For at få endnu en synsvinkel på de mulige konsekvenser, når den nye ÅRL træder i kraft, vil nedenstående afsnit handle om høringsrunden, som foregik den 10. april 2015 på Christiansborg, hvor nedenstående eksperter var tilstede:
Dansk Erhverv - Direktør Christian T. Ingemann
FSR - danske revisorer - Adm. direktør Charlotte Jepsen
Finansrådet - Underdirektør Søren Gade
DAMAVD - Direktør Mikkel Havelund
Professor Frank Thinggaard, Århus Universitet
Afsnittet vil belyse, hvad Henrik Sass Larsen har at sige om det lovforslag, han har sendt i udkast.
Hertil vil de ovenstående eksperters synspunkter også belyses for at få et indblik i, hvad de mener om lovforslaget og hvilke konsekvenser, de mener ændringer vil få i fremtiden. Nedenstående vil være en opsamling/resumé på, hvad de forskellige eksperter har udtalt under høringsrunden.
4.4.1 Henrik Sass Larsen71
Henrik Sass Larsen udtaler, at høringsrunden er vigtig, og han er glad for alle de deltagende personer.
Han springer videre til, hvad mødet handler om og siger, at den nye ÅRL har 3 overordnet formål:
1. Lette regnskabskravene for de mindre virksomheder, her menes mikrovirksomheder (80.000), mulighed for regnskabsfritagelse for visse dattervirksomheder, mulighed for undtagelse af
71 http://www.ft.dk/webtv/video/20131/eru/tv.2670.aspx?i=2015-04-10T11:12:17
Side 38 af 103 ledelsespåtegning samt forhøjelse af størrelsesgrænserne så flere virksomheder skal opfylde færre regnskabskrav.
2. Tilpasning af loven på internationalt plan.
3. Følg/forklaringsprincippet vedr. CSR.
Hernæst påpeger ministeren, at der er tale om en reel årlig besparelse på 300 mio. kr., og at dette er et vigtig skridt i forbindelse med den vækstplan, som der er udarbejdet. Yderligere udtaler han, at han er klar over, at pengeinstitutterne mm. vil mangle informationer i fremtiden. Derfor må man forvente, at virksomheder, som har brug for disse informationer, ikke anvender lempelsesmulighederne, men udarbejder de årsrapporter, som de altid har gjort. Hvis pengeinstitutterne mm. mangler oplysninger i de fremtidige årsrapporter, har han en forventning til, at de selv må til at efterspørge disse informationer og så må disse blive udarbejdet.
Angående mikrovirksomhederne påpeger han, at der i lovforslaget ikke er lagt op til, at der skal ske fuld implementering af disse lempelsesmuligheder, da dette vil medføre, at årsregnskaberne indeholder meget få poster.
Afslutningsvis siger han, at de spørgsmål der er stillet til ham, synes han også er noget kritiske, og de skyder langt over målet i forhold til de tanker, som de allerede har haft, da de udarbejdede lovforslaget.
Kim Anderson fra Venstre stiller lidt spørgsmål til ministeren og er især fortvivlet omkring den lempelse på 300 mio. kr. Han er bange for at de regnskabsoplysninger, som vil forsvinde, måske er en fejltagelse, og at der blot om få år vil ske en tilpasning til loven, og disse vil blive indført igen.
Henrik Sass Larsen svar hertil, at de virksomheder, som ved de er nødsaget til at udarbejde diverse regnskabsoplysninger for at kunne drive deres forretning samt tilfredsstille deres regnskabsbrugere, vil gøre dette. Dog mener han ikke, at den lille frisørsalon har noget at bruge nøgletal til, og derfor mener han, at disse mikrovirksomheder har brug for disse lempelsesmuligheder.
4.4.2 Dansk Erhverv72
Direktør Christian T. Ingemann lægger ud med at sige" Lad mig starte med at sige, at vi i Dansk Erhverv ikke er begejstret for dette forslag". Han påpeger ligeledes, at gennemsigtigheden skades, det bliver mere risikabelt at drive virksomhed, det vil blive sværere at opnå finansiering i fremtiden. Han siger også, "Lempelserne, som vi ser det, vil ikke ændre på efterspørgslen af regnskabsoplysninger". Dernæst
72 http://www.ft.dk/webtv/video/20131/eru/tv.2670.aspx?i=2015-04-10T11:12:17
Side 39 af 103 finder Dansk Erhverv det ikke som en byrde, at virksomhederne skal udarbejde en årsrapporten, samt at der skal foretages en revision.
Dansk Erhverv er dog enige i, at der skal ske en lempelse af de administrative byrder, men de er ikke enige i måden, lovforslaget vil gøre det på. De mener, at der ikke er tale om en lempelse af de administrative byrder, men at byrden i stedet flyttes hen på regnskabsbrugerne. De bakker op omkring den standardmodel, som FSR er i gang med, som skal kunne anvendes på simple virksomheder i regnskabsklasse B, og at der skal kigges på den dobbelte indberetning, som virksomheder pt. er omfattet af.
Yderligere fremhæver direktøren den undersøgelsen, som Dansk Erhverv har fået foretaget, og fortæller om resultatet af denne, som også er blevet omtalt tidligere i afhandlingen.
Dernæst påpeger direktøren, at det ikke er den rigtige måde at regnskabsbrugerne, såsom pengeinstitutterne, selv skal efterspørge de manglende oplysninger i fremtiden, som var Henrik Sass Larsen svar. Her mener Dansk Erhverv, at disse oplysninger skal stadig være at finde i årsrapporterne, og at disse er med til at give det retvisende billede af virksomhederne.
Dansk Erhverv er bekymrede omkring den forhøjelse af grænsestørrelserne, så flere virksomheder skal udarbejde årsrapporter med færre oplysninger i fremtiden. Konkret siger han, "Nogle af de kritiske elementer i lovforslaget er, som vi ser det, at lade flere virksomheder være omfattet af klasse B".
De mener, der er tale om en forringelse af regnskabsinformationerne.
Kim Andersen fra Venstre stiller direktøren fra Dansk Erhverv et spørgsmål omkring, hvad Dansk Erhverv vil fremhæve af fordele ved lovforslaget, og hertil svarer direktøren "Ingen - grundet at gennemsigtigheden forværres". Joachim B. Olsen fra LA stiller også et spørgsmål, omkring det direktøren fra Dansk Erhverv sagde angående, at efterspørgselen på regnskabsoplysningerne ikke ville falde. Hertil mener Joachim, at hvis der er en efterspørgsel, så vil virksomhederne vel også gå efter at få opfyldt denne. Dansk Erhverv svarer hertil tilbage, at der menes, at selvom at kreditinstitutioner får tilfredsstillet deres efterspørgsel, så er det jo ikke det samme for virksomhed A, som gerne vil se virksomhed B efter. Her går virksomhed A tabt for nogle informationer, som de ikke kan få på samme måde som fx. kreditinstitutionerne.
4.4.3 FSR - Danske revisorer73
FSR er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Deres formål er at varetage revisorernes interesser både fagligt og politisk. De repræsentere 650 medlemsvirksomheder.74
73 http://www.ft.dk/webtv/video/20131/eru/tv.2670.aspx?i=2015-04-10T11:12:17
Side 40 af 103 Administrerende direktør Charlotte J. slår fast, at selvfølgelig skal de danske virksomheder ikke være overbelastet med unødvendige byrder, og hvis der kan ske en lempelse af disse, skal der selvfølgelig ske dette, så konkurrenceevnen kan forbedres. Yderligere siger hun " I forhold til lovforslaget går vores skeptisk på, om man ikke bare flytter byrderne et andet sted hen. Vi er af den opfattelse, at årsregnskabet er en forenkling i sig selv, alternativet er, at virksomheden kommer med en kasse med bilag og siger, jamen det her er min virksomhed".
Yderligere påpeger hun, at kreditinstitutioner vil bede om en form for oplysninger og leverandørerne en anden form for oplysninger. En standard for årsrapporten vil øge gennemsigtigheden og gøre det nemt for alle. Hun fremhæver, at FSR i samarbejde med Dansk Industri, Dansk Erhverv og Finansrådet er i gang med at udarbejde en standardmodel for en årsrapport, som kan opfylde alle de informationsoplysninger, som regnskabsbrugerne efterspørger, så alt er samlet et sted. Herved undgås, at virksomhederne skal udarbejde ekstra materiale til de forskellige regnskabsbrugere.
FSR frygter lovforslaget omkring mikrovirksomhederne. Hun er opmærksom på, at ikke alle lempelsesmuligheder angående mikrovirksomhederne er medtaget i lovforslaget, men er bekymret for, at det er nemt i fremtiden at åbne mere og mere op for disse muligheder. Dette vil betyde, at årsrapporterne vil indeholde 4 balanceposter, som ikke kan bruges af nogen regnskabsbrugere. (Her er der tale om det regnskabseksempel, som der er blevet omtalt tidligere i afhandlingen, og som kan ses i bilagene).
Charlotte påpeger, at regeringen har anerkendt årsrapportens værdi, ved at der er fri adgang til at hente virksomheders årsrapporter, og dette var blandt andet for at mindske svindel.
FSR's helt store bekymring er, om samfundet kan klare flere lempelser. Hun siger "Vi stiller derfor det spørgsmål, med de lempelser der kommer nu her, har vi så ikke nået en grænse for, hvad det her kan bære, hvis vi fortsat skal have den dynamik og fleksibilitet, der lægger i og have et erhvervsliv, hvor virksomhedsformen med begrænset hæftelse fylder meget. Dette mener FSR, at den er. Yderligere siger hun, at kreditinstitutionerne ikke blot hæver kravene for at låne penge til virksomhederne og takke oftere nej, men leverandørerne vil også blive mere tilbageholdende. Hun fremlægger en planche, som viser, at der er foretaget mange lempelser gennem årene. Blandt andet blev der i 2013 indført iværksætterselskaber, hvor kapitalkravet er 1 kr. Kapitalkravene i et ApS er faldet med 150.000 kr.
siden 1991, revisionspligten er lempet 3 gange siden 2006. Tallene viser, at efter disse lempelser er antallet af virksomheder med begrænset hæftelse steget, men de mener ikke, der er plads til flere. Hun fortæller om tal, som viser, at en tredjedel af de virksomheder med begrænset hæftelse kører med
74 http://www.fsr.dk/Om%20os
Side 41 af 103 underskud. En fjerdedel, hvor egenkapitalen er under kapitalkravet, og at 15-20 % af de virksomheder har faktisk både underskud og kapital tab, og derfor er det virksomheder med høj risiko, som vil blive lempet ud fra lovforslaget.
FSR fremhæver analysen, som DAMVAD har udarbejdet, og siger, at den viser, at årsrapporter er vigtige for regnskabsbrugerne.
Angående forhøjelsen af størrelsesgrænserne bekymrer det FSR, at store virksomheder rykker en regnskabsklasse ned og lander i regnskabsklasse B og herved får muligheden for at anvende påtegningen "udvidet gennemgang", som egentlig var påtænkt mindre virksomheder, som ikke var så komplekse.
FSR forslår i stedet:
Udarbejdelse af en standardiseret anvendt regnskabspraksis, så der kun skal omtales, ved fravigelse af denne
Sænk indberetningsbyrderne så der ikke sker dobbelt indberetninger
Anvend den standard, som de er ved at udarbejde sammen med Dansk Industri, Dansk Erhverv og Finansrådet
Afslutningsvis påpeger Charlotte, at de er rigtig bekymrede for den nye regnskabsklasse, der omfatter mikrovirksomhederne.
Kim Andersen fra Venstre spørger hende, om hun kan komme med et bud på, hvad deres forslag vil give af besparelse økonomisk, og hvad FSR's bud er på de lempelser, som er foreslået i stedet for de 300 mio. kr. Hertil svarer Charlotte, at det er svært at sætte et konkret tal på, og at FSR ikke har regnet på et tal angående deres forslag.
Joachim B. Olsen vil også spørge Charlotte om deres kritik egentlig skyldes, at der er en frygt for, at ændringen af ÅRL vil skade revisorerne, så de ikke får ligeså meget at lave. Charlotte svarer hertil, at de virksomheder, som får udarbejdet deres årsrapporter af en revisor i dag også vil vælge dette i fremtiden.
4.4.4 Finansrådet75
Finansrådet er en interesseorganisation for banker i Danmark. Deres medlemmer er bestående af banker, sparekasser, andelskasser samt danske filialer af udenlandske banker. Deres væsentlige
75 http://www.ft.dk/webtv/video/20131/eru/tv.2670.aspx?i=2015-04-10T11:12:17
Side 42 af 103 opgave er, at sørge for gode rammevilkår for deres medlemmer. De deltager i de politiske beslutninger og er deltagende når det omhandler bankerne.76
Underdirektør Søren Gade fra Finansrådet starter med at sige, " Virksomhedernes regnskaber udgør jo en central del af kreditvuderingsgrundlaget, som bankerne anvender for at kunne foretage en ordentlig kreditvurdering og kunne overholde Finanstilsynets regler".
Finansrådet er interesseret i, at der sker lempelse for de danske virksomheder. De støtter op om lempelser, hvis der er tale om reelle besparelser for virksomhederne, og at disse lempelser ikke medføre en væsentlig forringelse af lånegivernes kreditvurdering. Hvis der sker en forringelse af regnskabsinformationerne vil dette medføre en større risiko for, at virksomheder ikke opnår finansiering. Hvis der opnås finansiering vil renterne højst sandsynlig være forhøjet og sikkerhedsstillelserne forøget. Hvis dette er konsekvensen vil dette også skade virksomhederne og i sidste ende også skade samfundet, mener Søren Gade.
Omkring ministerens udtalelse angående, at kreditinstitutionerne i fremtiden selv må efterspørge de manglende oplysninger grundet, at regeringen har fremlagt et resultat, som viser, at der er ca. 40 % af virksomhederne i dag, som der har bank/realkreditgæld. Dette tal er Finansrådet meget uenige omkring. De har via Experian fået foretaget en beregning, som viser at tallet i stedet hedder 73 %.
Hertil udtaler Søren Gade, at i teorien er det nemt nok at sige, at bankerne blot skal bede om de ekstra oplysninger fra virksomheden, men at i praksis er det noget andet. Det vil være mere omkostningsfuldt for virksomheden at skaffe de oplysninger, da dette vil kræve, at revisoren bliver involveret. I de tilfælde, hvor et regnskab er udarbejdet efter udvidet gennemgang, opnås der kun begrænset sikkerhed, og dette er ikke tilfredsstillende for bankerne, og i de tilfælde skal der udarbejdes en ny påtegning. Dette vil være mere omkostningsfuldt, end hvis oplysningerne blev udarbejdet sammen med årsrapporten.
Søren Gade fremhæver, at i deres høringssvar påpegede de to punkter:
1. Forhøjelsen af regnskabsklasse B bekymrede dem, idet 1.000 virksomheder ville rykke fra klasse C til B. Dette vil betyde, at visse vigtige informationer vil udgå heriblandt koncernregnskab, egenkapitalopgørelse og pengestrømsopgørelse, som i forbindelse med en kreditvurdering er vigtige oplysninger. Hertil påpeger de også, at muligheden for at vælge udvidet gennemgang vil være en mulighed. Ved udvidet gennemgang er det sådan, at der ikke fra revisors side foretages lagereftersyn og ekstern beskæftigelse på tilgodehavende. Disse to vigtige handlinger fravælges. Ministeren sagde i sin tale, at en lille frisørsalon ikke behøvede
76 http://www.finansraadet.dk/om-os/Pages/om-os.aspx
Side 43 af 103 alle de informationer, som var pålagt ud fra den nuværende ÅRL. Dog mener Finansrådet ikke, at en virksomhed med en omsætning på 89 mio. er under betegnelsen "lille frisørsalon".
2. Den nye regnskabsklasse, som rammes af 80.000 virksomheder - Den største bekymring her er, at anvendt regnskabspraksis udgår, og herved kan der ikke ske nogen vurdering af virksomhederne, da man ikke ved, hvordan tallene er fremkommet i årsrapporten. Dernæst er det bekymrende, at der i forslaget er sagt, at årsrapporter fra mikrovirksomhederne anses pr.
definition for retvisende.
Finansrådet mener i stedet, at løsningen er den standardmodel som de i samarbejde med FSR, Dansk Erhverv og Dansk Industri er ved at udarbejde.
4.4.5 DAMVAD77
DAMVAD er specialiseret indenfor politik og økonomisk rådgivning. De har eksisteret siden 2007 og findes både i Danmark, Norge og Sverige. Deres formål er at skabe den fornødne viden, som er muligt for at kunne træffe vigtige beslutninger for personer, virksomheder og samfundet. Dette gør de ofte via analytiske metoder. De kombinerer kvantitative data med data fra avancerede kvalitative teknikker samt deres store faglighed og deres politiske indsigt.78
Direktør Mikkel Havelund fra DAMVAD fortæller omkring resultatet af en analyse, som de har foretaget på vegne af Erhvervsstyrelsen. Resultatet af denne analyse vil også komme senere i afhandlingen, hvorfor gennemgangen af denne ikke vil være så omfattende i dette afsnit.
Analysen hedder "Brugen af årsrapporter for mindre virksomheder", og af resultater fremhæver Mikkel Havelund, at der er ingen tvivl blandt respondenterne, som er analytikere, myndigheder, investorer, kreditinstitutioner samt samarbejdspartnere, at årsrapporten er den væsentligste informationskilde, og er den, som giver dem mest værdi, og som de anvender oftest. Han siger også, respondenterne er klar over, hvilke byrder, der forelægger for virksomheder, men de mener klart, at der må være andre områder at lempe på, end oplysningerne i en årsrapport. Respondenterne er ligeledes blevet spurgt omkring deres vurdering af de forskellige elementer i årsrapporten, og her svares der, at ledelsespåtegning samt anvendt regnskabspraksis, hvor der blot skrives en standardtekst, for dem ikke tillægges meget værdi.
Analysen fortæller også, at hvis der skal opnås besparelser, bør man hellere kigge på indberetningssystemerne og i stedet gøre disse mere brugervenlig. Hvis det er meningen, at virksomhedsejerne selv skal kunne foretage disse indberetninger, udtaler ejerne, at der mangler
77 http://www.ft.dk/webtv/video/20131/eru/tv.2670.aspx?i=2015-04-10T11:12:17
78 http://www.damvad.com/
Side 44 af 103 vejledning på området. Mikkel Havelund fremhæver også, at den standardmodel som FSR, Dansk Erhverv, Dansk Industri samt Finansrådet er i gang med at udarbejde også vil være en god løsning.
Afslutningsvis udtaler Mikkel Havelund, at virksomhederne ville ikke få svært ved at få finansiering hos pengeinstitutterne, for de vil blot bede om de manglende oplysninger. Han synes måske ikke, der er tale om en reel lempelse af de administrative byrder, fordi at de virksomheder, som har brug for de regnskabsoplysninger, som evt. vil forsvinde, vil alligevel vælge at udarbejde årsrapporterne, som de kender dem i dag.
Mikkel Havelund udtaler også, at han har snakket med en tandlæge i forbindelse med analysen, og at det viste sig, at tandlægen slet ikke var klar over, at der var en ændring af ÅRL på vej. Tandlægen havde ligeledes fortalt Mikkel Havelund, at han ikke vidste, hvilke konsekvenser det ville få for ham, at disse lempelser ville blive vedtaget og at man måske skulle overveje at komme med informationer omkring dette til virksomhedsejerne.
4.4.6 Professor Frank Thinggaard, Århus Universitet79
Professor Frank Thinggaard underviser på Århus Universitet på revisor kandidatstudiet og er selv udannet indenfor revisionsbranchen.
Frank Thinggaard starter med at fortælle, at han har valgt at komme for at fortælle om det forskningslitteratur, der er på området. Han fortæller om forskellige analyser og litteratur, som siger, at årsrapporten er skabt for at gavne regnskabsbrugerne og give dem de fornødne informationer. Han henviser også til en undersøgelse, som viser at forøget regnskabsinformation medfører, at aktiekurserne for en virksomhed bliver mere informative. Yderligere siger han, at flere undersøgelser viser, at en virksomhed opnår økonomiske fordele jo flere informationer, de frivilligt giver til regnskabsbrugerne. Han har en undersøgelse, som viser, at jo flere oplysninger der er, jo mere attraktiv er det at investere i en virksomhed, og jo lavere bliver virksomheds kapitalomkostninger.
Herved bliver det billigere at drive virksomhed.
Frank Thinggaard fremhæver også en ældre undersøgelse fra Tyskland, som viser resultatet af, at en tysk virksomhed har valgt at følge de internationale regler i forbindelse med regnskabsudarbejdelse frem for de tyske regler, som betyder færre oplysninger i regnskabet. Undersøgelsen viste, at virksomheden oplevede mere handel og et fald i kapitalomkostningerne. Han understreger, at undersøgelsen omhandlede børsnoterede virksomheder, og at det er svært at finde undersøgelser, som handler om ikke børsnoterede virksomheder.
79 http://www.ft.dk/webtv/video/20131/eru/tv.2670.aspx?i=2015-04-10T11:12:17
Side 45 af 103 Frank Thinggaard fremhæver dog DAMVAD's analyse, og en analyse udarbejdet af PWC og CBS, som også vil blive omtalt senere i afhandlingen. Disse analyser viser begge vigtigheden af årsrapporten i forbindelse med regnskabsbrugernes beslutningsproces.
Yderligere siger han, at han ikke forstår, hvorfor man kommer med et lovforslag, som lægger op til, at der er mulighed for at undlade anvendt regnskabspraksis, når denne er en læsevejledning for hele årsrapporten. Han siger: "Undlade at give en læsevejledning til netop deres regnskab, det virker ikke hensigtsmæssigt".
Han er noget uenig i, at man mener, man har behov for at lave en helt ny regnskabsklasse for mikrovirksomheder for at give dem muligheden for at fravælge anvendt regnskabspraksis samt noten omkring antal gennemsnitlig ansatte. Her fremhæver han også, at undersøgelsen fra DAMVAD viser, at regnskabsbrugerne ikke tildeler noten vedr. antal ansatte den store værdi. Han forstår heller ikke, hvorfor man vil give mulighed for at undlade ledelsespåtegning, da han mener det er utroligt vigtigt, at ledelsen viser, at de påtager sig ansvaret for årsrapporten. Dernæst forstår han ikke den besparelse, som regeringen har lagt ud omkring undladelse af ledelsespåtegningen på 192,9 mio. kr. Hvis det er så omkostningsfuldt at lave en ledelsespåtegning, siger han, at det kun kan skyldes, at ledelsen må foretage nogle undersøgelser selv, inden de vælger at skrive under. Hvis dette er tilfældet, siger han, at så vil der ske en svækkelse af den interne kontrol, hvis ledelsespåtegningen forsvinder.
Afslutningsvis roser han Erhvervsstyrelsen for deres hurtige arbejde omkring udarbejdelse af den analyse som DAMVAD har foretaget, og at efter denne analyse er blevet udarbejdet, er nogle af de væsentligste lovforslag, som han var helt uenige omkring blevet streget ud.