Ser man ud over verden af i dag, mØder øjet et antal forskellige skovtyper, set i for-hold til menneskets virksomhed: 1) Helt urørte urskove, som svinder med stor hast.
2) Ødelagte urkove, hv.ori det bedste træ er hugget og/eller brændt (svedjebrug), og hvor overgræsning ofte er sket, oftest uden mange tanker på fremtiden; alt efter klima og terræn har dette fØrt til: fattige skove med mindreværdige træer, nøgne, eroderede bjerge, savanne eller ligefrem Ørk. 3) Mere ell. mindre plejede skove på grundlag af de gamle urskove, undertiden med indplant-ning af ædeltræer (enrichment plantation), som hØrer naturligt hjemme på stedet, eller ved stykkevis tilplantning med nye "eksoti-ske", oftest hurtigtvoksende træer ,i mono-kultur. 4) Helt menneskegjorte skove (plan-tager), på Øde jord, med eksotiske træarter, ofte til industriel udnyttelse.
I i-landene er menneskets skadelige ind-greb sat ind for flere generationer eller end-og århundreder siden, end-og bremserne er
for-20
længst slået i de fleste steder, medens Øde-læggelsen af mange u-lande lØber for fuld kraft, tildels fremmet af i-landenes teknik.
I Danmark, som må antages engang at have været helt skovklædt, har vi nu 11 pct.
skov, der som fØlge af den geologiske og klimatologiske udvikling samt menneskets indgreb falder i to af de nævnte hovedtyper, men-neskegjorte hedeplantager af nåletræ, ofte i monokultur. Den mest benyttede "eksot":
rØdgran voksede dog naturligt nær nødvendigheden af kontrol.
Tilsv:arende eller bitrere erfaringer er gjort i mange u-lande, og ved den for-ståelse for skovenes mangesidige betydning for samfundet, især gennem:
1) produktion af det bredt anvendelige, genskabelige og miljØvenlige råstof: ved.
2) værn mod erosion (god vandhushold-ning), pollution (møg, røg, støj);
3) værn af naturskØnhed, fauna, flora og geologiske dannelser;
4) visse steder græsning (aftagende);
5) fritidsliv.
I i-landene har ovenstående numre 3 og især 5 igennem en årrække, med en op-blomstring i 60'erne, stærkt præget den of-fentlige mening og almenhedens ønsker.
N avnlig de offentlige skovbrug, der i de fleste i-lande vel altid har taget disse sider i betragtning, har tilpasset sig yderligere.
Den ressourcebevidsthed, ja bekymring over, at ressource-grænserne synes nære, som har grebet i-landenes Økonomer og planlæggere i de seneste år, kunne imidler-tid tyde på, at pendulet ikke er langt fra at nå sin yderstilling og altså vil svinge tilbage mod større vægt på vedproduktionen.
Så vidt det kan skØnnes, er der egentlig endnu træ nok på jorden, når alt regnes med, hvoriblandt de udstrakte skove i
USSR, Nordamerika og Amazonas, men langt fra alt er (Økonomisk) tilgængeligt eller anvendeligt, og dette gælder også nåle-træ, som dominerer verdensmarkedet.
*
I Europa (exe!. USSR), som er et under-skudsområde for træ, skØnnes træforbruget op til år 2000 at vokse med 2-3 pct. årlig, men produktionen med kun det halve.
Dækning ventes ved århundredskiftet kun at kunne nås ved både øget import og øget hjemlig indsats. For Danmark skal mindes om, at vi hØrer til nær toppen af verdens forbrugere af træprodukter pr. indbygger, men nær bunden i selvforsyningsgrad (30 + 25 pct.).
Den Øgede indsats i selve de europæiske lande kan ske ved
a) forbedret drift af eksisterende skove og/eller
b) anlæg af nye menneskegjorte skove.
Ørken hvor der fØr var skov. Distancen efter brænde bliver stadig længere.
21
Ødelæggelse af u-landes skove fremmes ofte af i-landes teknik.
ad a) Der findes i mange lande gode mu-ligheder for træartsskifte, for genetisk og fænotypisk forbedring af skovplanter, bedre kulturteknik, dækningsgrad, lØbende be-standspleje f.eks. ved beskyttelse af tyn-dingshugst, gØdskning, bedre skovnings- og transportrnetoder, udnyttelse af biomassen, salgsarbejde, samarbejde ml. skovejere og med træindustrien.
ad b) Sådanne nye skove plantes bl.a. i Mellem- og Sydeuropa(s bjergegne), hvor landbrug opgives, i Mellemeuropa især med nåletræ, (tildels nordamerikansk douglas-gran), i Sydeuropa for en del med hurtige eucalyptusarter (opr. australske).
I Fenno-Scandinavien (--;-. Danmark), som er vor nabo og et vigtigt område for skov-brug og skovprodukter, bekymrer man sig i stigende grad om at få nok råstoffer til sin stærkt udbyggede træindustri, og skovpoli-tiken og -bruget præges' af indsats for at øge både ad ovenstående a) og b). Et nyt træk er planen om i stor skala i svensk Norrland at plante den hurtige nordameri-kanske contortafyr til kort omdrift ("mini-rotation") som råstof til den hjemlige cellu-loseindustri, der må kæmpe med de
nord-:22
amerikanske konkurrenter, som har adgang til store råstofkilder.
*
I den tredie verden
=
u-landene er der på lign. måde mangesteds anlagt og planlagt store "industrielle plantager" for at mindske valutakrævende import af f.eks. bygnings-tømmer og papirvarer, og stærkt kapitalkræ-vende træindustri har været det næste"community plantations" (fællesplantager) nær landsbyerne, som længe har levet i Kina, er taget op af FAO og af en del gi-verlande bilateralt og kommer nok til at præge u-landsskovbruget i de kommende år.
Samtidig er der blevet mere interesse for genoptagelse af dyrkning af de gamle, ædle tropetræer, som svinder hastigt.
*
et stort opsving efter oprettelsen af D~t dan-ske Hedeselskab i 1866, er gået i stå, ~rængtaf både landbrug, naturfredning og byudvik-ling, må det dog nok erkendes, at der er sorte punkter, som fremtidig bØr males grønne.
Et af dem er den ringe interesse., som Danmark, sammenlignet med mange andre
lande, viser produktionsmulighederne i de små skove (L 50 ha), som dækker 1/4 af det samlede skovareal.
Et andet sort punkt er de endnu alt for mange lavproduktive oftest uskØnne bjerg-fyrplantager, som bØr forvandles med mere givtige træarter. Måtte de hØje brændsels-priser nu kunne fremme denne sag.
Et tredie sort punkt, som er mere univer-selt, er de dyre tyndingshugster, som det er for fristende at forsømme. (Måske kan også her de høje oliepriser hjælpe, men dansk skovbrug må på den anden side lære ikke at svigte den træindustri, det skal leve sam-men med i fremtiden). I mange år steg time-lØnskurven for menneskeligt arbejde stejlere end for maskiner, men siden 1975 er det omvendt Da imidlertid arbejdskraften i skoven mestendels er sparsom, er der alli-gevel næppe nogen fremtidsvej uden om vi-dere mekanisering. Her er heldigvis et godt udviklingsarbejde i gang i Danmark, så de mekaniske dinosaurer, som større lande fal-byder, kan aflØses af en-lettere dansk race.
IØvrigt synes det, trods al tale om at hø-ste hele "biomassen" og trods et (ubetyde-ligt) tilvækst- og kvalitetstab på kultursta-diet også fremtidig at være rigtigt at søge at undgå hugst af de allertyndeste stammer,
~.v.s. ved plantning at holde plantetallet til-svarende nede. Juletræ- og pyntegrØntkultu-rer er en sag for sig, og markedet vil for-mentlig stadig kunne tage udvidelser.
Blandt lØvtræer vil bØgen i overskuelig fremtid nok stadig skulle selvforynges, uden for megen perfektionisme, og plantetallet nedbringes kunstigt (mekanisk). Knapheden på hårdt tropetræ vil forhåbentlig efterhån-den løfte· prisen på bØg o.a. dansk løvtræ.
Egepriserne er på vej op - blot nu ikke folks livskvalit~t lider for stærkt, når man hugger egene, fØv de fordærves! ForØvrigt regner internationale skoVØkonomer med prisstig-ning ogsapå nåletræ som fØlge af den knap-hed i Europa, der ventes tiltagende imod århundredskiftet.
Men iØvrigt vil danske skovbrugere, som flest er naturvenner, sikkert også fremtidig vide at tilgodese naturskØnhed og -bevarelse såvel som et hensynsfuldt friluftsliv - alt-sammen goder, som skoven kan yde.
BØgeskov - arealet med løvtræ har i Dan-mark holdt sig ens i de sidste 100 år.
23