som han ønsker. Med incitament menes belønning i form af løn, bonusordning mm. Teorien beskriver et såkaldt over- og underordnelsesforhold, hvor principalen er den overordnede, og agenten er den underordnede. Forholdet imellem principalen og agenten kan dog være påvirket af modstridende interesser, som kan medføre konflikter, idet momentet af asymmetrisk

6 Valg der skaber viden, s. 88

(13)

Side 13 af 103 information kan forekomme. For at mindske denne risiko, der kan opstå, kan principalen antage en revisor, hvilket de også ofte gør, som skal sikre, at den finansielle rapportering udviser et retvisende billede. For at revisor kan bidrage med denne effekt på risikoen, kræves det, at revisor er uafhængig af agenten og følger revisionsstandarderne.¹¹

Ovenstående teori vil blive anvendt løbende igennem afhandlingen indirekte. Problemformuleringen omhandler betydningen og konsekvenserne af indførelsen af de nye ændringer til ÅRL, og i den forbindelse er det vigtig at have i tankerne omkring revisors uafhængighed til virksomhedens ledelse samt pengeinstitutterne. Her tænker jeg på revisorerne, som interviewes, skal argere som den uafhængige part, de er i forhold til virksomheden, når de skal interviewes og komme med deres holdninger og erfaring. Ligeledes skal teorien være i tankerne, når der i afhandlingen skrives om virksomhedernes modtagelse af de nye ændringer til ÅRL, og hvilken betydning det vil få for dem.

2.4.3 Undersøgelsesdesign

Undersøgelsesdesign fortæller, hvilke fremgangsmetoder, der vil blive anvendt i afhandlingen i forbindelse med indsamling, analyse og fortolkning af data. I denne afhandling, har jeg valgt at gøre brug af et dynamisk studie, idet jeg undersøger et forløb over tid. Jeg ser på, hvordan regler er på nuværende tidspunkt, og hvordan reglerne vil være fremadrettet, når den nye ÅRL træder i kraft. Der er derfor tale om en før- og efterundersøgelse for at belyse de konsekvenser, indførslen af de nye regler i ÅRL medfører. Idet ændringerne i ÅRL ikke er trådt i kraft endnu, men vil ske i fremtiden, synes jeg, det vil være interessant at undersøge, hvilke konsekvenser disse ændringer vil få, når de bliver gældende. ¹²

2.4.4 Dataindsamling

Til besvarelse af problemformuleringen i afhandlingen, er der både indhentet og anvendt primære og sekundære data, som er præciseret nedenfor:

2.4.4.1 Primære data

Som hjælpemiddel til belysning og analyse af min problemformulering, har jeg valgt at foretage semi- strukturerede interviews af tre revisorer samt tre bankrådgivere. Et semi-struktureret interview er, hvor intervieweren har mulighed for at variere rækkefølgen på spørgsmålene, men også måden de bliver stillet på, alt sammen afhængig af den givende situation.¹³

I forbindelse med interviewene, har jeg først udarbejdet en spørgeramme. En til revisorerne og en til bankrådgiverne. Spørgsmålene kan ses i bilag 1. Rammen indeholdt de spørgsmål, som jeg som

11 Auditing & Assurance Services, s. 6-7

12 Den skinbarlige virkelighed, s. 99 og 106-107

13Business Research Methods, s. 213

(14)

Side 14 af 103 minimum ønskede besvarelse af. Spørgsmålene blev udsendt til alle respondenterne inden selve interviewene foregik. Interviewene tog udgangspunkt i spørgerammen, og efterfølgende blev der udarbejdet referater, som blev sendt til godkendelse hos respondenterne.

Årsagen til jeg valgte semi-strukturerede interviews skyldtes, at jeg havde visse spørgsmål, som jeg ønskede svar på, for at kunne komme nærmere en besvarelse af min problemformulering. Derudover ville jeg også give respondenterne mulighed for at komme med ekstra informationer, som måske ikke havde strejfet mig eller var klar over, da der er tale om et emne, som ikke er trådt i kraft.

Respondenterne kunne komme med informationer, som kunne give en dybere indsigt i min besvarelse og herved løfte min afhandling endnu mere.

Spørgerammen til mine interviews, er fremkommet ud fra læste artikler fra blandt andet FSR, som forholder sig kritisk til den nye ÅRL, og herved belyser, hvilke konsekvenser indførelsen kan få.

Dernæst er spørgsmålene også fremkommet på baggrund af en af mine tidligere udarbejdet opgaver på HD R studiet, hvor jeg beskrev udvidet gennemgang og pengeinstitutternes syn på årsrapporter med denne erklæring. De konkrete spørgsmål, som er udarbejdet til interviewene, er medtaget for at kunne belyse revisorernes og pengeinstitutterne holdning til ændringerne i ÅRL. Dernæst for at finde ud af, hvilken betydning og konsekvens det får for deres arbejde i fremtiden. Her tænkes på pengeinstitutternes kreditvurdering og revisorerne udarbejdelse af årsrapporter samt den økonomiske påvirkning. Ændringerne til ÅRL er ikke trådt i kraft. Herved er det svært at finde materiale omkring ovenstående, og derfor anså jeg interviewene som den bedste mulighed. Det er også interessent at undersøge om revisorerne og pengeinstitutterne overhovedet har sat sig ind i de nye ændringer, og om de i det hele taget er bekendt med dem?

Mine overvejelser i forbindelse med udvælgelse af respondenter: Jeg har udvalgt tre revisorer fra tre forskellige revisionsfirmaer. Alle tre respondenter er enten statsautoriseret revisor eller registeret revisor. Dette skyldes, jeg ønskede så kvalificerede besvarelser af mine spørgsmål som muligt, idet det må antages, at de har mest erfaring og kendskab til emnet, og herved med til at give min afhandling en høj validitet. Jeg fandt det interessant at undersøge om deres besvarelse bar præg af, om de kom fra et større revisionsfirma eller et mindre revisionsfirma. Interviewene er foretaget, da jeg vil undersøge, om det har nogen betydning for revisorerne, når den nye ÅRL træder i kraft og samtidig finde ud af, hvad de som eksperter om ændringerne. De mulige konsekvenser for revisorerne er ikke så vigtig, i forhold til min problemformulering, og besvarelsen af denne, hvorfor antallet ikke er højere. Dernæst er der valgt at inddrage artikler og høringssvar fra FSR's som supplement hertil.

(15)

Side 15 af 103 Angående min udvælgelse i forbindelse med interview af pengeinstitutter: Jeg har valgt tre forskellige pengeinstitutter for, at se om resultatet af interviewene er forskellige fra pengeinstitut til pengeinstitut. Personerne, som er interviewet, er højt uddannet indenfor den finansielle sektor, og dette er med til at øge validiteten Det må antages, at de har et godt indblik i kravene, som Finanstilsynet stiller og kan inddrage dette i deres besvarelse sammen med deres erfaring. Efter at have interviewet de tre respondenter, tegnede der sig et billede af, at pengeinstitutterne ikke var 100

% klar over, at der var vedtaget nye ændringer til ÅRL, og hvad ændringerne var. Derfor besluttede jeg undervejs, at tre interviews var nok, og jeg i stedet ville supplere afhandlingen med analyser og undersøgelser for at få et mere veldokumenteret svar til afhandlingen.

2.4.4.2 Sekundære data

Ved sekundære data menes data, som er udarbejdet og indsamlet af andre personer, organisationer mv.¹⁴ Jeg har valgt at medtage sekundære data i min afhandling, for at få suppleret mine primære data og herved få en bedre besvarelse af problemformuleringen. De anvendte sekundære data kan kategoriseres som proces- og forskningsdata.¹⁵ Nedenfor beskrives, hvilke sekundære data, der er anvendt i afhandlingens forskellige afsnit.

I del 3, som handler om ÅRL i dag og de væsentlige ændringer af ÅRL, er der primært fokuseret på årsregnskabsloven. Dernæst er regnskabsvejledningen fra FSR medtaget til at beskrive de ændringer, som der er væsentlige for virksomheder i regnskabsklasse B.

I del 4, som skal give et indblik i modtagelsen af den nye ÅRL ud fra virksomhedsejernes, revisorernes, pengeinstitutternes samt eksperternes synsvinkel, har jeg valgt at inddrage flere sekundære data. Der er inddraget høringsrunden fra Christiansborg, hvor eksperter som FSR; Dansk Erhverv, Finansrådet mm. var deltagende. Dernæst har jeg valgt en undersøgelse, som er udarbejdet af Dansk Erhverv, som hedder "Virksomhedernes brug af regnskaber og kreditinformation" for at belyse virksomhedsejernes holdning til den nye ÅRL.

Del 5 og 6 er to afsnit, som omhandler hver sin analyse. De to analyser belyser de mulige konsekvenser, som den nye ÅRL måtte have i fremtiden samt belyser, hvor vigtig årsrapporten er for regnskabsbrugerne. Den ene analyse er en, som Erhvervsstyrelsen har fået foretaget af DAMVAD, som hedder "Brugen af årsrapporter for mindre virksomheder", og den anden er en PWC i samarbejde med CBS har udarbejdet tilbage i 2011, som hedder "Værdien af årsrapporten".

15 Den skinbarlige virkelighed, s. 144-146

(16)

Side 16 af 103 Udover ovenstående er der også i afhandlingen anvendt metode bøger, herunder Valg der skaber viden, Den skinbarlige virkelighed mm. for at udarbejde metodeafsnittet samt til at sætte en ramme for afhandlingen.

2.4.5 Kildekritik

I afhandlingen har jeg forsøgt at tilstræbe så valide kilder, som det er muligt, men trods dette er det vigtigt at forholde sig kritisk til graden af validitet samt reliabilitet af de anvendte kilder. Dette skyldes, at det aldrig er muligt at opnå fuld objektivitet og herved 100 procent validitet og reliabilitet, som også afspejles i min tilgang til afhandlingen ud fra det neo-positivistiske paradigme¹⁶.

2.4.5.1 Primære data

Primære data er mine interviews af revisorer samt bankrådgivere. Der antages således, at de udvalgte respondenter og deres besvarelse til interviewene er repræsentative i forhold til problemstillingen. Jeg er klar over, at deres besvarelse ikke nødvendigvis giver den fulde sandhed af afhandlingens problemstilling.

Jeg har valgt at foretage interviewene personligt, idet jeg ser det som en fordel, at jeg kan få stillet alle de spørgsmål, jeg ønsker, og hvis der måtte opstå eventuelle misforståelser af spørgsmålene så kan de afklares med det samme. Samtidig er jeg også mere sikker på, at alle mine ønskede spørgsmål reelt bliver besvaret. Jeg er klar over, at dette er en mere tidskrævende måde frem for evt. telefonisk interviews. Jeg vurderer, at fordelene er langt større end ulemperne i forhold til resultatet, jeg opnår i forbindelse med besvarelserne af mine spørgsmål.¹⁷

Validitet, som fortæller om at måle, det man ønsker at måle, vurderer jeg til at være relativ høj i mine interviews, da gyldigheden og relevansen anses for opfyldt ved, at jeg har forsøgt at stille spørgsmålene så præcise og relevante som muligt i forhold til afhandlingens problemformulering.¹⁸ For at øge validiteten, er referaterne af alle interviews modtaget retur med en godkendelse.

Reliabilitet, som betyder pålidelighed, altså hvis undersøgelsen gentages, vil den så give samme svar.¹⁹ Reliabiliteten i denne afhandling må antages at blive påvirket, hvis man f.eks. valgte at interviewe respondenterne igen efter de nye ændringer til ÅRL er trådt i kraft, og der derved er opnået ny viden.

Det er godt for reliabiliteten, at jeg har udført alle interviewene, så det kun er mig, der har fortolket respondenternes besvarelse, og derved må der opnås en mere ensartet fortolkning af alle besvarelserne.

16 Business Research Methods, s. 162-168

17 Spørgeskemaundersøgelser, s. 27-31

18 Spørgeskemaundersøgelser, s. 21

19 Spørgeskemaundersøgelser, s. 21

(17)

Side 17 af 103 2.4.5.2 Sekundære data

Lærebøger, internetsider, analyser, ÅRL mm. er anvendt i afhandlingen i det omfang, som jeg har vurderet er relevant for at kunne besvare problemformuleringen bedst muligt. Analyser og internetsider, som er anvendt i denne afhandling er vurderet som værende fra mere pålidelige kilder.

Her kan nævnes retsinformation.dk(ÅRL), fsr.dk samt danskerhverv.dk Disse vurderes derfor valide.

Jeg er opmærksom på, at materiale fra blandt andet FSR og Dansk Erhverv kan være påvirket af deres holdninger. Retsinformation.dk (ÅRL) og regnskabsvejledning for regnskabsklasse B vurderes valide og med høj grad af reliabilitet, idet disse informationer er gyldige, konsistente samt relativ stabile.

Ovenstående er vigtig af have i tankerne, når der skal konkluderes på de forskellige informationer, som er indhentet fra de ovenstående.

2.4.6 Afhandlingens struktur

For at skabe et overblik for læseren, har jeg valgt at udarbejde en illustration, som giver et samlet overblik over, hvordan afhandlingen er opbygget, og hvilke faser den går igennem, som til slut ender ud med den endelige konklusion og hermed besvarelsen af problemformulering.

Figur 1: Kilde - Egen tilvirkning

Del 2.0 - Indledning og metode Del 1.0 - Executive Summary

Del 8.0 - Konklusion

Del 9.0 - Perspektivering høringsrunden i Folketinget

Del 3.0 - ÅRL i dag samt den fremtidige ÅRL

holdning til de nye ændringer i ÅRL, heriblandt

Del 4.0 - Ejernes, regnskabsbrugernes og eksperternes Del 5.0+6.0 - Analyse fra DAMVAD og analyse fra PWC samt CBS, hvor vigtig er årsrapporten egentlig

Del 7.0 - Diskussion, fordele og ulemper

(18)

Side 18 af 103

3.0 ÅRL i dag og i fremtiden

Dette afsnit vil give læseren et indblik i ÅRL, som vi kender den i dag, samt hvad en årsrapport skal indeholde for virksomhederne, der er tilhørende i regnskabsklasse B. Yderligere vil afsnittet beskrive de væsentligste ændringer i ÅRL, som træder i kraft i fremtiden. Det forventes, at læseren har tilstrækkelig viden omkring de nuværende regler i ÅRL, hvorfor disse ikke vil blive gennemgået i dybden.

3.1 Generelt om ÅRL 3.1.1 Indhold i ÅRL

De grundlæggende krav til årsrapporten fremgår af ÅRL §§ 11-16, lovens bilag 1, begrebsrammen til de internationale regnskabsstandarder og IAS 1.²⁰ De danske virksomheder er omfattet af ÅRL og er lovrammen samt et hjælpemiddel, når der skal udarbejdes en årsrapport. ÅRL siger, at årsrapporten skal give et retvisende billede af virksomhedens finansielle stilling samt resultat. Årsagen til, at ÅRL lægger vægt på det retvisende billede, skyldes at årsrapporten er en vigtig del for regnskabsbrugerne, og de anvender denne, når der skal tages beslutninger om forvaltning, fordeling, analyser, kreditvurdering mm. ²¹

Årsrapporten består af flere elementer, her tænkes på resultatopgørelse, balance, noter mm. Alle disse elementer skal jf. ÅRL give et retvisende billede af virksomhedens økonomiske situation. Det retvisende billede er så vigtig, at hvis nogle af de lovpligtige elementer i årsrapporten er med til at skade det retvisende billede, skal disse undlades.²²

3.1.2 Regnskabsklasser

En årsrapport skal indeholde forskellige elementer alt afhængig af, hvilken regnskabsklasse virksomheden befinder sig i. Der findes overordnet 4 regnskabsklasser, A, B, C og D:

Dkk mio. Klasse A Klasse B Mellem C Store C Klasse D Omsætning ≤14 ≤72 >72 >286

Balancesum ≤7 ≤36 >36 >143 Gns. antal ansatte ≤10 ≤50 >50 >250

Tabel 1: Kilde - Egen tilvirkning + data fra²³

Årsagen til, at der ikke er nogle størrelseskrav til regnskabsklasse D, skyldes at denne klasse omfatter børsnoteret selskaber og statslige aktieselskaber, og de er omfattet af de skarpeste regler.²⁴

20ÅRL

21ÅRL §§ 11 og 12

22ÅRL § 11

23ÅRL § 7

(19)

Side 19 af 103 Ovenstående kaldes også byggeklodsmodellen. En virksomhed kan altid vælge at følge regelsættet fra en højereliggende regnskabsklasse, men virksomheden behøver ikke følge alle de højereliggende regler blot at de regler, som anvendes, sker på en systematisk og konsekvent måde.²⁵ Hvis en virksomhed f.eks. er tilhørende i regnskabsklasse B og ikke skal rykke i regnskabsklasse C, kræves det, at virksomheden ikke må overstige to ud af de tal tre størrelsesgrænser, som er angivet ovenfor i regnskabsklasse B, og disse må ikke overstiges i to regnskabsår i træk.²⁶

3.1.3 Årsrapportens bestanddele

En årsrapport er bestående af flere bestanddele, som kan ses i tabellen nedenfor. Alle disse elementer skal bidrage til det retvisende billede, som i sidste ende regnskabsbrugeren vil sætte pris på. ²⁷ Nedenfor vises, hvad en årsrapport indeholder alt efter, hvilken regnskabsklasse der er tale om.

Tabellen vil blive gennemgået mere detaljeret og fokuserer på regnskabsklasse B i afsnit 3.2.

Lovpligtig

Årsrapportens indhold Klasse A Klasse B Klasse C Klasse D

Ledelsespåtegning X X X X

Revisionspåtegning X X X

Ledelsesberetning X X X

Anvendt regnskabspraksis X X X X

Balance X X X X

Resultatopgørelse X X X X

Egenkapitalopgørelse X X X

Pengestrømsopgørelse X X

Noteoplysninger X X X X

Supplerende beretninger

Frivillig

Videnregnskab Miljøregnskab Socialt regnskab Etisk regnskab

Øvrige supplerende beretninger

Tabel 2: Kilde - Egen tilvirkning + data fra ²⁸

24http://www.beierholm.dk/publikationer/regnskab/aarsregnskabsloven/indledning.html

25ÅRL § 7

28 ÅRL §§ 18, 22, 78 og 102

(20)

Side 20 af 103 3.2 Beskrivelse af regnskabsregler for klasse B

Der vil nu blive set nærmere på de regler, som omfatter specifikt de virksomheder, der er tilhørende regnskabsklasse B. Her er der tale om de elementer, som blev vist i tabel 2 ovenfor.

3.2.1 Ledelsespåtegning

Jf. ÅRL § 2 er der et krav om, at ledelsen skal afgive en ledelsespåtegning i årsrapporten. Dette krav gælder alle regnskabsklasser og heriblandt klasse B.²⁹ Ledelsespåtegningen er en vigtig del af årsrapporten, da ledelsen hermed tilkendegiver, at de har ansvaret for årsrapporten.³⁰

I en ledelsespåtegning erklærer ledelsen følgende:1. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens og eventuelle standarders krav samt eventuelle krav i vedtægter eller aftale. 2.

Årsregnskabet giver et retvisende billede af virksomhedens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat. 3. Virksomheden opfylder betingelserne for at undlade revision, således dette er fravalgt.³¹

3.2.2 Revisionspåtegning

En revisionspåtegning er her, hvor revisor efter sin revision af årsrapporten kommer med sin erklæring samt hvis der måtte være visse forhold, som kræver en supplerende oplysning eller forbehold.³²

3.2.3 Ledelsesberetning

Ledelsesberetningen har til formål at understøtte og begrunde særlige begivenheder og forhold i årsrapporten, som har betydning for regnskabsbrugerne, og herved deres forståelse af årsrapporten.³³ Jf. ÅRL er der ikke et krav om, at virksomheder i regnskabsklasse B skal medtage en ledelsesberetning, dog hvis der er sket væsentlige ændringer i aktiviteter og økonomiske forhold, skal der udarbejdes en ledelsesberetning med en redegørelse.³⁴ Hvis regnskabsklasse B virksomheder skal udarbejde en ledelsesberetning, er der følgende minimumkrav til, hvad denne skal indeholde:³⁵

 Virksomhedens hovedaktiviteter (væsentligste aktiviteter)

 Eventuel usikkerhed ved indregning og måling, herunder usikkerhed om going concern

 Usædvanlige forhold, der kan have påvirket indregning og måling

 Udviklingen i virksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold

 Betydningsfulde hændelser, som er indtruffet efter regnskabsårets afslutning.

29 ÅRL § 2

30Overblik Inspiration Viden, Regnskabshåndbogen 2015, s. 71

31Overblik Inspiration Viden, Regnskabshåndbogen 2015, s. 70

32 Regnskabsvejledning for klasse B og C-virksomheder, FSR, s. 16

(21)

Side 21 af 103 På trods af ledelsesberetningen, som udgangspunkt ikke er lovpligtig, skal B virksomheder stadig omtale virksomhedens væsentlige aktiviteter. Dette kan ske i noterne, eller hvis der udarbejdes en ledelsesberetning alligevel.³⁶

3.2.4 Anvendt regnskabspraksis

Bestemmelser vedrørende anvendt regnskabspraksis for regnskabsklasse B findes i ÅRL §§ 13, 22, 51, 53 og 55. Anvendt regnskabspraksis er en redegørelse for de indregningsmetoder samt det målegrund, som årsrapporten er udarbejdet efter. Anvendt regnskabspraksis er en vigtig del af årsrapporten for regnskabsbrugerne, da den giver dem nogle vigtige informationer omkring, hvordan de forskellige poster er indregnet, samt hvilken værdi posterne er optaget til. Udover dette skal det fremgå, hvilken regnskabsklasse, virksomheden er tilhørende i, og hvis der er foretaget tilvalg fra højere liggende regnskabsklasser, skal dette også fremgå.³⁷ Anvendt regnskabspraksis for regnskabsklasse B skal yderligere indeholde følgende:³⁸

 Indregningsmetoder og målegrundlag for aktiver og forpligtelser, samt om renter indregnes i kostprisen

 Metoder og hvilket grundlag der foretages op-, ned-, og afskrivninger samt op- og nedreguleringer.

 Metoder for indregning og måling af nettoomsætningen

 Metoder for omregning fra fremmedvaluta til den valgte monetære enhed

 Metoder for sikring af værdien af aktiver og forpligtelser, indregnet i balancen samt metoder for sikring af fremtidige pengestrømme

 Hvis forslag til udbytte indregnes som en forpligtelse

 Andelsvirksomheders behandling af efterbetaling fra og tilbagebetaling til andelshavere 3.2.5 Resultatopgørelse

Uanset regnskabsklasse, er der krav om udarbejdelse af en resultatopgørelse. Formålet med resultatopgørelsen er at give regnskabsbrugerne de informationer, de skal anvende for at kunne vurdere virksomhedens indtjeningsevne.³⁹

ÅRL har en balanceorienteret synsvinkel. Med dette betyder det, at resultatopgørelsen viser detaljeret hvilke ændringer, der har været i egenkapitalen i det gældende regnskabsår. Dog kan man ikke sige, at

38 Overblik Inspiration Viden, Regnskabshåndbogen 2015, s. 83-84

39 Regnskabsvejledning for klasse B og C-virksomheder, FSR, s. 33 + ÅRL §§ 18, 22, 78 og 102

(22)

Side 22 af 103 balancen så er vigtigere, for uden resultatopgørelsen kan regnskabsbrugerne ikke beregne indtjeningsevnen.⁴⁰

3.2.6 Balance

Alle virksomheder skal udarbejde en balance, som en del af deres årsrapport uanset regnskabsklasse.

Balancen er bestående af indregnet aktiver og passiver. Der må ikke ske modregning i balancen, og derfor skal aktiver og passiver præsenteres hver for sig. Indholdet i balancen skal ske i overensstemmelse med skemaerne i ÅRL's bilag 2.⁴¹

3.2.7 Egenkapital opgørelse

Egenkapital er et udtryk for forskellen mellem indregnede aktiver og forpligtelser. Jf. ÅRL er der forskellige opstillinger af egenkapitalen, og dette afhænger af, hvilken regnskabsklasse virksomheden befinder sig i. For regnskabsklasse B er følgende gældende: Egenkapital primo, årets tilgang, opskrivninger (som ikke er i resultatopgørelsen), årets afgang samt egenkapital ultimo.⁴² Det er et krav, at der er en forklaring til bevægelserne på egenkapitalen, men der er ikke krav om en specifikation af hver enkel post.⁴³

3.2.8 Noteoplysninger

Jf. ÅRL § 22 er der krav om noteoplysninger i regnskabsklasse B.⁴⁴ Hvilke noteoplysningskrav, der er præcis, vil ikke blive gennemgået, da det forventes læseren er bekendt med disse. Der er udarbejdet et skema, som viser notekravene som kan ses i bilag 1.

3.3 Redegørelse for de væsentlige ændringer i ÅRL

Nedenfor vil der komme en dybere redegørelse for nogle af ændringerne til ÅRL, som træder i kraft for det regnskabsår, der starter den 1. januar 2016 eller senere.⁴⁵ Dernæst er der udarbejdet et skema, som viser nogle af de øvrige ændringer sammenholdt med, hvordan reglerne er i dag. EU har indført maksimumharmonisering for små virksomheder. Med dette menes, at Danmark ikke kan vedtage flere oplysningskrav for regnskabsklasse B, end dem EU fastsætter.

3.3.1 Nye regnskabsklasser

En af de væsentlige ændringer er, at der er kommet en ny regnskabsklasse "mikrovirksomheder", men dernæst er grænserne mellem klasse B og C også steget, som der kan ses nedenfor:

40 Overblik Inspiration Viden, Regnskabshåndbogen 2015, s.290

41 ÅRL §§ 18, 22, 78 og 102

42 ÅRL § 56

43 Overblik Inspiration Viden, Regnskabshåndbogen 2015, s. 356

44 ÅRL §§ 22 og 24, stk. 3

45http://www.fsr.dk/Faglige_informationer/Regnskaber/Love%20og%20bekendtgoerelser/Aarsregnskabslove n/Aendringer%20til%20aarsregnskabsloven%20er%20vedtaget_210515

(23)

Side 23 af 103

Dkk mio. Mikrovirks Klasse B Mellem C Store C

Fremover Nu Fremover Nu Fremover Nu Fremover

Omsætning 0-5,4 0-72 0-89 72-286 89-313 >286 >313 Balancesum 0-2,7 0-36 0-44 36-143 44-156 >143 >156 Gns. antal ansatte 0-10 0-50 0-50 50-250 50-250 >250 >250

Forøgelse 25 % 10 % 10 %

Tabel 3 - Kilde: http://www2.deloitte.com/content/dam/Deloitte/dk/Documents/audit/aendring-af- regnskabsloven-i-hoering.pdf

Som der kan ses er grænserne for omsætning og balancesum, de to elementer der er ændret på.

Betydningen for forhøjelserne medfører, at der i fremtiden vil være flere virksomheder, som falder ind under regnskabsklasse B, som førhen tilhørte klasse C. Udover dette vil det også medføre, at flere koncernforbundne virksomheder kan slippe for at udarbejde deres koncernregnskab.⁴⁶

Dernæst er opgørelsen af omsætningen også ændret. Nogle investeringsvirksomheder og holdingvirksomheder har indtil nu aflagt årsrapporter, som er udarbejdet efter regnskabsklasse B.

Grunden til dette har været, at deres omsætning ikke har været omfattet af beskrivelsen i ÅRL. Dette er nu ændret, så fremadrettet vil finansielle indtægter og indtægter fra investeringsvirksomheder medtages i opgørelsen over omsætningen, hvis at disse indtægter svarer til størrelsen af virksomhedens normale omsætning. Denne ændring vil højst sandsynlig få den betydning, at flere virksomheder vil rykke en regnskabsklasse op.⁴⁷

3.3.2 Mikrovirksomheder

Denne nye regnskabsklasse er stadig tilhørende regnskabsklasse B, men i den laveste ende. Det vil derfor sige, at mikrovirksomhederne skal stadig følge reglerne i regnskabsklasse B, men der vil være visse regler, som de er undtaget. Her kan nævnes, at visse noter udgår, og en beskrivelse af anvendt regnskabspraksis ikke længere er et lovkrav. Holdingvirksomheder, investeringsvirksomheder eller virksomheder, der har renteswaps eller anden form for afledte finansielle instrumenter, må ikke anvende denne nye regnskabsklasse. For at tilhøre denne nye regnskabsklasse skal selskaber mv. ikke

46 http://www.pwc.dk/da_DK/dk/nyt/finance/regnskab/assets/aarsnyt-2014-andringer-arsregnskabsloven- 3.pdf og

http://www.fsr.dk/~/media/Files/Faglig%20viden/Regnskaber/Lovgivning/Ændringer%20ÅRL%20B%20-

(24)

Side 24 af 103 overskride to ud af de tre størrelser i to år i træk: Nettoomsætning 5,4 mio. kr., balancesum 2,7 mio. kr.

samt antal gennemsnitlig ansatte 10.⁴⁸

Udover ovenstående må virksomhederne i den nye regnskabsklasse heller ikke besidde kapitalandele i andre virksomheder. Dernæst er det et krav at finansielle aktiver og forpligtelser samt investeringsejendomme måles til kostpris, hvor det efter de nuværende regler er muligt at indregne først til kostpris også efterfølgende til dagsværdi eller amortiseret kostpris.⁴⁹

Udover de nævnte undtagelser er der også nedenstående:⁵⁰

 Oplysning om op- og nedskrivninger af aktiver, som ikke løbende reguleres til dagsværdi

 Oplysning om gæld, som forfalder til betaling mere end fem år efter balancedagen

 Oplysning om særlige poster (nyt krav for øvrige virksomheder)

 Oplysning om antal gennemsnitligt ansatte (dette krav er genindført for øvrige virksomheder)

 Oplysning om modervirksomhed for den mindste koncern, hvori virksomheden er dattervirksomhed

Hermed vil årsrapporterne for mikrovirksomheder indeholde: ledelsespåtegning, (dog ikke, hvis der kun er en leder), ledelsesberetning, resultatopgørelse, balance samt noter. Hvis virksomheder anvender alle regler eller nogle fra den nye regnskabsklasse, ville dette skulle oplyses i noterne.⁵¹ 3.3.3 Dattervirksomheder

Ændringerne i ÅRL påvirker mest de mindre virksomheder i Danmark. Dog er der også tale om lempelser til dattervirksomhederne. Der er således vedtaget, at dattervirksomheder, som er tilhørende i regnskabsklasse B, vil have mulighed for at følge reglerne i den nye regnskabsklasse

"mikrovirksomheder" og aflægge årsrapport efter disse regler. Der er visse betingelser, som skal være overholdt før dette kan lade sig gøre:⁵²

 I forbindelse for koncernregnskabet skal datterselskabets regnskab indgå ved fuld konsolidering

 Moderselskabet skal indgå under lovgivningen i et EU/EØS-land

 Koncernregnskabet, som udarbejdes, skal følge reglerne i ÅRL eller regnskabslovgivning, som er baseret på regnskabsdirektivet. Regnskabet skal revideres og offentliggøres

48 http://www.fsr.dk/~/media/Files/Faglig%20viden/Regnskaber/Lovgivning/Ændringer%20ÅRL%20B%20-

49 http://www.pwc.dk/da_DK/dk/nyt/finance/regnskab/assets/aarsnyt-2014-andringer-arsregnskabsloven- 3.pdf og Overblik Inspiration Viden, Regnskabshåndbogen 2015, side 151

50 http://www.pwc.dk/da_DK/dk/nyt/finance/regnskab/assets/aarsnyt-2014-andringer-arsregnskabsloven- 3.pdf

(25)

Side 25 af 103

 Moderselskabet erklærer, at denne hæfter for datterselskabets eksisterende forpligtelser samt forpligtelser, som er opstået i perioden inden datterselskabets årsrapport er indsendt, hvor undtagelsen ikke er anvendt

 I koncernregnskabet samt datterselskabets årsrapport, skal der oplyses, at datterselskabet har valgt at aflægge årsrapport efter denne undtagelse

Datterselskabet vil slippe for en masse oplysninger i årsrapporten, men samtidig vil det betyde, at de finansielle aktiver og forpligtelser samt investeringsejendomme skal måles til kostpris. Trods lempelser for datterselskaber, vil aflæggelse efter reglerne for mikrovirksomhederne også betyde, at datterselskaberne højst sandsynlig ikke får aflagt en årsrapport med samme regnskabspraksis som moderselskaberne.⁵³

3.3.4 Skema over øvrige væsentlige ændringer i ÅRL

Nedenfor er der udarbejdet et skema, som har oplistet andre væsentlige ændringer til ÅRL, som ikke er gennemgået ovenfor:⁵⁴

Ændringer i ÅRL ÅRL i dag

Ledelsespåtegning kan undlades, hvis der kun er én leder i virksomheden

I dag skal der udarbejdes en

ledelsespåtegning uanset hvad jf. ÅRL § 2 Ledelsesberetningen skal som udgangspunkt

medtages

Ikke et krav for virksomheder i

regnskabsklasse B, kun hvis der er sket væsentlige ændringer i virksomheden

aktiviteter og økonomiske forhold jf. ÅRL § 77 Bestemmelser om investeringsvirksomheder

mm kan kun anvendes på

investeringsejendomme. Hovedaktiviteten behøver ikke længere være investering.

Investeringsejendomme kan reguleres til dagsværdi via resultatopgørelsen men ikke gælden, som forbindes hertil.

Bestemmelserne omhandler

investeringsvirksomheder, værdipapirer, kapitalandele mm.

Jf. ÅRL § 38 kan der ske løbende reguleringer til dagsværdi også på den forbundne

forpligtelse.

(26)

Side 26 af 103 Immaterielle anlægsaktiver skal i fremtiden

afskrives ud fra brugstiden ligesom materielle anlægsaktiver. Der skal ikke længere begrundes for en afskrivningsperiode som overstiger 5 år.

Brugstiden for goodwill skal begrundes.

Jf. ÅRL § 43, stk. 3 må immaterielle

anlægsaktiver ikke afskrives over mere end 20 år.

Omstrukturering - indregning: Krav at omstruktureringen er vedtaget, der er

udarbejdet en detaljeret plan samt at processen er i gang.

Omstruktureringshensættelsen kan indregnes når den er besluttet og der foreligger en overordnet plan.

Immaterielle anlægsaktiver kan opskrives til dagsværdi (hvis de er handlet på et aktivt marked)

ÅRL § 41 Immaterielle anlægsaktiver kan ikke opskrives

Notekrav om egenkapitalopgørelse udgår ÅRL § 56 virksomheden skal udarbejde en egenkapitalopgørelse

Flere krav til anvendt regnskabspraksis:

- Oplys værdiansættelsesmodeller ved opgørelse af dagsværdi

- Begrund afskrivningsperiode for goodwill - Indregning og måling ved

virksomhedssammenslutninger beskrives

Ej et krav i dag

Notekrav om antal gennemsnitlige ansatte Ej et krav i dag Notekrav om størrelse samt art af indtægter og

omkostninger som er særlige på grund af deres størrelse eller art. (Tilbageførsler af

nedskrivninger på omsætningsaktiver mm)

Ej et krav i dag

Restværdien af anlægsaktiver skal løbende revurderes for væsentlige ændringer. Den bundne opskrivningsreserve vil blive mindsket ved afskrivning på et opskrevet aktiv.

Ændres regnskabspraksis, hvor et aktiv

opskrives til dagsværdi vil sammenligningstallet ikke skulle tilpasses ved

førstegangsopskrivning.

ÅRL § 51 Ændrer virksomhedens metoder for indregning, grundlag for måling eller den anvendte monetære enhed, skal de poster i årsregnskabet, der berøres heraf, ændres i overensstemmelse med de nye metoder

(27)

Side 27 af 103 henholdsvis grundlag ved indregning direkte

på egenkapitalen primo. Herunder skal

sammenligningstal ændres i overensstemmelse med de nye metoder.

Notekrav omkring dattervirksomhed og associerede virksomheder udgår

Jf. ÅRL § 72 skal der udarbejdes en note vedr.

datter- og associerede virksomheder Notekrav - tilgodehavende hos ledelsen skal der

angives rentefod, tilbagebetaling, oplysning om nedskrivninger, samt om der er givet afkald på noget af tilgodehavendet

Jf. ÅRL § 73 skal der oplyses sum af tilgodehavendet, lånevilkår, beløb, som er betalt i året samt lån, som er indfriet eller opstået

Tabel 4 - Kilde: Egen tilvirkning + data fra⁵⁵

3.4 Oversigt over udnyttelsen af udvalgte lempelsesmuligheder i udvalgte EU/EØS-lande

I afsnittet nedenfor vil afhandlingen belyse, hvordan nogle af de andre EU/EØS-lande har valgt at implementere de lempelsesmuligheder, som der er fra de tidligere regnskabsdirektiver og fra det nye regnskabsdirektiv. Landene, som er blevet spurgt indtil udnyttelsen af lempelsesmulighederne, er Tyskland, Storbritannien, Nederlandene, Finland, Norge, Sverige samt Danmark. Vedrørende Danmark skal det siges, at nedenstående oplysninger er uden de nye vedtaget ændringer til ÅRL.⁵⁶ I bilag 5 er der udarbejdet et skema, som viser de forskellige landenes udnyttelse af lempelsesmulighederne.

Nedenstående punkter vil gennemgå skemaet overordnet for at vise, hvordan udnyttelsen er i de nævnte lande.

Punkt 1 omkring størrelsesgrænser for de små virksomheder ses det, at Tyskland, Storbritannien, Nederlandene og Danmark har valgt at udnytte disse grænser fuldt her. Finland, Norge og Sverige, som kun har anvendt reglerne delvist, skyldes de har valgt lidt lavere størrelsesgrænser.⁵⁷

Punkt 2 omkring mikroreglerne kan det ses, at det kun var Tyskland og Storbritannien, som delvist har anvendt dette regelsæt. Årsagen til det kun er delvist skyldes, at de ikke har valgt at indføre reglerne omkring fritagelse for periodisering.⁵⁸

Punkt 3 vedrørende en forkortet balance for de mindre virksomheder - her ses det, at størstedelen af de udvalgte lande (Storbritannien, Norge, Sverige og Danmark) ikke har valgt at indføre dette. Dog

%20bilag_jbr_210515.ashx samt ÅRL

56 https://erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/media/landeoversigt.pdf

(28)

Side 28 af 103 overvejer Storbritannien at indføre muligheden for, at der alene udarbejdes en forkortet resultatopgørelse samt balance. Derimod har Tyskland, Nederlandene og Finland valgt at tage imod lempelsesmuligheden.⁵⁹

Punkt 4 - fritagelse for en ledelsesberetning for de mindre virksomheder. Tyskland, Nederlandene, Finland og delvist Danmark har valgt at anvende denne lempelsesmulighed. Storbritannien forventer at indføre lempelsen senere.⁶⁰

Punkt 5 - angående fritagelse omkring offentliggørelse af resultatopgørelse, ledelsesberetning samt revisorpåtegning har her Tyskland, Storbritannien og Nederlandene valgt at tage denne mulighed til sig. Finland, Norge, Sverige og Danmark har ikke anset lempelsesmuligheden som en god idé, og har derfor ikke udnyttet muligheden på nogen måde.⁶¹

Punkt 6 omkring dattervirksomheder kan fritages for udarbejdelse af årsrapport, hvis visse betingelser anses opfyldt, samt muligheden for de kan fravælge revision. Denne mulighed er noget splittet mellem de udvalgte lande. Danmark og Tyskland har valgt en delvis udnytte. Storbritannien, Norge og Sverige har valgt ikke at anvende denne fritagelse for dattervirksomhederne. Nederlandene og Finland har til gengæld valgt at udnytte begge muligheder omhandlende dattervirksomheder.⁶² Punkt 7 omkring at mellemstore virksomheder ikke skal udarbejde koncernregnskab, er det kun Tyskland, som har at udnytte dette fuldt ud. De andre 6 lande har ikke valgt denne lempelse.

Punkt 8 vedrørende fritagelse for revisionspligt er udnyttelsen noget forskellig hos landene. Tyskland og Nederlandene har valgt fuld udnyttelse. Finland, har som eneste land, valgt ikke at benytte sig af muligheden. Sverige, Danmark og Storbritannien har valgt en delvis udnyttelse. Sverige har ikke valgt, at kapitalselskaber skal kunne fravælge revisionspligten. Storbritannien har nogle andre grænser for, at man kan få en lempet revisionspligt.⁶³

3.5 Eksempel på årsregnskab, hvis EU direktivet implementeres fuldt ud

I afsnit 3.4 kan der ses, at der er mulighed for enten delvis eller fuld udnyttelse af lempelsesmulighederne fra EU direktivet. EU direktivet er kommet med et udspil til, hvordan et årsregnskab skal se ud, hvis der er tale om et mindre ApS virksomhed. I bilag 6 er der vist, hvordan årsregnskabet ser ud efter de nuværende regler i ÅRL sammenlignet med, hvis EU direktivet implementeres fuldt ud. Der er vist både, resultatopgørelse, balance samt noter.

(29)

Side 29 af 103 I bilag 6 vises der et klart billede af, at årsregnskabet vil se noget anderledes ud, efter implementering.

Resultatopgørelsen forsvinder helt, i balancen vil der kun fremgå mellemtotaler såsom anlægsaktiver i alt, omsætningsaktiver i alt samt gældsforpligtelser i alt. Egenkapital vil blot blive vist med en total og ikke en specifikation af, hvordan den er sammensat. Noteoplysninger forsvinder der også mange af.

Her er der kun tale om tekstdelen vedr. pantsætninger og sikkerhedsstillelser samt eventualforpligtelser, som ville være et lovkrav.

Hvordan skal de forskellige regnskabsbrugere kunne vurdere en virksomhed, som fremlægger et årsregnskab, som der er vist i bilag 6, som EU direktivet lægger op til? Hvordan skal der kunne foretages analyser, kreditvurdering mm.? I afsnit 5.0 vil der blive gennemgået resultatet af en analyse omkring brugen af årsrapporten for mindre virksomheder, som Erhvervsstyrelsen har fået udarbejdet.

I denne analyse er respondenterne blandt andet blevet spurgt ind til elementerne i årsrapporten, og hvilken betydning det har for dem. Måske resultatet af denne analyse har haft betydning i forbindelse med lov vedtagelsen af ovenstående.

3.6 Delkonklusion

ÅRL er en lov, som fastsætter bestemmelser for, hvordan en årsrapport skal se ud, samt hvad den skal indeholde. Loven er med til at hjælpe de danske virksomheder med, hvordan de skal udarbejde deres årsrapporter. Det helt centrale i ÅRL, er at årsrapporten skal vise et retvisende billede af virksomhedens økonomiske situation. For at imødekomme dette er der blandet andet forskellige regnskabsklasser A, B, C og D, som inddeler de danske virksomheder efter størrelse. Der er forskellige regelsæt til, hvad en årsrapport skal indeholde alt efter, hvilken regnskabsklasse virksomheden er tilhørende i. Virksomheder, som befinder sig i regnskabsklasse B skal årsrapporten bestå af:

Ledelsespåtegning, revisionspåtegning, ledelsesberetning, anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance samt noter.

I maj 2015 blev der vedtaget mere end 180 ændringer til ÅRL som træder i kraft for regnskabsåret der starter. 1. januar 2016 eller senere. De fleste ændringer, som er vedtaget berører de mindre virksomheder i Danmark. En af de væsentlige ændringer, som får betydning i fremtiden er, at de ovennævnte regnskabsklasser bliver ændret. Der vil i fremtiden være en ny regnskabsklasse, som vedrører "mikrovirksomheder", som har en omsætning på 5,4 mio. kr., en balancesum på 2,7 mio. kr.

samt antal gennemsnitlige ansatte på 10. Udover dette er størrelsesgrænserne også ændret, samt hvilke poster der tilsammen giver omsætning, som er en af de størrelsesgrænser, der fastsætter, hvilken regnskabsklasse virksomheden tilhører. Denne ændring af regnskabsklasse får den betydning, at flere virksomheder rykker en regnskabsklasse.