Det danske Hedeselskabs forsknings- og forsØgsvirksomhed har arbejdet med det kulturtekniske udviklingsarbejde lige så læn-ge, som Hedeselskabet har eksisteret.
For nØjagtig 100 år siden omtalte Enrico M. Dalg3s i Hedeselskabets Tidsskrift nogle dyrkningsforsØg på engarealer, hvor der blev tilfØrt kompost. Virkningen af kom-posttilfØrsel ,blev den gang opgjort i antal læs hØ.
Senere har Hedeselskabet i stor udstræk-ning beskæftiget sig med dyrkudstræk-ningsforsØg på mose- og hedearealer oftest i tilknytning til opdyrkning.
Det kulturtekniske forsknings- og forsøgs-arbejde har især koncentreret sig om jor-dens vandhusholdning og jordforbedring.
Med den stigende specialisering og meka-nisering, der foregår i danske landbrug, vil der også i fremtiden være et stort behov for udvikling på det kulturtekniske fagområde.
*
Af allerstØrste dyrkningsmæssige betydning er jordernes vandbalanceforhold, specielt
17
ved dræning og vanding. Bortset fra tekni-ske og økonomitekni-ske vantekni-skeligheder har der hidtil ikke været problemer med gennem-førsel af drænings- og vandingsarbejder.
Men de seneste års interesse for vore vand-ressourcers kvalitet og kvantitet skaber frygt for, at sådanne kulturtekniske foranstaltnin-ger ikke i fremtiden kan gennemfØres på en for landbruget tilfredsstillende måde.
Det kulturtekniske forsØgs- Qg forsknings-arbejde har her en stor opgave at lØse, så disse arbejder kan gennemføres på en tek-nisk og miljømæssig forsvarlig måde.
Dræningsaktiviteten i Danmark andrager for tiden ca. 10.000 ha/år. Det akutte behov dræningsaktiviteten ligge mellem 20.000 og 30.000 ha om året.
Hedeselskabet råder over moderne udstyr, når der skal udarbejdes vandplanlægning.
18
Sammenlignet med andre nordiske lande og EF-lande er den danske dræningsaktivi-tet meget lav, og dansk landbrugs konkur-renceevne kan svækkes derved. I de nærme-ste år må man forvente en forØge~ interesse for dræning, specielt på morænelerjorder.
I relation til dette kan det forudses, at gravefri dræning vinder større udbredelse, hvortil kræves udvikling af rØr- og filterma-terialer, afprØvning af mere rationelle og hurtige forundersØgelsesmetoder, f.eks. ved anvendelse af flyfoto, EDB-opgØrelse, ud-tegning af drænkort på datastyret tegnema-skine m.v. Udvikling af dræningsmategnema-skiner vil også være aktuel.
Drænvandet fra landbrugsarealer udgØr en betydelig del af den totale afstrømning i vandlØbene. Drænafstrømningen finder overvejende sted i vintermånederne, og der er behov for at undersØge, om den kan ud-jævnes over en større del af året, f.eks. ved at forØge jordens evne som reguleringsma-gasin. udstræk-ning deltager i samfundets vandplanlægudstræk-ning.
Og det vil være nØdvendigt, at de erfaringer, der findes inden for det kulturtekniske forskningsområde, udnyttes i denne plan-lægning.
Elementer, der bØr indgå i vandplanlæg-ningen for jordbruget, kan være den jord-fysiske sammensætning, vandbalance, afgrØ-destruktur og vandforsyningsmuligheder.
Opmærksomheden rettes i vid udstræk-ning på jordbrugets indflydelse på vandkva-liteten. Der ligger en stor udfordring i at kunne opretholde og udbygge et rationelt landbrug uden belastende påvirkning af den vandkvalitet, som samfundet ønsker at op-retholde. Kulturteknikerne må her samar-bejde med andre fagfæller inden for land-bruget.
Vandmængden fra drænudlØb måles med Thomson-overfald.
Der inddrages årligt omkring 10.000 ha landbrugsjord til veje og byudvikling og ofte er det jord af bedste kvalitet. Det er af afgØrende betydning, at det resterende land-brugsareal beskyttes og forbedres. Den kul-turtekniske forskning har her en stor opgave at lØse f.eks. ved at forØge kulturplanternes rodzone, forbedre jordens vandholdende egenskaber og forhindre jorderosion.
I fortsættelse heraf kan der peges på en bedre udnyttelse af affaldsprodukter fra in-dustri og spildevandsrensningsanlæg. Etable-ring af vækstmedium på områder, der har været anvendt til råstofudvinding, samt på lossepladser m.v., kræver ligeledes fagområ-dets bevågenhed.
Til eksempel kan nævnes, at der skØns-mæssigt er behov for 5000-6000 ha/år, hvis landets spildevandsslam, der har god gØd-ningseffekt, skal bortskaffes via jordbruget.
Det kulturtekniske forskningsfelt er i hØj grad præget af, at der skal kunne fremvises praktisk anvendelige resultater. Arbejdet griber ind i en hel række andre tæt beslæg-tede fagområder som jordbundskemi, hy-drologi, plantedyrkning og Økologi. I frem-tiden kan der ventes et endnu snævrere samarbejde mellem disse fagområder ved udformning af tværfaglige projekter.
Af forskningsopgaver, som trænger sig på, kan nævnes, at der er behov for en vur-dering af de Økonomiske, beskæftigelses-mæssige og miljØbeskæftigelses-mæssige konsekvener af en forØget dræningsaktivitet her i landet.
Et andet eksempel kan være en vurdering af de produktionsmæssige og erhvervsmæs-sige ændringer, der kan opstå som fØlge af skovrejsning på dele af danske marginal-jorder.
Dansk landbrug er inde i en udvikling, der peger frem mod en hØjt mekaniseret og programmeret erhvervsform. Også for det kulturtekniske forsØgs- og forskningsområde er det af afgØrende betydning, at denne ud-vikling fØlges op, og at behovet for faglig bistand og vejledning stadig kan imØdekom-mes.
JordprØver udtages på en fodboldbane.
19
I i-lande' er
Af statsskovdirektør H. Frølund
Ser man ud over verden af i dag, mØder øjet et antal forskellige skovtyper, set i for-hold til menneskets virksomhed: 1) Helt urørte urskove, som svinder med stor hast.
2) Ødelagte urkove, hv.ori det bedste træ er hugget og/eller brændt (svedjebrug), og hvor overgræsning ofte er sket, oftest uden mange tanker på fremtiden; alt efter klima og terræn har dette fØrt til: fattige skove med mindreværdige træer, nøgne, eroderede bjerge, savanne eller ligefrem Ørk. 3) Mere ell. mindre plejede skove på grundlag af de gamle urskove, undertiden med indplant-ning af ædeltræer (enrichment plantation), som hØrer naturligt hjemme på stedet, eller ved stykkevis tilplantning med nye "eksoti-ske", oftest hurtigtvoksende træer ,i mono-kultur. 4) Helt menneskegjorte skove (plan-tager), på Øde jord, med eksotiske træarter, ofte til industriel udnyttelse.
I i-landene er menneskets skadelige ind-greb sat ind for flere generationer eller end-og århundreder siden, end-og bremserne er
for-20
længst slået i de fleste steder, medens Øde-læggelsen af mange u-lande lØber for fuld kraft, tildels fremmet af i-landenes teknik.
I Danmark, som må antages engang at have været helt skovklædt, har vi nu 11 pct.
skov, der som fØlge af den geologiske og klimatologiske udvikling samt menneskets indgreb falder i to af de nævnte hovedtyper, men-neskegjorte hedeplantager af nåletræ, ofte i monokultur. Den mest benyttede "eksot":
rØdgran voksede dog naturligt nær nødvendigheden af kontrol.
Tilsv:arende eller bitrere erfaringer er gjort i mange u-lande, og ved den for-ståelse for skovenes mangesidige betydning for samfundet, især gennem:
1) produktion af det bredt anvendelige, genskabelige og miljØvenlige råstof: ved.