Indførsel af ny regnskabsklasse samt ændring på størrelsesgrænserne: Efter at have arbejdet med denne afhandling og læst frem og tilbage omkring ændringerne og eksperternes holdninger, er jeg af den overbevisning, at denne ændring vil få den betydning, at vi i fremtiden vil se flere virksomheder i regnskabsklasse B. Der vil dog være enkelte virksomheder, som fx.
holdingvirksomheder, som vil rykke i regnskabsklasse C, grundet at deres indtægter fra fx.
dattervirksomheder vil blive medtaget i "omsætning" når der skal beregnes, hvilken regnskabsklasse virksomheden skal tilhører. Dog mener jeg stadig, at størstedelen af de danske virksomheder vil havne i regnskabsklasse B.
Eksperterne, som deltog i høringsrunden på Christiansborg, er alle sammen overvejende enig omkring, at det ikke er positivt at flere havner i regnskabsklasse B. Denne holdning tilknytter jeg mig til. Som der også er beskrevet i afhandlingen, så får mange danske virksomheder mulighed for at vælge erklæringen udvidet gennemgang i fremtiden grundet denne ændring i ÅRL. Der er ingen tvivl omkring, at en årsrapport med udvidet gennemgang ikke er på samme niveau, som en årsrapport med en revisionspåtegning. Graden af sikkerhed, som der opnås, er noget forskellig. Revisionshandlingerne, som revisor skal foretage, adskiller sig også og herved kan regnskabsbrugerne ikke føle sig lige så sikker med en årsrapport med erklæringen udvidet gennemgang.
Undersøgelsen, udarbejdet af DAMVAD, viser tydeligt, at årsrapporten er stadig en vigtig informationskilde for regnskabsbrugerne. 70 % svarede i analysen, at de anvendte årsrapporten for at se på virksomhedernes vækstforløb og evt. potentiale. Yderligere viser DAMVAD's analyse, at respondenterne tildeler årsrapporten en stor værdi grundet den troværdighed den er forbundet med. Her menes de årsrapporter med en revisionspåtegning.
Her kan ses, at hvis flere og flere årsrapporter i fremtiden vil være erklæret med udvidet gennemgang vil troværdigheden falde hos regnskabsbrugerne. Regnskabsbrugerne sætter pris på, at årsrapporterne er udarbejdet på en ensartet måde, og dette vil måske ikke være tilfældet i fremtiden, når virksomhederne frit kan vælge mellem revisionspåtegning eller udvidet gennemgang. Herved bliver det sværere for regnskabsbrugerne at sammenligne virksomhederne på kryds og tværs.
Årsagen til eksperterne også er så negative over, at flere virksomheder rykker i regnskabsklasse B, mener jeg også skyldes det, at årsrapporterne vil indeholde færre oplysninger samt at udvidet gennemgang bliver en mulighed. Mine interview af
Side 73 af 103 pengeinstitutterne viser, at de allerede i dag er nødsaget til at efterspørge mere materiale i mange tilfælde. Hvorfor så gøre så denne efterspørgsel blot stiger og stiger i fremtiden, det forstår jeg heller ikke. I høringsrunden på Christiansborg siger Finansrådet, at årsrapporten er en vigtig del af beslutningsgrundlaget, når der skal foretages kreditvurdering af en virksomhed. Finansrådet siger også, at det modsiger de krav, som Finanstilsynet har udarbejdet overfor bankerne. Det er da ikke hensigtsmæssigt. Hvis bankerne ikke opnår nok materiale til at få dækket deres risiko, vil renten stige for virksomhederne. Hvordan skal en bank kunne opnå nok sikkerhed med en årsrapport, hvor erklæringen er udvidet gennemgang, hvor en vigtig del som et varelager, hvor revisoren ikke skal kontrollere den fysiske lageroptælling, eller hvor der ikke skal indhentes ekstern bekræftelse på virksomhedens debitorer? FSR og Henrik Sass Larsen siger begge, at hvis virksomhederne har brug for de regnskabsoplysninger, som forsvinder ved den nye ÅRL, jamen så vil de udarbejde deres årsrapport, som de altid har gjort og herved ikke benytte lempelserne. Hvorfor så ændrer på loven, hvis bankerne og de øvrige regnskabsbruger har brug for al den information, de kan få, når virksomhederne alligevel udarbejder årsrapporterne som de gør i dag. Interview af revisorerne og pengeinstitutterne viser alle, at de forudsiger, at bankerne vil mangle oplysninger i fremtiden, når den nye ÅRL træder i kraft.
Undersøgelsen, som er udarbejdet af CBS samt PWC, der omhandler virksomheder i regnskabsklasse C er også vær at nævne. 99 % af de deltagende respondenter i denne undersøgelse har svaret, at de anvender årsrapporten i høj eller meget høj grad. Her er der tale om virksomheder i regnskabsklasse C. Ændringen af regnskabsklasserne betyder jo netop, at flere rykker i regnskabsklasse B og herved vil de 99 % af respondenterne indfinde sig med, at årsrapporten i fremtiden vil indeholde færre oplysninger, da kravene til regnskabsklasse B er enklere end C.
Skal man se på fordele og ulemper ved at ændre på regnskabsklasserne - For virksomhederne, der rykker en regnskabsklasse ned, vil fordelen være, at regnskabskravene er mindre, men er der reelt tale om en fordel, hvis virksomhedens regnskabsbrugere stadig skal bruge oplysningerne, som de er vant til fra regnskabsklasse C. Det er en fordel for de virksomheder, hvor de har regnskabsbrugere, som ikke har brug for de informationer, som de får i klasse C, men jeg tvivler på, hvor mange der ikke vil have de ekstra informationer. DAMVAD's undersøgelse viser også, at regnskabsbruger ikke vil takke nej til gratis ekstra information.
Ulemperne er, at der forsvinder flere regnskabsoplysninger, og flere virksomheder kan vælge udvidet gennemgang. Man kan så være i tvivl omkring, hvor mange der vælger denne
Side 74 af 103 påtegning, hvis de ikke kan opnå finansiering hos deres bank. For de virksomheder, der ikke har behov for finansiering, er det en fordel, de nu kan få en påtegning, som alt andet lige må give en besparelse på revisorregningen.
Ny regnskabsklasse "mikrovirksomheder": Som Professor Frank Thinggaard siger, at beskrivelsen af anvendt regnskabspraksis er en læsevejledning til regnskabsbrugerne. Jeg forstår heller ikke, hvorfor man ønsker at undlade denne for regnskabsbrugerne. Ligeledes som Frank Thinggaard fremhæver, hvorfor lave en hel ny regnskabsklasse for blot at indfører disse få undtagelser. Regnskabsklassen er fra Henrik Sass Larsen side tiltænkt at skulle lempe byrderne for den lille frisørsalon, men hvor mange penge er der reelt at spare ved at undlade disse få elementer i årsrapporten. Revisorregningen vil ikke blive mindre i fremtiden, det tror jeg ikke. I dag er dokumenterne skrevet i forvejen. Så fordi anvendt regnskabspraksis skal undlades, spare ikke revisoren en masse tid. Jeg er ligesom eksperterne noget skeptisk omkring, om disse administrative lempelser for de små virksomheder vil give den størrelse af besparelse, som politikkerne har fastsat.
Butikker, ejendomsmæglere, læger mm som er disse virksomheder, der vil kunne komme under betegnelsen "Mikrovirksomhed", vil nok forvente en besparelse på revisorregningen, hvis de har set, hvordan Henrik Sass Larsen har fremsat denne ændring. Der er tale om visse dele i årsrapporten vil forsvinde ja, men jeg tror ikke, det vil have den betydning, som Folketinget håber på. Virksomheder, som skal anvende denne regnskabsklasse, skal være virksomheder, som ikke har behov for finansiering, og hvor der ikke er regnskabsbrugere.
Ligesom FSR siger i høringsrunden på Christiansborg, kunne jeg godt forstille mig, at der om få år vil blive vedtaget endnu flere lempelser til denne regnskabsklasse, og måske ender vi ud med, at årsregnskabet skal se ud, som der er vist i bilag 6. Jeg tror ikke, regeringen opnår den besparelse, som de håber på, og herved vil de foretage yderligere lempelser i håb om, dette vil give en større besparelse.
Dattervirksomheder kan anvende mikroreglerne under visse betingelser: Denne ændring betyder, at dattervirksomheder vil kunne udarbejde en årsrapport, hvor de kan udnytte disse undtagelser, som der er i regnskabsklassen, mikrovirksomheder. Det får den betydning, at dattervirksomhedens finansielle aktiver skal måles til kostpris. Yderligere er der den konsekvens, at dattervirksomheden ikke får aflagt årsrapport efter samme regnskabspraksis
Side 75 af 103 som modervirksomheden. Dette betyder, at når der skal udarbejdes et koncernregnskab vil det blive mere omfattende, da revisor kan være nødsaget til at få tilpasset dattervirksomheden efter samme regnskabspraksis som modervirksomheden. Min holdning til dette er, at jeg ikke kan se, hvorfor dattervirksomheden skulle vælge denne mulighed, når det vanskeliggøre udarbejdelsen af koncernregnskabet. Samtidig vurderer jeg ikke, der er noget at spare ved at udarbejde efter mikroreglerne, så hvorfor gøre det, hvis det kommer til at koste mere at få lavet koncernregnskabet. Fordelen kan være, at en af betingelserne for at dattervirksomheden kan anvende mikroreglerne er, at modervirksomheden erklærer, at de hæfter for dattervirksomhedens forpligtelser. Herved må pengeinstitutterne opnå en højere grad af sikkerhed.
Ledelsespåtegningen kan undlades: Jeg forstår ikke, hvorfor regeringen mener, dette er en lempelse og en besparelse for virksomhederne. De anslår af ca. 70 % vil anvende denne mulighed. Ud fra revisors arbejde er der her igen blot tale om, at de skal slette denne påtegning i årsrapporten, og dette er ikke krævende og vil ikke give en besparelse på revisorregningen.
Dernæst kan jeg ikke se, hvorfor påtegningen skal undlades, da det er her, ledelsen skriver under på deres ansvar for årsrapporten. Jeg mener, det er vigtig, at ledelsen er indforstået med, at de også har ansvaret for den rapport, som kommer ud i offentligheden. DAMVAD's undersøgelse viser også, at respondenterne tildeler ledelsespåtegning en høj værdi, men at den ikke er ligeså anvendt som de øvrige bestanddele i årsrapporten. Respondenterne siger også, at det er vigtig ledelsespåtegningen er der, da det viser dem, at de tager del i deres ansvar samt rigtigheden af årsrapporten.
Immaterielle anlægsaktiver, afskrivning: Jeg mener, det er med til at øge det retvisende billede af virksomheden, at der i fremtiden vil blive afskrevet på de immaterielle anlægsaktiver ud fra brugstiden. Dette vil ikke medføre nogen besparelse for virksomheden. Ændringen af afskrivningsperioden vil få en betydning for virksomhedens resultat, da afskrivningen bliver vist i resultatopgørelsen.